Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 431
Offentligt
1374435_0001.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0002.png
Kolofon
Oplag: 2.000
Graisk produktion og layout:
Line Kirketerp Koch
Illustrationer:
Laura Gundorf Boesen
ISBN:
Online: 978-87-7546-489-0
Trykt : 978-87-7546-490-6
Pjecen kan bestilles gratis eller downloades på Rådet for
Socialt Udsattes hjemmeside www.udsatte.dk
2 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0003.png
”Jeg har cirka fem sygdomme, rigtige
sygdomme. Mave-
sår, epilepsi, hosten. Og så har jeg fået
rosen – konstant
betændelse mellem hud og kød. Alt er
kommet inden for
de sidste to år. Det er min mave, og de
t er mine arme, og
det er min krop, ikke? Det er forfærdeli
gt, mand. Det er det
virkeligt, mand. Det gør ondt.
Jamen, det er jo klart, hvorfor jeg har
fået det, ikke? Jeg
har jo som sagt været narkoman, fra
jeg var 25, til jeg var
35 eller sådan noget. Så stak jeg mig
jo hver dag, ikke? Og
op til lere gange om dagen. Det gider
jeg ikke mere. Nu
drikker jeg kun. Nu er jeg bare alkoholi
ker. Nu er jeg bare
en skide alkoholiker.”
– Johnny, 41 år.
Johnny har været hjemløs i 10 år. De
rudover har han siddet i fængsel i
16 år. Han har ingen uddannelse. Ha
n har to børn, som han har kontakt
med af og til.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0004.png
indhold
Socialt udsatte er mere syge end andre danskere .........................................................6
Hvorfor har vi lavet denne pjece – og til hvem? ..............................................................6
Hvem deltog i undersøgelsen? ................................................................................................7
Sygdom koster 22 leveår .....................................................................................................8
ondt i kroppen......................................................................................................................10
eksempler på konkrete sygdomme/lidelser ................................................................... 15
ondt i sjælen ..........................................................................................................................22
eksempler på konkrete problemer ..................................................................................... 24
dagligdagen...........................................................................................................................28
ikke så meget mad og bad ...................................................................................................... 29
tørre tæsk ........................................................................................................................................ 32
cigaretter, alkohol og stofer.................................................................................................. 35
Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet og medicin ..................................40
Konkrete eksempler på medicinforbrug .......................................................................... 42
det dårlige møde med sundhedsvæsenet ..................................................................... 46
viden om socialt udsatte giver bedre behandling ...................................................... 47
det sociale liv ........................................................................................................................48
afslutning ................................................................................................................................54
Kilder ..........................................................................................................................................54
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0005.png
Socialt udsatte er mere syge end
andre danskere
Socialt udsatte mennesker i Danmark er mere syge og
trives dårligere end andre borgere her i landet.
Faktisk er socialt udsatte så syge, at de i gennemsnit dør
hele 22 år tidligere end gennemsnittet af danskerne.
I forhold til mændene er socialt udsatte kvinder oftere
syge, tager mere medicin, har oftere forsøgt selvmord
eller været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Stofmis-
brugere er den gruppe blandt socialt udsatte, der har det
allerværst. Og jo lere belastende oplevelser i livet, man har
været igennem, jo mere syg er man – en person, der både
er hjemløs og stofmisbruger, vil altså ofte være mere syg
end en person, der udelukkende er hjemløs.
Det er nogle af de ting, du kan læse i denne pjece, der
handler om socialt udsatte menneskers sundhed og syg-
domme.
Hvorfor har vi lavet denne pjece
– og til hvem?
Siden slutningen af 1980’erne er danskerne cirka hvert
sjette år blevet spurgt om deres sundhed og sygdomme i
de såkaldte SUSY-undersøgelser. Rådet for Socialt Udsatte
syntes, at man manglede speciikt at spørge socialt udsatte
borgere om det samme, så man kunne sammenligne deres
svar med gennemsnittet af danskerne og se, om der er
forskelle.
Derfor lavede Rådet i samarbejde med Statens Institut
for Folkesundhed i 2007 og 2012 undersøgelserne blandt
socialt udsatte. De kom til at hedde ’SUSY Udsat.’ De viste,
at der er stor forskel på sundhed og sygdomme hos socialt
udsatte mennesker og mennesker, der ikke er socialt ud-
satte. Det kan du læse om i denne pjece.
I pjecen har vi plukket nogle af de mest sigende resultater
og tabeller ud fra ’SUSY Udsat’ fra 2012. Vi har sammenlig-
net dem med resultaterne fra ’SUSY 2010’, da det er den
seneste undersøgelse af gennemsnittet af befolkningen.
Der er også resultater fra tre andre undersøgelser, som
Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet. Og
der er personlige beretninger fra socialt udsatte men-
nesker. Bagerst i pjecen kan du læse mere om de i alt ire
undersøgelser.
Pjecen er først og fremmest lavet til mennesker og brugere
på væresteder, herberger, behandlingscentre og andre
steder, hvor socialt udsatte mennesker er. Samtidig håber
Rådet, at pjecen vil kunne gøre andre klogere på socialt
udsatte danskeres sundhed og sygdom.
6 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0006.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0007.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0008.png
Overdødelighed for socialt udsatte
30
25
20
15
10
5
0
Total
16 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 79 år
Søjlerne viser, hvor mange gange oftere der er dødsfald i gruppen af socialt
udsatte i forhold til gennemsnittet af danskerne i samme aldersgruppe.
Socialt udsatte dør langt tidli-
gere end andre danskere. Men
deres dødsårsager er meget
anderledes end de årsager,
som andre dør af.
Socialt udsatte dør ofte af
infektionssygdomme eller
lidelser relateret til misbrug.
For eksempel er risikoen for at
dø tidligt 48 gange højere, når
man er stofmisbruger.
I den generelle befolkning dør
de leste mennesker af kreds-
løbssygdomme og kræft, men
for socialt udsatte er de dødsår-
sager ret beskedne.
Det betyder altså, at socialt
udsatte generelt dør i så ung
en alder, at de ikke dør af de
samme årsager som gennem-
snitsdanskeren.
Grunde til overdødelighed for socialt udsatte
Alkoholrelaterede
Stofmisbrugsrelaterede
Kredsløbssygdomme
Kræft
Infektionssygdomme
Sygdomme i åndedrætsorganer
Symptomer og dårligt deinerede tilstande
Øvrige naturlige årsager
Ulykker, selvmord mv.
0
20
40
60
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0009.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0010.png
Selvvurderet helbred
Når man skal vurdere sit eget helbred, siger det ofte
rigtigt meget. Man har nemlig selv en masse viden, der
er vigtig: Man ved for eksempel, hvordan ens helbred
generelt har været i hele ens liv. Man ved måske, om der
er en særlig sygdomshistorie i ens familie. Og man ved,
hvordan man typisk reagerer på forskellige sygdomme
eller medicin.
Derfor er vurderingen ofte meget tæt på virkeligheden.
Flere socialt udsatte vurderer deres eget helbred til at
være mindre godt eller dårligt.
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Fremragende
Vældig godt
Godt
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mindre godt
Dårligt
Uoplyst
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0011.png
Andelen med langvarig sygdom
%
80
70
60
50
40
30
20
10
0
%
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
70
60
50
40
30
20
10
0
Mænd
Kvinder
12 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0012.png
Andelen med ire eller lere sygdomme
eller helbredsproblemer
%
35
30
25
20
15
10
5
0
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
18 - 34 år
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
I forhold til andre danskere er
socialt udsatte oftere syge i lang
tid. Langvarig sygdom betyder
sygdom, der varer seks måneder
eller mere.
Socialt udsatte har også lere
sygdomme på én gang end andre
danskere.
Grunden til at socialt udsatte er
mere syge, hænger sammen med,
at de lever meget anderledes og
under meget hårdere vilkår end
andre danskere. Nogle socialt
udsatte bor på gaden, nogle har
et misbrug, nogle er fattige eller
psykisk syge, og nogle lever i
prostitution.
Det dårlige helbred bliver en del
af en ond cirkel: Jo dårligere hel-
bred, jo sværere er det at komme
ud af en udsat tilværelse – det
er sværere at bevæge sig ned på
jobcentret eller misbrugscentret,
sværere at få set andre menne-
sker, der ville kunne hjælpe én,
og sværere at gå på job og tjene
penge.
Mænd
Kvinder
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0013.png
Andel, der aldrig eller kun lidt af tiden har været
fuld af energi
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
Socialt udsatte har meget mindre
energi end andre danskere.
Når man mangler energi, er det svæ-
rere at ændre ens egen livssituation
til det bedre. For det kræver energi
at gå ned på jobcentret, det kræver
energi at beslutte sig til at stoppe
med et misbrug, og det kræver
energi at være sammen med andre
mennesker.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
14 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0014.png
eKSempleR på KonKRete Sygdomme/lidelSeR
Andel med kronisk bronkitis og/eller KOL (rygerlunger)
%
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
%
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
Vi mennesker skal trække vejret
for at leve. Når man har proble-
mer med at trække vejret – for
eksempel fordi man har kronisk
bronkitis eller KOL – så bliver ens
livskvalitet forringet: Det er svære-
re at bevæge sig og dyrke motion.
Og man får anfald med hoste og
åndenød og slim i lungerne.
I langt de leste tilfælde får man
KOL, fordi man ryger.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0015.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0016.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0017.png
eKSempleR på KonKRete Sygdomme/lidelSeR
Andel med migræne eller hyppig hovedpine
%
30
25
20
15
10
5
0
%
30
25
20
15
10
5
0
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
Det kan være svært at koncentrere
sig eller præstere optimalt, når man
har hovedpine.
Migræne kan være ligefrem invalide-
rende, når anfaldene står på. Nogle
bliver nødt til at ligge i sengen, og
nogle har kvalme og opkastninger.
Socialt udsatte har oftere migræne
eller hyppig hovedpine end andre.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
18 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0018.png
eKSempleR på KonKRete Sygdomme/lidelSeR
Andel, der har været meget generet af smerter eller
ubehag i ryg eller lænd inden for en 14-dages periode
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Mænd
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Ryggen er en af de vigtige krops-
dele i os mennesker. Vi bruger
og mærker ryggen, både når vi
går, sidder og ligger ned. Derfor
er smerter i ryg og lænd svære at
ignorere.
Kvinder
Rygproblemer kan for eksempel
være hekseskud, diskusprolaps,
gigt eller knoglebetændelse.
Smerter i ryggen kan også betyde,
at man får mindre motion eller
sidder forkert, hvilket slider på
kroppen.
Fordi rygproblemer er så gene-
rende, kan det være svært at
arbejde eller bevæge sig rundt,
når man har ondt. Det hæmmer
ens muligheder for at komme ud
blandt andre, passe sit arbejde
eller møde op til aftaler.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0019.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0020.png
eKSempleR på KonKRete Sygdomme/lidelSeR
Andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag i arme,
hænder, ben, knæ, hofter, led eller fødder inden for en 14-dages periode
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
%
35
30
25
20
15
10
5
0
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
Alle kan få smerter i kropsdele
som arme, hænder, ben, knæ,
led eller fødder, og det behøver
som sådan ikke at være tegn på
noget alvorligt. Men når det bliver
meget generende smerter eller
ubehag, kan det være svært at
koncentrere sig om andet.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0021.png
ondt i sjælen
Mange socialt udsatte mennesker har ikke kun ondt i krop-
pen, men også i sjælen. Mange er vokset op i en familie
med vold, misbrug, svigt, seksuelle overgreb, ustabilitet,
utryghed eller manglende opmærksomhed. Sådan nogle
oplevelser giver psykiske ar. Mange socialt udsatte fortæl-
ler, at de i deres voksne liv lever med stress, ensomhed,
angst og lavt selvværd.
Mange fortæller, at det faktisk er de psykiske belastninger,
der er det hårdeste ved at være socialt udsat. For de leste
hænger de psykiske problemer sammen med, at de føler,
de lever et uværdigt og skamfyldt liv.
Andel, der har forsøgt selvmord
Socialt udsatte
60
Gennemsnittet af danskerne
50
40
30
20
10
0
Total
22 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0022.png
Andel, der har forsøgt selvmord
%
60
50
40
30
20
10
0
Socialt udsatte
Et tydeligt tegn på, hvordan man
har det indeni, er, om man har lyst
til at leve eller ej. Antallet af selv-
mordsforsøg er markant højere
blandt socialt udsatte end hos
resten af danskerne.*
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
Socialt udsatte
60
50
40
30
20
10
0
Gennemsnittet af danskerne
Selvmordsforsøg kan både være
et reelt forsøg på at ende sit liv,
et ambivalent ønske om at dø
eller en handling, der er en bøn til
omverdenen om hjælp.
* For at kunne sammenligne so-
cialt udsatte med andre danskere,
har vi brugt tal fra 2005 – den
generelle danske befolkning er
nemlig ikke blevet spurgt ind
til selvmordsforsøg siden 2005.
Man kan godt bruge tallene
derfra, fordi tallet for, hvor mange
udsatte danskere, der har forsøgt
selvmord, var 43 procent i 2005
og 45 procent i 2012 – altså næ-
sten det samme.
Mænd
Kvinder
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0023.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0024.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0025.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0026.png
eKSempleR på KonKRete pRoblemeR
Andel, der har været meget nedtrykt, deprimeret eller
ulykkelig inden for en 14-dages periode
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
%
35
30
25
20
15
10
5
0
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
Mænd
Kvinder
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Socialt udsatte føler sig meget
oftere end andre nedtrykte, depri-
merede og ulykkelige.
Det hænger sammen med, at
mange socialt udsatte – 53 pro-
cent – er sindslidende, som ofte
fører til nedtrykthed og depres-
sion.
Når man er meget nedtrykt og
ulykkelig, er livsmodet og over-
skuddet ofte langt væk. Og det
kan være svært at gøre de ting for
sig selv, som ellers kunne hjælpe
én ud af nedtryktheden; at se
andre folk, at komme udenfor, at
gå på arbejde og føle sig nyttig.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0027.png
dagligdagen
Et liv som socialt udsat er ofte langt
mere problematisk, end livet er for
andre med mere stabile rammer.
Ofte har socialt udsatte mennesker
problemer med ting, som andre
tager for givet: At få et bad, at få
mad og leve i tryghed uden vold og
overgreb.
Når hverdagen ofte byder på én eller
lere store udfordringer, er det na-
turligt, at det sætter sine spor og gør
helbredet dårligere og livet kortere.
28 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0028.png
iKKe Så meget mad og bad
Andel, der nogle gange eller sjældent/aldrig kommer
i bad i det omfang, der er behov for det
%
30
25
20
15
10
5
0
%
35
30
25
20
15
10
5
0
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
Socialt udsatte
Mænd
Kvinder
Mange socialt udsatte kommer sjæl-
dent eller aldrig i bad, selvom de har
brug for det.
Et bad giver ellers stort velvære. Det
kan give fornyet varme i en kold
krop. Og dét at føle sig ren og soig-
neret over for omverdenen, har stor
betydning for, om man har mod på
at være omkring eller tæt på andre
mennesker.
Desuden kan det betyde meget
for ens selvværd, at man ikke føler,
at andre ser ned på én eller rynker
på næsen af én, fordi man ikke har
været bad.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0029.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0030.png
iKKe Så meget mad og bad
Andel, der én gang om ugen eller
sjældent/aldrig spiser et varmt måltid mad
%
10,2
10
9,8
9,6
9,4
9,2
9
8,8
8,6
8,4
%
12
10
8
6
4
2
0
Mænd
Kvinder
Socialt udsatte
Socialt udsatte oplever ofte, at
deres helt basale behov som for
eksempel mad ikke bliver dækket.
Det kan betyde en meget forrin-
get livskvalitet.
Mange socialt udsatte oplever tit,
at de ikke får mad nok, fordi de
ikke har råd. Det tyder på, at når
man lever som fattig i Danmark,
kan det gå ud over ens helt basale
og livsvigtige behov.
Hvis man ikke får mad, får man
ikke ny energi, og man er mere
modtagelig for sygdomme.
Der indes ikke tal i den alminde-
lige SUSY-undersøgelse for, hvor
mange danskere, der har råd til
mad – måske fordi det for mange
ses som en selvfølge, at man har
råd til det.
Når socialt udsatte
får
mad, er det
langtfra altid, at det er et varmt
måltid.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0031.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0032.png
tøRRe tæSK
Andel, der inden for det seneste år har været udsat for grov fysisk vold: Er blevet spar-
ket, slået med knyttet hånd eller genstand; kastet ind mod møbler, vægge, ned ad
trappe eller lignende; udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben
%
25
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
20
15
10
5
Det siger meget om et menneskes
liv og vilkår i dagligdagen, om
man bliver eller ikke bliver udsat
for vold.
Man er oftere udsat for voldelige
situationer, hvis man ikke har
en dør, man kan låse, hvis man
opholder sig i et voldeligt miljø,
eller hvis man som prostitueret
kommer tæt på andre mennesker,
hvis motiver og baggrund man
ikke kender.
Socialt udsatte er meget oftere
end resten af danskerne udsat for
både lettere og grov fysisk vold.
Der er dog bestemte undergrup-
per, for eksempel misbrugere, der
er mere udsatte for vold i forhold
til resten af gruppen af socialt
udsatte.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
0
%
30
25
20
15
10
5
0
Mænd
Kvinder
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0033.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0034.png
cigaRetteR, alKoHol og StoffeR
Andel, der ryger dagligt
%
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
%
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
18 - 34 år
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
Rygning er en medvirkende årsag
til hvert jerde dødsfald i Danmark
– det svarer til 14.000 dødsfald om
året. Rygning øger risikoen for en
række alvorlige sygdomme, som
kan føre til døden, for eksempel
lungekræft, hjerte-kar-sygdomme
og KOL.
Derfor er rygning et vigtigt tegn
på, om man lever en tilværelse,
hvor man er mere syg eller i større
risiko for at dø end andre.
Socialt udsatte ryger meget mere
end andre.
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0035.png
cigaRetteR, alKoHol og StoffeR
Andel, der inden for den sidste måned hver dag har
drukket mere end fem genstande
%
25
Socialt udsatte
20
15
10
5
0
%
30
25
20
15
10
5
0
Mænd
Kvinder
Alkohol er medvirkende årsag til 5
procent af alle dødsfald i Danmark
– det svarer til 3.000 om året. Det
er fordi, alkohol øger risikoen for
at få en lang række sygdomme og
lidelser, der i sidste ende kan blive
livstruende. Det kan for eksem-
pel være mave-tarm-sygdomme,
kræftsygdomme, leverproblemer og
lungesygdomme.
Sygdomme relateret til alkohol er
den største dødsårsag blandt socialt
udsatte – 23 procent af socialt
udsatte dør af sygdomme, der er
relateret til alkohol.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
36 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0036.png
cigaRetteR, alKoHol og StoffeR
Andel, der har brugt hash inden for den sidste måned
%
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
%
60
50
40
30
20
10
0
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
I forhold til andre danskere bruger
socialt udsatte oftere hash.
Mænd
Kvinder
Hash er et stof, der er kendeteg-
net ved at have en beroligende
efekt.
For nogle kan brugen af hash
forværre deres livssituation, fordi
det kan være sværere at overskue
dagens gøremål og aftaler, når
man er påvirket, hvilket på sigt
kan komplicere tilværelsen endnu
mere.
Hvis man bruger hash sammen
med andre stofer, øger det
risikoen for at få angst eller en
psykose.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0037.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0038.png
cigaRetteR, alKoHol og StoffeR
Andel, der har ixet i løbet af det sidste år
%
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
%
30
25
20
15
10
5
0
Mænd
Socialt udsatte
Man antager, at cirka 13.000 dan-
skere har et misbrug, hvor de ixer
– det vil sige sprøjter et stof ind i
kroppen med en kanyle.
I forhold til den danske befolk-
ning generelt har mange lere
socialt udsatte ixet i løbet af det
seneste år: Op mod hver femte.
(I
dette diagram kan man ikke
se sammenligningen, da man i
SUSY-undersøgelsen ikke har spurgt
danskerne til, om de ixer. Tallet
med de 13.000 kommer fra Sund-
hedsstyrelsen.)
Når man ixer, øger man risikoen
for at blive syg. Enten fordi det
stof, man sprøjter ind i kroppen,
er urent, eller fordi den sprøjte,
man bruger, er uren eller er brugt
tidligere af en syg person, hvis
sygdom kan smitte gennem
sprøjten. Man kan få alvorlige
sygdomme som leverbetændelse
og HIV ved at bruge sprøjter, som
andre har brugt før én selv.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
Kvinder
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0039.png
Socialt udsattes brug
af sundhedsvæsenet
og medicin
Socialt udsatte mennesker er oftere i kontakt med sund-
hedsvæsenet, end danskerne generelt er. De går for
eksempel oftere til lægen, er oftere indlagt på hospitalet
og kommer oftere på skadestuen. Kvinderne er oftere i
kontakt med sundhedsvæsenet end mændene.
Det giver god mening, når man tænker på, at socialt ud-
satte er mere syge end andre danskere – og at kvinderne
er mere syge end mændene. Men man kan alligevel se,
at socialt udsatte bruger sundhedsvæsenet usystematisk
og for lidt i forhold til, hvor meget hjælp, de egentligt har
brug for. Mange kontakter først sundhedsvæsenet, når de
får en akut sygdom. Og derefter bliver de ofte udskrevet,
før de er færdigbehandlet, og efter udskrivelsen bliver der
ikke altid fulgt op med tjek.
40 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0040.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0041.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0042.png
KonKRete eKSempleR på medicinfoRbRUg
Andel, der har taget nervemedicin, beroligende
medicin inden for de sidste 14 dage
%
60
50
40
30
20
10
0
%
60
50
40
30
20
10
0
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
Mange socialt udsatte har taget
sovemedicin og nervemedicin i
løbet af 14 dage.
Sovemedicin hjælper én med at
falde i søvn, hvis man har proble-
mer med selv at falde i søvn.
Nervemedicin er medicin, der
typisk virker beroligende eller
angstdæmpende.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0043.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0044.png
KonKRete eKSempleR på medicinfoRbRUg
Andel, der har taget penicillin eller anden form for
antibiotikum inden for de sidste 14 dage
%
14
12
10
8
6
4
2
0
%
16
14
12
10
8
6
4
2
0
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
Mænd
Kvinder
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
I modsætning til sovemedicin og
nervemedicin er der ikke nogen
forskel på, hvor meget penicillin
og antibiotika, socialt udsatte
tager i forhold til andre danskere.
Det er tankevækkende, fordi
socialt udsatte jo oftere er syge
og dermed oftere – skulle man tro
– har brug for den slags medicin.
Det kan hænge sammen med, at
mange socialt udsatte mennesker
er fattige og ikke har råd til medi-
cinen, eller at de ikke har så god
og hyppig kontakt til sundheds-
væsenet som andre
(se næste side.)
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0045.png
det dårlige møde med
sundhedsvæsenet
Selvom socialt udsatte ofte har kontakt til sundhedsvæ-
senet, tyder Rådets undersøgelser på, at den kontakt
ikke altid er god. Nogle socialt udsatte mennesker bliver
udskrevet fra hospitalet, før de er behandlet færdigt. Det
kan hænge sammen med, at nogle sygeplejersker og læ-
ger på stedet har svært ved at håndtere for eksempel en
hjemløs eller stofmisbruger. Nogle socialt udsatte ople-
ver at blive talt ned til, og andre oplever, at de ikke bliver
taget seriøst. En del fortæller, at de dårlige oplevelser
betyder, at de en anden gang ikke går til lægen eller ikke
tager på hospitalet, selvom de måske har det dårligt.
purg-
læge, der engang s
”Der var en
jeg:
r gravid. Så sagde
te, om jeg va
.” ”Nå,
t kan jeg ikke være
”Nej, de
u ikke
kunne godt være, d
men det
g: ”Det
ke det.” Så sagde je
kunne hus
.” Altså,
g altså godt huske
kan je
get, man
enhed og sådan no
nedlad
er ikke
ked af det. Jeg bliv
bliver så
t.”
jeg bliver ked af de
gal,
”Den ene kirurg, da jeg lå oppe
på hospitalet…da jeg kom, og
han så mine ben, så siger han:
”Jamen, dét der ben, det skal
jo af.” Så tog han en pincet, der
var lige så lang som den her
lineal, og så plantede han den
i benet på mig. Så sagde han:
”Det kan du jo godt se, det skal
jo af.” Og så gik han. Og så sad
den pincet bare der og vibre-
rede. Jeg begyndte at tude. Ikke
fordi det gjorde ondt, for benet
var jo fuldstændigt iniceret.
Det var bare synet af det. Og så
det der med: ”Det skal jo af, det
kan du jo godt se.” ”’
– Asger, 49 år
– Birgit, 46 år
46
ruger og tidli-
kisk syg, stofmisb
Birgit er psy
fmisbruger,
Hun har været sto
gere alkoholiker.
overgang
r 11 år. Hun har en
siden hun va
lig og bor
itueret. Hun er en
arbejdet som prost
har to børn og
vt plejehjem. Hun
på et alternati
kontakt til dem
rn og har jævnlig
et barneba
gehjælper.
un er uddannet sy
alle. H
Asger er stofmisbruger og har været det,
siden han var i midten af tyverne. Han
har tidligere været pusher og har haft
lere massageklinikker. Han bor i en lejlig-
hed og kommer dagligt på et værested.
Han er enlig, men har en søn, som han af
og til har kontakt til. Han har ingen ud-
dannelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0046.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0047.png
det
sociale liv
I nøden kender man sine venner,
hedder et ordsprog. Og sådan lader
det til at være for socialt udsatte
mennesker. For mens de ser deres
familie sjældnere, end andre dan-
skere gør, ser de oftere deres venner
og bekendte. Men samtidig siger
mange socialt udsatte mennesker, at
de ofte føler sig alene og ikke har no-
gen at snakke med, hvis de har brug
for hjælp eller støtte.
Andel, der dagligt eller næsten dagligt ser familie
%
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
48 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0048.png
Andel, der dagligt eller næsten dagligt ser
venner og bekendte
”Blod er tykkere end vand”, siger
man. Det betyder, at familien som
regel er der for én i både godt og
ondt.
Men sådan er det langt fra for socialt
udsatte. De ser deres familie me-
get sjældnere end andre danskere.
Grunden kan være mange – en del
socialt udsatte oplever, at familien
tager afstand fra dem, for eksempel
fordi de har et misbrug, tjener penge
på prostitution eller er sindslidende.
Nogle fattige ser også sjældent deres
familie, fordi de ikke selv har råd til at
invitere på mad eller hygge.
At man ikke har en særligt tæt kon-
takt til sin familie betyder, at en ellers
meget vigtig og fundamental støtte
i hårde tider ikke er der – for eksem-
pel når man er syg.
Til gengæld ser socialt udsatte oftere
deres venner og bekendte end re-
sten af danskerne.
Det kan hænge sammen med, at
mange af undersøgelsens deltagere
er fundet på væresteder og herber-
ger, hvor man netop er sammen
med andre venner og bekendte.
Og det kan have noget at gøre
med det fællesskab, som kan opstå
blandt folk, som har det svært og har
mange problemer.
%
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
%
60
50
40
30
20
10
0
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0049.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0050.png
Andel, der ofte føler sig uønsket alene
%
30
25
20
15
10
5
0
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
%
30
25
20
15
10
5
0
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0051.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0052.png
Andel, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre til
praktiske problemer i tilfælde af sygdom
%
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
%
25
Socialt udsatte
Gennemsnittet af danskerne
Mænd
Kvinder
20
15
10
Det interessante er, at socialt
udsatte – på trods af at de relativt
ofte er sammen med venner og
bekendte – alligevel meget ofte
føler, at de ikke har nogen at tale
med, hvis de har problemer eller
brug for støtte. Ofte regner de
heller ikke med at kunne få hjælp
fra andre til praktiske problemer,
hvis de bliver syge.
Tallene viser altså, at der er forskel
på kvantiteten, altså hyppighe-
den, af en kontakt og kvaliteten af
den kontakt.
18 - 34 år
35 - 44 år
45 - 54 år
55 - 80 år
5
0
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0053.png
afslutning
Socialt udsatte mennesker er syge både fysisk og psykisk
langt oftere og mere alvorligt end andre danskere. Og de
dør meget tidligere. Det skyldes i høj grad det hårde liv,
mange af dem lever. Men derfor burde der også være en
chance for, at socialt udsatte kunne få det bedre fysisk og
psykisk, hvis de bliver hjulpet til at få bedre levevilkår. Og
hvis de personer, der skal behandle dem og give omsorg
og muligheder, ved mere om socialt udsattes sundhed
og liv.
Rådet for Socialt Udsatte arbejder for bedre levevilkår for
og mere viden om socialt udsatte. Vi håber, at denne pjece
kan være en del af det arbejde.
Kilder
Alle tal, henvisninger og citater i pjecen er
fra disse undersøgelser:
’Dødelighed blandt socialt udsatte i Dan-
mark 2007-2012 – Overdødelighed, mid-
dellevetid og dødsårsager’, Statens Institut
for Folkesundhed (Syddansk Universitet)
og Rådet for Socialt Udsatte, 2013.
’SUSY Udsat 2012 – Sundhedsproil for
socialt udsatte i Danmark 2012 og ud-
viklingen siden 2007’, Statens Institut for
Folkesundhed (Syddansk Universitet) og
Rådet for Socialt Udsatte, 2012.
’Socialt udsattes brug af sundhedsvæ-
senet’, Statens Institut for Folkesundhed
(Syddansk Universitet) og Rådet for Socialt
Udsatte, 2010.
’Dårligt liv – dårligt helbred – Socialt
udsattes oplevelse af eget liv og sundhed’,
Statens Institut for Folkesundhed (Syd-
dansk Universitet) og Rådet for Socialt
Udsatte, 2009.
Du kan inde undersøgelserne på hjem-
mesiden www.udsatte.dk under fanebla-
det ’Publikationer’ ved at søge på under-
søgelsens titel i søgefeltet.
54 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374435_0054.png
Rådet for Socialt Udsatte
Bredgade 25F, 4. sal
1260 København K
www.udsatte.dk
[email protected]
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 55