Spørgsmål til sundhedsminister Nick Hækkerup efter samrådet om funktionelle lidelser, stillet at
Fb-gruppen Menneskesynet bag Term-modellen
I forhold til Özlem Sara Cekics spørgsmål nr. 704 kan det konstateres, at Forskningsklinikken, FFL,
denne gang har taget de indlemmede sygdomme alvorligt, og ikke bare svaret som FFL gjorde d.
6.2.13 citat: ” Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser behandler udelukkende patienter med
funktionelle lidelser og har dermed ikke erfaring med behandling af andre sygdomme til
sammenligning.”
Denne gang har man fundet de bagvedliggende diagnoser frem, men dokumentationen halter
gevaldigt. Der står f.eks.:
”Af patienterne med irritabel tyktarm havde 58 % det bedre 1 år efter behandlingen (21 % oplevede
en meget stor forbedring, yderligere 15 % en væsentlig bedring). Af dem der modtog intensiv
psykologisk behandling havde 12 % et fysisk helbred der var ens eller bedre end
befolkningsgennemsnittet, hvilket var tilfældet for 0 % hos dem der modtog individuel rådgivning.”
Men hvad betyder den opgørelse? Der er tale om tre forskellige behandlinger, og dem som blev
behandlet hos FFL fik 58% det bedre, meget bedre, væsentlig bedre, hvorimod dem som fik
psykologbehandling fik 12% det ens med eller bedre end befolkningsgennemsnittet… og af dem
som modtog individuel behandling fik ingen det bedre.. gav vide hvem der rådgav der? Lægen, en
psykolog, en specialist, en diætist… det var i hvert fald ringe hjælp man kan få udenfor FFL kan
man konstatere… mon den statistik holder i virkeligheden?
Men hvor er kontrolgrupperne? Man kan ikke stille sådan et ’regnskab’ op uden at forholde sig til,
hvordan patienterne ville have haft det uden behandling eller med en anden behandling som
sammenligning. Mange får det også bedre af sig selv…
Så ’dokumentationen’ holder stadig ikke.
Desuden kan patienterne lide af f.eks. Crons sygdom, som er en betændelsessygdom i tarmvæggen
og Colitis ulserosa, som er en kronisk sygdom i tyktarmens slimhinde, og begge kan, hvis der ikke
undersøges for dem, forveksles med irritabel tarm. Andre årsager til ’irriteret tyktarm’ kan være
cøliaki, som også kaldes glutenallergi, laktose-intolerans og kronisk forstoppelse. Og disse
sygdomme går ikke væk med terapi…
Så Per Finks opfordring til nu at stille differential-diagnoser og ikke udelukkelsesdiagnoser vil
uvægerligt føre til fejldiagnostik og flere ødelagte dage for patienterne, som kunne være hjulpet
forholdsvis nemt i overstående tilfælde.
I forhold til den virkeligt mangelfulde dokumentation i svaret til Özlem Sara Cekic, så vil jeg gerne
anmode om at se undersøgelsen eller ordentlig dokumentation for påstanden om de mange, som
havde fået det bedre, meget bedre og væsentlig bedre.. og om nogen var blevet RASKE og
ARBEJDSMARKEDSPARATE.
Samme problematik gælder også for ’undersøgelsen’ af kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi,
whiplash. Det er i svaret ikke en dokumenteret statistik, som er troværdig. FINDES troværdig
dokumentation? Og kan man få undersøgelsen at se?