Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 423
Offentligt
1372286_0001.png
Kilde: Region Hovedstaden
Antallet af indlæggelser på
Region Hovedstadens
børneafdelinger stiger voldsomt
NYHEDER
Efter at Region Hovedstaden etablerede sit nye akutsystem ved årsskiftet er antallet af akutte
indlæggelser på hospitalernes børneafdelinger røget i vejret. På Rigshospitalet er det
fordoblet.
Dato
5. May 2014
Forfattere
Bente Bundgaard, [email protected]
�½4
Der indlægges børn på Region Hovedstadens børneafdelinger som aldrig før, efter at regionen
erstattede den gamle lægevagt med et nyt akutsystem baseret på visitation via 1813-
telefonen.
Samtidig blev der oprettet særlige børnespor bemandet med pædiatere på de hospitaler, der
tager imod børn henvist fra 1813-telefonen.
Som grafen viser, har der siden årsskiftet været en voldsom stigning i antallet af indlæggelser
på børneafdelingerne i regionen. Stigningen er mest markant på Rigshospitalet, hvor der i
februar i år var over 800 indlæggelser, mens tallet for februar sidste år var på under det halve.
•
”Selvom hovedparten af de ekstra indlæggelser er kortvarige, er der tale om en øget
aktivitet om natten”
Region Hovedstaden
Stigningen er også markant på Hvidovre med næsten 1600 indlæggelser i marts i år mod ca.
1100 i samme måned sidste år. Det er en stigning på 45 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372286_0002.png
Også Herlev ligger højere i år end både sidste år og forrige år, mens Nordsjællands Hospital
ligger generelt højere end de to foregående år bortset fra en enkelt måned – januar 2013, hvor
antallet af indlæggelser lå meget højt.
Flere steder er antallet af indlæggelser af børn dog faldet mellem februar og marts, men ikke
på der, hvor der er flest – på Hvidovre Hospital, hvor tallet er steget hver måned i år.
Læs også:
1813: Småsyge børn indlægges i hobetal om natten
Ved ikke hvorfor
På Hvidovre Hospitals børneafdeling vækker den store stigning bekymring.
”Det er bekymrende. Personalet er absolut presset af det, og det gælder både plejepersonale
og læger. Afdelingen er meget presset, og det er ikke sådan, at det klinger af her”, siger
ledende overlæge på afdelingen Klaus Børch.
Hvad kan det skyldes?
”Vi har kigget på det og set, hvornår på døgnet og hvilke ugedage kommer det. Og det på
hverdage i dagtiden og i weekenden om aftenen. Stigningen er nogenlunde den samme i
vagtperioden som i dagtiden. Så stigningen skyldes et øget antal indlæggelser fra de
praktiserende læger plus et øget antal indlæggelser i vagtperioden, som jo kommer fra 1813.
Så man kan ikke sige, at det er 1813-systemets skyld?
”Det troede jeg i begyndelsen. Men vi fik kigget på det og så, at stigningen kommer både i
dagtiden og i vagttiden, så det kan ikke kun være 1813”.
Men den store stigning indtræffer jo præcis, da 1813-systemet indføres?
”Det har jeg ikke nogen god forklaring på. Vi har ikke haft epidemier, og vi har heller ikke
nogen god forklaring på, at børn skulle være blevet mere syge. Hvis jeg skal give et bud, er
det en ændring af indlæggelsesmønstret, som er kommet, efter at 1813 blev etableret. Men
hvorfor ved jeg ikke”.
Kan det skyldes noget, der sker på børnesporene?
”Vi fik tilført læger, da vi etablerede børnesporene. Vi kan se, at der især kommer flere
indlæggelser i de perioder, hvor børnesporene ikke er åbne”.
Så børnesporene hjælper altså?
”Ja”.
Gør I noget for at dæmme op for de mange indlæggelser?
”Vi er i gang med at ændre bemandingen i modtagelsen og vores tilgang til at se på
patienterne. Vi har de såkaldt grønne børn, dvs. den laveste triagegruppe – dem, der vurderes
til at kunne vente længst. Til dem har vi oprettet et særligt spor og har sat 1-2 læger af til kun
at se på de børn”.
Ikke andre faggrupper?
”Det har vi drøftet. Vi har en ordning, så sygeplejersker kan starte behandling af nogle børn,
men vi har ikke fundet nogen god løsning omkring behandlersygeplejersker. Så det har vi ikke
umiddelbart planer om nu”.
”Mindre stigning, mere kørsel”
Region Hovedstaden selv nedtoner problematikken og kalder det øgede antal indlæggelser af
børn efter 1. januar i år for ”en mindre stigning”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372286_0003.png
Men udviklingen følges, og der er overvejelser om at få flere læger til at køre på sygebesøg
om natten for at dæmme op for stigningen. For det er om natten, stigningen er størst.
”Selvom hovedparten af de ekstra indlæggelser er kortvarige, er der tale om en øget aktivitet
om natten”, siger regionen i et skriftligt svar på Ugeskrift for Lægers henvendelse om en
kommentar.
Regionen afventer en udredning, ”der skal kaste lys over, hvordan børn bliver visiteret og stille
forslag til eventuelle forbedringer på området. Regionen følger udviklingen og er fortsat ved at
vurdere mulighederne for at køre på flere hjemmebesøg om natten, så færre forældre behøver
tage turen til hospitalet med familiens mindste”, står der.
Men åbenbart kommer udviklingen ikke bag på regionen, for forventningerne var endnu
højere, inden 1813-systemet gik i luften ved årsskiftet.
Regionen skriver, at den ”faktisk modtager færre syge og tilskadekomne børn, end man
forventede, da man sidste år planlagde det nye akutsystem. Samtidig har hospitalerne fået
mere personale og dermed flere timer til at vurdere og behandle børnene”.
Ser man på hele akuttallet – incl. indlæggelserne af børn – så var andelen af akutte
indlæggelser fra akutmodtagelser og akutklinikker i marts måned 2014 på 16 pct.”, fremgår
det.
”Tidligere undersøgelser har vist, at omkring 18 pct. af skadestuebesøgene i Region
Hovedstaden normalt fører til indlæggelse. Der er således ikke sket en øgning i antallet af
akutte indlæggelser fra akutmodtagelser og akutklinikker, efter 1813 gik i luften”, noterer
Region Hovedstaden sig.