PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 422
Offentligt

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk

funktionsnedsættelse

Nina Føns Johnsen

Michael Davidsen

Susan Ishøy Michelsen

Knud Juel

April 2014

Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der

omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Elektronisk ISBN: 978-87-7899-271-0

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Øster Farimagsgade 5A

1353 København K

Rapporten kan downloades på http://www.si-folkesundhed.dk/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Sammenfatning ......................................................................................................................................... 5

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

4.10

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Indledning .......................................................................................................................................12

Materiale og metode ...................................................................................................................... 13

Basispopulation ............................................................................................................................ 13

Spørgeskemadata ......................................................................................................................... 13

Definition af aktivitetsbegrænsning og funktionsnedsættelse ........................................... 15

Statistisk metode .......................................................................................................................... 17

Læsevejledning ............................................................................................................................. 17

Beskrivelse af personer med aktivitetsbegrænsning og/eller funktionsnedsættelse ......... 19

Forekomst af aktivitetsbegrænsning og funktionsnedsættelse........................................... 19

Sociodemografiske karakteristika ............................................................................................ 23

Sygdomme ..................................................................................................................................... 29

Overlap mellem grupper ............................................................................................................. 31

Udvikling siden 2010 ................................................................................................................... 32

Helbred og trivsel ........................................................................................................................... 36

Godt selvvurderet helbred .......................................................................................................... 36

Dårlig tandstatus ........................................................................................................................... 38

Smerter eller ubehag i bevægeapparatet ................................................................................. 40

Hovedpine...................................................................................................................................... 42

Træthed .......................................................................................................................................... 44

Søvnbesvær ................................................................................................................................... 46

Psykiske symptomer .................................................................................................................... 48

Stress ............................................................................................................................................... 50

Medicin .......................................................................................................................................... 52

Seksuelt samvær ........................................................................................................................... 62

Sundhedsadfærd ............................................................................................................................ 66

Kost.................................................................................................................................................. 66

Rygning .......................................................................................................................................... 70

Alkohol ........................................................................................................................................... 73

Fysisk aktivitet i fritiden ............................................................................................................. 77

Overvægt ........................................................................................................................................ 81

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

7.1

7.2

7.3

8.1

8.2

8.3

8.4

9.1

9.2

9.3

9.4

Sociale relationer ........................................................................................................................... 84

Sjælden kontakt med familie ..................................................................................................... 84

Sjælden kontakt med venner ..................................................................................................... 87

Sjælden kontakt med internetbekendte .................................................................................. 89

Uønsket alene ............................................................................................................................... 91

Ingen at tale med .......................................................................................................................... 93

Ingen praktisk hjælp .................................................................................................................... 95

Kontakt med sundhedsvæsenet ...................................................................................................97

Egen læge ....................................................................................................................................... 97

Indlæggelser .................................................................................................................................. 99

Ambulante besøg ....................................................................................................................... 101

Sundhedsprofil for personer med psykisk sygdom ............................................................... 103

Forekomst af psykisk sygdom ................................................................................................ 103

Beskrivelse af personer med psykisk sygdom ..................................................................... 105

Sygdomme .................................................................................................................................. 107

Sundhedsprofil .......................................................................................................................... 108

Diskussion .................................................................................................................................... 126

Opsummering af resultater ..................................................................................................... 126

Studiets styrker og svagheder ................................................................................................. 126

Sammenligning med øvrig litteratur ..................................................................................... 127

Perspektivering .......................................................................................................................... 128

Konklusion ............................................................................................................................... 129

Referencer ................................................................................................................................ 130

Bilag .......................................................................................................................................... 132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfatning

Formålet med denne rapport har været at belyse sundhedstilstand, sundhedsadfærd, sociale

relationer og kontakt med sundhedsvæsenet blandt voksne med helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning og/eller fysisk funktionsnedsættelse.

Rapporten er udarbejdet på anmodning fra Sundhedsministeriet som led i regeringens fokus på

ulighed i sundhed. Tilsvarende rapporter er udgivet i Norge og Sverige.

Rapportens formål blev belyst ved hjælp af data fra de nationalt repræsentative Sundheds- og

Sygelighedsundersøgelser (SUSY), som Statens Institut for Folkesundhed blandt andet gennem-

førte i 2010 og 2013. Til sundhedsprofilen for personer med helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning og/eller fysisk funktionsnedsættelse blev data fra SUSY-2013 anvendt, mens SUSY-

2010 blev inkluderet til at undersøge udviklingen i forekomst af fysisk funktionsnedsættelse i

perioden 2010-2013.

Undersøgelsen inkluderede tre grupper: a) helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, b) tre speci-

fikke typer funktionsnedsættelse (besvær med at læse eller se, besvær med at høre, besvær med

at gå eller bære), c) psykisk sygdom. Hver dimension blev yderligere inddelt i tre niveauer

–

henholdsvis ingen, nogen og alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning; intet, lidt og meget

besvær med at læse eller se, besvær med at høre, besvær med at gå eller bære; og ingen, kortva-

rig og langvarig psykisk sygdom. Eftersom begrænsningen af psykisk sygdom ikke var kendt og

definitionen dermed ikke parallel til de tre specifikke typer fysisk funktionsnedsættelse, blev det

valgt at afsætte et separat kapitel til psykisk sygdom.

I SUSY-2013 var der i alt 417 mænd (7,0 %) og 471 kvinder (7,0 %), der svarede, at de på grund

af helbredsproblemer eller sygdom var alvorligt begrænset i aktiviteter, som folk sædvanligvis

udfører, mens henholdsvis 1.758 mænd (27,7 %) og 2.422 kvinder (32,9 %) svarede, at de var

noget begrænset. I alt havde 184 mænd (3,5 %) og 221 kvinder (3,8 %) meget besvær med at læse

eller se, mens henholdsvis 575 mænd (9,3 %) og 550 kvinder (8,2 %) havde lidt besvær med at

læse eller se. Der var 354 mænd (5,7 %) og 261 kvinder (4,2 %), der havde meget besvær med at

høre, mens henholdsvis 1.447 mænd (19,9 %) og 1.143 kvinder (14,7 %) havde lidt besvær med

at høre, og 435 mænd (7,3 %) og 909 kvinder (13,1 %) havde meget besvær med at gå eller bære,

mens henholdsvis 688 mænd (10,2 %) og 1.381 kvinder (18,3 %) havde lidt besvær med at gå

eller bære. I SUSY-2013 var der endvidere 276 mænd (5,7 %) og 578 kvinder (9,2 %), der svare-

de, at de havde længerevarende psykisk sygdom, mens henholdsvis 96 mænd (1,8 %) og 188

kvinder (2,6 %) svarede, at de havde kortvarig psykisk sygdom.

Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning var 23,7 % i beskæftigelse,

mens det samme gjaldt 40,9 % med nogen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og 57,4 %

uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Andelen af førtidspensionister og alderspensioni-

ster var henholdsvis 17,5 % og 31,2 % blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitets-

begrænsning, 8,3 % og 28,0 % blandt personer med nogen helbredsrelateret aktivitetsbegræns-

ning og 0,8 % og 17,0 % blandt personer uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Endvide-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re var der 47,8 % enlige blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning,

mens det samme var tilfældet for 42,4 % af personerne med nogen helbredsrelateret aktivitets-

begrænsning og 38,0 % af personerne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde.

I alt havde 11,0 % sukkersyge, 27,5 % forhøjet blodtryk, 12,1 % kronisk bronkit/rygerlunger, 37,5

% slidgigt, 12,9 % leddegigt, 23,7 % migræne/hyppig hovedpine og 31,5 % diskusprolaps blandt

personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, mens det samme var tilfældet for

henholdsvis 3,0 %, 12,6 %, 1,3 %, 9,7 %, 1,8 %, 9,6 % og 5,1 % af personerne, der ingen aktivi-

tetsbegrænsning havde. Lignende resultater blev fundet hos personer med meget besvær med at

læse eller se, høre eller gå eller bære.

Personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde på alle målte områder af helbred

og trivsel dårligere helbred end resten af befolkningen. En mindre andel af personer med hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning angav således at have godt selvvurderet helbred, mens en

større andel angav at have dårlig tandstatus, smerter eller ubehag i bevægeapparatet, hovedpine,

træthed, søvnbesvær, psykiske symptomer og stress, tog sovemedicin eller beroligende medicin,

smertestillende medicin og afføringsmidler, og en mindre andel havde et sexliv og var tilfredse

med det sammenlignet med personer, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde.

Eksempelvis forekom dårlig tandstatus og hovedpine næsten dobbelt så ofte hos personer med

alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning sammenlignet med personer, der ingen hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Det samme billede tegnede sig for personer med de

specifikke funktionsnedsættelser (besvær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær

med at gå eller bære). For de fleste helbreds- og trivselsindikatorer gjaldt at jo mere alvorlig akti-

vitetsbegrænsning og jo mere besvær, jo dårligere helbred og trivsel.

Personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde generelt dårligere sundhedsadfærd

end resten af befolkningen. En større andel spiste usundt (fik ikke grøntsager dagligt og/eller fik

fastfood ugentligt), røg, havde stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden og var overvægtige, mens

en mindre andel dyrkede moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden, sammenlignet med perso-

ner, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Eksempelvis var andelen af rygere

næsten dobbelt så stor og andelen af storrygere mere end dobbelt så stor blandt personer med

alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning sammenlignet med personer, der ingen hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Tilsvarende var andelen med stillesiddende fysisk

aktivitet i fritiden mere end tre gange så stor blandt personer med alvorlig helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning sammenlignet med personer, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning havde. Til gengæld var andelen, der havde et alkoholindtag over Sundhedsstyrelsens

lav- og højrisikogrænser, lavere blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning, sammenlignet med personer, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning hav-

de. Det samme billede tegnede sig for personer, der havde meget besvær med at læse eller se,

besvær med at høre eller besvær med at gå eller bære. For de fleste indikatorer gjaldt at jo mere

alvorlig aktivitetsbegrænsning, jo mere usund adfærd. For de specifikke funktionsnedsættelser

var der generelt ikke helt så stærk en sammenhæng mellem sværhedsgrad af funktionsnedsæt-

telse og grad af usund adfærd.

Langt de fleste personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde kontakt med familie

og venner. Dog var der blandt personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning en større

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andel, der havde sjælden kontakt med familie og venner, ofte var uønsket alene, ikke havde

nogen at tale med og ikke havde praktisk hjælp i tilfælde af sygdom, sammenlignet med perso-

ner, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. For eksempel var andelen, der

sjældent havde kontakt med familien, næsten dobbelt så stor og andelen, der ofte var uønsket

alene, næsten fire gange så stor, blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning sammenlignet med personer, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning hav-

de. Det samme billede tegnede sig for personer med de tre specifikke funktionsnedsættelser

(besvær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære). For de speci-

fikke funktionsnedsættelser var der ingen forskel i kontakten til internetbekendte mellem per-

soner med meget og intet besvær, mens der for personer med alvorlig aktivitetsbegrænsning var

en mindre andel, der havde sjælden kontakt til internetbekendte sammenlignet med personer,

der ingen aktivitetsbegrænsning havde.

Blandt personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde en større andel været i kon-

takt med sundhedsvæsenet sammenlignet med den øvrige befolkning. Således havde en større

andel haft kontakt med egen læge, en større andel havde været indlagt, og en større andel havde

haft mindst ét ambulant besøg på et dansk, somatisk hospital. Eksempelvis var forekomsten af

kontakt til egen læge inden for de seneste 12 måneder 21 % højere blandt personer med alvorlig

aktivitetsbegrænsning sammenlignet med personer, der ingen aktivitetsbegrænsning havde. Det

samme billede tegnede sig for personer med besvær med at læse eller se, besvær med at høre

eller besvær med at gå eller bære.

Personer med psykisk sygdom havde generelt dårligere helbred og trivsel, sundhedsadfærd,

sociale relationer og større brug af sundhedsvæsenet end resten af befolkningen. Således var der

en mindre andel af personer med psykisk sygdom, der angav at have godt selvvurderet helbred,

og en større andel, der havde dårlig tandstatus, smerter eller ubehag i bevægeapparatet, hoved-

pine, træthed, søvnbesvær, psykiske symptomer, stress og var utilfredse med sexlivet sammen-

lignet med personer uden psykisk sygdom. Der var også en større andel med psykisk sygdom,

der spiste fastfood, røg dagligt, storrøg, havde stillesiddende fritidsaktivitet og var overvægtige

eller svært overvægtige sammenlignet med personer, der ingen psykisk sygdom havde. Således

var forekomsten af rygning, svær overvægt og stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden næsten

dobbelt så stor blandt personer med længerevarende psykisk sygdom sammenlignet med perso-

ner, der ingen psykisk sygdom havde. En større andel af personer med psykisk sygdom havde

sjældent kontakt med familien, følte sig ofte alene, havde ikke nogen at tale med, havde ingen

praktisk hjælp og havde haft kontakt med egen læge sammenlignet med personer, der ingen

psykisk sygdom havde.

Samlet set viste denne undersøgelse, at personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning,

fysisk funktionsnedsættelse eller psykisk sygdom havde dårligere helbred og trivsel, sundheds-

adfærd, mindre social kontakt og større brug af sundhedsvæsenet end resten af befolkningen.

Den eneste undtagelse var alkohol, hvor en mindre andel af personer med helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning og/eller fysisk funktionsnedsættelse overskred Sundhedsstyrelsens gen-

standsgrænser sammenlignet med personer uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Samtidig viste undersøgelsen, at mange af de dårligste re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sultater gjaldt modificerbare faktorer, der kan ændres eller behandles. Resultaterne stemmer

overens med den norske og den svenske rapport om samme emne.

I figur 1-3 ses en samlet opgørelse af undersøgelsens resultater, hvor den relative risiko for hver

sundhedsindikator er vist for hvert niveau af henholdsvis helbredsrelateret aktivitetsbegræns-

ning, de tre specifikke funktionsnedsættelser (her vises dog kun resultater for gruppen med me-

get besvær) og psykisk sygdom.

Der gøres opmærksom på, at to af indikatorerne (godt selvvurderet helbred og moderat/hård

fritidsaktivitet) til forskel fra de øvrige indikatorer vender den

’gode’ retning, og dette er valgt,

fordi de normalt anvendes på denne måde. Resultaterne viser således, at personer med alvorlig

helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde en tredjedel så hyppig forekomst af godt selvvur-

deret helbred og halvt så hyppig forekomst af moderat eller hård fritidsaktivitet som personer

uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Derudover bemærkes, at det anvendte studiedesign (tværsnit) ikke tillader skelnen mellem på

den ene side aktivitetsbegrænsning eller funktionsnedsættelse forårsaget af uhensigtsmæssig

sundhedsadfærd og på den anden side uhensigtsmæssig sundhedsadfærd hos personer med

medfødt eller tidligt erhvervet aktivitetsbegrænsning eller funktionsnedsættelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Relativ risiko

Godt selvvurderet helbred

Dårlig tandstatus

Smerter eller ubehag i bevægeapparatet

Hovedpine

Træthed

Søvnbesvær

Psykiske symptomer

Stress

Receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin

Sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb

Receptpligtig smertestillende medicin

Smertestillende håndkøbsmedicin

Receptpligtigt afføringsmiddel

Afføringsmiddel i håndkøb

Intet seksuelt samvær

Utilfreds med sexliv

Intet dagligt indtag af grøntsager

Ugentligt indtag af fastfood

Daglig rygning

Storrygning

Alkoholindtag over lavrisikogrænser

Alkoholindtag over højrisikogrænser

Stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden

Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden

Overvægt (BMI≥25)

Svær overvægt (BMI≥30)

Sjælden kontakt med familie

Sjælden kontakt med venner

Sjælden kontakt med internetbekendte

Uønsket alene

Ingen at tale med

Ingen praktisk hjælp

Kontakt med egen læge

Hospitalsindlæggelse

Ambulante besøg

Nogen begrænsning

Alvorlig begrænsning

Figur 1

–

Relativ risiko for hver sundhedsindikator blandt personer med nogen (blå) eller alvorlig (rød)

helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Ingen aktivitetsbegrænsning er reference

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tre specifikke typer funktionsnedsættelse

Relativ risiko

Godt selvvurderet helbred

Dårlig tandstatus

Smerter eller ubehag i bevægeapparatet

Hovedpine

Træthed

Søvnbesvær

Psykiske symptomer

Stress

Receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin

Sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb

Receptpligtig smertestillende medicin

Smertestillende håndkøbsmedicin

Receptpligtigt afføringsmiddel

Afføringsmiddel i håndkøb

Intet seksuelt samvær

Utilfreds med sexliv

Intet dagligt indtag af grøntsager

Ugentligt indtag af fastfood

Daglig rygning

Storrygning

Alkoholindtag over lavrisikogenstandsgrænser

Alkoholindtag over højrisikogenstandsgrænser

Stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden

Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden

Overvægt (BMI≥25)

Svær overvægt (BMI≥30)

Sjælden kontakt med familie

Sjælden kontakt med venner

Sjælden kontakt med internetbekendte

Uønsket alene

Ingen at tale med

Ingen praktisk hjælp

Kontakt med egen læge

Hospitalsindlæggelse

Ambulante besøg

Meget besvær med at læse eller se

Meget besvær med at gå eller bære

Meget besvær med at høre

Figur 2

–

Relativ risiko for hver sundhedsindikator blandt personer med meget besvær med at læse eller

se (blå), høre (rød) eller gå eller bære (grå). Intet besvær er reference

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Psykisk sygdom

Relativ risiko

Godt selvvurderet helbred

Dårlig tandstatus

Smerter eller ubehag i bevægeapparatet

Hovedpine

Træthed

Søvnbesvær

Psykiske symptomer

Stress

Receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin

Sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb

Receptpligtig smertestillende medicin

Smertestillende håndkøbsmedicin

Receptpligtigt afføringsmiddel

Afføringsmiddel i håndkøb

Intet seksuelt samvær

Utilfreds med sexliv

Intet dagligt indtag af grøntsager

Ugentligt indtag af fastfood

Daglig rygning

Storrygning

Alkoholindtag over lavrisikogrænser

Alkoholindtag over højrisikogrænser

Stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden

Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden

Overvægt (BMI≥25)

Svær overvægt (BMI≥30)

Sjælden kontakt med familie

Sjælden kontakt med venner

Sjælden kontakt med internetbekendte

Uønsket alene

Ingen at tale med

Ingen praktisk hjælp

Kontakt med egen læge

Hospitalsindlæggelse

Ambulante besøg

Kortvarig

Længerevarende

Figur 3 - Relativ risiko for hver sundhedsindikator blandt personer med kortvarig (blå) eller

længerevarende (rød) psykisk sygdom. Ingen psykisk sygdom er reference

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Indledning

Sundhed kan defineres som ’en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke kun

fravær af sygdom eller skavanker ’.

Sundhed er grundlæggende for alle menneskers trivsel og

velbefindende og essentielt for daglig aktivitet og deltagelse. FN’s

Convention on the Rights of

Persons with Disabilities

fremhæver retten til den højest opnåelige standard af sundhed og

sundhedspleje, uden diskrimination.

Formålet med denne rapport har været at belyse sundhedstilstand, sundhedsadfærd, sociale

relationer og kontakt med sundhedsvæsenet for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning, fysisk funktionsnedsættelse og/eller psykisk sygdom. Rapportens formål blev belyst

ved hjælp af data fra de nationalt repræsentative Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser

(SUSY), som Statens Institut for Folkesundhed blandt andet gennemførte i 2010 og 2013. Rap-

porten indeholder en detaljeret beskrivelse af sundhedstilstanden for borgere med helbredsrela-

teret aktivitetsbegrænsning, tre specifikke typer fysisk funktionsnedsættelse (besvær med at

læse eller se, besvær med at høre, besvær med at gå eller bære) eller psykisk sygdom. Derudover

vises udviklingen i forekomst af fysisk funktionsnedsættelse i perioden 2010-2013.

Rapporten er udarbejdet på anmodning fra Sundhedsministeriet som led i regeringens fokus på

ulighed i sundhed. Tilsvarende rapporter er udgivet i Norge og Sverige - henholdsvis

På like

vilkår? Helse og levekår blant personer med nedsatt funksjonsevne

Onödig ohälsa

–

Hälsoläget för personer med funktionsnedsättning.

Rapporten er tænkt som et opslagsværk vedrørende sundhedstilstanden for personer med hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning og/eller fysisk funktionsnedsættelse i Danmark i 2013.

Således kan læseren slå op et givet sted i rapporten og få konkret viden om sundheden hos per-

soner med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og/eller fysisk funktionsnedsættelse inden

for områderne: helbred og trivsel, sundhedsadfærd, sociale relationer og kontakt med sund-

hedsvæsenet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Materiale og metode

2.1 Basispopulation

Studiets formål blev undersøgt ved hjælp af data fra Statens Institut for Folkesundhed’s Sund-

heds- og Sygelighedsundersøgelser fra 2013 (SUSY-2013) og 2010 (SUSY-2010). Undersøgelserne

er nationalt repræsentative og har til formål at beskrive status og udvikling i forekomst og forde-

ling af sundhedsadfærd og sygelighed blandt voksne danskere (16 år eller derover). Undersøgel-

serne er baseret på udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) og er tidligere beskrevet i detal-

jer.

5-7

Til sundhedsprofilen for personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og/eller fysisk

funktionsnedsættelse blev data fra SUSY-2013 anvendt, mens SUSY-2010 blev inkluderet til at

undersøge udviklingen i forekomst af fysisk funktionsnedsættelse mellem 2010 og 2013.

Til SUSY-2013 undersøgelsen blev der inviteret 25.000 personer. Den samlede stikprøve omfat-

tede tre delstikprøver af befolkningen: a) en stikprøve fra de tidligere SUSY-undersøgelser

(n=5.232), b) et supplement af borgere, der per 1. januar 2013 var 16-18 år (n=285) og c) en stik-

prøve, der sikrede 25.000 inviterede borgere (n=19.483). Personer i delstikprøve a) var inviteret

til mindst én af Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne i 1994 eller geninterviewdelen i 2000,

2005 eller 2010. Alle inviterede var tilfældigt udvalgt, 16 år eller derover og bosiddende i Dan-

mark pr. 1. januar 2013. I alt 14.265 personer besvarede spørgeskemaet, svarende til 57,1 % af de

25.000 inviterede.

Stikprøven til SUSY-2010 var konstrueret ud fra samme principper. I alt 15.165 af de 25.000

inviterede personer besvarede spørgeskemaet svarende til en deltagelsesprocent på 60,7 %.

I SUSY-2010 er spørgsmål relateret til specifikke funktionsbegrænsninger kun stillet til personer

på 60 år eller derover. For at kunne se på udvikling over tid (2010-2013), blev denne del af un-

dersøgelsen begrænset til personer på 60 år og derover.

2.2 Spørgeskemadata

Alle inviterede fik både i 2010 og 2013 tilsendt et introduktionsbrev og et spørgeskema. Det var

også muligt at besvare spørgeskemaet i en identisk webudgave. Spørgeskemaet indeholdt

spørgsmål om en lang række faktorer relateret til helbred og trivsel, sygelighed, funktionsevne,

sundhedsadfærd, medicinforbrug, sociale relationer, samt arbejds- og boligmiljø (se de fulde

spørgeskemaer på http://www.si-folkesundhed.dk/upload/spørgeskema_-_susy2013.pdf og

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_spørgeskema.pdf). For hele SUSY-2013 blev

der endvidere hentet oplysninger om antallet af indlæggelser og ambulante kontakter i 2012 fra

Sundhedsstyrelsens Landspatientregister.

Variable til beskrivelse af sundhed, samt variablenes operationalisering, er vist i tabel 2.2.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.2.1

–

Anvendte variable og deres operationalisering

Sundhedsindikator

Sundhed og sygelighed



Godt selvvurderet helbred



Dårlig tandstatus

Smerter eller ubehag i bevægeapparatet

(skuldre, nakke, arme, hænder, ben, knæ,

hofter, led, ryg eller lænd)

Hovedpine

Træthed

Søvnbesvær

Psykiske symptomer (nedtrykthed, depri-

meret eller ulykkelig; eller ængstelse, ner-

vøsitet, uro eller angst)

Stress

Medicin (håndkøb og receptpligtig)

Seksuelt samvær

Operationalisering

”Fremragende”, ”Vældig godt” eller ”Godt” versus ”Mindre godt”

eller ”Dårligt”

”Ingen tænder tilbage”, ”1-9

tænder

tilbage” og ”10-19

tænder

tilbage” versus ”20 eller flere tænder tilbage”

”Ja, meget generet”

eller

”Ja, lidt generet”

inden for de sidste 14

dage

versus ”Nej”

Som ovenfor

Cohen’s perceived stress scale ≥

Kryds ved hhv. smertestillende, sovemedicin eller beroligende

medicin eller afføringsmidler de sidste 14 dage versus intet kryds

”Nej” versus ”Ja” til Seksuelt samvær inden

for det seneste år

Tilfredshed med sexliv:

”Utilfreds” eller ”Særdeles utilfreds” versus

”Hverken tilfreds eller utilfreds”, ”Tilfreds”, ”Særdeles tilfreds” og

”Ved ikke” med sexliv det seneste år

Grøntsager mindre end én gang om dagen versus oftere

Fastfood mindst én gang om ugen versus sjældnere

Daglig ryger: ”Ja, ryger hver dag” versus ”Ja, mindst én gang om

ugen”, ”Ja, sjældnere end hver uge”, ”Nej, jeg er holdt op” og ”Nej,

har aldrig røget”

Storryger: mindst 15 cigaretter dagligt versus færre

Indtag over lavrisikogrænserne (7 genstande om ugen for kvinder

og 14 for mænd) versus under

Indtag over højrisikogrænserne (14 genstande om ugen for kvinder

og 21 for mænd) versus under

Stillesiddende: ”Læser, ser fjernsyn eller har

anden stillesiddende

beskæftigelse” versus ”Spadserer, cykler eller anden lettere motion

mindst 4 timer om ugen”, ”Dyrker motionsidræt eller udfører tungt

havearbejde eller lignende mindst 4 gange om ugen” og ”Træner

hårdt eller dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange

om ugen”

Moderat/hård: ”Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havear-

bejde eller lignende mindst 4 gange om ugen” eller ”Træner hårdt

eller dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om

ugen” versus ”Læser, ser fjernsyn

eller har anden stillesiddende

beskæftigelse” og ”Spadserer, cykler eller anden lettere motion

mindst 4 timer om ugen”

Overvægt: BMI≥25; Svær overvægt: BMI≥30

”Sjældnere end en gang om måneden” eller ”Aldrig” versus ”1 eller

2 gange om måneden”, ”1 eller 2 gange om ugen” og ”Dagligt eller

næsten dagligt”

Som ovenfor

”Ja, ofte” versus ”Ja, en gang i mellem”, ”Ja, men sjældent” og ”Nej”

”Nej, aldrig eller næsten aldrig” versus ”Ja, ofte”, ”Ja, for det meste”

og ”Ja, nogen gange”

”Nej” versus ”Ja, helt sikkert” og ”Ja, måske”

”Ja” inden for det seneste

år

Heldøgnsindlæggelser - mindst én versus ingen

Ambulante besøg

–

mindst ét versus ingen

Sundhedsadfærd



Kost



Rygning



Alkohol



Fysisk aktivitet i fritiden



Overvægt

Sociale relationer



Sjælden kontakt med familie



Sjælden kontakt med venner (inkl. nabo-

er, kolleger, studiekammerater)

Sjælden kontakt med internetbekendte

Uønsket alene

Ingen at tale med



Ingen praktisk hjælp

Kontakt med sundhedsvæsen



Egen læge



Hospital (Landspatientregisteret 2012 for

somatisk sygdom)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3 Definition af aktivitetsbegrænsning og

funktionsnedsættelse

Undersøgelsen inkluderede tre grupper: a) helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, b) tre speci-

fikke typer funktionsnedsættelse (besvær med at læse eller se, besvær med at høre, besvær med

at gå eller bære), c) psykisk sygdom.

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Spørgsmålet vedrørende helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning er et internationalt valideret,

standardiseret spørgsmål til måling af aktivitetsbegrænsning:

Har du de seneste 6 måneder på grund af helbredsproblemer eller sygdom været begrænset i

udførelsen af aktiviteter, som folk sædvanligvis udfører? Har du været:



Alvorligt begrænset

Noget begrænset

Slet ikke begrænset

Dette spørgsmål blev brugt med kategorierne, Alvorlig, Nogen eller Ingen helbredsrelateret akti-

vitetsbegrænsning.

Funktionsnedsættelse

Derudover blev specifikke funktionsnedsættelser defineret ved hjælp af følgende spørgsmål:

Kan du normalt uden besvær, med lidt besvær, med meget besvær eller slet ikke gøre følgende:

Læse en almindelig avistekst (evt. med briller, hvis det normalt bruges)?

Høre, hvad der blev sagt under en normal samtale mellem 3 eller flere personer (evt. med høre-

apparat, hvis det normalt bruges)?

Gå 400 meter uden at hvile?

Gå op eller ned ad trappe fra en etage til en anden uden at hvile?

Bære 5 kg. (f.eks. indkøbsposer)?

På baggrund af disse fem spørgsmål blev der defineret tre specifikke typer funktionsnedsættelse:



Besvær med at læse eller se (ud fra spørgsmålet om at læse en avistekst)

Besvær med at høre (ud fra spørgsmålet om at høre under en samtale)

Besvær med at gå eller bære (ud fra de tre spørgsmål om at gå, gå på trapper og bære)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De tre specifikke typer funktionsnedsættelse blev inddelt i tre niveauer:

Intet besvær

(hvis svaret var ”Ja,

uden besvær”)

Lidt besvær

(hvis svaret var ”Ja, med lidt besvær”)

Meget besvær (hvis

svaret var ”Ja, med meget besvær” eller ”Nej,

slet

ikke”)

Psykisk sygdom

Det var et ønske at inkludere en gruppe med psykisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse i

denne sundhedsprofil, men da der ikke i SUSY-2013 fandtes oplysninger, der muliggjorde dette,

blev det i stedet valgt at inkludere en gruppe med selvrapporteret psykisk sygdom. Eftersom

begrænsningen heraf ikke var kendt og definitionen dermed ikke parallel til de øvrige typer

funktionsnedsættelse, blev det valgt at afsætte et separat kapitel til psykisk sygdom (se kapitel 8).

Psykisk sygdom blev defineret ud fra følgende spørgsmål:

For hver af de følgende sygdomme og helbredsproblemer bedes du angive, om du har den nu eller

har haft den tidligere. Hvis du har haft den tidligere bedes du angive, om du har eftervirkninger.

Psykisk lidelse, som varede eller indtil nu har varet mindre end 6 måneder

Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed

På baggrund heraf blev psykisk sygdom defineret med tre niveauer:



Ingen psykisk sygdom (hvis svaret var ”Nej, det har jeg aldrig haft” eller ”Ja, det har jeg

haft tidligere” og ”Nej, har ikke stadig eftervirkninger”)

Kortvarig psykisk sygdom (hvis svaret var

”Ja, det har jeg nu” eller ”Ja, det har jeg haft

tidligere” og ”Ja, har stadig eftervirkninger” på spørgsmålet om psykisk lidelse af under

seks måneders varighed)



Længerevarende psykisk sygdom (hvis

svaret var ”Ja, det har jeg nu” eller ”Ja, det har jeg

haft tidligere”

og ”Ja, har stadig eftervirkninger” på spørgsmålet om psykisk lidelse af

mindst seks måneders varighed)

Det bemærkes, at hvis en person angav både at have psykisk sygdom af over seks måneders

varighed og af under seks måneders varighed, blev vedkommende klassificeret som havende

længerevarende psykisk sygdom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4 Statistisk metode

Forekomsten af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse blev

opgjort som antallet af personer i hver gruppe og som andele (%) af hele populationen.

Andelene blev vægtet for såkaldt

non-response,

for at sikre at deltagerne lignede den øvrige be-

folkning så meget som muligt. Danmarks Statistik udviklede til dette formål en vægt, der afspej-

ler sandsynligheden for at få en besvarelse fra en person med samme køn, alder, uddannelse,

indkomst, erhvervstilknytning, civilstand, etnisk baggrund, antal lægebesøg, indlæggelse på

sygehus, ejer/lejerforhold af bolig, samt forskerbeskyttelse. Danmarks Statistik er fagligt ansvar-

lig for de udviklede vægte.

For hvert niveau af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse blev

den relative risiko (RR) beregnet. Den relative risiko er defineret som forekomsten af en given

indikator blandt personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, fysisk funktionsnedsæt-

telse eller psykisk sygdom delt med forekomsten af den samme indikator blandt personer, der

ikke havde helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, fysisk funktionsnedsættelse eller psykisk

sygdom:

De relative risici blev justeret for køn og alder. Dette betyder, at eventuelle forskelle mellem

personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og/eller fysisk funktionsnedsættelse og

personer, der ikke havde helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og/eller fysisk funktionsned-

sættelse skyldtes andre faktorer end alder og køn. For hver RR blev der beregnet et 95 % kon-

fidensinterval, som angiver det interval, hvori estimatets sande værdi med 95 % sandsynlighed

ligger.

Det bemærkes, at antallet af personer ikke er præcist det samme i alle analyser, hvilket skyldes,

at ikke alle deltagere svarede på alle spørgsmål.

Alle beregninger af RR blev gennemført ved brug af PROC GENMOD i SAS version 9.3.

2.5 Læsevejledning

Rapporten består af en sammenfatning og 10 kapitler. Første kapitel er en introduktion til rap-

porten, andet kapitel er en beskrivelse af de anvendte metoder og tredje kapitel en socio-

demografisk beskrivelse af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og de tre specifikke typer

funktionsnedsættelse. I resultatkapitlerne 4-7 beskrives de valgte indikatorer for sundhedstil-

stand for henholdsvis helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og de tre specifikke funktions-

nedsættelser. Kapitlerne fungerer som opslag, hvor hver indikator starter på en ny side og først

beskrives i forhold til helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning i én tabel og derefter i forhold til

de tre specifikke typer funktionsnedsættelse i en anden. I kapitel 8 er resultaterne vedrørende

psykisk sygdom samlet, hvor de samme sundhedsindikatorer som for helbredsrelateret aktivi-

tetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse opgøres efter samme skabelon. I kapitel 9 disku-

teres og perspektiveres de fundne resultater, og i kapitel 10 findes rapportens samlede konklusi-

on.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Beskrivelse af personer med

aktivitetsbegrænsning

og/eller

funktionsnedsættelse

I dette kapitel præsenteres og beskrives personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

og/eller fysisk funktionsnedsættelse ud fra udvalgte sociodemografiske karakteristika.

3.1 Forekomst af aktivitetsbegrænsning og funktionsned-

sættelse

I figur 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3 og 3.1.4 ses andelen af henholdsvis mænd og kvinder i SUSY-2013, der

på grund af helbredsproblemer eller sygdom var begrænset i aktiviteter, som folk sædvanligvis

udfører, eller havde besvær med at læse eller se, besvær med at høre eller besvær med at gå eller

bære i forskellige aldersgrupper.

I SUSY-2013 var der i alt 417 mænd (7,0 %) og 471 kvinder (7,0 %), der svarede, at de på grund

af helbredsproblemer eller sygdom var alvorligt begrænset i aktiviteter, som folk sædvanligvis

udfører, mens henholdsvis 1.758 mænd (27,7 %) og 2.422 kvinder (32,9 %) svarede, at de var

noget begrænset. På landsplan svarer det til, at ca. 300.000 personer i alderen 16 år eller derover

har alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, mens ca. 1.330.000 er noget begrænsede.

Aktivitetsbegrænsning var hyppigst i de ældste aldersgrupper.

Andel

(%)

Mænd:

Helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning

43,9

29,5

32,2

16-44

45-64

65-74

4,7

8,0

8,9

22,7

13,2

≥75

Aldersgruppe (år)

Nogen begrænsning

Alvorlig begrænsning

Figur 3.1.1.a - Andel mænd i SUSY-2013 med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andel

(%)

Kvinder: Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

50,0

16-44

45-64

65-74

≥75

Aldersgruppe (år)

Nogen begrænsning

Alvorlig begrænsning

4,6

8,1

6,6

26,4

14,5

35,1

37,3

Figur 3.1.1.b - Andel kvinder i SUSY-2013 med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Der var i alt 184 mænd (3,5 %) og 221 kvinder (3,8 %), der havde meget besvær med at læse eller

se, mens henholdsvis 575 mænd (9,3 %) og 550 kvinder (8,2 %) havde lidt besvær med at læse

eller se. På landsplan svarer det til, at ca. 164.000 personer i alderen 16 år eller derover har me-

get besvær med at læse eller se, mens ca. 391.000 har lidt besvær. Besvær med at læse eller se

var hyppigst i de ældste aldersgrupper.

Andel

(%)

Mænd: Besvær med læse eller se

16-44

45-64

65-74

≥75

Aldersgruppe (år)

Lidt besvær

Meget besvær

5,8

3,3

19,6

11,7

3,1

9,6

2,8

7,9

Figur 3.1.2.a - Andel mænd i SUSY-2013 med besvær med at læse eller se

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andel (%)

Kvinder: Besvær med at læse eller se

16-44

45-64

65-74

≥75

Aldersgruppe (år)

Lidt besvær

Meget besvær

6,0

9,0

2,9

3,5

10,0

3,2

12,2

9,6

Figur 3.1.2.b - Andel kvinder i SUSY-2013 med besvær med at læse eller se

Der var i alt 354 mænd (5,7 %) og 261 kvinder (4,2 %), der havde meget besvær med at høre,

mens henholdsvis 1.447 mænd (19,9 %) og 1.143 kvinder (14,7 %) havde lidt besvær med at hø-

re. På landsplan svarer det til, at ca. 223.000 personer i alderen 16 år eller derover har meget

besvær med at læse eller se, mens ca. 777.000 har lidt besvær med at læse eller se. Besvær med

at høre var hyppigst i de ældste aldersgrupper.

Andel

(%)

Mænd: Besvær med at høre

45,1

33,2

22,9

16,3

16-44

45-64

65-74

10,1

3,6

5,6

7,7

≥75

Aldersgruppe (år)

Lidt besvær

Meget besvær

Figur 3.1.3.a - Andel mænd i SUSY-2013 med besvær med at høre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andel (%)

Kvinder: Besvær med at høre

16-44

45-64

65-74

≥75

Aldersgruppe (år)

Lidt besvær

Meget besvær

9,4

3,0

3,3

14,7

5,0

29,6

21,1

11,3

Figur 3.1.3.b - Andel kvinder i SUSY-2013 med besvær med at høre

Der var i alt 435 mænd (7,3 %) og 909 kvinder (13,1 %), der havde meget besvær med at gå eller

bære, mens henholdsvis 688 mænd (10,2 %) og 1.381 kvinder (18,3 %) havde lidt besvær med at

gå eller bære. På landsplan svarer det til, at ca. 459.000 personer i alderen 16 år eller derover har

meget besvær med at gå eller bære, mens ca. 643.000 har lidt besvær med at gå eller bære. Be-

svær med at gå eller bære var hyppigst i de ældste aldersgrupper.

Andel

(%)

Mænd: Besvær med at gå eller bære

16-44

45-64

65-74

≥75

Aldersgruppe (år)

Lidt besvær

Meget besvær

4,9 3,8

17,4

11,2

6,6

10,5

25,6 25,9

Figur 3.1.4.a - Andel mænd i SUSY-2013 med besvær med at gå eller bære

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andel

(%)

16-44

Kvinder: Besvær med at gå eller bære

44,2

27,8

19,3

17,5

12,3

5,1

45-64

65-74

≥75

30,9

11,9

Aldersgruppe (år)

Lidt besvær

Meget besvær

Figur 3.1.4.b - Andel kvinder i SUSY-2013 med besvær med at gå eller bære

3.2 Sociodemografiske karakteristika

I tabel 3.2.1 ses udvalgte sociodemografiske karakteristika for de tre niveauer af helbredsrelate-

ret aktivitetsbegrænsning samt for alle deltagere i SUSY-2013 (total). Af tabellen ses, at der var

nogenlunde lige mange mænd som kvinder, der var alvorligt aktivitetsbegrænsede, mens lidt

flere kvinder end mænd var noget aktivitetsbegrænsede. Der var flere ældre mennesker med

helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning sammenlignet med gruppen uden helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning. Samtidig var der færre med videregående uddannelse og beskæftigelse

blandt personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning sammenlignet

med personer, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Især var der flere før-

tidspensionister og alderspensionister. I alt 23,7 % med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning var i beskæftigelse, mens det samme gjaldt 40,9 % med nogen helbredsrelateret akti-

vitetsbegrænsning og 57,4 % uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Endelig var der lidt

flere enlige blandt personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

sammenlignet med personer, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde.

I tabel 3.2.2, 3.2.3 og 3.2.4 ses de samme sociodemografiske karakteristika for hvert af de tre

niveauer af specifik funktionsnedsættelse, besvær med at læse eller se, besvær med at høre,

besvær med at gå eller bære samt for alle deltagere i SUSY-2013 (total). Generelt sås mange af de

samme tendenser som i tabel 3.2.1 vedrørende helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, og oftest

lå gruppen af personer med lidt besvær med at høre, syn eller gangfunktion midt i mellem grup-

pen uden funktionsnedsættelse og gruppen, der var meget funktionsnedsat.

Nogenlunde lige mange mænd som kvinder havde besvær med at læse eller se, mens besvær

med at høre var hyppigst blandt mænd, og besvær med at gå eller bære var hyppigst blandt

kvinder. For alle tre funktionsnedsættelser var der som forventet forholdsvis mange ældre men-

nesker. Dette var særligt udtalt for gruppen med meget besvær med at gå eller bære, hvor 32,0 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

var 75 år eller ældre. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning var

23,7 % i beskæftigelse, mens det samme gjaldt 40,9 % med nogen helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning og 57,4 % uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Andelen af førtidspensioni-

ster og alderspensionister var henholdsvis 17,5 % og 31,2 % blandt personer med alvorlig hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning, 8,3 % og 28,0 % blandt personer med nogen helbredsrela-

teret aktivitetsbegrænsning og 0,8 % og 17,0 % blandt personer uden helbredsrelateret aktivi-

tetsbegrænsning. Endvidere var der 47,8 % enlige blandt personer med alvorlig helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning, mens det samme var tilfældet for 42,4 % af personerne med nogen hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning og 38,0 % af personerne, der ingen helbredsrelateret aktivi-

tetsbegrænsning havde. I alt havde 11,0 % sukkersyge, 27,5 % forhøjet blodtryk, 12,1 % kronisk

bronkit/rygerlunger, 37,5 % slidgigt, 12,9 % leddegigt, 23,7 % migræne/hyppig hovedpine og 31,5

% diskusprolaps blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, mens det

samme var tilfældet for henholdsvis 3,0 %, 12,6 %, 1,3 %, 9,7 %, 1,8 %, 9,6 % og 5,1 % af perso-

nerne, der ingen aktivitetsbegrænsning havde. Lignende resultater blev fundet hos personer

med meget besvær med at læse eller se, høre eller gå eller bære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.2.1

–

Karakteristika for personer med ingen, nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning i

SUSY-2013

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Andel

(%)

Køn

Mænd

Kvinder

Alder (år)

16-44

45-64

65-74

≥75

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Anden

Erhvervsmæssig stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Uddannelsessøgende

Førtidspensionister

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Øvrige ikke-erhvervsaktive

Samlivsstatus

Samlevende

Enlig

62,0

38,0

5.874

2.783

57,6

42,4

2.716

1.464

52,2

47,8

532

356

60,0

40,0

9.122

4.603

51,3

31,7

11,7

5,2

12,9

6,2

35,1

7,5

20,7

13,7

3,9

57,4

4,5

15,9

0,8

3,0

17,0

1,4

3.613

3.184

1.373

487

894

548

3.019

633

1.838

1.072

311

4.868

320

1.109

311

1.860

36,7

35,4

14,7

13,2

8,2

11,5

39,1

7,7

18,2

9,0

6,3

40,9

4,3

9,5

8,3

3,5

28,0

5,4

1.202

1.618

784

576

267

459

1.563

301

772

342

218

1.713

150

317

267

185

1.360

167

30,3

38,5

14,2

16,9

4,5

17,6

41,0

6,2

16,9

5,8

8,0

23,7

5,7

5,8

17,5

1,3

31,2

14,8

212

347

170

159

137

339

141

225

130

329

104

45,4

33,3

12,8

8,4

10,9

8,5

36,7

7,5

19,7

11,8

4,9

50,0

4,6

13,3

4,2

3,0

21,4

3,5

5.027

5.149

2.327

1.222

1.192

1.144

4.921

985

2.751

1.462

585

6.806

511

1.467

445

511

3.549

360

51,6

48,4

4.072

4.585

45,3

54,7

1.758

2.422

49,5

50,5

417

471

49,6

50,4

6.247

7.478

Antal

Nogen

Andel

(%)

Antal

Alvorlig

Andel

(%)

Antal

Total

Andel

(%)

Antal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.2.2

–

Karakteristika for personer med intet, lidt eller meget besvær med at læse eller se i SUSY-2013

Besvær med at læse eller se

Intet

Andel

(%)

Køn

Mænd

Kvinder

Alder (år)

16-44

45-64

65-74

≥75

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Anden

Erhvervsmæssig stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Uddannelsessøgende

Førtidspensionister

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Øvrige ikke-erhvervsaktive

Samlivsstatus

Samlevende

Enlig

61,1

38,9

8.459

4.119

53,1

46,9

676

449

43,8

56,2

207

198

59,8

40,2

9.342

4.766

46,9

32,6

12,7

7,7

11,1

7,4

36,3

7,6

20,9

12,5

4,2

52,1

4,2

13,8

3,1

3,2

20,7

3,0

4.760

4.673

2.127

1.018

1.103

940

4.464

908

2.647

1.410

489

6.428

435

1.383

316

487

3.145

282

30,6

39,2

14,5

15,7

9,8

16,9

42,1

7,5

10,7

4,9

8,1

33,9

6,9

9,4

10,5

2,9

30,4

6,0

265

449

209

202

173

443

120

384

411

37,9

29,8

10,6

21,7

8,6

23,7

36,6

4,0

7,5

5,5

14,1

23,8

7,0

7,4

17,9

1,0

33,1

9,7

111

124

104

125

170

45,2

33,1

12,8

8,9

10,9

8,7

36,8

7,4

19,6

11,7

4,9

49,5

4,5

13,2

4,3

3,1

22,0

3,5

5.136

5.246

2.402

1.324

1.210

1.196

5.032

997

2.799

1.480

594

6.902

520

1.493

460

529

3.726

362

49,0

51,0

5.630

6.948

52,5

47,5

575

550

47,3

52,7

184

221

49,3

50,7

6.389

7.719

Antal

Lidt

Andel

(%)

Antal

Meget

Andel

(%)

Antal

Total

Andel

(%)

Antal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.2.3 - Karakteristika for personer uden, med lidt eller meget besvær med at høre i SUSY-2013

Besvær med at høre

Intet

Andel

(%)

Køn

Mænd

Kvinder

Alder (år)

16-44

45-64

65-74

≥75

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Anden

Erhvervsmæssig stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Uddannelsessøgende

Førtidspensionister

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Øvrige ikke-erhvervsaktive

Samlivsstatus

Samlevende

Enlig

59,7

40,3

7.164

3.739

63,0

37,0

1.818

772

50,4

49,6

360

255

59,8

40,2

9.342

4.766

50,5

32,7

11,0

5,8

12,2

6,6

35,6

7,5

20,8

13,1

4,3

53,9

4,6

15,0

3,5

2,9

17,0

3,1

4.526

4.076

1.622

679

1.072

725

3.778

783

2.316

1.291

422

5.811

411

1.336

301

393

2.301

252

25,5

35,9

20,0

18,6

6,4

14,6

41,6

7,6

16,8

6,6

6,4

37,5

3,7

6,9

5,2

3,8

39,0

3,9

482

985

643

480

113

341

1.032

179

422

163

132

954

129

113

1.123

30,1

29,5

16,3

24,1

6,0

24,0

39,6

6,4

9,9

5,1

8,9

23,9

6,0

5,9

12,6

2,8

40,6

8,2

128

185

137

165

130

222

137

302

45,2

33,1

12,8

8,9

10,9

8,7

36,8

7,4

19,6

11,7

4,9

49,5

4,5

13,2

4,3

3,1

22,0

3,5

5.136

5.246

2.402

1.324

1.210

1.196

5.032

997

2.799

1.480

594

6.902

520

1.493

460

529

3.726

362

47,1

52,9

4.588

6.315

56,9

43,1

1.447

1.143

57,0

43,0

354

261

49,3

50,7

6.389

7.719

Antal

Lidt

Andel

(%)

Antal

Meget

Andel

(%)

Antal

Total

Andel

(%)

Antal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.2.4 - Karakteristika for personer uden, med lidt eller meget besvær med at gå eller bære i SUSY-2013

Besvær med at gå eller bære

Intet

Andel

(%)

Køn

Mænd

Kvinder

Alder (år)

16-44

45-64

65-74

≥75

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Anden

Erhvervsmæssig stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Uddannelsessøgende

Førtidspensionister

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Øvrige ikke-erhvervsaktive

Samlivsstatus

Samlevende

Enlig

62,4

37,6

7.294

3.401

54,8

45,2

1.300

769

47,3

52,7

748

596

59,8

40,2

9.342

4.766

52,2

33,0

10,7

4,1

12,4

5,7

35,6

7,9

21,0

13,7

3,7

58,1

4,4

15,5

1,8

2,9

15,0

2,3

4.550

4.082

1.569

494

1.068

619

3.756

815

2.306

1.341

369

6.101

396

1.331

140

385

2.063

185

26,4

35,3

20,4

17,9

7,2

15,2

42,8

6,9

15,8

5,7

6,5

29,7

5,6

7,9

8,4

4,2

38,7

5,4

399

763

524

383

111

290

837

128

326

108

611

125

139

104

907

19,8

30,5

17,6

32,0

3,6

25,0

37,7

4,3

13,2

3,8

12,5

14,3

3,8

3,5

16,7

2,5

50,1

9,1

187

401

309

447

287

439

167

117

190

181

756

45,2

33,1

12,8

8,9

10,9

8,7

36,8

7,4

19,6

11,7

4,9

49,5

4,5

13,2

4,3

3,1

22,0

3,5

5.136

5.246

2.402

1.324

1.210

1.196

5.032

997

2.799

1.480

594

6.902

520

1.493

460

529

3.726

362

53,9

46,1

5.266

5.429

35,0

65,0

688

1.381

35,0

65,0

435

909

49,3

50,7

6.389

7.719

Antal

Lidt

Andel

(%)

Antal

Meget

Andel

(%)

Antal

Total

Andel

(%)

Antal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3 Sygdomme

I tabel 3.3.1 ses andelen, der havde udvalgte sygdomme, for hvert niveau af helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse. Af tabellen fremgår blandt andet, at

blandt personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde 11 % sukkersyge, 27,5 %

forhøjet blodtryk, 12,1 % kronisk bronkit/rygerlunger, 37,5 % slidgigt, 12,9 % leddegigt, 23,7 %

migræne/hyppig hovedpine og 31,5 % diskusprolaps blandt personer med alvorlig helbredsrela-

teret aktivitetsbegrænsning, mens det samme var tilfældet for henholdsvis 3,0 %, 12,6 %, 1,3 %,

9,7 %, 1,8 %, 9,6 % og 5,1 % af personerne, der ingen aktivitetsbegrænsning havde. Lignende

resultater blev fundet hos personer med meget besvær med at læse eller se, høre eller gå eller

bære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.3.1

–

Andelen, der havde udvalgte sygdomme, for hvert niveau af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Besvær med at læse eller se

Intet

besvær

Lidt

besvær

Meget

besvær

Besvær med at høre

Intet

besvær

Lidt

besvær

Meget

besvær

Besvær med at gå eller bære

Intet

besvær

Lidt

besvær

Meget

besvær

------------------------------------------------------------------------------------------------- Andel (%) --------------------------------------------------------------------------------------------

Astma

Allergi

Sukkersyge

Forhøjet blodtryk

Blodprop i hjertet

Hjertekrampe

Hjerneblødning

Kronisk bronkit, rygerlunger

Slidgigt

Leddegigt

Knogleskørhed

Kræft

Migræne, hyppig hovedpine

Diskusprolaps

Grå stær

Tinnitus

Antal

5,0

19,6

3,0

12,6

0,2

0,3

0,4

1,3

9,7

1,8

1,1

1,0

9,6

5,1

2,2

9,6

8.518

9,2

20,8

7,5

22,8

1,6

2,5

2,4

7,1

29,2

8,7

5,1

4,2

19,7

20,4

5,4

15,4

4.078

12,7

20,7

11,0

27,5

3,7

4,3

6,1

12,1

37,5

12,9

9,6

5,9

23,7

31,5

6,8

15,9

862

6,4

20,2

4,2

15,7

0,7

1,0

1,1

3,2

16,3

3,8

2,5

2,0

12,5

10,4

2,6

11,2

12.259

10,6

20,6

9,0

24,1

1,5

1,9

3,2

7,9

25,6

8,6

5,4

4,1

21,4

18,0

10,1

15,3

1.076

10,2

17,5

12,0

27,6

2,0

4,9

5,6

8,4

28,7

14,3

7,6

4,0

23,0

22,5

9,5

15,5

368

6,4

20,7

3,9

13,6

0,5

0,9

2,8

14,7

3,6

2,2

1,8

12,7

10,0

2,6

8,0

10.619

8,5

18,6

8,3

27,2

1,7

2,1

2,8

6,2

25,4

7,3

4,8

4,1

15,5

14,6

6,6

24,9

2.510

8,1

15,3

9,8

30,9

2,7

3,5

4,9

10,5

34,0

10,6

8,4

4,0

22,0

23,9

7,3

25,0

574

5,7

21,0

2,9

12,2

0,3

0,5

0,6

1,6

11,2

2,6

1,2

1,4

11,5

7,8

1,9

10,6

10.452

9,8

18,1

9,1

28,9

1,8

3,5

3,1

7,7

33,2

8,9

5,6

4,1

19,0

19,8

6,9

15,2

1.989

11,7

16,4

14,4

34,9

3,6

4,0

5,3

15,2

43,1

13,4

12,9

6,2

21,9

28,1

10,8

15,2

1.262

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4 Overlap mellem grupper

I tabel 3.4.1. fremgår andelen med én eller flere af de specifikke funktionsnedsættelser, der også

havde svaret, at de havde nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Således

var 46,1 % af personerne med meget besvær med at læse eller se noget aktivitetsbegrænsede, og

28,6 % var meget aktivitetsbegrænsede. Der var 50,3 % med meget besvær med at høre, der var

noget aktivitetsbegrænsede, og 22,8 % var alvorligt aktivitetsbegrænsede. I alt 55,4 % af perso-

nerne med meget besvær med at gå eller bære var noget aktivitetsbegrænsede, og 34,9 % var

alvorligt aktivitetsbegrænsede.

Tabel 3.4.1

–

Andel af personer med fysisk funktionsnedsættelse, der havde helbredsrelateret aktivitets-

begrænsning

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

--------------------------------- Andel (%) ------------------------------

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

66,6

38,8

25,3

67,8

50,2

26,9

75,4

32,4

9,7

28,2

45,0

46,1

26,9

40,1

50,3

21,8

58,1

55,4

5,1

16,2

28,6

5,3

9,7

22,8

2,8

9,5

34,9

Der var også et vist overlap mellem de tre specifikke typer funktionsnedsættelse. Dette overlap

er dette overlap illustreret i figur 3.4.1. I alt 8.475 personer lå uden for cirklerne, svarende til

hverken at have besvær med at læse eller se, høre eller gå eller bære. Gruppen med besvær med

at læse eller se er summen af personer, der havde lidt besvær med at læse eller se og personer,

der havde meget besvær med at læse eller se. Tilsvarende for besvær med at høre og besvær

med at gå eller bære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.4.1

–

Overlap mellem de tre specifikke typer funktionsnedsættelse

3.5 Udvikling siden 2010

Eftersom spørgsmålet vedrørende helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning ikke blev stillet i

SUSY-2010, spørgsmålet vedrørende psykisk sygdom havde en anden ordlyd, og spørgsmålene

vedrørende de specifikke typer funktionsbegrænsning i 2010 kun blev stillet til personer på 60

år eller derover, inkluderer dette afsnit kun udvikling i forekomst af de specifikke typer funkti-

onsnedsættelse for personer i alderen 60 år eller derover.

I figur 3.5.1.a-f ses udviklingen i forekomsten af besvær med at læse eller se, besvær med at høre

og besvær med at gå eller bære for personer på 60 år eller derover i perioden 2010-2013. Af figu-

ren ses, at der ingen forskelle var i forekomsten af de specifikke typer funktionsbegrænsning

mellem 2010 og 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andel

(%)

Mænd: Udvikling i besvær med at gå eller bære

2010-2013

19,7

18,4

13,6

14,2

Lidt besvær

2010

2013

Meget besvær

Figur 3.5.1.e - Udvikling i forekomst af besvær med at gå eller bære

for mænd på 60 år eller derover i perioden 2010-2013

Andel

(%)

Kvinder: Udvikling i besvær med at gå eller bære

2010-2013

26,4

27,6

24,1

25,5

Lidt besvær

2010

2013

Meget besvær

Figur 3.5.1.f - Udvikling i forekomst af besvær med at læse eller se

for mænd på 60 år eller derover i perioden 2010-2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Helbred og trivsel

Personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde på alle målte områder af helbred

og trivsel dårligere helbred end resten af befolkningen. En mindre andel af personer med hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning angav således at have godt selvvurderet helbred, mens en

større andel angav at have dårlig tandstatus, smerter eller ubehag i bevægeapparatet, hoved-

pine, træthed, søvnbesvær, psykiske symptomer og stress, en større andel tog sovemedicin

eller beroligende medicin, smertestillende medicin og afføringsmidler, og en mindre andel

havde et sexliv og var tilfredse med det sammenlignet med personer, der ingen helbredsrelate-

ret aktivitetsbegrænsning havde. Eksempelvis forekom dårlig tandstatus og hovedpine næsten

dobbelt så ofte hos personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning sammenlig-

net med personer, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Det samme bille-

de tegnede sig for personer med de specifikke funktionsnedsættelser (besvær med at læse eller

se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære). For de fleste helbreds- og trivselsindi-

katorer gjaldt at jo mere alvorlig aktivitetsbegrænsning og jo mere besvær, jo dårligere helbred

og trivsel.

4.1 Godt selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er en persons samlede vurdering af eget helbred. Selvvurderet helbred

giver et godt overordnet mål for en persons generelle helbredstilstand og hænger stærkt sammen

med en persons sygelighed målt ved fx medicinske diagnoser.

Godt selvvurderet helbred blev i denne undersøgelse defineret som helbredstilstanden blandt

personer, der svarede, at de havde et godt, vældig godt eller fremragende helbred (se tabel 2.2.1

for operationalisering).

I tabel 4.1.1 ses andelen med godt selvvurderet helbred for hvert af de tre niveauer af helbreds-

relateret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer med alvorlig aktivitetsbegrænsning havde

35,2 % godt selvvurderet helbred, mens det samme var tilfældet for næsten 97,8 % af personerne

uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Når der blev taget højde for forskelle i køn og

alder, var forekomsten af godt selvvurderet helbred væsentligt lavere hos personer med nogen

eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=0,75 og 0,36) sammenlignet med per-

soner, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde.

Tabel 4.1.1

–

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og godt selvvurderet helbred

Andel med godt

Antal

selvvurderet helbred (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

0,75

0,36

(0,73-0,76)

(0,33-0,40)

97,8

72,6

35,2

8.627

4.154

884

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tabel 4.1.2 ses andelen af personer med godt selvvurderet helbred for hvert af de tre niveauer

af besvær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære. I gruppen

med meget besvær med at læse eller se havde 54,1 % godt selvvurderet helbred, mens det sam-

me var tilfældet for 88,9 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når der

blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af godt selvvurderet helbred lavere

blandt personer med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=0,78 og 0,63) sammenlig-

net med personer, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 60,0 % godt selvvurderet helbred, mens

det samme var tilfældet for 89,0 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når der

blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af godt selvvurderet helbred lavere

hos personer med lidt eller meget besvær med at høre (RR=0,91 og 0,70) sammenlignet med

personer, der ikke havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 39,9 % godt selvvurderet hel-

bred, mens det samme var tilfældet for 94,9 % af personerne, der ikke havde besvær med at gå

eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med lidt eller

meget besvær med at gå eller bære lavere forekomst af godt selvvurderet helbred (RR=0,74 og

0,42) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.1.2

–

Funktionsnedsættelse og godt selvvurderet helbred

Andel med godt

Antal

selvvurderet helbred (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

0,78

0,63

0,91

0,70

0,74

0,42

(0,72-0,76)

(0,39-0,45)

(0,89-0,93)

(0,66-0,75)

(0,75-0,81)

(0,58-0,68)

88,9

67,6

54,1

89,0

78,6

60,0

94,9

70,1

39,9

12.527

1.118

400

10.855

2.581

609

10.656

2.059

1330

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2 Dårlig tandstatus

Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvalite-

ten. I denne undersøgelse anvendes tandstatus som udtryk for tand- og mundsundhed. Dårlig

tandstatus blev defineret som havende færre end 20 tænder tilbage (se tabel 2.2.1 for operationa-

lisering).

I tabel 4.2.1 ses andelen med dårlig tandstatus for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

havde 31,1 % dårlig tandstatus, mens det samme var tilfældet for 9,5 % af dem, der ingen hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder,

var forekomsten af dårlig tandstatus højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrela-

teret aktivitetsbegrænsning (RR=1,52 og 1,85) sammenlignet med personer, der ingen helbreds-

relateret aktivitetsbegrænsning havde.

Tabel 4.2.1

–

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og dårlig tandstatus

Andel med dårlig

Antal

tandstatus (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,52

1,85

(1,40-1,65)

(1,68-2,03)

9,5

21,8

31,1

8.562

4.122

872

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.2.2 ses andelen af personer med dårlig tandstatus for hvert af de tre niveauer af besvær

med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 39,5 % dårlig tandstatus, mens det

samme var tilfældet for 12,7 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når

der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af dårlig tandstatus højere

blandt personer med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=1,44 og 1,84) sammenlig-

net med personer, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 44,8 % dårlig tandstatus, mens det sam-

me var tilfældet for 11,0 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når der blev taget

højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af dårlig tandstatus højere hos personer med

lidt eller meget besvær med at høre (RR=1,20 og 1,75) sammenlignet med personer, der ikke

havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 44,3 % dårlig tandstatus, mens

det samme var tilfældet for 8,6 % af personerne, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med noget eller meget be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svær med at gå eller bære højere forekomst af dårlig tandstatus (RR=1,77 og 2,15) sammenlignet

med personer, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.2.2 - Funktionsnedsættelse og dårlig tandstatus

Andel med dårlig

Antal

tandstatus (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,44

1,84

1,20

1,75

1,77

2,15

(1,62-1,94)

(1,97-2,35)

(1,11-1,30)

(1,62-1,90)

(1,31-1,59)

(1,63-2,07)

12,7

27,9

39,5

11,0

24,3

44,8

8,6

28,4

44,3

12.375

1.110

383

10.728

2.541

599

10.540

2.031

1.297

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3 Smerter eller ubehag i bevægeapparatet

Smerter og ubehag i bevægeapparatet er belastende og kan betyde nedsat bevægelighed og livs-

kvalitet for den ramte. Smerter kan både dække over langvarig sygdom og enkeltstående tilfæl-

de. I denne undersøgelse blev personer, der svarede, at de havde været meget eller lidt generet

af smerter eller ubehag i skulder eller nakke; arme, ben, knæ, hofter eller led; eller ryg eller lænd

indenfor de seneste 14 dage, anset for at være generet af smerter eller ubehag i bevægeapparatet

(se tabel 2.2.1 for operationalisering).

I tabel 4.3.1 ses andelen med smerter eller ubehag i bevægeapparatet for hvert af de tre niveauer

af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret akti-

vitetsbegrænsning var 93,5 % generet af smerter eller ubehag i bevægeapparatet, mens det sam-

me var tilfældet for 71,4 % af personerne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af smerter eller

ubehag i bevægeapparatet højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivi-

tetsbegrænsning (RR=1,27 og 1,28) sammenlignet med personer, der ingen helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning havde.

Tabel 4.3.1 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og smerter eller ubehag i bevægeapparatet inden

for de seneste 14 dage

Andel med smerter eller

Antal

ubehag i bevægeapparatet (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,27

1,28

(1,25-1,29)

(1,26-1,31)

71,4

92,1

93,5

8.582

4.124

876

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.3.2 ses andelen af personer med smerter eller ubehag i bevægeapparatet for hvert af de

tre niveauer af besvær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se var 88,7 % generet af smerter eller ubehag i

bevægeapparatet, mens det samme var tilfældet for 77,7 % af personerne, der ikke havde besvær

med at læse eller se. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af

smerter eller ubehag i bevægeapparatet højere blandt personer med lidt eller meget besvær med

at læse eller se (RR=1,12 og 1,13) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at

læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre var 89,0 % generet af smerter eller ubehag i

bevægeapparatet, mens det samme var tilfældet for 76,7 % af personerne, der ikke havde besvær

med at høre. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder var forekomsten af smerter

eller ubehag i bevægeapparatet højere hos personer med lidt eller meget besvær med at høre

(RR=1,12 og 1,16) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at høre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære var 95,1 % generet af smerter eller ube-

hag i bevægeapparatet, mens det samme var tilfældet for 74,4 % af personerne, der ikke havde

besvær med at gå eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde perso-

ner med noget eller meget besvær med at gå eller bære højere forekomst af smerter eller ubehag

i bevægeapparatet (RR=1,22 og 1,25) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at

gå eller bære.

Tabel 4.3.2 - Funktionsnedsættelse og smerter eller ubehag i bevægeapparatet inden for de seneste 14

dage

Andel med smerter eller

Antal

ubehag i bevægeapparatet (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,12

1,13

1,12

1,16

1,22

1,25

(1,20-1,24)

(1,23-1,27)

(1,10-1,14)

(1,13-1,18)

(1,10-1,14)

(1,10-1,16)

77,7

88,7

76,7

87,0

89,0

74,4

92,3

95,1

12.421

1.099

388

10.770

2.536

602

10.568

2.037

1.303

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4 Hovedpine

Hovedpine er en meget hyppig tilstand i befolkningen, som både kan være en sygdom og et

symptom på sygdom. I denne undersøgelse blev de behandlet samlet, hvor personer, der svare-

de, at de havde været meget eller lidt generet af hovedpine inden for de sidste 14 dage, blev

anset for at være generet af hovedpine (se tabel 2.2.1 for operationalisering).

I tabel 4.4.1 ses andelen, der havde været generet af hovedpine, for hvert af de tre niveauer af

helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivi-

tetsbegrænsning havde 49,6 % været generet af hovedpine, mens det samme var tilfældet for

31,2 % af personerne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev

taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af hovedpine højere hos personer med

nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=1,50 og 1,72) sammenlignet

med personer uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.4.1 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og hovedpine inden for de seneste 14 dage

Andel med

Antal

hovedpine (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,50

1,72

(1,43-1,57)

(1,61-1,83)

31,2

44,6

49,6

8.278

3.773

784

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.4.2 ses andelen, der var generet af hovedpine, for hvert af de tre niveauer af besvær

med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se var 55,5 % generet af hovedpine, mens det

samme var tilfældet for 34,4 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når

der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af hovedpine højere blandt

personer med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=1,48 og 1,65) sammenlignet med

personer, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre var 48,4 % generet af hovedpine, mens det

samme var tilfældet for 35,4 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når der blev

taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af hovedpine højere hos personer med

lidt eller meget besvær med at høre (RR=1,31 og 1,60) sammenlignet med personer, der ikke

havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære var 47,8 % generet af hovedpine, mens

det samme var tilfældet for 33,8 % af personerne, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med noget eller meget be-

svær med at gå eller bære højere forekomst af hovedpine (RR=1,39 og 1,68) sammenlignet med

personer, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.4.2

–

Funktionsnedsættelse og hovedpine inden for de seneste 14 dage

Andel med

Antal

hovedpine (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,48

1,65

1,31

1,60

1,39

1,68

(1,31-1,47)

(1,60-1,78)

(1,24-1,38)

(1,49-1,71)

(1,40-1,57)

(1,54-1,77)

34,4

47,5

55,5

35,4

37,0

48,4

33,8

42,5

47,8

11.765

1.014

340

10.244

2.340

535

10.148

1.852

1.119

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.5 Træthed

Træthed kan have mange årsager. Den hyppigste er manglende søvn, men også øget fysisk ud-

foldelse kan i en tilvænningsfase give øget træthed. Men træthed og øget søvnbehov kan også

være udtryk for sygdom, eller at man er trist til mode.

I denne undersøgelse blev personer, der svarede, at de havde været meget eller lidt generet af

træthed inden for de sidste 14 dage anset for at være generet af træthed (se tabel 2.2.1 for opera-

tionalisering).

I tabel 4.5.1 ses andelen, der var generet af træthed, for hvert af de tre niveauer af helbredsrela-

teret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegræns-

ning var 83,5 % generet af træthed, mens det samme var tilfældet for 53,2 % af personerne, der

ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn

og alder, var forekomsten af træthed højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrela-

teret aktivitetsbegrænsning (RR=1,39 og 1,51) sammenlignet med personer uden aktivitetsbe-

grænsning.

Tabel 4.5.1

–

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og træthed inden for de seneste 14 dage

Andel med

Antal

træthed (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,39

1,51

(1,35-1,43)

(1,47-1,56)

53,2

74,7

83,5

8.313

3.902

820

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.5.2 ses andelen af personer, der var generet af træthed, for hvert af de tre niveauer af

besvær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se var 74,4 % generet af træthed, mens det sam-

me var tilfældet for 59,4 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når der

blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af træthed højere blandt personer

med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=1,31 og 1,22) sammenlignet med personer,

der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre var 72,1 % generet af træthed, mens det samme

var tilfældet for 59,6 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når der blev taget

højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af træthed højere hos personer med lidt eller

meget besvær med at høre (RR=1,22 og 1,24) sammenlignet med personer, der ikke havde be-

svær med at høre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære var 79,9 % generet af træthed, mens det

samme var tilfældet for 57,0 % af personerne, der ikke havde besvær med at gå eller bære. Når

der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med lidt eller meget besvær med

at gå eller bære højere forekomst af træthed (RR=1,31 og 1,40) sammenlignet med personer, der

ikke havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.5.2

–

Funktionsnedsættelse og træthed inden for de seneste 14 dage

Andel med

Antal

træthed (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,31

1,22

1,24

1,31

1,40

(1,27-1,35)

(1,36-1,43)

(1,18-1,25)

(1,18-1,29)

(1,27-1,34)

(1,16-1,29)

59,4

77,9

74,4

59,6

66,8

72,1

57,0

72,9

79,9

11.922

1.039

349

10.347

2.410

553

10.208

1.924

1.178

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.6 Søvnbesvær

Søvnbesvær og søvnproblemer defineres som tilstande, hvor man har svært ved at falde i søvn,

svært ved at sove igennem, eller hvor man vågner for tidligt. Søvnbesvær kan medføre nedsat

funktion om dagen i form af træthed.

I denne undersøgelse blev personer, der svarede, at de havde været meget eller lidt generet af

søvnbesvær eller søvnproblemer indenfor de sidste 14 dage anset for at være generet af søvnbe-

svær (se tabel 2.2.1 for operationalisering).

I tabel 4.6.1 ses andelen med søvnbesvær for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivi-

tetsbegrænsning. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning var

62,9 % generet af søvnbesvær, mens det samme var tilfældet for 30,0 % af personerne, der ingen

helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og

alder, var forekomsten af søvnbesvær højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrela-

teret aktivitetsbegrænsning (RR=1,72 og 2,10) sammenlignet med personer uden helbredsrelate-

ret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.6.1 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og søvnbesvær inden for de seneste 14 dage

Andel med

Antal

søvnbesvær (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,72

2,10

(1,64-1,80)

(1,98-2,23)

30,0

51,9

62,9

8.313

3.885

812

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.6.2 ses andelen af personer med søvnbesvær for hvert af de tre niveauer af besvær med

at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se var 57,5 % generet af søvnbesvær, mens det

samme var tilfældet for 36,0 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når

der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af søvnbesvær højere blandt

personer med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=1,61 og 1,57) sammenlignet med

personer, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre var 55,0 % generet af søvnbesvær, mens det

samme var tilfældet for 36,0 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når der blev

taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af søvnbesvær højere hos personer med

lidt eller meget besvær med at høre (RR=1,33 og 1,57) sammenlignet med personer, der ikke

havde besvær med at høre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære var 61,6 % generet af søvnbesvær, mens

det samme var tilfældet for 33,3 % af personerne, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med lidt eller meget besvær

med at gå eller bære højere forekomst af søvnbesvær (RR=1,60 og 1,91) sammenlignet med per-

soner, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.6.2

–

Funktionsnedsættelse og søvnbesvær inden for de seneste 14 dage

Andel med

Antal

søvnbesvær (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,61

1,57

1,33

1,57

1,60

1,91

(1,51-1,68)

(1,81-2,01)

(1,27-1,41)

(1,45-1,69)

(1,52-1,69)

(1,45-1,71)

36,0

58,4

57,5

36,0

46,4

55,0

33,3

52,8

61,6

11.892

1.042

357

10.341

2.398

552

10.200

1.919

1.172

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.7 Psykiske symptomer

Psykiske symptomer dækker her forandringer i stemningslejet og angstrelaterede symptomer. I

denne undersøgelse blev personer, der på to forskellige spørgsmål svarede, at de enten havde

været meget eller lidt generet af nedtrykthed og følt sig deprimeret eller ulykkelig inden for de

seneste 14 dage eller havde været meget eller lidt generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst

inden for de seneste 14 dage, anset for at være generet af psykiske symptomer (se tabel 2.2.1 for

operationalisering).

I tabel 4.7.1 ses andelen med psykiske symptomer for hvert af de tre niveauer af helbredsrelate-

ret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

var 61,6 % generet af psykiske symptomer, mens det samme var tilfældet for 29,9 % af personer-

ne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde for for-

skelle i køn og alder, var forekomsten af psykiske symptomer højere hos personer med nogen

eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=1,69 og 2,11) sammenlignet med per-

soner uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.7.1 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og psykiske symptomer inden for de seneste 14

dage

Andel med

Antal

psykiske symptomer (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,69

2,11

(1,61-1,76)

(1,99-2,24)

29,9

49,5

61,6

8.355

3.899

825

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.7.2 ses andelen af personer med psykiske symptomer for hvert af de tre niveauer af

besvær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se var 59,9 % generet af psykiske symptomer,

mens det samme var tilfældet for 35,0 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller

se. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af psykiske symptomer

højere blandt personer med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=1,71 for begge

grupper) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre var 55,8 % generet af psykiske symptomer,

mens det samme var tilfældet for 35,3 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når

der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af psykiske symptomer højere

hos personer med lidt eller meget besvær med at høre (RR=1,42 og 1,71) sammenlignet med

personer, der ikke havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære var 58,7 % generet af psykiske symp-

tomer, mens det samme var tilfældet for 33,5 % af personerne, der ikke havde besvær med at gå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med lidt eller

meget besvær med at gå eller bære højere forekomst af psykiske symptomer (RR=1,52 og 1,90)

sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.7.2 - Funktionsnedsættelse og psykiske symptomer inden for de seneste 14 dage

Andel med

Antal

psykiske symptomer (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,71

1,42

1,71

1,52

1,90

(1,44-1,61)

(1,80-2,00)

(1,35-1,50)

(1,59-1,83)

(1,62-1,80)

(1,59-1,85)

35,0

57,6

59,9

35,3

44,6

55,8

33,5

47,5

58,7

11.953

1.050

360

10.376

2.426

561

10.259

1.922

1.182

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.8 Stress

Stress er en tilstand, der fysiologisk er karakteriseret af ulyst og anspændthed. Stress forårsages

af en belastning, som individet har vanskeligt ved at håndtere, hvor graden af stress afhænger af

belastningens styrke og varighed samt personlige og miljømæssige faktorer hos det belastede

individ. Længevarende stress kan medføre og forværre sygdomme som fx iskæmisk hjertesyg-

dom og depression.

I denne undersøgelse blev stress målt med

Cohen’s Perceived Stress Scale,

som er en valideret

stress-skala, der måler personens oplevelse af stress inden for den seneste måned ved hjælp af ti

spørgsmål. Spørgsmålene handler om, hvorvidt personen oplever sit liv som uforudsigeligt,

ukontrollerbart og belastende. Højere score svarer til højere grad af oplevet stress.

Skalaen går fra 0 til 40, og i denne undersøgelse blev stress defineret som en score på mindst 18

(se tabel 2.2.1 for operationalisering).

I tabel 4.8.1 ses andelen med stress for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning. Blandt personer med alvorlig aktivitetsbegrænsning havde 55,3 % stress, mens det

samme var tilfældet for 14,0 % af personerne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af stress væsentligt

højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=2,46

og 4,05) sammenlignet med personer uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.8.1

–

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og stress inden for de seneste fire uger

Andel med

Antal

stress (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

2,46

4,05

(2,29-2,64)

(3,74-4,38)

14,0

33,7

55,3

8.032

3.847

804

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.8.2 ses andelen af personer med stress for hvert af de tre niveauer af besvær med at

læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 55,3 % stress, mens det samme var til-

fældet for 19,4 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når der blev taget

højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af stress væsentligt højere blandt personer

med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=2,39 og 2,76) sammenlignet med personer,

der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 48,1 % stress, mens det samme var til-

fældet for 19,6 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når der blev taget højde for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskelle i køn og alder, var forekomsten af stress væsentligt højere hos personer med lidt eller

meget besvær med at høre (RR=1,75 og 2,64) sammenlignet med personer, der ikke havde be-

svær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 50,3 % stress, mens det samme

var tilfældet for 17,0 % af personerne, der ikke havde besvær med at gå eller bære. Når der blev

taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med lidt eller meget besvær med at gå

eller bære væsentligt højere forekomst af stress (RR=2,29 og 3,29) sammenlignet med personer,

der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.8.2

–

Funktionsnedsættelse og stress inden for de seneste fire uger

Andel med

Antal

stress (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

2,39

2,76

1,75

2,64

2,29

3,29

(2,12-2,47)

(3,06-3,53)

(1,62-1,89)

(2,42-2,88)

(2,23-2,58)

(2,52-3,02)

19,4

45,1

55,3

19,6

30,3

48,1

17,0

35,6

50,3

11.632

1.021

342

10.074

2.364

557

9.961

1.873

1.161

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.9 Medicin

I SUSY-2013 findes oplysninger om deltagernes brug af både receptpligtig medicin og hånd-

købsmedicin. Disse oplysninger giver unikke muligheder for at beskrive brug af medicin hos

personer med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og/eller fysisk funktionsnedsættelse.

I undersøgelsen blev det valgt at beskrive forbruget af tre typer medicin: sovemedicin eller bero-

ligende medicin, smertestillende medicin og afføringsmidler. Alle tre typer medicin blev opdelt i

receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin (se tabel 2.2.1 for operationalisering).

I tabel 4.9.1 ses andelen, der havde taget receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin

inden for de seneste 14 dage, for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbegræns-

ning. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde 27,0 % taget

receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin, mens det samme var tilfældet for 4,1 % af

personerne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde

for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have taget receptpligtig sovemedicin eller be-

roligende medicin væsentligt højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning (RR=3,32 og 5,89) sammenlignet med personer uden helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.9.1 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og receptpligtig sovemedicin eller beroligende

medicin inden for de seneste 14 dage

Andel, der tog receptpligtig

sovemedicin eller

Antal

beroligende medicin (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

3,32

5,89

(2,92-3,77)

(5,08-6,84)

4,1

14,9

27,0

8.657

4.180

888

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.2 ses andelen, der havde taget receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin

inden for de seneste 14 dage, for hvert af de tre niveauer af besvær med at læse eller se, besvær

med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 19,3 % taget receptpligtig sovemedicin

eller beroligende medicin, mens det samme var tilfældet for 7,7 % af personerne, der ikke havde

besvær med at læse eller se. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekom-

sten af at have taget receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin højere blandt personer

med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=1,99 og 2,21) sammenlignet med personer,

der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 19,8 % taget receptpligtig sovemedicin

eller beroligende medicin, mens det samme var tilfældet for 7,4 % af personerne, der ikke havde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

besvær med at høre. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at

have taget receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin højere hos personer med lidt

eller meget besvær med at høre (RR=1,58 og 2,46) sammenlignet med personer, der ikke havde

besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 21,8 % taget receptpligtig sove-

medicin eller beroligende medicin, mens det samme var tilfældet for 6,0 % af personerne, der

ikke havde besvær med at gå eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder,

havde personer med lidt eller meget besvær med at gå eller bære højere forekomst af at have

taget receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin (RR=2,12 og 2,98) sammenlignet med

personer, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.9.2 - Funktionsnedsættelse og receptpligtig sovemedicin eller beroligende medicin inden for de

seneste 14 dage

Andel, der tog receptpligtig

sovemedicin eller

Antal

beroligende medicin (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,99

2,21

1,58

2,46

2,12

2,98

(1,85-2,42)

(2,60-3,42)

(1,39-1,79)

(2,08-2,90)

(1,73-2,28)

(1,83-2,66)

7,7

16,9

19,3

7,4

12,7

19,8

6,0

15,0

21,8

12.578

1.125

405

10.903

2.590

615

10.695

2.069

1.344

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.3 ses andelen, der havde taget sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb in-

den for de seneste 14 dage, for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbegræns-

ning. Blandt personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde 2,6 % taget

sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb, mens det samme var tilfældet for 0,8 % af

personerne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde

for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have taget sovemedicin eller beroligende me-

dicin i håndkøb væsentligt højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivi-

tetsbegrænsning (RR=2,71 og 3,32) sammenlignet med personer uden helbredsrelateret aktivi-

tetsbegrænsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.9.3 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og sovemedicin eller beroligende medicin i hånd-

køb inden for de seneste 14 dage

Andel, der tog sove- eller

Antal

nervemedicin i håndkøb (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

2,71

3,32

(1,97-3,71)

(2,10-5,26)

0,8

2,1

2,6

8.657

4.180

888

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.4 ses andelen, der havde taget sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb in-

den for de seneste 14 dage, for hvert af de tre niveauer af besvær med at læse eller se, besvær

med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 1,8 % taget sovemedicin eller beroli-

gende medicin i håndkøb, mens det samme var tilfældet for 3,1 % af personerne med lidt besvær

med at læse eller se og 1,1 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når der

blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have taget sovemedicin eller

beroligende medicin i håndkøb højere blandt personer med lidt besvær med at læse eller se

(RR=2,81) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at læse eller se. Der var

ingen forskel i forekomsten af at have taget sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb

mellem personer med meget besvær med at læse eller se og personer, der ikke havde besvær

med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 2,4 % taget sovemedicin eller beroligende

medicin i håndkøb, mens det samme var tilfældet for 1,1 % af personerne, der ikke havde be-

svær med at høre. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at

have taget sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb væsentligt højere hos personer med

lidt eller meget besvær med at høre (RR=2,13 og 2,33) sammenlignet med personer, der ikke

havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 1,8 % taget sovemedicin eller

beroligende medicin i håndkøb, mens det samme var tilfældet for 1,1 % af personerne, der ikke

havde besvær med at gå eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde

personer med lidt eller meget besvær med at gå eller bære højere forekomst af at have taget so-

vemedicin eller beroligende medicin i håndkøb (RR=2,25 og 1,85) sammenlignet med personer,

der ikke havde besvær med at gå eller bære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.9.4 - Funktionsnedsættelse og sovemedicin eller beroligende medicin i håndkøb inden

for de seneste 14 dage

Andel, der tog sove- eller

Antal

nervemedicin i håndkøb (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

2,81

1,61

2,13

2,33

2,25

1,85

(1,57-3,23)

(1,18-2,91)

(1,53-2,99)

(1,39-3,92)

(1,97-4,02)

(0,83-3,13)

1,1

3,1

1,8

1,1

2,1

2,4

1,1

2,2

1,8

12.578

1.125

405

10.903

2.590

615

10.695

2.069

1.344

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.5 ses andelen, der havde taget receptpligtig, smertestillende medicin inden for de

seneste 14 dage, for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Blandt

personer med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde 54,0 % taget receptpligtig,

smertestillende medicin, mens det samme var tilfældet for 11,9 % af personerne, der ingen hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder,

var forekomsten af at have taget receptpligtig, smertestillende medicin væsentligt højere hos

personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=2,89 og 4,32)

sammenlignet med personer uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.9.5 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og receptpligtig, smertestillende medicin inden for

de seneste 14 dage

Andel, der tog receptpligtig,

Antal

smertestillende medicin (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

2,89

4,32

(2,69-3,10)

(3,98-4,69)

11,9

35,7

54,0

8.657

4.180

888

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.6 ses andelen, der havde taget receptpligtig, smertestillende medicin inden for de

seneste 14 dage, for hvert af de tre niveauer af besvær med at læse eller se, besvær med at høre

og besvær med at gå eller bære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 36,5 % taget receptpligtig, smertestil-

lende medicin, mens det samme var tilfældet for 20,2 % af personerne, der ikke havde besvær

med at læse eller se. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at

have taget receptpligtig, smertestillende medicin højere blandt personer med lidt eller meget

besvær med at læse eller se (RR=1,54 og 1,69) sammenlignet med personer, der ikke havde be-

svær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 37,3 % taget receptpligtig, smertestillende

medicin, mens det samme var tilfældet for 19,9 % af personerne, der ikke havde besvær med at

høre. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have taget re-

ceptpligtig, smertestillende medicin højere hos personer med lidt eller meget besvær med at

høre (RR=1,27 og 1,79) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 51,0 % taget receptpligtig, smer-

testillende medicin, mens det samme var tilfældet for 15,3 % af personerne, der ikke havde be-

svær med at gå eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer

med lidt eller meget besvær med at gå eller bære væsentligt højere forekomst af at have taget

receptpligtig, smertestillende medicin (RR=2,29 og 3,29) sammenlignet med personer, der ikke

havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.9.6 - Funktionsnedsættelse og receptpligtig, smertestillende medicin inden for de seneste 14 dage

Andel, der tog receptpligtig,

Antal

smertestillende medicin (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,54

1,69

1,27

1,79

2,29

3,29

(2,12-2,47)

(3,07-3,54)

(1,18-1,38)

(1,61-1,98)

(1,42-1,68)

(1,51-1,91)

20,2

33,0

36,5

19,9

26,6

37,3

15,3

36,2

51,0

12.578

1.125

405

10.903

2.590

615

10.695

2.069

1.344

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.7 ses andelen, der havde taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de seneste

14 dage, for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer

med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde 40,6 % taget smertestillende hånd-

købsmedicin, mens det samme var tilfældet for 34,7 % af personerne, der ingen helbredsrelate-

ret aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var fore-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

komsten af at have taget smertestillende håndkøbsmedicin højere hos personer med nogen eller

alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=1,30 og 1,28) sammenlignet med personer

uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.9.7 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og smertestillende håndkøbsmedicin inden for

de seneste 14 dage

Andel, der tog smertestillende

Antal

håndkøbsmedicin (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,30

1,28

(1,24-1,36)

(1,19-1,39)

34,7

43,0

40,6

8.657

4.180

888

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.8 ses andelen, der havde taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de seneste

14 dage, for hvert af de tre niveauer af besvær med at læse eller se, besvær med at høre og be-

svær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 31,7 % taget smertestillende håndkøbs-

medicin, mens det samme var tilfældet for 37,8 % af personerne med lidt besvær med at læse

eller se og 37,4 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når der blev taget

højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have taget smertestillende håndkøbsme-

dicin lidt højere blandt personer med lidt besvær med at læse eller se (RR=1,10) sammenlignet

med personer, der ikke havde besvær med at læse eller se. Der var ingen forskel i andelen, der

havde taget smertestillende håndkøbsmedicin, mellem personer med meget besvær med at læse

eller se og personer, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 34,5 % taget smertestillende håndkøbs-

medicin, mens det samme var tilfældet for 34,4 % af personerne med lidt besvær med at høre og

38,0 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når der blev taget højde for forskelle i

køn og alder, var forekomsten af at have taget smertestillende håndkøbsmedicin lidt højere hos

personer med lidt besvær med at høre (RR=1,07) sammenlignet med personer, der ikke havde

besvær med at høre. Der var ingen forskel i andelen, der havde taget smertestillende håndkøbs-

medicin, mellem personer med meget besvær med at høre og personer, der ikke havde besvær

med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 33,8 % taget smertestillende

håndkøbsmedicin, mens det samme var tilfældet for 36,8 % af personerne, der ikke havde be-

svær med at gå eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer

med lidt eller meget besvær med at gå eller bære højere forekomst af at have taget smertestillen-

de håndkøbsmedicin (RR=1,23 og 1,09) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær

med at gå eller bære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.9.8 - Funktionsnedsættelse og smertestillende håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage

Andel, der tog smertestillende

Antal

håndkøbsmedicin (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,10

0,90

1,07

1,09

1,23

1,09

(1,16-1,30)

(1,01-1,17)

(1,01-1,14)

(0,98-1,20)

(1,02-1,18)

(0,80-1,02)

37,4

37,8

31,7

38,0

34,4

34,5

36,8

41,8

33,8

12.578

1.125

405

10.903

2.590

615

10.695

2.069

1.344

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.9 ses andelen, der havde taget et receptpligtigt afføringsmiddel inden for de seneste

14 dage, for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer

med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde 20,3 % taget et receptpligtigt affø-

ringsmiddel, mens det samme var tilfældet for 2,9 % af personerne, der ingen helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekom-

sten af at have taget et receptpligtigt afføringsmiddel væsentligt højere hos personer med nogen

eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=3,70 og 6,61) sammenlignet med per-

soner uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.9.9 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og receptpligtigt afføringsmiddel inden for de sene-

ste 14 dage

Andel, der tog et receptpligtigt

Antal

afføringsmiddel (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

3,70

6,61

(3,19-4,30)

(5,53-7,89)

2,9

11,5

20,3

8.657

4.180

888

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tabel 4.9.10 ses andelen, der havde taget et receptpligtigt afføringsmiddel inden for de seneste

14 dage, for hvert af de tre niveauer af besvær med at læse eller se, besvær med at høre og be-

svær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 15,0 % taget et receptpligtigt afførings-

middel, mens det samme var tilfældet for 5,8 % af personerne, der ikke havde besvær med at

læse eller se. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have

taget et receptpligtigt afføringsmiddel væsentligt højere blandt personer med lidt eller meget

besvær med at læse eller se (RR=2,15 og 2,44) sammenlignet med personer, der ikke havde be-

svær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 14,3 % taget et receptpligtigt afførings-

middel, mens det samme var tilfældet for 5,7 % af personerne, der ikke havde besvær med at

høre. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have taget et

receptpligtigt afføringsmiddel højere hos personer med lidt eller meget besvær med at høre

(RR=1,61 og 2,55) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 15,9 % taget et receptpligtigt

afføringsmiddel, mens det samme var tilfældet for 4,5 % af personerne, der ikke havde besvær

med at gå eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med

lidt eller meget besvær med at gå eller bære væsentligt højere forekomst af at have taget et re-

ceptpligtigt afføringsmiddel (RR=2,35 og 3,23) sammenlignet med personer, der ikke havde be-

svær med at gå eller bære.

Tabel 4.9.10 - Funktionsnedsættelse og receptpligtigt afføringsmiddel inden for de seneste 14 dage

Andel, der tog et receptpligtigt

Antal

afføringsmiddel (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

2,15

2,44

1,61

2,55

2,35

3,23

(2,01-2,74)

(2,76-3,79)

(1,39-1,87)

(2,09-3,11)

(1,82-2,52)

(1,96-3,04)

5,8

12,9

15,0

5,7

9,2

14,3

4,5

11,7

15,9

12.578

1.125

405

10.903

2.590

615

10.695

2.069

1.344

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tabel 4.9.11 ses andelen, der havde taget et afføringsmiddel i håndkøb inden for de seneste 14

dage, for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer

med alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde 1,8 % taget et afføringsmiddel i

håndkøb, mens det samme var tilfældet for 0,4 % af personerne, der ingen helbredsrelateret

aktivitetsbegrænsning havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekom-

sten af at have taget et afføringsmiddel i håndkøb højere hos personer med nogen eller alvorlig

helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=3,19 og 4,66) sammenlignet med personer uden

helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.9.11

–

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og afføringsmiddel i håndkøb inden for

de seneste 14 dage

Andel, der tog et afføringsmiddel

Antal

i håndkøb (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

3,19

4,66

(2,05-4,97)

(2,59-8,40)

0,4

1,2

1,8

8.657

4.180

888

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.9.12 ses andelen, der havde taget et afføringsmiddel i håndkøb inden for de seneste 14

dage, for hvert af de tre niveauer af besvær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær

med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 1,0 % taget et afføringsmiddel i hånd-

køb, mens det samme var tilfældet for 1,9 % af personerne med lidt besvær med at læse eller se

og 0,6 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se. Når der blev taget højde for

forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have taget et afføringsmiddel i håndkøb væsentligt

højere blandt personer med lidt besvær med at læse eller se (RR=3,25) sammenlignet med per-

soner, der ikke havde besvær med at læse eller se. Der var ingen forskel i andelen, der havde

taget et afføringsmiddel i håndkøb mellem personer med meget besvær med at læse eller se og

personer, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 1,9 % taget et afføringsmiddel i håndkøb,

mens det samme var tilfældet for 0,6 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når

der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af at have taget et afførings-

middel i håndkøb højere hos personer med lidt eller meget besvær med at høre (RR=2,13 og

3,64) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 1,2 % taget et afføringsmiddel i

håndkøb, mens det samme var tilfældet for 0,5 % af personerne, der ikke havde besvær med at

gå eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med lidt eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meget besvær med at gå eller bære højere forekomst af at have taget et afføringsmiddel i hånd-

køb (RR=2,69 og 2,53) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

Tabel 4.9.12 - Funktionsnedsættelse og afføringsmiddel i håndkøb inden for de seneste 14 dage

Andel, der tog et afføringsmiddel

Antal

i håndkøb (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

3,25

1,65

2,13

3,64

2,69

2,53

(1,66-4,36)

(1,43-4,48)

(1,33-3,40)

(1,99-6,65)

(2,04-5,18)

(0,67-4,05)

0,6

1,9

1,0

0,6

1,1

1,9

0,5

1,3

1,2

12.578

1.125

405

10.903

2.590

615

10.695

2.069

1.344

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.10 Seksuelt samvær

Alle mennesker, unge som gamle, med eller uden aktivitetsbegrænsning eller funktionsnedsæt-

telse, har grundlæggende brug for kontakt, varme og intimitet. Ifølge WHO er seksuel sundhed

en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet.

I denne undersøgelse beskrives seksualitet i form af samvær og tilfredshed. Personer, der svare-

de, at de ikke havde haft seksuelt samvær med et andet menneske inden for det seneste år, blev

anset for ikke at have haft seksuelt samvær, og personer, der svarede, at de var utilfredse eller

særdeles utilfredse med deres sexliv, blev anset for at være utilfredse med deres sexliv (se tabel

2.2.1 for operationalisering).

I tabel 4.10.1 ses andelen, der ikke havde haft seksuelt samvær med et andet menneske inden

for det seneste år, for hvert af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Blandt

personer med alvorlig aktivitetsbegrænsning havde 51,4 % ikke haft seksuelt samvær, mens det

samme var tilfældet for 26,2 % af personerne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

havde. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af intet seksuelt

samvær højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

(RR=1,19 og 1,30) sammenlignet med personer uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

Tabel 4.10.1

–

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og intet seksuelt samvær inden for det seneste år

Andel, der ikke havde

Antal

haft seksuelt samvær (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,19

1,30

(1,13-1,25)

(1,24-1,38)

26,2

37,8

51,4

8.270

3.905

822

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.10.2 ses andelen, der ikke havde haft seksuelt samvær inden for det seneste år, for hvert

af de tre niveauer af besvær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller

bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se havde 59,3 % ikke havde haft seksuelt sam-

vær, mens det samme var tilfældet for 29,2 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse

eller se. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af intet seksuelt

samvær højere blandt personer med lidt eller meget besvær med at læse eller se (RR=1,19 og

1,21) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre havde 56,7 % ikke havde haft seksuelt samvær,

mens det samme var tilfældet for 28,3 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når

der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af intet seksuelt samvær højere

hos personer med meget besvær med at høre (RR=1,19) sammenlignet med personer, der ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

havde besvær med at høre. Der var ingen forskel i forekomsten af intet seksuelt samvær mellem

personer med lidt besvær med at høre og personer, der ikke havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære havde 66,4 % ikke havde haft seksuelt

samvær inden for det seneste år, mens det samme var tilfældet for 24,5 % af personerne, der

ikke havde besvær med at gå eller bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder,

havde personer med lidt eller meget besvær med at gå eller bære højere forekomst af intet sek-

suelt samvær (RR=1,43 og 1,59) sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at gå

eller bære.

Tabel 4.10.2

–

Funktionsnedsættelse og intet seksuelt samvær inden for det seneste år

Andel, der ikke havde haft

Antal

seksuelt samvær (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,19

1,21

1,04

1,19

1,43

1,59

(1,35-1,52)

(1,50-1,69)

(0,99-1,10)

(1,14-1,24)

(1,14-1,25)

(1,15-1,27)

29,2

46,2

59,3

28,3

39,7

56,7

24,5

48,2

66,4

11.856

1.043

352

10.291

2.397

563

10.239

1.877

1.135

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.10.3 ses andelen, der var utilfredse med deres sexliv inden for det seneste år, for hvert

af de tre niveauer af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning. Blandt personer med alvorlig hel-

bredsrelateret aktivitetsbegrænsning var 22,0 % utilfredse med deres sexliv, mens det samme var

tilfældet for 14,2 % af personerne, der ingen helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning havde. Når

der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af utilfredshed med sexlivet

højere hos personer med nogen eller alvorlig helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning (RR=1,40

og 1,62) sammenlignet med personer uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.10.3 - Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og utilfredshed med sexlivet inden for det sene-

ste år

Andel, der var utilfredse

Antal

med sexlivet (%) svarpersoner

Helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning

Ingen

Nogen

Alvorlig

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,40

1,62

(1,29-1,53)

(1,41-1,85)

14,2

18,9

22,0

8.229

3.834

798

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

I tabel 4.10.4 ses andelen, der var utilfredse med deres sexliv, for hvert af de tre niveauer af be-

svær med at læse eller se, besvær med at høre og besvær med at gå eller bære.

I gruppen med meget besvær med at læse eller se var 16,8 % utilfredse med deres sexliv, mens

det samme var tilfældet for 15,9 % af personerne, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af utilfredshed med sexli-

vet højere blandt personer med meget besvær med at læse eller se (RR=1,07) sammenlignet med

personer, der ikke havde besvær med at læse eller se. Der var ingen forskel i forekomsten af

utilfredshed med sexlivet mellem personer, der havde lidt besvær med at læse eller se, og perso-

ner, der ikke havde besvær med at læse eller se.

Blandt personer med meget besvær med at høre var 19,2 % utilfredse med deres sexliv, mens det

samme var tilfældet for 15,6 % af personerne, der ikke havde besvær med at høre. Når der blev

taget højde for forskelle i køn og alder, var forekomsten af utilfredshed med sexlivet højere hos

personer med lidt eller meget besvær med at høre (RR=1,17 og 1,22) sammenlignet med perso-

ner, der ikke havde besvær med at høre.

Blandt personer med meget besvær med at gå eller bære var 17,6 % utilfredse med deres sexliv,

mens det samme var tilfældet for 15,9 % af personerne, der ikke havde besvær med at gå eller

bære. Når der blev taget højde for forskelle i køn og alder, havde personer med lidt eller meget

besvær med at gå eller bære højere forekomst af utilfredshed med sexlivet (RR=1,21 og 1,29)

sammenlignet med personer, der ikke havde besvær med at gå eller bære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.10.4 - Funktionsnedsættelse og utilfredshed med sexlivet inden for det seneste år

Andel, der var utilfredse

Antal

med sexlivet (%) svarpersoner

Besvær med at læse eller se

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at høre

Intet

Lidt

Meget

Besvær med at gå eller bære

Intet

Lidt

Meget

Relativ

95 %

risiko konfidensinterval

1,14

1,07

1,17

1,22

1,16

1,29

(1,08-1,36)

(1,13-1,48)

(1,05-1,29)

(1,03-1,45)

(0,99-1,30)

(0,86-1,33)

15,9

18,1

16,8

15,6

18,1

19,2

15,9

16,7

17,6

11.765

1.007

335

10.229

2.344

534

10.200

1.831

1.076

Ujusteret

RR, justeret for køn og alder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Sundhedsadfærd