SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 377: Henvendelse af 24/4-14 fra Landsforeningen for Bedre Miljø vedr. støj fra vindmøller

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøllerVi glæder os over, at Miljøstyrelsen – efter adskillige års afvisning af problemet – endeligerkender, at der er behov for regler for lavfrekvent støj fra vindmøller.Vi kan derimod ikke tilslutte os de foreslåede regler.Grænsen på 20 dB er den samme som for andre virksomheder om natten, og det giver indtryk af, atborgerne er beskyttet på samme måde overfor vindmøllestøj.Det er dog langt fra tilfældet, især fordi støjen fra vindmøller skal beregnes og ikke måles hosnaboerne. Den beregningsmetode, der er givet i forslaget, giver for lave værdier.De to vigtigste årsager er:De lydisolationstal for danske boliger, der er benyttet ved udarbejdelsen af forslaget, erikke målt korrekt. Kort fortalt er fejlen, at man ikke har opsøgt målepositioner, hvor støjener kraftigst indenfor rummets opholdsarealer, sådan som Miljøstyrelsens anbefaledemålemetode gør opmærksom på, er vigtigt.Herudover tager forslaget udgangspunkt i, at grænseværdien må overskrides i 33 % afnabohusene og ikke som i et tilsvarende tilfælde kun i 10 %.

være et absolut krav, at beregningen udføres på grundlag af den bedste tilgængelige viden,og det er ikke tilfældet i forslaget.3. Der er lavet flere systematiske fejl i de lydisolationsmålinger4, der danner grundlag forforslagets værdier for lydisolation.a. Der er lavet fejl i lydmålingerne inde, sådan at tallene for lydisolationen bliver for højeog ikke kan anvendes til at beregne den støj, personer udsættes for indendørs.Problemstillingen ved lave frekvenser er, at støjens styrke varierer meget indenfor etrum. Ifølge Miljøstyrelsens anbefalede målemetode3skal man derfor tilstræbe at måle ipositioner indenfor rummets opholdsarealer, hvor støjen er særligt kraftig. Dette sketeimidlertid ikke under målingerne af lydisolationen.Sammen med en svensk kollega har vi påpeget fejlen i en kommentar i detvidenskabelige tidsskrift, hvor målingerne blev publiceret5, og vi har herhjemmeforklaret fejltagelsen i en kronik i Berlingske6.I et svar7til kommentaren synes Miljøstyrelsens medarbejder, Jørgen Jakobsen, atmene, at det er ligegyldigt, om man måler i de kraftigste områder eller ej. Dette erselvsagt forkert. Medforfatteren fra Delta til den oprindelige publikation har ikkeunderskrevet svaret, og det er ikke lykkedes at opklare, om han deler synspunkternederi.Når den aktuelle fejl begås, er målemetoden stort set lig med en internationaltstandardiseret metode (ISO 140-58), som er beregnet til et helt andet formål. På dentekniske forhøring9erklærede Miljøstyrelsen netop, at ISO-metoden ikke er egnet tilvurdering af støjeksponeringen af personer indendørs (Jørgen Jakobsen:”…. og jeg vilgive Christian fuldstændigt ret i, at ISO 140, som han pegede på, ikke er egnet, ikke erberegnet til at vurdere støj indendørs.”).Miljøstyrelsen bør således ikke være i tvivlom, at isolationsmålingerne ikke kan anvendes i bekendtgørelsen.b. Det er en systematisk fejl i isolationsmålingerne, at det stort set kun er facaden, der ereksponeret med lyd. Når lyden kommer fra en vindmølle, eksponeres hele huset,inklusive bl.a. taget.c. Det er en systematisk fejl i isolationsmålingerne, at alle målinger er lavet med lukkedevinduer.Data for lydisolation (forslagets tabel 1.4) må rettes og baseres på lydisolationstal, som ermålt korrekt.4. Huse har forskellig lydisolation, og forslaget har som udgangspunkt, at grænseværdiengerne må overskrides i 33 % af naboernes huse. Det, mener vi, ikke er rimeligt.Miljøstyrelsen har tidligere benyttet 10 % (for en anden støjkilde10) og i 2010 argumenteretfor 10-20 % (for vindmøller4).Miljøstyrelsen har tydeligvis været i vildrede på dette punkt, idet den først udsendteversion af forslaget til bekendtgørelse11indeholdt isolationstal baseret på 25 %. Om 25 % -versionen skrev Miljøstyrelsen endda til Miljøministeren”Miljøstyrelsen finder det ikkefagligt forsvarligt at slække på de foreslåede regler”12. Med de 33 % i det aktuelle forslager det ikke desto mindre sket.

Vi anser Miljøstyrelsens oprindelige opfattelse på 10 % som et rimeligt kompromis mellembeskyttelse af naboer og mulighed for opstilling af møller, og data for lydisolation(forslagets tabel 1.4) må korrigeres i overensstemmelse hermed (på basis af korrekt måltetal, se punkt 3).5. Det er en systematisk fejl, at jordrefleksionen er beregnet i 2 meters højde, uden at højdensbetydning er undersøgt. I det virkelige liv eksponeres facaden i alle højder fra jorden ogopad.Miljøstyrelsen har fået lavet beregninger for forskellige møllehøjder og afstande tilmøller13, men betydningen af beregningshøjden, som påvirker lydtrykket langt mere, harman – på trods af flere opfordringer – ikke undersøgt.

Generelle kommentarer6. Bekendtgørelsen pålægger principielt ejeren af en vindmølle ansvaret for at overholdestøjgrænserne, herunder på forhånd at dokumentere, at møllen kan overholdestøjgrænserne, og efterfølgende ved målinger at vise, at de er overholdt.Ikke desto mindre eksisterer der en administrativ praksis, hvor man under planlægningenignorerer måleusikkerhed og spredning mellem møllerne, og ved kontrolmålinger ligefremlader usikkerheden komme mølleejeren til gode14.Bekendtgørelsens tekst bør præcisere det grundlæggende princip med følgendebestemmelser:a. Ved anmeldelse af vindmøllen skal støjen deklareres i henhold til IEC TS 61400-1415.Ifølge denne tillægges der en margin for måleusikkerhed og variation mellem møller,inden værdien sammenlignes med grænseværdien. Herved opnås en høj grad afsikkerhed for, at støjkravene faktisk vil blive overholdt, selv når der dimensioneres ligetil grænsen. Med ”typiske” eller ”gennemsnitlige” værdier for en mølletype, ersandsynligheden, for at støjgrænserne vil blive overskredet, 50 %, og det er således påingen måde dokumenteret, at støjkravene vil være overholdt. Det bemærkes, atforslaget til bekendtgørelse netop gør opmærksom på, at der må forventes forskelle istøjen fra ens vindmøller på �2-3 decibel (bilag 1, afsnit 2.12).Vindmøllefabrikanter har argumenteret, at måleusikkerhed og variation mellem møllerer meget små for moderne møller, men dette forhold tages der netop hensyn til iIEC TS 61400-14; hvis disse vitterligt er meget små, bliver tillægget tilsvarende lille.Såvel Miljøstyrelsen som mølleproducenter har argumenteret, at usikkerhed påstøjeffekten ved anmeldelsen alene må være en sag mellem mølleejer og leverandør afmøllen, altså hvor stor risiko, mølleejeren vil acceptere for at rende ind i problemerved efterfølgende kontrolmålinger. Det er naturligvis noget sludder;forhåndsanmeldelsen er en integreret og væsentlig del af det offentliges tilsyn medvindmøllestøj, og den skal netop vise, at møllerne hinsides rimelig tvivl vil kunneoverholde støjkravene.b. Ved kontrolmåling skal måleusikkerheden lægges til den målte værdi, inden densammenlignes med grænseværdien. Kun herved kan mølleejeren vise, atgrænseværdien ikke overstiges.Side 3 af7

I den aktuelle administrative praksis14, trækkes usikkerheden i stedet fra den målteværdi, inden den sammenlignes med grænseværdien. Hvis der eksempelvis måles46 dB, og grænsen er 44 dB, forekommer det paradoksale forhold, at der ikke skalgribes ind, selvom målingen har vist, at støjen mindst er 44 dB! Rent faktisk er det ligeså sandsynligt, at der reelt er 48 dB eller mere, som at grænsen er overholdt!Tilsvarende gælder for de øvrige grænser, inklusive grænsen for lavfrekvent støj.Forholdet er til tider blevet sammenlignet med politiets hastighedsmålinger, hvormåleusikkerheden trækkes fra, inden målingen sammenlignes med hastighedsgrænsen.Disse to ting kan ikke sammenlignes; det er netop ikke bilistens ansvar at vise, athastighedsgrænsen er overholdt, men politiets opgave at vise, at den eventuelt eroverskredet. For vindmøller er forholdet omvendt. Det er mølleejeren, der skal vise, atstøjgrænserne ikke overskrides; derfor vender usikkerheden omvendt.7. Store (og svært læselige) dele af bilag 1 bør erstattes af en henvisning til den internationalestandard IEC 61400-11.8. Beregning og tildeling af tonetillæg bør opdateres til den internationale standard ISO 1996-216i stedet for den ældre danske metode. Den internationale metode giver tillæg for toner,der er knapt så fremtrædende som i den danske metode. Tillægget er desuden gradueret ogikke blot en fast værdi.9. I forslaget er der sket nogle justeringer i formuleringen af støjfølsomme områder, som harvidtrækkende og formodentlig utilsigtede konsekvenser.I den gældende bekendtgørelse1regnes rekreative områder som støjfølsomme, uanset omde i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt som rekreative områder, eller de ”blot”anvendes som sådanne. Ifølge forslaget er det kun udlagte rekreative områder, der regnesfor støjfølsomme. Herved falder en lang række eksisterende rekreative områder antageligtud af definitionen, fordi de aldrig er blevet officielt udlagt som rekreative områder.Desuden kræves ifølge forslaget, at områderne er udlagt til ”støjfølsom rekreativ aktivitet”(vores understregning). Herved falder formodentlig alle hidtidige rekreative områderudenfor definitionen, da begrebet støjfølsom rekreativ aktivitet næppe er anvendt ilokalplaner og byplanvedtægter.Ændringen kan have haft det fornuftige formål at fjerne visse rekreative formål, som ikkeer støjfølsomme, fra definitionen (for eksempel motorbaner og skydebaner). Der måimidlertid findes en anden formulering, som stadig omfatter normale rekreative formål, oghvad enten området er officielt udlagt eller ej.10. Støjkravene gælder for vindhastigheder på 6 og 8 meter per sekund i 10 meters højde. Pågrund af den typiske sammenhæng mellem vindhastighed og støj har det hidtil værettilstrækkeligt med grænser ved disse to vindhastigheder. Med moderne elektronisk styredevindmøller kan denne sammenhæng imidlertid ændres, så møllerne kan overholdegrænserne ved de to vindhastigheder, samtidig med, at de støjer mere end ventet ved andrevindhastigheder. Det bør sikres, at den elektroniske styring ikke udnyttes til at holde støjenlav lige netop ved de vindhastigheder, hvor der er krav. Der kan eksempelvis indføres kravved andre vindhastigheder.11. Det bør undersøges, om lydudbredelsen over vand ikke bedst beskrives som cylindrisk fraen vis afstand, sådan som det eksempelvis er angivet af det svenske Naturvårdsverket17. Iså fald giver ligning 1.2.1 for lave lydtrykniveauer for havvindmøller, og den må rettes.Side 4 af7

12. Det er blevet almindeligt at stille møller op, som kun kan overholde støjkravene, hvis dekører i en effektbegrænset indstilling. Det bør præciseres, at møllerne efterfølgende kun måkøre i den indstilling, hvori de er støjgodkendt.13. Ved store vindmøller er det lavfrekvente bidrag ikke uvæsentligt, og det bør derfor regneskorrekt med i alle beregninger. Ved beregning af det samlede A-vægtede lydtryk bør de lidthøjere tal for jordrefleksionen ved lave frekvenser, som er givet i tabel 1.4, derfor benyttesi stedet for de 1,5 dB i ligning 1.2.1.14. Møllerne er blevet meget højere end tidligere, og det vil oftere forekomme, at der er megetvind i møllehøjden og lidt ved jorden. Det bør overvejes, om det skal have indflydelse påstøjkravene.15. Svenske og hollandske forskere har i adskillige undersøgelser vist, at antallet af generedeog stærkt generede personer stiger kraftigt, når det beregnede lydtrykniveau ved envindhastighed på 8 meter per sekund kommer over 35 dB18, 19, 20. Tilsvarende har Deltaanbefalet, at støjen holdes under 33-38 dB21ved samme vindhastighed. Det anbefalesderfor, at støjgrænserne sænkes, så der ikke tillades mere end 35 dB ved boliger ved envindhastighed på 8 meter per sekund.

D.Hoffmeyer,J.Jakobsen,“Soundinsulationofdwellingsatlowfrequencies”,JournalofLowFrequencyNoise,VibrationandActiveControl,29(1),15‐23,2010.HenrikMøller,SteffenPedersen,KerstinPerssonWaye,ChristianSejerPedersen,”Commentstothearticle”Soundinsulationofdwellingsatlowfrequencies””,LettertotheEditor,JournalofLowFrequencyNoise,VibrationandActiveControl,30(3),pp.229‐231,2011.HenrikMøller,ChristianSejerPedersen,SteffenPedersen,”Miljøstyrelsensmystiskeberegninger”,Kronik,Berlingske,15.juni2011.JørgenJakobsen,”Replyto”LettertotheEditor”byProfessorHenrikMølleretal.”,JournalofLowFrequencyNoise,VibrationandActiveControl,30(3),pp.233‐234,2011.ISO140‐5,”Acoustics–Measurementofsoundinsulationinbuildingsandofbuildingelements–Part5:Fieldmeasurementsofairbornesoundinsulationoffacadeelementsandfacades”,InternationalOrganizationforStandardization,Geneva,1998.Mødeomtekniskforhøringafkommenderegleromlavfrekventstøjfravindmøller,HotelScandicAalborg,Miljøstyrelsen,29.juni2011.”Bekendtgørelseommiljøgodkendelseafhurtigfærgeruter”,Bekendtgørelsenr.821,Miljøministeriet,København,1997.Udkasttilbekendtgørelseomstøjfravindmøller,Miljøministeriet,oprindeligversionaf3.november2011.”Revisionafvindmøllebekendtgørelsen,såderfastsættesgrænserforlavfrekventstøj”.Indstillingtilministerenomoffentlighøring,Miljøministeriet,MST‐5114‐00019,4.oktober2011.BirgerPlovsing,“Beregningsmetodeforlavfrekventstøjfravindmøller”,ArbejdsrapportfraMiljøstyrelsen,Nr.2,2011.”Hvordanmansommyndighedtagerhøjdeforusikkerhedenistøjberegningog‐måling”,Naturstyrelsenshjemmesider,http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Vindmoeller/Vindmoellesekretariatet/FAQ_nyt/Placeringshensyn/Stoejbering_maaling.htm,14.marts2011,hentet20.november2011.IECTS61400‐14,”Windturbines–Part14:Declarationofapparentsoundpowerlevelandtonalityvalues”,InternationalElectrotechnicalCommission,Geneva,2005.ISO1996‐2,”Acoustics–Description,measurementandassessmentofenvironmentalnoise–Part2:Determinationofenvironmentalnoiselevels”,SecondEdition,InternationalOrganizationforStandardization,Geneva,2007.171615141312111098765

Akustik