SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 37: Materiale til Allan Hvolbys foretræde den 22/10-13

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor nogle store udfordringer og BUP-DKgerne giver et bud på hvordan disse kan imødekommes.Vi undersøger og behandler børn og unge med alvorlige psykiatriske sygdomme. Der er oftesttale om komplekse problemer med behov for involvering af både forældre og det kommunalenetværk (daginstitution, skole, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), og kommunalesagsbehandlere mv.)De stor udfordringer falde i 3 kategorier:1:Børne-og ungdomspsykiatrien har i mange år været udsultet økonomisk.Produktiviteten er i samme periode steget markant.Udviklingen de seneste 10 år har betydet en årlig aktivitetsstigning på 15 % mens denårlige ressourcetilførsel kun har været på knap 5 % og kun få % stigning ipersonaleressourcer.De seneste 2 år er antallet af tværfagligt personale uændret.Grænsen for yderlige produktionsstigning inden for aktuelle rammer synes nået.Derudover er det vores bekymring at den megen fokus, der har været på at nedbringeventetiden og foretage en hurtig udredning, hvilket i høj grad er lykkedes, har flyttetressourcer væk fra behandlingen.Det betyder at megen af behandlingsindsatsen er lagt ud til kommunerne, der i mangetilfælde ikke har den fornødne kapacitet eller kompetence til at kunne give denoptimale behandling.

Der er store regionale forskelle i hvordan der udredes og hvilken behandling dertilbydes. Dette kan i yderste konsekvens betyde ulighed i behandling.Der er en meget stor variation i hvordan de enkelte regioner har klaret disseudfordringer, således at der aktuelt er stor forskel påospeciallægedækningen i forhold til indbyggerantal og øvrigesundhedspersonale med en alvorlig udtynding visse stederopatientfrekvens med tal langt under hvad der er estimeret behov fra SST.oudgift pr. patient og indbygger som en naturlig følge af ovenstående

ad 1) Ressourcer - Sammenhæng i indsatsenDer er i samfundet en stigende efterspørgsel på udredning og behandling af børn og unge.Det er derfor af væsentlig betydning at de rigtige børn og unge henvises i rette tid.En gruppe børn og unge, med psykiatriske sygdomme, er oplagte til udredning og behandlingi BUP-regi.Det er dog indtrykket, at i en lang række tilfælde gives der ikke støtte, eller tilbud til børn ogunge med problemer, før de er udredt i BUP regi.Andre med psykologiske/sociale problemer kan hjælpes ved egen læge eller i det etableredePPR/skolesystem.Men der findes en gruppe børn og unge, med lettere psykiatriske problemer, såkaldte”gråzonebørn/unge” der ikke får et tilbud i psykiatrien og som ikke håndteres i kommunaltregi. (det kan f. eks være lettere grader af angst og OCD).Uden den rigtige hjælp vil disse børn og unge kunne få behov for senere (og dyrere)behandling i regionalt regi.BUP-DK kunne ønske at der i stigende grad blev iværksat støtteforanstaltning på baggrund afbarnets/den unges vanskeligheder og ikke på baggrund af en krævet diagnose.Herved ville en del formentligt ikke have behov for specialistvurdering, og de børne- ogungdomspsykiatriske ressourcer kan dermed anvendes mere hensigtsmæssigt.I denne sammenhæng er det meget relevant at kommunerne i højere grad kan trække påbørne- og ungdomspsykiatrisk rådgivning, hvilket BUP-DK støtter op om.Det er dog tænkeligt at det vil kræve ressourcetilgang.Der er behov for:Øget fokus på styrket kommunal indsats i forhold til efterbehandling af børn og ungemed psykiatriske diagnoser.Udbredelse af eksisterende og udvikling af nye familierettede metoder i kommunernespecifikt målrettet familier med børn og unge med psykiske lidelser.Et overordnet kommunalt tilbud til såkaldte ”gråzonebørn”.Der kunne eksempelvis etableres egentlig (gratis) psykologhjælp, evt. i kommunaltregi (men udenfor PPR regi) til denne gruppe børn og ungeStyrket samarbejde mellem Børne- og ungdomspsykiatri, socialforvaltning og PPR

ad 2) Kvalitet i udredning og behandling:Der har de seneste år været megen fokus på at få nedbragt de lange ventelister. Dette erbørne- og ungdomspsykiatrien langt hen ad vejen lykkedes med.Samtidig har der været et stigende ønske om at få børn og unge udredt.Konsekvensen deraf har imidlertid mange steder været at fokus og ressourcer har væretmålrettet ventelisterne og udredningen.Det er et stort problem for børne- og ungdomspsykiatrien at tilbuddene om udredning ogbehandling varierer i så stor en udstrækning mellem regionerne som det er tilfældet.Der skal sikres en mere ensartet udredning og behandling.Ventetider og mangel på speciallæger nævnes ofte som alvorlige flaskehalse.BUP-DK savner forslag til løsninger på kapacitetsproblemerne og finder, at udvalget børforeslå regionerne initiativer, der sigter på at uddanne flere speciallæger i voksen og Børne-ungdomspsykiatri samt indsatser, der sigter på at fastholde ældre speciallæger.Der forsøges nu at imødegå denne mangel på speciallæger ved ”fleksibel opgavevaretagelsepå tværs af personalegrupper” . Bl.a. ved at uddanne specialpsykologer.Det er imidlertid vigtigt at børne- og ungdomspsykiatri også i fremtiden er et lægefagligtspeciale, da en lang række opgaver ikke kan overdrages til andre faggrupper, hvis kvalitetenskal bevares.Der er behov for:Fortsat fokus på rekruttering og uddannelse af speciallægerDette kan evt. ske ved at etablere flere uddannelsesstillinger de steder i landet, hvorhospitalerne kan rekruttere til dem, og herefter lade de uddannede speciallægerfordele sig i landet.Tilgang af økonomiske og personalemæssige ressourcer til at varetage den del afbehandlingen som kræver børne- og ungdomspsykiatrisk ekspertiseAnbefalingen om øget brug af psykoterapi i børne- og ungdomspsykiatrien.Dette kræver yderligere kompetenceudvikling og tilstrækkelige tidsressourcer,Udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for at sikre at såvel udredning sombehandling foregår på et højt niveau og bygger på den til enhver tid bedste evidens.Oprettelse af kliniske databaser, mhp. at monitorere f.eks. udbredelsen af kliniskeretningslinjer – samt at der følger ressourcer til disse databaser.Opmærksomhed på at Børne- og ungdomspsykiatrien har en potentiel kapacitet i atoprette flere ydernumre for praktiserende speciallæger, idet kun halvdelen af de ca. 40praktiserende speciallæger i dag har overenskomst med sygesikringen.

ad 3) Kvalitet i forskning:Forskning manglerBUP-DK savner at forskning prioriteres i psykiatriske sygdomme, forebyggelse, årsager ogbehandling - såvel medikamentelt som terapeutisk. Forskning inden for de storefolkesygdomme diabetes, cancer og hjerte-karsygdomme har givet betydelige fremskridt ipatientbehandlingen, m.h.t. overlevelse og livskvalitet mv.Ønsker man at bekæmpe ulighed i sundhed vil øgede investeringer i forskning inden for depsykiatriske sygdomme kunne yde et betydningsfuldt bidrag hertil.Forskning vil kunne udvikle behandlingen, der trods fremskridt fortsat kan blive langt merespecifik og individuelt tilpasset til glæde for patienterne, som derved vil få bedre effekt ogfærre bivirkninger.En forudsætning for forbedret medicinsk behandling af psykiatriske lidelser er bl.a. en bedreforståelse af hjernens funktion ved psykiske lidelser, biologiske markører ved forskelligesymptomer samt samspillet mellem gener, genekspression og ydre påvirkninger.Forskningen er i høj grad eksternt finansieret, og den eksterne finansiering vil fortsat spille enstor rolle, men potentialet for tiltrækning af eksterne midler forstærkes ved en internopprioritering.Forskningen bør prioriteres meget højt såvel politisk og økonomisk, men ogsåledelsesmæssigt lokalt bør der arbejdes for større opbakning til skabelse af forskningsmiljøer.Dette såvel i hospitalssektoren som i kommunalt regi.Der er behov for:Forskning og udvikling skal i væsentlig grad opprioriteres politisk, økonomisk ogledelsesmæssigt.

Samfundsøkonomisk analyse manglerDer mangler det samfundsøkonomiske perspektiv, der beskriver, hvad investeringer ipsykiatrien kan spare resten af samfundet for (herunder sygehus og kommuner, stat) i form afpensioner, sygedagpenge, tabt produktion mv.Det er et vigtigt perspektiv, hvis udvalget ønsker at belyse hvordan flere ressourcer tilpsykiatrisk opsporing, diagnostik og behandling, kan spare penge i fx socialsektoren.Herudover bør der fremskaffes overslag over afledte udgifter ved børn og unges psykiskesygdom. Her tænkes på bl.a. forældres sygedage, børnenes senere sygdomsforløb eventuelleførtidspensioner m.v. m.h.p. at synliggøre det økonomiske potentiale ved forebyggelse, tidligopsporing og rettidig behandling i børne- og ungdomspsykiatrien og i kommunerne.