FORORDI august 2011 åbnede Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp ensundhedsklinik for udokumenterede migranter. De praktiske erfaringer har siden da vist, at der er etudækket behov for lægehjælp hos udokumenterede migranter. Ved udgangen af 2013 – efter at havefungeret i to år og fire måneder - har klinikken i København behandlet hen ved 1600 patienter, somhar besøgt klinikken mere end 4500 gange. Med så stort et behov i København og omegn blev detbesluttet at åbne en afdeling af klinikken i Aarhus. Denne filial slog dørene op 5. december 2013.Sundhedsklinikken tager afsæt i kernen af Røde Kors arbejde og vision om at forhindre og afhjælpemenneskelig nød, lidelse og diskrimination. Den bygger på Røde Kors’ principper sommedmenneskelighed, upartiskhed, uafhængighed – og ikke mindst frivillighed.Det er vigtigt at huske, at klinikken kun kan fungere, fordi hen ved 300 frivillige har deres gang iklinikken i København og dens afdeling i Aarhus eller har stillet deres faglighed til rådighed. Læger,speciallæger, sygeplejersker, tandlæger, klinikassistenter, jordemødre, fysioterapeuter, psykologer,bioanalytikere, tolke og andre frivillige bidrager med deres viden og frivillige arbejdskraft tilpatienterne i klinikken. Uden den store frivillige indsats, ville klinikken ikke eksistere.Klinikken er alene drevet af private midler. Den ville derfor heller ikke kunne drives, hvis ikke vihavde modtaget midler fra en række fonde og private donorer. Det påskønner vi. Derudover har vimodtaget vigtige materialer og udstyr fra private.Klinikken ville heller ikke kunne fungere uden vores samarbejdspartnere Lægeforeningen og DanskFlygtningehjælp, som jeg er glad for, bakker op om klinikken.Endelig vil vi rette en varm tak til de organisationer, der støtter klinikken på forskellige måder samt tilde mange frivillige for godt samarbejde.Sundhedsklinikken har gennem mere end to år synliggjort et udækket behov for at sikre nødvendigsundhedshjælp til udokumenterede migranter. Lidelserne er mange og forskelligartede, men allebliver modtaget og behandlet i sundhedsklinikken, der viser, at en frivillig indsats kan gøre en forskel.

INDHOLDForord ............................................................................................. 21234Den frivillige indsats .................................................................... 4Målgruppen ................................................................................ 5Ydelser i klinikken ....................................................................... 6Statistik modtagelsen .................................................................. 74.1 Antallet af patienthenvendelser .............................................. 74.2 Nationalitet ........................................................................ 104.3 Alders- og kønsfordeling ...................................................... 114.4 Sundhedsydelser – hvad spørges der efter ............................. 134.5 Den akutte tandbehandling .................................................. 144.6 Fysioterapi ......................................................................... 155Statistik lægejournaler ................................................................ 165.1 Nationalitet ........................................................................ 165.2 Alders- og kønsfordeling ...................................................... 185.3 Diagnoser .......................................................................... 195.4 Ordineret medicin ............................................................... 205.5 De gravide kvinder og de nyfødte børn .................................. 215.6 Sundhedsplejerske i klinikken ............................................... 225.7 Laboratorieprøver ............................................................... 236Patienterne .............................................................................. 256.1 Familie fra Afghanistan ........................................................ 256.2 Afrikansk kvinde med rygproblemer ...................................... 256.3 En rumænsk mand med lungebetændelse .............................. 2678Afsluttende kommentarer........................................................... 27Figuroversigt ............................................................................ 28

1 DEN FRIVILLIGE INDSATSSundhedsklinikken er i høj grad afhængig af og baseret på frivillig men professionel arbejdskraft.Klinikken har i alt 298 frivillige. Klinikken kan kun fungere, fordi alle disse engagerede frivillige harstillet deres tid og kompetencer til rådighed.Det er kun den daglige leder samt en deltidsmedarbejder i København og en i Aarhus, som er ansataf Røde Kors til at lede, drive og koordinere indsatsen i klinikken.Alle frivillige sundhedsbehandlere har autorisation og mindst 5 års erfaring. Interessen for at værefrivillig i klinikken har været og er fortsat meget stor. De fleste henvender sig af sig selv, og når derer behov for udvidelse, bliver de på ventelisten kontaktet.Efter mere end to år består den aktive frivillige stab af:26 læger i København og 11 læger i Aarhus, som på skift har vagt i klinikken, et par af dissefungerer som vikarer. To læger fungerer som virksomhedsansvarlige læger – en i Københavnog en i Aarhus38 speciallæger, herunder også andre private klinikker som røntgenklinik, øjenlæge mv.,samt psykiatere, som kan kontaktes efter behov. Ikke alle har været brugt endnu.29 læger i det øvrige Danmark, læger som gerne vil hjælpe i lokalområdet. Disse læger erkun blevet anvendt i meget begrænset omfang – nogle af disse har nu vagter i klinikken iAarhus.47 sygeplejersker m.fl. i København og 21 i Aarhus, som på skift har vagt i klinikken enten imodtagelsen eller ved at bistå lægen i konsultationen. Af disse personer er de flestesygeplejersker, men der et par stykker med anden sundhedsuddannelse, som hjælper imodtagelsen.Otte jordemødre i København og syv i Aarhus, som på skift har vagter i klinikken. Der er femaktive ad gangen. Nogle kan træde til som vikarer eller med særlige kompetencer.17 bioanalytikere i København og 12 i Aarhus som på skift har vagter i klinikken eller som ervikarerFem fysioterapeuter i København, hvor af de tre har vagter i klinikken, en fjerde er stand byog en kan bruges til børnefysioterapiSyv tandlæger i København, hvoraf en er stand by ved sygdom eller som afløserSeks klinikassistenter i København, som assisterer tandlægen29 tolke, som kan tolke på telefonen til både København og AarhusTre psykologer i København, der kan laves aftaler med efter behov17 ekstra frivillige i København og 11 i Aarhus, som på skift går til hånde i klinikken, åbnerfor patienterne og hjælper med at hente medicin på apoteketEn farmaceut i København og en i Aarhus, som holder orden på indkøbt medicinTo sundhedsplejersker i København

2 MÅLGRUPPENSundhedsklinikkens patientgrundlag er udokumenterede migranter i Danmark. Det er mennesker,som ikke har lovligt ophold i Danmark og derfor kun har adgang til akutte sundhedsydelser. Det kanvære udenlandske kvinder og mænd, som søger arbejde eller er i prostitution eller i tvangsarbejde,afviste asylansøgere og deres familier, slægtninge til herboende, som ikke kan få bevilgetfamiliesammenføring, herunder kvinder, der bliver gift med en herboende mand. Det kan væremennesker, som søger familiesammenføring, og som er kommet til landet, inden tilladelsenforeligger. Det kan være tidligere studerende fra Europa, USA eller tredjeverdens lande og au pair-piger, der ikke rejser hjem, når deres opholdstilladelse udløber.Fælles for målgruppen er, at den omfatter personer, som ikke har cpr.nr. og gult sygesikringskorteller private sygeforsikringer. De kan dermed kun i begrænset omfang modtage gratis lægehjælp idet offentlige sundhedsvæsen.Mange patienter kommer fra Østeuropa og Afrika, nogle kommer fra Mellemøsten og Asien. Flereafrikanere har opholdstilladelse i Italien eller Spanien, men har ikke kunnet finde eksistensgrundlagder.Der er også en gruppe af mennesker, som søger opholdstilladelse eller familiesammenføring. En storgruppe findes blandt de gravide, som typisk kommer fra Mellemøsten og Afrika, færre fra Asien.En mindre gruppe har tidligere søgt asyl eller opholdstilladelse, men har fået afslag og er blevet ilandet.Endelig ser vi en gruppe af unge kvinder, som tidligere har været au pairs, men som er blevet ilandet efter endt kontraktforhold. De fleste kommer fra Filippinerne.Som det er nu, giver sundhedsloven mulighed for akut behandling af alle mennesker, men der er storusikkerhed om, hvordan akut skal defineres. Og mange mennesker fx med kroniske lidelser(diabetes, for højt blodtryk, astma m.v.) eller graviditeter falder uden for akutlovgivningen.Der er også usikkerhed om, hvordan man i det offentlige sundhedsvæsen kan behandle og registreremennesker uden cpr.nr. Samtidig er der stor usikkerhed hos målgruppen – hvad er deres rettigheder,tør de bruge et offentligt system uden at blive anmeldt, skal man betale etc.?De tidligere rapporter om sundhedsklinikken blev publiceret i april 2012, oktober 2012 og april 2013.Alle rapporter er sendt til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg til orientering og meddet formål at tilvejebringe dokumentation om målgruppens behov og skabe politisk forståelse forproblemstillingen.

3 YDELSER I KLINIKKENSundhedsklinikken tilbyder den nødvendige sundhedshjælp, som målgruppen ikke kan få i detoffentlige sundhedsvæsen. Med udgangspunkt i lægeløftet og medmenneskelighed behandler defrivillige i klinikken patienternes sygdomme, så de ikke udvikler sig til akutte og livstruendesituationer. Klinikken har også en vigtig funktion med at behandle smitsomme sygdomme både afhensyn til patienten men også for at begrænse smitterisikoen i forhold til det øvrige samfund.Ligeledes er det en vigtig opgave at tilse og rådgive de gravide kvinder, som ikke har adgang tilalmindelig jordemoder kontrol.Da sundhedsklinikken åbnede for mere end to år siden, var det med to åbningsdage – mandag ogonsdag – og kun med en læge og sygeplejersker hver gang.I dag har klinikken i København åben tre gange om ugen fra kl. 17 – 20 med:To læger og tre sygeplejersker om mandagen,Jordemoder, læge og to sygeplejersker om onsdagen,Læge, to sygeplejersker og skiftevis tandbehandlere og fysioterapeuter om torsdagen.Hver aften er der bioanalytikere til at forestå blodprøver og en hjælper i modtagelsen til at gåtil hånde.To gange om måneden er der sundhedsplejerske – fredag formiddag kl. 10 – 12Behovet for akut tandbehandling har vist sig så stort, at det ikke kan klares med tre timer hver andenuge. I de fleste mellemliggende uger tilbydes akut tandbehandling uden for normal åbningstid.Hvis patienterne har brug for en speciallæge, kan de henvises til en bred vifte af frivilligespeciallæger, som tilbyder deres hjælp enten i egen klinik, eller der laves individuelle aftaler uden foråbningstiden i klinikken. Det betyder, at klinikken i gennemsnit har patienter ca. 15 timer om ugen.Klinikken i Aarhus har åbent to gange om ugen – mandag og torsdag fra kl. 17 – 20 med:En læge og to sygeplejersker mandagEn læge, to sygeplejersker og en jordemoder torsdagBioanalytiker og hjælper i modtagelsen begge aftenerDer er også knyttet en del frivillige tolke, som yder telefontolkning for både klinikken i København ogAarhus. Det er dels vores egne frivillige tolke, dels professionel tolkebistand, vi får fra TranslationTeam, hvor deres tolke yder frivillig tolkebistand.Patienterne har ofte et familiemedlem eller en ven med, som kan bistå med oversættelse, menudfordringen er at sikre en korrekt oversættelse. Noget af oversættelsen kan gå tabt ved ikke atbruge vores egne tolke. Patienten kan også tilbageholde vigtige oplysninger pga. familiens ellervennens tilstedeværelse.

4 STATISTIK MODTAGELSENDe følgende figurer angiver data fra modtagelsen alene opsamlet i København. Data fra modtagelsenindeholder oplysninger på samtlige patienthenvendelser i klinikken i København – også allegengangerne.Data fra modtagelsen er gjort op for den samlede periode, at klinikken har eksisteret. Enkelte figurerangiver også data alene hentet fra 2013, hvor det giver mening.Alle patienter bliver modtaget af en sygeplejerske, som foretager en visitation ved at spørge til årsagfor henvendelsen, om patienten tidligere har modtaget sundhedshjælp i Danmark, om han/hun harværet i klinikken før, om deres juridiske opholdsstatus. Så beder vi om personlige data som navn,fødselsdato, nationalitet, telefonnummer og spørger om, hvor de har hørt om klinikken.Behovet for sundhedsklinikken i København har vist sig at være stort. Klinikken modtager hele tidenflere og nye patienter:Efter det første halve år havde klinikken haft 504 henvendelser i klinikken og opført 222journaler.Efter et år havde klinikken haft 1343 henvendelser og har opført 597 journaler.Efter 1½ år har klinikken haft 2441 henvendelser og opført 993 journaler.Efter mere end to år har klinikken haft 4537 henvendelser og i alt opført 1630 journaler.

0August ´11SeptemberOktoberNovemberDecemberJanuar ´12FebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecemberJanuar ´13FebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecemberFiguren angiver hvor mange patienter, der kommer i gennemsnit for hver åbningsaften opgjort pr.månedI modtagelsen bliver patienterne også noteret for, om det er deres første besøg i klinikken, eller omde har været her før. Figur 3 om førstegangs henvendelser og gengangere giver et billede af, atklinikken hele tiden modtager nye patienter, men at der også er mange gengangere. Budskabet omklinikkens tilbud er nået vidt ud blandt andre sociale aktører i København og omegn, flere hospitalerhenviser patienter til klinikken for opfølgende behandling, og rigtig mange tidligere patienter fortællervidere til andre migranter.8

Patienterne kommer fra hele verden og fra flere og flere forskellige lande.Fordelingen af patienter på nationalitet er for nemheds skyld opgjort i verdensdele, da patienternekommer fra 109 forskellige lande. I sidste rapport kom patienterne fra 99 forskellige lande – en lillestigning i spredning af nationaliteter.Fra Afrika kommer patienterne fra Nigeria, Ghana, Somalia, Zimbabwe, Sierra Leone, Marokko,Algeriet, Tunesien, Egypten, Elfenbenskysten, Guinea Bissau, Niger, Cameroun, Eritrea, Gambia,Uganda, Tanzania, Burkino Faso, Kenya, Sudan, Liberia, Congo, Sahara, Senegal, Benin, Etiopien,Mali og Libyen. Nigeria og Ghana tæller dog flest patienter.Patienter fra Østeuropa dækker landene Polen, Rumænien, Rusland, Estland, Letland, Litauen,Serbien, Slovakiet, Tyrkiet, Bulgarien, Makedonien, Montenegro, Ukraine, Bosnien, Moldova, Tjekkiet,Ungarn, Kosovo, Albanien, Georgien, Transsylvanien og Kroatien. Polen og Rumænien tæller dogflest.Patienter fra Asien dækker landene Filippinerne, Bangladesh, Thailand, Pakistan, Indien, Kina, Nepal,Mongoliet, Malaysia, Sri Lanka, Burma, Vietnam, Kasakhstan. Filippinerne og Bangladesh tæller flest,men der kommer også en del fra Indien.Patienter fra Mellemøsten dækker landene Iran, Irak, Afghanistan, Palæstina, Syrien, Libanon,Armenien, Israel, Jordan, Kuwait. Iran, Irak og Afghanistan tæller flest.Patienter fra Vesteuropa dækker landene Spanien, Italien, Belgien, Tyskland, Sverige, Grønland,Finland, Irland, Portugal, Danmark, England, Frankrig, Island og Grækenland. Enkelte fra Spanien ogItalien er formodentlig afrikanere, som har opgivet det land, som de har opholdstilladelse i. Restendækker over vesteuropæere, som har opholdt sig i Danmark i mere end tre måneder, og som ikke erregistrerede. Det samme gælder for de få danskere, at de ikke mere er registreret som danskeborgere og derfor ikke har gyldigt cpr.nr.Patienter fra Mellem- og Sydamerika dækker lande som Mexico, Peru, Brasilien, Venezuela, Uruguay,Paraguay, Chile, Argentina, Dominikanske Republik, Jamaica, Guatemala, Colombia, Ecuador,Nicaragua, Cuba. Mexico og Brasilien tæller flest.Australien og New Zealand giver sig selv. USA er ikke nærmere specificeret i stater, men grafendækker også et par patienter fra Canada.Det er værd at bemærke, at klinikken i løbet af 2013 har set et stigende antal patienter fra Asien. I2013 er der kommet flere patienter fra Asien end fra Østeuropa. Stigningen skyldes især flere mændfra Indien og Bangladesh, men i gruppen af asiater er der stadig en stor andel af kvinder, somtidligere har været au pairs.

Det er fortsat aldersgruppen fra 19 – 40 år, som fylder mest, men der kommer efterhånden ogsåflere fra 41 – 50 år og fra 0 – 18 år. Aldersgruppen 41 – 50 år er mere end fordoblet, når mansammenligner hele perioden på mere end to år med opgørelsen alene fra 2013. Det samme gør siggældende for den ældste aldersgruppe 71 – 100 år samt den yngste aldersgruppe fra 0 – 18 år. Mht.den yngste aldersgruppe er det for en stor del nyfødte og mindre børn, der kommer flere af. Nogettyder på, at de gravide kvinder, som er kommet til jordemoder konsultationer nu også kommer igenefter fødslen og har deres nyfødte med. Det er også positivt, at de mindre børn nu benytter sig afklinikkens tilbud om almindelig lægehjælp og især børnevaccinations programmet.At langt de fleste patienter befinder sig i alderen 19 – 40 år, kan hænge sammen med, at mange afde udokumenterede migranter, som henvender sig i klinikken, er kommet til Danmark for at søgearbejde, søge opholdstilladelse eller blive familiesammenført.

Aldersfordeling

1800160014001200100080060040020000 - 18 år 19 - 30 år 31 - 40 år 41 - 50 år 51 - 60 år 61 - 70 år 71 - 100 årAntallet af besøgende fordelt på de enkelte aldersgrupperRød = aldersfordelingen i ft. patienthenvendelser i 2013Grøn = aldersfordelingen i ft. patienthenvendelser for hele periodenGruppen af patienter tæller flest mænd. Fordelingen er næsten ens, når man sammenligner heleperioden med kun 2013. Forskellen er, at gruppen af piger og drenge er vokset fra 2% – 3%.Kvindernes andel er den samme, mændenes er til gengæld faldet med 2%, hvilket bl.a. skyldes, atder er kommet flere unge drenge under 18 år.Figur 6Figur 7

Ydelserne i klinikken er primært lægeydelser. Men en del kommer også for at besøge jordemoderen.Nogle gravide kommer en gang, andre flere gange, inden de føder.Antallet af henvisninger til speciallæger dækker både de konsultationer, som foregår hosspeciallægen selv og de, som foregår i klinikken uden for åbningstid. Der er især henvist en delpatienter til hudlæge, øre-, næse-, halslæge, gynækolog, øjenlæge, reumatolog, røntgen og ultralyd,neurolog samt psykiater.Fysioterapi har hidtil ikke haft så mange patienter, men nu ses en større fremgang. Faktisk har langtde fleste henvendelser til fysioterapi været i 2013. Der er dog stadig langt flere patienter, der kunnehave glæde af denne behandling, da mange har lidelser i bevægeapparatet og muskelspændinger.Den akutte tandbehandling er meget efterspurgt. De mange henvendelser har medført, at klinikkenogså tilbyder akut tandbehandling uden for normal åbningstid for at undgå, at for mange patientergår forgæves. Næsten hver anden mandag uden for åbningstid er der ekstra akut tandbehandling.Antallet af indlæggelser og henvisninger til skadestue og abort er et minimumstal. Der kan godtgemme sig et par henvisninger mere, som kun figurerer i journalteksten. Indlæggelserne har isærhandlet om leukæmi, diabetes, blodpropper, blindtarmsbetændelse, TB, spontane aborter,uregelmæssigheder med graviditet, for højt blodtryk og hjerteproblemer.Som noget nyt er vi fra slutningen af august 2013 begyndt at tilbyde sundhedsplejerske. Tilbuddet erto fredage om måneden fra kl. 10 – 12.Figur 8

I slutningen af april 2012 fik klinikken indrettet egen tandlægeklinik. De mange henvendelser vidnerom et stort behov for akut tandbehandling. Mange af klinikkens patienter har i kraft af deres socialeomstændigheder store tandproblemer. De har ikke i deres barndom modtaget forebyggendetandbehandling. Ikke alle problemer kan løses i klinikken, men alle bliver behandlet for akuttesmerter og infektioner. De fleste behandlinger består i tandudtrækninger og midlertidige fyldninger afstore huller. Enkelte og mindre rodbehandlinger kan forekomme, men det er en behandling, derkræver megen tid og flere gentagne behandlinger. Den akutte tandbehandling handler for en stor delom smertedækning og penicillin behandling af infektioner i tænder (jf. statistik over medicin, hvorman kan se, hvor ofte der som minimum udskrives penicillin og smertestillende medicin),tandudtrækning og midlertidige fyldninger af store huller.

Antallet af henvendelser til tandbehandling er opgjort fra den første hele måned, der vartandbehandling i klinikken. De fleste henvendelser kan klares med en behandling, få patienterkommer igen for opfølgning eller for nye problemer. I tallene gemmer sig også de henvendelser, hvorpatienten er gået forgæves og har måttet komme igen næste gang, fordi tandlægen ikke kunne nåflere patienter den aften. I november 2012 blev presset så stort, at nogle patienter også gik forgævesanden gang, de henvendte sig. Det betød, at klinikken udvidede den akutte tandbehandling medekstra tilbud uden for den normale åbningstid, så der i gennemsnit er tandbehandling en gang omugen á tre timer.

Samtidig med udvidelsen af akut tandbehandling begyndte klinikken at tilbyde fysioterapi. Den eneuge om torsdagen tilbydes tandbehandling, den anden uge tilbydes fysioterapi.Gruppen af patienter med lidelser i bevægeapparatet er stor, og mange af de patienter kunne havestor gavn af fysioterapi og anvisning af øvelser og arbejdsstillinger. Det er dog stadig en udfordring atfå formidlet fysioterapi som behandlingsform på lige fod med anden sundhedsbehandling. Mangepatienter med smerter i muskler og led har en forventning om medicinsk kur. De har ikke kendskabtil fysioterapi som egentlig behandling. Men for de patienter, der har taget imod tilbuddet, er der stortilfredshed. De kan mærke en forskel og bedring af deres tilstand.Fysioterapi er en behandlingsform, der tager længere tid end en lægekonsultation. Det er derfor ogsåbegrænset hvor mange patienter, der kan komme i behandling hver 14. dag. Enkelte af patienterneer kommet flere gange for opfølgning på behandlingen. Faktisk burde de fleste patienter komme igentil opfølgning, men det er igen en udfordring i sig selv at få patienterne til at komme igen.Det er værd at hæfte sig ved, at der i 2013 generelt er en stigning i antallet af henvendelser ogefterspørgsel på fysioterapi. I oktober 2013 havde vi kun en dag med fysioterapi.

Til lægejournalerne er knyttet et statistikprogram, hvor der kan udtrækkes statistiske oplysninger omdet samlede antal journaler, fordelingen på alder, køn og nationalitet samt de forskellige diagnoser,der er stillet og den medicin, der er skrevet recept på.Data er alene den samlede opgørelse for hele perioden, klinikken har haft åben.EfterEfterEfterEfterdet første halve år havde klinikken oprettet 222 journaler.et år havde klinikken oprettet 597 journaler.1½ år har klinikken oprettet 993 journaler.to år og fire mdr. har klinikken oprettet 1630 journaler

Antallet af journaler viser, at der hele tiden kommer nye patienter, som har brug for sundhedshjælp,men at antallet af gengangere fortsat er stort. De sidste 10 måneder er det samlede antal journalersteget med 637.Hver patient har kun en journal. Dvs. at både læger, jordemødre, fysioterapeuter, tandlæger ogspeciallæger skriver i den samme journal. Det giver den enkelte behandler et godt samlet overblikover, hvad der i øvrigt er foretaget for den enkelte patient. Patienterne bliver orienteret om detteforhold og har godkendt dette.Det er desværre ikke muligt at trække oplysninger ud af selve journalteksten om fx henvisninger tilspeciallæger eller om andre interessante oplysninger.De efterfølgende figurer er data hentet fra lægejournalerne.

Aldersfordelingen på journalerne giver et mere nøjagtigt billede af patienternes alder end opgørelsenover det samlede antal henvendelser. Men fordelingen matcher fuldstændig aldersfordelingen for detsamlede antal henvendelser. Det betyder, at gengangerne fordeler sig jævnt på alle aldersgrupper.Langt de fleste patienter er mellem 19 og 40 år.Aldersfordelingen på kvinderne angiver, at langt de fleste kvinder er mellem 19 og 30 år. Dette kanhænge sammen med de mange kvinder, der kommer pga. graviditet. Det er samtidig også kvinderne,der er i lille overtal for de ældste.Aldersfordelingen på mændene er centreret på aldersgruppen 19 – 40 år, men flest mellem 31 – 40år.Forskellen fra sidste opgørelse for 10 måneder siden er, at kvinderne nu ikke mere er i overtal ialdersgruppen 19 – 30 år. Til gengæld er der nu flere piger end drenge i alderen 0 – 18 år.

Hver patienthenvendelse bliver skrevet i journalen og påført en diagnose. Hvis patienten kommerigen for den samme diagnose, skrives diagnosen ikke igen. Billedet af diagnoser fortæller derfor, hvormange forskellige patienter, der er kommet med de respektive diagnoser. En patient kan godt haveflere forskellige diagnoser.Der er mange brugere af journalsystemet. Det kan betyde en usikkerhed omkring det statistiskemateriale. Der kan stadig forekomme konsultationer, hvor en ny diagnose ikke er blevet påført ellerder kan være journaler, hvor en patient kommer igen for samme lidelse og hvor lægen er kommet tilat angive diagnosen flere gange. Antallet af diagnoser er dog retningsgivende for, hvad vi ser afsygdomme og symptomer i klinikken.Klassifikationen i opgørelsen af diagnoser er med få undtagelser foretaget i overensstemmelse medICD-10. Undtagelserne er de aktiviteter, som ikke er diagnostiske, men som fx omhandlerforebyggende indsatser samt problemer af social art hos patienten.Eksemplerpå Uspecificerede sygdomme og helbredstilstandeer almene smerter, svimmelhedog træthed.Eksempler påAndeter hypokaliæmi.Eksempler påForebyggelseer vaccinationer af børn, svangerskabsforebyggelse, screening forHIV infektion og frygt for svangerskab.Eksempler påBevægeapparateter frakturer, smerter i bevægeapparatet og gigtlidelser.Eksempler påHormon sygdomme og mangeltilstandeer diabetes, struma, stofskifte ogjernmangel.Undergraviditet og fødseler også diagnoser relateret til graviditeten fx kvalme.Infektionerdækker bl.a. almindelige infektioner, TB, stafylokokker og bylder.Neoplasidækker kræft og godartede knuder inkl. fedtknuder.

Langt de fleste patienter modtager gratis medicin til hele behandlingen, fordi de ikke har råd til atkøbe medicinen selv. Enkelte patienter er i stand til selv at købe medicinen. De får udleveret enrecept og kan selv indløse medicinen.Patienterne kan enten få udleveret den mest almindelige medicin i klinikken fx antibiotika og letteresmertestillende samt børnevacciner, eller lægen udskriver en recept, der indløses på apoteket.Figur 15 fortæller, hvor meget medicin, der er udskrevet recepter på. Figuren giver derfor ikke detfulde billede af hvor meget medicin, der alt i alt er ordineret og udleveret. Fx udleveres der rigtigmeget antibiotika og lettere smertestillende i klinikken. Der er også flere børn, der er blevetvaccineret, end den ordinerede medicin angiver.

Ordineret medicin

400353350300250200150100500antibiotikasmertestillendehudsygdommave-tarmhjertesukkersygeøjnepræventionblodtrykhormonsvampastmaallerginæsevitamin/mineralhostedømpendefnatepilepsiøreprostata benignvaccinationangstdæmpantipsykotiskmuskelafslapningmigrænemod misbruggigtADHDkvalmeantidepressivuspecificerbareblodforyndenvanddrivendeimmundæmpendeFiguren angiver et minimum af den medicin, der er ordineret5.5De gravide kvinder og de nyfødte børnDe gravide kvinder fylder meget som enkeltstående årsag til at henvende sig i klinikken. Hver månedlaves en optegnelse over nye henvendelser vedrørende graviditet. I denne gruppe gemmer sig ogsåde kvinder, som får en spontan eller provokeret abort. I alt har 189 kvinder henvendt sig, fordi de vareller fik konstateret, at de var gravide. Nogle kvinder har vi kun set en gang, de fleste er kommetflere gange til jordemoder. Omkring 46 af disse kvinder fået en spontan eller provokeret abort.Det er en udfordring at følge kvinderne og deres børn under og efter fødslen. Nogle har født påhospitalet, men vi ved ikke med sikkerhed, hvor kvinderne føder. Vi henviser ikke til fødsel, kvindernemå selv træffe beslutning om, hvor de vil føde.I løbet af 2013 har vi set en del af de nyfødte børn. Vi anbefaler de gravide, at de skal komme igenefter fødslen og medbringe deres barn. Det synes at virke. Det er meget vigtigt, at den nybagte mor21

kommer med sin baby, så kan vi både tjekke mor og barn og få en god drøftelse afbørnevaccinationsprogrammet, sundhedsplejerske mv. Det er en positiv udvikling, da et afsundhedsklinikkens formål er at sikre børns sundhed. Nogle nyfødte bliver via hospitalet tilknyttet detoffentlige sundhedstilbud med børneundersøgelser og sundhedsplejerske, men det gælder ikke allenyfødte, og slet ikke for den kvinde eller det ægtepar, hvor ingen har opholdstilladelse. Klinikken vilderfor fortsat have særligt fokus på de nyfødte børn og større børn.Figur 16

Fra september 2013 har det været muligt at møde en sundhedsplejerske i klinikken. Det er vigtigt forde børn, som ikke får tilbud om kommunal sundhedsplejerske, at de kan blive tilset, og at mødrenekan få råd og vejledning om amning og barnets trivsel. Tilbud om sundhedsplejerske gælder ikke kunde nyfødte børn, det gælder også større babyer og børn.Sundhedsplejerske er ikke så kendt et sundhedstilbud ud over de danske grænser. Det kræver nogenforklaring, hvad dette går ud på. Mange af klinikkens patienter kommer fra lande og kulturer, hvorspædbørnspleje og gode råd om dette bliver overleveret fra familie og netværk. Men familien ognetværket har de fleste ikke, når de opholder sig i Danmark.Der arbejdes på at tilbyde børnelæge samtidig med sundhedsplejerske, så kvinderne både kan fåvaccineret og lægeundersøgt børnene samtidig med, at de kan få en samtale om barnets trivselgenerelt hos sundhedsplejersken.

Siden december 2011 har frivillige bioanalytikere stået for alle blod- og urinprøver i klinikken. Fra 1.januar 2012 er der blevet ført nøje statistik hver aften, hvor mange af de forskellige prøver, der erblevet taget. Alle prøver undtagen prøver til forsendelse bliver analyseret med det samme i klinikken.Det har været en stor hjælp for udredningen af patienterne, at det er muligt med det samme atkortlægge en del af de mest almindelige urin- og blodprøver. Det gør det muligt ret hurtigt at sætteind med behandling, hvis det er nødvendigt.Alle gravide bliver screenet for HIV og syfilis test samt hepatitis B, hæmoglobin og blodsukker, og vedhver efterfølgende konsultation hos jordemoder bliver der taget en urinprøve. Derfor de mangeurinstix.Også andre patienter spørger efter HIV og syfilis test, da de er nervøse for, om de kunne være blevetsmittet fx i forbindelse med ubeskyttet sex.Lidt om de forskellige prøver, vi selv tager:Urinstix er en markør for betændelse, proteinstoffer, blod, sukker og ketonstoffer i urinenHgb undersøger om der er blodmangelCRP kan måle infektioner via blodetHIV og syfilis kan angive, om der er tale om en af disse kønssygdommeStrepA undersøger halsinfektion med streptokokkerHbA1c angiver det gennemsnitlige blodsukker over de sidste månederGlukose måler blodsukker og kan dermed være en markør i ft. diabetesDifferentialtælling viser den procentvise fordeling af hvide blodlegemer og kan indikereinfektioner, immundefekter og leukemiLidt om de prøver, vi typisk sender:Hepatitis B er en test for leverbetændelseTSH er en stofskifteprøveALAT, ASAT er leverfunktionsprøverKreatin er en nyrefunktionsprøveKalium og Natrium fortæller om væskebalancen er i ordenGonorre og chlamydia er test for kønssygdommeI 2013 havde vi i en kort periode quick test for Hep. B – også kaldet HBsAG.Der arbejdes fortsat på at finde quick test for Hep.B, så vi hurtigt kan tage alle test på de gravidekvinder.

Igennem længere tid har en familie brugt klinikken. Manden har opholdstilladelse og det har detyngste barn på to år også. De har tre andre børn i alderen fire til otte år har ikke opholdstilladelse.Kvinden og de tre ældste børn søger familiesammenføring.Kvinden kommer en dag med mistanke om graviditet. Testen er positiv, men kvinden er for langthenne i graviditeten til, at en abort kan gennemføres. Det ville ægteparret ellers have foretrukketunder de noget usikre forhold.Et stykke tid efter får familien afslag på familiesammenføring. Kvinden skulle inden for 8 dage forladelandet med de tre ældste børn, faren kunne blive med det yngste barn, som tilmed er handicappetefter en fødselsskade.Kvindens tilstand er kritisk – gravid og udvisningstruet. Klinikken har ingen muligheder for at hjælpefamilien med rådgivning eller opholdstilladelse, så familien anbefales at tage kontakt til en advokateller andre med juridiske kompetencer.I klinikken iværksættes særlige jordemoderaftaler. En af de frivillige jordemødre har også enterapeutisk uddannelse, så hun træder til og tilbyder konsultationer uden for åbningstid, hvor der erfred og ro og med en tolk til stede, så kvinden selv kan føre en samtale med jordemoderen. Kvindenhar mange bekymringer – hun er bange for om det lille barn udvikler sig, som det skal. Hun er bangefor, om hun bliver sendt ud af landet, da hun ikke har nogen familie i Afghanistan at vende hjem til.Historien ender lykkeligt – sagen bliver taget op igen i udlændingestyrelsen, kvinden og de tre ældstebørn får opholdstilladelse, og familien får en dejlig velskabt lille pige.

En afrikansk kvinde kom en dag med stort besvær ind i klinikken. Hun er meget forpint af smerter iryggen og ned i det ene ben. Det er rigtig svært at få hende undersøgt pga. smerterne, så lægenhenviser til røntgen.Kvinden anbefales at komme igen næste dag, hvor der også er fysioterapi. Det gør hun, men kanstort set ikke behandles pga. smerterne. Fysioterapeuten er også nervøs ved at tage for godt fat, sålænge der ikke foreligger røntgenbilleder.Kvinden får en hurtig tid på røntgenklinikken, og billederne viser med tydelighed en stor og akutdiskusprolaps. Røntgenbillederne vurderes af klinikkens læge, som straks tager kontakt til et hospital.Kvindens diskusprolaps vurderes at være så akut, at kvinden indlægges.

Dagen efter ringer hospitalet for at høre, om klinikken er i stand til at forestå genoptræning afkvinden. Hospitalet må nemlig ikke operere, før der er en garanti på genoptræning. Genoptræningfalder ikke indenfor akutlovgivningen, så det kan hospitalet ikke tilbyde.Der iværksættes hurtigt en nødplan, så kvinden via fysioterapeuterne i klinikken kan få singenoptræning. Hospitalet får besked, og kvinden kan køres på operationsbordet.En uge efter kommer kvinden selv gående til klinikken. Hun er utrolig glad, smertefri og ser tydeligtmeget bedre ud. Det hele er forløbet så godt, at kvinden stort set ikke behøver et specieltgenoptræningsforløb. Hun kommer primært for at takke for al den hjælp, hun har fået i klinikken.Lægen tjekker operationssåret, som også ser fint ud og heles pænt.Ugen efter får kvinden fjernet stingene i klinikken og hun kommer et par gange til fysioterapi for atlære nogle øvelser, der er gode for ryggen.

En rumænsk mand kommer en dag til klinikken. Han klager over hoste, feber og ondt i kroppen. Deter influenzatid, så vi ser mange patienter med disse symptomer.Manden kommer ind til lægen, som lytter på lungerne, tjekker hals og ører og tager mandenstemperatur. Manden har feber, så han sendes ud til bioanalytikeren for at få taget en CRP, som kanfortælle om der skulle være tegn på betændelse.CRP´en er høj, så der er en betændelsestilstand, og den sidder desværre i lungerne.Manden får penicillin og lidt smertestillende med sig. Lægen anbefaler ham at holde sig varm ogpasse godt på sig selv. Manden svarer, at det skal han forsøge, men lige nu skal han hen og stå i køfor at få en soveplads på byens eneste herberg, der lukker udlændinge ind. Hvis han er heldig, fårhan en plads inden døre, ellers må han endnu engang finde en bænk i en af byens parker.Udenfor ligger der sne, og frosten har godt fat. Ikke de bedste betingelser for syge mennesker udenet hjem.

Sundhedsklinikken har sin berettigelse, rapportens data taler sit eget sprog. Der er et stort behov forsundhedshjælp til den gruppe af mennesker, som ikke har cpr.nr eller gult sygesikringskort ogdermed kun i begrænset omfang har adgang til det almindelige offentlige sundhedsvæsen.At klinikken til stadighed ser så mange patienter skyldes også det gode netværk mellem alle desociale organisationer, der arbejder med migranter. Mange patienter bliver henvist eller får viden omsundhedsklinikken via disse sociale tilbud.I 2014 skal der især arbejdes på at få klinikken i Aarhus i fulde omdrejninger. Klinikken er åbnet, ogder kommer patienter til klinikken. Det er vigtigt, at vi blandt de forskellige andre socialeorganisationer i og omkring Aarhus og i Midtjylland bliver kendte, og de vil hjælpe med at guidepatienter til klinikken via vores flyer.Det tager tid at få en klinik til at fungere optimalt. Mange tilbud udvikles hen ad vejen i takt medpatienternes behov. Listen af speciallæger skal stille og roligt udvikles, så vi også i Aarhus kan trækkepå frivillige speciallæger og psykologer.Og så skal der gøres en særlig indsats for at finansiere sundhedsklinikken. Der er et konstant behovfor at finansiere den løbende drift af begge klinikker.Yderligere information om klinikken kan fås ved henvendelse til klinikkens leder Vibeke Lenskjold,tlf. 3171 6164, mail[email protected]Se også sundhedsklinikkens hjemmeside:www.rodekors.dk/sundhedsklinik

Statisk modtagelsenFigur 1: Antal henvendelser pr. måned i hele periodenFigur 2: Henvendelser i gennemsnit pr. åbningsaften for hele periodenFigur 3: 1. gangsbesøg og gengangere for hele periodenFigur 4: Fordeling på nationalitetFigur 5: AldersfordelingFigur 6: KønsfordelingFigur 7: Kønsfordeling i 2013Figur 8: SundhedsydelserFigur 9: TandbehandlingFigur 10: FysioterapiStatistik lægejournalerFigur 11: NationalitetFigur 12: Aldersfordelingen kvinder og mændFigur 13: Fordelingen af patienter på piger, drenge, kvinder og mændFigur 14: DiagnoserFigur 15: Ordineret medicinFigur 16: Nye gravide pr. månedFigur 17: Laboratorieprøver

Antal henvendelser pr. måned i hele perioden

Henvendelser i gennemsnit pr. åbningsaften for

hele perioden

1. gangsbesøg og gengangere for hele perioden

Fordeling på nationalitet

Aldersfordeling

Kønsfordeling

Kønsfordeling 2013

Sundhedsydelser

Tandbehandling

Fysioterapi

Nationalitet

Aldersfordeling kvinder og mænd

Diagnoser

Ordineret medicin

Nye gravide pr. måned

Laboratorieprøver