SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 353: Orientering om skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibulation, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
SUU Alm.del Bilag 353, UUI Alm.del Bilag 79
Offentligt

Dato 25. marts 2014

Sagsnr. 1-1010-59/2

SJE

[email protected]

Erfaringer fra udlandet med ulovliggørelse af reinfibulati-

on efter fødsler foretaget af sundhedspersonale

1. Introduktion

I forbindelse med svar på UUI spm. 509 vedrørende antallet af reinfibulationer efter fødsler

har ministeren oplyst,

at hun vil bede Sundhedsstyrelsen ”se

nærmere på erfaringer fra andre

lande, som har indført et forbud mod reinfibulation efter fødsel med henblik på at få en vur-

dering af, om et forbud mod reinfibulation af ikke-medicinske årsager fx medfører en øget fo-

rekomst af operationer, der udføres under lægefagligt uforsvarlige forhold. Afhængigt af,

hvad Sundhedsstyrelsens erfaringsindhentning mv. viser, vil jeg overveje, om der er grundlag

for at indføre et forbud mod reinfibulation.”

På den baggrund har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmodet Sundhedsstyrelsen

om at undersøge erfaringerne fra Storbritannien, Norge og Sverige med særligt fokus på:



Hvordan er reinfibulation af kvinder lovgivningsmæssigt reguleret i Storbritannien, Norge og

Sverige?

Hvilke sanktioner medfører det i de tre lande, hvis forbuddet overtrædes?

Hvilke overvejelser gjorde man sig i de tre lande i forbindelse med indførslen af forbuddet

mod reinfibulation?

Er det myndighederne i de tre landes vurdering, at forbuddet mod reinfibulation har medført

en øget forekomst af reinfibulationer, der udføres under lægefagligt uforsvarlige forhold (ses

der en stigning i antallet af efterfølgende komplikationer)?

Har forbuddet mod reinfibulation medført andre, væsentlige effekter i de tre lande?



Sundhedsstyrelsen har anmodet myndigheder i Norge, Sverige og Storbritannien om bidrag til

besvarelse af ovennævnte spørgsmål. I de tre lande har myndighederne henvist til indsamling

af supplerende information hos forskere, organisationer, der arbejder med Female Genital

Mutilation (FGM)-problematikker samt sundhedsfaglige eksperter. For alle lande gælder det,

at der ikke findes data, der kan belyse alle de fremsatte spørgsmål, og begrænsningerne her-

ved er beskrevet for de enkelte lande i det følgende.

Sundhedsstyrelsen har i informationsindhentningen lagt vægt på aspekter, der vurderes at ha-

ve betydning for arbejdet med en eventuel revision af dansk lovgivning, eksempelvis de

sundhedsfagliges oplevelser med lovgivningens konsekvenser og måden, hvorpå lovgivnin-

gen fortolkes i praksis. Det betyder, at der nogle steder henvises til personlig kommunikation

med eksempelvis forskere og sundhedsfaglige uden, at disses udsagn nødvendigvis underbyg-

get af konkrete videnskabelige data på området, da sådanne ikke findes. Det er Sundhedssty-

relsens vurdering, at oplysningerne alligevel bidrager til at belyse problemstillingerne.

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 353: Orientering om skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibulation, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

I dansk sammenhæng er omskæring af piger omfattet af straffelovens § 245, stk. 2, hvorefter

den, der tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil fi-

re år. Sundhedsstyrelsen fraråder reinfibulation og er ikke bekendt med, at der på danske sy-

gehuse foretages totale reinfibuleringer.

2. Sverige

I Sverige er de ansvarlige myndigheder Socialdepartementet og Socialstyrelsen. Socialstyrel-

sen har bistået med udarbejdelsen af afsnittet om Sverige i dette notat. Endvidere har Social-

styrelsen henvist til to forskere på området: professor Sara Johnsdotter fra Malmø Universitet

og overlæge Birgitta Essen fra Uppsala Akademiska Sjukhus, der har forsket i hhv. de juridi-

ske og kliniske aspekter af lovgivningen, fortolkning og konsekvenser. Således henvises der i

nedenstående også til bidrag fra dem.

Lovgrundlag

Loven i Sverige mod FGM blev indført i 1982

med mindre ændringer foretaget i 1998

1999.

FGM under alle former er ulovligt, herunder både udførelse heraf og medvirken hertil,

uanset om der foreligger samtykke fra kvinden. Også FGM foretaget i udlandet på kvinder og

piger bosiddende i Sverige er ulovligt, også selvom indgrebet er lovligt i det land, hvor det er

foretaget.

Overtrædelser af loven straffes med op til fire års fængsel og i grove tilfælde med op til 10 års

fængsel.

Kun én person, en forælder, er hidtil dømt efter loven, hvilket skete i 2006/2007.

Socialstyrelsen henviser endvidere til professor Sara Johnsdotter ved Malmø Universitet, der

er Sveriges førende forsker inden for juridiske aspekter ved FGM-lovgivningen for en nærme-

re gennemgang af loven og fortolkningen heraf. Professor Johnsdotter oplyser følgende:

Reinfibulation er ikke specifikt nævnt i lovteksten, og forbuddet mod reinfibulation handler

således om en fortolkning af loven. Det forarbejde, der ligger til grund for lovændringen i

1998 beskriver, hvordan loven er tænkt fortolket, og heri nævnes specifikt, at 1) sundhedsper-

sonale ikke må medvirke til nogen form for FGM, og 2) at ingen former for indgreb på kvin-

ders ydre kønsorganer er acceptable eller lovlige, ej heller bør sammensyning efter fødsler

finde sted.

I forarbejdet til ændringen af loven i 1999 fremgår det igen, at alle typer indgreb, uanset om-

fang, på de ydre kvindelige kønsorganer er omfattet af loven, lige som sammensyning efter

fødsler ikke bør finde sted.

Dog bruges i begge dokumenter ordet ”torde”, som oversættes

”bør”, hvilket i praksis kan betyde,

at det kan være vanskeligt at dømme på baggrund heraf.

https://lagen.nu/1982:316

http://rkrattsdb.gov.se/SFSdoc/98/980407.PDF

http://rkrattsdb.gov.se/SFSdoc/99/990267.PDF

http://data.riksdagen.se/dokument/GL0355

http://data.riksdagen.se/dokument/GM0370

Mail-korrespondance fra Sara Johnsdotter af 31. oktober 2013.

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 353: Orientering om skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibulation, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Disse lovforarbejder ligger til grund for fortolkningen af loven, der fremgår af de kliniske ret-

ningslinjer, som præciserer overfor sundhedspersonale, at de ikke må udføre reinfibulationer.

Det oplyses fra Socialstyrelsen, at regeringen har givet i opdrag at gennemføre et studie, der

skal kortlægge forekomsten af FGM i Sverige og sundhedsproblematikker relateret hertil.

Hvorvidt forekomsten af reinfibulationer kommer til at indgå heri, er endnu ikke afklaret.

Konsekvenser af forbuddet om reinfibulation

Socialstyrelsen og de forskere, de har henvist til, er ikke bekendt med, at forbuddet mod rein-

fibulation skulle medføre, at kvinder søger reinfibulationer uden for sundhedsvæsnet ej heller,

at manglende mulighed for reinfibulation skulle være et problem for de fødende kvinder eller

for det kliniske personales møde med kvinderne. Både professor Sara Johnsdotter og overlæ-

ge Birgitta Essen oplyser, at de migrantgrupper, der opholder sig i Sverige med rødder i lande,

hvor der praktiseres FGM, primært er fra Somalia og Sudan. I disse lande er der ikke tradition

for at efterspørge reinfibulation, da kvinderne traditionelt forbliver åbne efter første barns fød-

sel. Således vurderes det ikke at være en betydende klinisk problematik.

Socialstyrelsen henviser til en gennemgang af eksisterende litteratur på området, der undersø-

ger aspekterne ved omskårne kvinders møde med sundhedsvæsnet.

Her identificeres to vi-

denskabelige undersøgelser fra Sverige af immigrantkvinders holdning til og oplevelser med

forbuddet mod reinfibulation. En undersøgelse finder, at mange kvinder har oplevet loven

mod reinfibulation som en støtte, der hjalp dem til at undgå sammensyning efter fødsel.

anden artikel beskriver, at nogle kvinder finder, at loven er for streng, når det kom til spørgs-

målet om reinfibulation og beskriver problemer både mentalt og fysisk, når de er blevet tvun-

get til at forblive åbne. Infektioner, gnidning mod tøj og smerte blev rapporteret som begrun-

delse for ønsket om at blive reinfibuleret. Disse kvinder beskriver også, at mødet med det

lovmæssige forbud effektueret af sundhedspersonalet, bidrager til at øge deres i forvejen eksi-

sterende følelse af mindreværd overfor sundhedspersonalet, og det kan medvirke til at påvirke

relationen til sundhedspersonalet i en negativ retning.

I samme litteraturgennemgang er set på videnskabelige undersøgelser af sundhedspersonalets

oplevelser af mødet med omskårne kvinder. Der identificeres ét svensk studie, og heri findes,

at sundhedspersonale oplever retningslinjerne på området som diffuse, også ift. de juridiske

aspekter, og efterspørger større klarhed.

Mail-korrespondance fra Sara Johnsdotter af 31. oktober 2013 samt mail-korrespondance fra Birgitta Essen af

29. oktober 2013.

Filipson M, Thunborg J: MÖTET MELLAN KÖNSSTYMPADE KVINNOR OCH VÄSTERLÄNDSK

VÅRD. En forskningsöversikt. Sophiahjemmet Högskola, 2011

http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:474745/FULLTEXT01.pdf

Lundberg, P.C., & Gerezgiher, A. (2006). Experiences from pregnancy and childbirth related to female genital

mutilation among Eritrean immigrant women in Sweden.

Midwifery, 24,

214-225.

Berggren, V., Bergström, S., & Edberg, A-K. (2006). Being different and vulnerable: experiences of immi-

grant African women who have been circumcised and sought maternity care in Sweden.

Journal of Transcultural

Nursing, 17(1),

50-57.

Widmark, C., Levál, A., Tishelman, C., & Ahlberg, B.M. (2010). Obstetric care at the intersection of science

and culture: swedish doctors’ perspectives

on obstetric care of women who have undergone female genital cut-

ting.

Journal of Obstetrics and Gynaecology, 30(6),

553-558.

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 353: Orientering om skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibulation, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Endvidere henviser Socialstyrelsen til en masterafhandling fra Lunds Universitet fra 2012, der

har undersøgt jordemødres erfaringer med fødende, der har gennemgået FGM.

Heri konklu-

deres, at ”ingen

av barnmorskorna hade genomfört reinfibulation på kvinnorna och det ansågs

inte vara ett etiskt dilemma att neka kvinnorna detta. Oftast ville kvinnorna själv inte bli rein-

fibulerade. Resultatet överensstämmer med tidigare forskning, men det som var nytt är enligt

barnmorskorna i föreliggande studie att kvinnlig könsstympning upplevs ha minskat i omfatt-

ning. Samtliga barnmorskor var negativa till reinfibulation och fann stöd

i lagen.”

3. Storbritannien

De ansvarlige myndigheder for området i Storbritannien er Department of Health, Home Of-

fice og NHS England. Department of Health og NHS England har bistået i udarbejdelsen af

afsnittet om Storbritannien i dette notat. Endvidere har NHS England henvist til FORWARD,

som er en national organisation, der fungerer som videnscenter for FGM-problematikker og

driver meget af den nationale forebyggelse på området. Der er ligeledes aktive i rådgivning af

sundhedspersonale, udformning af guidelines mv., hvorfor der i nedenstående afsnit også

henvises til dem.

Lovgrundlag

Britisk lovgivning på området omfatter to love.

Af “Prohibition

of Female Circumcision Act” fra 1985 fremgår det, at:

”It

is an offence for any person:

a. to excisise, infibulate or otherwise mutilate the whole or any part of labia majora or

clitoris of any person; or

to aid, abet, counsel or procure the performance by another person of any of those acts

on that other persons own body”

Denne blev i

2003 fulgt op af ”Female

Genital Mutilation Act”

, hvoraf det fremgår, at en

overtrædelse af denne kan medføre op til 14 års fængsel, hvilket var en skærpelse fra de tidli-

gere fem års fængsel. Undtagelsen herfra er, hvis indgreb på kønsorganerne sker i forbindelse

med en fødsel, og da kun hvis formålet er direkte relateret til fødslen men ikke af andre årsa-

ger. Kønsskifteoperationer og visse somatiske sygdomme fx cancer er også valide undtagelser

fra loven. Desuden blev det også gjort ulovligt at få indgreb foretaget i udlandet, selv om det

er lovligt i pågældende land. Endelig blev det også med denne lov gjort ulovligt for sund-

hedspersonale at udføre reinfibuleringer.

Det oplyses af NHS England, at loven fortolkes sådan, at reinfibulation efter en fødsel side-

stilles med at udføre en ny FGM, hvorfor sundhedpersonale ikke må medvirke hertil. Læger,

sygeplejersker og jordemødre, der på nogen måde medvirker til FGM:

”face

removal from

Hosseini B: KÖNSSTYMPNING OCH FÖRLOSSNING - Barnmorskors erfarenheter. Lunds Universitet

2012.

http://www.lunduniversity.lu.se/o.o.i.s?id=24965&postid=3046530

Prohibition of Female Circumcision Act. 1985 United Kingdom

www.statutelaw.gov.uk/content.aspx?LegType=All+Primary&PageNumber=42&NavFrom=2&parentActiveTex

tDocId=1299516&ActiveTextDocId=1299516&filesize=10331

Female Genital Mutilation Act 2003 United Kingdom

www.hmso.gov.uk/acts/acts2003/20030031.htm

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 353: Orientering om skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibulation, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

their respective

professional registers and would be prosecuted for taking part”.

Frem til

2011 er ingen sundhedsprofesionelle blevet retsforfulgt på baggrund af loven, men to er fun-

det skyldige i ”serious professional misconduct before the General Medical Council”.

Der er pt. to gældende kliniske guidelines for hhv. jordemødre og sygeplejersker

og for læ-

ger

udarbejdet af de respektive faglige selskaber. Det oplyses fra NHS England, at fortolk-

ningen af loven, som den bør udfoldes i praksis for de enkelte faggrupper, fremgår af disse.

Endvidere har British Medical Association udarbejdet en guidance til læger, som også fint be-

skriver lovens implikationer for det kliniske arbejde.

I Royal College of Obstetricians and Gynecologist (RCOG) guidelines til læger fremgår det

ift. reinfibulation,

at: ”Any repair carried out after birth, whether following spontaneous lacer-

ation or deliberate defibulation, should be sufficient to appose raw edges and control bleed-

ing, but must not result in a vaginal opening that makes intercourse difficult

or impossible.”

Specifikt understreges det, at sundhedspersonale ikke må foretage eller assistere i nogen form

for FGM,

selv

med den intention at undgå mulige komplikationer, hvis indgrebet blev foreta-

get uden medicinsk supervision eller assistance.

I øvrigt henviser RCOGs guidelines ift. reinfibulation til WHOs guidelines om håndtering af

graviditet, fødsel og barselsperioden for omskårne kvinder.

Heri fremgår det: “When

an ob-

stetrician or midwife is faced with the repair of the vulva of a woman who has delivered a ba-

by vaginally following previous type III FGM [Sundhedsstyrelsen:

infibulation],

it is unethi-

cal to carry out the procedure intentionally in such a way that intercourse and vaginal delivery

are made difficult or impossible. Nurses, midwives and doctors should be guided by national

and international laws on FGM, ethics and the codes of practice of their professional associa-

tions in this regard.”

I vejledningen til sygeplejersker og jordemødre understreges det, at loven fra 2003 specifikt

medførte, at det blev gjort ulovligt for sundhedspersonale at foretage reinfibulation efter en

fødsel.

For en fyldestgørende gennemgang af lovgivningens ordlyd og implikationer for sundheds-

personales daglige arbejde henvises til vejledningen til sygeplejersker og jordemødre jf. refe-

rencenote 17.

Royal College of Nursing. Female Genital Mutilation. An Educational Resource for Nursing and Midwifery

Staff

http://www.rcn.org.uk/__data/assets/pdf_file/0012/78699/003037.pdf

British Medical Association: Female genital Mutilation: caring for patients and safeguarding children. 2001.

www.bma.org.dk

Royal College of Nursing. Female Genital Mutilation. An educational resource for Nursing and Midwifery

Staff

http://www.rcn.org.uk/__data/assets/pdf_file/0012/78699/003037.pdf

RCOG green-top Guidelines No 53. 2009

http://www.rcog.org.uk/files/rcog-corp/GreenTop53FemaleGenitalMutilation.pdf

British Medical Association: Female Genital Mutilation: Caring for Patients and safeguarding Children. 2001.

www.bma.org.dk

Ibid.

World Health Organization. Management of Pregnancy, Childbirth and Postpartum period in the Presence of

Female Genital Mutilation. WHO Geneva 2001.

http://whqlibdoc.who.int/hq/2001/WHO_FCH_GWH_01.2.pdf.

Royal College of Nursing. Female Genital Mutilation. An educational resource for Nursing and Midwifery

Staff

http://www.rcn.org.uk/__data/assets/pdf_file/0012/78699/003037.pdf

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 353: Orientering om skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibulation, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Overvejelser om ulovliggørelse af reinfibulation

Det oplyses fra NHS England og FORWARD, at man bl.a. har henholdt sig til WHOs guide-

lines som siger, at det er uetisk, at sundhedspersonale medvirker til reinfibulation.

Og end-

videre, at stigende medikalisering af FGM er et stort problem i udviklingslande, hvorfor euro-

pæiske lande må gå foran og markere, at det er uacceptabelt, at sundhedspersonale på nogen

måde medvirker til FGM.

FORWARD understreger, at man ved, at kvinder der efterspørger reinfibulation har højere

sandsynlighed for også at udsætte deres børn for FGM. Derfor er det også for eventuelle børns

skyld et vigtigt signal at sende til kvinden og familien, at FGM under ingen omstændigheder

tolereres i Storbritannien.

Det oplyses fra FORWARD, at håndteringen af kvinder med FGM varierer fra fødested til fø-

dested trods nationale kliniske guidelines.

Konsekvenser af forbuddet om reinfibulation

Ingen af de adspurgte myndigheder, organisationer eller eksperter har kendskab til, at der fin-

des data, som tillader en vurdering af, hvorvidt forbuddet mod reinfibulation har medført en

øget forekomst af reinfibulationer, der udføres under lægefagligt uforsvarlige forhold. De-

partment of Health oplyser, at man ikke indsamler data omkring FGM centralt i NHS, men at

man pt. samarbejder med NHS Health and Social Care Information Centre for at undersøge,

hvordan NHS bedst kan indsamle og videreformidle data om FGM, herunder informationer

om hyppighed af både nye FGM og reinfibulationer.

Department of Health oplyser også, at man ikke har kendskab til dokumentation for, at loven

mod reinfibulation skulle have andre konsekvenser for de berørte kvinder, eksempelvis socia-

le. Det samme oplyses fra organisationen FORWARD. Det skyldes muligvis, at der ikke fin-

des data på området.

Omfanget af efterspørgsler på reinfibulation blandt post partum kvinder er ikke kendt.

4. Norge

I Norge er den ansvarlige myndighed Helse- og Omsorgsdepartementet, og Helsedirektoratet

har bidraget til afsnittet om Norge i dette notat.

Lovgrundlag

I Norge reguleres området af ”Lov om forbud mod kjønnslemlestelse” fra 1995

, opdateret i

2012. Heraf fremgår det, at:

World Health Organization. Management of Pregnancy, Childbirth and Postpartum period in the Presence of

Female Genital Mutilation. WHO Geneva 2001.

http://whqlibdoc.who.int/hq/2001/WHO_FCH_GWH_01.2.pdf.

Personlig kommunikation med Executive Director for FORWARD Naana Otoo-Oyortey.

Personlig kommunikation med Juliet Albert, FGM specialjordemoder Queen Charlotte's Hospital og jordemo-

derfaglig rådgiver ved FORWARD.

British Medical Association: Female Genital Mutilation: Caring for patients and safeguarding children. 2001.

www.bma.org.dk

http://www.lovdata.no/all/hl-19951215-074.html

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 353: Orientering om skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibulation, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

§ 1.

Den som forsettlig utfører et inngrep i en kvinnes kjønnsorgan som skader kjønnsorganet

eller påfører det varige forandringer, straffes for kjønnslemlestelse. Straffen er fengsel inntil 4

år, men inntil 8 år dersom inngrepet har som følge sykdom eller arbeidsudyktighet som varer

over 2 uker, eller en uhelbredelig lyte, feil eller skade er voldt, og inntil 10 år dersom inngre-

pet har som følge død eller betydelig skade på legeme eller helbred. Medvirkning straffes på

samme måte.



Rekonstruksjon av kjønnslemlestelse straffes som nevnt i første ledd.

Samtykke fritar ikke for straff.

Således er reinfibulation specifikt nævnt i lovteksten.

Overvejelser om ulovliggørelse af reinfibulation

Helsedirektoratet oplyser vedr. overvejelserne omkring indførelse af forbuddet om reinfibula-

tion, at man har taget i betragtning, at det må anses som en krænkelse af grundlæggende men-

neskerettigheder og desuden brud på FN

konventionen ”Convention on the Elimination of All

Forms of Discrimination against Women”

, som Norge har tiltrådt.

Konsekvenser af forbuddet om reinfibulation

Helsedirektoratet i Norge vurderer, at forbuddet om reinfibulation har en positiv effekt i for-

hold til forebyggelse af FGM. Når loven gør sig gældende overfor en kvinde, der ønsker rein-

fibulation, understreges det overfor hende og hendes familie, at FGM under alle former er

uacceptabelt og bidrager derved til en samlet forebyggelse af FGM i lokalsamfundet såvel

som overfor den enkelte kvinde.

Helsedirektoratet oplyser endvidere, at de ikke har kendskab til, at der foreligger norske data,

der kan sige noget om antallet af reinfibulationer foretaget uden for sundhedsvæsnet og kan

derfor ikke bidrage med en vurdering af lovens konsekvenser i forhold til dette. Det er dem

dog heller ikke bekendt, at der skulle være en efterspørgsel på sådanne indgreb blandt kvinder

bosiddende i Norge.

Helsedirektoratet er i dialog med organisationer for indvandrerkvinder omkring effekterne af

loven om reinfibulation, og de har ikke modtaget nogen tilbagemeldinger om, at loven skulle

have negative konsekvenser af eksempelvis social art.

5. Opsamling

I Storbritannien og Sverige nævnes reinfibulation ikke direkte i loven, men det fortolkes på

baggrund af et generelt forbud mod FGM under alle former, at reinfibulation hører under det-

te. I Norge nævnes det specifikt i lovteksten.

I ingen af de tre lande har man kunne oplyse om konsekvenserne af forbuddet ift. omfanget af

reinfibulationer, der foretages under medicinsk uforsvarlige forhold, idet der ikke findes data,

der belyser dette.

United Nations,

Treaty Series,

vol. 1249, No. 20378.

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 353: Orientering om skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibulation, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

I Sverige tyder forskning tyder på, at både klinikere og kvinder oplever forbuddet som et posi-

tivt redskab til at afbøde konsekvenserne af FGM og støtte kvinderne i, at de ikke skal sys

sammen efter en fødsel, hvis fx ægtefælle og familie ønsker dette. Det samme opleves af kli-

nikere i Storbritannien. Omvendt er det også i Sverige beskrevet, at et forbud kan opleves af

kvinderne, som en nedvurdering af dem og hindre en positiv relation til det sundhedspersona-

le, der effektuerer forbuddet. I Sverige viser forskning udbredt opbakning blandt sundheds-

personale (primært jordemødre) til forbuddet.

Således lader det heller ikke til, at forbuddet har betydende negative konsekvenser for sund-

hedspersonalets mulighed for at skabe en god relation til og behandlingsalliance med fødende

med FGM. Til gengæld beskrives det fra både Sverige og England, at det kan være et nyttigt

redskab til at beskytte kvinden mod et indgreb, hun egentlig ikke ønsker, og til at forebygge

omskæring af eventuelle børn, fordi det sender et klart signal om alvoren af indgrebet. Også i

Norge fremhæves forbuddet som havende positiv effekt ift. forebyggelse af FGM.

Forskere i Sverige beskriver, at efterspørgslen på reinfibulation er lille blandt kvinderne, idet

en stor del af migrantgruppen fra lande der praktiserer FGM, ikke har tradition for reinfibula-

tion efter første fødsel. Det er primært migranter fra Sudan og Somalia. Da immigrantgruppen

i Danmark ligner den i Sverige (de største grupper er kvinder med rødder i Somalia og Su-

dan), kan man formode, at dette også kunne gælde for Danmark, om end dette ikke er under-

søgt. Antallet af fødende i Danmark, der således ville blive påvirket af indførelsen af et for-

bud mod reinfibulation udført af sundhedspersonale, og antallet af klinikere, der vil opleve

problematikken i det daglige arbejde, må derfor formodes at være relativt lille. Især da ind-

vandringen fra lande, hvori der praktiseres FGM er lav, vil tilgangen af nye kvinder med

FGM, der præsenteres på fødeafdelingerne være meget begrænset.

Sundhedsstyrelsen kan på dette grundlag foreslå at foretage en skærpelse af den danske fagli-

ge rådgivning imod reinfibulation.