Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
SUU Alm.del Bilag 353, UUI Alm.del Bilag 79
Offentligt
1354053_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Ministeren for sundhed og forebyggelse
Dato: 02. april 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sags nr.: 1304988
Dok. nr.: 1422363
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Oversendelse af erfaringsopsamling vedr. reinfibulation (sammensynin-
ger af omskårede kvinder efter fødsel) og orientering om skærpelse af de
faglige anbefalinger imod reinfibulation
Det fremgik af min forgængers svar på UUI alm. del spm. 509 vedr. reinfibula-
tioner på danske sygehuse fra den 11. oktober 2013, at Sundhedsstyrelsen
ville blive anmodet om at se nærmere på erfaringerne fra andre lande, som
har indført et forbud mod reinfibulation efter fødsel med henblik på at overveje,
om der er grundlag for at indføre et forbud mod reinfibulation i Danmark.
Det er i dag tilladt at foretage reinfibulationer på de danske sygehuse, men det
fremgår af de faglige anbefalinger på området, at Sundhedsstyrelsen fraråder
reinfibulation.
./.
Jeg oversender hermed Sundhedsstyrelsens erfaringsopsamling, hvori
baggrunden for og effekterne af de forbud mod reinfibulation, der er gennem-
ført i Sverige, Storbritannien og Norge er afdækket. Det fremgår af erfarings-
opsamlingen, at forbuddet overordnet vurderes positivt i de faglige kredse, og
at Sundhedsstyrelsen på den baggrund kan anbefale en skærpelse af de fag-
lige anbefalinger imod reinfibulation.
Jeg har derfor bedt Sundhedsstyrelsen om at følge op og skærpe de faglige
anbefalinger på området (Anbefalinger for Svangreomsorgen), således at det
fremadrettet specifikt fremgår, at det vil stride mod omhu og samvittigheds-
fuldhed, hvis sundhedspersonale udfører reinfibulation af ikke-medicinske år-
sager.
Det er min vurdering, at en skærpelse af de faglige anbefalinger imod reinfibu-
lation i Danmark vil sende et klart signal om, at alle former for kvindelig om-
skæring er uacceptabel, og at det samtidig vil understøtte den forebyggende
indsats imod kvindelig omskæring.
Jeg sender en orientering til udvalget, når de reviderede faglige anbefalinger
fra Sundhedsstyrelsen foreligger, forventeligt i september 2014.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup