SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 342: Invitation fra DANSKE ÆLDRERÅD til konferencen Det gode liv som gammel – hvad skal der til? den 29. april 201 Konferencen har titlen

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til?DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konferenceTirsdag d. 29. april 2014, Hotel Nyborg StrandAlle ønsker sig et godt liv som gammel. Og lands- og kommunalpolitikere, ledere og ansatte i kommunerne,ældreorganisationer, ældreråd og frivillige organisationer bedyrer alle, at de arbejder for, at den enkelte kan få etgodt liv som gammel. Alle er enige om målet, men måske ikke om midlet, eller om hvordan det gode liv ser udset gennem ældre menneskers briller.Regering og kommuner har fokus på ældre borgereTo store kommissioner på plejehjemsområdet og hjemmehjælpsområdet er kommet med anbefalinger, og påFinanslov 2014 er der afsat én milliard kroner til et løft af ældreplejen. Penge, som er på vej til kommunerne.Regeringen og Kommunernes Landsforening har de ældre borgere på dagsordenen, og hovedparten afkommunerne har deres egne ældrepolitikker. Men er udspillene i tråd med ældre borgeres ønsker og behov?Temaer for landets ældrerådMed efterårets valg er mange nyvalgte medlemmer trådt ind i landets 98 folkevalgte ældre-/seniorråd.DANSKE ÆLDRERÅD vil med denne ældrepolitiske konference præsentere nogle af de temaer, der er aktuellefor ældre- og seniorråd.Det sker på konferencenPolitikere og praktikere vil på konferencen give deres bud på den bedste indsats inden for deres felt, blandtandet medtre hovedoplæg.- Professor i sundhedsøkonomi og -politik, Kjeld Møller Pedersen, vil sætte fokus på sundhedsøkonomi vedrehabilitering og forebyggelse.- En repræsentant for Kommunernes Landsforening vil fortælle om deres nye oplæg med titlen ’Fremtidensvelfærdsalliance – Sammen er vi bedst’.- Tidligere amtsborgmester og tidligere formand for Etisk Råd, Erling Tiedemann, vil sætte spot på betydningenaf hukommelse og erfaring.Konferencens ti seminarerrummer en vifte af emner, som ældrerådene drøfter, når de rådgiverkommunalpolitikerne. Vi kan blive klogere på ældre med anden etnisk baggrund end dansk, frivilligpolitik,palliativ indsats i den kommunale pleje, samarbejde om forebyggende hjemmebesøg, tilbud til pårørende tildemensramte, forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre, velfærdsteknologiens muligheder ogbegrænsninger i funktionssvækkede ældres liv, madens betydning for et godt ældreliv - og ikke mindst, hvorvidtældrerådene og politikere rammer rigtigt i forsøget på at skabe det gode liv som gammel.At privatøkonomi har betydning for livet som gammel,og at kommunale budgetter er væsentlige forældrerådene at forholde sig til, skal ikke være usagt. Men vi lader disse temaer ligge til en anden gang.Hvad er målet, og hvem er målgruppen?Målet med konferencener at give ældrerådene viden, så ældrerådet kan stille konstruktive spørgsmål tilkommunalpolitikere og embedsværk, og det er at inspirere ældreråd til nye tiltag og til at følge op påeksisterende tilbud i egen kommune.Målgruppen for konferencener primært medlemmer af ældre-/seniorråd. Velkomne er også ældre-/seniorrådenes samarbejdspartnere og sekretærer, medlemmer og medarbejdere i ældreorganisationer,embeds- fagfolk fra kommuner samt kommunal- og landspolitikere.

PROGRAM9.00 – 9.059.05 – 9.45Velkomst Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅDEt blik på sundhedsøkonomi med fokus på forebyggelse og rehabiliteringblandt andet i forhold til ældre borgereDer er mange myter på området, og vi har behov for faktuel viden, og atnogen peger på konsekvenser af nuværende praksis.Hvad er fremtidsperspektiverne, hvis vi fortsætter som nu?Er området prioriteret tilstrækkelig højt i kommunerne ift. social- ogsundhedssektoren?Er der ressourcer nok på området?Kjeld Møller Pedersen, professor i Sundhedsøkonomi- og politik, SyddanskUniversitetKaffepause og besøg i udstillerområdetFremtidens velfærd skabes i et fællesskabHvis det danske velfærdssamfund også i fremtiden skal være stærkt og kraftfuldter det nødvendigt, at vi går nye veje. Der er brug for at nytænke samarbejdetmellem borgerne, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Alle skal bidragemed netop deres kompetencer – dermed styrkes fællesskabet og sammenholdeti velfærdssamfundet. Vi skal udvikle det, vi kalder ”fremtidens velfærdsalliancer”Hvordan får vi skabt en ny balance mellem det at være (for)bruger, og det atvære borger i velfærdssamfundet?Politiker fra Kommunernes Landsforening (KL). Navn endnu uafklaret, da KLførst i slutningen af marts konstituerer formandskab og udvalg.

SEMINARERHVER DELTAGER KAN VÆLGE TO SEMINARERS. Offentlig-privat samarbejde på et plejecenterPlejecentret Christians Have i Solrød er opdelt i en kommunal og en privat del (Aleris Omsorg) med tilsammen102 plejeboliger. De to afdelinger har samme vilkår, samme økonomi og samme lovgivning. Ideen bag toudbydere er, at den enkelte borger kan få en hverdag tilpasset egne ønsker og behov. Begge steder klarer siggodt i bruger- og tilfredshedsundersøgelser, og embedslægetilsynsrapporter er helt i top. Den kommunale ogden private del bruger den naturlige kappestrid til at udveksle ideer og lære af hinanden. På seminaret forklarerlederne om samarbejde og organisering. Muligheder for udvikling diskuteres med deltagerne.Kirsten Bjerregaard Andersen,leder for den kommunale del, Christians Have, SolrødKarin Kappel,kvalitetschef, Aleris DanmarkT. Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen?De forebyggende hjemmebesøg er et tilbud om besøg i eget hjem mindst én gang årligt til ældre over 75 år.Hjemmebesøget er et fristed til refleksion over den ældre borgers og hjemmebesøgerens fælles iagttagelser.Samtalen kan dreje sig om dagligdagen, trivsel, socialt netværk, bolig, sundhedstilstand, funktionsevne oginteresser. Den kan også berøre eksistentielle emner som sorg, tab, identitet, isolering og død. Forebyggendehjemmebesøg har været lovpligtige siden 1995. Seminaret sætter fokus på forebyggende hjemmebesøg i dag,hvordan samarbejdet med kommunal hjemmehjælp, hjemmesygeplejersker, visitatorer mv. har udviklet sig, ihvilken grad besøg er målrettet bestemte behov, samt hvordan forebyggende hjemmebesøg kan bidrage tilældre borgeres livskvalitet.Vibeke Reiter,forkvinde, SUFO (Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggendehjemmebesøg) og forebyggende medarbejder i Lejre KommuneU. Hvilke kommunale tilbud har pårørende behov for, hvis deres nærmeste lider af demens?Pårørende til mennesker med demenssygdomme yder en stor hjælp i forhold til mange opgaver der støtterderes demente familiemedlem i hverdagen. I takt med demenssygdommens udvikling påtager de pårørendeflere og flere opgaver så hverdagslivet fortsat kan fungere godt. Derfor er det vigtigt at de pårørende tilbydesaflastende muligheder, som kan være med til at forebygge de pårørendes risiko for at blive fysisk og psykiskbelastet.Ane Eckermann,uddannelsesleder, Nationalt Videnscenter for Demens og formand for DemensKoordinatorer iDanmarKV. Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre – hvordan?Seminaret stiller skarpt på forebyggelse af psykosocial mistrivsel som f.eks. ensomhed, social isolation,depression og selvmordsadfærd. Centrale spørgsmål er blandt andet:Hvordan kan forebyggende medarbejdere i kommunerne identificere mistrivsel hos ældre borgere, og hvilkesårbare livssituationer og risikofaktorer skal man være særligt opmærksom på?Har ældre mennesker ret til at begå selvmord?Er der en modsætning mellem opsporing og screening på den ene side og fokus på borgerens livssituation,ønsker, muligheder og på den anden side ressourcer?Iben Stephensen,programleder, SocialstyrelsenLise Skov Pedersen,projektleder, SocialstyrelsenX. Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres livMand eller maskine? Bortset fra, at omsorgs- og plejesektoren er befolket afkvinder,er spørgsmålet ompersonlig kontakt mellem mennesker versus en ”robotstyret” verden blevet næsten klassisk i den moderneverdens teknologiske udvikling. Det er stadig aktuelt.Hvem blandt ældre mennesker med nedsat funktionsevne – fysisk og mentalt – kan have gavn og glæde afgiraffer, sæler, vasketoiletter og touch-skærme? Hvad har velfærdsteknologiske løsninger at byde på, når vitænker på svækkede ældres sociale behov og på afhjælpning af ensomhed?Med udgangspunkt i en ny rapport fra Ensomme Gamles Værn vil seminaret lægge op til nuancer i debatten omvelfærdsteknologiens sociale aspekter.Christine E. Swane,kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn

Y. Velfærd for ældre… rammer ældrerådene og politikerne rigtigt?Under denne overskrift, kunne alle Danmarks ældreråd med fordel drøfte, om der eksisterer fælles værdier ogideer om ”det gode liv som gammel”.Kan disse værdier og ideer være afsæt for en selvstændig og værdig ældrepolitik i Danmark?Er det meningsfyldt for politikere, attænkeældrepolitik, eller er alenetankenmed til at fastholde ældre i enkategori for sig selv?Det ser ud til at være en voksende trend i Danmark, athjælpenikke skal være aldersbetinget, menbehovsbetinget. Man vil i højere grad sørge for, at hjælpen går til dem, der virkelig har behov, og dem udenbehov så skal leve etalmindeligtliv.Er dette forhold blot en teoretisk behagelighed for politikerne, eller er det vores - de ældres - holdning?Erik Stagsted,socionom, ældrerådsformand i Vesthimmerlands kommuneZ. Ældre med anden etnisk baggrund end dansk - en generation i klemme!Antallet af ældre i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk vil stige fra 28.000 i 2013 til 82.000 i 2030.Stigningen er så markant, fordi mange er kommet til landet i grupper de seneste 30 år fra brændpunkter somVietnam, Bosnien, Somalia, Iran, Palæstina, Irak mv. Nu bliver disse grupper ældre.De ældes tidligere end de fleste danske ældre, men benytter ikke i samme grad de kommunalesundhedsydelser som f.eks. hjemmepleje og plejehjem. De fleste taler kun sparsomt eller slet ikke dansk og harsvært ved at orientere sig i og forholde sig til de kommunale tilbud, der kan svære at forene med deres egenkultur og sygdomsopfattelse. Deres børn og børnebørn er ofte integreret i det danske samfund, ogfamiliemønsteret forandrer sig i retning af det danske. Hvordan sikrer danske kommuner disse ældre et godt ogsundt liv?Hør om gode erfaringer med tidlige, forebyggende hjemmebesøg (+65 år) v/tosprogede ældrekonsulenterkombineret med tilbud fra Værestedet Mimers Brønd i Vollsmose.Jenny Havn,leder af Forebyggende Hjemmebesøg i Ældre- Handicapforvaltningen i Odense KommuneÆ. Frivilligpolitik – indhold og samarbejdsmulighederEn vedtaget frivilligpolitik er et godt redskab til at etablere eller udvikle lokale samarbejder i kommunen. Og detsignalerer, at kommunalbestyrelsen har taget stilling til og etableret en struktur for lokale samarbejder.Samarbejdet udvikles gennem en løbende vurdering af frivillighedspolitikkens visioner og mål. Seminaret læggerop til en drøftelse af, hvordan ældreråd kan indgå i arbejdet med at udforme en frivilligpolitik, og hvad der erældrerådets rolle i forhold til lokale, frivillige organisationer.Birthe Funk,forhenværende formand for Lollands ældreråd, formand for Frivilligcentrene på LollandØ. Palliativ indsats i den kommunale pleje – en værdig dødMed den kommunale strukturreform og udviklingen af sundhedsvæsenet skal kommunerne varetage fleresundheds-, omsorgs- og støtteopgaver. Der er øget fokus på den lindrende indsats for borgere ramt aflivstruende sygdomme, og palliativ indsats er én af mange opgaver i kommunerne. Afsættet for basal palliativindsats er ofte eget hjem, hvad enten det er en privat bolig eller et plejecenter. Den basale palliative indsats ieget hjem bliver først og fremmest varetaget af alment praktiserende læger, kommunernes hjemmesygepleje oghjemmehjælpspersonale. Mette Raunkiær giver et overblik over status på området, et bud på den fremtidigeudvikling og råd om hvordan ældreråd kan sætte fokus på palliativ pleje i egen kommune.Mette Raunkiær,forsker, lektor, ph.d., cand.scient.soc. og sygeplejerske, Palliativt Videnscenter (PAVI)Å. God mad – godt liv!Ernæringsrigtig mad og appetitvækkende måltider rummer et stort potentiale for at bevare og genopbyggefunktionsevnen hos ældre - men udnytter kommunerne denne mulighed i dag, hvor de ældre skal betale i dyredomme for mad, der sjældent laves fra bunden, og hvor rehabilitering stort set aldrig omfatter enernæringsindsats med udgangspunkt i fx den tilbudte madservice?Maden er således i dag på mange måder en dyr og dårlig forretning - hvordan får vi vendt det billede?Anne Marie Beck,seniorforsker, Klinisk diætist, ph.d., Enheden for forskning i ernæring i Centralkøkkenet,Herlev HospitalBirthe Stenbæk Hansen,Projektkoordinator, klinisk diætist, cand.scient, Sundheds- og omsorgsafdelingen,Frederiksberg Kommune

PRAKTISKE OPLYSNINGER:PRAKTISKE OPLYSNINGERTid og sted:Konferencen begynder tirsdag d. 29. april kl. 9.00 og slutter kl. 15.20.Der er kaffe og indregistrering fra kl. 8 for dem, som ikke har deltaget i mødet dagen før.Konferencen finder sted på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, tlf. 6531 3131.Konferenceafgift:Pris pr. person for medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD: 1050 kr.Pris pr. person for øvrige deltagere: 1550 kr.Tillæg pr. person for festmiddag med dans d. 28. april: 600 kr.Tillæg pr. person for overnatning fra d. 28. til d. 29. april: 1100 kr. i enkeltværelse inkl. morgenmad.Totalpris for repræsentantskabsmøde d. 28. april og konference d. 29. april(repræsentantskabsmødet er kun for medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD og særligt inviterede)Medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD:Pris pr. person i enkeltværelse: 3195 kr.Pris pr. person i delt dobbeltværelse: 2850 kr.Pris pr. person i meget lille enkeltværelse (kun 27 stk.): 2. 850 kr.Totalprisen inkluderer deltagelse i repræsentantskabsmøde, festmiddag med dans, overnatning ogdeltagelse i konference.Overnatning:Deltagerne registreres og tildeles værelser efter ”først-til-mølle”-princippet på Hotel Nyborg Strandog evt. på andre hoteller.Hvis to deltagere deler et dobbeltværelse, er de garanteret værelse på Hotel Nyborg Strand.Særlige hensyn:Skriv på tilmeldingsblanketten (kørestolebruger, diabetiker, allergiker m.m.).Tilmelding:Én tilmelding pr. deltager -klik her for online tilmeldingTilmeldingsfrist er mandag d. 7. april 2014.Betaling:Bekræftelse og faktura udsendes løbende, dog senest d. 22. april 2014. Vi senderbekræftelser til den mailadresse, som er oplyst ved tilmelding.Afmelding:Ved afmelding inden d. 22. april 2014, refunderes 75 % af konferenceafgiften. Vedsenere afmelding betales hele konferenceafgiften. Tilmeldte kan i stedet vælge at sende en andendeltager. Afmelding skal ske skriftligt på[email protected].Målgruppe:Medlemmer af ældre-/seniorråd, ældrerådenes sekretærer og samarbejdspartnere,medlemmer og medarbejdere i ældreorganisationer, embedsmænd/fagfolk fra kommuner ogregioner samt kommunal- og landspolitikere.Udstilling:I forbindelse med konferencen arrangeres udstillinger af forskellige firmaer,organisationer, institutioner og styrelser. Ældre-/seniorråd kan lægge skriftligt materiale til gensidiginspiration på opstillede borde i salen. Intet er for stort eller småt, så længe det har relevans forældre-/seniorråd.Bus:Der er gratis bustransport fra Hotel Nyborg Strand til Nyborg Station d. 29. april kl. 15.30.Yderligere information:Kursussekretær Maj-Britt Lempel, 38770160,[email protected]