SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 32: Rapport om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social-, Børne- og IntegrationsministerietOktober 2013

Rapport om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirations-insufficiens

Side 2

Indhold1. Indledning, konklusion og sammenfatning ..................................................................................................... 41.1 Baggrund og arbejdsgruppens opgave ...................................................................................................... 41.2 Sammenfatning og konklusion .................................................................................................................. 71.2.1 Organisatoriske modeller ................................................................................................................... 8Model A. Kommunemodellen.................................................................................................................... 8Model B. Regionsmodellen...................................................................................................................... 10Model C. Valgfrihed inden for regionen................................................................................................. 111.2.2 Fordele og ulemper ved de tre organisatoriske modeller ................................................................ 121.2.3 Supplerende løsningsforslag ............................................................................................................ 132. Lovgivning om hjælperordninger .................................................................................................................. 142.1 Respirationsbehandling ........................................................................................................................... 142.2 Hjælp efter serviceloven.......................................................................................................................... 143. Udmåling af timer til hjælp ............................................................................................................................ 163.1 Udmåling af timer til hjælp til respirationsbehandling ........................................................................... 163.2 Udmåling af timer til hjælp efter serviceloven ........................................................................................ 163.3 Regler for beregning af tilskuddets størrelse .......................................................................................... 174. Om eksisterende fælles hjælperordninger .................................................................................................... 174.1 Antallet af fælles hjælperordninger ........................................................................................................ 174.2 Eksempler på eksisterende hjælperordninger ........................................................................................ 184.3 Problemstillinger i forbindelse med eksisterende fælles hjælperordninger ........................................... 194.3.1 Valg af hjælper.................................................................................................................................. 194.3.2 Fordeling af udgifter ......................................................................................................................... 205. Løsningsmodeller og supplerende løsningsmuligheder ................................................................................ 215.1 Organisatoriske løsningsmodeller ........................................................................................................... 225.1.1 Model A - Kommunen har forsyningsopgaven ................................................................................. 225.1.2 Model B – Regionen har forsyningsopgaven .................................................................................... 255.1.3 Model C – valgfrihed inden for regionen ......................................................................................... 275.2 Finansieringsmodeller ............................................................................................................................. 305.2.1 Fordelingsnøgle (procentsats) .......................................................................................................... 305.2.2 Medfinansiering efter faste beløbsmæssige timetakster ................................................................ 31

Side 3

5.3 Løsningsforslag på øvrige problemstillinger ............................................................................................ 315.3.1 Aflønning i forhold til højeste kompetencekrav ............................................................................... 315.3.2 Finansiering ved ventetid på uddannelse af hjælperhold ................................................................ 325.3.3 Finansiering ved indlæggelse på sygehus ......................................................................................... 326. Vurdering af fordele og ulemper ................................................................................................................... 336.1. Fordele ved model A og B....................................................................................................................... 336.2 Ulemper ved model A og B ...................................................................................................................... 346.3 Fordele og ulemper ved model C ............................................................................................................ 346.4 Sammenligning af model A og B .............................................................................................................. 356.5 Vurdering af landsdækkende model (model A og B) versus samarbejdsmodel model (model C) .......... 366.6 Vurdering af supplerende løsningsmuligheder ....................................................................................... 367. Økonomiske konsekvenser ............................................................................................................................ 37Bilag A. Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. hjælperordninger i hjemmet ................................................ 40Bilag B. Arbejdsgruppens sammensætning (august 2013) ................................................................................ 43Bilag C. Hjælperordninger ................................................................................................................................. 45Bilag D. Fakta om hjælperordninger.................................................................................................................. 52Bilag E. Eksempel - Region Sjælland .................................................................................................................. 53Bilag F. Eksempel ”Vejlemodellen” ................................................................................................................... 54Bilag G. Respirationsbehandling uden for hjemmet ......................................................................................... 62

Side 4

1. Indledning, konklusion og sammenfatning1.1 Baggrund og arbejdsgruppens opgaveSocial- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggjorde i december2011 en vejledning om koordinering af hjælp til respirationsbehandling og borgerstyret personlig assistance(BPA) i de tilfælde, hvor hjælpen kan ydes af én og samme person1. Vejledningen giver en samlet beskrivelseaf reglerne for hjælp til respirationsbehandling efter sundhedsloven og BPA efter serviceloven. I forbindelsemed høringen vedr. vejledningen pegede nogle af parterne på, at de ikke fandt det er tilstrækkeligt at be-skrive reglerne i en samlet vejledning. Parterne fremførte, at de eksisterende regler ikke i tilstrækkelig gradfremmer en hensigtsmæssig koordinering mellem regioner og kommuner af fælles hjælperordninger for allehjemmeboende borgere, som modtager hjælp til respirationsbehandling.Som opfølgning herpå nedsatte den daværende social- og integrationsminister og ministeren for sundhed ogforebyggelse derfor en arbejdsgruppe i januar 2012. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde en analyse afmulighederne for at samle ansvaret for BPA efter servicelovens § 96 og hjælp til respirationsbehandling eftersundhedsloven i fælles regler, der tager udgangspunkt i borgerens samlede hjælpebehov, jf. nedenståendeuddrag af arbejdsgruppens kommissorium og bilag A. Arbejdsgruppen fik videre til opgave at vurdere, om ensamling af ansvaret for hjælp til respirationsbehandling og BPA vil være en fordel for borgerne og samlet setvil forenkle kommunernes og regionernes administration af disse ordninger2. Arbejdsgruppen fik desuden tilopgave at vurdere, om der kunne findes løsninger på en række mindre problemstillinger forbundet medkoordinering af fælles hjælperordninger.

Vejledning nr. 105 af 21. december 2011 om koordinering af hjælp til respirationsbehandling og borgerstyret personligassistance.2Kommissorium fremgår af bilag A.

Side 5

Boks 1. Uddrag af kommissoriumTilskud til BPA og personlig og praktisk hjælp mv. til børn ydes af kommunen i medfør af serviceloven, mens hjælp tilrespiratorbehandling i hjemmet ydes af regionen i medfør af sundhedsloven. Det er Social- og Integrationsministerietsog Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfattelse, at når en borger har behov for hjælp til respirationsbehand-ling og BPA/hjælp efter serviceloven til børn samtidig, kan hjælpen i de fleste tilfælde ydes af én og samme person.[…] i nogle tilfælde har der været uenighed mellem region og kommune om, hvordan udgifterne til hjælp til respirati-onsbehandling og BPA skal deles, når hjælpen kan varetages af en enkelt hjælper. Der kan bl.a. være uenighed omudmåling af timer til hjælp og aflønning af hjælpere, idet udmåling og aflønning sker med udgangspunkt i de forskelligeregelsæt. En særlig problemstilling er desuden, at borgere efter servicelovens § 96 har ret til selv at vælge handicap-hjælpere og vælge hvilken virksomhed, forening eller nærtstående person, der skal være arbejdsgiver for deres hjæl-pere, mens der ikke er en tilsvarende ret efter sundhedsloven til at vælge behandlere, herunder hjælpere til respirati-onsbehandling.På den baggrund skal der udarbejdes en analyse af mulighederne for at samle reglerne om tilskud til personlige hjæl-pere i et fælles regelsæt, der tager udgangspunkt i borgerens samlede hjælpebehov. Det skal vurderes, om en samlingaf reglerne om hjælp til respirationsbehandling og BPA i ét regelsæt vil være en fordel for borgerne og samlet set vilforenkle kommunernes og regionernes administration af disse ordninger.Arbejdsgruppens opgaverUdarbejde forslag til modeller for samling af bestemmelser om fælles hjælperordninger i én lovgivning samtandre muligheder for løsning af problemstillinger forbundet med koordinering af hjælperordninger.Vurdere om en af de foreslåede modeller kan benyttes i forbindelse med lignende hjælperordninger efterserviceloven.Afgive indstilling vedr. samling af bestemmelser om fælles hjælperordninger i én lovgivning.

Arbejdsgruppen skal som led i dette arbejde bl.a.:Beskrive reglerne for hjælperordninger i hjemmet efter hhv. sundhedsloven og serviceloven.Beskrive omfanget af fælles hjælperordninger.Beskrive erfaringer med fælles hjælperordninger i hjemmet, herunder problemer i forbindelse med koordine-ring af hjælperordninger.Vurdere fordele og ulemper ved de foreslåede modeller.Vurdere de økonomiske konsekvenser af de foreslåede modeller.

Efter gældende regler får borgerne efter servicelovens §§ 95 og 96 et kontant tilskud til selv at ansættehjælpere eller borgeren kan vælge at overdrage arbejdsgiverforpligtelsen til en virksomhed, forening ellernærtstående person, som derefter i samarbejde med borgeren ansætter hjælpere. Der findes ikke en tilsva-rende ret efter sundhedsloven til at vælge behandlere, herunder hjælpere som udfører respirationsbehand-ling. Respirationsbehandling er lægeforbeholdt virksomhed.

Side 6

Reglerne medfører, at hvis der ikke på frivillig basis er enighed om arbejdsdeling og medfinansieringen mel-lem kommunen, der er ansvarlig for at yde hjælp efter serviceloven og for at finansiere denne hjælp og regi-onen, der er ansvarlig for respirationsbehandlingen og finansieringen af denne, vil konsekvensen kunne væ-re, at hjælpen leveres af to hjælpere (hjælperhold), der er til stede i hjemmet samtidig, selv om én hjælper(ét hjælperhold) kunne varetage både respirationsbehandlingen og den hjælp efter serviceloven, som borge-ren har behov for. Konsekvensen heraf er en ufleksibel og evt. uhensigtsmæssig ordning for borgerne, og kanligeledes være uhensigtsmæssig og ineffektiv ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.Dertil kommer, at regioner og kommuner oplyser, at de bruger stadig flere administrative ressourcer på atforhandle om medfinansieringen af de relevante hjælperordninger. Kommunerne og regionerne oplyser, atder kan være uenighed om dels antallet af overlappende timer og dels udgiften pr. time, som er grundlagetfor udgiftsfordelingen.Det er disse to problemstillinger, der har haft arbejdsgruppens primære fokus. Arbejdsgruppen har desudenanalyseret mulighederne for at løse problemstillinger vedr.:1. Fordeling af udgifter ved forskelligt kompetenceniveau hos hhv. hjælpere til respirationsbehandlingog hjælpere i BPA-ordninger2. Fordeling af udgifter ved ventetid på uddannelse af hjælperhold3. Fordeling af udgifter ved indlæggelseVed fælles hjælperordninger forstås i rapporten de situationer, hvor en borger har hjælp til respirationsbe-handling jf. sundhedsloven og har hjælp efter serviceloven i hjemmet, f.eks. BPA. Arbejdsgruppen har i enig-hed besluttet, at analysen ikke alene skal omfatte BPA, men også en række øvrige former for hjælp til voksneefter serviceloven, idet ca. 60 procent af borgerne, som får respirationsbehandling i hjemmet, får hjælp efterandre bestemmelser i serviceloven end bestemmelserne om BPA.Arbejdsgruppen har desuden i enighed besluttet at afgrænse analysen til at omfatte hjælperordninger tilvoksne, da de handicapkompenserende foranstaltninger til børn efter serviceloven, har et andet og brederesigte end individuel kompensation, herunder at kompensere forældrene for merudgifter ved forsørgelsen afbarnet i hjemmet og yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Herved bliver snitfladen til respirati-onsbehandling væsentligt anderledes for børneydelserne end for voksenydelserne.Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i oktober 2012 har udgivet rapportenKronisk Respirationsinsufficienssom følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter mv. – tilrettelæggelse af behandling(2012). Detforudsættes, at evt. administrative/organisatoriske løsninger, som er beskrevet i denne rapport implemente-res i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens specialeplan på området samt de faglige anbefalinger fraSundhedsstyrelsens arbejdsgruppe3.

Behandling af kronisk respirationsinsufficiens. Rapport fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, oktober 2012.

Side 7

Arbejdsgruppens overvejelser om organisering af pleje- og overvågningsopgaven tager bl.a. udgangspunkt i,at der er tale om en afgrænset gruppe af borgere med helt specielle behov. Det kan i et vist omfang tale for,at der overvejes særlige organiseringsformer specifikt gældende for denne gruppe af borgere.

1.2 Sammenfatning og konklusionDe to primære problemstillinger, som arbejdsgruppen har behandlet, vedrører 1) muligheden for, at borgerekan vælge hjælpere og arbejdsgiver for hjælperne bl.a. med henblik på at undgå, at borgere skal have tohjælperhold i hjemmet samtidig, og 2) uenighed mellem regioner og kommuner om fordeling af udgifter tilfælles hjælp.Arbejdsgruppen har indledningsvist konstateret, at det ikke er muligt at overføre myndighedsansvaret forrespirationsbehandling i hjemmet til kommunerne, dvs. ansvaret for udmåling af hjælp til respirationsbe-handling, da respirationsbehandling er lægeforbeholdt virksomhed, som kun læger må udføre, men som dekan delegere til andre at udføre jf. vejledning nr. 115 af 11/12/2009. Herudover er behandling af patientermed kronisk respirationsinsufficiens, herunder respirationsbehandlingen i hjemmet, af Sundhedsstyrelsenfastsat som en højt specialiseret funktion i sygehusvæsenet, som kun kan udføres af de enheder, som Sund-hedsstyrelsen har godkendt jf. Sundhedslovens § 208.Omvendt vurderer arbejdsgruppen, at myndighedsansvaret for hjælp efter serviceloven heller ikke hen-sigtsmæssigt kan flyttes til regionerne, da antallet af ordninger med både respirationshjælp og hjælp efterserviceloven er så lavt, at arbejdsgruppen vurderer, at volumen ikke vil være tilstrækkelig til, at regionernekan etablere den nødvendige rutine og faglige ekspertise til at varetage myndighedsansvaret på dette områ-de.Arbejdsgruppen har derfor i stedet vurderet muligheden for at samle varetagelsen af den kommunale og denregionale forsyningsopgave efter serviceloven og sundhedsloven. Det vil sige ansvaret for at yde den nød-vendige hjælp efter serviceloven evt. i form af tilskud til ansættelse af hjælpere og ansvaret for at ansættehjælpere eller firmaer, der skal udføre respirationsbehandling.Nedenfor beskrives derfor de løsningsmodeller, som har været drøftet i arbejdsgruppen. Uddybende beskri-velser af problemstillinger og løsningsmodeller fremgår af afsnit 5 og 6.En forudsætning for alle modellerne er, at regioner og kommuner samarbejder om borgeren/patienten, så-ledes at patienten oplever en samlet tilgang.Den model, der evt. skal implementeres i praksis, bør i fornødent omfang balancere hensyn til borge-ren/respirationspatienten i forhold til dennes behov og rettigheder, og til en sikring af kvaliteten af den yde-de hjælp og hensynet til muligheden for en omkostningseffektiv tilrettelæggelse af opgaven. Sidstnævntehensyn skal særligt ses i forhold til, at der er tale om et økonomisk omkostningstungt område.Der er samlet set tale om en målgruppe for respirationshjælp på ca. 500-600 borgere, hvoraf hovedpartenogså modtager hjælp efter serviceloven. De samlede regionale udgifter til respirationshjælp i hjemmet belø-

Side 8

ber sig til 800 mio. kr. årligt (2011-pl). Dertil kommer udgifter efter serviceloven til borgere med respirati-onshjælp. Der er imidlertid ikke data, som giver mulighed for at skønne de samlede udgifter til hjælp efterserviceloven til disse borgere.

1.2.1 Organisatoriske modellerArbejdsgruppen har beskrevet tre organisatoriske modeller. For alle tre modeller gælder følgende:Myndighedsansvar og tilsynRespirationscentret fastsætter behovet for respirationsbehandling og ordinerer arten og omfanget afrespirationsbehandlingen. Det betyder også, at respirationscenteret udmåler antal timer til respirations-behandling i hjemmet. Regionen har dermed myndighedsansvaret og det faglige ansvar for respirations-behandlingen. Respirationscentrenes læger er ansvarlige for at godkende, oplære og instruere de kon-krete personer, som skal udføre den lægeforbeholdte virksomhed. Det er tillige lægens ansvar at sikresig, at hjælperen, som skal udføre behandlingen, er i stand til at gøre det på en forsvarlig måde, og er istand til at vurdere komplikationer, samt hvornår der er behov for at tilkalde anden hjælp. Lægen kanafvise at delegere ansvaret for respirationsbehandlingen til en hjælper f.eks. såfremt hjælperen findesuegnet eller ikke kvalificeret. Det indebærer bl.a., at hvis de hjælpere, som borgeren ansætter efter §§95 og 96 også skal udføre respirationshjælp, forudsætter det, at de er godkendt hertil af respirationscen-trets læger. Respirationscentrene har desuden tilsynsforpligtelsen i forhold til den faglige kvalitet af re-spirationsbehandlingen i hjemmet.Kommunen udmåler hjælp efter serviceloven efter en individuel og konkret vurdering, dvs. kommunenhar myndighedsansvaret i forhold til hjælp efter serviceloven.Kommunen har tilsynsforpligtelsen i forhold til, at borgeren får den hjælp, han/hun er visiteret til efterserviceloven.



Det er for alle tre modeller en væsentlig forudsætning, at de administrative/organisatoriske ændringer im-plementeres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens specialeplan på området samt de faglige anbefa-linger fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe4.

Model A. Kommunemodellen1. Forsyningsopgaven

Behandling af kronisk respirationsinsufficiens. Rapport fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, oktober 2012.

Side 9

For så vidt angår borgere, der får hjælp efter servicelovens §§ 83 og 85, får kommunen efter model Aansvaret for at levere personaleressourcer både til respirationshjælp og hjælp efter servicelovens §§83 og 85. Ordination af respirationshjælp, herunder udmåling af timer til respirationshjælp sker fort-sat på respirationscenteret.For så vidt angår borgere, der får hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96 får kommunen ansvaret for,at der udmåles tilskud til, at borgeren selv kan ansætte hjælpere, som også kan varetage respirati-onsbehandlingen. Hjælperne skal oplæres og godkendes af respirationscenteret. Det betyder, at imodel A har kommunen forsyningsopgaven og kommunen får pligt til at levere respirationshjælp påsamme måde, som hjælpen efter serviceloven leveres. Det vil sige, at hvis borgeren får hjælp efter§§ 83 eller 85, skal kommunen sørge for, at hjælperne (den kommunale leverandør eller firmaet) og-så kan varetage respirationsbehandlingen. Hvis borgeren får hjælp efter §§ 95 eller 96, skal kommu-nen også udmåle tilskud til hjælp til respirationsbehandling i henhold til respirationscenterets ordi-nation. Det understreges, at det fortsat er respirationscenteret, der vurderer hjælpernes kvalifikati-oner i forhold til respirationsbehandlingen.Hvis borgeren får hjælp efter §§ 95 eller 96 er det borgeren (eller det firma/forening, der varetagerarbejdsgiveransvaret), der har ansvaret for at sikre, at der er hjælpere til rådighed, der kan leve op tilde fastsatte kvalifikationer, herunder vikardækning ved sygdom osv. Dette dog under hensyn til, atder skal være det tilstrækkelige antal hjælpere, der er oplært og som kan godkendes af respirations-centeret. Hvis borgeren får hjælp efter §§ 83 eller 85 er det kommunen, der har ansvaret for at sikre,at der er hjælpere til rådighed, der kan leve op til de fastsatte kvalifikationer, herunder vikardækningved, sygdom osv. Dette dog igen under hensyn til, at der skal være det tilstrækkelige antal hjælpere,der er oplært og som kan godkendes af respirationscenteret.2. Frit valgI henhold til reglerne efter serviceloven vil borgere, der modtager hjælp efter §§ 95 og 96 have mu-lighed for selv at være arbejdsgiver for hjælperne eller overdrage arbejdsgiveransvaret for hjælpernetil et firma eller en forening.Efter servicelovens § 91 skal Kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efterservicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp samt madservice kan vælge mellem flere leveran-dører. Kommunalbestyrelsen kan vælge, om pligten opfyldes ved at indgå kontrakt med 2 eller flereleverandører, der kan varetage hjælpen efter § 83 og respirationshjælpen eller ved at tilbyde densamlede hjælp efter reglerne om fritvalgsbevis, der giver modtageren af hjælp efter § 83 adgang tilselv at indgå en aftale med en CVR-registreret virksomhed om hjælpens udførelse. Det vil dog forud-sætte, at der er kvalificerede udbydere i denne ydelseskategori.For borgere med hjælp efter § 85 er der ikke frit valg.

Side 10

Hjælpere, som ansættes til respirationsbehandling, skal være godkendt af respirationscentret.3. MyndighedsansvarKommunens ansvar for leveringen af den samlede hjælp/udmåling af tilskud, tager udgangspunkt ihhv. kommunens udmåling af hjælp efter serviceloven og respirationscentrets udmåling af hjælp tilrespirationsbehandling, dvs. visitationsansvaret (myndighedsansvaret) for respirationshjælp vil fort-sat påhvile regionen.4. FinansieringsansvarRegionen medfinansierer de samlede udgifter, jf. at myndighedsansvar for respirationsbehandling,herunder vurdering af behov for respirationsbehandling, fortsat er regionens. Det er op til kommu-nen og region at fastsætte en fordeling til finansiering. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal dertages udgangspunkt i en centralt fastsat fordelingsnøgle, som fordeler den samlede udgift procent-mæssigt5.

Model B. Regionsmodellen1.ForsyningsopgaveFor så vidt angår borgere med hjælp efter servicelovens §§ 83 og 85 gælder, at regionen får ansvaretfor enten selv at ansætte hjælpere eller at entrere med private firmaer, som både varetager respira-tionsbehandlingen og opgaver efter §§ 83 og 85.For så vidt angår borgere, der har hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96 gælder, at regionen har an-svaret for, at der udmåles tilskud til borgeren til ansættelse af hjælpere til såvel respirationsbehand-ling som opgaverne efter §§ 95 og 96.I model B har regionen dermed forsyningsopgaven.2.Frit valgI henhold til reglerne efter serviceloven vil borgere, der modtager hjælp efter §§ 95 og 96, have mu-lighed for at selv at være arbejdsgiver for hjælperne både efter sundhedsloven og serviceloven elleroverdrage arbejdsgiveransvaret for hjælperne både efter sundhedsloven og serviceloven til et firmaeller en forening. Regionen har pligt til at udmåle det samlede tilskud, hvis borgeren af kommunen

Den gældende vejledning foreslår, at kommuner og regioner deler udgiften til overlappende timer med 50-50 pct. Dette forslagindebærer, at det ikke alene er de overlappende timer, der deles, men i stedet de samlede timer og dermed den samlede udgift tilborgerens hjælperordninger både i henhold til serviceloven og sundhedsloven.

Side 11

er visiteret til hjælp efter §§ 95 eller 96 i serviceloven.For borgere med hjælp efter § 83 vil regionen være forpligtet til at tilbyde mindst to forskellige leve-randører, der kan varetage både hjælpen efter § 83 og respirationshjælpen.For borgere med hjælp efter § 85 er der ikke frit valg.Hjælpere, som ansættes til respirationsbehandling, skal være godkendt af respirationscentret.3.MyndighedsansvarRegionens ansvar for ansættelsen af den samlede hjælp tager udgangspunkt i hhv. kommunens ud-måling af hjælp efter serviceloven og respirationscentrets udmåling af hjælp til respirationsbehand-ling, dvs. visitationsansvaret (myndighedsansvaret) i forhold til serviceloven påhviler fortsat kommu-nen.4.FinansieringsansvarKommunen medfinansierer de samlede udgifter jf. at myndighedsansvaret for hjælp efter servicelo-ven, herunder udmåling af hjælpen fortsat er kommunens. Det er op til kommunen og region at fast-sætte en fordeling til finansiering. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal der tages udgangspunkt ien centralt fastsat fordelingsnøgle, som enten fordeler den samlede udgift procentmæssigt6, eller viaen finansieringsmodel, hvor kommunen betaler en fast pris pr. visiteret time efter serviceloven tilregionen.

Model C. Valgfrihed inden for regionenModel C indebærer, at kommunerne og regionerne forpligtes til at udarbejde en samarbejdsmodelinden for regionen. Aftalen inden for en region skal i hovedtræk være ens for alle kommuner, idetder dog kan være nogle elementer i en aftale, som varierer efter lokale forhold.1. ForsyningsopgaveKommunen har forsyningsopgaven for hjælp efter serviceloven. Regionen har forsyningsopgaven forrespirationsbehandling efter sundhedsloven.Forsyningsopgaven i model C svarer således til gældende ret, som beskrevet i afsnit 2.

Den gældende vejledning foreslår, at kommuner og regioner deler udgiften til overlappende timer med 50-50 pct. Det nye forslagindebærer, at det ikke alene er de overlappende timer, der deles, men i stedet de samlede timer og dermed den samlede udgift tilborgeren.

Side 12

2. Frit valgBorgeren har ikke en lovfæstet ret til at få respirationshjælpen leveret på samme måde, som hjæl-pen efter serviceloven leveres. Det svarer til gældende ret, jf. beskrivelsen i afsnit 2.I model C skal kommuner og regioner aftale en model, derunderstøtter, at borgere med et frit valgefter serviceloven har samme mulighed for at vælge hjælpere til respirationsbehandling, som borge-ren har i forbindelse med den hjælp, borgeren modtager efter servicelovens §§ 83, 95 eller 96, og atborgeren ikke får to hjælperhold i hjemmet samtidig.Hjælpere, som ansættes til respirationsbehandling, skal være godkendt af respirationscentret.3. MyndighedsansvarRegionen har myndighedsansvaret for respirationsbehandling i hjemmet, idet respirationscentretfastsætter behovet for respirationsbehandling og ordinerer arten og omfanget af respirationsbe-handlingen. Kommunen har myndighedsansvaret for hjælp efter serviceloven, idet kommunen ud-måler hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 og 96 efter en individuel og konkret vurdering.Myndighedsansvaret i model C er således uændret i forhold til gældende ret, som er beskrevet i af-snit 2.4. FinansieringsansvarSamarbejdsaftalen, som alle kommunerne inden for en region indgår med regionen, skal indeholdeet generelt princip for udgiftsfordeling mellem region og kommune, således at der ikke aftales kon-kret fra sag til sag, men i stedet anvendes en generel aftale for fordeling af udgifter.Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal der tages udgangspunkt i en centralt fastsat fordelingsnøg-le, som enten fordeler den samlede udgift procentmæssigt7, eller via en finansieringsmodel, hvorkommunen betaler en fast timepris pr. visiteret time efter serviceloven til regionen eller regionenbetaler en fast timepris pr. ordineret respirationstime til kommunen, jf. afsnit 5.2.

1.2.2 Fordele og ulemper ved de tre organisatoriske modellerI det følgende opridses de væsentligste fordele og ulemper ved modellerne. Fordele og ulemper er beskrevetnærmere i afsnit 6.Model A og B er kendetegnet ved, at forsyningsopgaven for enten respirationshjælpen eller hjælpen efterserviceloven flyttes fra en myndighed til en anden. Både model A og B kræver dermed lovændringer og in-debærer store ændringer på området og nye opgaver for enten kommuner (model A) eller regioner (model

Side 13

B). Model C vil ligeledes kræve lovændring med henblik på at pålægge regioner og kommuner at indgå afta-ler for de fælles ordninger.Model A og B kan ifølge Danske Regioner medføre merudgifter, idet regionerne i dag har mulighed for atudbyde opgaven og dermed opnå stordriftsfordele. Disse stordriftsfordele kan ifølge Danske Regioner ikkepå samme måde realiseres, når borgeren har frit valg og dermed mulighed for at få et kontant tilskud og selvvælge hjælpere. Det bemærkes dog, at der i dag kun er en enkelt region, som har valgt at udbyde opgavenmed varetagelse af respirationshjælp til borgere med BPA. Det bemærkes desuden, at regionerne efter gæl-dende regler, skal respektere borgernes valgmuligheder efter serviceloven, når der skal iværksættes fællesordninger, og at borgere med ret til BPA derfor har mulighed for at vælge hjælpere til hjælp efter servicelo-ven, som ikke er ansat i de bureauer, der er indgået aftale med i medfør af et udbud.Model C er kendetegnet ved, at regioner og kommuner, der har velfungerende løsninger i forhold til fælleshjælperordninger, kan bibeholde deres samarbejde. Yderligere får kommuner og regioner, der har vanskeli-gere ved at nå til enighed, retningslinjer der kan sikre en hensigtsmæssig opgavevaretagelse på tværs af sek-torerne. Dermed kan der udarbejdes modeller, der tager højde for relevante lokale forhold. Den primæreulempe ved model C er, at borgeren fortsat ikke har en lovfæstet ret til at vælge respirationshjælpere påsamme måde, som de i dag kan vælge hjælpere efter serviceloven. Kommuner og regioner skal dog i model Cindgå aftale, som understøtter, at borgere med et frit valg efter serviceloven har samme mulighed for atvælge hjælpere til respirationsbehandling, som borgeren har i forbindelse med den hjælp, borgeren modta-ger efter serviceloven.

1.2.3 Supplerende løsningsforslagArbejdsgruppen har desuden analyseret tre yderligere problemstillinger.1. Fordeling af udgifter ved forskelligt kompetenceniveau hos hhv. hjælpere til respirationsbehandlingog hjælpere i BPA-ordninger2. Fordeling af udgifter ved ventetid på uddannelse af hjælperhold3. Fordeling af udgifter ved indlæggelse

Arbejdsgruppen har opstillet følgende løsningsmuligheder, som er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.:Ad. 1. Aflønning på baggrund af højeste kompetencekravAd 2. Fast finansieringsfordeling ved ventetid på uddannelse af hjælperholdAd 3. Fast finansieringsfordeling ved indlæggelseDe tre løsningsmuligheder kan supplere alle tre ovenstående modeller.

Side 14

2. Lovgivning om hjælperordningerI det følgende beskrives kort hjælp efter sundhedsloven og hjælp, som kan modtages efter serviceloven ikombination med hjælp efter sundhedsloven. En uddybende beskrivelse fremgår af bilag C.

2.1 RespirationsbehandlingRespirationsbehandling, herunder diagnostik, efterbehandling og behandling i hjemmet er i henhold tilSundhedsstyrelsens specialeplan en højt specialiseret sygehusfunktion, som efter Sundhedsstyrelsens god-kendelse, varetages af respirationscentrene på henholdsvis Glostrup Hospital (Respirationscenter Øst), AUHÅrhus Sygehus (Respirationscenter Vest) og Odense Universitetshospital (i formaliseret samarbejde medRespirationscenter Vest eller Øst) i medfør af sundhedslovens § 208.Behandlingen ved hjælpere i eget hjem er en fortsættelse af den højtspecialiserede sygehusbehandling. Deter således de ansvarlige læger på centrene, der har det sundhedsfaglige ansvar for behandlingen. Behandlin-gen er lægeforbeholdt virksomhed som lægerne kan delegere til hjælperne (medhjælp). Det sundhedsfagligeansvar ved brug af medhjælp omfatter godkendelse og instruktion af og tilsyn med respirationshjælperne.Det er respirationscentrenes læger, der skal sikre, at hjælperne har de fornødne kvalifikationer, herundersikre at de er oplært. Respirationscentrenes læger skal også vurdere patientens behov for respirationsbe-handling, herunder omfanget af timer, ligesom det er respirationscentrenes ansvar at sørge for hjælpernesoplæring. Det betyder blandt andet, at de ansvarlige læger på et respirationscenter kan beslutte, at en per-son ikke er egnet til at varetage respirationsbehandlingen og dermed ikke kan varetage funktionen.

2.2 Hjælp efter servicelovenBorgere, som er i respirationsbehandling i hjemmet, vil ofte også modtage hjælp efter serviceloven. Borger-ne vil typisk modtage hjælp efter en eller flere af de fire følgende paragraffer i serviceloven.§ 83: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp)§ 85: Socialpædagogisk bistand§ 95: Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp over 20 timer om ugen§ 96: Borgerstyret personlig assistance

Den hjælp, som kan modtages efter serviceloven i kombination med hjælp efter sundhedsloven, beskrives ioverordnede linjer i det følgende med den største ordning først.§ 96: Borgerstyret personlig assistance

Side 15

Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Borgere indenfor målgruppen, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, dertager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgernes ønsker og behov,så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller etablere et selvstændigt liv.Målgruppen for BPA er borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har etbehov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse, forat kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet. Det vilnormalt sige personer, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige aktiviteter someksempelvis lave mad, læse, tage bad, skrive mv., og som har et omfattende behov for pleje, overvågning,ledsagelse eller praktisk bistand.Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsle-der for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne,medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om,at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejds-giver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelseog afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed isamråd med den pågældende.Ifølge data fra regionerne har ca. 200 borgere en BPA-ordning og modtager samtidig hjælp til respirations-behandling. Det svarer til ca. 3 pct. af det samlede antal borgere med respirationshjælp i hjemmet.§ 95: Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp over 20 timer om ugenServicelovens § 95, stk. 2 giver borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, derhar behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet imere end 20 timer ugentligt, mulighed for at vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den på-gældende selv antager. Det er i lighed med i BPA-ordningen en betingelse, at borgeren kan fungere somarbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver forhjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virk-somhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der heref-ter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål omansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den privatevirksomhed i samråd med den pågældende.Ifølge data fra regionerne modtager ca. 30 borgere et kontant tilskud efter reglerne i servicelovens § 95 ogmodtager samtidig hjælp til respirationsbehandling. Det svarer til ca. 5 pct. af det samlede antal borgeremed respirationshjælp i hjemmet.§ 83: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp)Kommunen skal efter servicelovens § 83 tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendigepraktiske opgaver i hjemmet og madservice, til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat

Side 16

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kom-munen har det overordnede ansvar for denne hjælp.

§ 85: Socialpædagogisk bistandSocialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, ydes til personer, der på grund af betydelig nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Socialpædagogisk bistand kanbl.a. bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, således at borgeren kan leve et liv på egne præmisser.Ifølge data fra regionerne modtager ca. 80 borgere hjælp efter servicelovens §§ 83 eller 85 samtidig med, atde modtager hjælp til respirationsbehandling. Det svarer til ca. 15 pct. af det samlede antal borgere medrespirationshjælp i hjemmet.

3. Udmåling af timer til hjælpI det følgende beskrives grundlaget for hhv. udmåling af hjælp til respirationsbehandling efter sundhedslo-ven og udmåling af hjælp efter serviceloven. Det skal i den forbindelse nævnes, at hjælp efter servicelovenskal udmåles uafhængigt af den hjælp, som er fastsat i sundhedsloven og omvendt8. Det indebærer, at denkommunale udmåling af hjælp ikke skal udregnes subsidiært i forhold til den regionale hjælp.

3.1 Udmåling af timer til hjælp til respirationsbehandlingUdmåling af, hvor mange timer borgeren har behov for hjælp til respirationsbehandling, foretages af et afrespirationscentrene, som varetager højt specialiseret sygehusbehandling for kronisk respirationsinsuffici-ens.

3.2 Udmåling af timer til hjælp efter servicelovenUdmålingen af, hvor meget hjælp efter serviceloven borgeren har behov for til f.eks. personlig og praktiskhjælp i hjemmet, socialpædagogisk bistand eller BPA, foretages af kommunen.Vurderingen skal foretages på baggrund af en konkret, individuel helhedsvurdering af borgerens samledebehov for hjælp.Visitationen til hjælp efter serviceloven skal i hvert enkelt tilfælde tage udgangspunkt i formålet med denhjælp, som kommunen vil iværksætte. Herudover skal kommunen også i sin udmåling inddrage det overord-

Dom afsagt af Vestre Landsret den 1. juni 2001 i sag anlagt af Dronninglund Kommune mod Nordjyllands Amt.

Side 17

nede formål med hjælp efter serviceloven, jf. lovens § 1. Dette formål er at fremme den enkeltes mulighedfor at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.Hjælpen efter serviceloven bygger på den enkelte borgers ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrette-lægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.For så vidt angår §§ 95 og 96, hvor der udbetales et kontant tilskud til ansættelse af hjælpen, udmåles der etantal timers hjælp, som borgeren herefter er berettiget til at modtage et kontant tilskud til dækning af.

3.3 Regler for beregning af tilskuddets størrelseKommunen skal, jf. bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA efter serviceloven, beregne og fastsætteet kontant tilskud til ansættelse af hjælpere i en BPA-ordning. I en bekendtgørelse om udmåling af tilskudefter §§ 95 og 96 er det fastsat, at kommunen skal tage højde for en række elementer i udmålingen af detkontante tilskud, herunder løn, tillæg og arbejdsmarkedspension. Desuden fremgår det, at kommunen skaldække en række omkostninger efter regning (forsikringer, løn under sygdom samt omkostninger forbundetmed overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen mv.), og at kommunen skal udmåle et tilskud til varetagelse afarbejdsgiveropgaven, herunder f.eks. ansættelses- og afskedigelsesprocedure i forhold til hjælpere og løn-administration, hvis borgeren ønsker at overføre sit tilskud til en forening eller et firma. Udmålingsreglerneer nærmere beskrevet i vejledning om BPA.Afregning til leverandøren for hjælp efter § 83 afhænger af, hvilken model kommunalbestyrelsen har valgt.Ved udbud fastsættes prisen af markedet. Anvendes godkendelsesmodellen, hvor prisen fastsættes udenkonkurrence, skal afregningen ske på grundlag af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger vedlevering af tilsvarende ydelse. Reglerne for beregning af fritvalgsbevisets værdi er fastsat i en bekendtgørel-se. Udgangspunktet er, at fritvalgsbevisets værdi skal afspejle kommunens omkostninger på området.Der er ikke fastsat regler om fastsættelse af priser på hjælp efter § 85.Der er ikke fastsat særlige regler om aflønning af hjælpere, der udfører respirationsbehandling.

4. Om eksisterende fælles hjælperordninger4.1 Antallet af fælles hjælperordningerIfølge regionernes opgørelse i slutningen af 2011/begyndelsen af 2012 har ca. 540 patienter på landsplanhjælp til respirationsbehandling i hjemmet, jf. bilag D. Heraf har ca. 480 patienter også en kommunal ordningmed hjælp efter serviceloven.Af dette bilag fremgår dels regionale respirationsordninger, hvor der ikke er overlap med kommunale ord-ninger med hjælp efter serviceloven, dels regionale respirationsordninger, hvor der samtidig er bevilget

Side 18

kommunal hjælp, og hvor regionen og kommunen derfor træffer aftale om samfinansiering. I en række til-fælde har det dog været vanskeligt for region og kommune at blive enige herom.Respirationspatienternes kommunale ordninger med hjælp efter serviceloven er opgjort ved hjælp af deoplysninger, som regionerne har haft til rådighed og er forbundet med nogen usikkerhed.Omfanget af hjælperordninger er nærmere beskrevet i bilag D.

4.2 Eksempler på eksisterende hjælperordningerDe enkelte regioner og kommuner rundt om i landet har i dag løst problematikken med fælles hjælperord-ninger på forskellig vis. På nuværende tidspunkt er den mest udbredte model for fælles hjælperordninger enmodel, hvor kommunen dækker udgiften til den samlede hjælp over for borgeren, det vil sige, at kommunenyder hjælperordninger efter serviceloven, og samtidig forestår de praktiske opgaver ift. respirationshjælpen.Regionen refunderer kommunens udgifter i forhold til respirationshjælpen og medfinansierer udgiften foroverlappende timer.

Boks 2. Fælles hjælperordning ydes af kommunen – regionen medfinansiererKommunen yder hjælperordninger efter serviceloven, og varetager også det praktiske i forbindelse medrespirationshjælpen i hjemmet. Regionen medfinansierer hjælpen i overlappende timer. For så vidt angårborgere, der modtager BPA, anvendes denne model i alle regioner bortset fra Region Hovedstaden. For såvidt angår borgere, der modtager hjemmehjælp eller socialpædagogisk bistand, anvendes modellen i Regi-on Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.Modellen er kendetegnet vedKommunen udmåler hjælp efter serviceloven.Respirationscentret udmåler hjælp til respirationsbehandling efter sundhedsloven.Kommunen yder hjælp enten som et kontant tilskud til borgeren til ansættelse af hjælpere, sombåde kan varetage hjælpen efter serviceloven og hjælp til respirationsbehandling eller ved at sikre,at hjælpen ydes af hjemmehjælpen el.lign., der så også yder hjælp til respirationsbehandling.Regionen og kommunen finansierer hver 50 pct. af udgifterne til overlappende hjælpertimer.Regionen finansierer hele udgiften til hjælp til respirationsbehandling i timer, hvor der ikke samtidigydes hjælp efter serviceloven, og kommunen finansierer hele udgiften til hjælp efter serviceloven itimer, hvor der ikke samtidig ydes hjælp til respirationsbehandling.



Side 19

Boks 3. Fælles hjælperordninger ydes af regionen – kommunen medfinansiererI Region Hovedstaden sikrer regionen ansættelsen af den samlede hjælp i de tilfælde, hvor respirationsbe-handlingen er kombineret med en BPA-ordning, og kommunen medfinansierer den fælles hjælp. I RegionSjælland sikrer regionen den samlede hjælp i alle tilfælde, hvor respirationsbehandlingen er kombineretmed hjemmehjælp, og kommunen medfinansierer den fælles hjælp.Modellen er kendetegnet ved:Kommunen udmåler hjælp efter serviceloven.Respirationscentret udmåler hjælp til respirationsbehandling efter sundhedsloven.Regionen og kommunen finansierer hver 50 pct. af udgifterne til overlappende hjælpertimer.Regionen har leverandøraftale med en eller flere private virksomheder, som varetager opgavenmed hjælp til respirationsbehandling i hjemmet for regionen og som borgere med BPA-hjælp kanbruge som arbejdsgivere for deres hjælpere, der udfører hjælpen efter serviceloven. Firmaerne kandesuden levere hjælp efter servicelovens §§ 83 og 85, hvis borgeren er visiteret hertil.Regionen finansierer hele udgiften til hjælp til respirationsbehandling i timer, hvor der ikke samtidigydes hjælp efter serviceloven, og kommunen finansierer hele udgiften til hjælp efter serviceloven itimer, hvor der ikke samtidig ydes hjælp til respirationsbehandling.



Samarbejdsmodellen, som anvendes i Region Sjælland er nærmere beskrevet i bilag E.

4.3 Problemstillinger i forbindelse med eksisterende fælles hjælperordninger4.3.1 Valg af hjælperSom beskrevet i afsnit 2.2 har borgerne efter servicelovens §§ 95 og 96 ret til selv at vælge hjælpere og væl-ge mellem selv at varetage arbejdsgiveransvaret for deres hjælpere eller overdrage det til en nærtståendeperson, forening eller virksomhed. Desuden har kommunen efter servicelovens § 91 pligt til at skabe grund-lag for, at modtager af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører, enten ved selv at indgåkontrakt eller ved at tilbyde et fritvalgs bevis.. Der er ikke en ret efter sundhedsloven til at vælge behandlere,herunder hjælp til respirationsbehandling.Region Hovedstaden har indgået aftale med tre leverandører (såkaldte hjælperbureauer), som har arbejdsgi-veransvaret for de hjælpere, der varetager respirationsbehandling i hjemmet. Region Hovedstaden ønsker,at disse bureauer i videst muligt omfang også varetager arbejdsgiveransvaret for hjælp efter serviceloven ide tilfælde, hvor borgeren samtidig har BPA. Dermed forudsættes, at borgeren også ønsker at anvende et afde bureauer, som regionen har indgået aftale med. Det er Region Hovedstadens erfaring, at hjælperordnin-

Side 20

gerne fra bureauerne, som regionen har indgået aftale med, er velfungerende for ”nye” patienter, som ikkehar haft hjælp efter den sociale lovgivning i hjemmet, før respirationsbehandling blev aktuel. Borgerne erselv med til at udvælge de hjælpere, der ansættes af de udvalgte bureauer ved udarbejdelse af hjælperprofi-ler og i forbindelse med samtaler med hjælperne forud for ansættelse. Nogle patienter som f.eks. patienter,der har haft BPA, før de kom i respirationsbehandling, kan have andre ønsker til arbejdsgiver for deres BPA-hjælpere end et af de hjælperbureauer, som regionen har indgået aftale med.Hvis der ikke kan opnås enighed om en fælles ordning fx hvis borgeren ønsker at varetage arbejdsgiveran-svaret selv og ikke ønsker at ansætte hjælpere, der også er ansat af de leverandører, som regionen har ind-gået aftale med, eller hvis borgeren ønsker at bruge en leverandør, som regionen ikke har aftale med, skalhjælpen i stedet leveres af to hjælperhold. Disse to hjælperhold vil være til stede i hjemmet samtidig påtidspunkter, hvor hjælpen ville kunne varetages af én person. De to hjælperhold finansieres henholdsvis afregionen og kommunen.Handicaporganisationerne har fremført, at borgerne ikke er tilfredse med, enten at skulle benytte en af deleverandører, som regionen har indgået aftale med eller være nødsaget til at have to hjælperhold i hjemmetpå samme tid.Til dette bemærkes det dog, at Region Hovedstaden har oplyst, at der i dag ikke er eksempler på en uhen-sigtsmæssig dobbeltbemanding. Regionen har i den forbindelse oplyst, at 67 patienter med BPA har fælleshjælper fra et af de bureauer, som regionen har indgået rammeaftale med, og at der p.t. er 20 patienter medBPA-ordning, som får den samlede hjælp på anden måde, dvs. som ikke har hjælpere fra et bureau inden forregionens rammeaftale9.

4.3.2 Fordeling af udgifterFlere af arbejdsgruppens medlemmer fra regioner og kommuner har anført, at det bliver stadig vanskeligereat opnå enighed mellem regioner og kommuner om fordelingen af udgifter til overlappende hjælperordnin-ger. Udgangspunktet for fordelingen er det antal timer, som er udmålt efter hhv. sundhedsloven og service-loven. Det er imidlertid regionernes opfattelse, at kommunerne i mange tilfælde udmåler for få timer tilhjælp efter serviceloven, mens kommunerne ikke mener, der er grundlag for denne opfattelse. Der kan såle-des være uenighed om grundlaget for fordelingen af udgifter til overlappende timer.Der kan desuden være uenighed om det udgiftsniveau, der skal fordeles, idet arbejdsgiverne for hjælpereefter serviceloven og arbejdsgiverne for hjælpere efter sundhedsloven kan have ansat hjælperne på forskel-lige vilkår, herunder forskellig løn.I forbindelse med fordeling af udgifter kan der desuden være uenighed på særlige områder, jf. nedenfor.

Oplyst af Region Hovedstaden den 14. august 2013.

Side 21

KompetenceniveauDer kan være forskel på, hvilket kompetenceniveau der er nødvendigt for at varetage hhv. respirationsbe-handling og hjælperopgaver efter serviceloven, hvilket kan give anledning til uenighed om fordeling af udgif-ter til fælles hjælper.Ventetid på uddannelse af hjælperholdDet kan i nogle tilfælde i nogle regioner tage lang tid at få uddannet et hjælperteam, når permanent respira-tionsbehandling iværksættes af respirationscentret. Det kan desuden tage lang tid at få uddannet nyt perso-nale, når der sker udskiftning i hjælperholdet. I tiden indtil hjælperholdet er uddannet anvendes i nogle regi-oner i stedet vikarbureauer, hvilket øger udgifterne til aflønning, og der kan opstå uenighed om fordelingenaf finansieringen i den forbindelse.IndlæggelseDer kan være uenighed mellem region og kommune mht. finansieringen af hjælpere, som fortsat varetagerhjælperopgaver, når en borger er indlagt på et sygehus.Uklarhed med hensyn til lovgivning vedr. rejserRegioner og kommuner har i forbindelse med udvalgsarbejdet anført, at reglerne i forbindelse med at borge-re med respirationshjælp i hjemmet ønsker at rejse, kan være uklare. Der er dels spørgsmål, om finansie-ringsansvar for hjælperne, dels spørgsmål vedr. ansvar, hvis en patient ønsker at rejse med en enkelt hjæl-per, og det indebærer, at de faglige anbefalinger for overvågningen ikke kan overholdes. Ministeriet forSundhed og Forebyggelse har beskrevet reglerne nærmere i et notat, som er vedlagt som bilag G til dennerapport.

5. Løsningsmodeller og supplerende løsningsmulighederI dette afsnit gennemgås forskellige løsninger på problemstillingerne vedr. hjælp til respirationsbehandlingefter sundhedsloven, som ydes samtidig med hjælp efter serviceloven.Løsningsmodellerne omfatter de bestemmelser i serviceloven, som er beskrevet i afsnit 2.2 (servicelovens §§83, 85, 95 og 96 ).Ved valg af løsningsmodel skal der tages hensyn til dels borgeren, dels de administrative byrder og dels deøkonomiske konsekvenser ved modellen.I forhold til borgeren skal der bl.a. tages hensyn til, at modellen så vidt mulig kan medvirke til at skabe størstmulig fleksibilitet og selvbestemmelse hos borgeren samtidig med, at den sikrer høj sikkerhed og kvalitet ibehandlingen. Det er væsentligt, at borgerens mulighed for at leve et selvstændigt liv respekteres, at der ersammenhæng i hjælpen, og at borgerne så vidt muligt har mulighed for at vælge hjælpere og vælge mellemselv at være arbejdsgiver for hjælpere eller overlade arbejdsgiveransvaret til andre.I forhold til de administrative byrder skal det vurderes, hvordan tilrettelæggelsen og koordineringen af fælleshjælperordninger, herunder udmåling af ydelsernes omfang kan ske mest simpelt. En løsningsmodel bør

Side 22

minimere risikoen for tvister mellem myndighederne om finansiering af hjælp til respirationsbehandling oghjælp efter serviceloven.Det skal understreges, at ændringer vedr. den faglige oplæring mv. af hjælpere, som besluttes på baggrundaf anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. organisering og tilrettelæggelse af behandling afkronisk respirationsinsufficiens, implementeres uafhængigt af valg af model for organisering af respirations-behandling i hjemmet, idet ingen af modellerne indebærer ændringer ift. det lægelige ansvar for behandlin-gen og dermed heller ikke for respirationscentrenes ansvar for oplæring, instruktion, faglig vejledning, tilsynmv.

5.1 Organisatoriske løsningsmodellerI det følgende gennemgås tre organisatoriske løsningsmodeller.Det er i alle tre modeller en væsentlig forudsætning, at de administrative/organisatoriske ændringer imple-menteres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens specialeplan på området samt de faglige anbefalin-ger fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe10.

5.1.1 Model A - Kommunen har forsyningsopgavenDe overordnede karakteristika er:1. Kommunen har den samlede forsyningsopgave for hjælp i hjemmet, dvs.For så vidt angår borgere, der får hjælp efter servicelovens §§ 83 og 85, får kommunen ansvaret for atlevere både respirationshjælp og hjælp efter servicelovens §§ 83 og 85.For så vidt angår borgere, der får hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96, får kommunen ansvaret for, atder udmåles tilskud til, at borgeren selv kan ansætte BPA, som også kan varetage respirationsbehandlin-gen eller overdrage arbejdsgiveransvaret til en nærtstående person, forening eller virksomhed som i §§95 og 96 i serviceloven.2. Respirationscentret ordinerer art og omfang af respirationsbehandlingen inklusiv krav til kvalifikationermv. og udmåler herunder også timer til respirationsbehandling i hjemmet, dvs. regionen har myndig-hedsansvaret i forhold til respirationsbehandlingen, oplæring, tilsyn mv. Hjælperne skal godkendes af re-spirationscentret.3. Kommunen udmåler hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 og 96, og på baggrund af respirationscente-rets ordination af timer til respirationshjælp udmåler kommunen ligeledes tilskud til hjælpere, der kan

Behandling af kronisk respirationsinsufficiens. Rapport fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, oktober 2012.

Side 23

udføre respirationshjælp eller sikrer, at respirationshjælpen leveres af den leverandør, der leverer bor-gerens hjælp efter §§ 83 og 85.

Model A kan konstrueres således, at den omfatter alle personer, der modtager respirationsbehandling ogikke alene personer, der både får hjælp efter serviceloven og respirationsbehandling. Dermed skal regioner-ne ikke ansætte hjælpere til de relativt få borgere, der ikke får hjælp efter serviceloven.Ansættelse og finansiering af hjælpereKommunen har ansvaret for, at der ansættes hjælp til både respirationsbehandling og hjælp efter servicelo-ven. Dette omfatter også de timer, hvor der ikke ydes overlappende hjælp efter serviceloven. Borgere, derogså modtager BPA, vil fortsat kunne vælge mellem selv at være arbejdsgiver for hjælperne eller overdragearbejdsgiveransvaret til andre, jf. nedenfor.Kommunen skal fortsat udmåle timer til hjælp efter serviceloven uafhængigt af, om borgeren også har timerudmålt til hjælp til respirationsbehandling efter sundhedsloven. Det samlede antal timer til hjælp, som bor-geren bevilges, udgøres af omfanget af timer, hvor én person kan yde hjælp til respirationsbehandling oghjælp efter serviceloven samtidig samt evt. øvrige timer, hvor der kun er behov for én af de to typer hjælp,og timer, hvor der er et fagligt begrundet behov for to hjælpere på samme tid.Kommunen har ansvaret og tilsynsforpligtelsen i forhold til, at borgeren får den hjælp, han/hun er visiterettil efter serviceloven. Hjælp efter serviceloven ydes således uændret i forhold til i dag, dvs. efter principper-ne beskrevet i bilag C.Det er op til den enkelte kommune og region at fastsætte en fordeling til finansiering. Såfremt dette ikke kanlade sig gøre, skal der tages udgangspunkt i en centralt fastsat fordelingsnøgle, som enten fordeler den sam-lede udgift procentmæssigt11, eller via en finansieringsmodel, hvor regionen betaler en fast timepris pr. ordi-neret respirationstime til kommunen. jf. afsnit 5.212.Respirationscentrets ansvar for behandling og kommunens ansvar for hjælp efter servicelovenDet faglige ansvar for respirationsbehandling i model A er uændret i forhold til i dag, jf. beskrivelsen i afsnit3.1. Respirationsbehandling er højt specialiseret sygehusbehandling og vil også i model A fortsat skulle vare-tages under ansvar af en læge på et respirationscenter.

Reglerne om handle- og betalingskommune og refusion mellem kommuner skal iagttages, hvis der skal udarbejdes et lovforslag,hvor forsyningsopgaven ligger hos kommunerne og hvor regionerne alene betaler en takst eller andel af udgifterne til respirations-behandling. Model A kan derfor medføre behov for særlige aftaler i de tilfælde, hvor en borgers handle- og betalingskommune ikkeer beliggende i samme region /hører under samme respirationscenter som borgeren bor i/hører under.

Side 24

Respirationsbehandling kan som nævnt delegeres til en medhjælp. Det er den ansvarlige læge på respirati-onscentret som fastsætter, hvilke kompetencer der forudsættes ved varetagelsen af respirationsbehandling ide enkelte tilfælde.Respirationscentrene vil også fortsat have pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med hjælp til respirati-onsbehandlingen. De ansvarlige læger på respirationscentret har således fortsat ansvaret for, at de personer,som udøver respirationsbehandling i hjemmet, har de kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre opga-ven, og den ansvarlige læge kan derfor også vurdere, at en person ikke er egnet til at varetage respirations-behandlingen. Det indebærer, at i tilfælde af, at hjælperen skal udføre respirationsbehandling, så skal respi-rationscenteret godkende hjælperen, som borgeren, en virksomhed, en forening eller kommunen ansætter.Valg af hjælperBestemmelser vedr. borgerens mulighed for at vælge hjælpere og vælge placering af arbejdsgiveransvarefter serviceloven fastholdes.En borger, som har BPA, jf. servicelovens §§ 95 eller 96, og som modtager respirationsbehandling i hjemmet,kan således vælge at anvende samme arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbehandling, som borgeren harvalgt i medfør af servicelovens bestemmelser om BPA, jf. §§ 95-96. Det betyder, at det er borgeren selv, ennærtstående, en forening eller en privat virksomhed, som borgeren kan vælge til at varetage arbejdsgiveran-svaret. Det vil være en forudsætning, at de hjælpere, som ansættes af den ønskede arbejdsgiver, ud fra enfaglig vurdering kan godkendes af respirationscentret, idet hjælp til respirationsbehandling fortsat sker pådelegation af en læge på respirationscentret.Retten til at vælge hjælpere og arbejdsgiver for hjælpere omfatter samtlige timer, hvor der ydes respirati-onshjælp.Kommunen/regionen vil ikke kunne ansætte de valgte hjælpere under forskellige vilkår afhængigt af, omhjælperne i perioder alene varetager hjælp til respirationsbehandling eller BPA-opgaver. Hvis en borger harBPA, skal hjælpere, som også varetager hjælp på tidspunkter, hvor der alene ydes hjælp til respirationsbe-handling, også være ansat i overensstemmelse med de vilkår, som er fastsat for ansættelsen i forbindelsemed hjælpen efter §§ 95 eller 96.LovgivningModel A forudsætter lovændringer med henblik på at flytte forsyningsopgaven for respirationsbehandlingentil borgere med hjælp efter serviceloven fra regionsrådet til kommunalbestyrelsen.

Side 25

5.1.2 Model B – Regionen har forsyningsopgavenDe overordnede karakteristika ved model B er:1. Regionen har den samlede forsyningsopgave for hjælp i hjemmet. Dvs. at forså vidt angår borgere medhjælp efter servicelovens §§ 83 og 85 gælder, at regionen får ansvaret for enten selv at ansætte hjælpe-re eller at entrere med private firmaer, som både varetager respirationsbehandlingen og opgaver efter§§ 83 og 85. For så vidt angår borgere, der har hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96 gælder, at regionenhar på baggrund af den normale visitation til hjælp efter serviceloven, ansvaret for, at der udmåles til-skud til, at hjælperne udfører såvel respirationsbehandling som opgaverne efter §§ 95 og 96.2. Respirationscentret udmåler timer til respirationsbehandling i hjemmet, dvs. regionen har myndigheds-ansvaret i forhold til respirationsbehandlingen.3. Kommunen udmåler hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 og 96, dvs. kommunen har myndighedsan-svaret i forhold til hjælp efter serviceloven.4. Respirationscentret har det faglige ansvar for respirationsbehandling i hjemmet. Respirationspatientersbehandling i hjemmet delegeres af en læge på respirationscentret til den hjælper, der i øvrigt yder hjæl-pen efter serviceloven. Respirationscentret har tilsynsforpligtelsen i forhold til respirationsbehandlingen.5. Kommunen har tilsynsforpligtelsen i forhold til den hjælp borgeren er visiteret til efter serviceloven.6. Som supplement til modellen kan udgifterne til hjælp i hjemmet deles efter en fast fordelingsnøgle elleren fast takst pr. time.7. Med model B får regionen ansvaret for den samlede hjælp i alle de timer, en borger har behov for hjælpefter serviceloven og til respirationsbehandling i hjemmet for borgere, der får både respirationshjælp oghjælp efter serviceloven. Desuden kan finansieringen ændres, jf. afsnit 5.2.

Ansættelse og finansiering af hjælpereRegionerne har i model B ansvaret for at sikre, at der bliver ansat hjælp i hjemmet efter §§ 83 og 85 ellerudmålt tilskud til §§ 95 og 96 i serviceloven til borgere, som modtager sådan hjælp samtidig med respirati-onsbehandlingen.Kommunen skal fortsat træffe afgørelse vedr. hjælp efter serviceloven og i den forbindelse fastsætte omfan-get af hjælpen. Afgørelser om hjælp efter serviceloven og udmåling af hjælpen varetages mest hensigtsmæs-sigt af kommunen, da den også træffer afgørelse om den øvrige hjælp efter den sociale lovgivning, som enborger kan have behov for. Det vil desuden være hensigtsmæssigt, at afgørelser vedr. hjælp efter servicelo-ven træffes på baggrund af et vist erfaringsgrundlag/volumen, som vanskeligt kan oparbejdes i en region pågrund af det begrænsede antal sager sammenlignet med kommunerne.

Side 26

Det er op til den enkelte kommune og region at fastsætte en fordeling til finansiering. Såfremt dette ikke kanlade sig gøre, skal der tages udgangspunkt i en centralt fastsat fordelingsnøgle, som enten fordeler den sam-lede udgift procentmæssigt13, eller via en finansieringsmodel, hvor kommunen betaler en fast timepris pr.visiteret time efter serviceloven til regionen, jf. afsnit 5.214.Respirationscentrets ansvar for behandling og kommunens ansvar for hjælp efter servicelovenModellen medfører ikke ændringer i forhold til behandlingsansvaret hos lægerne på respirationscentrene,herunder ansvaret for oplæring, tilsyn mv. sammenlignet med i dag eller model A. Det er f.eks. fortsat læ-gerne på respirationscentrene, som udmåler timer til hjælp til respirationsbehandling.Kommunen har tilsynsforpligtelsen i forhold til hjælp efter serviceloven.Valg af hjælperBestemmelser vedr. borgerens mulighed for at vælge hjælpere og vælge placering af arbejdsgiveransvarefter servicelovens § 95 og 96 fastholdes og borgeren, der får hjælp efter §§ 95 eller 96 får ret til at modtageet tilskud til respirationshjælp, som de så kan anvende til at ansætte hjælpere eller overdrage arbejdsgiver-ansvaret.En borger, som har BPA, jf. servicelovens §§ 95 eller 96, og som modtager respirationsbehandling i hjemmet,kan vælge at anvende den arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbehandling, som borgeren har valgt imedfør af servicelovens bestemmelser om BPA, jf. §§ 95 og 96. Det betyder, at det er borgeren selv, ennærtstående, en forening eller en privat virksomhed, som borgeren kan vælge til at varetage arbejdsgiveran-svaret. Det vil være en forudsætning, at de hjælpere, som ansættes af den ønskede arbejdsgiver, ud fra enfaglig vurdering kan godkendes af respirationscentret, idet hjælp til respirationsbehandling fortsat sker pådelegation af en læge på respirationscentret.Regionen vil ikke kunne udmåle forskellige tilskud afhængig af, om hjælperne i perioder alene varetagerhjælp til respirationsbehandling eller BPA-opgaver. Hvis en borger har BPA, skal hjælpere, som også vareta-ger hjælp på tidspunkter, hvor der alene ydes hjælp til respirationsbehandling, også være ansat i overens-stemmelse med de vilkår, som er fastsat for ansættelsen i forbindelse med hjælpen efter §§ 95 eller 96.

Reglerne om handle- og betalingskommune og refusion mellem kommuner skal iagttages, hvis der skal udarbejdes et lovforslag,hvor forsyningsopgaven er placeret hos kommunerne og hvor regionerne alene betaler en takst eller andel af udgifterne til respirati-onsbehandling. Model B kan medføre behov for særlige aftaler i de tilfælde, hvor en borgers handle- og betalingskommune ikke erbeliggende i samme region som borgeren bor i/hører under.

Side 27

For borgere, der alene modtager respirationsbehandling, kan der evt. fastsættes regler om, at den myndig-hed, som har ansvaret for, at der ansættes hjælpere, skal tilbyde et valg mellem minimum to arbejdsgivere.For borgere med hjælp efter § 83 vil regionen være forpligtet til at tilbyde mindst to forskellige leverandører,der kan varetage både hjælpen efter § 83 og respirationshjælpen. Leverandøren kan både være regional ogprivat.LovgivningModel B forudsætter lovændringer med henblik på at flytte forsyningsopgaven for servicelovsydelserne frakommunalbestyrelsen til regionsrådet.

5.1.3 Model C – valgfrihed inden for regionenDe overordnede karakteristika ved model C er:1. I model C forpligtes kommunerne og regionerne til at udarbejde en lokal samarbejdsmodel inden forregionen. Samarbejdsaftalen skal bl.a. omfatte en model for fordeling af udgifter mellem regionen ogkommunerne samt en model som understøtter, at borgere med et frit valg efter serviceloven har sammemulighed for at vælge hjælpere til respirationsbehandling, som borgeren har i forbindelse med denhjælp, borgeren modtager efter serviceloven.2. Respirationscentret udmåler timer til respirationsbehandling i hjemmet, dvs. regionen har myndigheds-ansvaret i forhold til respirationsbehandlingen.3. Kommunen udmåler hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 og 96, dvs. kommunen har myndighedsan-svaret i forhold til hjælp efter serviceloven.4. Respirationscentret har det faglige ansvar for respirationsbehandling i hjemmet. Respirationspatientersbehandling i hjemmet delegeres af en læge på respirationscentret til den hjælper, der i øvrigt yder hjæl-pen efter serviceloven. Respirationscentret har tilsynsforpligtelsen i forhold til respirationsbehandlingen.5. Kommunen har tilsynsforpligtelsen i forhold til den hjælp, som borgeren er visiteret til efter servicelo-ven.

Side 28

Ansættelse af og finansiering af hjælpereI model C er placeringen af forsyningsopgaven som udgangspunkt uændret, men kommuner og regioner harmulighed for at aftale at den ene part overtager forsyningsopgaven, sådan som det i dag f.eks. sker i VejleKommune, hvor det er aftalt, at kommunen har forsyningsopgaven, jf. boks 4. Denne mulighed kan i dagogså finde anvendelse inden for gældende ret. Ligeledes har kommuner og regioner mulighed for at aftale,at regionen har forsyningsopgaven i forhold til den samlede hjælp i alle tilfælde, hvor respirationsbehandlin-gen er kombineret med hjemmehjælp, og kommunen medfinansierer den fælles hjælp, sådan som det i dagsker i Region Sjælland, jf. boks 3 i afsnit 4.2.Samarbejdsmodellen skal beskrive, hvordan udgifterne fordeles mellem region og kommune. Kommunen ogregionen deles om finansieringen af de samlede udgifter jf. at myndighedsansvaret for hjælp efter servicelo-ven, herunder udmåling af hjælpen fortsat er kommunens, og myndighedsansvaret for respirationsbehand-ling, herunder vurdering af behov for respirationsbehandling fortsat er regionens.Det er op til den enkelte region og de samlede kommuner i regionen at fastsætte en fordeling til finansie-ring. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal der tages udgangspunkt i en centralt fastsat fordelingsnøgle,som enten fordeler den samlede udgift procentmæssigt15, eller via en finansieringsmodel, hvor kommunenbetaler en fast timepris pr. visiteret time efter serviceloven til regionen eller regionen betaler en fast time-pris pr. ordineret respirationstime til kommunen, jf. afsnit 5.2.16.Modellen fastholder således myndigheds- og forsyningsopgaven efter de gældende regler på området, menindebærer en pligt til at indgå en aftale om samarbejde i forhold til de borgere, der både har behov for respi-rationsbehandling og hjælp efter serviceloven.

Valg af hjælperBorgeren har ikke en lovfæstet ret til at få respirationshjælpen leveret på samme måde, som hjælpen efterserviceloven leveres. Det svarer til gældende ret.Kommuner og regioner skal dog i model C indgå aftale, som understøtter, at borgere med et frit valg efterserviceloven har samme mulighed for at vælge hjælpere til respirationsbehandling, som borgeren har i for-bindelse med den hjælp, borgeren modtager efter serviceloven.

Reglerne om handle- og betalingskommune og refusion mellem kommuner skal iagttages, hvis der skal udarbejdes et lovforslag,hvor forsyningsopgaven er placeret hos kommunerne og hvor regionerne alene betaler en takst eller andel af udgifterne til respirati-onsbehandling. Det skal bemærkes, at model C vil give behov for flere aftaler i de tilfælde, hvor borgerens handle- og betalingskom-mune ikke er beliggende i samme region, som borgeren bor.

Side 29

LovgivningModel C forudsætter lovændringer med henblik på at pålægge regioner og kommuner at indgå aftaler om enmodel for fordeling af udgifter mellem regionen og kommunerne samt en model som understøtter, at bor-gere med et frit valg efter serviceloven har samme mulighed for at vælge hjælpere til respirationsbehand-ling, som borgeren har i forbindelse med den hjælp, borgeren modtager efter serviceloven.Boks 4. Eksempel – som både kan anvendes i model A og C (Vejlemodellen)Modellen nedenfor er primært baseret på erfaringer fra samarbejdet mellem Vejle Kommune og Sygehus Lillebælt.Lignende samarbejdsmodeller har været anvendt i det øvrige Vestdanmark.De overordnede principper for modellen er:•Hjælperopgaven forankres i kommunen. Regionen medfinansierer timer til respirationsbehandling ved denkommunale løsning ud fra fordelingen 35/65, hvor kommunen betaler 35 % og regionen betaler 65 %.Kommunen har den overordnede instruktions- og tilsynsforpligtelse i forhold til borgerens personlige pleje ogomsorg, praktiske og personlige bistand samt hjælp til opretholdelse af livsudfoldelse.Respirationscenteret (regionen) har ansvaret for respirationsbehandlingen og har dermed instruktions- og til-synsforpligtelse med den respiratoriske behandling/overvågning, herunder varetagelse af den fornødne oplæ-ring af hjælperne. Respirationsbehandling er højt specialiseret sygehusbehandling og varetages under ansvarfra lægen på respirationscenteret. Respirationsbehandlingen delegeres til hjælpere, som er ansat efter ser-vicelovens bestemmelser. Det er respirationscenteret, som fastsætter omfanget af behov for respirationsbe-handling/overvågning.Regionens andel af udgiften til en fælles opgaveløsning tager udgangspunkt i timer til hjælp. Se eksempler islutningen af bilag F.Regionen vurderer krav til uddannelsesniveau for respirationsbehandlingen. Kommunen vurderer uddannel-sesniveau for hjælp efter serviceloven. Den højeste fællesnævner anvendes ved fastsættelse af lønniveau forhjælperne.Ved akut opstået behov for respiratorovervågning, hvor kommunen ikke kan løse opgaven fra udskrivelsesda-toen, iværksættes overvågningen af regionen i form af midlertidigt vikarbureau. Kommunen medfinansiererregionens løsning i op til 4 måneder – uanset om der samtidig ydes hjælp efter serviceloven. Går der mereend 4 måneder, inden regionen kan oplære hjælperhold, afholder regionen hele udgiften indtil startdatoenfor hjælpernes oplæringsforløb. Oplæring skal varsles min. 2 måneder før. Fristen på 4 måneder er fastsat forat modvirke, at kommuner skal medfinansiere en eventuelt dyrere regional akut-løsning i længere tid.Ved indlæggelser over 8 dage betaler regionen hele udgiften fra og med dag 8.

•

Detaljer og forudsætninger for modellen fremgår af bilag F.

Side 30

5.2 FinansieringsmodellerDer er to muligheder for, hvordan delt finansieringsansvar kan implementeres i model A, B og C. Finansie-ringsmodellerne kan evt. supplere hinanden.1. Udgifterne til hjælp efter servicelovens bestemmelser for eksempel til BPA og udgifterne til hjælperetil respirationsbehandling fordeles efter en fastlagtfordelingsnøglemellem region og kommune,dvs. der er delt finansieringsansvar. Fordelingsnøgle aftales mellem region og kommune. Kan parter-ne ikke blive enige, skal der tages udgangspunkt i en centralt fastsat, vejledende fordelingsnøgle.Den centralt fastlagte fordelingsnøgle angiver en procentsats for, hvor stor en del af den samledeudgift, som henholdsvis kommunen og regionen finansierer.2. Medfinansieringen sker efter enfast beløbsmæssig takstpr. time i det antal timer, der ydes respira-tionsbehandling eller i de timer, der ydes hjælp efter serviceloven.

5.2.1 Fordelingsnøgle (procentsats)I alle de tre beskrevne modeller fastsætter regionen det antal timer, der skal ydes hjælp til respirationsbe-handling i hjemmet. Hjælperne (eller leverandøren) yder samtidig hjælp i overensstemmelse med kommu-nens afgørelse om hjælp til opgaver efter serviceloven.Den samlede udgift til hjælpertimer deles mellem region og kommune efter en fast fordelingsnøgle, der an-giver den procentvise fordeling til henholdsvis kommune og region. De udgifter, som skal fordeles mellemregion og kommune, omfatter som udgangspunkt alle udgifter forbundet med respirationshjælp og med enhjælperordning efter serviceloven, herunder aflønningen af hjælperne, udgifter forbundet med arbejdsgiver-og arbejdslederopgaver, sygefravær, forsikringer mv.Det kan ved fastsættelsen af den procentvise fordeling af udgifterne vurderes, om finansieringsansvaret skalfordeles forskelligt afhængigt af, om der til den konkrete borger ydes BPA eller hjælp efter servicelovens §§83 og 85. Der kan evt. også differentieres i medfinansieringen afhængigt af, om kommunen ydede personligog praktisk hjælp, før borgeren påbegyndte respirationsbehandling. Begge muligheder vil dog øge komplek-siteten og dermed modarbejde formålet om en simplere ordning, der ikke fører til tvister mellem kommunerog regioner.En fordelingsnøgle kan kombineres med alle tre beskrevne modeller for varetagelse af forsyningsopgaven.Der har i arbejdsgruppen været foreslået en 65/35 fordelingsnøgle, som en mulig fordelingsnøgle mellemregioner og kommuner jf. bilag F, hvor en fungerende model beskrives. 65/35-fordelingsnøglen skal forstås

Side 31

som et eksempel på en gennemsnitlig fordeling af udgifterne, som kan beregnes på baggrund af samtligefælles ordninger både på de kommunale og regionale udgifter til hjælperholdet17.Fastsættelsen af en central fordelingsnøgle vil forudsætte en nærmere gennemgang af regioners og kom-muners udgifter til hhv. hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven. I den forbindelse skaldet desuden specificeres nærmere, hvilke omkostningselementer der skal indgå ved beregningen af de sam-lede udgifter, som skal fordeles mellem region og kommune.

5.2.2 Medfinansiering efter faste beløbsmæssige timetaksterFordelingen af udgifterne mellem region og kommune kan i alle tre modeller også ske efter en fast beløbs-mæssig takst pr. time, der skal medfinansieres. Dermed vil der ikke være behov for at drøfte de faktisk af-holdte udgifter i hver enkelt sag. Det betyder, at region og kommune kan fastsætte en timetakst, som denmyndighed, der medfinansierer, betaler til den anden part uanset det faktiske udgiftsniveau i den enkelteordning.

5.3 Løsningsforslag på øvrige problemstillingerArbejdsgruppen har desuden analyseret de tre yderligere problemstillinger:Aflønning på baggrund af højeste kompetencekravFast finansieringsfordeling ved ventetid på uddannelse af hjælperholdFast finansieringsfordeling ved indlæggelse

Arbejdsgruppen har opstillet forslag til løsninger på de tre problemer. Disse løsningsmuligheder kan supplerealle tre ovenstående modeller.

5.3.1 Aflønning i forhold til højeste kompetencekravDer kan i konkrete tilfælde være forskellige krav til kompetenceniveau i forbindelse med hhv. hjælp til respi-rationsbehandling og hjælp efter serviceloven. Det løses i dag i praksis i nogle tilfælde ved, at regionen og

Denne fordelingsnøgle skal ikke forveksles med den i ”Vejledning om koordinering af hjælp til respirationsbehandling17og borgerstyret personlig assistance” fra december 2011 , angivne fordelingsnøgle på 50/50, der angiver fordelingen afudgifter til overlappende timer i én konkret patientsag.

Side 32

kommunen aftaler at medfinansiere lønniveau, svarende til aflønning af højeste krav til kompetenceniveauefter den regionale eller kommunale vurdering.Samme princip kan indgå i ovennævnte model A og B, således at regionen fastsætter krav til kompetenceni-veau i forbindelse med varetagelse af respirationsbehandling i hjemmet, mens kommunen fastsætter krav tilkompetenceniveau til hjælperopgaverne efter serviceloven, og at aflønning af hjælperne fastsættes i forholdtil højeste kompetencebehov, som er fastlagt af regionen eller kommunen.Tilsvarende kan anbefales i forbindelse med den skitserede model C.Fastsættelse af kompetenceniveau for så vidt angår hjælpen til respirationsbehandling skal ske i overens-stemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

5.3.2 Finansiering ved ventetid på uddannelse af hjælperholdDer kan være ventetid på uddannelse af hjælpere på respirationscentrene i nogle regioner, hvorfor der i enperiode i disse regioner må anvendes vikarbureauer. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om behandling afkronisk respirationsinsufficiens har anbefalet, at der indgås samarbejdsaftaler vedr. respirationsbehandling iventetiden på etablering og oplæring af hjælperhold.Der kan centralt fastsættes regler om, at skal indgås aftaler mellem kommuner og regioner, om at der vedberegningen af medfinansieringen i ventetiden på uddannelse af hjælperhold. anvendes en takst, som igennemsnit også skal dække de ekstra udgifter til hjælpere som følge af, at der anvendes vikarbureau . Detkan fx fastsættes, at medfinansieringen fra regionen de første måneder sker med udgangspunkt i det gene-relle princip for medfinansiering, og at regionen herefter udover den fastsatte medfinansieringsandel ogsåfinansierer de ekstra udgifter som følge af, at hjælperne evt. er ansat i et vikarbureau. Antallet af måneder,som skal finansieres i overensstemmelse med det generelle finansieringsprincip, må fastsættes på baggrundaf en vurdering af den tid, inden for hvilken et respirationscenter realistisk/hensigtsmæssigt kan påbegynderespirationsbehandlingen og på baggrund af den tid en kommune realistisk/hensigtsmæssigt kan sammen-sætte et hjælperteam.

5.3.3 Finansiering ved indlæggelse på sygehusDer kan være uenighed mellem region og kommune mht. finansieringen af hjælpere, som fortsat varetagerhjælperopgaver, når en borger er indlagt på et sygehus. Hjælperopgaverne består i at hjælpe borgere, som fxikke kan benytte egne hænder til små opgaver, som kan være alt fra hjælp til læsning til at vifte en flue væk.Af vejledningen om koordinering af hjælp til respirationsbehandling og borgerstyret personlig assistancefremgår følgende vedr. indlæggelse på sygehus:

Side 33

”Personale,som er nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen af behandling på et sygehus, skal stillesgratis til rådighed af sygehuset. Det er sygehuset, der har ansvaret for at vurdere, hvilket personale der erbehov for i den enkelte borgers tilfælde og sørge for, at dette personale stilles til rådighed.Evt. fastholdelse af hjælperteamet i forbindelse med indlæggelse af borgeren kan indgå i aftalen mellemkommune og region i dialog med borgeren.Når en respiratorbruger indlægges, er det almindelig praksis, at hjælpen til respirationsbehandling følgermed, særligt ved ikke planlagte eller korterevarende indlæggelser. Kommunen kan vælge at fastholde ansæt-telsen af borgerens hjælpere. Det sker af hensyn til både borgeren, hjælperne og i mange tilfælde også myn-dighederne. Dermed undgår borgeren at skulle nyansætte hjælpere ved udskrivelse fra sygehus, og borgerenhar dermed bedre mulighed for at fastholde et stabilt hjælperteam. Desuden vil udskrivelsen ikke blive forsin-ket af, at der skal nyansættes og uddannes hjælpere. I praksis yder hjælperteamet også støtte til borgerenunder sygehusindlæggelse, udover den hjælp sygehuset yder.”Det kan være i både regionens og kommunens interesse at fastholde hjælperteamet i indlæggelsesperioder.Dermed sikres det, at respirationspatienter også efter udskrivelse modtager en stabil og kontinuerlig ydelseaf både region og kommune.Det kan evt. fastsættes, at såfremt fælles hjælperordninger varetages med delt finansiering, fortsættes dendelte finansiering efter det generelt fastsatte princip i et nærmere aftalt antal dage af en indlæggelse. Heref-ter finansierer regionen 100 pct. udgifterne til hjælperteamet til respirationsbehandling.

6. Vurdering af fordele og ulemperI det følgende gennemgås arbejdsgruppens vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvis model A og Bog de supplerende løsningsmuligheder.

6.1. Fordele ved model A og BDen primære fordel ved både model A og B er, at forsyningsopgaven varetages af en enkelt myndig-hed. Desuden skal der indgås en aftale mellem kommunen og regionen om finansieringen af de sam-lede udgifter således, at der ikke indgås aftaler om fordeling af udgifter for hver enkelt fælles ord-ning, hvormed administrationen som udgangspunkt forenkles.Begge modeller indebærer, at en borger, som har BPA, jf. servicelovens §§ 95 eller 96, og som mod-tager respirationsbehandling i hjemmet, kan vælge at anvende den arbejdsgiver for hjælpere til re-spirationsbehandling, som borgeren har valgt i medfør af servicelovens bestemmelser om BPA, jf. §§95-96. Dermed er der ikke risiko for, at en borger får to hjælpere i hjemmet, når hjælpen kan vareta-ges af en enkelt person.

Side 34



Borgeren skal primært koordinere med den myndighed, der har forsyningsopgaven, hvorved borge-ren oplever én samlet indgang til det system, som skal bistå dem med hjælp efter servicelov ogsundhedslov.

6.2 Ulemper ved model A og BUlemper ved model A:En ulempe ved modellen kan være, at særligt de mindre kommuner kan have svært ved at opnå denfornødne erfaring med patienter i respirationsbehandling og de komplekse problemstillinger, derkan være forbundet hermed.Det er Danske Regioners vurdering, at udgifterne til ordningen ved en kommunal forankring kan sti-ge, da kommunerne med reglerne om frit valg ikke kan opnå de stordriftsfordele, der i dag evt. erved at regionerne kan udbyde respirationsopgaven. Dette sker dog i dag kun i en enkelt region.Modellen kan evt. medføre en øget koordinationsopgave for respirationscentrene, da den vil medfø-re koordination med et større antal kommuner frem for med fem regioner. Respirationscentrenekoordinerer dog allerede i dag med alle kommunerne i fire ud af fem regioner.



Ulemper ved model B:Med et regionalt forankret ansvar for ansættelse af BPA eller hjemmehjælp efter serviceloven, kandet muligvis blive vanskeligere at koordinere hjælperordningen med de øvrige sociale ydelser, somen borger modtager efter den sociale lovgivning.Model B (og A) forudsætter yderligere detailregulering fra centralt hold, herunder eksempelvis af-grænsning af, hvilke servicelovsordninger der medtages eller ikke medtages ved flytning af forsy-ningsopgaven. Det er en afgrænsning, der jf. gennemgangen af eksisterende ordninger, i dag hånd-teres i samarbejde mellem regioner og kommuner.



6.3 Fordele og ulemper ved model CFordele ved model C:Med model C får regioner og kommuner mulighed for selv at vælge samarbejdsmodel. Regioner ogkommuner, der har velfungerende løsninger i forhold til fælles hjælperordninger, kan således bibe-holde deres samarbejde. Yderligere får kommuner og regioner, der har vanskeligt ved at nå til enig-hed, retningslinjer der kan sikre en hensigtsmæssig opgavevaretagelse på tværs.

Side 35



Model C giver mulighed for, at regioner og kommuner kan tage hensyn til de lokale forhold og for-skelle der er.Samarbejdsmodellen skal indeholde en fordelingsnøgle, der fordeler udgifterne mellem region ogkommuner, således at der ikke skal ske en drøftelse i hver enkelt sag, hvormed administrationensom udgangspunkt forenkles.Ansvaret for at tilrettelægge opgaven fastholdes og er fortsat baseret på en klar forudsætning omhensigtsmæssigt samarbejde mellem kommune og region om den enkelte borger.



Ulemper ved model C:I valget af samarbejdsmodel overlades koordinationen fortsat til den enkelte region og kommunernei regionen. Der er risiko for, at det i nogle tilfælde kan blive vanskeligt at opnå enighed mellem regi-on og kommuner om indførelse af en ny samarbejdsmodel, bl.a. fordi de økonomiske konsekvenserkan variere mellem kommuner og mellem sager i den enkelte kommune. Konsekvensen af at overla-de valg af samarbejdsmodel til de enkelte regioner og kommuner kan derfor være en mere ressour-cekrævende administration.Modellen foreskriver, at regioner og kommuner skal finde hensigtsmæssige løsninger for borgerne,men modellen giver ikke borgeren en lovfæstet ret til at få hjælpen efter sundhedsloven leveret påsamme måde som serviceloven, og dermed er der fortsat risiko for, at borgeren får to hjælperhold ihjemmet samtidig med mindre borgeren ønsker at anvende den leverandør til at udbyde hjælpen ef-ter serviceloven, i de tilfælde, hvor regionen har indgået aftale med bestemte leverandører i forholdtil respirationshjælpen. Regioner og kommuner skal dog indgå aftale om en model, der så vidt mu-ligt understøtter, at borgere med et frit valg efter serviceloven har samme mulighed for at vælgehjælpere til respirationsbehandling, som borgeren har i forbindelse med den hjælp, borgeren mod-tager efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96, og at borgeren ikke får to hjælperhold i hjemmetsamtidig.

6.4 Sammenligning af model A og BDet vurderes, at model B vil være indgribende i forhold til serviceloven, da visse regioner som noget nyt skaletablere og levere hjemmehjælpsordninger, herunder evt. gennemføre udbud. Derudover skal der sikres fritvalg af leverandør mv. Regionen skal imidlertid kun varetage hjemmehjælp for patienter, som også modta-ger respirationsbehandling, og regionen har et større patientunderlag og dermed bedre grundlag for i situdbud at fastsætte krav til kompetencer mht. respirationsbehandling. Dermed er der teoretisk set størremulighed for kan hjemmehjælp ydes af samme hjælper, som også varetager respirationsbehandlingen, idetregionen kan indgå aftaler med firmaer, som også kan levere hjemmehjælp, der har de nødvendige kompe-

Side 36

tencer mht. respirationsbehandling. Det forudsættes, at regionen indgår aftaler med flere firmaer, således atborgerne har flere valgmuligheder, jf. § 91 i serviceloven.Med et regionalt forankret ansvar for ansættelse af BPA eller hjemmehjælp efter serviceloven (model B), kandet evt. blive vanskeligere at koordinere hjælperordningen med de øvrige sociale ydelser, som en borgermodtager efter den sociale lovgivning og dermed sikre en helhedsorienteret hjælp på det sociale område.Det bemærkes dog i den forbindelse, at kommunen har ansvaret for at udmåle tilskud til BPA og timer tilhjemmehjælp samt tilsynsforpligtelsen, og at kommunen således har grundlag for at kende borgerens behovfor andre ydelser.Endelig kan den hjælp, som kommunerne yder efter serviceloven og sundhedsloven i nogle tilfælde væremere kompleks og kompetencekrævende (forflytning, sygepleje, pleje, ernæring, genoptræning m.m.) endden hjælp, der ydes til respirationsbehandlingen. Der kan derfor argumenteres for, at det er hensigtsmæs-sigt, at en fælles hjælperordning er kommunalt forankret, således at tilsynsansvaret for disse opgavers ved-kommende er placeret hos samme myndighed, som har forsyningsopgaven. Tilsynsansvaret for respirations-hjælpen vil dog fortsat ligge på respirationscenteret.

6.5 Vurdering af landsdækkende model (model A og B) versus samarbejdsmodel mo-del (model C)I model A og B indføres én model for så vidt angår forsyningsopgaven for hele landet, mens model C indebæ-rer, at valget af samarbejdsmodel overlades til den enkelte region og kommunerne i regionen. Det kan dogevt. i nogle tilfælde blive vanskeligt at opnå enighed mellem region og regionens kommuner om indførelse afen ny samarbejdsmodel, bl.a. fordi de økonomiske konsekvenser kan variere mellem kommuner. Denneudfordring bliver dog i betydeligt omfang mindskes ved at indføre en fast fordelingsnøgle for fordeling afudgifter mellem region og kommune eller ved indførelse af anvendelsen af en fast takst.Model C forudsætter, at region og kommunerne inden for regionen er villige til at indgå aftaler, så borgerenikke oplever problemstillingen om frit valg af hjælper og to hjælperhold i hjemmet.

6.6 Vurdering af supplerende løsningsmulighederDe supplerende løsningsmuligheder vedrører hhv. en fast takst pr. time, som skal medfinansieres, finansie-ringsfordeling i forbindelse med en borgers indlæggelse, ventetid på oplæring af hjælpere og ved forskelligekrav til kompetence. Formålet med de supplerende løsningsmuligheder er således alene at lette administra-tionen af fælles hjælperordninger, således at finansieringsfordelingen i højere grad er fastsat på forhånd, ogderved ikke skal forhandles mellem region og kommune i hver enkelt sag.Alle de supplerende løsningsmuligheder kan i udgangspunktet anvendes i kombination med såvel model A, Bog C.

Side 37

Alle de supplerende løsningsmuligheder kan ligeledes anvendes i kombination med eksisterende modellerfor samarbejde om fælles hjælperordninger. Dermed vil der også indenfor de eksisterende samarbejdsmo-deller være mulighed at forenkle administrationen af de fælles ordninger.

7. Økonomiske konsekvenserDer kan argumenteres for, at ingen af de tre beskrevne modeller vil føre til øgede udgifter til respirationsbe-handling og hjælp efter serviceloven, idet modellerne alene indebærer tiltag, som kan medføre en omforde-ling af udgifterne mellem regioner og kommuner. Det vurderes således, at alle tre modeller vil medføre enomfordeling af udgifterne til respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven, jf. bl.a. spørgsmålet om enfordelingsnøgle.Det er dog Danske Regioners vurdering, at en samling af forsyningsopgaven hos kommunerne kan medføre,at der i den region, der i dag benytter sig af udbud af rammeaftaler for hjælpere til respirationsbehandling tilborgere med BPA, vil kunne opstå et pres på prisen pr. hjælperhold, hvis den enkelte borger selv sammen-sætter sit et hjælperhold. Det er således Danske Regioners vurdering, at model A formentlig vil medføreøgede udgifter til hjælperordninger. Det bemærkes, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurde-ring, at det ikke er et EU-krav at opgaven sendes i udbud.Hvad angårudgifterne til administration,må der i alle tre modeller forventes at være en reduktion i udgif-terne hertil som følge af, at der ikke løbende skal indgås aftaler mellem regioner og kommuner om fordelingaf finansiering af fælles hjælperordninger. Den supplerende finansieringsmodel, hvor der fastsættes en be-løbsmæssig takst pr. time, som skal finansieres med en vis andel af hhv. kommunen og regionen, vil yderlige-re kunne reducere de administrative omkostninger forbundet med koordinering af hjælperordninger. Detteskal dog holdes op imod udfordringen fra centralt hold om at fastsætte en dækkende takst.Hvis model B (regional forsyningsopgave) anvendes i forbindelse med hjælp efter servicelovens § 83, kan denregionale forankring medføre, at hjemmehjælp i højere grad kan ydes af samme hjælper, som også varetagerrespirationsbehandlingen, idet regionen i sit udbud kan fastsætte krav vedr. kompetencer mht. respirations-behandling, og der ved kan evt. opnås en besparelse, som kan opveje de evt. ekstra udgifter til administrati-on.Udgifterne til respirationsbehandling i hjemmet er for 2012 skønnet til at udgøre knap 800 mio. kr. jf. DanskeRegioners oplysninger i tabel 7.1. Udgifterne til BPA udgjorde ca. 1.750 mio. kr. samme år18. Af tabel 1 frem-går også oplysninger om udgifterne pr. times respirationshjælp og pr. hjælperteam. Det er dog væsentligt atvære opmærksom på, at udgifterne til BPA gælder alle de borgere, der har BPA – og ikke kun borgere, der

Kilde: Social-, Børne- og Integrationsministeriet, de kommunale regnskabstal.

Side 38

både har BPA og respirationshjælp. Desuden skal det understreges, at kun knap 40 pct. af de borgere, dermodtager respirationshjælp i hjemmet har en BPA-ordning efter serviceloven, jf. kapitel 2.Oplysningerne i tabel 7.1 viser bl.a., at der er betydelige forskelle i omkostningerne i de enkelte regioner. Deter dog ikke muligt på den baggrund at konkludere noget entydigt om sammenhængen mellem en organise-ringsmodel i en region og udgiften til respirationsbehandling, som kan danne grundlag for beregning af ud-gifterne forbundet med hhv. model A, B og C.De konkrete økonomiske konsekvenser, herunder evt. forskydninger lokalt og regionalt, forudsætter bl.a.stillingtagen til det nærmere indhold af den model, som vælges, idet udgifterne bl.a. vil afhænge af forde-lingsnøgle, forsyningsansvaret, timetakst og kompetenceniveau.Tabel 7. 1. Timer og udgifter til respirationsbehandling fordelt på regioner 2012.OrdineredeFordelingGennem- Gennem- Regionernesantal timer til mellemsnitligris snitligsamlederespirations-ufag-for 1Pris for 1 udgifter tilbehandling ilært/faglært timestimesrespirations-hjemmet om respirati-faglærtufaglært behandling iåret*onshjælprespirati- respirati- hjemmet **(ordinerede onshjælp onshjælptimer)Region Ho-1.186.367/2321178vedstaden1.415.68729.320kr.****kr.**** 250.000.000Region Sjæl-landRegion Syd-danmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandHele landet639.000/79.000243-617kr.***174-375kr.***

Antalhjælperper-ordnin-ger

Regionernesgennemsnit-lige udgiftpr. hjælper-ordning

Gennem-snitligtantaltimer pr.hjælper-ordning

192

1.302.083

7.373

718.000

131.000.000

105

1.247.619

6.838

681.090

-*****705.070,5/295.029,587.109/208.176

250-300 174 – 230kr.***kr.***328 kr.****** 194,25 kr.

181.200.000

1.868.041

7.022

1.000.100

162.500.000

140

1.160.714

7.144

295.2854.110.162

70.200.000794.900.00

43577

1.632.5581.377.643

6.8677.123,33

Kilde: Danske Regioner

* For Region Hovedstaden indbefatter tallet både region og kommuner**Kommunernes andel heraf er modregnet*** Angivet i interval, da prisen varierer alt efter tidspunkt på døgnet samt om det er hverdag, lørdag eller søn- oghelligdage.**** Beregnet som gennemsnit på grundlag af faktisk antal ordninger og de samlede faktiske udgifter. Priserne omfat-ter både respirationsbehandling og pleje***** Region Syddanmark har ikke indberettet tal for fordelingen ml. faglært og ufaglært, men angiver, at der er over-vægt af ufaglært hjælp til respirationsbehandling.****** Timeprisen for en faglært hjælper er en gennemsnitsberegning og kan således variere afhængig af, hvilken typesag, der er tale om.

Side 39

Den gennemsnitlige årlige udgift i 2012 i en § 95-ordning var ca. 0,5 mio. kr. og ca. 1,0 mio. kr. i en § 96 ordning (kilde:Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Statistikbanken).

Side 40

Bilag A. Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. hjælperordninger i hjem-metBaggrundVoksne borgere med et omfattende behov for hjælp som følge af en betydelig og varigt nedsat funktionsev-ne kan få tilskud til hjælpere i form af borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende gælder, at et barnmed funktionsnedsættelse kan modtage praktisk og personlig hjælp, aflastning mv. efter serviceloven. Nogleaf disse borgere har også behov for respiratorbehandling i hjemmet og har behov for hjælpere til behandlin-gen.Tilskud til BPA og personlig og praktisk hjælp mv. til børn ydes af kommunen i medfør af serviceloven, menshjælp til respiratorbehandling i hjemmet ydes af regionen i medfør af sundhedsloven. Det er Social- og Inte-grationsministeriets og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfattelse, at når en borger har behov forhjælp til respirationsbehandling og BPA/hjælp efter serviceloven til børn samtidig, kan hjælpen i de flestetilfælde ydes af én og samme person.BPA efter serviceloven dækker hjælp i hjemmet, ledsagelse og overvågning. Det er en betingelse, at borge-ren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Borgeren har som udgangspunkt også arbejdsgi-veransvaret, dvs. ansvaret for administrationen af ordningen, herunder ansættelse/afskedigelse af hjælpere,men har mulighed for at overdrage denne opgave til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.Det er kommunen, som fastsætter, hvor mange timer en borger har behov for BPA.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens bestemmelser om støtte til børn under 18 år yde den nød-vendige støtte til barnet og familien. Kommunalbestyrelsen kan fx yde personlig hjælp og pleje samt afløs-ning og aflastning efter servicelovens § 44, jf. §§ 83 og 84 samt hjemmesygepleje efter sundhedslovens §138.Respiratorbehandling er en højt specialiseret sygehusfunktion. Behandlingen er lægeforbeholdt virksomhed,som kan delegeres til en medhjælp. Uanset respirationshjælperens ansættelsesforhold er det derfor de an-svarlige sygehuslæger, der har det overordnede sundhedsfaglige ansvar for behandlingen. Det sundhedsfag-lige ansvar omfatter oplæring, instruktion og tilsyn med hjælpen til respirationsbehandling. De ansvarligelæger kan således også vurdere, at en person ikke er egnet til at varetage hjælpen til respirationsbehandling.Det er de ansvarlige læger i respirationscentret, der vurderer borgerens behov for respirationshjælp.Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udarbejdet en vejledningom koordinering af hjælp til respirationsbehandling og BPA i de tilfælde, hvor hjælpen kan ydes af én ogsamme person. Baggrunden for vejledningen er bl.a., at der i nogle tilfælde har været uenighed mellem regi-on og kommune om, hvordan udgifterne til hjælp til respirationsbehandling og BPA skal deles, når hjælpenkan varetages af en enkelt hjælper. Der kan bl.a. være uenighed om udmåling af timer til hjælp og aflønningaf hjælpere, idet udmåling og aflønning sker med udgangspunkt i de forskellige regelsæt. F.eks. er der efterservicelovens § 96 fastsat bindende regler for udmåling af tilskud til løn mv. til handicaphjælpere, som ikkegælder på sundhedslovens område.

Side 41

En særlig problemstilling er desuden, at borgere efter servicelovens § 96 har ret til selv at vælge handicap-hjælpere og vælge hvilken nærtstående person, forening eller virksomhed, der skal være arbejdsgiver forderes hjælpere, mens der ikke er en tilsvarende ret efter sundhedsloven til at vælge behandlere, herunderhjælpere til respirationsbehandling.Vejledningen giver en samlet beskrivelse af reglerne for hjælp til respirationsbehandling efter sundhedslovenog BPA efter serviceloven. I forbindelse med høringen vedr. vejledningen har flere parter peget på, at detikke er tilstrækkeligt at tydeliggøre reglerne, men at reglerne bør samles i en enkelt lovgivning.På den baggrund skal der udarbejdes en analyse af mulighederne for at samle reglerne om tilskud til person-lige hjælpere i et fælles regelsæt, der tager udgangspunkt i borgerens samlede hjælpebehov. Det skal vurde-res, om en samling af reglerne om hjælp til respirationsbehandling og BPA i ét regelsæt vil være en fordel forborgerne og samlet set vil forenkle kommunernes og regionernes administration af disse ordninger.OpgaverArbejdsgruppen skal:Udarbejde forslag til modeller for samling af bestemmelser om fælles hjælperordninger i én lovgiv-ning samt andre muligheder for løsning af problemstillinger forbundet med koordinering af hjælper-ordningerVurdere om en af de foreslåede modeller kan benyttes i forbindelse med lignende hjælperordningerefter servicelovenAfgive indstilling vedr. samling af bestemmelser om fælles hjælperordninger i én lovgivning



Arbejdsgruppen skal som led i dette arbejde bl.a.:oooBeskrive reglerne for hjælperordninger i hjemmet efter hhv. sundhedsloven og servicelovenBeskrive omfanget af fælles hjælperordningerBeskrive erfaringer med fælles hjælperordninger i hjemmet, herunder problemer i forbindel-se med koordinering af hjælperordningerVurdere fordele og ulemper ved de foreslåede modellerVurdere de økonomiske konsekvenser af de foreslåede modeller

Deltagere og organiseringSocial- og Integrationsministeriet (2)Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (3)

Side 42

Sundhedsstyrelsen (2)Danske Regioner (1)Regioner (5)KL (1)Kommuner (2)Danske Handicaporganisationer (2)Formandskab og sekretariat varetages i samarbejde mellem Social-, Børne- og Integrationsministeriet ogMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse.TidsplanArbejdsgruppens indstilling skal foreligge medio 2012

Side 43

Bilag B. Arbejdsgruppens sammensætning (august 2013)Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseHelle Schnedler, kontorchef, Primær Sundhed og Forebyggelse (formand til juni 2013)Jakob Krogh, kontorchef, Sygehuspolitik (formand fra juni 2013)Birgitta Winkler, specialkonsulent, Primær Sundhed og Forebyggelse (sekretær) – indtil november 2012 ogfra juni 2013, Sygehuspolitik.Camilla Lund-Cramer, fuldmægtig, Sygehuspolitik (sekretær)- indtil juni 2013Pernille Westh Nielsen, Primær Sundhed og Forebyggelse, fuldmægtig (fra august 2013)

Social-, Børne- og IntegrationsministerietHanne Stig Andersen kontorchef, Handicapkontoret (formand)Katrine Wilms Andersen, souschef, HandicapkontoretCharlotte Aastrup Poole, specialkonsulent, Handicapkontoret (sekretær fra 1. juni 2012 )Tina Hansen, specialkonsulent, Handicapkontoret (sekretær til 1. juni 2012)

SundhedsstyrelsenTora Dahl, seniorkonsulent, Forebyggelse og Borgernære SundhedstilbudRune Eeg Nordvig, konsulent, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud

Danske RegionerJanet Samuel, kontorchef, Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitikAnne Martens, konsulent, Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik

RegionerneDorthe Mathiesen, teamleder v. respiratorer, Primær Sundhed, Region SjællandDorthe Sylvestersen, konsulent, direktionssekretariatet, OUH, Region Syddanmark

Side 44

Søren Helsted, budgetchef, Koncern Økonomi, Region HovedstadenMartin Kragh Abildgaard, koordinerende respiratorkonsulent, respiratorteamet, Region Midtjylland,Anne Merethe Christensen, jurist, Region Nordjylland

KLRigmor Lond, konsulent, Social og Sundhed

KommunerneVita Jensen, visitator, Myndighedsafdelingen, Vejle KommuneHelle Østergaard Stisen, områdechef, Enheden Handicapkompenserende ydelser til børn

Danske HandicaporganisationerJeppe Kerckhoff, Politisk konsulent / rådgivningsleder, Dansk Handicap ForbundJørgen Lenger, udviklingschef, Muskelsvindfonden

DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin)(pr. 21. august 2012)Ole Nørregaard

Side 45

Bilag C. HjælperordningerI det følgende beskrives hjælp efter sundhedsloven og hjælp, som kan modtages efter serviceloven i kombi-nation med hjælp efter sundhedsloven. Reglerne vedr. behandlingsansvar, arbejdsgiveransvar, valg af hjæl-per mv. er desuden beskrevet mere detaljeret i vejledning om koordinering af hjælp til respirationsbehand-ling og borgerstyret personlig assistance.

Hjælp til respirationsbehandling efter sundhedslovenSygehusbehandling i hjemmetRegionsrådet har ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver, jf. § 74 i sundhedsloven. Det er syge-husvæsenets opgave at yde specialiseret behandling samt yde den direkte dermed forbundne pleje og over-vågning. Nogle af sygehusvæsenets behandlingsopgaver kan blive udlagt til hjemmet. Respirationsbehand-ling i hjemmet er et konkret eksempel på dette. I tilfælde hvor sygehusbehandling er udlagt til hjemmet, erdet sygehusvæsenet (regionen), som finansierer den hjælp til behandling, som er direkte forbundet dermed.Et integreret led i sygehusbehandling er at forsyne patienter med de redskaber m.v., som indgår i behand-lingsindsatsen. I cirkulære nr. 149 af 21. december 2006 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortiludgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) nævnes respiratorer og dialyseapparater someksempler på behandlingsredskaber, og det bemærkes samtidig, at sygehusvæsenet er forpligtet til at betalefor de nødvendige personaleressourcer, der knytter sig til den daglige brug i hjemmet heraf, jf. også ovenfor.Dette gælder efter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfattelse også nødvendige personaleressour-cer, der knytter sig til den daglige brug i hjemmet af andet apparatur, som er behandlingsredskaber efterafgrænsningscirkulærets pkt. 2.1.3.Sygehusvæsenet kan yde sygehusbehandling ved egne sygehuse, men kan bl.a. også indgå aftale med privateinstitutioner som led i opgaveløsningen, jf. § 75 i sundhedsloven.Respirationsbehandling, herunder diagnostik, efterbehandling og behandling i hjemmet er en højt specialise-ret sygehusfunktion, som varetages af respirationscentrene på henholdsvis Glostrup Hospital (Respirations-center Øst), AUH Århus Sygehus (Respirationscenter Vest) og Odense Universitetshospital (i formaliseretsamarbejde med Respirationscenter Vest eller Øst)19. Principperne for den sundhedsfaglige tilrettelæggelseaf respirationsbehandling i hjemmet er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om kronisk respirationsin-sufficiens20.

Specialevejledning for anæstesiologi, Sundhedsstyrelsen 12. oktober 2011.

Vejledning nr. 15875 af 19. december 1990 om respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, tho-raxdeformiteter mm.

Side 46

Respirationsbehandling er lægeforbeholdt virksomhed, som kan delegeres til en medhjælp, jf. Sundhedssty-relsens vejledning om brug af medhjælp21. Det vil sige, at hjælperen behandler patienten efter delegation fraden ansvarlige læge på respirationscentret. Respirationscentret/den ansvarlige læge har pligt til at oplære,instruere og føre tilsyn med respirationsbehandlingen og sikre, at den udføres som ordineret. I den forbin-delse skal de ansvarlige læger på respirationscentrene sikre, at de personer, som udøver respirationsbehand-lingen i hjemmet, har de nødvendige kompetencer til at udføre opgaven. Uanset hjælpernes ansættelsesfor-hold er det den ansvarlige læge på respirationscentrene, der har det overordnede sundhedsfaglige ansvarfor den respirationsbehandling, der gives i patientens eget hjem. Det betyder blandt andet, at de ansvarligelæger på et respirationscenter kan beslutte, at en person ikke er egnet til at varetage respirationsbehandlin-gen.Det er efter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vurdering ikke en forudsætning for delegation af læge-forbeholdt virksomhed, at der består et ansættelsesretligt eller kontraktmæssigt forhold mellem den, derdelegerer og medhjælpen, der delegeres til.Det følger af vejledningen om benyttelse af medhjælp, at hvis en person, der har fået delegeret ansvar forrespirationsbehandling, følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile lægen.Hvis personen ikke følger den givne instruktion, vil pågældende selv have ansvaret for opgavens udførelse.Hvis den ansvarlige læge således vurderer, at en hjælper ikke varetager respirationsbehandlingen forsvarligt,skal lægen instruere hjælperen og efter omstændighederne informere patienten og arbejdsgiveren, hvis derer behov for opfølgning - f.eks. i form af yderligere supervision eller afskedigelse af hjælperen.

Hjælp efter servicelovenDer er følgende ordninger efter serviceloven, som er den hjælp, der typisk gives til borgere, som er i respira-tionsbehandling, og som derfor vurderes relevante at beskrive i nærværende rapport:§ 83: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp)§ 85: Socialpædagogisk bistand§ 95: Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp over 20 timer om ugen§ 96: Borgerstyret personlig assistance

Herudover er der bestemmelser i serviceloven om botilbud m.v. (§ 107/ § 108 / § 192) samt ledsageordnin-ger (§ 97), som kan være relevante for borgere, som modtager hjælp til respirationsbehandling efter sund-

Vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation aflægeforbeholdt virksomhed).

Side 47

hedsloven, jf. opgørelsen over de forskellige ordninger i afsnit 4. Disse bestemmelser vil ikke være det pri-mære fokus i denne rapport.De ordninger, som kan modtages efter serviceloven i kombination med hjælp efter sundhedsloven, beskrivesi overordnede linjer i det følgende, idet der indledes med BPA.§ 96: Borgerstyret personlig assistance.Det overordnede formål med reglerne om borgerstyret personlig assistance (BPA) er at skabe grundlag forfleksible ordninger. Borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt enordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgernes øn-sker og behov, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller etablere et selvstæn-digt liv.Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattendehjælpebehov. BPA kan samtidig være et tilbud til borgere, der ikke har så omfattende plejemæssigt hjælpe-behov, og hvor kommunen vurderer, at BPA vil være den bedste mulighed for at tilbyde en sammenhæn-gende hjælp til borgeren. Det er borgerens valg, om denne ønsker at modtage hjælpen i form af BPA.Ved at give borgerne mere valgfrihed med hensyn til placeringen af de opgaver, der er forbundet med atansætte hjælpere, sikres det, at ordningen i højere grad kan indrettes i forhold til den enkelte borgers ønskerog behov. Herved fastholdes intentionerne om at sikre borgerens selvbestemmelse samtidig med, at denenkelte borger kan aflastes i forhold til en række administrative opgaver, ved at overføre tilskuddet til enanden part (nærtstående, forening eller privat virksomhed), der herefter er arbejdsgiver for hjælperne ogvaretager de administrative og juridiske opgaver, der er forbundet hermed.Kommunen skal tilbyde BPA til den personkreds, der er omfattet af § 96, stk. 1. Det drejer sig om borgeremed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigtat yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning22eller ledsagelse, for at kunne opbygge eller fast-holde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet. Det vil normalt sige personer, som ihøj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige aktiviteter som eksempelvis lave mad, læse,tage bad, skrive mv., og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bi-stand.Servicelovens § 96 er desuden som udgangspunkt rettet mod borgere med mere massive og sammensattehjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp mv. Det kaneksempelvis skyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der kan ydes som personlig ogpraktisk hjælp, eller ud over det behov for ledsagelse, der kan imødekommes efter andre bestemmelser i

Overvågning anvendes både i Serviceloven som et generelt behov for overvågning og er samtidig beskrevet i Vejled-ning om respirationsbehandling som en integreret del af respirationsbehandling. hvis der er behov for overvågningefter serviceloven, visiteres dette ikke subsidiært til den respiratoriske overvågning.

Side 48

serviceloven. Det kan f.eks. være behov for hjælp til mange eller mere spredte opgaver i løbet af døgnet,hvor det er en forudsætning, at hjælperne er til stede for, at borgeren kan leve et selvstændigt liv.Det særlige hjælpebehov kan f.eks. også have baggrund i, at den hjælp, borgeren har behov for, har en såpersonlig karakter, at det er væsentligt selv at kunne sammensætte sit hjælperkorps. Det kan være, at bor-gerens behov er så specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælperne, f.eks. afhensyn til forflytning, placering i kørestol, betjening af særligt indrettet bil eller lift.Endelig kan det være afgørende for borgeren, at hjælpen skal ydes på bestemte tidspunkter i forhold til at fåborgerens dagligdag til at fungere i forhold til familieliv, arbejdsliv, herunder sikkerhed for overholdelse afmødetider, uddannelse, fritidsliv mv. Det at have ansvaret for et eller flere mindre børn, som borgeren borsammen med, kan også i sig selv være tilstrækkeligt, fordi borgeren kun i meget begrænset omfang kan på-tage sig noget af det praktiske selv.Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke former for funktionsnedsættelser der kan være omfattet afhjælp efter servicelovens § 96. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om borgeren er om-fattet af personkredsen og opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter denne bestemmelse.Kommunen kan desuden vælge at tilbyde BPA til borgere, der normalt ikke er omfattet af personkredsen forhjælp efter § 96, når kommunen vurderer, at BPA er den bedste mulighed for at yde en sammenhængendeog helhedsorienteret hjælp til borgeren, jf. servicelovens § 96, stk. 3. Det kan eksempelvis være borgere, derikke har helt så omfattende og sammensat et hjælpebehov, som det forudsættes efter § 96, stk. 1. Bestem-melsen kan være relevant at anvende til borgere, der får dækket hjælpebehovet efter en række bestemmel-ser, som f.eks. servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp, § 84 om aflastning og afløsning, § 95 omkontant tilskud, § 97 om ledsagelse, § 100 om nødvendige merudgifter m.fl. Denne adgang til i stedet at ydehjælp efter § 96 giver kommunen mulighed for at tilbyde en sammenhængende hjælp til borgere, der ellersvil modtage hjælp efter mange forskellige bestemmelser. Det vil give mulighed for en enklere sagsbehand-ling i forhold til den enkelte borger, hvor der ellers vil være behov for at koordinere sagen mellem flere sags-behandlere, evt. flere forvaltninger.§ 95: Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælpHvis kommunen ikke har mulighed for at udføre den hjælp, som borgeren har behov for, kan kommunen istedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager, jf. § 95, stk. 1. § 95, stk. 1, er en und-tagelsesbestemmelse, der kun kan anvendes, hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådig-hed efter servicelovens §§ 83 om personlig og praktisk hjælp og 84 om afløsning/aflastning.Kommunen eller borgeren kan dermed ikke frit vælge, om der skal udbetales et kontant tilskud efter § 95,stk. 1, eller gives naturalhjælp (dvs. at hjælpen leveres som hjemmehjælp af kommunen eller en godkendtprivat leverandør). Det er en forudsætning, at kommunen sikrer, at ressourcerne løbende tilpasses til beho-vet for personlig og praktisk hjælp. Muligheden for at udbetale tilskud kan derfor kun anvendes i særligetilfælde. Som eksempler kan nævnes tilfælde, hvor samarbejdet mellem borgeren og det kommunale perso-nale eller godkendte leverandører er vanskeliggjort i væsentlig grad.

Side 49

En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlighjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugent-ligt, har en ret til at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager, jf. § 95, stk. 2.For denne gruppe borgere med et større hjælpebehov end 20 timer om ugen er der dermed tale om en rettil at vælge et kontant tilskud frem for at modtage hjælpen i form af naturalhjælp.Bestemmelsen er rettet mod personer der, selv om der er tale om et større hjælpebehov, ikke har et så om-fattende og sammensat hjælpebehov, som forudsættes efter servicelovens § 96 om BPA, og hvor der er taleom ydelser, der ligger inden for rammerne af servicelovens §§ 83 og 84. Der kan eksempelvis også være taleom borgere, som har et omfattende behov for personlig og praktisk hjælp, men hvor behovet for ledsagelseuden for hjemmet er begrænset og kan dækkes gennem en ledsageordning efter servicelovens § 97.Kommunen kan desuden i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående person, somhjælper den pågældende efter § 95, stk. 3. Bestemmelsen er rettet mod de situationer, hvor kommunenskønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder forhjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.I denne situation kan kommunen vælge at yde det kontante tilskud til en nærtstående, som kan og vil påtagesig at varetage denne opgave. Det er en forudsætning, at både borgeren (eller eventuelle værge) og dennærtstående ønsker, at denne udfører opgaven.Det er endvidere en forudsætning, at kommunen efter en nøje vurdering af den pågældendes situation, her-under en vurdering af borgerens mulighed for selvstændig livsførelse, boligforhold, netværksressourcer mv.,finder det hensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, der varetager denne opgave. Kommunen skal, isærnår der er tale om yngre personer, overveje, om denne løsning giver den unge mulighed for selvstændiglivsudfoldelse. Kommunen kan eventuelt beslutte, at hjælpen skal ydes helt eller delvis som naturalhjælp.Hvis den nærtstående vælger at overføre tilskuddet til en forening eller en privat virksomhed, vil det alenevære en betingelse, at den nærtstående kan fungere som arbejdsleder for hjælperne.§ 83: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp)Kommunen har efter § 83 stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. stk. 2, pligt til at sikre, at personer, der midlertidigt ellervarigt har behov for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver i hjemmet ogmadservice, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner. Kommunen har det overordnede ansvar for dennehjælp.Hjælpen skal indgå som et led i kommunens øvrige sociale og sundhedsmæssige tilbud til ældre, personermed handicap og personer med sociale problemer mv., og hjælpen skal medvirke til, at disse personer kanfungere bedst muligt i deres aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af ned-sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.Den personlige og praktiske hjælp og madservice skal betragtes som hjælp til selvhjælp, dvs. som suppleren-de hjælp til opgaver, som modtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligtkan udføre på egen hånd. Hjælpen skal gives og tilrettelægges i nært samarbejde med modtageren og støtte

Side 50

denne i at vedligeholde eller genvinde et fysisk eller psykisk funktionsniveau eller afhjælpe særlige socialeproblemer.Personlig og praktisk hjælp og madservice kan gives midlertidigt eller varigt afhængigt af det konkrete behovfor hjælp. Der er ikke fastsat grænser for, hvor lang tid der kan gives midlertidig hjælp. Midlertidig hjælp kanderfor gives så længe, det skønnes, at modtageren på et tidspunkt vil blive i stand til at klare sig selv.Kommunen skal fastsætte kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp og madservice, men der skal iden enkelte sag foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens hjælpebehov, som skal holdes opmod kvalitetsstandarden. Hvis borgerens behov tilsiger det, skal der ydes hjælp ud over, hvad der følger afkvalitetsstandarden.Personlig og praktisk hjælp og madservice gives hovedsagelig i dag- og aftentimerne, men kommunen skalefter § 87 sørge for, at der i fornødent omfang kan gives hjælp døgnet rundt. Kommunen kan ikke stille kravom, at modtageren skal tage ophold i en anden boligform, hvis hjælpen overstiger et vist niveau.Personer eller familier, der har behov for personlig og praktisk hjælp og madservice, kan have problemer,som kræver mere indgående social- eller sundhedsmæssig bistand. Det følger af formålsbestemmelsen i§ 81, at der skal ydes en særlig indsats over for bl.a. denne målgruppe. Det kan derfor være nødvendigt atgive andre former for hjælp ved siden af hjælpen efter § 83.Kommunen har i medfør af § 91 i serviceloven pligt til at sikre, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælgemellem to eller flere leverandører af hjælpen.23Hjælp og støtte efter servicelovens § 85Hjælp og støtte efter servicelovens § 85, herunder socialpædagogisk bistand, ydes til personer, der på grundaf betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Soci-alpædagogisk bistand kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, således at borgeren kan leve et livpå egne præmisser. Socialpædagogisk bistand kan bestå af oplæring i eller genoptræning af en række fær-digheder, som sætter borgeren i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Socialpædagogisk bistandkan ydes, som et element i et samlet tilbud om bl.a. rådgivning, støtte, hjælp til pleje, behandling, træning,ledsagelse til personer uanset deres boform. Bistanden kan også bestå af den mere omsorgsbetonende ogintensive støtte til personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, hvor den personlige om-sorg og pleje kan være et mål i sig selv.Formålet med indsatsen efter servicelovens § 85 er at styrke den enkeltes funktionsevne eller at kompense-re for den nedsatte funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan klare sig i dagligdagen eller i relati-on til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne

En modtager af hjælp efter § 83 har mulighed for selv at udpege en person til at udføre den personlige og praktiskehjælp, jf. § 94 i serviceloven. KL har dog vurderet, at kun ganske få personer får hjælp efter servicelovens § 94 samtidigmed hjælp til respirationsbehandling. Derfor indgår hjælp efter servicelovens § 94 ikke i arbejdsgruppens analyse.

Side 51

præmisser, Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiskeeller sociale funktioner. Formålet med støtten kan være udvikling af og vedligeholdelse af personlige færdig-heder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen m.v., således atpersonen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud.Støtte efter § 85 vil ofte blive givet i sammenhæng med andre ydelser efter serviceloven, herunder f.eks.personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter § 86,behandling efter § 102 eller aktivitets- og samværstilbud efter § 104. Endvidere vil der i mange tilfælde væresammenhæng med ydelser efter andre lovgivninger, herunder sundhedslovgivningen. F.eks. kan træning,pleje, behandling og rådgivning have form af et tværfagligt samarbejde, hvor der kan være en glidende over-gang mellem bestemmelserne i serviceloven og sundhedsloven.

Side 52

Bilag D. Fakta om hjælperordningerIfølge regionernes opgørelse i slutningen af 2011/begyndelsen af 2012 har ca. 542 patienter på landsplanhjælp til respirationsbehandling i hjemmet, jf. tabel 1.Tabel 1. Regionale hjælperordninger til respirationsbehandlingRespirator(tracheostomi)Maskebehandling(Bi-PAP/C-PAP)TracheostomiudenRespirator(trachealkanyle)82413443112115216151250177979712447542I alt

Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandI alt

9054476624281

Af tabel 2 fremgår dels regionale respirationsordninger, hvor der ikke er overlap med kommunale ordningermed hjælp efter serviceloven (1. kolonne), dels regionale respirationsordninger, hvor der samtidig er bevil-get kommunal hjælp, og hvor regionen og kommunen derfor har aftaler om samfinansiering.Tabel 2. Hjælp til respirationsbehandling og kommunale ordninger med hjælp efter serviceloven som overlapper medhjælpen til respirationsbehandling.Hjælperordninger tilrespirationsbehand-ling hvor der ikke eroverlap med kom-munal hjælp411609066§ 83 / § 85Hjemmehjælp/socialpædagogisk bistand33161014679571334§ 95Kontanttilskud§ 96BPA§§ 107, 108og 192Botilbud mv.Øvrigeinkl. nyeog uoply-ste52624192730532011141I alt

Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandI altAndel af allehjælperordninger tilrespirationsbehand-ling

6233237213203

177979712447542

12 %

15 %

37 %

26 %

100 %

Kilde: Regionerne. Opgørelse ultimo 2011/primo 2012.

Side 53

Bilag E. Eksempel - Region SjællandRegion Sjælland har en procedure, som indebærer, at når en patient har fået ordineret respiratorisk over-vågning i eget hjem, tager regionen kontakt til patientens bopælskommune for at få dialog om etablering afen hjælperordning til en borger, hvor der er både kommunale og regionale ydelser. Der tages udgangspunkti, hvilke ydelser borgeren er visiteret til efter serviceloven. Kommunen oplyser umiddelbart herefter, hvor-dan kommunen i samarbejde med borgeren har aftalt, at ordningen skal administreres og forankres.Borgeren er visiteret til ydelser efter §§ 95/96:Den samlede forsyningsopgave forankres i kommunen. Det er borgeren og kommunen, som i samarbejdeetablerer hjælperholdet efter reglerne om §§ 95/96 i serviceloven.Regionen medfinansierer ordningen i overensstemmelse med den lægeordinerede behandling ud fra prin-cippet om fordeling af overlappende timer med 50/50.Borgeren er visiteret til andre ydelser i serviceloven (primært § 83):Den samlede forsyningsopgave forankres i Region Sjælland. Regionen har på nuværende tidspunkt indgåetrammeaftale med 3 leverandører af hjælperhold. Der er truffet aftale med leverandørerne om en rækkekvalitetsparametre, herunder at borgeren skal inddrages i etablering af hjælperholdet, og at borgerens øn-ske om valg af hjælper skal imødekommes i det omfang det er praktisk muligt.Kommunen medfinansierer ordningen i overensstemmelse med den kommunale visitation efter servicelovenud fra princippet om fordeling af overlappende timer med 50/50.Følgende er fælles for alle ordninger:Respirationscentrene har den overordnede tilsynsforpligtelse med den sundhedsfaglige ydelse ogvurderer krav til hjælpers kvalifikationer for den sundhedsfaglige ydelse og godkender hjælperneKommunen har den overordnede tilsynsforpligtelse med de kommunale ydelserAlle ordninger vurderes konkret og individuelt af kommune og region.

Side 54

Bilag F. Eksempel ”Vejlemodellen”I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan model A og model C kan udformes i praksis. Eksemplet erbaseret på erfaringer fra samarbejdet mellem Vejle Kommune og Sygehus Lillebælt. Principperne i eksempleter udarbejdet i et samarbejde mellem Vejle Kommune og Region Midtjylland. Modellen kan som udgangs-punkt også anvendes, hvis fælles hjælperordninger skal tilrettelægges som i model B.Udgangspunkt for modellenModellen baserer sig i grundtræk på en lang tradition for godt samarbejde og aftalestruktur mellemregioner og kommuner i Vest.

Overordnede principper for modellenHjælperopgaven forankres i kommunen. Regionen medfinansierer timer til respirationsbehandlingved den kommunale løsning ud fra fordelingen 35/65, hvor kommunen betaler 35 % og regionen be-taler 65 %.Kommunen har den overordnede instruktions- og tilsynsforpligtelse i forhold til borgerens personli-ge pleje og omsorg, praktiske og personlige bistand samt hjælp til opretholdelse af livsudfoldelse.Respirationscenteret (regionen) bevarer ansvaret for respirationsbehandlingen og har dermed in-struktions- og tilsynsforpligtelse med den respiratoriske behandling/overvågning, herunder vareta-gelse af den fornødne oplæring af hjælperne. Respirationsbehandling er højt specialiseret sygehus-behandling og varetages under ansvar fra lægen på respirationscenteret. Respirationsbehandlingendelegeres til de hjælpere, som er ansat efter Servicelovens bestemmelser. Det er respirationscente-ret, som fastsætter omfanget af behov for respirationsbehandling/overvågning.Regionens andel af udgiften til en fælles opgaveløsning tager udgangspunkt i timer til hjælp. Se ek-sempler i slutningen af bilag E.Regionen vurderer uddannelsesniveau for respiratorbehandlingen. Kommunen vurderer uddannel-sesniveau for hjælp efter serviceloven. Det er den højeste fællesnævner, der anvendes ved fastsæt-telse af lønniveau for hjælperne.Ved akut opstået behov for respiratorovervågning, hvor kommunen ikke kan løse opgaven fra ud-skrivelsesdatoen, iværksættes overvågningen af regionen i form af midlertidigt vikarbureau. Kom-munen medfinansierer regionens løsning i op til 4 måneder – uanset om der samtidig ydes hjælp ef-ter serviceloven. Går der mere end 4 måneder, inden regionen kan oplære hjælperhold, afholder re-gionen hele udgiften indtil startdatoen for hjælpernes oplæringsforløb. Oplæring skal varsles min. 2måneder før. Fristen på 4 måneder er fastsat for at modvirke, at kommuner skal medfinansiere endyr regional akut-løsning i lang tid.Ved indlæggelser over 8 dage betaler regionen hele udgiften fra og med dag 8.



Side 55

Forudsætninger og detaljerDen kommunale medfinansiering forudsætter, at hjælperne, der også yder respiratorbehandlin-gen/overvågning, samtidig yder hjælp efter serviceloven, dvs. til personlige og praktiske opgaver ef-ter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96.Kommunen træffer afgørelse om den samlede hjælp. Afgørelsen indeholder dels beskeden fra re-spirationscenteret/sygehus vedrørende ordination m.v., dels en samlet udmåling af hjælp efter ser-viceloven.Kommunen skal organisere sig således, at regionen har én indgang ved nye patientforløb. Regionenskal tilsvarende organisere sig, så kommunen har én indgang vedrørende den respiratoriske behand-ling. Baggrunden for forslaget er, at regionen oplever, at samarbejdet om borgeren er vanskeliggjorti kommuner, hvor forskellige afdelinger er uenige om, hvem der har opgaven. Navnlig i sager vedr.tracheostomerede med behov for sug oplever kommunerne, at samarbejdet med sygehuset er van-skeliggjort, hvor forskellige afdelinger er uenige om, hvilken afdeling, der er stamafdeling.Respirationscenteret skal sende skriftlig besked, adresseret til den relevante afdeling i kommunen.Heraf skal fremgå: ordination, antal timers overvågning, dato for behandlingsstart og startdato foroplæringsforløb for hjælperhold, uddannelsesniveau, antal anbefalede oplæringstimer i respirationpr ny hjælper, antal timer med behov for 2. hjælper til den respiratoriske behandling, evt. andre op-lysninger, der har betydning for kommunens bevilling.Der udarbejdes en vejledning vedr. detaljeringsgrad for de regninger, som kommuner/regionerfremsender. Formålet er at minimere behovet for kontrol.Medfinansieringen omfatter alle udgifter forbundet med arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaver samtafledte udgifter ved hjælperordningen: Udgifter ved hjælperes sygefravær, barnets 1.- og 2. syge-dag, G-dage, arbejdsskade-erhvervsansvar og rejseforsikring for hjælperne, arbejdsgivers APV udgif-ter, udgifter til nødvendige hjælperkurser mv. ( svarende til de omkostninger, der skal bevilges somen del af BPA jf. bekendtgørelsen om udmåling af BPA).



EksemplerVejle Kommune har givet nedenstående eksempler på, hvordan udgiftsfordelingen vil være i følgende typeraf sager:1. Planlagt (elektivt) forløb med overgang til døgndækkende respiratorbehandling.2. Akut forløb med igangsætning af døgndækkende respiratorbehandling.

Side 56

3. Opstart af natlig maskebehandling, hvor der lægeligt skønnes at være et respiratorisk overvågningsbehov.4. Eksempel på en børnesag, hvor der akut iværksættes natlig eller døgndækkende respiratorisk behand-ling/overvågning.

Eksempel nr. 1 (planlagt forløb)En borger (typisk med en muskelsvindslidelse eller anden progredierende neurologisk lidelse med muskels-vækkelse til følge) har været kendt i respirationscenter regi en længere periode, og der har været iværksat etvist omfang af maskebehandling (C-PAP eller Bi-PAP) med eller uden behov for overvågning.Det konstateres ved kontrol på respirationscenteret, at tiden nærmer sig, hvor der bliver behov for respira-torbehandling via et hul i halsen. Der afsættes en tid i kalenderen for opstart af respiratorbehandling, ogsåvel borger som kommune adviseres om, at der skal etableres et hold af døgndækkende hjælpere, somfølger med borgeren ind på respirationscenteret i forbindelse med opstart af respiratorbehandlingen.De fleste borgere har på dette tidspunkt et stort omfang af hjælp efter serviceloven - nogle punktvis hjælpefter § 83 i SL og andre har på dette tidspunkt døgndækkende hjælpere efter § 96 i SL.Under borgerens indlæggelse på respirationscenteret oplæres de medfølgende hjælpere i varetagelsen afden respiratoriske behandling. Typisk vil et sådan forløb være af 3-4 ugers varighed.Den samlede hjælperopgave i hjemmet forankres kommunalt.Der udpeges blandt hjælperne også en koordinerende hjælper, som oplæres i at kunne varetage efterføl-gende oplæringer af nye hjælpere i eget hjem, når der løbende sker udskiftning. Når den koordinerendehjælper har oplært en ny hjælper efter oplæringsskema, skal skema sendes til godkendelse på Respirations-center, og denne skal godkendes, inden man er i stand til at køre selvstændig vagt. Det skal understreges, athjælperne forud for oplæringsforløbet på Respirationscenteret skal være oplært i varetagelsen af den plejeog omsorgsmæssige del af borgerens hjælpebehov.Under selve oplæringsforløbet på respirationscenteret afholder regionen lønudgiften og kørselsudgifterne tilhjælperne fuldt ud ved refusion til kommunen.Efter udskrivelsen gælder den faste fordelingsnøgle 35/65 mellem kommune og region i forhold til lønudgif-terne (og lønrelaterede udgifter) ved døgndækkende hjælperordning (168 timer/ugen).Måtte der efter en konkret individuel vurdering være behov for tilstedeværelsen af 2 personer til varetagel-sen af specifikke arbejdsopgaver, er det kommunens forpligtelse at stille med 2. hjælper, typisk i form afhjælp fra Hjemmeplejen. Hvis 2. hjælper tilkaldes med henblik på opgaver indenfor plejen og omsorgen afborger, er der tale om en 100 % kommunal lønudgift. Hvis der omvendt i forhold til den respiratoriske del erbehov for 2. hjælper, så er det en ren regional lønudgift til 2. hjælper i dette tidsrum.I tabel 3 vises et eksempel på beregning af udgiftsfordeling ved kommunal opgaveløsning i et tilfælde, hvorborgeren har BPA. Kommunen vurderer, at der skal være 2 hjælpere til at udføre plejeopgaver om morge-

Side 57

nen. Plejeopgaver om morgenen kan løses via 1 times overlap i hjælpertimerne. Regionen har ordineret 2.hjælper ved cuffning svarende til ½ t pr døgn. I god tid inden oplæringsforløbet revurderes BPA, og bevillin-gen tilpasses, så hjælperne er klar ved oplæringsforløbets start.Tabel3. Beregning af udgiftsdeling ved den kommunale opgaveløsningBevilling /ordination24 t pr døgnTimer i alt pr år876001 t pr døgn½ t pr døgnForventet: 21døgn á 8 tForventet: 2 tpr hjælper hv.2. md., 8 hjæl-pereForventet: 3oplæringsforløbá 60 t365183168Fordelingkommune/ region35/65100/0100/00/10035/65Kommune -timer i alt pr år30660365059Region–timer i altpr år569400183109

Timer med ventila-tørbistandTimer uden ventila-tørbistand2. hjælper, pleje*2. hjælper, respirati-onEkstra timer vedophold udenforhjemmetPersonalemøder

35/65

Oplæring

180

35/65

117

I alt–timerFordeling af de sam-lede udgifter

9752

358737 %

616563 %

*2. hjælper til pleje er en ren kommunal udgift. Kommunen skal vurdere, om 2. hjælper kan ydes via over-lappende vagter i den fælles opgaveløsning (som i dette beregningseksempel), eller om hjælpen mest hen-sigtsmæssigt ydes som supplerende hjælp af faglært personale fra hjemmeplejen.

Eksempel nr. 2 (Akut forløb med døgndækkende overvågningsbehov):En borger (med typisk hjerneblødning/hjerneskade, tetraplegi efter faldtraume eller ulykke eller hastigt pro-gredierende ALS) bliver akut tracheostomeret (får et hul i halsen) og/eller kommer i døgndækkende respira-torbehandling. Karakteriseret ved denne type sager er, at der forud for dette ikke har været etableret hjælpeller meget lidt hjælp til borgeren. Lægeligt ordineres behov for overvågning af den respiratoriske behand-ling 24 timer pr. døgn.Af hensyn til borgeren (da denne i mange tilfælde har en forventet kort rest levetid) og for at undgå vedva-rende indlæggelse på intensiv afdeling, sker der udskrivning af denne til "eget hjem", når forløbet er stabilt.Det er nødvendigt at iværksætte et midlertidigt hold af sundhedsfaglige vikarer (SOSU-personale og/ellersygeplejersker) fra sygeplejevikarbureau med de fornødne kompetencer og færdigheder til håndtering afden respiratoriske overvågningsopgave, indtil der kan tilvejebringes et tidspunkt på respirationscenteret til

Side 58

oplæring af fast hold af hjælpere. Regionen rekvirerer i samarbejde med kommunen et sådan midlertidigtvikarberedskab, og finansiering af dette sker efter den faste fordelingsnøgle 35/65 mellem kommune ogregion fra udskrivningstidspunkt og i op til 4 mdr. efter udskrivning.Er der ikke tilvejebragt et oplæringstidspunkt på respirationscenteret indenfor de første 4 mdr. fra udskriv-ningstidspunktet, så overtager regionen den fulde betaling af vikarberedskabet, indtil tidspunkt for oplæringaf faste hjælpere på respirationscenteret. Den faste fordelingsnøgle for lønudgifter til fælles beredskab afhjælpere træder i kraft igen, når oplæring af hjælpere påbegyndes på respirationscenteret.Regionen koordinerer tidspunkt for oplæring med borger og kommune i god tid forud for oplæringstids-punkt, så man dermed sikrer, at der sker etablering af hjælpere efter Servicelovens bestemmelser, således atdisse hjælpere kan starte op ved borgeren i føl-vagt ca. 3 uger forud for oplæringsforløbet, så de er oplærte iplejen og omsorgen omkring borgeren, inden denne kommer på respirationscenteret.

Side 59

I tabel 4 vises eksempel på beregning af udgiftsfordeling ved den midlertidige regionale opgaveløsning (kunde første 4 mdr.).Tabel 4. Beregning af udgiftsdeling ved den midlertidige regionale opgaveløsningBevilling / ordi-nationTimer med ventila-tørbistandTimer uden venti-latørbistand2. hjælper, respira-tionI alt–timerFordeling af desamlede udgifter24 t pr døgnTimer i alt prår876000Fordelingkommune/ regi-on35/65Kommune -timer i alt pr år306600306635%Region–timeri alt pr år569400569465%

I tabel 5 vises et eksempel på kommunal opgaveløsning i et tilfælde, hvor kommunen vurderer, at borgerenikke kan være arbejdsleder. Der iværksættes derfor ikke BPA. Hjælpen bevilges som naturalhjælp efter Ser-vicelovens § 95, stk. 3. Kommunen beslutter, at hjælperne til respirationsbehandling ikke kan yde al hjælp tilpleje, da der er brug for højere faglighed i forhold til plejeopgaverne. Kommunen beslutter, at der er brug for2 hjælpere til plejeopgaver, hvor hjælperen til respirationsbehandling skal være den ene, men at den kom-munale hjemmepleje skal yde supplerende hjælp til pleje for at sikre et fagligt forsvarligt niveau for plejeop-gaverne. Dvs. der ikke indgå overlappende timer til pleje i beregningen.Tabel 5. Beregning af udgiftsdeling ved den efterfølgende kommunale løsning.Bevilling /ordinationTimer med ventila-tørbistandTimer uden ventila-tørbistand2. hjælper, pleje2. hjælper, respira-tionEkstra timer vedophold udenforhjemmetPersonalemøder24 t pr døgnTimer i alt pr årFordelingkommune/ regi-on35/65100/0100/00/10035/65Kommune -timer i alt pr år30660000Region–timer ialt pr år56940000

87600

000

Forventet: 2 tpr hjælper hv.2. md., 8 hjæl-

35/65

Side 60

Oplæring

pereForventet: 3oplæringsforløbá 60 t

180

35/65

117

I alt–timerFordeling af desamlede udgifter

9036

316335%

587365%

Eksempel nr. 3 (Opstart af natlig maskebehandling med behov for overvågning)En borger bliver sat i natlig maskebehandling (C-PAP eller Bi-PAP), og der skønnes lægeligt at være et samti-digt overvågningsbehov i form af personaletilstedeværelse under søvnen. Dette overvågningsbehov varierererfaringsmæssigt mellem 7-12 timer pr. døgn afhængigt af søvnbehovet. Der er tale om borgere, som ikkeselv kan varetage maskebehandlingen på forsvarlig vis, idet der oftest er tale om borgere, som ikke selv kanpå/aftage masken, har en masketype med risiko for kvælning i tilfælde af opkast eller har så ringe egen vejr-trækning, at de ville være i reel risiko, hvis maskinen gik i stykker eller slange/maske faldt af.Borgere i denne kategori har ved opstartstidspunkt for respiratorisk behandling/overvågning et meget varie-ret behov for hjælp efter servicelovens bestemmelser afhængigt af deres generelle funktionsniveau. Karak-teristisk for denne type sager er, at borgeren forud for etablering af maskebehandling allerede har et retomfattende hjælpebehov generelt og derved allerede har etableret hjælpere, omend der i nogle tilfælde kanvære behov for at skulle ansætte nogle ekstra hjælpere. De eksisterende hjælpere oplæres i varetagelsen afden respiratoriske behandling på respirationscenteret. I nogle få akutte forløb, hvor borgeren ikke har haftetableret hjælpere i forvejen kan der jf. beskrivelsen i eksempel nr. 2 blive behov for en kortere periode medmidlertidigt vikarberedskab, indtil der kan etableres faste hjælpere efter servicelovens bestemmelser.Kommunen skal som minimum bevilge det lægeordinerede omfang af hjælp til borgeren, og der sker delingaf lønudgifter i tidsrum for respiratorisk overvågning efter den faste fordelingsnøgle 35/65 mellem kommu-ne og region. Har pågældende borger behov for hjælp til pleje og omsorg udover tidsrummet for respirato-risk overvågning, så udmåler og finansierer kommunen selv dette.En betydelig del af denne kategori af borgere bliver senere kandidater til et forløb jf. eksempel nr. 1.

Side 61

I tabel 6. vises beregningen for en kommunalopgaveløsning for en borger, som har BPA. Kommunen vurde-rer, at al hjælp til pleje kan ydes af BPA hjælperne, og at al hjælp kan ydes af 1 hjælper.Tabel 6. Beregning af udgiftsdeling den kommunale løsningBevilling /ordinationTimer med ventila-tørbistandTimer uden ventila-tørbistand2. hjælper, pleje2. hjælper, respira-tionEkstra timer vedophold udenforhjemmetPersonalemøder12 t pr døgn12 t pr døgn00Forventet: 4 tpr døgn, 21dageForventet: 2 tpr hjælper hv.3. md., 8 hjæl-pereForventet: 3oplæringsforløbá 20 tTimer i alt pr årFordelingkommune/ regi-on35/65100/0100/00/10035/65Kommune -timer i alt pr år153343800029Region–timer ialt pr år284700055

438043800084

35/65

Oplæring

35/65

I alt–timerFordeling af desamlede udgifter

8968

598567 %

298333 %

Side 62

Bilag G. Respirationsbehandling uden for hjemmetDet er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfattelse, at sundhedsloven ikke er til hinder for, at hjem-merespirationsbehandling, finder sted uden for hjemmet og evt. i udlandet i forbindelse med ferieophold.Det beror på en konkret sundhedsfaglig vurdering, om patienten bør tage på ferie. Respirationscentret fore-tager en individuel og konkret vurdering af den enkelte patient.Såfremt borgeren ønsker at tage sin hjælp med på ferie eller andet ophold uden for hjemmet, kan lønudgif-ten til hjælp til respirationsbehandlingen blive betalt af sygehusvæsenet i samme omfang, som hvis behand-lingen foregik i borgerens hjem. Kan hjemmerespirationsbehandlingen således foregå fagligt forsvarligt un-der ferieophold uden at påføre regionen øgede udgifter, vil det efter ministeriets opfattelse være naturligt,at regionen tilbyder patienten at yde respirationsbehandlingen under ferieophold.Sundhedsloven indeholder efter ministeriets opfattelse ikke hjemmel til, at regionen afholder merudgiftersom følge af, at behandlingen finder sted under ferieophold. Eventuelle merudgifter ved ferier og lignendekan dækkes af kommunen efter de gældende regler herfor i udmålingsbekendtgørelsens § 10, servicelovens§ 97 om ledsagelse uden for hjemmet, eller servicelovens § 100 om nødvendige merudgifter. Ved ferie mv. iudlandet kan kommunen eventuelt yde støtte efter reglerne i bekendtgørelse om ydelser efter lov om socialservice under midlertidige ophold i udlandet (bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009).Særligt vedr. ferieophold i udlandetHar regionen tilbudt hjemmerespirationsbehandling i udlandet under ferieophold, er patienten omfattet afden offentlige rejsesygesikring på samme vilkår som andre patienter med kroniske sygdomme.I medfør af EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, har patienter under etmidlertidigt ophold i et EU-/EØS-land eller Schweiz, desuden ret til behovsbestemt behandling på sammevilkår som offentligt/lovpligtigt sygesikrede i opholdslandet. Ifølge fast praksis på sygehjælpsområdet betrag-tes danske sikredes ophold i et andet medlemsland af indtil 1 års varighed som midlertidigt ophold. Behand-lingen ydes på grundlag af EU-sygesikringskortet, der udstedes af pågældendes bopælskommune. Behand-ling, der ydes på grundlag af det europæiske sygesikringskort, dvs. artikel 19 i forordning 883/2004 og afgø-relse S3 af 12. juni 2009, betales af staten.Der er desuden mulighed for at få tilskud til varer og tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, jf. sundhedslo-vens § 168. Endelig er der i medfør af bekendtgørelse nr. 1439 af 23. december 2012 om ret til sygehusbe-handling mv. mulighed for refusion af udgifter i forbindelse med sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land.Godtgørelse af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land, forudsætter dog, at patienten søgerforhåndstilladelse forud for behandlingen, og regionen kan afvise at yde godtgørelse, hvis behandlingen kanydes rettidigt her i landet.Respirationsbehandling under andre betingelser end fagligt anbefaletEn patient kan frasige sig et behandlingstilbud helt eller (om muligt) delvist. Dette følger af princippet ompatientens selvbestemmelsesret, herunder reglerne om at ingen behandling må indledes eller fortsættesuden patientens informerede samtykke, jf. sundhedslovens §§ 15 og 16.

Side 63

En patient kan således i nogle tilfælde vælge at rejse på f.eks. et ferieophold med en enkelt hjælper til trodsfor, at en sådan bemanding af hjælperteamet vil være mindre end fagligt anbefalet. Det indebærer, at pati-enten modtager respirationsbehandling uden hjælp i en given tidsperiode, hvilket forudsætter et informeretsamtykke, jf. sundhedslovens § 15, stk. 1. Det informerede samtykke forudsætter, at patienten er habil og erinformeret om konsekvenserne, herunder mulige risici forbundet med respirationsbehandling uden hjælp, jf.sundhedslovens § 16. Patienten kan således på et tilstrækkeligt oplyst grundlag give samtykke til behandlingforbundet med risici, jf. patientens ret til selvbestemmelse.Frasiger en patient sig en del af et samlet behandlingstilbud efter at være behørigt informeret om risici forkomplikationer m.v., bærer den behandlingsansvarlige sundhedsperson ikke ansvaret for den del af behand-lingen, som patienten ikke ønsker at modtage. Den resterende del af behandlingen vil sundhedspersonendog fortsat være ansvarlig for.Der kan være situationer, hvor det grundet nærliggende risici for komplikationer m.v. vil være at betragtesom under normen for almindelig anerkendt faglig standard at tilbyde patienten den resterende del af be-handlingen. Med andre ord vil det behandlingstilbud, som vil være tilbage efter den frasagte del af behand-lingen, ikke være sundhedsfaglig forsvarlig at tilbyde patienten. En sådan vurdering må foretages af den en-kelte sundhedsperson i den konkrete behandlingssituation. Vurderingen og afgørelsen af, hvorvidt et be-handlingstilbud er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, henhører un-der Patientombuddet/Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.Såfremt det vurderes at være sundhedsmæssigt uforsvarligt at tilbyde patienten den resterende del af be-handlingen, som patienten ikke frasiger sig, bærer den behandlingsansvarlige sundhedsperson – forudsat, atpatienten er tilstrækkeligt informeret herom – ikke ansvaret for, at patienten desuagtet fortsætter denne delaf behandlingen med de følger dette måtte have for patientens helbredstilstand, herunder mulighed foroverlevelse. Den ansvarlige læge kan således ved en konkret vurdering af den enkelte patients behandlings-behov konkludere, at respirationsbehandling ikke kan ydes forsvarligt under det ønskede ophold uden forhjemmet. I givet fald er lægen ikke ansvarlig for respirationsbehandlingen, hvis patienten rejser mod denlægefaglige rådgivning.