SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 304: Rapport vedr. status på den lægelige videreuddannelse, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kapitel 1. Indledning ........................................................................................................................................... 1Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning .................................................................................. 3Kapitel 3. Sammenfatning .................................................................................................................................. 5Kapitel 4. Lægers uddannelse og videreuddannelse .......................................................................................... 8Kapitel 5. Implementering af aftalen fra 2007 vedr. den lægelige videreuddannelse – status og vurdering ..... 105.1 Ventetiden fra kandidat til klinisk basisuddannelse (KBU) ................................................................. 105.2 Fra turnus til klinisk basisuddannelse................................................................................................. 115.3 Flere specialer inddrages i klinisk basisuddannelse........................................................................... 115.4 Etablering af elektronisk KBU-tilmeldingssystem ............................................................................... 115.5 Antallet af ikke-uddannelsesgodkendte stillinger nedbringes og erstattes af klassificerede stillingereller faste stillinger ................................................................................................................................... 125.6 Dimensioneringen af uddannelsesstillinger strammes op .................................................................. 125.7 Indførelse af fireårsreglen .................................................................................................................. 145.8 Implementeringen af brugen af de individuelle uddannelsesplaner.................................................... 185.9 Evaluering af kvaliteten på de enkelte uddannelsesafdelinger ........................................................... 195.10 Karrierevejledning ............................................................................................................................ 20Kapitel 6. Forslag til justeringer og ændringer .................................................................................................. 226.1 Modeller vedr. fireårsreglen ............................................................................................................... 226.2 Yderligere justeringer af den lægelige videreuddannelse .................................................................. 246.3 Sammenfatning af arbejdsgruppens forslag ....................................................................................... 26

Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppens opgaver består af tre dele. Enbeskrivende del, en del vedr. vurdering og en del vedr. præsentation af forslag til justeringer ogændringer af dele af elementerne i speciallægeuddannelsen.Nedenfor fremgår de konkrete arbejdsopgaver.Arbejdsgruppen skal beskrivestatus for implementering af aftalen fra 2007 om omlægningen af den lægelige videreud-dannelse, herunder om der er dele af aftalen, som ikke er fuldt ud implementeret endnu.gruppen af læger, der ikke er omfattet af fireårsreglen, og som endnu ikke har påbegyndtet hoveduddannelsesforløb, herunder også beskrive i hvor høj grad disse læger søger ho-veduddannelsesstillinger og inden for hvilke specialer.det faktuelle grundlag, der skal bruges til at vurdere konsekvenserne af fireårsreglen.

I forbindelse med en forespørgselsdebat vedr. fireårsreglen i den lægelige videreuddannelse (F 37)i foråret 2013 vedtog Folketinget, at ”Ministeren vil sikre, at der snarest muligt inden sommerferienindkaldes til et samarbejde med de relevante parter, så som Lægeforeningen, Yngre Læger, Sund-hedsstyrelsen, Danske Regioner og videreuddannelsesregionerne, med henblik på hensigtsmæs-sig tilrettelæggelse af speciallægeuddannelsen bredt. Der gøres status på arbejdet ultimo 2013.”Status og vurderingArbejdsgruppen har i denne rapport (kap. 5) beskrevet status for og vurdering af effekterne af im-plementeringen af aftalen fra 2007 om omlægningen af den lægelige videreuddannelse. Gennem-gangen viser, at nogle af de initiativer i aftalen fra 2007, der skulle ledsage fireårsreglen (dokumen-tation for opslåede introduktionsstillinger, karrierevejledning, uddannelsesplaner) efter Lægefor-eningens/Yngre Lægers opfattelse ikke er fuldt ud implementeret. Danske Regioner har redegjortfor kommende opgørelser over introduktionsstillinger, der er under etablering. Om karrierevejled-ning og uddannelsesplaner er der enighed om, at der er plads for forbedringer.Endvidere belyses den faktuelle udvikling på området siden implementeringen af aftalen fra 2007(opnåede hoveduddannelsesstillinger inden fireårsfristen, ledige hoveduddannelsesstillinger m.v.).Beskrivelsen danner grundlag for en vurdering af effekterne af implementeringen af aftalen fra2007, herunder effekterne af fireårsreglen, samt grundlag for nedenstående ændrings- og juste-ringsforslag.Arbejdsgruppens forslag til ændringer (fire modeller) og justeringerArbejdsgruppens overvejelser om ændringer af fireårsreglen gennemgås i kap. 6, hvor der præsen-teres nedenstående fire overordnede modeller for bevarelse, justering eller afskaffelse af fireårs-reglen.Model 1 – Status quoI denne model fastholdes fireårsreglen, som den er i dag.Model 2 – Forlængelse af fristen i fireårsreglenI denne model forlænges fristen i fireårsreglen til f.eks. 5 eller 5½ år, således at der bevares entidsfrist fra påbegyndt KBU til påbegyndt hoveduddannelse. Med denne model vil der fortsat væreen regel indeholdende en tidsbegrænsning, men der vil være bedre tid til at skifte speciale eller af-prøve flere specialer gennem forskellige introduktionsstillinger og i det hele taget bedre tid til at op-nå en hoveduddannelsesstillingModel 3 – Afskaffelse af fireårsreglen og indførelse af tidsbegrænsning for introduktionsstillingerI denne model afskaffes fireårsreglen. I stedet indføres en regel, hvor en introduktionsstilling i etspeciale har en ”gyldighedsperiode” på eksempelvis 3-4 år, således at den uddannelsessøgendelæge skal påbegynde hoveduddannelsen i det pågældende speciale inden for denne frist. Sigtethermed er bl.a. at sikre, at det, lægen har lært i introduktionsstillingen, ikke er fagligt forældet, in-den næste led i speciallægeuddannelsen. Før omlægningen i 2007 fandtes en sådan regel, hvorfristen dog var 6 år.

Arbejdsgruppen har drøftet de fire overordnede modeller for bevarelse eller ændringer af fireårs-reglen. Som det fremgår af afsnit 6.1, er der ikke enighed i gruppen om at pege på en bestemt mo-del som den mest hensigtsmæssige. Det hænger selvsagt sammen med, at parterne har hver de-res perspektiv på de hensyn, der bør vægtes.Arbejdsgruppen har på den baggrund set det som sin opgave at søge at pege på den model, somsamlet setbalancerer bedst mellem de forskellige synspunkter, dvs. en model som på den eneside mildner de ulemper, den nuværende fireårsregel opleves at medføre for de yngre læger, udenat de fordele, den har medført i form af hurtigere uddannelse af speciallæger, kompromitteres.Det er arbejdsgruppens vurdering, at den model, der samlet set bedst vil kunne tilgodese og balan-cere de forskellige hensyn, er model 2, dvs. en forlængelse af fireårsfristen til 5 år.Med denne model forlænges fristen i fireårsreglen, således at der bevares en regel med en tidsfristfra påbegyndt klinisk basisuddannelse til påbegyndt hoveduddannelse. Ændringen betyder, at dervil være bedre tid til og mulighed for at skifte speciale eller afprøve flere specialer gennem forskel-lige introduktionsstillinger og generelt bedre tid til at opnå en hoveduddannelsesstilling.Arbejdsgruppen er endvidere enig om, at den nye frist umiddelbart bør gælde for alle læger, derikke er faldet for fireårsreglen. For at tilgodese de læger, der tidsmæssigt er faldet for fireårsfristen– uanset om dette er konstateret i forbindelse med en ansøgning om hoveduddannelse eller ej –foreslås det, at fristen for alle læger, der i dag er omfattet af fireårsfristen, forlænges frem til 1. april2015. Det betyder i praksis, at ingen læge vil falde for den nye femårsfrist før 1. april 2015.Arbejdsgruppen forudsætter, at udviklingen af speciallæger under en ny femårsfrist fortsat følges afSundhedsstyrelsen.Derudover er arbejdsgruppen enig om at anbefale de forslag vedr. karrierevejledning, uddannel-sesplaner, dispensationspraksis og dimensionering, der er nævnt i afsnit 6.2. Det gælder:Bedre karrierevejledning til de yngre læger

Som det fremgår af figur 1, starter den medicinstuderende med at læse sin bachelor og derefterkandidat på universitet, hvilket samlet er normeret til seks år. Herefter er man uddannet læge ogopnår - efter aflæggelse af lægeløftet - sin autorisation.Derefter påbegyndes det første element i videreuddannelsen, den kliniske basisuddannelse (KBU),der består af to gange seks måneders ansættelse i to specialer. Alle specialer, der kan opfyldemålbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse, kan i princippet indgå i basisuddannelsen. KBUerstattede i 2008 den daværende turnusordning, der varede 18 måneder. Gennemført og god-kendt klinisk basisuddannelse giver tilladelse til selvstændigt virke, hvilket er en forudsætning for atgå videre med speciallægeuddannelsen, der er sammensat af en introduktionsstilling og et hoved-uddannelsesforløb (HU).Efter gennemført og godkendt KBU kan den yngre læge søge introduktionsstilling (I-stilling). I-stillinger er som udgangspunkt etårige. Dog er I-stillinger i almen medicin kun af et halvt års varig-hed, såfremt lægen i sin KBU har været ansat et halvt år i almen praksis. I-stillinger er godkendteuddannelsesstillinger, og tæller som en del af speciallægeuddannelsen. Det er også muligt at fåstillinger, der ikke er godkendt til uddannelse (tidligere uklassificerede stillinger), og således ikketæller med i speciallægeuddannelsen. Det er et krav at have gennemført og fået godkendt sinintroduktionsstilling i det pågældende speciale, før man kan søge om en hoveduddannelsesstillinginden for dette speciale. Det bemærkes, at de ni specialer i intern medicin har fælles introduktions-stilling.

Efter gennemført introduktionsstilling kan hoveduddannelsen påbegyndes. Hoveduddannelsen haren varighed af 48-60 måneder, afhængigt af speciale. I hoveduddannelsesforløb indgår som ho-vedregel ansættelse på såvel afdeling med hovedfunktion som afdeling med specialiseret funktion.Hoveduddannelsen skal derudover indeholde ansættelse på mindst to ansættelsessteder inden forspecialet, hver af mindst 12 måneders varighed. Efter endt hoveduddannelsesforløb har man, efterSundhedsstyrelsens godkendelse, tilladelse til at bruge betegnelsen speciallæge.Fireårsreglen foreskriver, at der maksimalt må gå fire år fra den pågældende læge påbegynder sinKBU til HU påbegyndes. Man kan dog få udsættelse af fristen eksempelvis i forbindelse medbar-selsorlov, gennemførelse af godkendt ph.d., ansættelse i forsvaret, udsendelse i humanitær læge-virksomhed samt ved deltidsansættelse i klinisk basisuddannelse og introduktionsuddannelse. Jf.seneste justering af fireårsreglen, har læger, der er overskredet fristen, nu mulighed for at søge le-dige HU-forløb.Fordeling af opgaver og ansvar for videreuddannelsenDet overordnede ansvar for videreuddannelsen ligger i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oghos Sundhedsstyrelsen, der begge rådgives af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.For at understøtte et tilstrækkeligt antal speciallæger både geografisk og i de enkelte specialer ud-arbejder Sundhedsstyrelsen dimensioneringsplaner, der fastsætter antallet af introduktions- og ho-veduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen for fem år ad gangen.De videnskabelige selskaber udfærdiger specialernes målbeskrivelser, der beskriver de konkretefaglige kompetencer, der skal opnås i speciallægeuddannelserne og sammensætter kursusrækkenfor de specialespecifikke kurser. Sundhedsstyrelsen godkender og offentliggør målbeskrivelserne.Regionerne har det overordnede ansvar for drift og udvikling af videreuddannelsen i overensstem-melse med de overordnede nationale bestemmelser. Det konkrete ansvar samt udmøntning herafvaretages af de tre Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, der hver bistås af et sekretariatog af den pædagogisk udviklende funktion.Hospitals – og afdelingsledelsen såvel som den enkelte praksis sætter de lokale rammer for vide-reuddannelsen på henholdsvis hospitals- og afdelings- og praksisniveau. De uddannelsesansvarli-ge overlæger, de kliniske vejledere, almen medicinske koordinatorer og tutorpraksis har det dagligeansvar for videreuddannelsen på afdelingen henholdsvis i praksis, men også de uddannelsessø-gende læger har et betydeligt ansvar for egen læring.Kvaliteten af den lægelige videreuddannelse monitoreres via Inspektorordningen (Sundhedsstyrel-sen), Evaluer.dk (regionerne) og via udmøntning af Den Danske Kvalitetsmodel (Standard: Ansæt-telse, arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling) i regioner og på hospitaler.

Dette kapitel beskriver status for og vurdering af effekterne af implementeringen af aftalen fra 2007om omlægningen af den lægelige videreuddannelse og er struktureret efter elementerne i denneaftale. Aftalen blev indgået m.h.p. at øge antallet af speciallæger samt forkorte speciallægeuddan-nelsen uden tab af kompetence. Kapitlet belyser endvidere den faktuelle udvikling på området si-den implementeringen af aftalen fra 2007. Kapitlet bygger på bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Dan-ske Regioner, videreuddannelsesregionerne, Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser, Lægeforeningen og Yngre Læger.Beskrivelsen danner grundlag for en vurdering af effekterne af implementeringen af aftalen fra2007, herunder effekterne af fireårsreglen samt justeringsforslag og alternativer til denne. Arbejds-gruppens forslag til justeringer og ændringer fremgår af kapitel 5.

StatusI henhold til bekendtgørelse nr. 1256 om lægers kliniske basisuddannelse fastlægger Sundheds-styrelsen to gange årligt antallet af uddannelsesforløb på grundlag af tilmelding fra lægestuderendeog læger uddannet ved et dansk sundhedsvidenskabeligt fakultet. Herefter udmelder Sundhedssty-relsen det nødvendige antal forløb til de regionale råd for lægers videreuddannelse, som udmønterden regionale uddannelseskapacitet.Sundhedsstyrelsen og regionerne tilrettelægger hhv. tilmeldings- og ansættelsesproceduren såle-des, at den kliniske basisuddannelse kan påbegyndes snarest muligt efter opnåelse af kandidat-grad og senest 3 mdr. regnet fra 1. februar og 1. august.Der dimensioneres således 100 pct., hvilket betyder, at der oprettes lige så mange forløb, som derer tilmeldte kandidater. Alle forløb lægges på ”basislaege.dk”, hvor den enkelte læge vælger forløbafhængigt af ønsker og lodtrækningsnummer.Det er muligt at udskyde tilmelding til den kliniske basisuddannelse uden nærmere begrundelse fralægens side i op til 2 år efter afsluttet kandidateksamen.VurderingInitiativet er implementeret.

StatusTidligere indeholdt alle forløbene i turnusuddannelsen et halvt års ansættelse på en medicinsk af-deling, et halvt år på en kirurgisk afdeling og et halvt år i almen praksis.I forbindelse med aftalen i 2007 blev der fra flere sider udtrykt ønske om, at flere specialer kunneinddrages i den kliniske basisuddannelse, således at nogle læger blev introduceret til andre specia-ler end de tre, som indgik i turnus. Dette ønske blev imødekommet bl.a. ud fra overvejelser om atkunne bedre rekruttering til visse specialer.De regionale råd for lægers videreuddannelse tilrettelægger det enkelte uddannelsesforløb oggodkender uddannelsesprogrammer og praksistutorer. Kravene til uddannelsesforløbene er, atKBU-lægen skal kunne opnå alle målbeskrevne kompetencer uanset, hvilke afdelinger uddannel-sesforløbet foregår på.De tre videreuddannelsesregioner har nu alle etableret uddannelsesforløb med inddragelse af flereforskellige specialer (f.eks. psykiatri, onkologi, urologi mv.) ud over de traditionelle (medicin, kirurgiog almen medicin), således, at de uddannelsessøgende – afhængigt af ønsker og lodtræknings-numre – kan vælge forskellige specialer.VurderingInitiativet er implementeret.

StatusSundhedsstyrelsen har etableret et elektronisk KBU-tilmeldingssystem. Systemet er bygget ind iSundhedsstyrelsens elektroniske kunde-relations-styringssystem, - Customer Relationship Mana-gement (CRM).Sundhedsstyrelsen modtager to gange årligt lister fra universiteterne over lægestuderende og læ-ger uddannet ved et dansk sundhedsvidenskabeligt fakultet. Disse oprettes automatisk i CRM-systemet, der herefter - på anmodning fra Sundhedsstyrelsen – 1) udsender informationsbreve omtilmelding til KBU, og 2) efter tilmelding udsender information om tildeling af lodtrækningsnummer.I henhold til bekendtgørelsen nr. 1256 om lægers kliniske basisuddannelse er det sikret i CRM-systemet, at det ikke er muligt at tilmelde sig mere end én gang, og at tilmelding ikke kan ske sene-re end to år efter afsluttet kandidateksamen.

VurderingLægeforeningen og Yngre Læger vurderer, at der er behov for at tilvejebringe dokumentation for, atder er sket en nedbringelse af antallet af ikke-uddannelsesgodkendte stillinger. Den manglendeklarhed over antallet af ikke-uddannelsesgodkendte stillinger skaber, ifølge Lægeforeningen ogYngre Læger, usikkerhed om udnyttelsen af uddannelseskapaciteten, og om den reelle uddannel-seskapacitet er øget.Danske Regioner vurderer, at initiativet overordnet set er implementeret og oplyser i den forbindel-se, at der løbende arbejdes på at omlægge antallet af ikke-uddannelsesgodkendte stillinger. Detvurderes, at fireårsreglen bl.a. har bidraget til, at antallet af uklassificerede stillinger er faldet, fordider er kommet flere egnede ansøgere til uddannelsesstillinger (introduktionsstillinger) på hospita-lerne uden for universitetsbyerne. Desuden er dimensioneringen af hoveduddannelsesstillingerøget med godt 100. På den baggrund er behovet for at ansætte læger i ikke-uddannelsesgodkendte stillinger faldet. Endelig vurderer Danske Regioner ikke, at en optælling afikke-uddannelsesgodkendte stillinger vil bidrage med kvalitet i hverken den lægelige videreuddan-nelse eller i patientbehandlingen. Det vil kræve betydelige administrative og lægelige ressourcer atopgøre.

Det er dog en udfordring ift. at udarbejde en samlet opgørelse over alle opslåede introduktionsstil-linger, at kommunale og statslige job ikke slås op via laegejob.dk.På den baggrund kan det konstateres, at der mangler dokumentation for det konkrete antal opslå-ede introduktionsstillinger.VurderingLægeforeningen og Yngre Læger vurderer, at det derfor skal være muligt at overvåge den reelleudvikling af uddannelsesdimensioneringen for introduktionsstillinger. Det er nødvendigt, at der ska-bes synlighed om de opslåede og besatte forløb. Den enkelte læge kan således få et overblik over,hvilke og hvor mange forløb der reelt opslås, og kan således på et tidligt tidspunkt i uddannelses-forløbet tage dette med i overvejelserne ved valg af speciale. Den enkelte læge kan vurdere detreelle antal stillinger, og har derfor mulighed for at vælge at søge til andre dele af landet, hvor dereksempelvis kan være flere introduktionsstillinger inden for et ønsket speciale.Danske Regioner vurderer, at det har været en udfordring for regionerne at indberette antallet afopslåede introduktionsstillinger, da de opslås på sygehusafdelingerne. På den baggrund har regio-nerne igangsat en elektronisk optælling af opslagene, der forventes i drift primo 2014. Opgørelsenover opslåede stillinger vil alene dokumentere, hvor stillingerne har været opslået. Den kan dermedikke bruges fremadrettet til at søge stillinger efter.Det vurderes samlet set, at det efter idriftsættelse af den elektroniske optælling i regi af DanskeRegioner vil være muligt at få et overblik over antallet af opslåede introduktionsstillinger. Såfremtder sker forsinkelser vil Danske Regioner holde parterne orienteret gennem Det Nationale Råd forLægers Videreuddannelse.Status for implementeringen af denelektroniske opgørelseaf opslåede og besatte introduk-tionsstillingerStatusIntroduktionsstillingerne opslås af regionerne inden for rammerne af dimensioneringsplanen, somfastlægger minimums- og maksimumstal. Stillingerne opslås af afdelingerne på laegejob.dk. Regi-onerne skal indberette antallet af opslåede og besatte introduktionsstillinger til Sundhedsstyrelsenhalvårligt.Regionerne har igangsat en proces med elektronisk optælling af opslåede introduktionsstillinger.Optællingen sker med afsæt i evaluer.dk, der kan monitorere opslåede og besatte introduktionsstil-linger i den lægelige videreuddannelse. Det bemærkes, at evaluer.dk kun kan give et billede af an-tallet afbesattestillinger og ikke – på nuværende tidspunkt – af antallet afopslåedestillinger.Regionernes elektroniske system forventes klar til brug primo 2014.VurderingLægeforeningen og Yngre Læger vurderer, at den elektroniske opgørelse af opslåede og besatteintroduktionsstillinger har været for længe om at blive implementeret.Danske Regioner vurderer, at opgørelsen af opslåede i-stillinger giver administrativt merarbejdeuden at have værdi for kvaliteten i den lægelige videreuddannelse, men en elektronisk optælling vilfremadrettet give et overblik over opslåede introduktionsstillinger.Det vurderes samlet set, at det efter idriftsættelsen af den elektroniske optælling i regi af regioner-ne vil være muligt at få et overblik over antallet af opslåede introduktionsstillinger. Såfremt der sker

forsinkelser vedr. den elektroniske opgørelse, er Danske Regioner forpligtet til løbende at holdeDet Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse orienteret om dette.Antallet af opslåede og besatte hoveduddannelsesforløbStatusDet ligger i aftalen fra 2007, at det skal sikres, at det aftalte antal stillinger, jf. dimensioneringen,etableres. Dimensioneringsplanen er i perioden 2008-2013 udvidet og antallet af opslåede stillingeri årene 2008-2013 matcher antallet i dimensioneringsplanen.Andelen af ledige hoveduddannelsesstillinger (HU-stillinger) er samlet faldet fra 15 pct. i 2008 til 7pct. i 2013. Heraf er faldet i videreuddannelsesregion Syd fra 24 pct. til 7 pct., i Nord fra 20 pct. til12 pct. og i Øst fra 6 pct. til 2 pct.. Der besættes dermed flere stillinger end tidligere. Antallet af fuldtbesatte specialer er desuden steget fra 13 i 2008 til 23 i 2012. I 2013 er alle opslåede stillinger be-sat i 20 specialer.VurderingArbejdsgruppen tager data vedr. hoveduddannelsesforløb til efterretning, idet antallet af hovedud-dannelsesforløb matcher dimensioneringsplanenes udvidelser. Arbejdsgruppen vurderer på denbaggrund, at den nuværende praksis med, at videreuddannelsesregionerne halvårligt sender ind-beretninger om antallet af opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb fordelt på specialer tilSundhedsstyrelsen, fungerer efter hensigten og tilvejebringer et tilfredsstillende overblik.

Læger, der har fået tildelt en klinisk basisuddannelse (KBU) i 2. halvår 2008 eller i 2009, har over-skredet fireårsfristen, medmindre de har opnået hoveduddannelsesforløb (HU-forløb) eller fået ud-sættelse af fristen. Af disse i alt 1043 læger har 573 læger (55 pct.) søgt og fået et hoveduddannel-sesforløb, 259 læger (25 pct.) har fået udsættelse af fristen og 37 læger (4 pct.) har ikke fået et ho-veduddannelsesforløb fire år efter start på KBU. Den resterende gruppe på 165 læger (16 pct.) harikke søgt et hoveduddannelsesforløb og har ikke en kendt forlængelse af fristen. Desuden indgårlæger, der er udrejst eller har anden ansættelse (fx i industrien). Det bemærkes således, at der idenne gruppe kan befinde sig læger, som er berettiget til en forlængelse, ligesom der kan findeslæger, der for mere end fire år siden har ansøgt om klinisk basisuddannelse, men som blot ikke haransøgt om et hoveduddannelsesforløb. Lægeforeningen og Yngre Læger ønsker at pointere, atblot fordi en læge ikke har søgt hoveduddannelsesforløb, er det ikke ensbetydende med, at dennelæge ikke på sigt ønsker et hoveduddannelsesforløb.I ”restgruppen” svarende til 16 pct. kan således indgå et ukendt antal læger, der, hvis de ansøgerom et hoveduddannelsesforløb, kan vise sig at være faldet for fristen. Lægerne i denne gruppe harikke søgt et hoveduddannelsesforløb. Det vides derfor ikke, hvor mange af dem der vil være beret-tigede til forlængelse af fireårsfristen p.g.a. barsel, ph.d.-forløb el.lign. Det betyder, at op til 20 pct.kan vise sig at falde for fristen, hvis de søger om et hoveduddannelsesforløb. Ved den seneste ju-stering af fireårsreglen har læger, der har overskredet fireårsfristen, mulighed for at søge ledigehoveduddannelsesforløb.Udvandring af dansk uddannede lægerDer er sket en vækst i, hvor mange danskuddannede læger, der forlader Danmark efter opnåelsenaf autorisation. Udviklingen dækker dog over, at en væsentlig del af dem, der udvandrer, er uden-landske statsborgere, som har gennemført lægeuddannelsen i Danmark.Samlet set er 15 pct. af lægerne, der har opnået autorisation i perioden 2005-2012 pr. 21. juni2013, udvandret. Hvis der isoleret ses på udvandringen af danske statsborgere med autorisation,har andelen ligget mellem 8 pct. (2007) og 4 pct. (2012) i samme periode.Datagrundlaget er dog behæftet med en vis usikkerhed. Tallene kan ikke sige noget om, hvormange der evt. udvandrer, men efterfølgende indvandrer igen.Status vedr. den gruppe af læger, der ikke er omfattet af fireårsreglen

Turnus blev i 2008 erstattet af den kliniske basisuddannelse (KBU), således at alle læger, der efter1. august 2008 påbegynder en KBU, er omfattet af bkg. nr. 1256 og 1257 af 25/10/2007, mens læ-ger omfattet af den tidligere turnusordning, ikke er omfattet af fireårsreglen. Nedenstående afsnitbelyser omfanget af den gruppe af læger, der ikke er omfattet af fireårsreglen, og som ikke har på-begyndt en hoveduddannelse. Tallene bygger på bidrag fra Yngre Læger og videreuddannelsesre-gionerne fra august 2013.Antal læger som ønsker en speciallægeuddannelse og ikke er omfattet af fireårsreglenYngre Læger har udarbejdet en ny undersøgelse blandt Yngre Lægers medlemmer, der kan belyseden gruppe af læger, der ikke er omfattet af fireårsregelen. Den gruppe af læger defineres som læ-ger, der ønsker et hoveduddannelsesforløb (HU-forløb), men som endnu ikke har fået et.Det fremgår af Yngre Lægers undersøgelse fra august 2013 blandt Yngre Lægers medlemmer(svarprocent på 69,2 pct.), at der er 881 læger, der ikke er omfattet af fireårsreglen, som ikke harfået et hoveduddannelsesforløb endnu. Af de 881 læger ønsker 104 ikke en speciallægeuddannel-se. Det betyder, at der er 777 læger, der angiver, at de ønsker en speciallægeuddannelse. Blandtde 777 læger har 343 søgt, men ikke fået en hoveduddannelsesstilling, 347 har aldrig søgt hoved-uddannelsesstilling, 87 ved ikke om de har søgt hoveduddannelsesstilling og 3 har søgt hovedud-dannelsesstilling før 2005. Årsagerne til ikke at have søgt en hoveduddannelsesstilling anføresblandt andet som forskning, ph.d., barsel og sygdom. Det bemærkes, at Yngre Læger efterfølgen-de har lavet en repræsentativitetsundersøgelse, der sammenligner gruppen af medlemmer, derdeltog i undersøgelsen, med gruppen af medlemmer, der undlod at svare. Disse to grupper vistesig på nogle overordnede parametre at være sammenlignelige, hvilket indikerer, at der kan væreop til omkring 1000 læger, der ikke er omfattet af fireårsreglen, som ønsker en speciallægeuddan-nelse.Antallet af KBU- og turnuslæger, der har fået et hoveduddannelsesforløbDet fremgår af Sundhedsstyrelsens notat, som bygger på videreuddannelsesregionernes indberet-ninger af antallet af ansøgninger fra KBU-læger hhv. turnuslæger, der har fået HU-forløb, at derbåde ansættes KBU- og turnuslæger i hoveduddannelsesforløb i de forskellige specialer.Konkret fremgår det, at andelen af KBU-lægeansøgninger udgjorde 47 pct. (938/2005) i 2012 og60 pct. (1292/2136) i 2013. For alle tre regioner er andelen af turnuslægeansøgninger mindre i2013 end i 2012. Endvidere er den procentvise andel af ansøgninger fra hhv. KBU-læger og tur-nuslæger, der fik hoveduddannelsesforløb, beregnet. Beregningerne viser, at 38 pct. af ansøgnin-gerne fra læger med en gennemført KBU og 44 pct. af ansøgningerne fra læger med en gennem-ført turnusuddannelse i 2012 resulterede i en ansættelse i en hoveduddannelsesstilling. I 2013 erden procentvise andel henholdsvis 34 pct. (KBU) og 41 pct. (turnus). Det bemærkes, at der ude-lukkende findes data for antal ansøgninger, og ikke for antal unikke ansøgere. Dette vanskeliggøren konkret beskrivelse af forholdet mellem læger med henholdsvis KBU og turnus som baggrund iforhold til ansættelser i hoveduddannelsesstillinger.Data viser dog overordnet set, at der ansættes både KBU-læger og turnuslæger i hoveduddannel-sesforløb i alle specialer. I nogle specialer ansættes en større andel KBU-læger end turnuslæger. Iandre specialer er billedet omvendt.Det må dog alt andet lige forventes, at antallet af turnuslæger, der søger hoveduddannelsesforløb,falder over tid, da gruppen af turnuslæger er en ”lukket population”. Således var andelen af turnus-læger i ansøgerfeltet også faldet med 13 pct. fra 2012 til 2013. I absolutte tal var antallet af ansøg-ninger i 2012 for henholdsvis KBU-læger og turnuslæger 938 og 1067, mens det i 2013 var 1292og 844.

Gennemførelsestid for kandidater på medicinstudiet samt antal ph.d.-uddannelser på lægeuddan-nelsenSiden 2005 har medicinstudiet været opdelt på hhv. bachelor- og kandidatniveau, hvor den norme-rede tid for kandidatdelen er 36 måneder. Det fremgår af tal fra Uddannelses- og Forskningsmini-steriet, at den gennemsnitlige gennemførelsestid for kandidater på medicinstudiet er steget med5,5 måneder fra 2007 til 2008. Gennemførselstiden har været relativ stabil i perioden 2008 (42,7måneder) til 2011 (42,5 måneder), hvorefter den falder til 40,5 måneder i 2012. FIVU oplyser, attallene særligt i første del af perioden efter indførslen af opdelt bachelor og kandidat er relativt usik-re, hvilket skyldes indkørselsfasen af det nye system samt registreringsudfordringer for universite-terne.Det fremgår ydermere af tallene, at både tilgangen i og bestanden af ph.d. har haft en stigendetendens i perioden 2001 til 2011.VurderingLægeforeningen og Yngre Læger vurderer, at færre læger pr. kandidatårgang end forudsat i Sund-hedsstyrelsens prognose bliver speciallæger efter indførelsen af fireårsreglen. Hvis forudsætnin-gerne i lægeprognosen er forkerte, betyder det konkret, at Danmark først får dækket behovet forspeciallæger langt senere end forventet. Derudover er Lægeforeningen og Yngre Læger bekymre-de for en ulige konkurrence om HU-stillinger mellem læger, der er omfattet af fireårsreglen, og læ-ger, der ikke er omfattet.I forhold til udvandring af læger påpeger Lægeforeningen og Yngre Læger, at vi ikke kender dekonkrete årsager til udvandringen af læger. Det kan således hverken be- eller afkræftes, at fireårs-reglen har indflydelse på udvandringen.Danske Regioner og videreuddannelsesregion Nord og Syd vurderer, at fireårsreglen bidrager til,at der er kommet flere speciallæger. Samtidig er der sket en bredere geografisk og specialemæs-sig søgning til hoveduddannelsesstillingerne, og samtidig har flere specialer fået alle hoveduddan-nelsesforløb besat. Samlet betyder det, at der er væsentligt bedre vilkår for patientbehandlingenbredt i hele landet, fordi regionerne samlet set får flere stillinger besat. Endelig understøtter kombi-nationen af fireårsreglen og den fleksible dimensionering muligheden for strategisk og styret udvi-delse i antallet af uddannelsesstillinger, så der kan opslås stillinger, der hvor der er et behandlings-behov. Det har betydning for, at der uddannes de speciallæger, som det samlede sygdomsbillede ibefolkningen kræver, og at der kan uddannes læger til specialer, hvor der f.eks. er lange ventetidereller hvor det vurderes, at der fremadrettet ikke vil være tilstrækkeligt speciallæger til at løfte be-handlingsopgaven.Videreuddannelsesregion Øst (VUR Øst) vurderer, at de oplever, at lægerne er presset på tid, hvil-ket har forskellige konsekvenser. For det første opleves et tidsmæssigt sammenfald med fireårs-reglen og en øget søgning til hoveduddannelsesforløb i mange specialer, der tidligere oplevedemeget begrænset søgning og er geografisk yderligt placeret. For det andet afbryder lægerne oftederes forløb i en introduktionsstilling, da de ikke har tid til at færdiggøre en ”forkert” introduktions-stilling. For det tredje oplever de parakliniske specialer ofte at blive valgt fra på forhånd, da læger-ne ikke har tid til at afprøve specialet. For det fjerde har VUR Øst oplevet en del eksempler på, atlæger er kommet i klemme, da de har valgt ”forkert” speciale i første omgang, og som følge af fire-årsreglen ikke har reel mulighed for at vælge om.I Prognose- og Dimensioneringsrapporten beregnes det forventede frafald for en given kandidatår-gang. Eksempelvis opererer Sundhedsstyrelsen med et samlet frafald på 19 pct. i beregningenvedr. kandidaterne, der er uddannet i 2008. Konkret opereres der med, at omkring 5 pct. af kandi-

datårgangen ikke bliver speciallæger i Danmark, samt at omkring 15 pct. udvandrer. Bemærk, somtidligere nævnt, at populationen iTabel 1. Oplysninger vedr. læger, der fik tildelt KBU i 2008 og2009,er en KBU-årgang, mens Prognose- og Dimensioneringsrapporten opererer med kandidatår-gangen. Dette betyder, at tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes.Samlet set vurderes det, at Prognose- og Dimensioneringsudvalget på baggrund af ovenståendekan drøfte, hvorvidt frafaldets omfang bør give anledning til ændringer i de fremtidige udbudsprog-noser.I forlængelse heraf skal det dog bemærkes, at der med den seneste justering af fireårsreglen ermulighed for at søge ledige hoveduddannelsesforløb, selvom fireårsfristen er overskredet. Konkreter der kendskab til to læger, der har benyttet denne mulighed. Justeringens konsekvenser bør lige-ledes indgå i Prognose- og Dimensioneringsudvalgets drøftelse om udbudsprognoserne. VURNord oplyser i den forbindelse, at de har en række ubesatte hoveduddannelsesstillinger, hvilket enøget dimensionering af hoveduddannelsesforløb ikke vil afhjælpe.

StatusI bekendtgørelsen vedr. uddannelse af speciallæger angives det, at ansættelsesstedet og den ud-dannelsessøgende læge inden for rammerne af uddannelsesprogrammet skal udarbejde en indivi-duel uddannelsesplan.På tværs af hele videreuddannelsesforløbet angiver gennemsnitlig 68 pct. af de uddannelsessø-gende - lavere i praksisforløb end i hospitalsansættelser - at have en uddannelsesplan. Der er dogfærre, der samtidigt opfylder kravet om, at uddannelsesplanen skal foreligge skriftligt og være ud-arbejdet inden for en tidsramme. I alt 85 pct. af de uddannelsesansvarlige overlæger og tutorernesvarede ja til, at der blev udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for hver uddannelsessøgendelæger. Der er således ikke overensstemmelse mellem de uddannelsessøgende læger og uddan-nelsesansvarlige overlæger/vejledere/tutorers opfattelse af, hvor ofte der foreligger en individueluddannelsesplan. Til gengæld er der god overensstemmelse og en overvejende positiv vurderingaf, at planen tager udgangspunkt i lige netop de uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige situ-ation.I 36 pct. af alle uddannelsesafdelinger, der har haft inspektorbesøg i årene 2005-2012, er der ifølgeinspektorrapporterne ikke udarbejdet skriftlige uddannelsesplaner for alle læger i uddannelsesstil-linger. Det ser dog ud til, at antallet af afdelinger, hvor der udarbejdes uddannelsesplaner, er sti-gende. Eksempelvis var der på 79 pct. af de besøgte afdelinger i 2012 uddannelsesplaner til alleuddannelsessøgende læger.Resultater fra rapporten ”Speciallægeuddannelsen – status og perspektivering” samt Inspektorord-ningens rapporter viser, at implementeringen og brugen af individuelle uddannelsesplaner endnuikke er fuldt ud implementeret i alle afdelinger med læger i videreuddannelse, og at der er forskelinden for de forskellige specialer, sektorer og uddannelsestrin.VurderingLægeforeningen og Yngre Læger vurderer, at initiativer vedr. uddannelsesplaner ikke er fuldt udimplementeret. I forlængelse heraf vurderer Lægeforeningen og Yngre Læger, at evaluering af kva-liteten på de enkelte uddannelsesafdelinger bør styrkes, og at uddannelsesvejledernes brug af ud-dannelsesplaner bør opkvalificeres.

StatusI aftalen fra 2007 fremgår det, at evalueringen af kvaliteten på de enkelte uddannelsesafdelingerstyrkes ved en strammere opfølgning med større konsekvens for afdelinger, der får utilfredsstillen-de evaluering.Den overordnede ramme for evaluering af uddannelsesstederne er den uddannelsessøgende læ-ges slutevaluering af uddannelsesstedet og Sundhedsstyrelsens inspektorordning. Begge områderblev behandlet i Sundhedsstyrelsens rapport: ”Speciallægeuddannelsen – status og perspektive-ring”.Inspektorordningen blev obligatorisk for alle uddannelsesafdelinger i 2001. Alle rapporter offentlig-gøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og er således blevet et synligt redskab både for de ud-dannelsessøgende, afdelingerne og videreuddannelsesregionerne. Ved rapporter, som beskrivervæsentlige mangler i forhold til varetagelsen af videreuddannelsen, agerer styrelsen med relevantetiltag, fx i form af henvendelse direkte til afdelingen og/eller videreuddannelsesregionen.Det er dog en udfordring, at Sundhedsstyrelsen har vanskeligt ved at skaffe et tilstrækkeligt antalinspektorer. Følgegruppen for inspektorordningen har tidligere diskuteret problemstillingen, og vilholde øje med udviklingen fremover.Derudover oplyser Sundhedsstyrelsen, at evaluering af inspektorordningen vil blive taget op somtema i foråret 2014 på årsmødet for inspektorerne.Arbejdet med at offentliggøre slutevalueringerne blev påbegyndt i 2009, og regionerne har udvikletevaluer.dk, som nu benyttes af alle tre videreuddannelsesregioner. Spørgerammen omfatter i alt 24spørgsmål. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der er i gang med at revidere spørgerammen.Videreuddannelsesregionerne oplyser, at der arbejdes på fremover at sikre en bedre monitoreringaf kvaliteten på de enkelte uddannelsesafdelinger.Det vurderes derfor, at der kan være behov for, at følgegruppen for inspektorordningen får drøftetbesøgskadencen – hvor ofte bør en uddannelsesafdeling have besøg for at ordningen kan bidragetil at sikre den nødvendigeuddannelseskvalitet. Ligesom der er behov for generelt at få drøftet, ominspektorordningen i sin nuværende form bidrager til og opfylder det behov for kvalitetssikring ogkvalitetsvurdering, som er ordningens formål..VurderingLægeforeningen og Yngre Læger vurderer ikke, at inspektorordningen i dens nuværende form ogomfang kan sikre uddannelseskvaliteten, da Sundhedsstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang får ini-tieret de nødvendige antal inspektorbesøg årligt.

StatusDet fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om karrierevejledning i den lægelige videreuddan-nelse fra 2008, at karrierevejledning er et tilbud til den uddannelsessøgende læge, samt at det eren fortløbende proces, som skal integreres i hele uddannelsesforløbet. Samtidig understreges det,at den uddannelsessøgende læge også selv har et ansvar for planlægningen af egen karriere.I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i forbindelse med rapporten ”Speciallægeuddannelsen– status og perspektivering” indgik spørgsmål om karrierevejledning. I alt 30 pct. af lægerne svare-de, at de i høj grad eller i meget høj grad oplever at få den karrierevejledning, de har behov for ivejledersamtalerne, 35 pct. af lægerne svarede i nogen grad og 27 pct. af de adspurgte oplever, atde ikke eller i ringe grad får den karrierevejledning, de har behov for i vejledersamtalerne. Detfremgår af KORA-rapporten ”Medicinstuderende og yngre lægers speciale- og karrierevalg” fra au-gust 2013, at 62 pct. blandt basislægerne anførte at have modtaget karrierevejledning, heraf svarer47 pct., at karrierevejledningen i lav eller meget lav grad har hjulpet lægerne med at blive afklaretmht. specialevalg.I status- og perspektiveringsrapporten blev foreslået en opkvalificering af hovedvejlederne på om-rådet, således at karrierevejledning mere naturligt vil kunne inddrages i vejledersamtalerne af-hængigt af den uddannelsessøgende læges ønsker og behov. Derudover blev det foreslået at ar-bejde med større synlighed af de værktøjer, der allerede er tilgængelige i forbindelse med egenkarriereplanlægning.Danske Regioner oplyser, at alle uddannelsessøgende læger er tildelt en vejleder på afdelingen,som varetager den konkrete vejledning af den uddannelsessøgende læge. I vejledersamtaler ind-går karrierevejledning altid som et væsentligt element. Ud over vejlederne varetager bl.a. videre-uddannelsesregionerne samt postgraduate kliniske lektorer ligeledes en del af karrierevejlednin-gen. Regionerne har derudover en række forskellige tiltag vedr. karrierevejledning, som eksempel-vis: Lederudvikling, coach, psykologordning, 360 graders evaluering, eksponering for specialer,færdighedstræning, specialernes dag, emne- og specialespecifikke kurser.Endelig kan tilføjes, at Danske Regioner i samarbejde med Yngre Læger er i gang med at udarbej-de et værktøj til karrierevejledning, som uddannelsessøgende læger og vejledere kan bruge i vej-ledersamtalerne. Parterne har udarbejdet et dialog- og refleksionsværktøj ”Karriereværket”, derskal understøtte de yngre læger i tidligt at kunne træffe strategiske og oplyste karrierevalg. Statuser pt. at karriereværktøjet er tilgængeligt for samtlige regioner, men at der i Region Nordjylland fo-regår en pilottest, med fokus på anvendeligheden af værktøjet.

VurderingLægeforeningen og Yngre Læger vurderer, at karrierevejledningen i dag ikke har det ønskede ni-veau, og dermed ikke opfylder det behov for karrierevejledning, der bør eksistere for, at den enkel-te læge er i stand til at efterkomme ønsket om tidligere at vælge og søge speciallægeuddannelse.Danske Regioner vurderer, at modellen for karrierevejledningen, hvor lægen skal være aktivt op-søgende for at få karrierevejledning, overordnet er implementeret, men anerkender, at der kan væ-re behov for yderligere synliggørelse af og kommunikation om karrierevejledningen og de forskelli-ge parters forventninger hertil. I den lægelige videreuddannelsen har hver uddannelsessøgendelæge en vejleder, og der indgår regelmæssige vejledersamtaler som del af den lægelige videreud-dannelse.Det vurderes derfor, at der er behov for yderligere synliggørelse af og kommunikation om karriere-vejledningen og de forskellige parters forventninger hertil. Danske Regioner og videreuddannelses-regionerne skal sikre opfølgning.

Model 1 – Status quoI denne model fastholdes fireårsreglen, som den er i dag. Sigtet med aftalen om fireårsreglen fra2007 var at forkorte tiden fra klinisk basisuddannelse til påbegyndt hoveduddannelse og dermedøge antallet af færdiguddannede speciallæger. Konkret ved at så mange som muligt og helst allede dimensionerede hoveduddannelsesstillinger i hele landet og i alle specialer bliver besat. Det kankonstateres, at andelen af besatte hoveduddannelsesstillingerersteget siden reglens indførelse ogi en periode, hvor dimensioneringen er hævet. Om der også er en årsagssammenhæng er dog om-tvistet og kan vanskeligt dokumenteres.VurderingYngre Læger/Lægeforeningen vurdererikke,at denne model er hensigtsmæssig. Foreningernefinder det ikke dokumenteret og er ikke enige i, at den konstaterede stigning i besatte hovedud-dannelsesstillinger alene er en følge af fireårsreglen. Derimod har reglen efter foreningernes opfat-telse en række negative konsekvenser for de yngre læger, navnlig at mange yngre læger afskæresfra nogensinde at blive speciallæger gennem en uddannelse i Danmark, og dermed tilskyndes til atsøge videre karriere i udlandet, så deres arbejdskraft vil være tabt for det danske sundhedsvæsen.Danske Regioner konstaterer, at stigningen i besatte hoveduddannelsesstillinger er sket efter ind-førelsen af fireårsreglen, og har derfor den opfattelse, at reglen har haft den tilsigtede effekt. Vide-reuddannelsesregionerne Nord og Syd er enige i dette og kan overordnet støtte, at reglen opret-holdes. Derimod vurderer VUR Øst, at det ikke er den mest hensigtsmæssige model. VUR Øst pe-ger i stedet på en ordning baseret på tidsbegrænset gyldighed af introduktionsstillingerne, jf. model3 nedenfor.

prøve flere specialer gennem forskellige introduktionsstillinger og i det hele taget bedre tid til at op-nå en hoveduddannelsesstilling.VurderingYngre Læger/Lægeforeningen vurderer ikke, at denne model er den mest hensigtsmæssige, damodellen stadig indeholder en regel med ultimativ tidsbegrænsning efter samme princip som fire-årsreglen. Hvis tidsfristen i en sådan ny regel skal være begrundet i viden og ikke tilfældigt valgt,mener Lægeforeningen og Yngre Læger at den bør være længere end 5 år og på mindst 5½ år, dadette svarer til den tid det i dag gennemsnitligt tager fra kandidat til påbegyndt hoveduddannelses-forløb. En forlængelse af fristen er dog alt andet lige mere hensigtsmæssig end den gældende fi-reårsregel. I givet fald ønsker foreningerne den længst mulige forlængelse og således hellere til 5½end til 5 år.Danske Regioner og Videreuddannelsesregionerne Nord og Syd er betænkelige ved, om dennemodel sikrer samme incitament til at søge ledige hoveduddannelsesstillinger som den nuværenderegel og dermed, om den konstaterede stigning i besatte og fald i antal ubesatte hoveduddannel-sesstillinger kan fastholdes i alle specialer i hele landet. Videreuddannelsesregion Øst kan over-ordnet støtte denne model, men vil anbefale en forlængelse af fristen til 5½ eller 6 år.

Model 3 – Afskaffelse af fireårsreglen og indførelse af tidsbegrænsede intro-duktionsstillingerMed denne model afskaffes fireårsreglen. I stedet indføres en regel, hvor en introduktionsstilling iet speciale har en ”gyldighedsperiode” på eksempelvis 3-4 år, således at den uddannelsessøgendelæge skal påbegynde hoveduddannelsen i det pågældende speciale inden for denne frist. Sigtethermed er bl.a. at sikre, at det, lægen har lært i introduktionsstillingen, ikke er fagligt forældet, in-den næste led i speciallægeuddannelsen. Før omlægningen i 2007 fandtes en sådan regel, hvorfristen dog var 6 år.En sådan regel sikrer ikke i sig selv, at en uddannelsessøgende læge har incitament til hurtigt atsøge hoveduddannelsesstillinger, hvis der – som nu – både er mulighed for at tage introduktions-stilling i samme speciale flere gange og at tage introduktionsstilling i flere specialer efter hinanden.Reglen kunne derfor kombineres med et loft over antal introduktionsstillinger, den enkelte lægerkan tage – f.eks. to stillinger. Der vil således fortsat være en regel indeholdende en tidsbegræns-ning, og lægerne vil have tid til at skifte speciale eller afprøve flere specialer. Det mulige tidsrummellem KBU og hoveduddannelsesstillinger vil dog kunne blive væsentligt længere end i dag.VurderingYngre Læger/ Lægeforeningen vurderer, at denne model er hensigtsmæssig, såfremt præmissener, at der skal være en struktur i form af tidsfrister, som sikrer fremdrift i videreuddannelsen. Model-len sikrer, at lægernes viden er ajour, når de søger hoveduddannelsesforløb. Videreuddannelses-region Øst støtter også denne model.Danske Regioner og Videreuddannelsesregionerne Nord og Syd vurderer ikke, at denne model erhensigtsmæssig, da reglerne ikke indeholder en tidsfrist fra start på KBU til ansættelse i hovedud-dannelsesforløb. Modellen understøtter heller ikke, at læger søger uddannelsesstillinger bredt i he-le landet og i flere specialer. Det nævnes også, at modellen dermed kan give et incitament til atvente med at påbegynde introduktionsstilling i lægens ”ønskespeciale”, idet den egentlige frist star-ter fra dette tidspunkt.

Model 4 – Afskaffelse af fireårsreglen og indførelse af en ansættelsesproce-dure med incitamenter til hurtig gennemførelse af speciallægeuddannelsenI denne model afskaffes fireårsreglen uden at blive erstattet af nogen ny egentlig tidsfrist. I stedetindebærer modellen, at der etableres et helt nyt landsdækkende og standardiseret system for an-søgning, vurdering og ansættelse af yngre læger i uddannelsesstillinger – et system som tilsigter atgive incitamenter for lægerne til hurtigt at gå i gang med speciallægeuddannelsen.Forslaget indebærer, at vurdering af ansøgerne til ansættelse i uddannelsesstillinger sker medstandardiserede, strukturerede metoder: OSCE (Objective Structured Clinical Examination) og MMI(Multiple Mini Interview), som munder ud i en samlet score, som dernæst kan multipliceres med enfaktor, der afhænger af, hvor hurtigt efter KBU den pågældende læge søger hoveduddannelsesfor-løb – fx 3 i de første to år, 2 i det tredje år, 1,5 i fjerde år og 1 over fem år. Den ansøger, der opnården højeste score efter denne korrektion, ansættes i stillingen. Det indebærer, at en læge med ethurtigt forløb får en betydelig fordel i en ansøgningssituation i forhold til kolleger, der har væretlængere tid om det.VurderingYngre Læger/Lægeforeningen vurderer, at denne model er den mest hensigtsmæssige til både atfå uddannet yngre læger hurtigt og give en række andre fordele i henseende til en fair og gennem-skuelig ansættelsesprocedure.Danske Regioner afviser modellen, som man finder griber ind i arbejdsgivernes ledelsesmæssigeret til at beslutte, hvem man vil ansætte. Danske Regioner understreger, at Yngre Læger i dag errepræsenteret i ansættelsesudvalget og derfor er med til at prioritere ansøgere til de ledige hoved-uddannelsesstillinger.Et yderligere problem ved modellen synes at være, at den kan skabe en betydelig gruppe af læger,som ganske vist ikke er faldet for nogen tidsfrist, men som alligevel ikke har reelle muligheder for atopnå en hoveuddannelsesstilling, fordi der hele tiden kommer nye årgange, der får deres scoreganget med 3 og dermed kommer foran en lidt ældre læge.

I dette afsnit gennemgås en række justeringer og ændringer i den lægelige videreuddannelse, somhar været drøftet i arbejdsgruppen, og som både kan kombineres med den eksisterende fireårsre-gel og med evt. ændringer i reglen uanset, hvilken model der måtte blive valgt.Bedre karrierevejledningI afsnit 5.10 refereres der til undersøgelser, der viser, at en del af de uddannelsessøgende lægerikke finder, at de modtager en karrierevejledning, der opfylder deres behov. I Sundhedsstyrelsensstatus- og perspektiveringsrapport er foreslået en opkvalificering af hovedvejlederne, så karriere-vejledning mere naturligt vil kunne inddrages i vejledersamtalerne afhængigt af den enkelte lægesønsker og behov. I den forbindelse bemærkes, at Danske Regioner og Yngre Læger er i gang medat udvikle et værktøj til karrierevejledning til brug for uddannelsessøgende læger og vejledere.Arbejdsgruppen anbefaler, at karrierevejledningen styrkes, navnlig gennem yderligere synliggørel-se af de værktøjer og tilbud, der allerede er til rådighed og ved at blive udviklet for de uddannel-sessøgende læger. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at den enkelte læge også selvhar et ansvar for at opsøge og benytte de vejledningsmuligheder, der findes.

Individuelle uddannelsesplanerDet fremgår af afsnit 5.10, at ikke alle uddannelsessøgende læger har de individuelle uddannelses-planer, som kræves i uddannelsesbekendtgørelsen. Det bør være en selvfølge, at lægerne har dis-se planer.DispensationspraksisDer har været nævnt i arbejdsgruppen, at nogle af fireårsreglens ulemper for den enkelte lægekunne afbødes gennem en lempeligere dispensationspraksis. Arbejdsgruppen finder, at der iSundhedsstyrelsens regi bør ske en drøftelse blandt interessenterne af nærmere kriterier og ret-ningslinjer for en lempeligere dispensationspraksis i forbindelse med f.eks. sociale, helbredsmæs-sige og dokumenterede faglige forhold, der kan begrunde dispensationer fra femårsfristen.Dimensionering af hoveduddannelsesstillingerDet dimensionerende led i adgangen til at blive speciallæge i de forskellige specialer er antallet afhoveduddannelsesstillinger, som styres i en centralt fastsat dimensionering. Efter den gældendedimensioneringsplan skal opslås i alt 891 hoveduddannelsesstillinger pr. år fordelt på de enkeltespecialer og de tre videreuddannelsesregioner.Dimensioneringen er baseret på Dimensionering- og Prognoseudvalgets vurdering af uddannelses-kapaciteten og forventninger til samfundets og sundhedsvæsenets fremtidige behov for speciallæ-ger. Prognosen er udbudsbaseret og modsvarer ikke nødvendigvis de uddannelsessøgende læ-gers akkumulerede umiddelbare ønsker om speciale og ansættelsessted. Det er årsagen til det pa-radoks, at derbådeer ledige hoveduddannelsesstillingerogkan opleves en mangel på ønskedestillinger hos de uddannelsessøgende læger.En øget dimensionering ville gøre det lettere at opnå en hoveduddannelsesstilling i et speciale ogpå et ansættelsessted, som en læge ønsker sig. Det ville gøre det lettere at leve op til fireårsfristenog mindske de ulemper, lægerne oplever ved reglen.Der er imidlertid væsentlige betænkeligheder og argumenter imod en for rummelig dimensionering.Et vigtigt argument for fireårsreglen var, at den giver en tilskyndelse for lægerne til at søge bredere– fagligt og geografisk – end oprindeligt tænkt i stedet for at vente i mange år på ansættelse i enhoveduddannelsesstilling i det helt rigtige speciale og på det ønskede sygehus. En for rummeligdimensionering – herunder i de mere populære specialer – kan igen føre til flere ubesatte stillingerog rekrutteringsvanskeligheder i de mindre søgte specialer og de mindre søgte sygehuse.Så længe der er ubesatte stillinger i nogle specialer og på nogle sygehuse, er dimensioneringenderfor en balancegang mellem forskellige hensyn. Den årlige dimensionering er siden 2006 hævetmed ca. 160 stillinger. Arbejdsgruppen anbefaler, at dimensioneringen fortsat løbende tilpassesunder disse hensyn.Fleksibel dimensionering af introduktionsstillingerUd over dimensioneringen af hoveduddannelsesstillingerne er der retningslinjer for antallet af intro-duktionsstillinger. De er udformet som intervaller med minimums- og maksimumstal i forhold til di-mensioneringen af hoveduddannelsesstillinger i det pågældende speciale. I de store specialer (in-tern medicin, kirurgi, psykiatri) er intervallerne på 2 til 3,5 gange antallet af hoveduddannelsesstil-linger. Der er således plads til, at hver læge kan afprøve flere specialer inden endeligt specialevalgog i øvrigt opnå et kendskab til andre specialer, der kan være nyttige i det endeligt valgte speciale,f.eks. i neurologi for en fremtidig psykiater eller omvendt, i intern medicin for en almen medicinerosv.

Et passende højt antal introduktionsstillinger kan således dels medvirke til, at de uddannelsessø-gende læger kan have et mere meningsfyldt ansættelsesforløb inden hoveduddannelsen, dels øgederes fleksibilitet m.h.t. endeligt specialevalg.Arbejdsgruppen finder, at de gældende lofter for antallet af introduktionsstillinger i forhold til antalletaf hoveduddannelsesstillinger bør kunne administreres fleksibelt på den måde, at de tre regionalevidereuddannelsesråd får mulighed for at øge dimensioneringen af i-stillinger i deres regioner, nårder er fagligt, kapacitetsmæssigt og rekrutteringsmæssigt grundlag for det.Som det fremgår af afsnit 5.6-5.7, er der ikke nogen præcis opgørelse af antallet af opslåede intro-duktionsstillinger. Den kommende elektroniske opgørelse over opslåede og besatte i-stillinger be-virker, at mulighederne for at få overblik over opslag af i-stillinger forbedres for de uddannelsessø-gende læger.

Arbejdsgruppen har drøftet fire overordnede modeller for bevarelse eller ændringer af fireårsreglen.Som det fremgår af afsnit 6.1, er der ikke enighed i gruppen om at pege på en bestemt model somden mest hensigtsmæssige. Det hænger selvsagt sammen med, at parterne har hver deres per-spektiv på de hensyn, der bør vægtes.Arbejdsgruppen har på den baggrund set det som sin opgave at søge at pege på den model, somsamlet setbalancerer bedst mellem de forskellige synspunkter, dvs. en model som på den eneside mildner de ulemper, den nuværende fireårsregel opleves at medføre for de yngre læger, udenat de fordele, den har medført i form af forkortede videreuddannelsesforløb, kompromitteres.Det er arbejdsgruppens vurdering, at den model, der samlet set bedst vil kunne tilgodese og balan-cere de forskellige hensyn, er model 2, dvs. en forlængelse af fireårsfristen til 5 år.Med denne model forlænges fristen i fireårsreglen, således at der bevares en regel med en tidsfristfra påbegyndt klinisk basisuddannelse til påbegyndt hoveduddannelse. Ændringen betyder, at dervil være bedre tid til og mulighed for at skifte speciale eller afprøve flere specialer gennem forskel-lige introduktionsstillinger og generelt bedre tid til at opnå en hoveduddannelsesstilling.Arbejdsgruppen er endvidere enig om, at den nye frist umiddelbart bør gælde for alle læger, derikke er faldet for fireårsreglen. For at tilgodese de læger, der tidsmæssigt er faldet for fireårsfristen– uanset om dette er konstateret i forbindelse med en ansøgning om hoveduddannelse eller ej –foreslås det, at fristen for alle læger, der i dag er omfattet af fireårsfristen, forlænges frem til 1. april2015. Det betyder i praksis, at ingen læge vil falde for den nye femårsfrist før 1. april 2015.Arbejdsgruppen forudsætter, at udviklingen vedrørende lægers videreuddannelse, herunder en evt.ny regel, om en femårsfrist, fortsat følges af Sundhedsstyrelsen.Derudover er arbejdsgruppen enig om at anbefale de forslag vedr. karrierevejledning, uddannel-sesplaner, dispensationspraksis og dimensionering, der er nævnt i afsnit 6.2. Det gælder:Bedre karrierevejledning til de yngre læger