UDKAST 28. FEBRUAR 2014

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med

behandling, diagnostik og forskning m.v.

(Ændrede kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som bl.a. ændret ved lov nr. 653 af12. juni 2013 og senest ved lov nr. 1638 af 26. december 2014, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 61, stk. 1,ændres »kvinder ved graviditet.« til: »gravide.«.

2.

I§ 85, stk. 1,indsættes efter »kvinder,«: »og personer, der efter juridisk kønsskifte har bevaretmammae, og«.

3.

I§ 92ændres »kvinde« til: »gravid«, og »kvinden« til: »den gravide«.

4.

I§ 93ændres »kvinde« til: »gravid«, og to steder ændres »hendes« til: »dennes«.

5.

I§ 94, stk. 1,ændres »kvinde« til: »gravid«.

6.

I§ 94, stk. 1, nr. 1,ændres »kvindens« til: »den gravides«, og »hendes« til: »dennes«.

7.

I§ 94, stk. 1, nr. 4-6,ændres »kvinden« til: »den gravide«.

8.

I§ 94, stk. 1, nr. 1 og nr. 6,ændres »kvindens« til: »den gravides«.

9.

I§ 95, stk. 1,ændres »kvinde« til: »person«, »kvinden« til: »den gravide«, og »kvindens« til:»den gravides«.

10.

I§ 95, stk. 2 og 3,ændres: »kvinde« til: »gravid«.

11.

I§ 96ændres »kvinde« til: »gravid«, og to steder »hendes« til: »dennes«.

12.

Tre steder i§ 98, stk. 1 og 2,ændres »kvinden« til: »den gravide«.

13.

I§ 99ændres »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« til: »denne«.

14.

To steder i§ 100, stk. 2,ændres »kvinden« til: »den gravide«, og »hun« til: »denne«.

15.

I§ 100, stk. 3, 5 og 6,ændres »kvinden« til: »den gravide«.

16.

I§ 106, stk. 1,ændres »kvinden« til: »person, der har kvindelige reproduktive kønsorganer,«,

§2

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1546 af 21. december2010, § 47 i lov nr. 593 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 602 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1313 af27. november 2013, foretages følgende ændringer:

1.

Overskriften tilkapitel 1affattes således:»Kapitel 1Anvendelsesområde m.v.«

2.

I § 1 indsættes som stk. 3 og 4:»Stk.3.Ved kvinde forstås i denne lov en person, der har kvindelige reproduktive kønsorganer.Stk. 4.Ved mand forstås i denne lov en person, der har mandlige reproduktive kønsorganer. «

§3

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. september 2014.Stk. 2.De hidtil gældende regler om kastration efter sundhedslovens § 115 finder fortsat anvendelsefor ansøgninger om kastration, der er indsendt før lovens ikrafttræden.

§4

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 1, og § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne medde ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Konsekvensrettelser som følge af indførelse af juridisk kønsskifte2.1.1 Gældende ret2.1.2. Overvejelser og forslag2.2. Kastration med henblik på kønsskifte2.2.1. Gældende ret2.2.2. Overvejelser og forslag3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget rummer to overordnede elementer:1) Konsekvensændringer i sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som følge af økonomi-og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling afnyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn).2) Ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik på kønsskifte.Konsekvensændringerne følger op på lovforslaget om ændring af lov om Det CentralePersonregister, hvori det foreslås, at personer, som oplever et misforhold mellem det biologiske kønog det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridiskkønsskifte. Juridisk kønsskifte kan efter økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændringaf loven om Det Centrale Personregister opnås ved skriftlig ansøgning om nyt personnummer,hvoraf det fremgår, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Hermedbliver det muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte først og fremmest i form af nytpersonnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form forbehandling, f.eks. hormonbehandling.Idet kirurgiske indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, således ikke vil være et kriterium for juridiskkønsskifte, vurderes det nødvendigt at foretage en række justeringer af sundhedsloven og lov om

lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Hervedsikres det bl.a., at personer, der har kvindelige reproduktive kønsorganer, fortsat kan få tilbudtrelevante lovfæstede ydelser vedrørende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling medassisteret reproduktion.I forbindelse med etablering af mulighed for juridisk kønsskifte uden behandling i sundhedsvæsenethar regeringen fundet anledning til at overveje det nuværende kriterium i sundhedslovens § 115,hvorefter ansøgerens kønsdrift skal medføre betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse for,at der kan gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte. Idet disse kriterier har vist sigvanskelige at anvende for de læger, der skal vurdere, om kriterierne for tilladelse til kastration er tilstede, og begrebet ”betydelige sjælelige lidelser” er fra en tid, hvor både termer og den lægefagligevurdering af transseksuelle var væsentlig anderledes end i dag, foreslås der med lovforslagetændrede kriterier for kastration med henblik på kønsskifte. Med henblik på at anvende et mereretvisende kriterium foreslås det således, at en person kan få tilladelse til kastration med henblik påkønsskifte, hvis ansøgeren er transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskuekonsekvenserne heraf.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konsekvenser som følge af indførelse af juridisk kønsskifte

2.1.1. Gældende retSundhedslovens regler tager udgangspunkt i personernes biologiske køn, og derfor anvendesbetegnelsen ”kvinde” i en række bestemmelser, jf. §§ 61, 85, 92-96, 98-100 og 106. Betegnelsen”mand” anvendes ikke i sundhedslovens bestemmelser i dag.Tilsvarende tager lovgivningen om assisteret reproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4.september 2006 med senere ændringer, udgangspunkt i personers biologiske køn. Således er en langrække af lovens bestemmelser knyttet til kvinden, idet behandlingen knytter sig til de kvindeligereproduktive kønsorganer. Hertil kommer, at der to steder i loven anvendes betegnelsen mand, jf. §1, stk. 1, og § 23, stk. 3.2.1.2. Overvejelser og forslagForslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andetkøn, i lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister giver anledning til en rækkeordensmæssige rettelser i sundhedsloven. Således foreslås det, at de bestemmelser, der vedrørersvangreomsorg, svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, ændres til at omhandle personenstilstand, nemlig graviditet. På den baggrund foreslås det at anvende benævnelsen gravid i stedet forkvinde. Tilsvarende justeringer vil blive foretaget i de relevante bekendtgørelser og vejledninger påområderne.Ift. ordlyden ”kvinde” i sundhedslovens § 85 om ret til fx brystundersøgelse foreslås dette ændretfor at sikre adgang til tilbuddet om brystundersøgelse til kvinder og personer, der efter juridiskkønsskifte har bevaret mammae.Det bemærkes i den sammenhæng, at de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud i dag erbaseret på registreringen af køn i Det Centrale Personregister (CPR). I arbejdsgruppen om juridiskkønsskifte har været overvejet, om man teknisk skal ændre i cpr-registreringen, således at personermed juridisk kønsskifte kan fremfindes til f.eks. indkaldelse til brystundersøgelse. Arbejdsgruppenhar vurderet, at anerkendelse af juridisk kønsskifte bør indebære, at personer med juridisk

kønsskifte udelukkende fremstår som det køn, de har skiftet til, og herefter ikke længere vilmodtage de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud (tilbud om brystundersøgelse af kvindermellem 50 og 69 år, screening for livmoderhalskræft, tilbud vedrørende HPV-vaccine), der relaterersig til deres biologiske køn. Personer, som har gennemført et juridisk kønsskifte vil derfor blivegjort opmærksom på, at de ikke længere automatisk vil blive indkaldt til screening ellervaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige forat udnytte.Lovgivningen på sundhedsområdet om tilbuddene vedrørende reproduktion og fertilitet relaterer sigtil den kvindelige biologi, og det bør derfor præciseres, at også personer, der har foretaget etjuridisk kønsskifte, fortsat er omfattet af bestemmelserne. Det vil således være muligt at modtagebehandling med assisteret reproduktion i offentligt og privat regi under iagttagelse af de ved lov ogbekendtgørelse fastsatte kriterier, jf. bl.a. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006 medsenere ændringer. Eksempelvis vil det være muligt at yde behandling med doneret sæd til en person,der juridisk har skiftet køn til mand og samtidig har bevaret kvindelige reproduktive kønsorganer.

2.2. Kastration med henblik på kønsskifte

2.2.1 Gældende retEfter sundhedslovens § 115 kan en person få tilladelse til kastration, herunder med henblik påkønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.Derudover forudsættes det blandt andet i praksis, at ansøgerens ønske om kønsskifte ervedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte.Betingelserne i § 115, stk. 1, om, at ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser ellersocial forringelse blev indsat i lovgivningen ved lov nr. 176 af 11. maj 1935, hvor der før alene varadgang til kastration, hvis en persons kønsdrifts abnorme styrke eller retning udsatte denne for atbegå forbrydelser. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at udvidelsen skyldesJustitsministeriets erfaringer, idet der havde foreligget i hvert fald et par tilfælde, hvor det afhumane og samfundsmæssige grunde ville have været ønskeligt, om loven af 1929 havde hjemletkastration. Der ses ikke at være angivet nærmere om, hvad betydelig sjælelige lidelser eller socialforringelse omfatter. I betænkning nr. 353 om sterilisation og kastration fra 1964 blev det afudvalget konstateret, at de ved loven fra 1935 fastsatte indikationer havde vist sig tilstrækkelige tilat dække det i praksis hidtil forekommende behov og at de fastsatte indikation afgrænsede områdetfor den legale kastration på en rimelig måde.Det følger af sundhedslovens § 115, stk. 3, at kastration af personer under 21 år må ikke tillades,medmindre ganske særlige grunde taler for det.Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigtsættes ud af funktion, jf. sundhedslovens § 104. Sundhedslovens bestemmelser om kastrationvedrører således ikke behandlinger, som øver indflydelse på kønsfunktioner, hvor der ikke opnås envarig ophævelse af funktionerne. For god ordens skyld bemærkes det, at medicinsk kastration erreversibel, og således ikke omfattes af sundhedslovens§ 115.Efter sundhedslovens § 116, stk. 3, jf. § 113, skal den, som skal have foretaget indgrebet, vejledesaf en læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at væreforbundet med indgrebet.

I medfør af § 116, stk. 1, gives tilladelse til kastration af ministeren for sundhed og forebyggelse.Denne kompetence er i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation ogkastration, herunder med henblik på kønsskifte, videregivet til Sundhedsstyrelsen.Der gælder desuden særlige retssikkerhedsmæssige regler, herunder om værgebeskikkelse vedanmodning om kastration af en person, der er omfattet af lovens § 110, eller § 111, og som opholdersig på en institution, et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk sygehusafdeling eller er under tilsynheraf, jf. sundhedslovens § 116, stk. 2, 1. pkt.I praksis indledes et forløb mod kastration med henblik på kønsskift med et observationsforløb påbaggrund af en henvisning fra en læge, ofte den transseksuelles egen læge. Observationsforløbetfinder i dag udelukkende sted på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Et typisk observationsforløbstrækker sig for tiden sædvanligvis over omkring 2 år. Såfremt Sundhedsstyrelsen giver ansøgerentilladelse til kastration, udføres denne for biologiske kvinders vedkommende på Gynækologiskafdeling, Rigshospitalet og for biologiske mænds vedkommende på Plastikkirurgisk afdeling,Rigshospitalet.

Kirurgisk aktivitet vedr. kønsskifte

Fra kvinde til mand på Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet2007: 2 patienter (31 og 35 år)2008: 2 patienter (29 og 45 år)2009: 1 patient (25 år)2010: 2 patienter (29 og 37 år)2011: 6 patienter (23, 23, 34, 40, 41 og 52 år)2012: 5 patienter (26, 31, 35, 36 år og 38 år)2013: 7 patienter (22, 22, 24, 27, 30, 35 og 39 år)Fra mand til kvinde på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet2007: 1 patient2008:2009:2010: 1 patient (32 år)2011:2012: 1 patient (51 år)2013: 1 patientKilde: Rigshospitalet. Forbehold for registreringsfejl.

Udgifterne i anledning af kastration godkendt af Sundhedsstyrelsen afholdes af staten, jf.sundhedslovens § 246.Det bemærkes for god ordens skyld, at ovenstående regler for kastration med henblik på kønsskifteikke angår selve de juridiske retsvirkninger af et kønsskifte. Selve anerkendelsen af kønsskifte ogændringer i CPR-registret sker på baggrund af reglerne i lov om lov om Det CentralePersonregister.2.2.2. Overvejelser og forslagBaggrunden for det lovfæstede krav om tilladelse til kastration er i sundhedslovens § 115 er, at derer tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Det vurderes, at der fortsat er anledning til atværne om disse hensyn uafhængigt af, at der nu indføres mulighed for juridisk kønsskifte udenvarig kastration. Imidlertid har det nuværende kriterium i sundhedslovens § 115, hvorefteransøgerens kønsdrift skal medføre betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse for, at derkan gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte vist sig at være vanskeligt at fortolke forde læger, der skal vurdere, om kriterierne for tilladelse til kastration er til stede. Begrebet”betydelige sjælelige lidelser” er fra en tid, hvor både termer og den lægefaglige vurdering aftransseksuelle var væsentlig anderledes end i dag.Med henblik på at etablere et mere retvisende kriterium foreslås det, at der i § 115 etableres et nytselvstændigt kriterium for kastration i forbindelse med kønsskifte, således at en person kan fåtilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgeren er transseksuel, har etvedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.Dette vil medføre, at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ansøgning påser, at ansøgeren hardiagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrækkelighed ved egnekønskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har væretvedholdende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kanoverskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger,der taler imod indgrebet.I praksis har sundhedslovens § 115, stk. 1, alene været anvendt til brug for ansøgere, der ønsker etkirurgisk kønsskifte. På den baggrund vurderes det retvisende at lade de tidligere kriterier vedr.betydelige sjælelige lidelser og social forringelse udgå. Adgangen til kastration efter § 115, stk. 2,hvorefter en person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for atbegå forbrydelser, videreføres uændret.Med den foreslåede ændring af § 115, stk. 3, nedsættes aldersgrænsen fra 21 år til 18 år, da detvurderes, at reguleringen også på dette område bør afspejle den i øvrigt gældende myndighedsalderpå 18 år. Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsen ikke finder, at der er fagligt belæg for at opretholdeen aldersgrænse på 21 år for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifteEndelig foreslås det i § 116, at Sundhedsstyrelsen i loven eksplicit tillægges kompetence til at givetilladelse til kastration.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Som nævnt under afsnit 2.2.2. er de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud i dag bundet op påcpr-registret. Med henblik på at anerkende det juridiske kønsskifte vil en person udelukkendefremstår som det køn, de har skiftet til i registret. Personen vil således ikke længere modtage dekønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud automatisk. Lovforslaget indebærer således mindreadministrative konsekvenser for personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, idet disse ikkelængere automatisk vil blive indkaldt til screening eller vaccinationer, men naturligvis bevarerretten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

3F, Alzheimerforeningen, Amnesty International DK, Bedre Psykiatri, Bedre Psykiatri –landsforeningen for pårørende, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Børnerådet,Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, DanskHandicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, DanskKiropraktor Forening, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk PsykologForening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktpsykiatri, Dansk Selskabfor Folkesundhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, DanskTandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, DanskeHandicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DeOffentlige Tandlæger, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Den uvildige konsulentordning påhandicapområdet, Dental Branche Forening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, DetNordiske Cochrane Center, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen,FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af socialchefer i Danmark,Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Transkønnede i Danmark (FATID), Forsikring &Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen,Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder,Jordemoderforeningen, KL, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, KøbenhavnsUniversitet, Landsf. af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af KliniskeTandteknikere, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Landsforeningen for bøsser, lesbiske,biseksuelle og transpersoner (LGBT), Landsforeningen for Evnesvage (LEV), LandsforeningenSIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen iDanmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Praktiserende Lægers Organisation,Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden,Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, RegionernesLønnings- og Takstnævn, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,Rigsrevisionen, RUC, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Sabaah,Scleroseforeningen, Sex & Samfund, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,Socialstyrelsen, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet, Udviklingshæmmedes Landsforbund,

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser§1Til nr. 1Den foreslåede ændring af§ 61, stk. 1,indebærer, at bestemmelsens personkreds benævnes somgravide frem for kvinder. Ændringen foreslås som følge af de foreslåede ændringer af lov om DetCentrale Personregister, hvor det foreslås, at personer, der oplever sig tilhørende et andet køn, kantildeles nyt personnummer.Til nr. 2Den foreslåede ændring af§ 85, stk. 1,indebærer, at kvinder og tillige personer, der efter juridiskkønsskifte har bevaret mammae, har ret til en brystundersøgelse hvert andet år. Ændringen foreslåssom følge af de foreslåede ændringer af lov om Det Centrale Personregister, hvor det foreslås, atpersoner, der oplever sig tilhørende et andet køn, kan tildeles nyt personnummer.Det er i dag fast praksis, at regionsrådet inviterer kvinder til en gratis røntgenundersøgelse afbrystet, også kaldet mammograﬁ. Formålet med undersøgelsen er at ﬁnde kvinder, der har tidligestadier af brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling. De personer, der efter et juridiskkønsskifte til mand har bevaret mammae (brystvæv), har således ret til undersøgelsen, men skal selvrette henvendelse til regionsrådet med henblik på at modtage tilbuddet om brystundersøgelse.Til nr. 3 – 17De foreslåede ændringer af§§ 92, 93, 94, stk. 1, 95, stk. 1-3, 96, 98, stk. 1 og 2, 99, 100, stk. 2, 3, 5og 6, samt 106, stk. 1 og 2,er konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af lov omDet Centrale Personregister, hvor der foreslås, at personer, der oplever sig tilhørende et andet køn,kan tildeles nyt personnummer.Til nr. 18Den foreslåede nyaffattelse af§ 115, stk. 1indebærer etablering af et selvstændigt kriterium forvarig kastration, hvorefter en person kan få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvisansøgeren er transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserneheraf.I praksis vil dette medføre, at Sundhedsstyrelsen påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet,hvilket indebærer ubehag eller utilstrækkelighed ved egne kønskarakteristika. Diagnosen stillesefter en grundig udredning på højt specialiseret niveau.Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedholdende gennem længeretid, og at det vurderes at ville være vedvarende, foruden at der ikke er øvrige oplysninger, der talerimod indgrebet, samt at ansøgeren kan overskue konsekvensen af det.

Det skal hertil bemærkes, at processen vedrørende diagnosticering af personen indebærer etlængerevarende forløb, og som udgangspunkt vil færdiggørelse af dette forløb også afspejlepersonens vedholdende ønske om at kastration med henblik på kønsskifte.Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede nyaffattelse af § 115, stk. 1, vedrører irreversibelkastration. Bestemmelsen vedrører således ikke behandlinger, som øver indflydelse påkønsfunktioner, men hvor der ikke opnås en varig ophævelse af funktionerne.I lyset af de foreslåede ændringer vil Sundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik påkønsskifte, jf. vejledning nr. 10077 af 27. november 2006.Til nr. 19Den foreslåede ændring af§ 115, stk. 3,indebærer, at den generelle aldersgrænse for kastrationnedsættes fra 21 år til 18 år. Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsen ikkefinder, at der er fagligt belæg for at opretholde en aldersgrænse på 21 år for at opnå tilladelse tilkastration med henblik på kønsskifte. Det vurderes desuden, at bestemmelsens aldersgrænse børafspejle den i øvrigt gældende aldersgrænse på 18 år, således at der skabes parallelitet hertil og tilandre områder på sundhedsområdet, eksempelvis aldersgrænsen for sterilisation, der med lov nr.653 af 12. juni 2013 er nedsat fra 25 år til 18 år med ikrafttræden pr. 1. september 2014.Idet tilladelse til kastration alene meddeles, hvor personen har gennemgået et længereudredningsforløb, sædvanligvis på mindst på 2 år, findes der ikke behov for at fastsætte enobligatorisk reflektionsperiode i forbindelse ansøgningsprocessen.Til nr. 20I§ 116foreslås det, at kompetencen til at meddele tilladelse til kastration tillæggesSundhedsstyrelsen direkte. Dette svarer til i dag, hvor Sundhedsstyrelsen i medfør af § 5 ibekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik påkønsskifte, har fået delegeret kompetence til at meddele tilladelse til kastration.

§2Til nr. 1Som en konsekvens af, at der i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås indsat to nye stykker i § 1, dervedrører forslag til lovens definition af kvinder og mænd, foreslås overskriften til kapitel 1nyaffattet, således at det benævnes ”Lovens anvendelsesområde m.v.”.Til. nr. 2Det foreslåede§ 1, stk. 3,fastlægger lovens definition af kvinder. Det foreslås således, at kvinder ilovens forstand defineres som personer, der har kvindelige reproduktive organer. Bestemmelsenindsættes for at sikre, at personer, der efter juridisk kønsskifte har besvaret kvindelige reproduktiveorganer, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion. Tilsvarendeforeslås der indsat en definition af mænd i lovens forstand, jf.§ 1, stk. 4,hvorefter det fremgår, atder ved en mand forstås en person, der har mandlige reproduktive kønsorganer.

§3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. september 2014 og således finder således anvendelse foransøgninger om kastration med henblik på kønsskifte, der indsendes til Sundhedsstyrelsen fra dennedato. I stk. 2 foreslås en overgangsordning for sagsbehandlingen af ansøgninger, der er indgivet iperioden frem til den 1. september 2014, således at de gældende regler opretholdes for ansøgningerom kastration i medfør af § 115, der modtages i Sundhedsstyrelsen til og med den 31. august 2014.§4Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelsesområde. Stk. 1 indebærer, at loven ikkefinder anvendelse for Grønland og Færøerne. Efter bestemmelsens stk. 2 kan lovens § 1, nr. 1, vedr.ændring af sundhedslovens § 61, stk. 1, samt § 2 vedr. lovgivningen om assisteret reproduktion dogved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som defærøske forhold tilsiger.

§ 85.

Regionsrådet tilbyder hvert andetår brystundersøgelse til kvinder, som ermellem 50 og 69 år, og som har bopæl iregionen, jf. § 277, stk. 9.Stk. 2.Undersøgelsen omfatterrøntgenundersøgelse (mammografi).Stk. 3.Indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter nærmereregler om tilbuddet ombrystundersøgelse.

§ 92.

En kvinde kan uden tilladelse fåsit svangerskab afbrudt, hvis indgrebetkan foretages inden udløbet af 12.svangerskabsuge og kvinden, efter atreglerne i § 100 er iagttaget, fastholdersit ønske om svangerskabsafbrydelse.

§ 93.

Selv om 12. svangerskabsuge erudløbet, kan en kvinde uden særligtilladelse få sit svangerskab afbrudt,hvis indgrebet er nødvendigt for atafværge fare for hendes liv eller for enalvorlig forringelse af hendes legemligeeller sjælelige helbred og denne fare erudelukkende eller ganske overvejendelægefagligt begrundet.

§ 94.

Er 12. svangerskabsuge udløbet,kan en kvinde få tilladelse tilsvangerskabsafbrydelse, hvis1) svangerskabet, fødslen elleromsorgen for barnet medfører fare forforringelse af kvindens helbred pågrund af foreliggende eller truendelegemlig eller sjælelig sygdom ellersvækkelsestilstand eller som følge afhendes øvrige livsforhold,2) graviditeten skyldes omstændighedersom nævnt i straffelovens § 210 eller

§§ 216-224,3) der er fare for, at barnet på grund afarvelige anlæg eller beskadigelse ellersygdom i fostertilstanden vil få enalvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,4) kvinden på grund af legemlig ellersjælelig lidelse eller svag begavelseikke formår at drage omsorg for barnetpå forsvarlig måde,5) kvinden på grund af ung alder ellerumodenhed ikke for tiden formår atdrage omsorg for barnet på forsvarligmåde eller6) svangerskabet, fødslen elleromsorgen for barnet må antages at villemedføre en alvorlig belastning afkvinden, som ikke kan afværges påanden måde, således at det af hensyn tilkvinden, til opretholdelsen af hjemmeteller omsorgen for familiens øvrigebørn må anses for påkrævet, atsvangerskabet afbrydes. Ved afgørelsentages hensyn til kvindens alder,arbejdsbyrde og personlige forhold iøvrigt samt til familiens boligmæssige,økonomiske og helbredsmæssigeforhold.Stk. 2.Tilladelse tilsvangerskabsafbrydelse må kun gives,hvis de forhold, der begrunderansøgningen herom, har en sådan vægt,at det findes berettiget at udsættekvinden for den forøgedehelbredsmæssige risiko, som indgrebetnu indebærer.Stk. 3.Må fosteret antages at værelevedygtigt, kan tilladelse tilsvangerskabsafbrydelse kun gives,såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnteomstændigheder med afgørende vægttaler for det.Kapitel 26Betingelser for fosterreduktion

§ 95.

En kvinde, der er gravid med flerefostre, kan uden særlig tilladelse fåreduceret antallet af fostre, hvisindgrebet kan foretages inden udløbet

af 12. svangerskabsuge og væsentligtformindsker en risiko for, at kvindenspontant vil abortere alle fostre, at eteller flere fostre som følge af for tidligfødsel ikke vil være levedygtige ellervil få en alvorlig legemlig eller sjæleliglidelse, at der vil opstå fare forkvindens liv, eller at kvindenslegemlige eller sjælelige helbred vilblive væsentligt forringet.Stk. 2.Er 12. svangerskabsuge udløbet,kan en kvinde i de i stk. 1 nævntetilfælde få tilladelse til fosterreduktion,hvis der foreligger særligeomstændigheder.Stk. 3.Uden for de i stk. 1 nævntetilfælde kan en kvinde få tilladelse til atfå reduceret antallet af fostre, hvis derer risiko for, at fosteret på grund afarvelige anlæg eller beskadigelse ellersygdom i fostertilstanden vil få enalvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.Stk. 4.Må fosteret i de i stk. 2 og 3nævnte tilfælde antages at værelevedygtigt, kan tilladelse tilfosterreduktion kun gives, hvis de istk. 3 nævnte omstændigheder medafgørende vægt taler for det.

§ 96.

Selv om 12. svangerskabsuge erudløbet, kan en kvinde uden tilladelsefå reduceret antallet af fostre, hvisindgrebet er nødvendigt for at afværgefare for hendes liv eller for en alvorligforringelse af hendes legemlige ellersjælelige helbred og denne fareudelukkende eller ganske overvejendeer lægefagligt begrundet.

§ 98.

Anmodning omsvangerskabsafbrydelse ellerfosterreduktion skal fremsættes afkvinden selv.Stk. 2.Er kvinden på grund afsindssygdom, hæmmet psykiskudvikling, alvorligt svækket helbredeller af anden grund ude af stand til atforstå betydningen af indgrebet, kansamrådet, når omstændighederne taler

derfor, tillade svangerskabsafbrydelseeller fosterreduktion efter anmodningfra en særligt beskikket værge. Forbeskikkelsen af denne værge finderbestemmelsen i værgemålslovens § 50tilsvarende anvendelse. Samrådetsafgørelse kan indbringes forankenævnet af kvinden eller værgen.

§ 99.

Er kvinden under 18 år, og harhun ikke indgået ægteskab, skalforældremyndighedens indehaversamtykke i anmodningen.Stk. 2.Samrådet kan, nåromstændighederne taler derfor, tillade,at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes.Samrådets afgørelse kan af kvindenindbringes for ankenævnet.Stk. 3.Samrådet kan, nåromstændighederne taler derfor, tilladesvangerskabsafbrydelse ellerfosterreduktion, selv om samtykke efterstk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kanindbringes for ankenævnet af kvindeneller forældremyndighedens indehaver.

§ 100.

Anmodning omsvangerskabsafbrydelse ellerfosterreduktion fremsættes over for enlæge eller over for et regionsråd.Stk. 2.Fremsættes anmodningen overfor en læge, skal denne gøre kvindenopmærksom på, at hun ved henvendelsetil regionsrådet kan få vejledning om deforeliggende muligheder for støtte tilgennemførelse af svangerskabet og forstøtte efter barnets fødsel. Fremsættesanmodningen over for et regionsråd,skal kvinden, hvis hun ønsker det,vejledes som nævnt i 1. pkt.Stk. 3.Kvinden skal af en læge vejledesom indgrebets beskaffenhed og direktefølger samt om den risiko, der måantages at være forbundet medindgrebet. Det samme gælder den, derskal fremsætte anmodning efter § 98,stk. 2, eller samtykke efter § 99, stk. 1.Stk. 4.Skønner lægen, at betingelserne

13.

I§ 99ændres »kvinden« til: »dengravide«, og to steder ændres »hun«til: »denne«.

for svangerskabsafbrydelse ellerfosterreduktion i § 92, § 93, § 95, stk. 1,eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægenstraks forelægge anmodningen med sinudtalelse for regionsrådet.Stk. 5.Forud for og efter indgrebet skalkvinden tilbydes en støttesamtale.Indenrigs- og sundhedsministerenfastsætter de nærmere regler herom.Stk. 6.Fremsættes der anmodning omsvangerskabsafbrydelse begrundet iomstændigheder som nævnt i § 94,stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktionbegrundet i omstændigheder som nævnti § 95, stk. 3, skal kvinden tilbydesoplysning om muligheden forsupplerende oplysning og rådgivninghos relevante handicaporganisationerm.v.

§ 106.

En kvinde kan steriliseres, hvisdet er nødvendigt at forebyggesvangerskab for at afværge fare forhendes liv eller for alvorlig og varigforringelse af hendes legemlige ellersjælelige helbred og denne fareudelukkende eller ganske overvejendeer lægefagligt begrundet.Stk. 2.Hvis betingelserne i stk. 1 eropfyldt, kan kvindens ægtefælle ellersamlever i stedet få tilladelse tilsterilisation, jf. dog § 107, stk. 3.

§ 115.

En person kan få tilladelse tilkastration, herunder med henblik påkønsskifte, hvis ansøgerens kønsdriftmedfører betydelige sjælelige lidelsereller social forringelse.Stk. 2.En person kan få tilladelse tilkastration, hvis ansøgerens kønsdriftudsætter denne for at begå forbrydelser.Stk. 3.Kastration af personer under 21år må ikke tillades, medmindre ganskesærlige grunde taler derfor.

etableret på anden måde end vedsamleje mellem en kvinde og en mand.Loven gælder desuden for vævscentresvirksomhed, for så vidt angår ydelser,der vedrører kunstig befrugtning iforbindelse med behandling, diagnostikog forskning m.v.Stk. 2.Loven gælder endvidere forbiomedicinsk forskning og forsøg,hvori indgår kønsceller fra mennesker,befrugtede æg og fosteranlæg.

§3

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1.september 2014.Stk. 2.De hidtil gældende regler omkastration efter sundhedslovens § 115finder fortsat anvendelse foransøgninger om kastration, der erindsendt før lovens ikrafttræden.

§4

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerneog Grønland, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 1, og § 2 kan vedkongelig anordning helt eller delvissættes i kraft for Færøerne med deændringer, som de færøske forholdtilsiger.