SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 283: Udkast til forslag til lov om erstatningsadgang for kvinder uberettiget frameldt screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Lov om erstatningsadgangfor kvinder uberettiget frameldtscreeningsprogrammet for livmoderhalskræftKapitel 1Erstatningsordning m.v.§ 1.Kvinder,der uberettiget er frameldt screeningsprogrammet for livmoderhalskræft efter 1.januar 1981, har ret til at søge erstatning og godtgørelse hos Patientforsikringenefter reglerne i lovom klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. dog § 4, stk. 2.Det samme gælderfor efterladte til sådanne kvinder.§ 2.Patientforsikringen modtager, oplyser og afgør sager efter denne lov.Stk. 2.Denregion, hvor kvinden havde bopæl, da frameldingen skete, udbetaler erstatning oggodtgørelse i overensstemmelse med afgørelser truffet efter denne lov.Stk. 3.Regionen afholder endvidere andre udgifter som følge af denne lov og indgår herunderaftale med Patientforsikringen om, at regionen afholder udgifter i forbindelse medPatientforsikringens administration af sager efter stk. 1 samt andre udgifter, Patientforsikringenmåtte have som følge af erstatningsordningen.§ 3.Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsansvar, jf.lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005 med senere ændringer, dog med debegrænsninger, der følger af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet §§24-28.Kapitel 2Ikrafttrædelses- og forældelsesbestemmelser m.v.§ 4.Loven træder i kraft den 1. juli 2014.Stk. 2.Loven omfatter alene krav anmeldt til Patientforsikringen inden den 1. juli 2015.§ 5.Bestemmelsen i § 59 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet omforældelse af erstatningskrav gælder ikke for kvinder, der anmelder deres krav tilPatientforsikringen efter denne lov.§ 6.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Almindelige bemærkninger1.Indledning1.1.Lovforslagets hovedindhold1.2.Lovforslagets baggrund1.2.1. Livmoderhalskræftscreening1.2.2. Mistanke om uberettiget framelding fra screeningsprogrammet for livmoderhalskræftefter 1. januar 1981.Lovforslagets indhold2.1.Gældende ret2.1.1. Patienterstatningsordningen2.1.2. Særligt i forhold til skader som følge af uberettiget frameldelse af screenings-programmet for livmoderhalskræft efter 1. januar 1981.2.2.Overvejelser2.2.1. Personkreds2.2.2. Frameldelse af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft før 1. juli 19922.2.3. Øvrigt forældede sagerØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1.Erstatningers størrelse3.2.Erstatningsordningens finansiering3.3.Afdødes erstatningsretØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetMiljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenser for borgereForholdet til EU-rettenHørte myndigheder mv.Sammenfattende skema1. Indledning1.1.Lovforslagets hovedindholdMed lovforslagets sikres, at kvinder, der uberettiget er blevet frameldtafscreeningsprogrammet for livmoderhalskræft før patientforsikringsordningen trådte ikraft den 1. juli 1992, bliver sidestillet med kvinder, der er blevet frameldt efter dennedato, således at de får samme adgang til at få sagen behandlet af Patientforsikringen.Her vil erstatningskravene blive bedømt efter kapitel 3 i lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven), der harlempeligere regler end hvad der ellers følger af dansk rets almindeligeerstatningsbetingelser, blandt andet lempeligere bevisbyrdekrav. Det samme gælderfor efterladte til disse kvinder.Med lovforslaget sikres også, at de gældende forældelsesfrister i klage- ogerstatningslovens § 59 bliver suspenderet i alle sager, der anmeldes efter lovforslaget.Endelig sikres det, at de kvinder, der anmelder deres krav efter loven,erstatningsmæssigt stilles ens både i relation til kravenes størrelse og i relation tilforrentning, idet alle krav skal beregnes og forrentes efter reglerne i den

erstatningsansvarslov, der gælder på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden(lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005 med senere ændringer).Loven træder i kraft den 1. juli 2014, og anmodning om erstatning skal være anmeldt tilPatientforsikringen inden den 1. juli 2015.1.2.Lovforslagets baggrund1.2.1. LivmoderhalskræftscreeningDe tidligere amter gav forskellige tilbud om screening, og anvendte forskellige IT-systemer til at registrere kvinder i screeningsprogrammet og til at invitere tilundersøgelse. Ikke alle amter havde et organiseret screeningsprogram før 2007.I 2008 indførte regionerne et nyt nationalt screeningsprogram på baggrund afSundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007. I den forbindelse overgik alle regioner til étfælles nationalt indkaldelsessystem.Screeningsprogrammet indebærer, at kvinder mellem 23 og 65 år regelmæssigtinviteres til screening for livmoderhalskræft. Kvinder mellem 23 og 50 år tilbydesscreening for livmoderhalskræft hvert tredje år. Derefter tilbydes undersøgelsen hvertfemte år, indtil kvinden fylder 65 år. Den landsdækkende deltagerprocent er 64,2 %.1.2.2. Mistanke om uberettiget framelding fra screeningsprogrammet for livmoderhalskræftefter 1. januar 1981.Det fremgår af Danske Regioners foreløbige redegørelse vedrørende screening forlivmoderhalskræft af 21. november 2013, at der ved en gennemgang af det IT-system,som håndterer invitationer til undersøgelse, er opstået tvivl om årsagen til framelding afscreeningsprogrammet for livmoderhalskræft for omkring 145.000 kvinder, som erframeldt i perioden 1981 til 2007.Af de 145.000 kvinder er omkring 66.000 mellem 23 og 65 år og indgår dermed i dennuværende screeningspopulation. Af de 66 kvinder har knap 33.000 ifølgeLandpatientregisteret fået foretaget en total hysterektomi. Det betyder, at de ikkelængere skal indgå i screeningsprogrammet. Det samme gælder ca. 6.000 kvinder,hvor bopælen er ukendt. Tilbage står, at der på landsplan er 27. 000 kvinder, inden forden nuværende screeningspopulation, måske burde have modtaget regelmæssigeinvitationer til screening for livmoderhalskræft, men som ikke har fået det, fordi demåske uberettiget er blevet frameldt screeningsprogrammet.Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden om, at regionernehar gentilmeldt de 27.000 kvinder til screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.Konsekvensen af at være frameldt screeningsprogrammet er, at kvinderne ikkemodtager en automatisk invitation til undersøgelse, når der er gået henholdsvis 3 eller5 år efter sidste undersøgelse. Det kan betyde, at celleforandringer ikke bliver opdaget,og derfor over tid kan udvikle sig til livmoderhalskræft.Regionerne har derfor tilmeldt de 27.000 kvinder til programmet igen. Af disse harregionerne kontaktet 19.000 kvinder med opfordring til at få foretaget en undersøgelse,fordi de i modsætning til de øvrige 8.000 ikke på eget initiativ har fået foretaget enundersøgelse inden for de sidste 3 – 5 år.

De 19.000 berørte kvinder fordeler sig mellem regionerne som følgende:Region Midtjylland: 6.101Region Hovedstaden: 2.628Region Sjælland: 1.350Region Syddanmark: 6.918Region Nordjylland: 1.802Regionerne har iværksat en gennemgang af registre og journaler for de 145.000kvinder, hvor der som udgangspunkt kan være tvivl om årsagen til frameldingen frascreeningsprogrammet. Dette gælder også for kvinder, som er døde. Formået er atidentificere, om der er kvinder, som er uberettiget frameldt og hvor der kan væremistanke om, at udvikling af kræft kunne være undgået, hvis screening havde fundetsted. De pågældende kvinder og deres evt. efterladte vil efterfølgende modtage et brevfra den relevante region, hvori de tilbydes, at regionen på deres vegne vil anmeldesagen til Patientforsikringen.2.Lovforslagets indhold2.1.Gældende ret2.1.1. PatienterstatningsordningenMed patienterstatningsordningen, som trådte i kraft den 1. juli 1992, blev der indførtlempeligere regler i patienterstatningssager, end hvad der ellers følger af dansk retsalmindelige erstatningsbetingelser, blandt andet en mere lempelig bevisbyrde.Det er Patientforsikringen, som behandler og afgør sager om patienterstatning efter lovom klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Efter § 20, stk. 1, i klage- og erstatningsloven ydes erstatning, hvis skaden medovervejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder:1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de iøvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign.hvorved skaden ville være undgået,2) hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr,der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign. ,3) hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af enanden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra etmedicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientenssygdom, eller4) hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandlingindtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mereomfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyntil dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt tilskadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden ibetragtning.Betingelserne for at opnå erstatning efter klage- og erstatningsloven adskiller sigderved fra dansk rets almindelige erstatningsbetingelse, culpareglen, hvorefter der skal

være udvist fejl for at man kan etablere et ansvarsgrundlag, hvor der efter klage- ogerstatningsloven kun skal føres bevis for, at skaden med overvejende sandsynlighed erforvoldt ved det pågældende indgreb. Desuden skal der i forbindelse med en civildomstolssag betales advokatsalær, ligesom sagsbehandlingen vil tage væsentliglængere tid. I klage- og erstatningsloven er der endvidere indbygget en gratisankemulighed.For at kræve erstatning skal man både i forbindelse med culpaerstatning og erstatningefter klage- og erstatningsloven have lidt et tab som følge af skaden. Patienten kanendvidere have krav på godtgørelse (ikke-økonomisk tab) for personskade, f.eks. svieog smerte. Opgørelsen af erstatning og godtgørelse følger, som for andre tab i danskerstatningsret, reglerne i lov om erstatningsansvar.Ifølge klage- og erstatningslovens § 59, stk. 1, skal erstatningskrav efter lovens kapitel3 være anmeldt til Patientforsikringen senest 3 år efter, at den erstatningsberettigedehar fået eller burde have fået kendskab til skaden. Ifølge § 59, stk. 2, indtræderforældelse af erstatningskrav dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden erforårsaget.Den relative forældelsesfrist på 3 år i lovens § 59, stk. 1, vil formentlig ikke komme ispil i disse sager. Enten fordi den er suspenderet på grund af kvindens utilregneligeuvidenhed om kravet (at skaden/sygdommen er sket/opstået som følge afframeldingen) eller fordi det ikke i tilstrækkelig grad kan bevises, at kvinden har væretbevidst derom. Derimod vil den absolutte forældelsesfrist på 10 år efter skaden er sketi lovens § 59, stk. 2, afskære behandlingen af alle de skader, som er sket for mere end10 år siden.2.1.2. Særligt i forhold til skader som følge af uberettiget frameldelse af screenings-programmet for livmoderhalskræft efter 1. januar 1981Særloven omfatter alene de kvinder, der uberettiget er blevet frameldtscreeningsprogrammet, og derved ikke har fået konstateret deres forstadier tillivmoderhalskræft, inden disse udviklede sig til livmoderhalskræft.Derimod vil andre behandlingsskader, herunder behandlingsforsinkelser som følge affejltolkning af smearpræparater mv., ikke være omfattet af lovens regler om fravigelseaf forældelsesreglerne og tilbagevirkende kraft.Det er ikke muligt at få patientskadeerstatning alene fordi, man ikke er blevet indkaldt tilscreening for livmoderhalskræft. Der skal være sket en skade.En skade kan være forsinket diagnose med forringet overlevelsesmuligheder til følge.Der kan også være tale om en skade i form af en mere indgribende behandling, endhvis kræften var opdaget tidligere. Endelig kan der være tale om dødsfald, fordikræften ikke blev opdaget i tide.Patientforsikringen har efter gældende ret dog kun mulighed for at behandle og afgøresager, hvor skaden er forårsaget efter patienterstatningsordningen trådte i kraft 1. juli

1992. Sager før denne dato skal derfor som udgangspunkt behandles efter dansk retsalmindelige erstatningsregler.Desuden kan Patientforsikringen som udgangspunkt kun behandle og afgøre sager,hvor skaden er sket inden for de sidste 10 år, da der efter klage- og erstatningsloven eren absolut forældelsesfrist på 10 år, jf. lovens § 59, stk. 2. Da det imidlertid kan væresvært at vurdere, om en sag er forældet, har Patientforsikringen på deres hjemmesideanbefalet, at alle kvinder, der mener, at de har fået en skade som følge af manglendeeller for sen screening, anmelder deres sag.Patientforsikringen har oplyst, at der pr. 18. februar 2014 er modtaget anmeldelse af103 sager om skader som følge af frameldelse af screeningsprogrammet forlivmoderhalskræft. Det anslås på baggrund af kvindernes egne oplysninger, at 69 afsagerne var ikke forældede. 9 af sagerne drejer sig om skade sket før 1. juli 1992, og25 af sagerne er forældede efter den absolutte 10 års frist.2.2.Overvejelser2.2.1.PersonkredsSom anført i de almindelige bemærkningers afsnit 1.2.2. er der ved en gennemgang afdet IT-system, som håndterer invitationer til undersøgelse, opstået tvivl om årsagen tilframelding af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft for omkring 145.000kvinder.Det er denne kreds af kvinder, som dette lovforslag tager sigte på.Dog vil forslaget alene have selvstændig betydning for de kvinder, hvor skaden erforårsaget før 1. juli 1992, hvor patienterstatningsordningen ikke var trådt i kraft endnuog for de kvinder, hvor skaden er forårsaget efter patienterstatningsordningen trådte ikraft, men hvor skaden er forældet efter henholdsvis den 3 eller 10 årigeforældelsesfrist, jf. klage- og erstatningslovens § 59. Skader sket som følge afframeldelse af screenings-programmet, som ikke er forældede efter de gældendeforældelsesregler i klage- og erstatningslovens § 59 (det vil sige, hvor den relativeforældelsesfrist ikke er udløbet eller er suspenderet på grund af kvindens utilregneligeuvidenhed om kravet og den absolutte forældelsesfrist på de 10 år ikke er udløbet), vilkunne behandles efter de nuværende regler i klage- og erstatningsloven.2.2.2. Frameldelse af screeningprogrammet for livmoderhalskræft før 1. juli 1992Som anført i de almindelige bemærkningers afsnit 2.1.1., trådtepatienterstatningsordningen i kraft den 1. juli 1992. Der vil således være nogle af dekvinder, som er blevet frameldt screeningsprogrammet i perioden fra 1981 til den 1. juli1992, som ikke kan få deres sag behandlet af Patientforsikringen. Disse kvinder kan istedet anlægge sag ved domstolene efter de almindelige danske erstatningsregler,hvor der dog er et andet ansvarsgrundlag med en sværere bevisbyrde at løfte.Desuden skal der betales advokatsalær, ligesom sagsbehandlingen vil tage væsentliglængere tid.Kvinder, der uberettiget er blevet frameldt screeningsprogrammet for livmoderhalskræfti perioden før den 1. juli 1992, bør have samme mulighed for at få deres sags

behandlet hos Patientforsikringen, som de kvinder, der er blevet frameldt efter den 1.juli 1992. Med dette lovforslag sidestilles de to grupper derfor.2.2.3. Øvrigt forældede sagerUd over, at nogle frameldelser er sket før patienterstatningsordningen trådte i kraft den1. juli 1992, vil nogle af sagerne også være forældede på grund af de i klage- ogerstatningslovens § 59 fastsatte forældelsesfrister på henholdsvis 3 og 10år efterkendskab til skade eller skaden er forårsaget.Den relative forældelsesfrist på 3 år i lovens § 59, stk. 1, vil formentlig ikke komme ispil i disse sager. Enten fordi den er suspenderet på grund af kvindens utilregneligeuvidenhed om kravet (at skaden/sygdommen er sket/opstået som følge afframeldingen) eller fordi det ikke i tilstrækkelig grad kan bevises, at kvinden har væretbevist derom. Derimod vil den absolutte forældelsesfrist på 10 år efter skaden erforårsaget i lovens § 59, stk. 2, afskære alle de skader, som er sket for mere end 10 årsiden.Der er i denne særlige situationtale om nogle helt konkrete omstændigheder, hvorframeldelsen af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft ikke nødvendigvis kantilregnes kvinderne. Derfor findes det ikke rimeligt, hvis skader som følge heraf ikke vilkunne erstattes på grund af forældelse. Derfor foreslås det, at klage- ogerstatningslovens § 59 ikke gælder krav, som er omfattet af denne lov, jf. lovforslagets§53.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1.Erstatningers størrelseDet er vanskeligt på nuværende tidspunkt at få klarhed over den samledeerstatningssum. Dette afhænger bl.a. af regionernes opsporing af de frameldte kvinder,og hvor mange der som følge af den sene eller manglende indkaldelse har lidt skade.Hertil kommer, at det, pga. det lange forløb og usikkerheden om registreringerne, kanvære vanskeligt bevismæssigt at oplyse nogen af sagerne. Der kan fx være kvinder,som rent faktisk selv har frameldt sig i sin tid, men som alligevel søger om erstatning,og hvor regionen ikke kan dokumentere, at kvinden selv har frameldt sig.Som anført i de almindelige bemærkningers afsnit. 2.1.2, har Patientforsikringen oplyst,at der pr. 18. februar 2014 er modtaget anmeldelse af 103 sager om skader som følgeaf frameldelse af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Det anslås påbaggrund af kvindernes egne oplysninger, at 69 af sagerne ikke var forældede. 9 afsagerne drejer sig om skade sket før 1. juli 1992, og 25 af sagerne er forældede efterden absolutte 10 års frist.Patientforsikringen har estimeret, at en gennemsnitserstatning på for sentdiagnosticeret livmoderhalskræft er på ca. 500.000 kr.Det vil sige, at der pr. 18. februar2014 kan være tale om erstatningskrav for 17,0 mio.kr., såfremt alle de 34 forældede sager bliver anerkendt. Beløbet kan dog blivevæsentligt større med rente og rentes rente. Endvidere må det forventes, atPatientforsikringen modtager flere anmeldelser.

Erstatningsordningens finansieringSom anført i lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, er det den region, hvor kvinden havdebopæl, da frameldingen skete, der udbetaler erstatning og godtgørelse ioverensstemmelse med afgørelser truffet efter denne lov. Regionen afholder endvidereandre udgifter som følge af denne lov, herunder udgifter til Patientskadeankenævnetsbehandling af sager efter loven, og indgår herunder aftale med Patientforsikringen om,at regionen afholder udgifter i forbindelse med Patientforsikringens administration afsager samt andre udgifter, Patientforsikringen måtte have som følge aferstatningsordningen.Afdødes erstatningsretKlage- og erstatningsloven henviser i § 46, stk. 1, til lov om erstatningsansvar for såvidt angår fastsættelse af erstatning og godtgørelse.Det følger af erstatningsansvarsloven og retspraksis i øvrigt, hvorledes erstatnings- oggodtgørelseskrav kan overgå til en afdøds bo.Herefter vil alle skadeskrav umiddelbart ved dødsfald overgå til vedkommendes bo, ogkan således af boet anmeldes overfor Patientforsikringen. Dette vil også gælde, hviskvinden er død inden lovforslaget træder i kraft.

8. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslag har i perioden 21. februar 2014 til 14. marts 2014været sendt i høring hosfølgende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Ankestyrelsen, BPK – Brancheforeningenfor privathospitaler og klinikker, Dansk Handicapforbund, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet,Foreningen af Speciallæger, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre,Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL, Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen,Patientombuddet, Praktiserende Lægers Organisation, Region Hovedstaden, Region Midtjylland,Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn,Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Statsministeriet,Sundhedsstyrelsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Loven gælder for kvinder, som uberettiget er blevet frameldt screeningsprogrammet forlivmoderhalskræft efter 1. januar 1981. Det samme gælder for efterladte til sådanne kvinder.Det er denne kreds af kvinder, som dette lovforslag tager sigte på.Forslaget giver disse kvinder ret til at få behandlet deres sag af Patientforsikringen efter detsamme retsgrundlag, klage- og erstatningsloven, som giver en for kvinderne lempeligerebevisbyrdevurdering og ankeadgang. Dermed sidestilles alle kvinder, der er blevet frameldtscreeningsprogrammet for livmoderhalskræft efter 1. januar 1981 uanset om frameldelsen er sketfør eller efter patienterstatningsordningen trådte i kraft den 1. juli 1992.Desuden foreslås det, at forældelsesfristerne i klage- og erstatningslovens § 59 ikke gælder for dekvinder, der anmelder deres krav efter loven.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 1.2.2, 2.1. og 2.2.Til § 2Med bestemmelsen istk. 1,sikres det, at alle kvinder uanset frameldelsestidspunkt afscreeningsprogrammet for livmoderhalskræft får deres sag vurderet af samme instans påbaggrund af samme retsgrundlag.Da Patientforsikringen i henhold til klage- og erstatningslovens § 33, stk. 1, modtager, oplyser ogafgør alle sager, herunder foretager beregning af størrelsen af erstatning og godtgørelse, vil detderfor også være Patientforsikringen, der er rette instans til at træffe afgørelse i sagerne efter dettelovforslag.Kvinder omfattet af dette lovforslag har adgang til at anke Patientforsikringens afgørelser tilankenævnet og indbringe nævnets afgørelser for landsretten. Klageberettigede er de personer oginstanser, der har en retlig interesse i sagen, hvilket i praksis er kvinden eller dennes efterladte.Med bestemmelsen istk. 2,foreslåsdet, at den region, hvor kvinden havde bopæl, da frameldingenskete, udbetaler erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med afgørelser truffet efter dennelov. Efterstk. 3,afholder regionen endvidere andre udgifter som følge af denne lov og indgårherunder aftale med Patientforsikringen om, at regionen afholder udgifter i forbindelse medPatientforsikringens administration af sager efter stk. 1 samt andre udgifter, Patientforsikringenmåtte have som følge af erstatningsordningen.Patientforsikringen bliver derfor friholdt for driftsudgifter ved ordningen.Til § 3Der er tale om en særlov, der fraviger forældelsesreglerne i klage- og erstatningslovens § 59 oggiver samme lov tilbagevirkende kraft tilbage til 1981.Indtil 1. oktober 1984, hvor den første erstatningsansvarslov trådte i kraft, var personskadeområdetkun i begrænset omfang lovreguleret. De enkelte godtgørelses- og erstatningsposters størrelseblev fastlagt gennem retspraksis, og kravene blev forrentet fra en måned efter, at skadevolder varblevet mødt med kravet og et samtidigt fremsat rentepåkrav.Med den første erstatningsansvarslov, der trådt i kraft 1. oktober 1984, blev de enkelteerstatningsposter lovfastsat, og kravene blev forrentet fra skadedatoen. Dette gjaldt til og med 30.juni 2002.

Den 1. juli 2002 trådte den ny reviderede erstatningsansvarslov i kraft. Ved lovrevisionen bleverstatningerne i stor træk hævet med 2/3. Til gengæld forrentes kravene først fra en måned efter,at skadevolder havde haft mulighed for at indhente de oplysninger, der var fornødne til atbedømme erstatningens størrelse (forfaldstidspunktet) jf. erstatningsansvarslovens § 16.Det er tidspunktet for skadens indtræden (skadestidspunktet), der er afgørende for, efter hvilketregelsæt erstatningen skal beregnes. En konsekvens vil være, at de sager der anmeldes efterloven, erstatningsmæssigt vil skulle behandles helt forskelligt, afhængig af hvornår skaden erindtrådt.Hertil kommer, at skader der er indtrådt kort efter den første erstatningsansvarslovs ikrafttræden,vil skulle forrentes i henved 30 år, mens skader, der er indtrådt før 1. oktober 1984, får envæsentlig kortere forrentning.For at sikre, at de kvinder, der anmelder deres krav efter loven, erstatningsmæssigt stilles ensbåde i relation til kravenes størrelse og i relation til forrentning, er det derfor i loven fastsat, at allekrav skal beregnes og forrentes efter reglerne i den erstatningsansvarslov, der gælder påtidspunktet for lovforslagets ikrafttræden (lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005 medsenere ændringer).Opgørelsen efter erstatningsansvarsloven gælder dog med de ændringer, der følger af klage- ogerstatningslovens §§ 24 – 28. Det betyder blandt andet, at erstatning alene ydes, såfremt denoverstiger 10.000 kr., jf. lovens § 24, stk. 2.Til § 4Det foreslås istk. 1,at lovforslaget træder den 1. juli 2014. Hermed sikres, at erstatningsordningenkan iværksættes snarest muligt.Desuden foreslås det istk. 2,at loven alene omfatter krav anmeldt til Patientforsikringen inden den1. juli 2015. Hermed gives kvinderne 1 år til at søge erstatning efter lovens ikrafttræden.Til § 5Ifølge klage- og erstatningslovens § 59, stk. 1, skal erstatningskrav efter lovens kapitel 3 væreanmeldt til Patientforsikringen senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burdehave fået kendskab til skaden. Ifølge § 59, stk. 2, indtræder forældelse af erstatningskrav dogsenest 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget.Forældelsesfristen i klage- og erstatningslovens § 59 vil således medføre, at nogle sager, hvorskaden er sket mere end for henholdsvis 3 og 10 år siden, vil være forældede, og skadenvil derforikke kunne erstattes.Det vurderes i denne konkrete sag, hvor frameldelsen af screeningsprogrammet forlivmoderhalskræft ikke nødvendigvis kan tilregnes kvinderne, ikke at være rimeligt. Derfor foreslåsdet med lovforslagets § 5, at bestemmelsen iklage- og erstatningslovens § 59 om forældelse aferstatningskrav ikke gælder for kvinder, der anmelder deres krav til Patientforsikringen efter dennelov.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.1.1. og 2.2.3.Til § 6