Kvalitetsstandarder for inddragelse af og samarbejde med pårørende, herunder

bistandsværger ved psykiatriske hospitaler

Jeg skal foreslå, at der hurtigst muligt og i forbindelse med revisioner afkvalitetsstandarder for psykiatriske hospitaler ændres i retningslinjerne for inddragelseaf og samarbejde med pårørende til psykiatriske patienter, så standarderne på alleområder lever op til intentionerne i regeringens psykiatriudvalgs anbefalinger i dennetop udgivne rapport.Der bør i den forbindelse fastsættes særlige standarder for hospitalernes samarbejdemed bistandsværge for behandlings- og anbringelsesdømte patienter. Jeg har i fleretilfælde oplevet, at hospitalerne har ganske vanskeligt ved at samarbejde med debeskikkede bistandsværger, eks.Manglende overholdelse af aftaler (møder, aftaler om orientering) medkontaktpersoner om patienter på Middelfart Sygehus, P4.Manglende orientering af bistandsværgen om, at den behandlingsdømte errømmet fra hospitalet (Middelfart Sygehus, P4)Manglende orientering til bistandsværgen om behandlingsdømtes udskrivning(Middelfart, P4 og Svendborg Sygehus)Manglende besvarelse af skriftlige henvendelser til overlægen påAugustenborg Sygehus.

Mit generelle indtryk er, at de psykiatriske sygehuses personaler ikke kender ret megettil de beskikkede bistandsværges arbejde. Personalet har kun et forhold til den særligeopgave, når bistandsværgerne fungerer som patientrådgivere ved klagesager iforbindelse med tvangsforanstaltninger i henhold til psykiatrilovens bestemmelser.Da anbringelses- og behandlingsdømte i flere tilfælde har et meget svagt netværk ogringe tilknytning til familie (det gælder både etniske danskere og udlændinge), erbistandsværgen faktisk i flere tilfælde at betragte som nærmeste pårørende. Derfor børbistandsværgerne i disse tilfælde af hospitalet betragtes som partnere ved planlægningenog gennemførelse af behandlingen.

Torben Høegh RaskBiEksempelvis var det ikke muligt for mig at komme i dialog med lægerne påAugustenborg Sygehus under et 2½ måneders indlæggelsesforløb for enbehandlingsdømt, selv om jeg var den person, der besøgte den indlagte patient flestgange og vedkommendes forbindelse til familien var yderst svag. To skrivelser tiloverlægen om problemstillinger blev direkte ignoreret og ikke besvaret, ligesomudskrivningsforløbet på ingen måde levede op til standarderne om koordineret forløbmed distriktspsykiatri, kriminalforsorg, kommune og pårørende.Jeg deltog for få dage siden i et pårørendemøde på Middelfart Sygehus P4, som pålignende vis heller ikke levede op til intentionerne i anbefalingerne i regeringensnedsattes psykiatriudvalgsrapport og de gældende kvalitetsstandarder.Jeg kan fremlægge den nødvendige dokumentation, der underbygger eksemplernenævnt i dette brev.Venlig hilsen