Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Dato: 29. januar 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sags nr.: 1400067
Dok. nr.: 1382977
Folketingets Finansudvalg
:
a.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmoder hermed om Finansudval-
gets tilslutning til, at der fra henholdsvis § 23.21.01. Miljøstyrelsen.
(Driftsbevil-
ling)
og § 29.21.01. Energistyrelsen
(Driftsbevilling)
overføres 1,2 mio. kr. til §
16.21.02. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
(Reservationsbevilling)
med henblik på finansiering af en undersøgelse af sammenhængen mellem
vindmøllestøj og helbredseffekter til i alt 3,7 mio. kr., som forudsættes gen-
nemført af Kræftens Bekæmpelse. Den samlede udgift deles mellem de tre
ministerier.
Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
b.
I de senere år er bekymringer om støj fra vindmøller opstået i debatten om
vindmøller, fordi nogle mennesker oplever støjgener og er bekymrede for, om
støjen har negative helbredseffekter. Der foreligger imidlertid ikke nogen vi-
denskabelige undersøgelser, der viser, at støj fra vindmøller har negative hel-
bredseffekter. Det kan i denne forbindelse oplyses, at de danske støjregler lig-
ger på niveau med de regler, der gælder i de lande, Danmark normalt sam-
menligner sig med. Alligevel ønsker Miljøministeriet og Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet i fællesskab med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
at gennemføre en undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og
helbredseffekter ved hjælp af registeroplysninger. Miljøministeren og ministe-
ren for sundhed og forebyggelse har tidligere i samråd orienteret Folketingets
Miljøudvalg og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget herom. Miljøministeren
og Klima-, Energi- og Bygningsministeren har også ved brev til landets borg-
mestre orienteret om undersøgelsen.
Der er tale om en to-delt undersøgelse, som forudsættes gennemført af Kræf-
tens Bekæmpelse og med forbehold for Finansudvalgets tilslutning forudsæt-
tes finansieret af midler fra § 16.21.02. Sundhedsfremme og sygdomsforebyg-
gelse, som er en tilskudsbevilling. Første del af projektet omfatter en undersø-
gelse af sammenhængen til hjerte-kar-lidelser, medens anden del skal belyse,
om der er sammenhæng mellem vindmøllestøj og henholdsvis, depression,
højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og lav fødselsvægt.
For første del vedr. hjerte-kar-lidelser foreligger der en projektbeskrivelse fra
Kræftens Bekæmpelse, som har været vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgi-
vende videnskabelige udvalg for miljø og sundhed samt en ekstern støjek-