Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 250
Offentligt
1327624_0001.png
1327624_0002.png
1327624_0003.png
1327624_0004.png
1327624_0005.png
1327624_0006.png
1327624_0007.png
1327624_0008.png
1327624_0009.png
1327624_0010.png
”Gabet” mellem forskellige gruppersperspektiver på Beslutninger ved LivetsAfslutning – Dødshjælp (BLAD)Møde 23. januar 2014Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg,Sundhedsstyrelsen og Palliativt Videncenter (PAVI)Centerleder, professorHelle Timm
PointerDer er forskel på lovgivning (regulering) ogpraksis (beslutninger, forhandling):Der mangler forskningsbaseret viden om,hvordan dødshjælp praktiseres (p.t. engråzone)Der mangler forskningsbaseret forståelse afforskellige holdninger til både passiv og aktivdødshjælp
Typer af (lægefaglig) dødshjælp1)Passiv dødshjælp:Undladelse, afbrydelse eller ophør af livsopretholdende ellerlivsforlængende medicinsk behandling. Kan fremskynde dødstidspunktet.(Garrard & Wilkinson, 2005)2)Palliativ sedering:Medikamentel lindring (smertestillende, beroligende eller lignende midler)af en uafvendeligt døende patient, der er svært lidende på grund af fysiske eller psykiskesymptomer (smerter, åndenød o.l.), der ikke har kunnet lindres på anden måde. Behandlingenkan eller vil medføre nedsat bevidsthedsniveau/søvn. Kan fremskynde dødstidspunktet.(Sundhedsstyrelsen, 2002).3)Læge assisteret selvmord:Lægefaglig hjælp til en anden person med at begå selvmord.Hjælpen består i at lægen forsyner patienten med de påkrævede medikamenter, hvorefterpatienten selv vil være i stand til at tage sit eget liv. Sker på patientens opfordring og eget ønske.(Materstvedt & Kaasa, 2002).4)Aktiv dødshjælp:Afslutning af liv ved at en læge administrer og indgiver et lægemiddel, medhenblik på øjeblikkeligt at fritage en uhelbredeligt syg for sine lidelser. Sker på patientensbegæring. (Materstvedt & Kaasaa, 2002).
Forskelle i holdning til aktivdødshjælp i Danmark (?)Befolkningen:71% af danskerne mener, der skal væremulighed for at yde aktiv dødshjælp tilmennesker med livstruende sygdom, hvisde ønsker det. 7% i mod, 22% ved ikke.64% af danskerne kunne forestille sig selvat komme i en situation, hvor de ville bedeom at modtage aktiv dødshjælp
Folketinget:61% af Folketingets medlemmer siger nejtil legalisering af aktiv dødshjælp. 19% jaog 20 % har ikke taget stilling.
Spørgeskemaundersøgelse blandt 2000repræsentativt udvalgte danskere (borgere),Svarprocent = 51(PAVI, Rådgivende Sociologer, TrygFonden,2013)
Rundspørge blandt Folketingets 179medlemmer, vedrørende legaliseringen afaktiv dødshjælp. Svarprocent = 56(Kristeligt Dagblad, Schelde & Vaaben, 2013)
Samfundsmæssige betingelser fordødshjælp (sociologisk analyse)Sundhedsmoral og –etik, livsforlængelse og -formning,biologiske/somatiske borgere, somatisk etik/håb (NicolasRose)Behandling (kuration), overlevelse, livsforlængelse,livsteknologier, bioetik /håb (Rose)Lindring (palliation), livsforlængelse og livskvalitet, kristenetik/filosofisk etik /håbTillid til systemer – via tillid til personer (Anthony Giddens)Hvor efterlader det os som samfund og som borgere (ogsundhedsprofessionelle) i forhold til døden og dødshjælp?
Forhandlet dødshjælpFra symptomlindring – til lindring af oplevelsen – via medicin”Hverken livets eller dødsprocessens længde er givet, menderimod genstand for forhandling. Når den livsforlængendemedicin ‘trappes ud’, indebærer det en udfasning af liv, ogmed den beroligende medicin sker der en indfasning af død.Grænserne mellem liv og død flyder på den måde sammen ogreguleres medicinsk.” (s.50)
Hauge Kristensen: Livets afvikling – Dimensioner af død på et hospice iDanmark. Antropologi speciale, KU, november 2013.
Forskelle i holdninger - eller??Kontekst (hospice,hospital, plejehjem,privat hjem)?Professionel viden?Relationer (kendskab,tillid)?Regulering versusforhandling – eller både-og?Viden om, hvordan derforhandles (praktiseres),hvor?(Reel) usikkerhed om,hvorvidt og af hvem,der må/vil bliveforhandlet?
Skitserede undersøgelser (BLAD)2014 - 20161. Sammenfatning af internationale erfaringer med passiv ogaktiv dødshjælp (litteraturstudie)2. Forekomst og udbredelse af fire hovedtyper af dødshjælp iDK (spørgeskemaundersøgelse blandtlæger/dødsårsagsregisteret)3. Viden om og holdninger til fire hovedtyper af dødshjælp i DK(interviews med borgere, læger, sygeplejersker og politikere)4) Beslutningsproces og – procedurer vedr. palliativ sedering(spørgeskemaundersøgelse, alle specialiserede palliativeenheder)
Palliativt Videncenter2009 – 2012, 2013 -Dansk Selskab for PalliativMedicinForeningen for PalliativIndsats i DKHospice Forum DanmarkLedere af hospice, palliativeteams og –enheder i DKKræftens BekæmpelseTrygFonden, Realdania, A.P.Møllers Fond, EGV-Fonden,HelsefondenFinansloven fra 2012,Videncenter for Rehabiliteringog Palliation, SDU
Strategi og indsatsområderStrategiForsknings- OG praksisbaseret: Kortlægning – udvikling –formidlingHvordan ser feltet ud og hvilken viden er der brug for (ikommuner og regioner, hos professionelle og borgere)?Hvordan skabes og formidles den viden?IndsatsområderPalliation og rehabilitering i kommuner og regionerArkitektur, design, kunst og lindring (og funktion)Videndeling med borgerne