UDKAST TIL HØRINGForslagtilLov om ændring af sundhedsloven(Hjælperordninger til personer med respirationsinsufficiens)§1I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som senest ændret ved lov nr.1638 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 21 indsættes:”Kapitel 21 aHjælperordninger til personer med respirationsinsufficiens§ 88 a.En person, som har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, ogsom også har hjælpere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social service, kan vælge, atarbejdsgiveransvaret for hjælperne til respirationsbehandling skal varetages af den forening ellerprivate virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgiver for hjælpere efter § 95, stk. 4,eller § 96, stk. 2 i lov om social service. Ligeledes kan en person, som er tilskudsmodtager imedfør af § 95, stk. 3 i lov om social service, vælge, at arbejdsgiveransvaret for hjælperne tilrespirationsbehandling skal varetages af den forening eller private virksomhed, som personenhar valgt som arbejdsgiver for hjælpere efter § 95, stk. 4.Stk. 2.En person, som inden den 1. januar 2015 er tildelt hjælp efter § 95, stk. 1 eller 2, eller §96 i lov om social service, og som på det tidspunkt, hvor respirationsbehandlingen påbegyndes,selv er arbejdsgiver for hjælpere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social service, kanvælge også selv at være arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbehandling.Stk. 3.En person, som inden den 1. januar 2015 er tildelt hjælp efter § 95, stk. 1 eller 2, eller §96 i lov om social service, og som på det tidspunkt, hvor respirationsbehandlingen påbegyndes,har overdraget arbejdsgiveransvaret for hjælpere efter § 95, stk. 4, eller § 96, stk. 2, i lov omsocial service til en nærtstående person, kan vælge, at den nærtstående også skal være arbejds-giver for hjælperne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1. Ligeledes kan en nærtstående,som er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om social service, og som ikke har over-ført tilskuddet til andre, vælge også at være arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandlingefter § 79, stk. 1.§ 88 b.Regionsrådet kan aftale med en borger, at borgeren selv eller en nærtstående personvaretager arbejdsgiveransvaret for sine hjælpere til respirationsbehandling, hvis dette er tilfældeti forhold til hjælperne efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social service. Ligeledes kanregionsrådet aftale med en nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lovom social service, at den nærtstående person varetager arbejdsgiveransvaret for hjælperne tilrespirationsbehandling efter § 79, stk. 1.Stk. 2.Regionsrådet kan endvidere aftale med en kommunalbestyrelse i regionen, at personer,som yder hjælp i medfør af §§ 42, 83, 85, 97 eller 118 i lov om social service, også yder respira-tionsbehandling.2.Efter § 205 c indsættes ikapitel 62:”§205 d.Regionsrådet indgår aftale med kommunalbestyrelserne i regionen om tilrettelæggelseaf hjælperordninger i hjemmet til personer, som både har hjælpere til respirationsbehandling ihjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælpere efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service.

2Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med social-, børne-og integrationsministeren nærmere regler om, hvilke emner aftalerne skal omfatte.”3.Efter § 240 indsættes:”§240 a.Regionsrådet kan indgå aftale med kommunalbestyrelserne i regionen om, at regions-rådets betaling af udgifter til hjælpere til respirationsbehandling overføres til kommunalbesty-relsen for så vidt angår personer, som modtager respirationsbehandling i hjemmet efter § 79,stk. 1, og hjælp efter §§ 42, 83, 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om social service.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med social-, børne-og integrationsministeren nærmere regler om fordeling af udgifterne mellem regionsrådet ogkommunalbestyrelsen, herunder anvendelse af takster til opgørelse af udgifter til hjælperordnin-ger til personer, som modtager hjælp til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1, og hjælp efter§§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 88 a, som affattet ved sundhedslovens § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar2015.Stk.3.Den første aftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelsen, jf. § 205 d, som af-fattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal have virkning fra den 1. januar 2015.§3Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund1.1. Aftale om hjælp til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter serviceloven1.2. Lovforslagets indhold1.3. Baggrund2. Ret til at vælge hjælpere fra samme forening eller virksomhed2.1. Gældende ret2.2. Overvejelser og forslag3. Aftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om fælles hjælperordninger3.1. Gældende ret3.2. Overvejelser og forslag4 Betaling af udgifter til hjælpere4.1. Gældende ret4.2. Overvejelser og forslag5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige m.v.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Aftale om hjælpere til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælpere efter service-lovenRegeringen har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Allianceog Det Konservative Folkeparti om at skabe et forbedret grundlag for tilrettelæggelse af de fæl-les hjælperordninger for borgere, der både har behov for hjælpere til respirationsbehandling oghjælp efter lov om social service (herefter serviceloven).Det forudsættes i aftalen, at det skal sikres, at borgeren får størst mulig indflydelse på eget livog samtidig får behandling af høj kvalitet. Endvidere skal regionsrådenes og kommunalbestyrel-sernes administration af de fælles ordninger forenkles og samlet set reduceres.Aftalen blev indgået på baggrund af en rapport fra en arbejdsgruppe, som blev nedsat af dendaværende social- og integrationsminister og ministeren for sundhed og forebyggelse i begyn-delsen af 2012. Arbejdsgruppen færdiggjorde i oktober 2013 en rapport med forslag til modellerfor den fremtidige organisering af fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirations-insufficiens.

41.2. Lovforslagets indholdSom et led i den ovennævnte aftale foreslås det ved ændringer af sundhedsloven at etablere etlovgrundlag, som forpligter regionsråd og kommunalbestyrelser til at indgå aftaler om tilrette-læggelse af fælles hjælperordninger for borgere, som har brug for hjælpere i hjemmet til respira-tionsbehandling og hjælpere efter servicelovens § 83 (personlig og praktisk hjælp - hjemme-hjælp), § 85 (socialpædagogisk bistand), § 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjælpere) eller §96 (borgerstyret personlig assistance).Det foreslås endvidere at bemyndige ministeren for sundhed og forebyggelse til – efter forhand-ling med social-, børne- og integrationsministeren – at fastsætte nærmere regler om emner forsådanne aftaler og om fordeling af udgifterne mellem regioner og kommuner til de fælles hjæl-perordninger.Med henblik på at sikre, at en borger får en væsentlig valgfrihed mht. varetagelse af arbejdsgi-veropgaven for hjælperordninger, og at borgeren ikke risikerer at få to forskellige hjælperhold ihjemmet samtidig, foreslås det for det første at give borgere ret til at lade den samme foreningeller private virksomhed, der er arbejdsgiver for den hjælper, som udfører hjælp til borgerenefter servicelovens § 95 eller § 96, være arbejdsgiver for den hjælper, som skal varetage opga-ver forbundet med respirationsbehandling af den pågældende. Med samme formål foreslås detfor det andet at etablere en lovhjemmel, der sikrer, at regionsrådet kan aftale med en kommu-nalbestyrelse i regionen, at personer, som yder hjælp i medfør af servicelovens §§ 95 eller 96(under kommunalt ansvar), også kan yde hjælp til respirationsbehandling (under regionalt an-svar).I den forbindelse skal det bemærkes, at der i 2013 er indgået aftale om ændring af reglerne omkontant tilskud og borgerstyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og § 96. Denneaftale er udmøntet i et lovforslag, som er fremsat i denne folketingssamling af social-, børne- ogintegrationsministeren. Dette lovforslag har bl.a. til hensigt at etablere krav om, at de foreningerog private virksomheder, som en borger eller en nærtstående person kan vælge som arbejdsgiverfor hjælpen efter §§ 95 og 96 i serviceloven, skal være godkendt af Socialtilsynet. Det vil såle-des alene være sådanne godkendte foreninger og virksomheder, som kan varetage hjælp til re-spirationsbehandling af en borger i hjemmet.Med lovforslaget etableres endvidere en overgangsordning, der giver borgere, der inden den 1.januar 2015 har arbejdsgiveransvar i ansættelsesretlig betydning over for sine hjælpere efterserviceloven, ret til at vælge at lade dette arbejdsgiveransvar gælde for hjælpere, der yder borge-ren hjælp til respirationsbehandling. Det samme gælder i tilfælde, hvor en nærtstående person ertilskudsmodtager og arbejdsgiver for hjælperne. Dette gælder alene for borgere, som er tildelthjælp efter servicelovens § 95eller § 96 inden den 1. januar 2015.Herudover foreslås det, at etablere en lovhjemmel, der sikrer, at regionsrådet kan aftale med enkommunalbestyrelse i regionen, at en person, som yder hjælp til en person i medfør af § 42(dækning af tabt arbejdsfortjeneste), § 83 (personlig og praktisk hjælp i hjemmet - hjemme-hjælp), § 85 (socialpædagogisk bistand), § 97 (ledsagelse) eller § 118 (pasning af nærtstående) ilov om social service, også yder respirationsbehandling.Endelig etableres hjemlen til, at et regionsråd kan indgå aftale med kommunalbestyrelserne iregionen om, at betalingen for respirationsbehandling af disse borgere sker ved, at regionsrådetbetaler for hjælp til respirationsbehandling til kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrel-sen herefter betaler for den samlede hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og hjælp efterservicelovens §§ 42, 83, 85, 95, 96, 97 eller 118.

5Det skal understreges, at myndighedsansvaret for respirationsbehandling fastholdes hos regions-rådet, ligesom myndighedsansvaret for hjælp efter serviceloven fastholdes hos kommunalbesty-relsen. Regionsrådet og deres respirationscentre vil således fortsat have det faglige ansvar forrespirationsbehandlingen, herunder for at ordinere omfanget af respirationsbehandlingen, ud-danne hjælpere til at varetage respirationsbehandlingen og føre tilsyn med dem, og kommunal-bestyrelsen vil fortsat have ansvaret for at udmåle hjælp efter serviceloven og føre tilsyn meddenne hjælp.Der er enighed blandt aftaleparterne om, at der iværksættes en evaluering af de fælles hjælper-ordningerne, når de ændrede regler har haft virkning i 2 år, dvs. i 2017.1.3. BaggrundHjælp til respirationsbehandling ydes af regionsrådet, mens hjælp efter serviceloven ydes afkommunalbestyrelsen. Når en borger har behov for hjælp til respirationsbehandling og hjælpefter serviceloven samtidig, vil hjælpen typisk kunne varetages af én person. Det er almindeligpraksis, at hjælpen fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen i så fald koordineres, således atden enkelte hjælper i en hjælperordning varetager både respirationsbehandlingen og hjælpenefter serviceloven, og regionsrådet og kommunalbestyrelsen deler udgifterne hertil. Ved enhjælperordning forstås en eller flere personer, som varetager respirationsbehandling i hjemmetog hjælp efter serviceloven. Ved hjælp til respirationsbehandling forstås overvågning og hjælptil håndtering af det respiratoriske udstyr mv.Borgere, som har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet, vil i de fleste tilfælde ogsåmodtage hjælp efter serviceloven. Borgerne vil typisk modtage hjælp efter en eller flere af defire følgende bestemmelser i serviceloven:§ 83: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet mv. (hjemmehjælp)§ 85: Socialpædagogisk bistand§ 95: Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere§ 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA)Herudover er der nogle borgere, som modtager hjælp efter § 42 (dækning af tabt arbejdsfortje-neste), § 97 (ledsagelse) eller § 118 (pasning af nærtstående) i serviceloven.Hjælpen efter ovennævnte bestemmelser i serviceloven kan bl.a. omfatte hjælp til pleje, over-vågning, ledsagelse og hjælp til almindelige dagligdags aktiviteter som eksempelvis madlav-ning, badning mv. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at yde hjælp efter serviceloven ogføre tilsyn med denne hjælp.Regionsrådene har i slutningen af 2011 og begyndelsen af 2012 oplyst, at i alt 540 borgere pådette tidspunkt modtog respirationsbehandling i hjemmet. Heraf modtog ca. 35 borgere (6 pct.)hjælp efter servicelovens § 95 og ca. 200 borgere (37 pct.) hjælp efter servicelovens § 96, mensca. 80 borgere (15) pct. modtog hjælp efter § 83 eller § 85 i serviceloven.Social-, børne- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse har i enfælles vejledning (vejledningnr. 105 af 21. december 2011 om koordinering af respiratorhjælpog borgerstyret personlig assistance)fastsat retningslinjer for koordinering af hjælp til borgers-tyret personlig assistance. Brugerorganisationer og regionsråd har imidlertid peget på, at der erbehov for et bedre grundlag for koordinering af fælles hjælperordninger.

2. Ret til at vælge hjælpere fra samme forening eller virksomhed

2.1. Gældende retBorgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 ellerborgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, kan vælge selv at være arbejdsgiverfor hjælperne, eller de kan vælge at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller enprivat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det bemærkes, at hjælpen efter §95, stk. 3, i serviceloven ydes som et tilskud til en nærtstående person til den borger, som harbehov for hjælpere. Den nærtstående kan ligeledes vælge selv at være arbejdsgiver for borge-rens hjælpere eller overføre tilskuddet til en forening eller en privat virksomhed, der herefter erarbejdsgiver for hjælperne.Overdragelse af arbejdsgiveropgaven til en forening eller privat virksomhed indebærer, at for-eningen eller den private virksomhed varetager de praktiske og juridiske arbejdsgiveropgaver ide fælles ordninger, herunder ansætter hjælpere og varetager lønudbetaling mv. Borgeren elleren nærtstående fungerer som arbejdsleder for hjælperne og udvælger i samarbejde med forenin-gen eller den private virksomhed de nødvendige hjælpere til ansættelse i hjælperordningen.For borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 83 (hjemmehjælp), skal kommunalbesty-relsen skabe grundlag for, at borgerne kan vælge mellem to eller flere leverandører af dennehjælp, jf. servicelovens § 91.Der er ikke fastsat regler i serviceloven om ret til valg af hjælpere for borgere, der modtagerhjælp efter servicelovens § 85 (socialpædagogisk bistand). I forhold til hjælp efter § 42 (dæk-ning af tabt arbejdsfortjeneste) er det forældrene, der modtager hjælpen. Ved hjælp efter § 118(pasning af nærtstående), er det et krav, at borgeren er indforstået med, at den nærtstående an-sættes til at udføre hjælpen. Borgere, der modtager hjælp efter § 97 (ledsagelse) kan vælge mel-lem kommunens ledsagekorps eller selv at udpege en person som ledsager.Borgere har ikke efter sundhedsloven ret til at vælge individuelle behandlere, herunder hjælperetil overvågning mv. af respirationsbehandling.Sundhedsloven giver heller ikke borgere en lovbunden ret til selv at være arbejdsgiver for hjæl-pere til respirationsbehandling, hvilket dog i dag er almindelig praksis.Respirationsbehandling er i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan, jf. sundhedslovens §208, højt specialiseret sygehusbehandling, som efter Sundhedsstyrelsens godkendelse varetagesaf respirationscentrene på henholdsvis Glostrup Hospital (Respirationscenter Øst), AUH ÅrhusSygehus (Respirationscenter Vest) og Odense Universitetshospital (i formaliseret samarbejdemed Respirationscenter Vest eller Øst). Det er de ansvarlige læger på respirationscentrene, somhar det lægelige ansvar for respirationsbehandlingen, også når den finder sted i borgerens egethjem. Behandlingen er lægeforbeholdt virksomhed, som en læge dog kan delegere til hjælpere(medhjælp). Det sundhedsfaglige ansvar ved brug af medhjælp omfatter godkendelse og in-struktion af samt tilsyn med respirationshjælperne. Det er således respirationscentrenes læger,der skal sikre, at hjælperne har de fornødne kvalifikationer, herunder sikre at de er oplært. Re-spirationscentrenes læger skal også vurdere patientens behov for respirationsbehandling, herun-der omfanget af timer til hjælp til behandlingen.2.2. Overvejelser og forslagSom anført ovenfor under punkt 2.1. giver sundhedsloven ikke borgere ret til at vælge individu-elle behandlere, herunder hjælpere til overvågning mv. af respirationsbehandling.

7Det er imidlertid vigtigt at sikre, at borgerne har en væsentlig valgfrihed med hensyn til place-ring af arbejdsgiversgiveransvaret for hjælperordninger og sikre, at borgerne ikke risikerer at fåto hjælperhold i hjemmet samtidig.Det foreslås derfor med en ny§ 88 a, stk. 1,i sundhedsloven, at en person, som både har hjæl-pere til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og er tildelt hjælp ihenhold til servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, får ret til at vælge at modtage hjælperetil respirationsbehandling fra samme forening eller private virksomhed, som borgeren har valgtsom ansvarlig for vedkommendes hjælpere efter serviceloven (dvs. samme arbejdsgiver for allehjælpere). Samme valg skal efter forslaget kunne træffes af en nærtstående, som er tilskuds-modtager i medfør af servicelovens § 95, stk. 3.Forslaget skal ses i sammenhæng med, at social-, børne- og integrationsministeren i denne fol-ketingssamling har fremsat et lovforslag om ændring af lov om social service og lov om social-tilsyn, som indebærer, at det tilskud, som en borger (eller den nærtstående) modtager i medføraf servicelovens § 95 eller § 96, alene kan overføres til en forening eller privat virksomhed, somer godkendt af Socialtilsynet. Godkendelsen af foreninger og private virksomheder skal ske påbaggrund af kriterier, som også indgår i Socialtilsynets godkendelse af døgntilbud på det socialeområde som fx foreningernes/virksomhedernes økonomi, kendskab til ansættelsesretlige reglermv. Formålet er at sikre, at det bevilgede tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret per-sonlig assistance anvendes til formålet og at øge borgernes tryghed ved at indgå aftaler om over-førsel af tilskud til en forening eller privat virksomhed.Det vil alene være de samme godkendte foreninger og virksomheder, som kan varetage hjælpentil respirationsbehandling.Det bemærkes, at borgeren eller den nærtstående fortsat er arbejdsleder for hjælperne.Valg af hjælpere til respirationsbehandling er i alle tilfælde betinget af, at hjælperne oplæres oggodkendes til at udføre respirationsbehandlingen af de ansvarlige læger på respirationscentret,som har delegeret denne behandlingsopgave, jf. afsnit 2.1. Dette gælder også hjælpere, somvikarierer for faste hjælpere i forbindelse med sygdom.Det er i dag almindelig praksis, at borgere, som har hjælpere efter §§ 95 eller 96 i lov om socialservice, også kan være arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbehandling, selvom dette ikke eren ret i medfør af sundhedsloven. Fremadrettet vil borgere fortsat ikke have en ret til selv atvære arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbehandling. Det foreslås dog, at der indføres enovergangsordning, således at borgere, som inden den 1. januar 2015 er blevet tildelt hjælp efterservicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, og som på det tidspunkt, hvor der ordineres hjælp tilrespirationsbehandling, er arbejdsgivere for hjælperne, får ret til fortsat at være arbejdsgiver forhjælperne til respirationsbehandling,jf. den foreslåede § 88 a, stk. 2.Det samme gælder i detilfælde, hvor en nærtstående på det tidspunkt, hvor respirationsbehandlingen påbegyndes, fun-gerer som arbejdsgiver for hjælperne,jf. den foreslåede § 88 a, stk. 3.Der foreslås i den forbindelse med en ny bestemmelse isundhedslovens § 88 b, stk. 1,etableretdet lovmæssige grundlag for, at regionsrådet kan aftale med en borger, som modtager respirati-onsbehandling og hjælp efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, at denne eller en nært-stående varetager arbejdsgiveransvaret for hjælpere til respirationsbehandling. Tilsvarende fore-slås det, at etablere det lovmæssige grundlag for, at regionsrådet kan aftale med en nærtståendeperson, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i serviceloven, at den nærtstående ogsåer arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling.

8Det foreslås endvidere vedsundhedslovens § 88 b, stk. 2,at etablere hjemmelsgrundlaget til, atregionsrådet kan aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, at en person, som yder hjælp imedfør af servicelovens § 42, § 83, § 85, § 97 eller § 118, også yder respirationsbehandling. Detbetyder, at personer, der fx yder hjemmehjælp, jf. servicelovens § 83, tillige vil kunne yde hjælptil respirationsbehandling efter delegation fra lægen.Et regionsråd kan efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen give adgang til, at borgere,som efter den 1. januar 2015 får tildelt hjælp efter § 95 eller § 96 i serviceloven, også får ret tilat vælge selv at være arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbehandling eller overlade arbejds-giveransvaret til en nærtstående person. Det foreslås, at regionsrådet ligeledes i de tilfælde, hvoren nærtstående person er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i serviceloven, skal kunneaftale, at den nærtstående er arbejdsgiver for respirationsbehandling.Ministeren for sundhed og forebyggelse og social-, børne- og integrationsministeren vil udar-bejdevejledende retningslinjer vedrørende bl.a. regionsrådenes og kommunalbestyrelsernesinformation til borgerne om valgmulighederne i forbindelse med fælles hjælperordninger tilpatienter, som modtager respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96.

3. Aftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om fælles hjælperordninger

3.1. Gældende retDer er i de fem regioner forskellige former for samarbejde mellem regionsråd og kommunalbe-styrelser om fælles hjælperordninger til borgere, der både modtager hjælp til respirationsbe-handling og hjælp efter servicelovens § 83, § 85, § 95 eller § 96.Den mest udbredte praksis er, at kommunalbestyrelsen sikrer ansættelsen af fælles hjælpere.Kommunalbestyrelsen varetager i så fald betalingen af udgifterne til den samlede hjælp til bor-gere, som har hjælpere til respirationsbehandling og hjælpere efter serviceloven. Regionsrådetmedfinansierer en andel af udgiften til de timer, hvor borgeren både har hjælpere til respirati-onsbehandling og hjælpere efter serviceloven og finansierer desuden udgiften, når borgerenalene modtager hjælp til respirationsbehandling.I to regioner er det regionsrådet, som i forhold til visse hjælperordninger sikrer ansættelsen afhjælpere til både respirationsbehandling og hjælpere efter serviceloven. I disse tilfælde indgårregionsrådene aftaler med private virksomheder. Kommunalbestyrelsen medfinansierer i dissetilfælde en andel af udgiften til de timer, hvor borgeren modtager hjælpere til både respirations-behandling og hjælpere efter serviceloven og finansierer desuden de timer, hvor borgeren alenemodtager hjælpere efter serviceloven.3.2. Overvejelser og forslagDet foreslås med en ny bestemmelse isundhedslovens § 205 d, stk. 1,at regionsrådet og kom-munalbestyrelserne i regionen forpligtes til at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse afopgaverne forbundet med fælles hjælperordninger til borgere, der både har hjælpere til respira-tionsbehandling og hjælpere efter servicelovens § 83, § 85, § 95 eller § 96.Aftalerne vil ikke skulle vedrøre den sundhedsfaglige behandling, jf. herved ovenfor underpunkt 2.2. om ansvaret for respirationsbehandlingen.Det skal understreges, at regionsråd og kommunalbestyrelser i vidt omfang fortsat selv kan væl-ge, hvordan samarbejdet tilrettelægges. Det betyder, at regionsråd og kommunalbestyrelser, derhar et velfungerende samarbejde om fælles hjælperordninger, kan bibeholde dette samarbejdeinden for rammerne af de nye bestemmelser vedrørende borgernes ret til at vælge den samme

9arbejdsgiver for hjælpere, jf. ovenfor under punkt 2.2. og bestemmelserne om anvendelse af ettakstsystem og beregning af de samlede udgifter, jf. nedenfor under punkt 4.2.En aftale skal i hovedtræk være ens for alle kommunalbestyrelser i regionen, idet der dog kanvære nogle elementer i en aftale, som varierer efter lokale forhold.Det foreslås med bestemmelsen isundhedslovens § 205 d, stk. 2,at ministeren for sundhed ogforebyggelse efter forhandling med social-, børne- og integrationsministeren bemyndiges til atfastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke emner aftalerne skal omfatte.Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte, at regionsrådet og kommunalbestyrelsernei regionen skal aftale, hvilken myndighed der foretager betalingen af midlerne til dækning afudgifterne til hjælperordningerne. Et regionsråd og kommunalbestyrelserne i regionen kan fxaftale, at betalingen sker ved, at regionsrådet betaler en andel af udgifterne til fælles hjælperord-ninger til kommunalbestyrelserne, svarende til de samlede udgifter til hjælpere til respirations-behandling, jf. også nedenfor under punkt 4.2. Kommunalbestyrelsen varetager herefter betalin-gen af de samlede udgifter til hjælp til personer, der både modtager respirationsbehandling oghjælp efter serviceloven, eller til den nærtstående.Ministeren for sundhed og forebyggelse og social-, børne- og integrationsministeren vil desudenfastsætte vejledende retningslinjer vedr. indholdet af aftalerne, som skal understøtte udarbejdel-sen af aftaler om en hensigtsmæssig opgavevaretagelse vedr. fælles hjælperordninger.Det vil bl.a. fremgå af vejledningen, at aftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsernekan omfatte en fordelingsnøgle til fastsættelse af, hvor stor en andel af de samlede udgifter tilfælles hjælperordninger, som betales af hhv. regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Ministe-ren for sundhed og forebyggelse og social-, børne- og integrationsministeren vil efter forhand-ling med Danske Regioner og KL fastsætte en fordelingsnøgle således, at der er enighed mellemparterne om, at de samlede udgifter til hjælpere til respirationsbehandling samlet set dækkes afregionsrådet, mens udgifterne til hjælp efter serviceloven tilsvarende dækkes af kommunalbe-styrelserne.Aftalen kan desuden indeholde mere detaljerede principper for udgiftsfordelingen som fx forde-lingen i særlige situationer, herunder i de tilfælde hvor en borger indlægges på sygehus, vedventetid på oplæring af hjælpere, eller såfremt der er forskellige krav til hjælpernes kompetencermed henblik på at varetage henholdsvis hjælpen til respirationsbehandling og den øvrige hjælp.Det kan desuden aftales, hvordan udgifterne fordeles i perioden fra en borger påbegynder respi-rationsbehandling i hjemmet, til et hjælperteam er etableret.Aftalen kan endvidere indeholde principper vedr. fordelingen af udgifter i forbindelse med fæl-les hjælp til borgere, som har hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter andre bestemmelseri serviceloven end §§ 83, 85, 95 og 96. Dette vil således være muligt i forbindelse med borgere,som modtager hjælp efter § 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste), § 97 (ledsagelse) eller § 118(pasning af nærtstående) i serviceloven.For så vidt angår borgere, som udover hjælp til respirationsbehandling får hjælp i hjemmet efterservicelovens § 42, § 83, § 85, § 97 eller § 118, kan regionsrådet og kommunalbestyrelserneendvidere aftale, at en person, som varetager en sådan hjælp efter serviceloven, også kan yderespirationsbehandling, jf. ovenfor under punkt 2.2 om forslaget til sundhedslovens § 88 b, stk.2, der etablerer hjemmelsgrundlaget herfor.Endelig kan regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgå aftaler om en række prak-tiske foranstaltninger som fx kontaktpunkter for patienter i regionen og kommunerne - eller hosén af disse og kontaktpunkter for fagpersoner i regionen og kommunerne.

4. Betaling af udgifter til hjælpere

4.1. Gældende retSom nævnt ovenfor under punkt 3.1. koordinerer regionsrådet og kommunalbestyrelsen typiskhjælpen til borgere, som både har behov for respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven,således at en enkelt hjælper i et team varetager både respirationsbehandlingen og hjælpen efterserviceloven. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen deles om udgifterne til de overlappendetimer, dvs. når hjælpen udføres på samme tid.4.2. Overvejelser og forslagSom beskrevet ovenfor under punkt 3.2. foreslås det, at ministeren for sundhed og forebyggelsei medfør af sundhedslovens § 205 d, stk. 2, bemyndiges til efter forhandling med social-, børne-og integrationsministeren at fastsætte regler om, hvilke emner regionsrådet og kommunalbesty-relsen skal indgå aftale om, herunder om betaling af udgifterne til respirationsbehandling tilborgere, som modtager både hjælp til respirationsbehandling efter sundhedslovens § 79, stk. 1,og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96.I sammenhæng hermed foreslås det med en ny bestemmelse isundhedslovens § 240 a, stk. 1,atetablere hjemlen til, at et regionsråd kan indgå aftale med kommunalbestyrelserne i regionenom, at betalingen for respirationsbehandling af disse borgere sker ved, at regionsrådet betalerfor hjælp til respirationsbehandling til kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen heref-ter betaler for den samlede hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og hjælp efter servicelo-vens §§ 42, 83, 85, 95, 96, 97 eller 118.Det bemærkes, at borgere, som modtager tilskud til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller bor-gerstyret personlig assistance efter § 96 i serviceloven, og som får dækket udgifterne til hjælp tilrespirationsbehandling via et tilskud fra kommunalbestyrelsen, vil få udmålt et tilskud, derdækker hele udgiften til ansættelse af hjælpere, således at det sikres, at respirationsbehandling ilighed med den øvrige sygehusbehandling er vederlagsfri.Med forslaget til§ 240 a, stk. 2,bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til efterforhandling med social-, børne- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om forde-ling af udgifterne mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i regionen til fælles hjælper-ordninger til personer, som har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedslo-vens § 79, stk. 1, og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96.Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte regler for fordelingen af udgifter til hjæl-pere til respirationsbehandling til personer, der både har hjælpere til respirationsbehandling oghjælpere efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96, hvis samarbejdsaftalen mellem regionsrådetog kommunalbestyrelserne i regionen, jf. den foreslåede § 205 d, stk. 1, ikke omfatter sådanneprincipper. Ministeren for sundhed og forebyggelse og social-, børne- og integrationsministerenvil til det formål efter forhandling med Danske Regioner og KL fastsætte en fordelingsnøgle,som regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i så fald skal benytte til beregning af,hvilken andel af udgifterne til fælles hjælperordninger, som skal afholdes af henholdsvis regi-onsrådet og kommunalbestyrelserne.Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte, at beregningen af den samlede udgift,som skal fordeles for så vidt angår hjælp til borgere, der modtager hjælp til respirationsbehand-ling og hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, skal beregnes på baggrund af det takstsystem,som fastsættes med henblik på udmåling af tilskud til hjælp efter disse bestemmelser, jf. detlovforslag om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn, der ligeledes fremsættes

11i denne folketingssamling på Social-, Børne- og Integrationsministeriets område. Baggrundenfor lovforslaget om ændring af serviceloven er, at det nugældende udmålingssystem for tilskudtil ansættelse af hjælpere til personlig og praktisk hjælp og til borgerstyret personlig assistanceopfattes som tidskrævende og vanskeligt at administrere for kommunerne. Derudover er derrisiko for en uensartet udmåling på tværs af landet, hvilket skaber usikkerhed for borgerne.Formålet med indførelsen af et fast takstsystem er derfor bl.a. at lette administrationen i kom-munerne og at gøre udmålingen af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personligassistance mere ensartet på tværs af landet.Anvendelse af dette takstsystem ved fastsættelsen af beløbet, som skal dække udgifterne tilhjælp til respirationsbehandling, vil ligeledes lette administrationen for regioner og kommuner iforbindelse med opgørelse af de samlede udgifter til hjælp til respirationsbehandling efter sund-hedsloven og hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 og dermed lette administrationen i forbin-delse med aftaler om fordeling af udgifter mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne tilfælles hjælperordninger.Bemyndigelsen vil endvidere blive benyttet til at fastsætte, at udgiftsfordelingen mellem regi-onsrådet og kommunalbestyrelserne i alle tilfælde skal tage udgangspunkt i udgifterne til detsamlede antal timer, en borger modtager til hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter ser-vicelovens §§ 83, 85, 95 og 96.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet vurderes, at lovforslaget samlet set ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige.Det bemærkes, at taksten, der skal tages udgangspunkt i ved opgørelsen af de samlede udgiftertil hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens § 95 eller § 96, indeholder entakst for administrationsomkostninger i de tilfælde, hvor en forening eller privat virksomhedvaretager arbejdsgiveropgaven, idet foreninger og virksomheder også efter gældende regler fårdækket udgifter til administration. Merudgiften forbundet hermed forventes dog at være be-grænset. Det skyldes dels, at mange borgere med hjælp efter § 95 eller § 96 i serviceloven alle-rede har valgt en forening eller privat virksomhed til at varetage arbejdsgiveransvaret, dels atmange af de borgere, der selv er arbejdsgiver for hjælperne, forventes at fortsætte hermed. Mer-udgifter forbundet med en takst for administrationsomkostninger forventes at blive opvejet afadministrative besparelser for regionsråd og kommunalbestyrelser som følge af en enklere mo-del for fordeling af udgifter samt anvendelse af allerede fastsatte takster.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndighederm.v.:Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Brancheforeningen forPrivate Hospitaler og Klinikker, Center for Hjerneskade, Center for Sundhed og Træning i Mid-

12delfart, Center for Sundhed og Træning i Skælskør, Center for Sundhed og Træning i Aarhus,DA, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Selskab for Almen Medi-cin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatil-synet, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Eti-ske Råd, Det Farmaceutiske Fakultet, Diabetesforeningen, Epilepsihospitalet Filadelfia, Er-hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, FOA, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Foreningen af socialchefer i Danmark, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen,Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hjælpemiddelinstituttet (Socialstyrelsen),Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder,Justitsministeriet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening,Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Landsf. af nuværende og tidligere psykiatribru-gere (LAP), Landsforeningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, LOBPA, Lægefor-eningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Pati-entforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Patientombuddet, Praktiserende Lægers Orga-nisation, PTU's RehabiliteringsCenter, RCT Jylland, Regionernes Lønnings- og Takstnævn,Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syd-danmark, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden påFærøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Scle-roseforeningen, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sjældne Diagnoser, Social-og Integrationsministeriet, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialtilsynet iRegion Hovedstaden (Frederiksberg Kommune), Socialtilsynet i Region Midtjylland (Silke-borg), Socialtilsynet i Region Nordjylland (Hjørring Kommune), Socialtilsynet i Region Sjæl-land (Holbæk Kommune), Socialtilsynet i Region Syddanmark (Faaborg-Midtfyn Kommune),Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vejlefjord, YngreLæger, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 3F.11. Sammenfattende skemaSammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterBesparelser som følge af enklereadministrationEnklere administrationNegative konsekvenser/MerudgifterBegrænsede merudgifter forbundet meddækning af administrationstaksten tilnye hjælperordninger, som varetages afforeninger eller private virksomheder.Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med forslaget til en ny§ 88 a, stk. 1,i sundhedsloven får en person, som både modtager respira-tionsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælp efter servicelovens § 95,stk. 1 eller 2, eller § 96, ret til at få hjælpere til respirationsbehandling fra den samme foreningeller private virksomhed, som borgeren har valgt til at varetage arbejdsgiveransvaret for hjæl-perne efter servicelovens §§ 95 eller 96. Tilsvarende foreslås det, at en nærtstående person, somer tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i serviceloven, får ret til at få hjælpere til respirati-onsbehandling fra den samme forening eller private virksomhed, som den nærtstående har valgttil at varetage arbejdsgiveransvaret for hjælperne efter serviceloven.Forslaget vil således sikre borgernes valgfrihed i forbindelse med valg af arbejdsgiver for hjæl-perordninger og sikre, at borgerne ikke risikerer at få to hjælperhold i hjemmet samtidig.Det vil fortsat være en forudsætning for alle hjælperordninger, at hjælperne godkendes og oplæ-res til at udføre respirationsbehandlingen af de ansvarlige læger på respirationscentret. Detteindebærer bl.a., at de ansvarlige læger på et respirationscenter kan beslutte, at en person ikke eregnet til at varetage respirationsbehandlingen og dermed ikke kan varetage hjælperfunktionen,idet lægerne har ansvar for delegationen af behandlingen.Denne ret for borgeren (eller den nærtstående) til at vælge samme forening eller virksomhedsom arbejdsgiver for begge slags hjælpere,jf. forslaget til § 88 a, stk. 1,vil finde anvendelse fraden 1. januar 2015.Borgere, som pr. 1. januar 2015 er tildelt hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, og som på dettidspunkt, hvor der ordineres respirationsbehandling, er arbejdsgiver for sådanne hjælperne, fårdesuden ret til også at være arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling, jf. den foreslå-ede§ 88 a, stk. 2.Det samme gælder i de tilfælde, hvor en nærtstående på det tidspunkt, hvorrespirationsbehandlingen påbegyndes, fungerer som arbejdsgiver for hjælperne, jf. den foreslåe-de§ 88 a, stk. 3.Det bemærkes, at også borgere, som fik ordineret respirationsbehandling før den 1. januar 2015,og som på det tidspunkt var arbejdsgiver for deres hjælpere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 iserviceloven, men som efter ordineringen af respirationsbehandling ophørte med at være ar-bejdsgiver for deres hjælpere, får mulighed for at vælge at være arbejdsgiver for hjælpere tilrespirationsbehandling, såfremt de på et tidspunkt igen bliver arbejdsgivere for deres hjælpereefter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, jf. den foreslåede§ 88 a, stk. 2.Det sammegælder i de tilfælde, hvor en nærtstående på det tidspunkt, hvor respirationsbehandlingen blevpåbegyndt, fungerede som arbejdsgiver for hjælperne, jf. den foreslåede§ 88 a, stk. 3.

Regionsrådet vil i medfør af den forslåede§ 88 b, stk. 1,i sundhedsloven kunne aftale med enperson, som modtager respirationsbehandling, at denne selv eller en nærtstående person vareta-ger arbejdsgiveransvaret for sine hjælpere til respirationsbehandling. Der er tale om en lovfæ-stelse af almindelig praksis. Det samme gælder i de tilfælde, hvor en nærtstående på det tids-punkt, hvor respirationsbehandlingen påbegyndes, fungerer som arbejdsgiver for hjælperne, jf.den foreslåede§ 88 a, stk. 3.Pr. 1. januar 2015 vil regionsrådet i henhold til den foreslåede§ 88 b, stk. 2,i sundhedslovenkunne indgå aftale med en kommunalbestyrelse i regionen om, at personer, som yder hjælp tilen person i medfør af §§ 42, 83, 85, 97 eller 118 i lov om social service, også yder respirations-behandling efter sundhedslovens § 79, stk. 1.Regeringen har også fremsat lovforslag om ændring af lov om social service og lov om social-tilsyn, jf. lovforslag nr. xx, som indebærer, at det tilskud, som en borger modtager i medfør afservicelovens § 95 eller § 96 alene kan overføres til en forening eller privat virksomhed, som ergodkendt af Socialtilsynet. Godkendelsen af foreninger og private virksomheder skal ske afSocialtilsynet på baggrund af kriterier, som også indgår i socialtilsynets godkendelse af døgntil-bud på det sociale område som fx foreningernes og/virksomhedernes økonomi, kendskab tilansættelsesretlige regler mv. Det foreslås i dette lovforslag, at der indføres en overgangsperiodepå 1½ år, inden for hvilken foreninger og private virksomheder, der før lovens ikrafttrædenvaretager arbejdsgiverfunktioner, skal have opnået godkendelse af Socialtilsynet. Formålet er, atforeningerne og de private virksomheder får rimelig tid til at sikre, at de kan opfylde kriteriernefor godkendelse. For nye foreninger og private virksomheder, der efter lovforslaget om ændringaf servicelovens foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2014 ønsker at varetage arbejdsgiverfunktio-ner, vil det derimod være et krav, at der er sket en forudgående godkendelse, før der kan indgåsaftale om overførsel af tilskud.Det bemærkes, at en forening eller privat virksomhed ikke kan pålægges at oplære deres hjælpe-re til at varetage respirationsbehandling.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.Til nr. 2Med den foreslåede§ 205 d, stk. 1,forpligtes regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionentil at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af opgaverne forbundet med fælles hjælper-ordninger til borgere, der både har hjælpere til respirationsbehandling og hjælp efter servicelo-vens §§ 83, 85, 95 eller 96.Det foreslås ved§ 205 d, stk. 2,at ministeren for sundhed og forebyggelse efter forhandlingmed social-, børne- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om emnerne,som disse obligatoriske aftaler skal omfatte.Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte, at regionsrådet og kommunalbestyrelsernei regionen skal aftale, hvilken myndighed der foretager betalingen af udgifterne til hjælperord-ningerne.Det bemærkes i denne forbindelse, at den første aftale mellem regionsrådet og kommunalbesty-relserne i regionen skal have virkning fra den 1. januar 2015, jf. lovforslagets § 2, stk. 3.Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3Med den foreslåede§ 240 a, stk. 1,kan et regionsråd indgå aftale med kommunalbestyrelserne iregionen om, at regionsrådets betaling af udgifterne til hjælpere til respirationsbehandling ihjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, overføres til kommunalbestyrelserne for så vidt an-går personer, der også modtager hjælp i hjemmet efter §§ 42, 83, 85, 95, 96, 97 eller 118 i lovom social service.Med§ 240 a, stk. 2,bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til efter forhandlingmed social-, børne- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om fordeling af udgif-terne mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen til fælles hjælperordninger til personer, somhar hjælpere i hjemmet til respirationsbehandling efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælpereefter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96 i serviceloven.Bemyndigelsen vil som nævnt i afsnit 4.2. bl.a. blive anvendt til at fastsætte, at beregningen afden samlede udgift, som skal fordeles for så vidt angår borgere, der har hjælpere til respirati-onsbehandling og hjælpere efter §§ 95 eller 96 i serviceloven, beregnes i overensstemmelse meddet takstsystem, som fastsættes med henblik på udmåling af tilskud til hjælp efter disse bestem-melser, jf. forslag om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn, jf. lovforslag nr.xx. Ifølge dette lovforslag bemyndiges social-, børne- og integrationsministeren til at fastsættenærmere regler om det nævnte takstsystem, herunder takstens størrelse, hvilke omkostninger,der er dækket af taksten, og hvilke omkostninger der dækkes efter forbrug i den enkelte ordning.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at udste-de en ny bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret per-sonlig assistance, hvori der vil blive fastsat en fast timetakst for omkostninger til løn mv. tilhjælpere.Taksten vil blive inddelt i forskellige taksniveauer afhængigt af, om der ydes hjælp i dagtimer,aften-/nattetimer eller i weekend-/helligdagstimer. Taksterne foreslås fastsat på to niveauer sva-rende til to forskellige kompetenceniveauer for hjælperne. Taksten vil tage udgangspunkt i deoverenskomstmæssige aftaler på området. Det foreslås desuden, at der i bekendtgørelsen fast-sættes en takst for andre omkostninger forbundet med ansættelse af hjælpere, herunder f.eks.udgifter til vand og strøm. Endelig forslås det, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat en takstfor omkostningerne ved overførsel af tilskud, som vil blive udbetalt i alle ordninger, hvor til-skuddet er overført til en forening eller privat virksomhed, som herefter fungerer som arbejdsgi-ver for hjælperne. Udover de nævnte takster er det foreslået, at der i bekendtgørelsen vil bliveoplistet en række udgifter, der på grund af forventet betydelig variation fra ordning til ordning,vil blive dækket efter forbrug i den enkelte ordning. Det gælder f.eks. omkostninger til løn un-der hjælpernes sygdom og omkostninger til nødvendige arbejdsmiljøindretninger.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 4.2.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014 og får virkning fra samme dato.Dog foreslås det, at den foreslåede§ 88 avedr. patienters ret til at vælge arbejdsgiver for hjæl-perordningerne, skal have virkning fra 1. januar 2015. Ligeledes foreslås det, at den første afta-le, som regionsråd og kommunalbestyrelser skal indgå i medfør af den foreslåede§ 205 d, stk.1,skal have virkning fra 1. januar 2015.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13.juli 2010, som senest ændret ved lov nr. 1638 af 26.december 2013, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 21 indsættes:”Kapitel 21 aHjælperordninger til personer med respirationsin-sufficiens§ 88 a.En person, som har hjælpere til respirations-behandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som ogsåhar hjælpere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lovom social service, kan vælge, at arbejdsgiveransvaretfor hjælperne til respirationsbehandling skal vareta-ges af den forening eller private virksomhed, sompersonen har valgt som arbejdsgiver for hjælpereefter § 95, stk. 4, eller § 96, stk. 2 i lov om socialservice. Ligeledes kan en person, som er tilskuds-modtager i medfør af § 95, stk. 3 i lov om socialservice, vælge, at arbejdsgiveransvaret for hjælpernetil respirationsbehandling skal varetages af den for-ening eller private virksomhed, som personen harvalgt som arbejdsgiver for hjælpere efter § 95, stk. 4.Stk. 2.En person, som inden den 1. januar 2015 ertildelt hjælp efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lovom social service, og som på det tidspunkt, hvorrespirationsbehandlingen påbegyndes, selv er ar-bejdsgiver for hjælpere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller§ 96 i lov om social service, kan vælge også selv atvære arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbe-handling.Stk. 3.En person, som inden den 1. januar 2015 ertildelt hjælp efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lovom social service, og som på det tidspunkt, hvorrespirationsbehandlingen påbegyndes, har overdragetarbejdsgiveransvaret for hjælpere efter § 95, stk. 4,eller § 96, stk. 2, i lov om social service til en nært-stående person, kan vælge, at den nærtstående ogsåskal være arbejdsgiver for hjælperne til respirations-behandling efter § 79, stk. 1. Ligeledes kan en nært-stående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95,

18stk. 3, i lov om social service, og som ikke har over-ført tilskuddet til andre, vælge også at være arbejds-giver for hjælperne til respirationsbehandling efter §79, stk. 1.§ 88 b.Regionsrådet kan aftale med en borger, atborgeren selv eller en nærtstående person varetagerarbejdsgiveransvaret for sine hjælpere til respirati-onsbehandling, hvis dette er tilfældet i forhold tilhjælperne efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov omsocial service. Ligeledes kan regionsrådet aftale meden nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af§ 95, stk. 3, i lov om social service, at den nærtstå-ende person varetager arbejdsgiveransvaret for hjæl-perne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.Stk. 2.Regionsrådet kan endvidere aftale med enkommunalbestyrelse i regionen, at personer, somyder hjælp i medfør af §§ 42, 83, 85, 97 eller 118 ilov om social service, også yder respirationsbehand-ling.2.Efter § 205 c indsættes ikapitel 62:”§205 d.Regionsrådet indgår aftale med kommu-nalbestyrelserne i regionen om tilrettelæggelse afhjælperordninger i hjemmet til personer, som bådehar hjælpere til respirationsbehandling i hjemmetefter § 79, stk. 1, og hjælpere efter §§ 83, 85, 95 eller96 i lov om social service.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætter efter forhandling med social-, børne- og inte-grationsministeren nærmere regler om, hvilke emneraftalerne skal omfatte.”3.Efter § 240 indsættes:”§240 a.Regionsrådet kan indgå aftale med kom-munalbestyrelserne i regionen om, at regionsrådetsbetaling af udgifter til hjælpere til respirationsbe-handling overføres til kommunalbestyrelsen for såvidt angår personer, som modtager respirationsbe-handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter§§ 42, 83, 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om socialservice.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætter efter forhandling med social-, børne- og inte-grationsministeren nærmere regler om fordeling afudgifterne mellem regionsrådet og kommunalbesty-relsen, herunder anvendelse af takster til opgørelse afudgifter til hjælperordninger til personer, som mod-tager hjælp til respirationsbehandling efter § 79, stk.1, og hjælp efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om soci-al service.