UdkastForslag til lov om solarier§ 1.Lovens formål er at beskytte mennesker mod skadelige virkninger af bestrå-ling ved kosmetisk brug af kunstigt frembragt ultraviolet stråling.§ 2.Loven gælder for offentligt tilgængelige solarier, som stilles til rådighed forkosmetisk brug.§ 3.I denne lov forstås ved:1) UV-lyskilde: Enhed, der på elektrisk basis udsender UV-lys (ultraviolet strå-ling) med bølgelængder større end 250 nm og mindre end 400 nm, som ermodelleret efter solens stråler. Den ultraviolette stråling er af typen UVA ogUVB.2) Solarium: Et anlæg bestående af en opsætning af en eller flere UV-lyskilder med henblik på kosmetisk bestråling af personer og med tilstræk-kelig automatik og afskærmning til at forhindre utilsigtet bestråling af såvelpersonen, der anvender solariet, som tredjemand.3) Solcenter: En lokalitet, hvor der stilles et eller flere solarier til rådighed forforbrugere.4) Bemandet solcenter: Et solcenter, hvor anvendelsen af solarier er under di-rekte og stadig overvågning af en person med tilstrækkelig viden om sola-riers potentielle skadegørende virkninger, og som er i stand til at rådgivepersonen, der søger kosmetisk udsættelse for UV-lys.5) Utilsigtet bestråling: Bestråling der overstiger det, der påføres personerved korrekt opsætning, vedligehold og brug af solarier.6) UV- type 1: Solarium, der medfører, at de biologiske virkninger er forårsa-get af stråling med bølgelængder længere end 320 nm og karakteriseretved en relativ høj intensitet i intervallet 320 nm til 400 nm.7) UV-type 2: Solarium, der medfører, at de biologiske virkninger er forårsa-get af stråling med bølgelængder både kortere og længere end 320 nm ogkarakteriseret ved en relativ høj intensitet i intervallet 320 nm til 400 nm.8) UV-type 3: Solarium, der medfører, at de biologiske virkninger er forårsa-get af stråling med bølgelængder både kortere og længere end 320 nm ogkarakteriseret ved en begrænset intensitet i hele UV-båndet.9) UV-type 4: Solarium, der medfører, at de biologiske virkninger hovedsage-ligt er forårsaget af stråling med bølgelængder kortere end 320 nm.§ 4.Indehaveren, forpagteren eller foreningen, der stiller et solarium til rådighed,skal sikre, at solariet opfylder følgende krav:21) Den effektive bestråling må ikke overstige 0,3 W/m vægtet efter rødmepåvirk-ningsspektret, der fremgår af tabellen i bilag 1.2) Solariet skal være afmærket med UV-type. Solarier, der anvender lysrør, skalvære afmærkede med et ækvivalenskodeområde, der angiver, hvilke typer lys-rør der skal anvendes i det enkelte solarium. Solarier, der anvender andre strå-

lekilder end lysrør, skal være mærket med en typeangivelse af lyskilder, deranbefales anvendt.3) Solariet skal være udstyret med timer, der kan indstilles i overensstemmelsemed fabrikantens doseringsplan eller tilsvarende anvisning, og solariet skal af-brydes automatisk, inden eksponeringstiden overstiger 110 procent af den ind-stillede værdi.4) Timerens højeste indstilling skal medføre, at solariet afbrydes senest, når en2samlet stråledosis på 800 J/m er opnået.5) Solariet skal være indrettet, så ingen utilsigtet kan udsættes for solariets strå-ling.Stk. 2.Indehaveren, forpagteren eller foreningen, der stiller et solarium til rådighed,skal sikre, at forbrugeren af solariet har adgang til beskyttelsesbriller, der yder til-strækkelig beskyttelse af øjnene forfra og fra siden og overholder følgende krav tilfiltreringsegenskaber:1) For UV-stråling ved bølgelængder større end 250 nm og lig med eller min-dre end 320 nm må den maksimale transmission ikke overstige 0,1 procentaf den effektive bestråling fra lyskilden.2) For UV-stråling ved bølgelængder større end 320 nm og lig med eller min-dre end 400 nm må den maksimale transmission ikke overstige 1 procentaf den effektive bestråling fra lyskilden.3) For UV-stråling ved bølgelængder større end 400 nm og lig med eller min-dre end 550 nm må den maksimale transmission ikke overstige 5 procentaf den effektive bestråling fra lyskilden.Stk. 3.Indehaveren, forpagteren eller foreningen, der stiller et solarium til rådighed,skal sikre, at en let forståelig betjeningsvejledning er ophængt på eller ved solariet.Stk. 4.Indehaveren, forpagteren eller foreningen, der stiller et solarium til rådighed,skal sikre, at skiltning med det af Sundhedsstyrelsen udarbejdede oplysningsmate-riale med information til forbrugeren om generelle sundhedsråd er ophængt på enfremtrædende plads.Stk. 5.Solarier af UV-type 4 er ikke tilladt.Stk. 6.Solarier af UV-type 1 eller UV-type 2 er kun tilladt i bemandede solcentre.Stk. 7.Solarier af UV-type 3 er tilladt i bemandede og ubemandede solcentre.Stk. 8.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter bestemmelser om krav tiluddannelse og træning af personale i bemandede solcentre.Stk. 9.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan i særlige tilfælde undtage etsolarium fra de i § 4, stk. 1, nr. 1 – 4, og § 4, stk. 2, 5 og 6, nævnte krav efter udta-lelse fra erhvervs- og vækstministeren. I visse tilfælde kan ministeren for sundhedog forebyggelse indhente supplerende udtalelse fra beskæftigelsesministeren.§ 5.Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at loven og de i medfør af loven ud-stedte regler overholdes.Stk. 2.Sikkerhedsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for ud-førelsen af kontrolforpligtelserne efter stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan foretagemålinger af solariers udstråling m.v. samt øvrige undersøgelser af solarier, der ernødvendige efter stk. 1.Stk. 3.Indehaveren, forpagteren eller foreningen, der stiller et solarium til rådighed,skal betale et beløb til Sikkerhedsstyrelsen for styrelsens udgifter til kontrolmålingaf et solarium i et solcenter, hvis det ved en kontrolmåling konstateres, at bestem-melserne i § 4, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk. 5 eller 6, er overtrådt. Hvis en kontrolmålingikke kan udføres på grund af indehaverens, forpagterens eller foreningens forhold,

kan denne i særlige tilfælde pålægges at betale et beløb til Sikkerhedsstyrelsen forudgifterne forbundet hermed.Stk. 4.Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige private virksomheder til at foretagekontrolmålinger efter stk. 2, 2. pkt., af solariers udstråling m.v.Stk. 5.Afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrelsen i henhold til denne lov eller reglerudstedt i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-hed.§ 6.Solcentre skal registreres hos Sikkerhedsstyrelsen. Det er ikke tilladt at stille etsolarium til rådighed i et solcenter, der ikke er registreret.Stk. 2.Sikkerhedsstyrelsen offentliggør en oversigt over de registrerede solcentre.§ 7.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-tion til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitaleformater og digital signatur el.lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-lig for adressaten for meddelelsen.§ 8.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-kation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelserog dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig under-skrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser ogandre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-nisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndighederne somafsender.§ 9.Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes medbøde indehaveren eller forpagteren, der overtræder § 4, stk. 1, nr. 1, § 4, stk. 5 og6, og § 6, stk. 1.Stk. 2.I regler, der udstedes i medfør af § 4, stk. 8, kan der fastsættes straf af bø-de for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg-lerne i straffelovens 5. kapitel.§ 10.Loven træder i kraft den 1. august 2014.Stk. 2.For solcentre, hvor der drives solcentervirksomhed ved lovens ikrafttrædel-se, finder § 6, stk. 1, 2. pkt., først anvendelse pr. 1. november 2014.§ 11.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. IndledningFormålet med forslaget er at beskytte mennesker mod skadelige virkninger af strå-ling ved kosmetisk brug af kunstigt frembragt ultraviolet stråling fra offentligt til-gængelige solarier ved ikke-lægelig behandling.Det er regeringens holdning, at forbrugerne skal kunne have tillid til, at solarier, dergratis eller mod betaling stilles til rådighed for forbrugeren på et offentligt tilgænge-ligt sted, er så sikre som muligt og forbundet med så lille en sundhedsmæssig risi-ko som muligt. Det er også regeringens holdning, at forbrugerne skal kunne an-vende solarierne på et oplyst grundlag og dermed selv bidrage til at minimere densundhedsmæssige risiko ved brugen.Regeringen foreslår derfor, at der stilles krav til apparaturet i solcentre og til detsanvendelse for at sikre beskyttelse af forbrugeren. Videre foreslår regeringen kravom synlig skiltning af generelle sundhedsråd ved offentligt tilgængelige solarier.For at sikre en høj regelefterlevelse foreslås der også fastsat skærpede straffebe-stemmelser og regler om kontrol med solcentre.De enkelte forslag gennemgås nærmere nedenfor.2. Baggrund for lovforslaget2.1. Den tværministerielle arbejdsgruppes overvejelserDen daværende økonomi- og erhvervsminister nedsatte i foråret 2011 en tværmi-nisteriel arbejdsgruppe om solarier med deltagelse fra Erhvervs- og Vækstministe-riet, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.Baggrunden var blandt andet, at Sikkerhedsstyrelsen med hjemmel i produktsik-kerhedsloven i 2010 gennemførte en række tilsyn på solarieområdet for at kontrol-lere, om solarierne i primært solcentre lever op til sikkerhedskravene. Tilsynet om-fattede blandt andet kontrol af solarietyper, solariernes UV-udstråling, og om sola-rierne var korrekt mærkede. Kontrollen viste, at der er problemer på solarieområ-det, som kan gå ud over solariebrugernes sikkerhed og sundhed. Især er det etproblem, at der er solarier, hvor UV-udstrålingen er for høj i forhold til den maksi-2male udstrålingsgrænse på 0,3 watt/m , som er anbefalet Scientific Committee onConsumer Products.Den tværministerielle arbejdsgruppe om solarier har analyseret, hvilke tiltag, der vilhøjne og fastholde sikkerheden på området, samt hvordan der kan sikres øgetregelefterlevelse på solarieområdet. Arbejdsgruppens rapport fra 2012 indeholderen række konkrete vurderinger af tiltag vedrørende anvendelse af solarier i sol-centre, og peger på et reguleringsbehov på tre områder:1. Solariers udstråling og UV-type2. Beskyttelse af forbrugeren3. Tilsyn med anvendelse af solarier.

Med lovforslaget lægges der op til at implementere flere af arbejdsgruppens anbe-falinger.Ad. 1: Udstråling og UV-typeDet fremgår af rapporten fra den tværministerielle solariearbejdsgruppe, at solarierkan opdeles i fire UV-typer med forskellige grader af henholdsvis UV-A og UV-Bstråling. UV-B stråling har 3-4 gange større evne til at fremkalde rødme og for-brænding, som ved samme mængde UV-A stråling.Brugere af solarier af UV-type 1 og 2 kan forledes til at bruge solarierne i længeretid end brugere af solarier af UV-type 3, da solarier af UV-type 1 og 2 har en størreudstråling af typen UV-A end solarier af UV-type 3, og dermed en lavere forbræn-dingsrisiko. Brugeren vil derved få en højere samlet eksponering af UV-lys, som ermistænkt for at være hovedårsagen til hudkræft, herunder ondartet modermærke-kræft, der er den mest alvorlige form for kræft i huden. Risikoen for fejlbetjening afsolarierne kan således være højere ved UV-type 1 og 2 end ved UV-type 3. UV-type 4 solarier har en højere grad af UV-B-stråling end de øvrige solarier, og øgerderfor den enkelte brugers relative risiko for at få forbrændinger.Det indgår derfor i arbejdsgruppens anbefalinger at fastsætte konkrete regler ommaksimal udstråling fra solarier, om anvendelse af de forskellige typer af solarier(UV-typer), om vedligeholdelse af solarier og om kontrol. Der indgår ligeledes ianbefalingerne forslag om forbud mod brug af solarier for personer under 18 år.Ad 2: Beskyttelse af forbrugerenDet fremgår af arbejdsgruppens rapport, at standarden EN 60335-2-27 stiller enrække krav til særlige sikkerhedsforanstaltninger ved markedsføring af solarier.Solarierne skal eksempelvis leveres med to par beskyttelsesbriller og være udsty-ret med en timer. Der er desuden en række krav til mærkning og brugsanvisning.Standarden er ikke juridisk bindende. På grund af sundhedsfaren er der behov forvejledning af forbrugerne.Det indgår på den baggrund i arbejdsgruppens anbefalinger at fastsætte konkreteregler om, at solcentrene stiller beskyttelsesbriller, der lever op til standardenskrav, til rådighed for forbrugerne, da der er risiko for at udvikle symptomer svaren-de til sneblindhed, hvis øjnene ikke er dækket tilstrækkeligt imod strålingen.Der er forekommet tilfælde i udlandet, hvor forbrugeren, der er faldet i søvn i sola-riet, er blevet alvorligt forbrændt, fordi solariets timer var defekt. Arbejdsgruppenanbefaler derfor, at solarier udstyres med en timer, som kan indstilles i overens-stemmelse med fabrikantens dosseringsplan eller tilsvarende anvisninger, og atder stilles krav om, at solariet automatisk afbrydes ved fejl i solariets timer.Arbejdsgruppen har vurderet, at det er en vigtig foranstaltning for at sikre, at for-brugeren uden unødig fare for sin sundhed og sikkerhed kan bruge solarierne, atder ophænges råd angående brug af solarier. Dette vil være med til at sætte denenkelte forbruger i stand til at foretage et oplyst valg.For at beskytte forbrugeren er det vigtigt, at det umiddelbart kan kontrolleres, at detenkelte solarium overholder kravene til udstråling og UV-type. Arbejdsgruppen

anbefaler derfor, at solarierne mærkes med UV-type og ækvivalenskodeområde,der angiver, hvilke typer lysrør der skal anvendes i det enkelte solarium.Ad. 3: Tilsyn med anvendelse af solarierArbejdsgruppen har ligeledes anbefalet, at det overvejes at etablere en kontrolord-ning indeholdende en registrering af solcentrene og en myndighedskontrol kombi-neret med egenkontrol (logbog).Logbogen kan betyde, at solcentrene løbende holder fokus på den væsentligstesikkerheds- og sundhedsmæssige faktor, kravene til solariernes udstråling og UV-type. Logbogen vil også give kontrolmyndigheden mulighed for at udføre en del afden risikobaserede kontrol som dokumentationskontrol.En registreringsordning vil øge kontrolmyndighedens kendskab til solariebranchenog dermed gøre det muligt at planlægge en mere effektiv kontrol, ligesom der vilkunne gennemføres en målrettet kommunikationsindsats. Endelig kan registrerin-gen medvirke til større regelefterlevelse, idet forbrugerne vil få mulighed for påkontrolmyndighedens hjemmeside at undersøge, hvilke solcentre der er registrere-de, og dermed gøre det muligt for forbrugerne kun at vælge registrerede solcentre.Arbejdsgruppen har vurderet, at indførelse af bødestraf for drift af solcenter udenat være registreret samt for overskridelse af krav til solariernes udstråling og UV-type vil have en præventiv effekt, der vil medvirke til øget regelefterlevelse. Derud-over vil det betyde en mere effektiv kontrol, at overtrædelser umiddelbart vil kunneanmeldes til politiet, hvor der i dag efter gældende regler først udstedes et forbudeller påbud, og politianmeldelse først kan foretages, når det er konstateret, at for-buddet eller påbuddet ikke efterleves.Arbejdsgruppen foreslår ligeledes, at det overvejes at analysere muligheden for atanvende administrative bødeforlæg som sanktionsmulighed.2.2.Regeringens overvejelserUV-stråling fra både den naturlige sol og kunstige kilder blev i 2009 klassificeretsom kræftfremkaldende for mennesker af International Agency for Research onCancer (IARC) under verdenssundhedsorganisationen (WHO).Danskerne har den fjerdestørste forekomst af nye tilfælde af modermærkekræft pr.100.000 indbyggere kun overgået af Australien, New Zealand og Schweiz. Dan-mark ligger på en førsteplads, når der ses på unge kvinder i alderen 15-39 år.Ca. én ud af syv får kræft i huden, inden de fylder 75 år,og forekomsten af kræft ihuden er stigende med over fire gange så mange tilfælde i 2010 som i 1981. Detgør kræft i huden til den hyppigste kræftform i Danmark, og ca. 129.000 danskerelever med diagnosen. Hvert år får ca. 13.500 personer nykonstateret kræft i hudenog heraf får ca. 1.600 konstateret modermærkekræft, der er den alvorligste kræft-form i huden.Hvert år dør ca. 300 danskere af kræft i huden, og heraf dør ca. 4 ud af 5 af mo-dermærkekræft.

Kræft i huden opstår som oftest efter udsættelse for UV-stråling og kan dermedforebygges. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan op til 90 procent af alle tilfælde af kræft ihuden relateres til UV-stråling fra den naturlige sol og fra solarier. I en lys befolk-ning som den danske kan hen imod ni ud af ti tilfælde af kræft i huden forebyggesved at undgå solskoldninger, og at eksponeringen for UV-stråling reduceres.Brug af solarier er forbundet med en sundhedsmæssig risiko, og det er derfor cen-tralt, at forbrugeren er bekendt med den risiko og kan træffe beslutningen om atbruge solariet på et oplyst grundlag. Samtidig er det væsentligt, at forbrugeren kanhave tillid til, at solarier er så sikre som muligt.Sikkerhedsstyrelsen tilsyn på solarieområdet i 2010-2012 viste imidlertid, at der erproblemer på solarieområdet, som kan gå ud over solariebrugernes sikkerhed ogsundhed. Og Sikkerhedsstyrelsens kontrol af solarier i 2012 uden forudgåendevarsel viste, at 59 procent af de solarier, der blev foretaget målinger af, ikke over-holdt den anbefalede grænseværdi for maksimal udstråling.Regeringen finder derfor, at der er behov for at stille en række specifikke krav tilapparaturet og til dets anvendelse samt mere restriktive straffebestemmelser medhenblik på at sikre større sikkerhed for forbrugere og en øget regelefterlevelse isolariebranchen.Lovforslaget tager på den baggrund særligt sigte på at beskytte forbrugere modskadelige virkninger af kunstig UV-stråling ved brug af solarier ved at sikre, at sola-rierne er så sikre som muligt og forbundet med så lille en sundhedsmæssig risikosom muligt. Formålet er også, at forbrugerne skal kunne anvende solarierne på etoplyst grundlag, og dermed også selv bidrage til en mere sikker anvendelse afsolarier.Videre skal lovforslaget understøtte muligheden for en målrettet kontrol ved at ind-føre en registreringsforpligtelse for al solarievirksomhed og skal anspore til øgetregelefterlevelse i solariebranchen med en skærpelse af straffebestemmelserne påområdet. Med lovforslaget fastsættes bødestørrelser ved overtrædelse af visse aflovens materielle bestemmelser på 15.000 kr., 20.000 kr. og 25.000 kr. for hen-holdsvis 1., 2. og 3. gangstilfælde. Efter lovforslaget straffes en overtrædelse afregistreringsforpligtelsen med 5.000.Der tilsigtes hermed et forholdsvist højt bødeniveau sammenlignet med den øvrigelovgivning på forebyggelsesområdet. Det bemærkes i den forbindelse, at Folketin-get vedtog en skærpelse af straffebestemmelserne i lov om røgfri miljøer, jf. lov nr.607 af 18. juni 2012, og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personerunder 18 år, jf. lov nr. 327 af 23. marts 2013, der indebar ca. en fordobling af bø-destørrelserne til 5.000 kr., 10.000 kr. og 20.000 kr. for henholdsvis 1., 2. og 3.gangstilfælde.De højere bødestørrelser for en overtrædelse af kravene til apparaturet og detsanvendelse på solarieområdet skal ses i lyset af den betydelige sundhedsrisikoved brug af solarier, der ikke lever op til sikkerhedskravene sammenholdt med detforhold, at forbrugeren ikke selv har mulighed for at tilegne sig viden om, hvorvidtet solarium overholder sikkerhedskravene og herunder særligt den maksimalegrænseværdig for stråling.

3. Gældende retDer findes i dag ikke specifikke regler om anvendelse af solarier i solcentre. Der-imod er der regler, som opstiller specielle betingelser for markedsføringen af sola-rier.Bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 om ikrafttræden af EF-direktiv om til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anven-delse inden for visse spændingsgrænser, som ændret ved EF-direktiv om ændringaf blandt andet EF-direktiv om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden forvisse spændingsgrænser gennemfører lavspændingsdirektivets sikkerhedskrav idansk ret. Bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjæl-pemidler gennemfører maskindirektivet i dansk ret. De to direktiver stiller sikker-hedskrav til konstruktionen, blandt andet i relation til strålefare, som betingelse formarkedsføring af elektrisk materiel henholdsvis maskiner. Der er en formodningfor, at elektrisk materiel og maskiner, der er fremstillet i overensstemmelse med enharmoniseret standard, opfylder den pågældende bekendtgørelses sikkerhedskrav.Derimod opstilles der ingen specifikke betingelser for anvendelsen af solarier.Standarden EN 60335-2-27 fastsætter særlige bestemmelser om konstruktion afsolarier (blandt andet et krav om at den samlede effektive bestråling højst må2udgøre 0,3 w/m ) og er harmoniseret i henhold til lavspændingsdirektivet. Selvomstandarden endnu ikke er harmoniseret i henhold til maskindirektivet, anvendesdens bestemmelser som grundlag ved bedømmelsen af det sikkerhedsmæssigeniveau.Det er ikke obligatorisk at følge standardens specielle regler, men hvis et solariumikke er konstrueret i overensstemmelse med standardens sikkerhedsbestemmel-ser, må fabrikanten selv dokumentere, at solariet overholder sikkerhedskraveneefter den relevante af de to bekendtgørelser.Som nævnt findes der i dansk ret ingen regler, der i relation til strålefaren opstillerspecifikke betingelser for anvendelsen af solarier i solcentre.Solarieområdet er således alene reguleret af det generelle sikkerhedskrav i pro-duktsikkerhedsloven, jf. lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed,hvorefter producenter og distributører kun må bringe sikre produkter i omsætning.I de enkelte tilfælde vil der med hjemmel i bestemmelserne om det generelle pro-duktsikkerhedskrav og af hensyn til strålefaren kunne opstilles supplerende kravsom betingelse for anvendelsen af solarier i solcentre.En forudsætning for at kunne opstille supplerende krav er, at det efter en konkretrisikovurdering må lægges til grund, at anvendelse af et solarium er farligt i dengivne sammenhæng. Selvom standard EN 60335-2-27 ikke er harmoniseret efterproduktsikkerhedsdirektivet, indgår den som et element i den konkrete risikovurde-ring.I risikovurderingen indgår, jf. produktsikkerhedslovens § 6, stk. 3, nr. 5, endvidereaktuel viden om sundhedsrisici ved anvendelsen af solarier.

Produktsikkerhedslovens beføjelser og sanktioner kan anvendes i forbindelse medkontrollen af, om solcentrene overholder de generelle regler i produktsikkerhedslo-ven, når solcentrene anvender solarier i forbindelse med tjenesteydelser, der rettersig mod forbrugerne.Med hjemmel i produktsikkerhedsloven og med støtte i forudsætninger fra standar-den har Sikkerhedsstyrelsen således i praksis f.eks. nedlagt konkrete forbud mod,at solarier af UV-type 1, UV-type 2 og UV-type 4 anvendes i ubemandede solcent-2re, samt at udstrålingen overstiger 0,3 w/m .Produktsikkerhedsloven indeholder hjemmel til, at man i bekendtgørelsesform kanudstede et generelt forbud mod anvendelsen af farlige solarier. Produktsikkerheds-loven indeholder imidlertid ikke hjemmel til, at der kan udstedes generelle krav,som solcentrene skal opfylde som betingelse for at anvende solarier.Efter gældende ret er det i medfør af produktsikkerhedslovens § 35, muligt at straf-sanktionere solcentre, der undlader at efterkomme et påbud eller overtræder etforbud givet efter produktsikkerhedsloven. Retspraksis vedrørende bødestørrelsenved disse overtrædelser er sparsom. Der har kun været ganske få sager, hvorsolcentre er blevet idømt eller har vedtaget en bøde efter denne bestemmelse.Bødeniveauet lå i alle sager på 5.000 kr.4. Hovedpunkter i lovforslagetDe gældende regler, som opstiller specifikke betingelser for markedsføringen afsolarier, kan ikke i tilstrækkeligt omfang yde forbrugeren beskyttelse mod skadeligevirkninger af bestråling ved kosmetisk brug af solarier samt sikre, at forbrugerenhar mulighed for at anvende solariet på et oplyst grundlag. Der er derfor behov forat sikre dette ved at fastsætte krav til apparaturet og dets anvendelse. De gælden-de regler indeholder endvidere ikke alle de beføjelser og sanktioner, der er nød-vendige for at udføre kontrol med solarier i solcentre. Der er derfor behov for atindføre specielle kontrolregler, der tilvejebringer bedre forudsætninger for at for-bedre regelefterlevelsen og sikkerhed på solarieområdet.Formålet med lovforslaget er derfor at beskytte forbrugere mod skadelige virknin-ger af bestråling ved kosmetisk brug af kunstigt frembragt ultraviolet stråling fraoffentligt tilgængelige solarier. Desuden er det et selvstændigt formål at sikre, atbrug af solarier sker på et velinformeret grundlag. Forslaget om specifikke krav tilapparaturet og dets anvendelse, registreringspligten, højere bødestraffe, krav omuddannelse og træning af personale i bemandede solcentre og pligten til at infor-mere brugerne om generelle sikkerhedsråd, tager således sigte på at beskyttepersoner, herunder personer under 18 år, mod de sundhedsskadelige konsekven-ser ved brug af kosmetiske solarier, der ikke lever op til lovens krav.4.1. Forholdet til produktsikkerhedslovenForslagets § 2 om anvendelsesområde forudsætter, at denne lov ikke indeholderen fuldstændig regulering af samtlige sikkerhedsaspekter ved ultraviolet stråling iforbindelse med anvendelsen af alle solarier, idet området også i en vis udstræk-ning er reguleret ved produktsikkerhedsdirektivets regler. Lovforslaget indeholderheller ikke alle de indgrebsbeføjelser, som kan være nødvendige i forbindelse medkontrollen med overholdelsen af loven og de i medfør af loven udstedte regler.

Med lovforslaget indføres nationale regler på et specifikt område – anvendelse aftilgængelige solarier, som er omfattet af produktsikkerhedsdirektivets anvendel-sesområde. Produktsikkerhedsdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, ogDanmark er således forpligtet til at have en regulering inden for solarieområdet, dermindst er på samme niveau som produktsikkerhedsdirektivet, og derfor i alle tilfæl-de skal medføre minimum samme sikkerhedsniveau som det generelle sikkerheds-krav i produktsikkerhedsdirektivet. Det vurderes, at lovforslagets specifikke regule-ring er i overensstemmelse med EU-rettens krav om minimumsharmonisering påsolarieområdet.Dette lovforslag indeholder derfor også kun de specifikke kontrolregler, som ernødvendige for kontrollen med overholdelsen af lovens bestemmelser og de i med-før af loven udstedte bestemmelser.På den baggrund forudsætter den foreslåede bestemmelse, at det almindeligesikkerhedskrav i produktsikkerhedsloven vil kunne supplere kravene i denne lov idet omfang, en konkret anvendelse af solarier viser sig at være farlig, uanset atden overholder de konkrete regler i denne lov og de i medfør at loven udstedteregler.Det forudsættes også, at indgrebsbeføjelserne i produktsikkerhedsloven vil kunnefinde supplerende anvendelse.Såfremt solcentre f.eks. overtræder bestemmelser om sikkerhedsbriller eller omophængning af råd om brug af solarier, vil kontrolmyndigheden således kunneudstede påbud eller forbud efter produktsikkerhedslovens § 19 og § 20.4.2. Lovforslagets anvendelsesområdeForslagets anvendelsesområde omfatter solarier, som stilles til rådighed til kosme-tisk brug for forbrugeren på offentligt tilgængelige steder. Forslaget omfatter såle-des solarier, hvortil alle har umiddelbar adgang alene på vilkår af et eventuelt kravom betaling. Forslagets anvendelsesområde omfatter også tilfælde, hvor benyttel-se af solarium indgår som en del af et samlet køb, f.eks. ved køb af hotelophold,benyttelse af fitnesscenter m.v.4.3 Krav til solarier og apparatets anvendelseMed baggrund i den tværministerielle arbejdsgruppes anbefaling fastsættes speci-fikke krav til solarier for at disse må benyttes i offentligt tilgængelige solcentre.Bestemmelserne supplerer produktsikkerhedslovens almindelige sikkerhedskrav.Med lovforslaget fastsættes bestemmelser om, at udstrålingen fra solariet ikke må2overstige 0,3 W/m , at solariet skal være udstyret med en timer, der sikrer modutilsigtet bestråling, samt at solariet automatisk skal afbryde ved fejl i solariets ti-mer. Videre fastsættes krav om, at solariet skal være afmærket med blandt andetUV-type og ækvivalenskodeområde, således at der kan udføres en mere effektivkontrol af, at forslagets bestemmelser overholdes. Der fastsættes også krav omhvilke typer solarier, der kan stilles til rådighed til kosmetisk brug og under hvilkebetingelser.Endeligt fastsættes der krav om, at solariet skal være placeret på en sådan måde,at ingen utilsigtet bliver udsat for solariets stråling. Arbejdsgruppen har ikke be-handlet spørgsmålet om placering af solarier. Det vurderes imidlertid at være af

væsentlig betydning, at det sikres, at kun den forbruger, som anvender solariet,udsættes for bestråling. Dette har blandt andet baggrund i, at der kan opstå ensundhedsmæssig risiko for den, der opholder sig i nærheden af et tændt uafskær-met solarium på grund af øjets følsomhed over for UV-lys.For at sikre forbrugeren af et solarium mulighed for at undgå utilsigtet stråling iøjnene, stilles der krav om at forbrugeren har adgang til beskyttelsesbriller, som ervelegnet til formålet.Endeligt stilles der med lovforslaget forslag om en bemyndigelsesbestemmelse,hvorefter ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler omkrav til uddannelse og træning af personale i bemandede solcentre.4.4 Krav til forbrugeroplysningFor at sikre at forbrugeren kan træffe sit valg vedrørende brug af solarium på etoplyst grundlag, stilles der krav om, at generelle sundhedsråd om brug og sund-hedsrisici, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, skal hænges op på en frem-trædende plads i solcentret. Dermed får forbrugeren let tilgængelig information omsundhedsrisici m.v. ved brug af solariet. Videre stilles der krav om, at der ved hvertsolarium ophænges en letlæselig betjeningsvejledning.4.5 KontrolbestemmelserSikkerhedsstyrelsen gives i lovforslaget hjemmel til at føre kontrol med solcentreog overholdelsen af loven og de i medfør af loven udstedte regler. Kontrolordnin-gen indebærer myndighedskontrol og en pligt for solcentrene til at registrere sig.Kontrollen med solcentrene udføres som risikobaseret kontrol, hvor Sikkerhedssty-relsen løbende kan tilrettelægge kontrollen ud fra en vurdering af de aktuelle risiciog andre relevante forhold samt under hensyntagen til, hvor kontrollen vil havestørst effekt i forhold til kontrolindsatsen.Der fastsættes desuden regler om, at et en indehaver, forpagter eller forening, derstiller et solarium til rådighed, skal betale for kontrolmålingen, hvis det ved kontrol-målingen konstateres, at visse krav til apparaturet overskrides, samt i visse særligetilfælde, hvor kontrolmålingen ikke kan gennemføres på grund af forhold hos dennævnte personkreds, f.eks. i tilfælde hvor indehaveren eller forpagteren forhindreren kontrolmåling.Med lovforslaget skabes herudover hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til atfastsætte regler om digital kommunikation om forhold omfattet af loven.Det forventes, at den i forslaget indeholdte kontrolordning vil kunne sikre en størreregelefterlevelse og sikkerhed på solarieområdet.4.6 StraffebestemmelserDet er i medfør af produktsikkerhedslovens § 35, muligt at straffe ejerne af solcent-re, der undlader at efterkomme et påbud eller overtræder et forbud givet efter pro-duktsikkerhedsloven.

Retspraksis vedrørende bødestørrelsen ved overtrædelser på solarieområdet ersparsom. Der har kun været ganske få sager, hvor ejere af solcentre er blevetidømt eller har vedtaget en bøde. Bødeniveauet lå i alle sager på 5.000 kr.Med lovforslaget fastsættes, at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med kontrolbesøgumiddelbart kan overgive sagen til politiet, hvis en overtrædelse af visse af lovensbestemmelser konstateres. Med lovforslaget kan der således fastsættes bødestrafved overtrædelse af visse af lovens bestemmelser uden forudgående påbud/forbudfra Sikkerhedsstyrelsen.Med lovforslaget tilsigtes det desuden at hæve bødeniveauet på solarieområdet.Det er således hensigten, at bødestraffen for en overtrædelse af lovens materiellebestemmelser, der fastsættes i medfør af lovens § 9, stk. 1, skal skærpes betyde-ligt i forhold til det størrelsesniveau, der hidtil er set i retspraksis for solcentresovertrædelser af produktsikkerhedsloven. Strålingens potentielt kræftfremkaldendevirkninger og dermed sundhedsskadelige effekter er direkte relateret til den mod-tagne stråledosis, der samlet set er en konsekvens af strålingens styrke, type ogvarighed. Da den enkelte forbruger ikke vil være i stand til at afgøre, hvorvidt strå-lingens styrke overholder de med lovforslaget fastsatte maksimale grænseværdiereller om solariet overholder forbud mod visse UV-typer i henholdsvis bemandendeog ubemandede solcentre, og da forbrugeren derfor må have tillid til, at såvel lys-kilden og strålingens styrke er lovmedholdig, betragtes en overtrædelse af § 4, stk.1, nr. 1, § 4, stk. 5 og 6, som værende af alvorlig karakter.På baggrund af overtrædelses alvorlige karakter henset til strålingens potentieltkræftfremkaldende virkninger og de i øvrigt alvorlige sundhedsmæssige konse-kvenser ved for høj stråledosis, og med henblik på at anspore til øget regelefterle-velse i solariebranchen, foreslås det at hæve bødestørrelserne ved overtrædelse2af lovens maksimale grænseværdier for udstråling på maksimalt 0,3 W/m i § 4,stk. 1, nr. 1, jf. standard EN 60335-2-27 om elektriske apparater til husholdnings-brug o.l. samt for overtrædelse af § 4, stk. 5 og 6 om forbud mod visse UV-typer.Sammenholdt med bødeniveauet i de foreliggende sager svarer regeringens for-slag til en tredobling i normalsituationer for en førstegangsovertrædelse af denævnte bestemmelser. Det bemærkes dog, at retspraksis på området er megetsparsom. Som led i en styrket retshåndhævelse på dette område bør der af hensyntil forbrugerens sundhed og sikkerhed efter regeringens opfattelse ske en betydeligforhøjelse af bøderne for overtrædelse af kravene til apparaturet og dets anvendel-se.Med lovforslaget vil bødestørrelserne for en overtrædelse af de materielle be-stemmelser i § 4, stk. 1, nr. 1 og § 4, stk. 5 og 6, fremover være henholdsvis15.000 kr. for førstegangstilfælde, 20.000 kr. for andengangstilfælde og 25.000 kr.for tredjegangstilfælde. En overtrædelse af formalitetsbestemmelsen i § 6, stk. 1,om en registreringspligt straffes med bøde på ca. 5.000 kr.Det er hensigten, at der ved udmåling af bødestraffen blandt andet skal læggesvægt på, at bøderne skal stå i et passende forhold til den farlige situation, somovertrædelsen af reglerne har medført. Derudover skal andre relevante faktorer,som f.eks. antallet af forekomne skader, gentagen overtrædelse af reglerne ogvirksomhedens omsætning kunne tillægges vægt ved udmålingen af straffen.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat – også i andre tilfælde end de, hvor ovennævn-te skærpende omstændigheder gør sig gældende – bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angiv-ne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved dealmindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.Med det forhøjede bødeniveau sendes et kraftigt signal til indehaveren, forpagte-ren eller foreningen om, at lovgivningen skal overholdes. Det er regeringens opfat-telse, at registreringsforpligtelsen og højere bødestørrelser for en overtrædelse afvisse af lovens materielle bestemmelser kan bidrage til øget regelefterlevelse ibranchen og dermed til en bedre forbrugersikkerhed.De højere bødestraffe og umiddelbar adgang til at overgive sagen til politiet udenforudgående forbud eller påbud fra Sikkerhedsstyrelsen har således til formål atbidrage til at undgå sundhedsskadelige virkninger ved brug af solarier med udstrå-ling over de tilladte grænseværdier.Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om bødestraf for overtrædelse af de imedfør af § 4, stk. 8, udstedte regler om fastsættelse af krav til uddannelse ogtræning af personale i bemandede solcentre.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget vil i mindre omfang medføre øgede administrative konsekvenser forkontrolmyndigheden (Sikkerhedsstyrelsen), samt medføre udgifter til kontrol ogregistrering m.v.Omkostningerne til oprettelsen af et registreringssystem, hvor solcentrene kananmelde sig, skønnes at beløbe sig til ca. 0,5 mio. kr., mens driftsomkostninger vilvære ca. 0,1 mio. kr. årligt. Hertil kommer omkostninger til at informere branchenom de nye regler på ca. 0,5 mio. kr. i forbindelse med ikrafttrædelsen og årligedriftsudgifter til information af branchen på omkring 0,1 mio. kr. Omkostningerneforbundet med information af branchen, registrering og kontrolbesøg i medfør afnærværende lov afholdes inden for Sikkerhedsstyrelsens egen ramme for produkt-sikkerhedstilsyn. Udgifter forbundet med oprettelsen af register over solarier afhol-des inden for Erhvervs- og Vækstministeriets økonomiske ramme.Det bemærkes, at Sikkerhedsstyrelsen i perioden 2010 til 2013 har prioriteret ensærlig indsats på solarieområdet og har anvendt henholdsvis 0,1 mio. kr., 0,8 mio.kr., 0,5 mio. kr. og 0,1 mio. kr. årligt til en kortvarig og intensiv risikobaseret kontrol-indsats efter produktsikkerhedsloven i forhold til strålesikkerheden i forbindelsemed solcentres anvendelse af solarier.Lovforslaget indebærer obligatorisk skiltning i solcentre. Udgifterne til produktionog distribution af de obligatoriske skilte eller plakater afholdes inden for de eksiste-rende økonomiske rammer på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressort-område. Udgifterne hertil forventes at udgøre i størrelsesordenen 500.000 kr.Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske eller administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regioner.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslagets bestemmelser vedrørende krav til solarier og forpligtelser for den an-svarlige for solariet forventes kun i mindre omfang at medføre økonomiske og ad-ministrative konsekvenser for erhvervslivet.De krav, der påtænkes fastsat i bekendtgørelsen svarer til krav fastsat i standardEN 60335-2-27, som markedsførte solarier allerede i dag ventes at opfylde. Derventes derfor alene at kunne være mindre udgifter til mærkning af solarier, som hartabt den fra producenten påførte mærke.Kravet til obligatorisk sundhedsoplysning i solcentre vurderes at medføre begræn-sede administrative konsekvenser for erhvervslivet. Skiltningen skal tilvejebringeforbrugeroplysning i forhold til råd om brug af solarier, og produktionsudgifterne tilskiltene afholdes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den administrativeomstillingsomkostning ved at rekvirere og opsætte skiltene/plakaterne i et solcenterforventes at udgøre ca. 10 minutter pr. virksomhed (rekvirering og montering). Detestimeres, at der på landsplan er ca. 800 solcentre, og dermed at de administrativeomstillingsomkostninger samlet set vil udgøre ca. 133 timer på samfundsniveau –svarende til ca. 42.000 kr.Forslagets bemyndigelse til at fastsætte krav til uddannelse af personale i solcent-re ventes alene at medføre mindre udgifter for det samlede erhverv, da langt ho-vedparten af opstillede solarier i dag er UV-type 3, som kan anvendes i ubeman-dede solarier.Kravet om registrering vurderes at medføre begrænsede administrative konse-kvenser for erhvervslivet. Med ca. 800 eksisterende virksomheder vil blive berørt afregistreringspligten. Med et antaget administrativt tidsforbrug på maksimalt 30 mi-nutter pr. registrering vurderes de administrative konsekvenser ved registrering tilca. 400 timer på samfundsniveau – svarende til ca. 125.000 kr. på samfundsni-veau. Der vil løbende være nye solcentre, som skal lade sig registrere. Det vurde-res imidlertid, at der vil være tale om få virksomheder årligt. De løbende admini-strative konsekvenser vurderes derfor at være meget begrænsede.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget og de i medfør heraf udstedte bestemmelser har ingen miljømæssigekonsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenMed lovforslaget indføres nationale regler på området for anvendelse af solarier isolcentre. Dette område falder samtidig under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 3. december 2001 om produktsikkerhed i al-mindelighed (2001/95) (produktsikkerhedsdirektivet). Produktsikkerhedsdirektiveter et minimumsharmoniseringsdirektiv. Det vurderes, at lovforslagets specifikkeregulering er i overensstemmelse med EU-rettens krav om minimumsharmonise-ring på solarieområdet.10. Hørte myndigheder m.v.

Udkast til lovforslag har været i høring hos følgende myndigheder, organisationerm.v.: Arbejdsmiljørådet, Brancheorganisationen ForbrugerElektronik, Børnerådet,Coop Danmark, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Idrætsforbund, DanskeRegioner, Danske Sommerhusudlejere, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), DanskDermatologisk Selskab, Dansk Elforbund, Dansk Energi, Dansk Energi Branche-forening, Dansk Erhverv, Dansk Fitness & Helse Organisation, Dansk Industri,Dansk Kosmetolog Forening, Dansk Solarieforening, Dansk Solarie Teknik, DanskStandard, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, DGI, FeriehusudlejernesBrancheforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Fabri-kanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Hotel – Restaurant &Turisterhvervet (HORESTA), Komiteen for Sundhedsoplysning, KommunernesLandsforening, Kræftens Bekæmpelse, Lafleco ApS, Lægeforeningen, SuntechApS.Udkastet har desuden været offentliggjort på høringsportalen.11. Sammenfattende skemaSammenfattende skemaPositivekonsekven-ser/mindreudgifterØkonomiske ogIngenadministrativekonsekvenserfor det offentlige

Til § 1Bestemmelsen angiver lovens overordnede formål, der er at beskytte menneskermod skadelige virkninger af bestråling ved kosmetisk brug af kunstigt frembragtultraviolet stråling fra offentligt tilgængelige solarier. Solarier som anvendes til læ-gelig behandling falder dog uden for lovens anvendelsesområde.Ved brug af kunstigt frembragt ultraviolet stråling er det vanskeligt for forbrugerenunder brugen af apparatet at konstatere, hvorvidt vedkommende udsættes for enbestråling, som er højere end forventet ved det valgte bestrålingstidsrum. Lovensformål er derfor at sikre, at borgerens udsættelse for UV-stråling i kosmetisk øje-med i offentligt tilgængelige solarier er underlagt en række reguleringer med hen-blik på at sikre ensartede sikkerhedsaspekter ved apparatet og dets anvendelsesamt medvirke til at oplyse borgeren om de potentielt skadevoldende effekter afudsættelse for UV-lys, og derved være medvirkende til at beskytte borgere, derønsker at anvende solarier.Bag overvejelserne ligger de grundlæggende parametre, at brug af stråling skalvære berettiget og optimeret, hvorved forstås, at de sundhedsmæssige, økonomi-ske, samfundsmæssige eller andre fordele ved brugen skal opveje risikoen, samtat størrelsen af og sandsynligheden for sundhedsskadelig stråleudsættelse underde givne omstændigheder holdes så lavt som rimeligt opnåeligt.Til § 2Bestemmelsen fastsætter, at loven finder anvendelse på solarier, som stilles tilrådighed for forbrugeren på offentligt tilgængelige steder, og som anvendes tilkosmetisk brug. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der er tale om en pri-vat, en foreningsejet eller en offentlig lokalitet, men derimod om der er umiddelbaradgang for offentligheden – såvel gratis som mod betaling.Anvendelsesområdet er således solarier, hvortil der er umiddelbar adgang gratis,eller alene på vilkår af et krav om betaling. Anvendelsesområdet omfatter ogsåtilfælde, hvor adgangen til at benytte et solarium indgår som en del af et samletkøb eller et medlemskab af en forening, når adgangen er åbent for offentligheden.Det kan f.eks. være i forbindelse med overnatning på hotel, benyttelse af fitness-center, svømmehal m.v.Det afgørende er således, om indehaveren, forpagteren og foreningen stiller etsolarium til rådighed for offentligheden såvel gratis som mod betaling.Den solcentervirksomhed, der falder inden for lovens anvendelsesområde er bådeprivate virksomheder og kommuner, foreninger og organisationer, der som led i sin

virksomhed eller aktivitet stiller et solarium til rådighed for offentligheden. Det er iden forbindelse uden betydning, om anvendelsen af solariet udgør en særskiltydelse eller er en del af et samlet køb eller medlemskab – gratis som mod betaling.Det er også således uden betydning om ydelsen er forbundet med særskilt honorareller betaling.Solarier opstillet i selvstændige enheder, f.eks. feriehytter og lejligheder, der udle-jes i tilknytning til feriecentre og lignende steder, er omfattet af loven. Tilsvarendegælder for solarier opstillet i en svømmehal, et pool- eller wellnessområde m.v. iselve feriecentret og lignende steder.Solarier i lejeboliger og private sommerhuse, der udlejes sammen med et solariumog evt. andet indbo, vil ikke være omfattet af loven.Loven omfatter ikke solarier til kosmetisk brug som led i lægelig behandling.Der henvises til afsnit 4.1. om forholdet mellem solarieloven og produktsikkerheds-loven.Til § 3Det foreslås, at der indsættes definitioner på begreber anvendt i den foreslåedelov.Ved ”UV-lyskilde” forstås,§ 3, stk. 1, nr. 1,som en enhed, der på elektrisk basisudsender UV-lys (ultraviolet stråling) med bølgelængder større end 250 nm ogmindre end 400 nm, som er modelleret efter solens stråler. Den ultraviolette strå-ling er af typen UVA og UVB.Ved ”solarium”, jf.§ 3, stk.1, nr. 2,forstås et apparat, der på elektrisk basis udsender UV-lys (Ultraviolet strå-ling i området 250 nm til 400 nm), der er modelleret efter solens stråler. SolarietsUV-lys er af typen UVA og UVB.Ved”solcenter”, jf. § 3, stk. 1, nr. 3,forstås enhver lokalitet, hvor der stilles solariertil rådighed for forbrugeren med henblik på kosmetisk brug af UV-lys. Begrebetsolcentre skal således forstås i bredeste forstand. Et rum i f.eks. en idrætshal, ethotel eller et motionscenter, hvor der stilles solarier til rådighed for forbrugerne afidrætshallen, eller kunderne i hotellet og motionscentret som en del af et samletsalg eller et medlemskab af en forening, vil således være omfattet.Ved ”bemandet solcenter”, jf.§ 3, stk. 1, nr. 4,forstås et solcenter, hvor anvendel-sen af solarier er under direkte og stadig overvågning af en person med tilstrække-lig viden om solariers eventuelle skadegørende virkninger, og som er i stand til atrådgive personen, der søger kosmetisk udsættelse for UV-lys.Det betyder også, at minimum én person med tilstrækkelig viden om solariers po-tentielle skadegørende virkninger skal være fysisk til stede i det tidsrum, hvor sola-rier, der afgiver lys af UV-type 1 og 2, er tilgængelige for forbrugere. I forhold tilsolcentre og lignende, der både udbyder solarier, der afgiver UV-typer 1 og 2 lys,og solarier, der afgiver UV-type 3 lys, er det tilstrækkeligt, at der er uddannet per-

sonale til stede i tidsrum, hvor solarier, der afgiver UV-type 1 og 2 lys er tilgængeli-ge for forbrugere. Det er således ikke et krav, at der er uddannet personale til ste-de i tidsrum, hvor solarier med UV-type 1 og 2 er lukket for offentligheden, og hvorforbrugere således alene har adgang til solarier, der afgiver UV-type 3 lys.Ved ”utilsigtet bestråling”, jf.§ 3, stk. 1, nr. 5,forstås bestråling, der overstiger det,der påføres personer ved korrekt opsætning, vedligehold og brug af solarier.Solarier opdeles efter denne lov i fire UV-typer, som er defineret ud fra strålings-mængder ved forskellige bølgelængder, jf. lovforslagets§ 3, stk. 1, nr. 6 – 9.I tabel 1 er angivet de grænseværdier, der gælder for de fire UV-typers effektivestrålingsintensitet vægtet i forhold det spektrum for rødmepåvirkninger, der fremgåraf figuren i bilag 1 til lovforslaget.Tabel 1. Grænseværdier for UV-typers strålingsintensitetUV-typeEffektiv bestråling2W/m250 nm < λ ≤ 320 nm320 nm < λ ≤ 400 nm1< 0,000 5> 0,1520,000 5 – 0,15> 0,153< 0,15< 0,154> 0,15< 0,15λer bølgelængden af strålingenTabellen er gengivet fra DS/EN 60335-2-27:2010 med tilladelse fra Fonden dansk Standard. Oversæt-telsen er foretaget af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Definitionen af de fire UV-typer er identisk med definitionerne i tabel BB og afsnit32.101 i standard EN 60335-2-27.Til § 4Lovforslagets § 4 fastsætter bestemmelser om forhold, som indehaveren, forpagte-ren eller foreningen skal sikre er opfyldt for, at et solarium må anvendes i et sol-center. Det gælder blandt andet hvilke typer solarier, der må anvendes og på hvil-ke vilkår. Lovforslaget indebærer, at den nævnte personkreds har pligt til at vedli-geholde solarierne, så det til enhver tid overholder de i stk. 1, fastsatte krav til ud-stråling, timer og mærkning og de i stk. 5 og 6, fastsatte krav til UV-typer.Med lovforslagets§ 4, stk. 1, nr. 1,fastsættes, at den effektive bestråling fra solari-2et ikke må overstige 0,3 W/m vægtet efter spektrum for rødmepåvirkninger, derfremgår af tabellen i bilag 1 til lovforslaget, og som angiver den maksimale græn-seværdi vægtet efter den specifikke bølgelængde, som solariet afgiver. Den mak-simale grænseværdi gælder uanset hvilken UV-type, der er anvendt, jf. § 3, stk. 1,nr. 6 – 9.Den fastsatte maksimale grænseværdi er identisk med standard EN 60335-2-27afsnit 32.101 og figur 101. Dermed er kravet til den effektive udstråling fra solarierfastsat på baggrund af anbefalingen fra Scientific Committee on Consumer Pro-ducts, der er en videnskabelig komite nedsat af EU-Kommissionen.

Grænseværdierne for de fire UV-typer strålingsintensitet er identisk med standar-dens tabel BB.1.Et solarium kan have flere lyskilder og med forslagets§ 4, stk. 1, nr. 2,fastsættesat solarier, der anvender lysrør, skal være afmærket med UV-type og ækviva-lenskodeområde, der angiver, hvilke typer lysrør der skal anvendes i det enkeltesolarium. Videre fastlægges, at solarier, der anvender andre lyskilder end lysrør,skal være mærket med UV-type og en typeangivelse af lyskilder, der anbefalesanvendt.Kravene til mærkning er fastsat i overensstemmelse med standard EN 60335-2-27,jf. standardens afsnit 7.1., og vil i et vist omfang gøre det muligt for kontrolmyndig-heden at foretage en umiddelbar kontrol af, om det enkelte solarium opfylder kra-vene til udstråling og UV-type.Det må imidlertid forventes, at mærkningen er forsvundet på nogle solarier. I detilfælde er det hensigten, at mærkningskravet vil kunne anses for opfyldt, hvis derkan fremvises en erklæring fra fabrikanten vedrørende det pågældende solariumsUV-type. Hvis et solarium er ombygget, vil mærkningskravet være opfyldt, hvisden, der har ombygget det pågældende solarium og afgivet ny overensstemmel-seserklæring, har påført solariet ny mærkning af ækvivalenskodeområde og UV-type. Mærkning af UV-type vil kunne erstattes af en erklæring fra ombyggerenvedrørende det pågældende solariums UV-type.Med lovforslagets§ 4, stk. 1, nr. 3,fastsættes krav om, at solariet skal være udsty-ret med en timer, der afbryder udsendelse af UV-stråling, og at timeren kan indstil-les i overensstemmelse med fabrikantens doseringsplan eller tilsvarende anvis-ning. Videre fastsættes krav om, at solariet automatisk skal afbrydes, før ekspone-ringstiden overstiger 110 procent af den værdi, som timeren er indstillet til, og der-med at solariet automatisk afbrydes ved fejl i timeren. Kravet vil være med til atsikre, at forbrugeren sikres mod forbrænding ved svigt i timeren. Kravene er i over-ensstemmelse med standard EN 60335-2-27, afsnittene 22.105 og 22.106.I § 4, stk. 1, nr. 4, fastsættes, at timerens højeste indstilling skal medføre, at solari-et afbrydes senest, når en samlet stråledosis på 800 J/m2 er opnået.For at hindre, at personer, der selv vælger at lade sig udsætte for UV-lys i kosme-tisk øjemed, herved kommer til at udsætte andre personer for stråling, stiller lov-forslagets§ 4, stk. 1, nr. 5,krav om, at solariet skal være opsat på en sådan måde,at ingen utilsigtet kan blive udsat for solariets stråling. Det bemærkes, at særligtøjets udsættelse for UV-lys på grund af øjets følsomhed kan frembringe en sund-hedsmæssig risiko for den pågældende, der er i nærheden af et tændt solarium.For at sikre, at forbrugeren af solariet har mulighed for at beskytte øjnene mod UV-stråling, fastsætter lovforslagets§ 4, stk.2, krav om, at forbrugeren skal have ad-gang til beskyttelsesbriller, så forbrugeren har mulighed for at beskytte øjnene modstråling.Med bestemmelsen fastsættes specifikke krav til beskyttelsesbrillernes filtrerings-egenskaber (maksimale grænseværdier for ”transmission”) ved forskellige bølge-længder med henblik på tilstrækkelig beskyttelse af øjnene forfra og fra siden sam-

tidigt med, at de tillader tilstrækkeligt lys at trænge igennem, så forbrugerne kan seigennem dem. Bestemmelsen er i overensstemmelse med standard EN 60335-2-27, afsnit 32.102 og tabel 101.Kravet om at stille beskyttelsesbriller, der opfylder de fastsatte krav til filtrerings-egenskaber ved forskellige bølgelængder, til rådighed for forbrugerne, betragtessom opfyldt, hvis solcentret enten stiller de lovmedholdige beskyttelsesbriller gratistil rådighed eller mod betaling sælger dem til kunderne i solcentret.Med lovforslagets§ 4, stk. 3,stilles der krav om, at der ophænges en let læselig oglet forståelig betjeningsvejledning for solariet på et synligt sted. Betjeningsvejled-ningen skal omfatte producentens instruktion i brugen af udstyret/apparatet.Efter lovforslagets§ 4, stk. 4,stilles der krav om, at der på en fremtrædende pladsskal hænge synlig skiltning med oplysning om generelle sundhedsråd ved brug afsolarier til kosmetisk brug. Rådene vil blandt andet omfatte vejledning om, i hvilketilfælde brug af solarium helt frarådes samt de sundhedsmæssige risici forbundetmed brug af solarier.Ved fremtrædende plads forstås en placering hvormed kunden som noget af detførste vil være opmærksom herpå. En fremtrædende plads kan f.eks. være enplacering i nærheden af indgangspartiet som er umiddelbart synlig for forbrugeren.Sundhedsstyrelsen udarbejder oplysningsmaterialet i form af enten skilte eller pla-kater med generelle sundhedsråd om brug af et solarium. Rådene for brug af sola-rier vil blandt andet omfatte vejledning om, i hvilke tilfælde brug af solarium heltfrarådes samt de sundhedsmæssige risici forbundet med brugen heraf. Genereltset vil der i udformningen af skiltene blandt andet blive lagt vægt på, at skiltene erletforståelige og let læselige. Det vil blandt andet sige, at forbrugerne præsenteresfor få, væsentlige anbefalinger.De obligatoriske skilte kan erhverves gratis af den enkelte solarievirksomhed ellerenkeltperson, der i erhvervsøjemed stiller solarier til rådighed hos Sundhedsstyrel-sen.Lovforslagets§ 4, stk. 5,fastsætter et forbud mod solarier af UV-type 4 i solcentre-ne, mens lovforslagets§ 4, stk. 6,fastsætter, at solarier af UV-type 1 og 2, kun ertilladt i bemandende solcentre. Videre fastsætter lovforslagets stk.7,at solarier afUV-type 3 er tilladt i bemandede og ubemandede solcentre.Reguleringen af de i medfør af § 4, stk. 5-7 fastsatte UV-typer er udtømmende. Detbetyder, at det ikke vil være tilladt at anvende solarier, der falder uden for de i § 3,stk. 1, nr. 6-8 nævnte solarietyper, eller som består en kombination af disse, idetder henvises til dispensationsbestemmelsen i § 4, stk. 9.Solarier af UV-type 4 har en højere grad af UV-B stråling end de øvrige solariety-per. Det betyder, at risikoen for at få forbrændinger ved brug af UV-type 4 er høje-re. Det vurderes på den baggrund, at det af sundhedsmæssige årsager ikke erberettiget at anvende denne type solarier i offentligt tilgængelige solcentre og lig-nende steder med henblik på kosmetisk brug. Særligt ikke, når der findes andre og

mindre farlige solarietyper. Det bemærkes, at solarier af UV-type 4 ifølge standardEN 60335-2-27 er påtænkt til brug efter lægelig rådgivning.Solarier af UV-type 1 og UV-type 2 har en mindre grad af UV-B stråling end UV-type 3 solarier. Da UV-B stråling har 3-4 gange større evner til at fremkalde rødmeog forbrænding ved samme mængde UV-A stråling, vurderes det, at der er en for-øget risiko for, at forbrugeren vil udsætte sig for en samlet større stråling ved op-hold i UV-type 1 og UV-type 2 solarier som følge af, at der fremkommer rødme pået senere tidspunkt. Da den samlede livstidseksponering for UV-lys er mistænkt forat være hovedårsag til non-melanom hudkræft, og der er risiko for længere tids-mæssig eksponering med de to typer solarier, fastsættes derfor en regel om, atUV-type 1 og UV-type 2 solarier alene må benyttes i bemandede solarier, hvorforbrugeren kan få vejledning i brugen. Det bemærkes, at solarier af UV-type 1 ogUV-type 2 ifølge standard EN 60335-2-27 er påtænkt til brug i solcentre, skøn-hedsklinikker og lignende lokaler under tilsyn af behørigt uddannede personer.Med lovforslagets§ 4, stk. 8,bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelsetil at fastsætte bestemmelser om krav til uddannelse og træning af personale i be-mandede solcentre. Med bestemmelsen er det hensigten at fastlægge nærmerekrav i forhold til personalets kompetencer til at kunne rådgive den enkelte brugerom korrekt brug, helbredsrisiko og mulige skader. Der ventes samtidigt fastsat enbestemmelse om, at ejeren af et solcenter skal sikre dokumentation for, at et sol-center med UV-type 1 og UV-type 2 solarier er bemandet med personale, somopfylder de fastsatte krav til uddannelse og træning.De i medfør af § 4, stk. 8, udstedte krav forventes at tage udgangspunkt i det ver-serende standardiseringsarbejde vedrørende uddannelse og træning af personale isolcentre i regi afTC 412, der er en komite under CEN.Der er i dette regi planlagt ialt tre standarder for træning og uddannelse af personale i bemandende solcentre,henholdsvis EN 16489 om krav til og vurdering af ansatte i solarier, EN 16489-2om nødvendige kvalifikationer og kompetencer for ansatte i solcentre og EN16489-3 om krav til serviceudbud i solarier. I øvrigt kan det bemærkes, at standar-denEN 16489om krav til og vurdering af ansatte i solarier ventes i videst muligtomfang at ville tage udgangspunkt i en træningsmanual udstedt af ESA (EuropeanSunlight Association).Der vil således blive udarbejdet regler i medfør af bemyndigelsen i § 4, stk. 8, nårde forventede standarder vedr. uddannelse og træning af personale i solcentreforeligger.Medstk. 9,fastsættes, at ministeren for sundhed og forebyggelse efter udtalelsefra erhvervs- og vækstministeren, og i visse tilfælde efter supplerende udtalelse frabeskæftigelsesministeren, kan dispensere fra kravene i § 4, stk. 1, nr. 1 – 4, og §4, stk. 2, 5 og 6.Da lavspændingsdirektivet hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort(Sikkerhedsstyrelsen), og idet Sikkerhedsstyrelsen er kontrolmyndighed indhenterministeren for sundhed og forebyggelse udtalelse fra erhvervs- og vækstministe-ren. Da maskindirektivet hører under Beskæftigelsesministeriets ressort (Arbejds-tilsynet), indhenter ministeren for sundhed og forebyggelse supplerende udtalelse

fra beskæftigelsesministeren i forhold til solarier, der er omfattet af maskindirekti-vet.Bestemmelsen indebærer, at der efter en konkret vurdering kan dispenseres fra despecifikke krav fastsat i § 4, stk. 1, nr. 1 – 4, og § 4, stk. 2, 5 og 6, idet der henvi-ses til § 3, såfremt en fabrikant af et solarie, der ikke lever op til et eller flere af deførnævnte materielle krav, kan dokumentere, at det pågældende solarie opfylderde tekniske sikkerhedskrav, der enten i maskindirektivet eller lavspændingsdirekti-vet stilles som betingelse for markedsføringen af solariet. For maskindirektivet oglavspændingsdirektivet henvises til afsnit 3.De i § 4, stk. 1, nr. 1 – 4, og § 4, stk. 2, 5 og 6, fastsatte krav er affattet med ud-gangspunkt i standarden EN 60335-2-27. Standarden er harmoniseret i henhold tillavspændingsdirektivet, ligesom standardens bestemmelser anvendes som grund-lag for vurderingen af det sikkerhedsmæssige niveau i henhold til efterlevelsen afmaskindirektivet. Det må dog som udgangspunkt antages, at et solarie, der opfyl-der sikkerhedskravene i maskindirektivet eller lavspændingsdirektivet, selvom detpågældende solarie ikke overholder en eller flere af bestemmelserne i § 4, stk. 1,nr. 1 – 4, og § 4, stk. 2, 5 og 6, (dvs. at solariet ikke overholder de specifikke krav istandard EN 60335-2-27) vil give forbrugerne en tilsvarende beskyttelse mod desundhedsskadelige virkninger ved anvendelsen af solarier, som opfylder de mate-rielle krav fastsat i § 4, stk. 1, nr. 1 – 4, og § 4, stk. 2, 5 og 6.Bestemmelsen er medtaget for at kunne tage højde for udviklingen inden for sola-rier med henblik på at sikre muligheden for at anvende den nyeste teknologi påområdet, som vil kunne sikre en forbedret beskyttelse af forbrugerne.Det bemærkes, at det i praksis som hovedregel kun vil være fabrikanten eller im-portøren af en solariemodel, der har mulighed for at levere den nødvendige doku-mentation, og som derfor vil have mulighed for en bestemt solariemodel at få engenerel dispensation fra et eller flere af disse krav. SIK vil på sin hjemmeside of-fentliggøre en liste over solariemodeller, der har opnået dispensation således, atden enkelte indehaver, forpagter eller forening har mulighed for at konstatere om,det er lovligt at anvende et solarium af den pågældende model i et solcenter.Til § 5§ 5, stk. 1, bemyndiger Sikkerhedsstyrelsen til at føre kontrol med overholdelsen,af loven og de i medfør af loven udstedte regler. Kontrollen udføres som en risiko-baseret kontrol, hvor Sikkerhedsstyrelsen løbende kan tilrettelægge kontrollen udfra en vurdering af de aktuelle risici og andre relevante forhold samt under hensyn-tagen til, hvor kontrollen vil have størst effekt i forhold til kontrolindsatsen.I medfør af § 5, stk. 2, har indehaveren, forpagteren eller foreningen, der stiller etsolarium til rådighed for offentligheden, pligt til at give alle oplysninger, der er nød-vendige i forbindelse med udførelsen af Sikkerhedsstyrelsens kontrol. Sikkerheds-styrelsen sikres endvidere adgang til at foretage målinger af solariers udstrålingm.v. samt øvrige undersøgelser af solarier, der er nødvendige for Sikkerhedssty-relsens udførelse af kontrol. Det vil f.eks. være nødvendigt at foretage kontrolmå-ling, hvis der efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger ikke er til-

strækkelig sikkerhed for, at et solarium overholder kravene til maksimal udstrålingeller UV-type.Det bemærkes i den forbindelse, at det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at dersom udgangspunkt vil være tilstrækkelig sikkerhed for overholdelse af kravene,hvor de rør, der sidder i solariet, i overensstemmelse med reglerne i den relevantestandard IEC 61228, er mærket med en ækvivalenskode, som ligger inden for detækvivalenskodeområde, som fremgår af et af fabrikanten påført mærke på solariet.For så vidt angår solarier med andre strålekilder end lysrør skal disse strålekildersvare til de strålekilder, som fabrikanten ifølge mærkning på solariet anbefaler an-vendt.Det bemærkes, at ændringer af solarier vil kunne påvirke solariernes egenskaber,herunder udstråling og spektralfordeling. Den mærkning af ækvivalenskodeområ-de, som den oprindelige fabrikant har påført et solarium, vil på den baggrund ikke ialle tilfælde kunne give tilstrækkelig sikkerhed for, at det ændrede solarium over-holder kravene.Der vil derfor kunne forekomme tilfælde, hvor ændring af et solarium medfører, atder efter en konkret vurdering – uanset at solariets rør matcher solariets ækviva-lenskodeområde – ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at solariet overholder f.eks.kravet til maksimal udstråling. En sådan sikkerhed vil dog kunne foreligge vedfremvisning af en overensstemmelseserklæring afgivet af den, der har ombyggetsolariet, og denne samtidig har påført solariet ny mærkning af ækvivalenskodeom-råde.Der kan desuden forekomme tilfælde, hvor et solariums rør er skjult af paneler,hvorfor det ikke altid er muligt at kontrollere rørenes ækvivalenskode uden at skillesolariet ad. Det kan derfor i visse tilfælde være nødvendigt at skille et solarium adfor at kontrollere, at kravene til solarier er overholdt.§ 5, stk. 3, 1. pkt., angiver, at indehaveren, forpagteren eller foreningen, der stilleret solarium til rådighed, skal betale et beløb til Sikkerhedsstyrelsen for styrelsensudgifter til en kontrolmåling af et solarium i et solcenter, hvis det ved kontrolmålin-gen konstateres, at solariet ikke lever op til kravene i § 4, stk. 1, nr. 1 og § 4, stk. 5og 6, vedrørende krav til udstråling og UV-typer.Størrelsen af det beløb, der skal betales, vil blive fastsat, således at det dækkerSikkerhedsstyrelsens direkte udgifter forbundet med udførelsen af kontrolmålingen.Afgiften for kontrolmålingen afhænger således af Sikkerhedsstyrelsens faktiskeudgifter ved målingerne. De gennemsnitlige udgifter forventes at beløbe sig til3.600-4.200 kr. pr. fejlet solarium. Risikoen for at komme til at betale for kontrolmå-lingen vil således give solcentret et incitament til at sikre, at det enkelte solariumoverholder kravene til udstråling m.v.§ 5, stk. 3, 2. pkt., vedrører betalingspligten i de særlige tilfælde, hvor det er nød-vendigt at foretage ekstra besøg i et solcenter for at foretage en kontrolmåling,fordi det ikke har været muligt at gennemføre kontrolbesøg på grund af f.eks.manglende samarbejdsvilje fra indehaveren, forpagteren eller foreningen eller an-satte. Med bestemmelsen undgås eksempelvis situationer, hvor solarier ikke lever

op til lovens krav, og hvor det ellers ville kunne betale sig at obstruere et kontrol-besøg for at undgå at blive betalingspligtig efter § 5, stk. 3, 1. pkt.Det foreslås i § 5, stk. 4, at Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige private virksomhe-der til at foretage de kontrolmålinger, som Sikkerhedsstyrelsen kan foretage i med-før af stk. 2, 2. pkt.Bestemmelsen betyder, at Sikkerhedsstyrelsen kan tilrettelægge sin kontrolindsatsså hensigtsmæssigt som muligt. I det omfang det f.eks. vurderes, at ressourcean-vendelsen kan optimeres ved at lade en privat virksomhed foretage kontrolmålin-gerne, giver bestemmelsen således mulighed herfor. Den private virksomhed vil iden forbindelse skulle undergives myndighedernes kontrol.Det har tidligere vist sig hensigtsmæssigt, at kontrolmålingerne i solcentrene blevudført af et konsulentfirma samtidig med, at en medarbejder fra Sikkerhedsstyrel-sen var til stede. For at effektivisere kontrollen er det hensigten, at et konsulentfir-ma fremover på egen hånd vil skulle udføre kontrolmålinger i de solcentre, hvorSikkerhedsstyrelsen på baggrund af en konkret vurdering af de foreliggende oplys-ninger beslutter, at der skal foretages kontrolmålinger. Konsulentfirmaet vil såledesikke skulle træffe beslutning om, i hvilke solcentre der skal foretages kontrolmålin-ger.Ved bemyndigelse af en privat virksomhed til at varetage de nævnte kontrolbefø-jelser, skal det fremgå entydigt af bemyndigelsesbeskrivelsen, hvor langt bemyndi-gelsen rækker. Det kan være ved beskrivelse af antallet af solarier, der skal kon-trolleres, antallet af solcentre, hvor der skal foretages kontrolbesøg, hvilke typerundersøgelser, der skal udføres, og lignende information.I medfør af den foreslåede § 5, stk. 5, fastsættes, at Sikkerhedsstyrelsens afgørel-ser efter denne lov er endelige. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter loven eller dei medfør af loven udstedte regler kan således ikke indbringes for anden administra-tiv myndighed.Til § 6I medfør af den foreslåede § 6, stk. 1, fastsættes en pligt til at registrere solcentrehos Sikkerhedsstyrelsen. Registreringspligten påhviler indehaveren, forpagtereneller foreningen, der stiller et solarium til rådighed. Registreringen er en betingelsefor, at det er tilladt at stille solarier til offentlig rådighed.Baggrunden for bestemmelsen er, at et krav om registrering af solcentre vil gøredet muligt at planlægge en mere effektiv kontrol, og at Sikkerhedsstyrelsen i dagikke har kendskab til alle solcentre. Bestemmelsen vil også muliggøre en meremålrettet kommunikationsindsats.For eksisterende solcentre, hvor der ved lovens ikrafttrædelse stilles solarier tilrådighed for offentligheden, fastsættes der i § 10, stk. 2, en overgangsbestemmel-se, således at retsvirkningerne af manglende registrering for indehaveren, forpag-teren eller foreningen først træder i kraft 1. november 2014.

Til § 7I medfør af den foreslåede § 7, stk. 1, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren tilat fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold,som er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, skal foregådigitalt.Forslaget indebærer blandt andet, at skriftlige henvendelser m.v. til myndighederom forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af lo-ven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end denforeskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrev-ne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejlednings-pligt, jf. forvaltningslovens § 7, at myndigheder må vejlede om reglerne på områ-det, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, dersendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til mod-tageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtage-ren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysiskpost, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. erlagt i modtagerens fysiske postkasse.Af reglerne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem deromfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndigheder, om hvilke forholdog på hvilken måde.Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, atden registrering, som et solcenter, jf. § 6, stk. 1, skal foretage, skal ske i et digitaltselvbetjeningssystem.Endvidere er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fra myndigheder om forhold, somer omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt, f.eks.pr. e-mail.Ved henvendelser til myndigheder kan myndighederne stille krav om, at den på-gældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på iforbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndighe-den. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at un-derrette myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den kon-

krete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatiskbliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet afloven eller regler udstedt i medfør af loven.I reglerne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der blandtandet fastsættes regler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herun-der afgørelser m.v., til virksomhedens eller personens digitale postkasse med deretsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post.I reglerne kan der fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen tilobligatorisk digital kommunikation.I reglerne kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikati-on.Fritagelsesmuligheden tænkes blandt andet anvendt i forbindelse med visse typeraf sager, der omfatter store mængder dokumentation og eventuelt tegningsmate-riale. Dette materiale kan kræve særligt udstyr at scanne og printe, og det kanderfor være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at det indsendes digitalt. Dervil derfor i reglerne blive fastsat en fritagelse således at indsendelse af dokumenta-tion og tegninger m.v., der kræver særligt udstyr at scanne og printe samt følge-breve, i visse typer af sager fortsat kan indsendes på papir.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation der er mellem et solcenterog kontrolmyndigheden, når kontrolmyndigheden er på undersøgelse i solcentret,fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i forhold til forevisning af legitimationog eventuelt udlevering af dokumenter under undersøgelsen.Reglerne i forslagets § 5, stk. 5, vedrørende klageadgang finder ligeledes anven-delse i forhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunika-tion.Som udgangspunkt gælder, at det forhold, at en virksomhed eller en person ople-ver, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende harmistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er optil den pågældende at overvinde, ikke kan føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebib-liotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågæl-dendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-rettenhenvises til henholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger i forsla-get til lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmel-ser om obligatorisk digital kommunikation m.v. Der henvises desuden til afsnit5.4.3 i nævnte lovforslag om fravigelse af krav om digital kommunikation i særligetilfælde af hensyn til myndighedsudøvelsen.

Efter forslagets § 7, stk. 2, kan der i reglerne specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Forslagets § 7, stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for atvære kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelel-sen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndighe-den kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først ertilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsener tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed ellerperson på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. Enmeddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikkekan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er optil den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den på-gældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet kodentil sin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hin-dringer som følge af it-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i dealmindelige bemærkninger i forslaget til lov nr. 1231 af 18. december 2012 omændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v.Til § 8I medfør af den foreslåede § 8, stk. 1, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren tilat fastsætte regler om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumen-ter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maski-nelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet.Desuden kan der efter forslagets § 8, stk. 2, fastsættes regler om, at afgørelser ogandre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-nisk databehandling, kan udstedes alene med den pågældende myndighed somafsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, sommyndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papirmed almindelig post.Hjemlen vil f.eks. blive benyttet til at fastsætte regler om kvitteringsskrivelser formodtagelse af registrering af et solcenter.Til § 9Det foreslås i§ 9, stk. 1,at en overtrædelse af henholdsvis § 4, stk. 1, nr. 1, ommaksimale grænseværdier for udstråling, § 4, stk. 5, der forbyder anvendelsen afUV-type 4 i alle solcentre og § 4, stk. 6, der tillader UV-type 1 og 2 i bemandede

solcentre og § 6, stk. 1, om solcentrenes registreringspligt, straffes med bøde,medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.Stk. 2,indebærer, at indehaveren eller forpagteren kan pålægges bødestraf vedovertrædelse af de ovenfornævnte bestemmelser i loven.Det er hensigten, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat regler om bødestraf forovertrædelse af den i § 4, stk. 8, fastsatte pligt om uddannelse og træning af per-sonale i bemandede solcentre.Strålingens potentielt kræftfremkaldende og øvrige sundhedsskadelige virkningerer direkte relateret til den modtagne stråledosis, der samlet set er en konsekvensaf strålingens styrke og varighed. Da den enkelte forbruger ikke vil være i stand tilblandt andet at afgøre, hvorvidt strålingens styrke overholder de med lovforslagetfastsatte maksimale grænseværdier, og da forbrugeren derfor må have tillid til, atlyskilden og dermed strålingens styrke er lovmedholdig, betragtes en overtrædelseaf § 4, stk. 1, nr. 1, § 4, stk. 5 og 6, som værende af alvorlig karakter. I den forbin-delse skal det understreges, at den potentielle fare for en forbrugers sundhed ogsikkerhed ikke nødvendigvis skal have været konkret til stede i den enkelte sag.Det vil være tilstrækkeligt, at den ansvarlige gennem sine handlinger eller undla-delser har fremkaldt en potentiel risiko for forbrugerens sundhed og sikkerhedblandt andet ved at hindre eller vanskeliggøre Sikkerhedsstyrelsens arbejde, f.eks.ved at undlade at lade sig registrere.På ovenstående baggrund forudsættes det, at en overtrædelse af lovens materiellekrav i § 4, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk. 5 eller 6, fremover i normalsituationer i første-gangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 15.000 kr. I anden-gangstilfælde og i tredjegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelserne forud-sættes bøderne i normalsituationer udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 25.000 kr.Videre forudsættes det, at en overtrædelse af lovens formalitetskrav i § 6, stk. 1,om en registreringspligt straffes med bøde på ca. 5.000 kr.Det tilsigtes, at der afhængig af overtrædelsens karakter og konsekvenser, herun-der om der er tale om personskade eller betydelig risiko herfor, f.eks. svær for-brænding og/eller en meget risikabel stråledosis, kan blive tale om en større bøde.Ved udmåling af bødestraffen, skal der lægges vægt på, at bøderne skal stå i etpassende forhold til den farlige situation, som overtrædelsen af reglerne har med-ført. Derudover skal blandt andet antallet af forekomne skader, forhøjet sundheds-risiko, gentagen overtrædelse af reglerne og virksomhedens omsætning samt an-dre relevante forhold kunne tillægges vægt ved udmålingen af den konkrete bøde.Det skal betragtes som en skærpende omstændighed ved udmåling af den enkeltebøde, hvis en overtrædelse er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller om over-trædelsen er sket med økonomisk vinding eller besparelse for øje for den pågæl-dende selv eller andre, uanset om den økonomiske fordel er opnået eller alene ertilsigtet.Fastsættelsen af straffen vil fortsat – også i andre tilfælde end de, hvor ovennævn-te skærpende omstændigheder gør sig gældende – bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angiv-

ne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved dealmindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.Istk. 2,fastsættes en bemyndigelse til ministeren for sundhed og forebyggelse tilat kunne fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af de i medfør af § 4, stk.8, udstedte regler om fastsættelse af krav til uddannelse og træning af personale ibemandede solcentre.Stk. 3,indebærer, at også selskaber, foreninger, offentlige myndigheder, herunderkommuner, m.v. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel kanpålægges bødestraf ved overtrædelse af lovens§ 4, stk. 1, nr. 1, § 4, stk. 5 og 6,og § 6, stk. 1.Til § 10Det foreslås i§ 10, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. august 2014.

Vægtningsfaktor r (Sλ)

NMSCa0,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 3940,000 394Erythema0,000 7080,000 6840,000 6610,000 6380,000 6170,000 5960,000 5750,000 5560,000 5370,000 5190,000 5010,000 4840,000 4680,000 4520,000 4370,000 4220,000 4070,000 3940,000 3800,000 3670,000 3550,000 3430,000 3310,000 3200,000 3090,000 2990,000 2880,000 2790,000 2690,000 2600,000 2510,000 2430,000 2340,000 2260,000 2190,000 2110,000 2040,000 1970,000 1910,000 1840,000 1780,000 1720,000 1660,000 1600,000 1550,000 1500,000 1450,000 1400,000 1350,000 1300,000 126

Bølgelængder

(λ)

Vægtningsfaktor (Sλ)

Bølgelængder

(λ)

Vægtningsfaktor (Sλ)

Bølgelængder

(λ)

Vægtningsfaktor r (Sλ)