PÅ VEJ MOD NYE OMGIVELSEREfter flere års overvejelser omkring be-liggenheden for Dansk Folkehjælps ho-vedkontor, tanker omkring de funktioneret hovedkontor kunne indeholde, ønsketom at komme tættere på frivillig-miljøet,nær beliggende på den kollektive trafikog herigennem lette adgangen til voreshovedkontor, og samtidig komme nær-mere hovedstaden er nu faldet på plads.Januar måned slår vi dørene op for alleog byder velkommen i nye omgivelser formedlemmer, ansatte, samarbejdspartne-re, foreninger, leverandører og øvrige.Tæt på den kollektive trafikDansk Folkehjælp er om nogen en orga-nisation som er afhængig af hurtig ad-gang til den kollektive trafik. Med købetaf ejendommen i Guldborgsund Kommu-ne er vi kommet tæt på de store investe-ringer der gøres i den kollektive trafiksom led i etableringen af en fast forbin-delse til Femern. Om få år vil rejsetidenfra Nykøbing Falster station til hovedsta-den kunne gøres på under en time, ogdet er en væsentlig årsag til valget af denbeliggenhed som organisationens hoved-kontor nu får. Det betyder, at alle vil fålettere ved at komme til organisationenshovedkontor, når man ankommer med of-fentlig trafik, og samtidigt vil organisatio-nens ansatte være tættere på København.Kommer man som rejsende fra Jyllandeller Fyn, så vil det ikke tage længererejsetid at komme til hovedkontoret. Denvil være den samme, som hvis vi boede iKøbenhavn, ja ovenikøbet kortere.Rammerne er vigtigeDen ramme som danner organisationenshovedkontor er meget vigtig også den fy-siske. Flytningen til den nye bygning giveros gode muligheder for at få en rækkefunktioner ind i organisationens hoved-kontor. Tidligere har det været sådan, atnår der skulle holdes møder med over 20deltagere, har vi været afhængige af atmøderne skulle holdes uden for organi-sationens hovedkontor. Med det nyt kon-tor får vi mødefaciliteter, som kan huseminimum 50 personer i et enkelt mødelo-kale, sideløbende med at en række øvrigemødefaciliteter er i brug. Vores kursus-virksomhed styrkes tilsvarende igennemdet nye hovedkontor, ligesom rammen ihøj grad er forbedret ift. at kunne fungeresom møde- og kursussted.For organisationens ansatte bliver derogså tale om en væsentlig bedring af defysiske rammer for arbejdspladsen, hvorder er blevet mere plads og bedre indivi-duelle rammer for den enkelte ansatte.FOLKEHJÆLPEN UDGIVES AF:Dansk Folkehjælp ¶ Brovejen 4 ¶ 4800 Nykøbing F.Tlf.: 70 220 230 ¶ [email protected] ¶ www.folkehjaelp.dkANSVARSHAVENDE REDAKTØR:Klaus NørlemFORSIDEFOTORikke Folm BergLAYOUTKatrine Hartmann, Dansk FolkehjælpEftertryg og citater er tilladt med kildeangivelse.Indlæg bragt i Folkehjælpen er ikke nødvendigvis sammenfaldendemed Dansk Folkehjælps meninger og strategier.

2............................................t..................4-5t i respekren ..........Ledeenovere ............................vet r ............en er ble..Bygning ksisterende ......i6-7mt væket efor dner lå ge...............................llatio ............elinsta........ 8-9Ulovligelede trækasser”................t ”kyshvidmat huset ederhar give0-11bejde unMalerener samar...............................1t sup ............æret emDer harrv gen ..................ammer o12-15renove inr bedre r................................lp få ..........lkehjæDansk Fo..............................-17..lus for............16sit virkelp er et p ne ........................19lehjæ...........18-Dansk Fogsund Kommur..........................Guldbostæt”......eres maje”Javel, d

Tæt på frivillig-miljøetDansk Folkehjælps vigtigste aktiv er defrivillige, de er hjørnestene i vores arbej-de og virke. Derfor er det også den mestvigtigste fordel af alle, at vi nu kommertættere på det frivillig-miljø som vi er endel af, og at vi i endnu højere grad endtidligere kan blive en nær ressource, somde gør brug af i deres hverdag. Med langtbedre rammer for frivillige-miljøet endvi tidligere har kunnet tilbyde, og med enlangt bedre mulighed for at komme til osi egen bil eller med den kollektive trafik,er det vores håb dette hurtigt vil kunnemærkes med ibrugtagningen af det nyekontor. Samtidig flytter vi til landsdelensstørste by, og det er derfor helt naturligtat det som er Dansk Folkehjælps stillestil rådighed for andre foreninger, når viikke selv bruger det. Derfor vil vi tilbydeforeninger på Lolland og Falster om atgøre brug af vores ramme, hvis det kanvære til gavn for deres frivillige arbejde.

En vigtig arbejdsplads i provinsenI Dansk Folkehjælp er vi glade for fortsat atvære en af de arbejdspladser, som sagtenskan se sig selv med en beliggenhed i pro-vinsen, og at vi netop er beviset på, at detsagtens kan lade sig gøre at udvikle en or-ganisation og tiltrække kvalificeret arbejds-kraft på trods af en beliggenhed udenforlandets hovedstad.Selvom vores flytning bliver et vemodigt far-vel med Lolland Kommune, hvor hovedkon-toret har haft sin beliggenhed indtil nu, såbliver det et goddag til Guldborgsund Kom-mune som helt fra vores første henvendelsehar taget godt og professionelt imod os. Dehar fra starten kunne se det som en frivilliglandsdækkende humanitær organisationkan tilføre kommunen, og de har hele vejenbakket op om de planer og ønsker vi har forstedet, ligesom de ser gode muligheder foret samarbejde mellem kommunen, DanskFolkehjælp og det lokale foreningsliv. Detglæder vi os til at tage fat på.

der er blevet lagt gulvbelægninger, skiftetdøre ud og forsænket lofter. Der har derforværet en opgave med at rette op på nogleaf de mindre heldige renoveringer, tilpas-ninger og forandringer, som har fundetsted gennem tiden under skiftende amt-mænd.Derudover fik hovedbygningen i 1954 en til-bygning, som heller ikke fulgte stilen i deteksisterende. Den udfordring har Ulla Al-bertsen løst ved at ved at lade overfladernepå vægge, gulve og lofter i både hovedbyg-ningen og sidebygningen få et så ensartetpræg som muligt.Få ændringer”De ændringer der er blevet lavet indvendiger udelukkende lavet for at tilpasse husettil det brug, som huset skal have,” forkla-rer arkitekt Ulla Albertsen.Der er blevet lavet flere og nye toiletter,en kantine og en elevator til handikappe-de. Derudover har Ulla Albertsen forsøgtULLA ALBERTSEN FORAN DET NYE GLASPARTI, DER BINDERHOVED- OG SIDEBYGNINGEN SAMMEN PÅ EN GENNEMSIGTIGMÅDE.

HUSETS HISTORIE HELT KORT:

I 1877 OPFØRTE KØBMAND DRESLERPATRICIEREJENDOMMEN PÅ BROVEJEN 4. BLOTTI ÅR SENERE I 1887 SOLGTE ENKEFRU DRESLERDEN NÆSTEN NYE VILLA TIL STATEN FOR 21.000KRONER. I 1890 FLYTTEDE AMTMANDSBOLIGEN FRASIN HIDTIDIGE PLACERING PÅ TORVET I NYKØBINGFALSTER TIL VILLAEN PÅ BROVEJEN OVERFORJERNBANESTATIONEN. I DE NÆSTE HUNDREDE ÅRBOEDE SKIFTENDE AMTSMÆND I BOLIGEN. I 1954BLEV DER LAVET EN TILBYGNING, DER UDVIDEDEANTALLET AF KVADRATMETER BETYDELIGT. ILØBET AF 1980’ERNE OPHØRTE BYGNINGENMED AT VÆRE EMBEDSBOLIG. STIFTAMTMANDWERNER WILLERSLEV-OLSEN BLEV DEN SIDSTEAMTSMAND, DER, FOR EN KORT BEMÆRKNING,BOEDE PÅ BROVEJEN 4. HEREFTER FUNGEREDEBYGNINGEN UDELUKKENDE SOM KONTOR. EFTERKOMMUNALREFORMEN I 2007, HVOR AMTERNEBLEV NEDLAGT, BLEV AMTMANDSBOLIGEN SAT TILSALG AF STATEN FOR 12 MILLIONER KRONER. I 2013KØBTE DANSK FOLKEHJÆLP BYGNINGERNE FOR 4MILLIONER KRONER.

Arkitekt Ulla Albertsen holder et farvekortop mod de nymalede vægge. Et øjeblik serhun tænksom ud med hovedet på skrå oget grundende blik. Hun er i gang med atbringe bygningen tilbage til sin oprindelsefor så vidt angår blandt andet farvekulø-rerne på alt fra væggene indvendig til vin-duesgesimserne udvendig. Ulla Albertsenlaver et lille nik med hovedet, som én dertræffer en sikker beslutning, så læggerhun farvekortet fra sig og kigger op. Klar tilat sætte ord på, hvilke tanker hun har gjortsig om istandsættelsen generelt.”Den tidligere amtmandsbygning er klassi-ficeret som bevaringsværdig, derfor har vigjort os meget umage med at renovere denbåde indvendig og udvendig i respekt fordet eksisterende,” forklarer arkitekt UllaAlbertsen fra arkitektfirmaet Friis Ander-sen A/S.Og det er den ikke uden grund, påpegerarkitekten. Den statelige bygning fra 1877rummer en række æstetiske kvaliteter,som helt åbenbart skal bevares: Smukkehøje træpaneler, kønne vinduesrammer,snedkererede radiatorskjulere, stuk,svungne trappegelændere og gamle kønnefyldningsdøre.”Der er ingen grund til at skifte sådan no-gen fint forarbejdede elementer ud. Deer af en håndværksmæssig kvalitet, somman næsten ikke laver længere. Derfor erdet bedre at istandsætte f.eks. de gamlevinduesrammer frem for at skifte dem ud,”

siger arkitekten og påpeger:”Desuden er det smagfuldt og tiltalende atgenbruge de oprindelige materialer. De harderes egen æstetik.”Selv de bedst bevarede dørhåndtag harUlla Albertsen sørget for at få renoveret ogsat tilbage på udvalgte døre.Meget slidtUanset fordums skønne detaljer så trængteden tidligere amtmandsbolig i den grad tilat blive sat i stand. Alt var meget slidt, såhåndværkerne har måttet knokle på for atfå bygningen til at fremtræde præsentabeligen.Desuden er hovedbygningen gennem åreneher og der blevet malet i farver, som ikkehar passet ind i det eksisterende, ligesom

at gøre bygningerne så transparente sommuligt. Det har hun gjort ved at lade nyeskillevægge være lavet af glas.”Glasvæggene giver nogle lange kik igen-nem bygningerne - både i hovedbygningenog i sidebygningen, som får huset til atsyne åben og transparent,” siger arkitek-ten.Den samme åbenhed har hun med få for-andringer skabt udvendig. Her har hunfået brudt noget af den høje murstensmurlangs fortovet ned og erstattet den af gitter.”Det betyder, at når forbipasserende går påfortovet, kan de flere steder få et kig heltom i haven, som ligger på bagsiden af ho-vedbygningen,” fortæller Ulla Albertsen.Ikke mindst fordi den lille bygning, derbinder hovedbygningen og sidebygningensammen, også er blevet gjort gennemsigtigmed store glaspartier i stedet for porte ogmurværk.På den måde har arkitekten forsøgt at gøredet nye hovedkontor til et åbent sted foransatte, medlemmer, samarbejdspartnereog omverdenen.

”Det betyder, at vandet i varmeanlæggetløber til den første radiator, dernæst tilden næste, og den næste, og den næste,og når vandet så når ud til den sidste ra-diator, så er det blevet koldt,” forklarerKim Jensen.Det svære er at styre sådan et anlæg, sådet kommer til at virke ordenligt. Men detkan godt lade sig gøre, påpeger den råd-givende ingeniør.”Der skal bare fart på vandet. Så det erder kommet. Men derudover var det lidtaf en udfordring, at hoved- og sidebyg-ningen har forskellige opvarmningsbe-hov, fordi de ikke er bygget ens. Men daejendommens varmekilde er fjernvarme,er der heldigvis varme nok. Det har der-for blot været et spørgsmål om at få detstyret og reguleret rigtigt. Det har vi fåetgreb om,” siger Kim Jensen.Ændrede planer undervejsDer har også været en del eksempler på,at det ikke har kunnet lade sig gøre atlave tingene som først tiltænkt. Så planerhar måttet ændres og tilpasses.”Vi ville f.eks. gerne have haft sat nyelåse i dørene, men det kunne ikke ladesig gøre, da de nye låse fyldte for meget iforhold til de eksisterende døres tykkel-ser. Så det var enten nye døre eller gam-meldags låse. Det blev til gammeldagslåse. De fungerer lige så godt og sikkert.De er bare ikke ligeså pæne,” fortællerKim Jensen.Der har ikke været så mange udfordrin-ger i forhold til bygningernes konstrukti-on.”Under den nye trappe, som er blevetlavet til sidebygningen, måtte vi have engeotekniker på for at være sikre på, attrappen kom til at stå på fast bund. Vihavde brug for at finde ud af, hvor dybt

vi skulle grave ned i jorden for at findenoget, der var fast nok til at støbe funda-ment på,” forklarer Kim Jensen.Men de største udfordringer har været elog vvs samt alle de andre uforudsete ar-bejdsopgaver, som der har været mangeaf.”Vi har oplevet at rive en væg ned mellemto lokaler for så at opdage, at gulveneikke var i samme højde. Det har så ogsåskulle ordnes. Det har vi klaret ved at ni-vellere gulvene,” fortæller den rådgiven-de ingeniør.Samt en kloak udendørs som måttesskiftes, ikke bare lidt ud, men helt ud.”Men der har ikke været udfordringer,som vi ikke har kunnet finde løsningerpå,” siger Kim Jensen.

Da renoveringen var gået i gang blev enaf Kim Jensens kollegaer i AJ ConsultA/S ringet op. Håndværkerne var i rumefter rum støt på ledninger, der lå gemtvæk i hvidmalede trækasser.”I må hellere lige kigge på det her?” lødopfordringen.Kim Jensens kollega tog derfor ud og la-vede en besigtigelse. Det han så, viste sigat være noget rigtig skidt. Bygningernegemte på en masse hidtil oversete ulovli-ge elinstallationer.”Vi havde ikke set dem ved den gennem-gang, som vi lavede forud for renoverin-gen, da udbudsmaterialet til entrepre-nøren skulle laves. Det skyldes, at disseelinstallationer lå skjult i små hvidmale-de trækasser placeret enten i kanten afstukken i hovedbygningen eller i overgan-gen mellem væg og loft i sidebygningen.Så de gik nærmest i ét med stuk og væg-ge,” forklarer Kim Jensen og tilføjer:”Jeg har aldrig set noget lignende. De varvirkelig godt gemt væk”.Udover at blive overrasket blev Kim Jen-sen, der er Dansk Folkehjælps kontakt-person i AJ Consult A/S, også ærgerlig,da hans kollega fortalte ham om det.

”For det koster jo penge. Alle de uforud-sete ting, som man støder på undervejs,er der økonomi i,” siger Kim Jensen ogpåpeger:”Men man kan ikke lave en ombygning iet gammelt hus, uden at der støder nogettil undervejs. Når man begynder at pilletingene fra hinanden, dukker der altidnoget op,” forklarer han.Netop derfor var der også sat en solidpost af i budgettet til uforudsete ting, på-peger den rådgivende ingeniør. Der varikke andet for end at få det ordnet.”Vi har bevaret det el, vi kunne, og så harvi skiftet det, som skulle skiftes. Installa-tionerne er blevet opdateret. Nogle ste-der var kablerne af stof. Nogle steder varinstallationerne tilsluttet udenfor relæer.Det har jeg egentlig syntes var overra-skende og lidt besynderligt. For det of-fentlige, der tidligere har ejet bygningen,har jo ikke haft grund til at få det lavetforkert, eller spare så meget på pengeneat det ikke blev lavet ordentligt. Så detmå simpelthen have været lavet af udyg-tige håndværkere,” siger Kim Jensen.Et gammeldags varmeanlægEn anden stor udfordring viste sig at værevarmeanlægget. Det er nemlig et gam-melt såkaldt et-streget anlæg.

Frem med spraymalingenDet gjorde det også. Han og hans kollegaMichel havde en strategi, som gik ud påat dække alt af for så at spraymale alt,hvad der skulle males af træværk: Vin-duer indvendig, høje træpaneler, karme,døre og radiatorskjulere.”Det ville være helt umuligt at pensle sigigennem. Det ville kræve ti mand, og vihar kun været to til at løse opgaven.”Så efter at have malet lofter med ruller,gik de to i gang med at dække af: Hverteneste felt i de store vinduer med små ogstore sprosser, hvert eneste greb på dø-rene, gulvene, radiatorerne og så videre.Det første stykke tid så det ikke ud somom, at der rigtig skete noget. Der skullejo også vaskes skidt væk med grundrens,KOLLEGAEN MICHEL I FULD GANG MED AT SÆTTE TYKT BRUNTPAPIR PÅ ALLE RUDERNE MED MALERTAPE.NÅR FØRST DER ER DÆKKET AF TAGER DET INGEN TID ATSPRAYMALE TRÆVÆRKET

slibes, spartles, slibes igen, og så vaskesigen.”Men når alt er klart, så går det stærkt.Så kan man gå ind med spraymalingenog på 10 minutter få malet alt træværk ihvert værelse,” fortæller Lars Jensen.Så gik det pludselig hurtigt med at få alttræværket til at skinne hvidt og blankt.”Det får mig altid sådan lidt op at køre.Man har gået der og dækket af, og dæk-ket af, og så ’bang!’, så er den der. Det errart. Så kan man mærke, at man kommervidere,” fortæller maleren.Derefter var der kun væggene tilbage,som de to malere har malet på helt al-mindelig vis med ruller.

Det er mørkt og mudret udenfor DanskFolkehjælps kommende hovedkontor,hvor gravemaskiner, byggematerialerog varevogne kæmper om pladsen. Deter en onsdag morgen i december 2013,klokken er lidt over 08.00, og indenforskal det ugentlige byggemøde til at gå igang. Der er ni mænd og én kvinde ombordet i det støvede og primitivt oplysterum, som p.t. udgør bygningens ’maskin-rum’. Her bliver opgaver koordineret, af-taler indgået og løsninger fundet. Der erdampende varm, sort kaffe i plastikkru-sene og en arbejdsom og fredsommeligstemning. Ulla Albertsen, arkitekt hosFriis Andersen A/S, leder mødet.”TDC, hvornår kommer de?” spørger hunog får svar.Ulla Albertsen har en lang liste af punk-ter, som hun skal igennem.”Indvendige mure og flisearbejde afslut-tet i hovedbygning. Montering af indven-dige døre pågår. Alle rør er trukket. Vin-duesmontering færdig…” konstaterer hunpunkt for punkt, og så bliver der entensamtykket eller suppleret med bemærk-ninger fra de øvrige. Da elinstallationen iét af rummene, bliver drøftet, bliver derf.eks. sagt:”El bliver nødt til at flytte, for vandet kanikke flytte sig.”10

En fast deltagerCarsten Rasmussen, jurist og konsulentfor Dansk Folkehjælp, har denne ons-dag – ligesom alle andre onsdage underrenoveringen - taget turen i vintermørketfra Nakskov til Nykøbing Falster for atdeltage i byggemødet.”Det er egentlig ikke fordi, at det erstrengt nødvendigt, at jeg er med til allemøderne. Det er jo arkitekten og ingeni-øren, der fører tilsyn med renoveringen,men jeg synes, at det er interessant atfølge processen,” siger Carsten Rasmus-sen, der har taget sig af udbudsmateria-le, kontrakter samt diverse andre doku-menter i forbindelse med renoveringen.Af ren og skær interesse er han blevetved med at følge forløbet tæt, selv omhans primære rolle i forbindelse medrenoveringen er at tage sig af det juridi-ske. Carsten Rasmussens oplevelse er, atsamarbejdet mellem arkitekt, ingeniør,entreprenør og håndværkere har væretrigtig godt.”Alt er forløbet meget fredsommeligt påbyggemøderne,” fortæller han.Gode og billige løsningerCarsten Rasmussen synes rigtig godt omden ejendom, som Dansk Folkehjælp nuskal have hovedkontor i.

”Første gang jeg kom ind i huset fór jegnæsten vild, fordi der er så mange gange,døre og etager. Men det gik hurtigt over.Det er jo også det, der gør huset spæn-dende. Den gamle ejendom med alledens kringelkroge er virkelig noget atværdsætte. Huset har en fantastisk patosog gode, venlige lokaler. Jeg tror, at detvil give et rigtig godt arbejdsmiljø,” sigerhan begejstret.Han havde dog en lille bekymring ligei starten af renoveringen. Umiddelbartsyntes han, at det så ud som om, det villeblive en besværlig opgave at få den gamleherskabelige bygning til at fungere medsidebygningen af nyere dato, påpegerhan.”Men med arkitekten og ingeniørenshjælp, er det lykkedes rigtig godt,” sigerhan.

”De har virkelig været gode til at vælgebåde de billige og de rigtige løsninger, sådet hele hænger fint sammen,” siger han.Lille skred i tidsplanenIndtil denne dags byggemøde i decemberholder tidsplanen. Men da det er rundetaf, må Carsten Rasmussen lidt bekymretkonstatere:”Indflytningsdatoen ser ud til at bliveskudt lidt frem i tid.”Det bliver den også. Et par dage senereskriver Klaus Nørlem til undertegnede,at indflytningsdatoen er rykket fra d. 31.december 2013 til d. 17. januar 2014. Mensom han skriver efterfulgt af en smiley:”Sådan går det tit med gamle bygninger”.Og datoen for åbningsreceptionen hedderstadig d. 31. januar 2014.

rykker hovedkontoret til f.eks. København,skyldes at Dansk Folkehjælp gerne vil væremed til at sikre arbejdspladser i provinsen.”Danmark har brug for at være et merejævnt fordelt Danmark, hvor goder og byr-der bliver spredt mere ud. Det dur ikke,at goderne klumper sig sammen i landetsfem største byer, og at byrderne skal løftespå landet alene. For at undgå at det sker,er det vigtigt at fastholde og skabe arbejds-pladser i provinsen. Der vil Dansk Folke-hjælp gerne gå foran. Det passer godt tilden organisation, som vi er, og det arbejdevi laver”, siger Klaus Nørlem og tilføjer:”Vi behøver ikke allesammen bo på H.C.Andersens Boulevard i København”.Fornuftig økonomi”Med den beliggenhed vi har valgt, har videsuden fået mulighed for at få de kvadrat-meter, som vi skulle bruge til en fornuftigpris”, fortæller Klaus Nørlem.Det betyder, at økonomien i overtagelse afbygningen ser rigtig fornuftig ud for DanskFolkehjælp. Prisfaldene på boligmarkedetigennem de seneste år er kommet DanskFolkehjælp til gavn. Amtmandsboligen blevi 2007 i forbindelse med kommunalrefor-men udbudt til 12 millioner kroner, menkunne efter flere år med finanskrise i 2013erhverves for fire millioner kroner. Penge-ne til købet af Amtmandsboligen kommerfra de indtægter Dansk Folkehjælp fikind, da organisationen for ikke så længesiden frasolgte en ejendom i København.På plussiden er også, at de bygninger somDansk Folkehjælp hidtil har haft til huse ipå Lolland, er solgt per 1. februar 2014 tilen ny ejer.”Derfor kan organisationen nu flytte ind ibedre rammer til en udgift, der for organi-sationen stort set er udgiftsneutral, ” oply-ser Klaus Nørlem. Undervejs var det også

Dansk Folkehjælp ser frem til, at organi-sationen rykker ind på den nye adresse påBrovejen 4 i Nykøbing Falster. Her er goderammer for organisationens og admini-strationens daglige arbejde, lokalafdelin-gernes og medlemmernes aktiviteter, medkun 150 meter til banegården og en kortrejsetid til Københavns Hovedbanegård, ensuper positivt indstillet kommune samt in-teressante lokale samarbejdspartnere. Altsammen vigtige forhold der ligger til grundfor beslutningen om at lade Dansk Folke-hjælp holde flyttedag. For Klaus Nørlemhandler hovedkontorets flytning om at sikrede bedst mulige vilkår for organisationensvirke.”I Dansk Folkehjælp er vi optagede af, atvi som organisation kan tilbyde en godramme om vores mange aktiviteter forvores medlemmer, ansatte og samarbejds-partnere. Det indebærer, at der skal værede kvadratmeter, som vi skal bruge til deansatte samt til medlemmernes mangemøde- og kursusaktiviteter. Derudover in-debærer det, at det skal være let at kommetil hovedkontoret med offentlig transport.Især det sidste har med en hidtil placeringi Holeby på Lolland været lidt af en udfor-dring,” siger Klaus Nørlem.Let at komme til og fraUdover at det nye hovedkontor ligger fåskridt fra banegården i Nykøbing Falster,vil rejsetiden til hovedstaden indenfor nog-le år komme helt ned på 50 minutter. Detskyldes en række kommende anlægsbyg-gerier i infrastruktur i regionen – elektrifi-

”I Dansk Folkehjælp ervi optagede af, at vi somorganisation kan tilbydeen god ramme om voresmange aktiviteter for voresmedlemmer, ansatte ogsamarbejdspartnere.”Trængte til en ”make-over”Da bygningen i Nykøbing Falster har væretejet af staten har den heldigvis været for-holdsvist vedligeholdt.”Men den manglede en ”make-over”:Væggene skulle males, gulvene ordnesog toiletterne opdateres. Man kan sige, atbygningen var vedligeholdt men ikke tids-svarende. Derudover skulle den udstyresmed handikapvenlige faciliteter. Så det harvi sørget for,” siger Klaus Nørlem og op-lyser, at der har været afsat et fast budgettil renoveringen, som er blevet overholdt.I budgettet har der været afsat midler tiluforudsete opgaver, det har været helt nød-vendigt idet der ved nedbrydningsarbejderi gamle bygninger altid dukker uforudseteopgaver frem.For Dansk Folkehjælp har det været vigtigt,at renoveringen skete i stor respekt forhvordan bygningen oprindeligt har taget sigud.”Det skyldes, at vi gerne har villet bevarebygningens historie og anerkende den be-tydning, den har haft i Nykøbing Falster.Derfor er vi med arkitektens hjælp gåetmeget nænsomt til værks,” fortæller KlausNørlem.

organisationen været lidt afsondret grun-det beliggenheden.”Før kom folk ikke så ofte til os. Det varmere os, der tog ud til møder hos andre.Det håber jeg, at vi kan få lavet om pånu,” siger Klaus Nørlem, der allerede hartaget kontakt til Frivilligcentret i Guld-borgsund Kommune, som bor blot et parhuse længere nede af gaden. Det blev enrigtig god første kontakt.Farvel Lolland, goddag GuldborgsundLolland Kommune har haft kæmpe be-tydning for arbejdet i Dansk Folkehjælp,fortæller Klaus Nørlem. Han håber ikke,at Lolland Kommune er alt for kede afflytningen.”Det tidligere Holeby Kommune tog rig-tig godt i mod os, men GuldborgsundKommune har også været imponerendeprofessionelle. Den kommune forstårvirkelig at praktisere, at man gerne vilhave folk til at bosætte sig. Vi er blevettage imod på en god måde, hvor alle debureaukratiske sten, der kan være påvejen, er blevet fjernet for os. Så nu vil vi,så godt vi evner det, forsøge at gøre ostil et aktiv for Guldborgsund Kommune.

At arkitekten desuden har arbejdet me-get med at gøre bygningen åben, skyldesifølge Klaus Nørlem, at organisationengerne visuelt vil vise, at der er gennem-sigtighed i det, den arbejder med.”Vi vil gerne være transparente. At væreåbne er ikke bare noget, vi siger, vi gernevil være. Det er noget, vi er. Vi er derforglade for, at det også er kommet til ud-tryk igennem renoveringen af bygninger-ne. Vi vil gerne arkitektonisk betone: Ather hos os er alle velkomne.De ansatte følger medDansk Folkehjælp er glad for, at medar-bejdere, der bor på Lolland, Falster ogSydsjælland også efter flytningen kan be-holde deres arbejde.”Nogle sagde: ”Nå, nu får jeg lidt længe-re til arbejde”. Andre sagde: ”Nå, nu fårjeg lidt kortere til arbejde”. Jeg er selven af dem, der får lidt længere, men detbetyder mindre. Det vigtige er, at denramme vi får bliver åbenlyst bedre,” sigerKlaus Nørlem.14FOLKEHJÆLP NR. 109 | SÆRNUMMER BROVEJEN

Synenergier med andre organisationerFor Dansk Folkehjælp er det et stort øn-ske at den forbedrede tilgængelighed kanåbne op for, at også andre foreninger kangøre brug af organisationens nye domicil.”Vi vil gerne stille vores mursten til rådig-hed. Vi vil også gerne stille uddannelse tilrådighed for andre lokale foreninger. Li-gesom jeg forestiller mig, at vi kunne lavetema-møder, hvor foreninger der laverarbejde i samme boldgade, kan få gavnaf hinandens gode erfaringer og ideer.Det er vores ønske, at vi på den måde kanblive et endnu større aktiv for lokalsam-fundet,” siger Klaus Nørlem.Ifølge ham vil det også komme de ansattei Dansk Folkehjælp til gode, fordi det vilåbne op for en masse inspiration.”Det vil betyde, at vi i Dansk Folkehjælpvil blive skubbet lidt til og får noget inspi-ration fra andre,” siger han.Klaus Nørlem påpeger, at der hvor ho-vedkontoret har ligget hidtil, har

Vi bliver tit omtalt i medierne som: ”Denlandsdækkende organisation Dansk Fol-kehjælp med hovedsæde i Holeby på Lol-land”. Nu vil det så blive GuldborgsundKommune, der vil få glæde af, at områdetbliver fremhævet,” siger Klaus Nørlem.Alle er velkomne til receptionKlaus Nørlem håber, at lokalsamfundet iGuldborgsund Kommune vil tage ligesomgodt imod Dansk Folkehjælp, som for-valtningen i Guldborgsund Kommune hargjort.”Vi håber, at de er nysgerrige på, hvadder er kommet ud af renoveringen, hvemvi er, og hvad vi laver. Vi slår i hvert falddørene op og armene ud og inviterer allefra lokalsamfundet til åbent hus d. 31.januar. Måske nogen, der tidligere har ar-bejdet i bygningerne vil finde det sjovt atkigge forbi? Ligesom vi selvfølgelig håberat serepræsentanter for dem, der overve-jer at bruge huset,” siger Klaus Nørlem.

For borgmester John Brædder er der enstærk signalværdi i, at en landsdækken-de organisation som Dansk Folkehjælpvælger at slå sig ned i GuldborgsundKommune.”Det er med til at sætte kommunen pålandkortet, og det er man jo altid glad forsom borgmester,” siger John Brædder,der netop er blevet genvalgt som borg-mester ved kommunalvalget i november2013 for lokallisten Nyt Guldborgsund.Han ser flere løfterige perspektiver i, atDansk Folkehjælp nu slår sig ned i kom-munen.Stærke på frivilligt arbejdeIfølge borgmesteren er GuldborgsundKommune kendetegnet ved at være enkommune med mange frivillige, der gøren stor social indsats.”Dansk Folkehjælps kæmpe frivilligeindsats for at hjælpe socialt udsatte vilderfor uden tvivl ligge i nær tilknytningtil det eksisterende frivillige arbejde, derallerede bliver udført i kommunen. Detgiver nogle fantastiske muligheder forsynenergier,” siger John Brædder.Ikke mindst fordi Dansk Folkehjælpshovedkontor kommer til at ligge blot etstenkast fra den adresse, hvor Guld-borgsund Frivilligcenter har til huse.BORGMESTER JOHN BRÆDDER FINDER DET MEGET GLÆDELIGT,AT DANSK FOLKEHJÆLP HELLERE VIL HAVE HOVEDKONTOR IPROVINSEN END I HOVEDSTADEN. DER ER BRUG MERE AF DENTÆNKNING, MENER HAN.

”Så måske kan der helt konkret kommenogle synenergier mellem GuldborgsundFrivilligcenter og Dansk Folkehjælp? Detkunne f.eks. være, at Guldborgsund Fri-villigcenter kunne formidle kontakt til fri-villige, der gerne vil hjælpe Dansk Folke-hjælps i forbindelse med indsamlinger?Ligesom det kunne tænkes at nogle af defrivillige i Guldborgsund Kommune kunnefå glæde af at trække på erfaringerne ogkompetencerne i Dansk Folkehjælp,” si-ger John Brædder.Han ser det som en styrkelse af det alle-rede meget store og engagerede frivilligesociale arbejde i Guldborgsund Kommu-ne, at Dansk Folkehjælp rykker hoved-kontoret til Nykøbing Falster.”Jeg glæder mig til at få en snak medDansk Folkehjælp om de mulige synener-gier,” siger han.Skaber nye arbejdspladserI Guldborgsund Kommune er man ikke”forvent” med, at en landsdækkende or-ganisation slår sig ned, som borgmeste-ren udtrykker det. De fleste landsdæk-kende organisationer har hovedkontoretplaceret i hovedstaden.”Derfor er det så meget desto mereglædeligt Dansk Folkehjælp vælger slåsig ned i Nykøbing Falster,” siger JohnBrædder.

For det giver arbejdspladser til andreområder af landet end hovedstaden. Ogarbejdspladser er, hvad der er brug for iprovinsen, påpeger han.”Vi skal jo have stoppet den skæve ud-vikling, der er overalt i landet, hvor folkflytter fra landet og ind til de større byer,”siger han.God infrastruktur er vigtigIfølge borgmesteren er der ingen tvivlom, at infrastruktur er noget af det vig-tigste i forhold til at tiltrække arbejds-pladser, så folk bliver boende.”Der er vi heldigvis rigtig godt med,” si-ger borgmesteren.”I løbet af en årrække påbegyndes enmasse infrastrukturprojekter med storbetydning for Guldborgsund Kommune:Femernbroen, elektrificeringen af tog-nettet og den nye Storstrømsbro. Detbetyder, at indenfor en kort årrække vilder kun være knap én times transport fraNykøbing Falster til København,” sigerJohn Brædder.Han er sikker på, at netop disse forholdhar spillet en stor rolle, da Dansk Folke-hjælp tog beslutningen om at bosætte sigi kommunen.”De her mange infrastrukturprojektergiver os simpelthen mulighed for at sæt-te hælene i gulvet i forhold til den skæveudvikling. Vi kan dårligt få armene ned,”siger John Brædder.

”Jeg vil gerne fortælle om min tid hosstiftamtmand Reventlow og videre frem.Jeg må nævne, at jeg var på Amtsgården iNykøbing Falster af to omgange. Først fra1. maj 1945 til 1. maj 1946. Så igen fra tiden1. maj 1947 til 1. maj 1948. De to år var enstor berigelse. Jeg tænker særligt på dennære omgang med stiftamtmanden. Hanvar en stor berigelse. Han var et sjældentrenhjertet og korrekt menneske.Chaufføren skulle lære at køre bilDa jeg begyndte, kendte jeg intet til tje-nerfaget, og mit eneste kendskab til enautomobil var den som Evald, min tidligerearbejdsgiver, havde stående opklodset un-der krigen i sin lade, og som jeg sommetider satte mig ind bag rettet i. Det var vistnok en Ford 1930. Begge dele gik over alforventning, stiftamtmanden og hans hus-

Mange slags gøremål i hverdagenTil daglig klarede frk. Petersen og jeg helehusholdningen. Hun lavede maden, og jegserverede. Rengøringen delte vi. Forudenhavde jeg adskillige opgaver: Lidt havear-bejde, til det lidt grovere havde vi en pensi-onist. Rosita, grevens ridehest skulle ogsåpasses, dvs. renses under samt striglesog fodres. Hver morgen når greven meldte”klar”, førte jeg Rosita op til hovedtrappen,hvorfra han let og elegant sad op og redsin daglige morgentur på ca. en time, oftesammen med biskoppen. Når han komhjem lukkede han Rosita ind i den lukke-de gård. Når jeg så hørte hesteskoene påbrostenene, måtte jeg ud og bringe hende istald.

bagved kongens stol, og sørge for at derhele tiden var noget i hans glas. Senere pådagen, da gæsterne var samlet i havestuentil kaffen, kom majestætens anden replik tilmig, lige idet jeg trådte ind ad døren medfløde - og sukkerbakken:”Fløden, De der!!”Hvortil jeg svarede:”Javel, Deres Majestæt.”Ja, det var min kommunikation med kongChristian den Tiende af Danmark!Heldigt at greven havde en chaufførJeg husker også en anden episode, dervirkelig understregede, at det var godt, atgreven havde en chauffør. Greven var ikkenogen dreven billist, og da han en tirsdagefter påske kom kørende forbi stationen,drejede en taxa ud foran ham. Jeg kom til-fældigvis gående ovre ved Hotel Baltic, også hvad der skete: L 77 ramte taxaen medet brag og ud steg greven. Da han så migpå modsatte fortog, sagde han:”Åh, Henry vil De tage vognen?”Greven gik hjem og lod mig klare det for-nødne. Greven kørte ikke meget bil selv.Kun én gang mere mindes jeg. Det var kunét kvarter på turen til Tisvilde, hvor hantroede, jeg var træt. Jeg var glad, da jeg fikrattet igen med ordene:”Jeg kan ikke rigtig se, hvor rabatten er!”Jeg havde nær trådt bunden ud!”KILDER:• • WWW. DENSTOREDANSKE.DK”DE KONGELIGE AMTMÆND - EN ERINDRINGSBOGOM AMTMÆND OG AMTER FØR 1970”, REDAKTØRFLORIAN MARTENSEN-LARSEN, JURIST- OGØKONOMFORBUNDETS FORLAG, 1992”NYKØBING PÅ FALSTER GENNEM TIDERNE”, 2. DEL,AF GEORG NØRREGAARD, UKENDT FORLAG, 1982HENRY JENSENS SKREVNE LIVSHISTORIE, SKREVETAF ANDERS GODTFRED LARSENWWW.WIKIPEDIA.DK

HOVEDBYGNINGEN PÅ BROVEJEN 4 ER OPFØRTI STILARTEN HISTORICISME. HISTORICISME EREN FÆLLESBETEGNELSE FOR EN EUROPÆISKARKITEKTURSTRØMNING, DER TOG FORSKELLIGEKLASSISKE STILARTER OG BLANDEDE DEM SAMMENEFTER FORGODTBEFINDENDE. I EUROPA BLOMSTREDESTILARTEN I PERIODEN CA. 1820-1900. I DANMARK ISÆRI PERIODEN 1850-1910. HISTORICISMEN OPSTOD, FORDI1800-TALLETS NYE HERSKENDE KLASSE BORGERSKABET,ØNSKEDE AT MANIFESTERE SIN MAGT I ARKITEKTURENUDEN AT HAVE TRADITION FOR EGNE SYMBOLER.SÅLEDES BLEV OGSÅ AMTMANDSBOLIGEN I NYKØBINGFALSTER I 1877 OPFØRT I STILARTEN HISTORICISME AFEN REPRÆSENTANT FOR BORGERSKABET, NEMLIG AFKØBMAND DRESLER.

Da kongen kom på besøgDen største oplevelse fra min tid i Amts-gården var nok kongebesøget. Kong Chri-stian X var på officielt besøg i NykøbingFalster i 1946. Han kom med toget i denkongelige salonvogn. Efter modtagelsenpå banen skulle kongen til middag i Amts-gården. Som bekendt sad majestæten desidste år af sit liv i kørestol, det var efterstyrtet med hesten. En falckmand og jegbar kongen op ad trappen på amtsgårdenog vel oppe kom han med følgende be-mærkning til os to:”Ja, der er noget galt med undersåtterne,ja, benene mener jeg, de andre er godenok!”Under middagen bestod min opgave i at stå

HUSETS HISTORIE HELT KORT:

KORT OM BEVARINGSVÆRDI: