SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 237: Henvendelse af 22/1-14 fra Danske Fysioterapeuter vedr. forslag til forbedringer indenfor psykiatrien

1 ResuméDanske Fysioterapeuter har bedt Incentive om at gennemføre en analyse af gevinsterne ved ”Genoptræ-ningsplaner til personer med psykisk sygdom”. Analysen baserer sig på eksisterende litteratur.Danske Fysioterapeuter anbefaler, at mennesker med psykisk sygdom skal have vurderet behovet for engenoptræningsplan på lige fod med personer med en somatisk lidelse. Genoptræningsplanen skal sikre,at den fysioterapeutiske behandling ikke afbrydes ved udskrivelse fra sygehuset. Indholdet i genoptræ-ningen skal være rettet mod de spor, den psykiske sygdom kan sætte i kroppen som eksempelvis mang-lende kropsafgrænsning, tunghed, træthed mv. Vi forventer, at tiltaget koster 35 mio. kroner årligt tilekstra personale beregnet ud fra erfaringerne med de genoptræningsplaner, som allerede tilbydes.Det er Danske Fysioterapeuters erfaring, at genoptræningsplaner til borgere med sindslidelser kan giveborgeren en række redskaber til i højere grad at klare sig i eget hjem. En genoptræningsplan vil såledesgive borgeren mulighed for leve et bedre liv.Flere undersøgelser viser, at støtte fra en fysioterapeut efter en udskrivelse vil kunne reducere omfan-get af hjemmehjælp, reducere hyppigheden af genindlæggelser og også betyde en større sandsynlighedfor at komme tilbage på arbejdsmarkedet. På baggrund af eksisterende litteratur har vi beregnet, at til-taget herigennem vil give besparelser på 123 mio. kr. året efter at tiltaget implementeres. Fratrukketomkostningerne på 35 mio. kroner, er nettogevinsterne ved tiltaget 88 mio. kroner.Borgerens livskvalitet vil blive forbedret, idet han/hun i højere grad bliver selvstændig og herre i egetliv. Dette skaber værdi for borgeren og derved for samfundet. Værdien for den enkelte borger af øgetevne til selvhjælp er imidlertid vanskelig at kvantificere. Derfor kvantificerer vi ikke denne del.Figur 1 illustrerer de økonomiske effekter af tiltaget.Figur 1: Økonomiske omkostninger og gevinster året efter ” Genoptræningsplaner til personer medpsykisk sygdom” implementeres, mio. kr.

Gevinster, der bliver skabt som følge af lavere støttebehov i eget hjemDanske Fysioterapeuter vurderer på baggrund af anbefalinger fra relevante fagpersoner, at tiltaget børsigte mod at lave genoptræningsplaner for 3.000 til 4.000 personer, der for nyligt blev udskrevet fra etpsykiatrisk hospital. Vi regner i det følgende med, at tiltaget vil tilrettelægge 3.500 genoptræningspla-ner.Borgere, der bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital, modtager ofte relativt meget støtte i hjemmet. Påbaggrund af (Kommunernes Landsforening, 2009) benytter vi et gennemsnitligt støttebehov på 15 timerpr. uge. Der findes andre undersøgelser, der skønner plejebehov blandt sindslidende (SFI, 2012). Disseomhandler imidlertid ikke udelukkende personer, der har været indlagt. Deres plejebehov er derfor la-vere. Følsomhedsanalyserne viser, at plejebehovet som udgangspunkt skal helt ned på 3-4 timer peruge, for at tiltaget ikke længere er rentabelt.Omkostningen pr. time til støtte er forskellig fra kommune til kommune, og derfor benytter vi en om-kostning på 500 kr. pr. time i gennemsnit. Vi har lavet dette skøn på baggrund af omkostningsniveauettil ydelser, der er offentliggjort på Fritvalgsdatabasen.dk. Vi antager, at der både er behov for støtte tilpersonlig pleje og praktisk hjælp. Bruger vi den billigste takst på 311 kr. per time fra Fritvalgsdatabasen(praktisk hjælp), bliver den samlede gevinst ved tiltaget på 62 mio kr. i stedet for de 88 mio kr. Brugervi i stedet den højeste takst på 815 kr. per time (personlig pleje uden for hverdagstimerne), bliver densamlede gevinst 131 mio kr.I den centrale beregning har vi antaget, at 10% af borgerne, der får en genoptræningsplan, har behovfor 25% mindre støtte (fra 15 timer pr. uge til 11,25 timer pr. uge). Alt i alt sparer genoptræningspla-nerne samfundet for 2,5% af udgifterne til støtte i hjemmet til disse 3.500 borgere. Det svarer til ca. 34mio. kr. pr. år.Gevinster fra færre genindlæggelserDer er i psykiatrien relativt mange genindlæggelser, hvor patienter, der er udskrevet, indlægges igensenere i livet. Et studie fra CBS estimerer, at andelen af personer med skizofreni, der bliver indlagt toeller flere gange, er 75% (Jacobsen, 2011). Vi læner os i analysen op ad tallene fra (Jacobsen, 2011) ogantager altså, at disse nøgletal også gælder andre patienter, der bliver udskrevet fra psykiatrisk hospi-tal. Hvis tallene er mindre, falder gevinsten ved tiltaget. Hvis det er 50% bliver gevinsten 70 mio kr., og

hvis det er 25%, bliver gevinsten 51 mio kr. Tiltaget er altså stadig økonomisk rentabelt, også selv omgenindlæggelsesprocenterne er markant mindre end i (Jacobsen, 2011).Der vil naturligvis være stor variation afhængig af, hvilken psykisk sygdom patienterne har været indlagtmed. I hovedberegningen har vi antaget, at genoptræningsplanerne kan reducere antallet af genindlæg-gelser med 5%. Et skøn, som på basis af de få erfaringer, der er på området, er et ret konservativt skøn.For at vurdere følsomheden af disse nøgletal har vi gennemført en række følsomhedsanalyser.Patienter, der bliver genindlagt, har sværere ved at fastholde en kontakt med arbejdsmarkedet og bela-ster naturligvis sundhedssektoren mere i kraft af deres indlæggelser. Lønindtægten for de patienter, derbliver indlagt flere gange, er lavere end for de patienter, der kun indlægges en enkelt gang. Desuden erdet dokumenteret, at de patienter, der indlægges flere gange, i større omfang får førtidspension, dag-penge eller andre ydelser end de patienter, der kun indlægges en gang. Vi har medregnet begge disseeffekter i analysen.Vi går ud også ud fra, at patienter, der bliver indlagt på psykiatriske hospitaler, er der i gennemsnitlig19 dage. Desuden har vi antaget, at patienter, der bliver indlagt flere gange, indlægges én gang hvertandet år.På denne baggrund kommer vi frem til, at tiltaget vil:øge løn-indtægterne i samfundet (øget løn pga øget beskæftigelse) med 17,0 mio. kr. om åretreducere udgifterne til førtidspension med 6,1 mio. kr. om åretreducere udgifterne i sundhedsvæsnet med 4,2 mio. kr. om året.

Varighed af effekterneDe personer, der undgår at blive genindlagt og derved får en tættere kontakt til arbejdsmarkedet, får ibedste fald glæde af genoptræningsprogrammet resten af deres liv. Det er dog også sandsynligt, at gen-optræningen kun vil have en positiv effekt i en begrænset periode. Vi har ikke kunnet identificere un-dersøgelser af varigheden af gevinsterne. Vi benytter derfor som udgangspunkt, at arbejdsmarkedseffek-terne varer to år. Derudover rapporterer vi også gevinsternes størrelse, hvis effekterne varer et, tre,fire eller fem år.ResultaterResultaterne er opsummeret i grafen nedenfor.

3 FølsomhedsanalyserI beregningerne af gevinsterne er der en række centrale variable, der påvirker resultatet. Vi har derforberegnet, hvordan resultatet påvirkes, hvis disse ændres. Beregningerne er lavet med udgangspunkt ihovedanalysen.Figur 3 viser, hvordan gevinsten af projektet påvirkes af ændringer i, hvor meget støttebehovet reduce-res, givet gevinsterne fra reduktionen i genindlæggelser. Hvis reduktionen i støttebehovet er 2,5%, ernettogevinsten 89,5 mio. kr. Hvis reduktionen i støttebehovet i stedet er 5%, er nettogevinsten 158 mio.kr. Faktisk skal tiltaget øge støttebehovet for at gøre det ufordelagtigt.Figur 3:Resultatets følsomhed over for ændringer i, hvor meget støttebehovet reduceres

En anden central parameter i analysen er reduktionen i genindlæggelser. Figur 4 viser, hvordan resulta-tet påvirkes, når reduktionen i andelen, der genindlægges, ændres.Figur 4 viser, at tiltaget har en positiv nettogevinst, selv hvis andelen der genindlægges er uændret iforhold til niveauet i dag. Hvis andelen der genindlægges reduceres med 3 % er nettogevinsten 61 mio.kr. Derudover viser den, at i takt med, at antallet af genindlæggelser reduceres yderligere, bliver denøkonomiske fordel ved projektet større. Hvis genindlæggelserne reduceres med 5%, bidrager tiltagetmed en gevinst på 89,5 mio. kr.

Det er sandsynligt, at de virkelige værdier af parametrene begge er ændret. Derfor har vi beregnet,hvordan resultatet påvirkes af ændringer i begge parametre. Figur 6 viser resultatet af disse beregnin-ger. Linjerne på figuren repræsenterer kombinationer af reduceret genindlæggelsesrisiko og reduceretstøttebehov, der giver en nutidsværdi på henholdsvis 0 kr., 50 mio. kr., 100 mio. kr. 150 mio. kr. og 200mio. kr. Grafen skal derfor aflæses således, at alle punkter på den røde linje sammenlagt bidrager med50 mio. kr., når omkostningerne er trukket fra. Tiltaget påvirker derfor samfundsøkonomien positivt, sålænge kombinationen af parametre ligger ”nord-øst” for den sorte linje.Figur 6:Resultatets følsomhed over for ændringer i begge parametre25%Nettogevinst = 0 mio. kr.Nettogevinst = 100 mio. kr.20%Nettogevinst = 200 mio. kr.Nettogevinst = 50 mio. kr.Nettogevinst = 150 mio. kr.Hovedanalyse

4 MetodeVi uddyber i dette afsnit, hvordan vi har udregnet den værdi, som tiltaget skaber. Ligesom i de forrigeafsnit opdeler vi gevinsterne i to grupper.Gevinster der bliver skabt som følge af lavere støttebehov i eget hjemDanske Fysioterapeuter vurderer på baggrund af anbefalinger fra relevante fagpersoner, at tiltaget børsigte mod at lave genoptræningsplaner for 3.000 til 4.000 personer der for nyligt blev udskrevet fra etpsykiatrisk hospital. Vi regner med, at tiltaget vil tilrettelægge 3.500 genoptræningsplaner.Borgere, der bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital, modtager ofte relativt meget støtte i hjemmet. Påbaggrund af (Kommunernes Landsforening, 2009) benytter vi et gennemsnitligt støttebehov på 15 timerpr. uge. Omkostningen pr. time til støtte er forskellig fra kommune til kommune, og derfor benytter vien omkostning på 500 kr. pr. time i gennemsnit. Vi har lavet dette skøn på baggrund af omkostningsni-veauet til hjemmehjælp, der er offentliggjort på Fritvalgsdatabasen.dk.Genoptræningsplanernes effekt på støttebehovet er selvfølgelig central for besparelsernes størrelse.Der er ikke offentliggjort nogle studier af genoptræningens effekt på personer med psykisk sygdomsstøttebehov, men Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har lavet en vurdering af Fredericia-modellen1, der fin-der, at genoptræning af svage ældre sænker behovet for hjemmepleje med 18%.Der er stor forskel på psykisk velfungerende ældre med fysiske problemer og psykisk svage med velfun-gerende fysisk. Derfor bør direkte paralleller mellem resultaterne af Fredericia-modellen og det tiltag,som Danske Fysioterapeuter foreslår drages med forsigtighed. Trods forskellen i deltagergruppe menervi, at erfaringer fra Fredericia-modellen kan bruges som indikator for genoptræningsplaners effekt. Viforventer, at reduktionen i støttebehovet er lavere for personer med psykisk sygdom end for ældre. Der-for antager vi, at det sammenlagt er 2,5%. Dette svarer til, at hver tiende borger vil opleve en reduktioni støttebehovet på tre timer og tre kvarter om ugen. Selvom der er stor forskel på svage ældre og sinds-lidende, mener vi, at set i forhold til DSI’s resultater er 2,5% reduktion i støttebehovet lavt. Det konser-vative estimat bidrager til at undervurdere gevinsterne ved tiltaget.Den samlede reduktion i støttebehovet bliver på baggrund af disse antagelser 68.250 timer, svarende til34 mio. kr.Gevinster fra færre genindlæggelserDer er i psykiatrien relativt mange genindlæggelser, hvor patienter, der er udskrevet, indlægges igensenere i livet. Et studie fra CBS estimerer, at andelen af personer med skizofreni, der bliver indlagt toeller flere gange, er 75% (Jacobsen, 2011). Vi læner os i analysen op ad tallene fra (Jacobsen, 2011) ogantager altså, at disse nøgletal også gælder andre patienter, der bliver udskrevet fra psykiatrisk hospi-tal.Patienter, der bliver genindlagt, har sværere ved at fastholde en kontakt med arbejdsmarkedet og bela-ster naturligvis sundhedssektoren mere i kraft af deres indlæggelser.

Hvis genoptræningsprogrammerne kan give patienterne nogle redskaber til at forebygge og undgå gen-indlæggelser, skaber det altså værdi for både samfundet og patienten. Andre studier har vist, at andreterapimetoder kan reducere genindlæggelsesprocenten med op til 40%. Vi skønner på denne baggrund atgenoptræningsplanerne kan reducere antallet af genindlæggelser med minimum 5%. Dette svarer til, attiltaget reducerer antallet af personer, der genindlægges med 131. Det svarer til 3,8% af de 3.500 per-soner.Lønindtægten for de personer, der bliver indlagt flere gange, er derfor lavere end for de personer, derkun indlægges en enkelt gang. På baggrund af (Jacobsen, 2011) og lønudvikling fra Danmarks Statistiktager vi udgangspunkt i, at gruppen af personer, der indlægges flere gange, har en årlig lønindkomst på78.718 kr., mens lønindkomsten for personer, der kun indlægges en enkelt gang, er 208.041.På grund af den lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og værre sygdom får gruppen, der indlæggesflere gange, oftere førtidspension end gruppen, der indlægges én gang. På baggrund af (Jacobsen, 2011)tager vi udgangspunkt i, at 55% af personerne, der indlægges flere gange, får førtidspension, mens deter 20% for den gruppe, der kun er indlagt én gang. I overensstemmelse med (Jacobsen, 2011) benytter vien årlig førtidspension på 132.000 kr. pr. person.Vi benytter, at folk, der bliver indlagt på psykiatriske hospitaler, indlægges i gennemsnitlig 19 dage.Dette er landsgennemsnittet offentliggjort af Danske Regioner (Danske Regioner, 2011). Hver indlæggel-sesdag koster ifølge DRG-taksterne 3.374 kr. Desuden har vi antaget, at personer, der bliver indlagtflere gange, indlægges én gang hvert andet år.På denne baggrund udregner vi at tiltaget vil;øge løn-indtægterne i samfundet (øget løn pga øget beskæftigelse) med 17,0 mio. kr. om åretreducere udgifterne til førtidspension med 6,1 mio. kr. om åretreducere udgifterne i sundhedsvæsnet med 4,2 mio. kr. om året.

Varighed af effekterneDe personer, som undgår at blive genindlagt og derved får en tættere kontakt til arbejdsmarkedet, får ibedste fald glæde af genoptræningsprogrammet resten af deres liv. Det er dog også sandsynligt, at gen-optræningen kun vil have en positiv effekt i en begrænset periode. Vi benytter som udgangspunkt, atarbejdsmarkedseffekterne varer to år. Derudover rapporterer vi også gevinsternes størrelse, hvis effek-terne varer et, tre, fire eller fem år.Tabel 1 viser de økonomiske konsekvenser af tiltaget i tilfælde af, at erhvervseffekterne varer fra et tilfem år. Nettogevinsten er de samlede gevinsterne fratrukket omkostningerne. Som nævnt mener vi, aterhvervseffekterne varer i hvert fald to år.

5 KilderDanske Regioner. (2011).Benchmarking af psykiatrien.København: Danske Regioner.Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. (10. 10 2013).Kommunalgenoptræning - Produktivitet, udvikling og faglighed.Århus: Temamøde om udfordringerne pågenoptræningsområdet, som kommunerne står overfor.Jacobsen, R. H. (2011).Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisksygdom.København: CEBR.Kommunernes Landsforening. (2009).Momentum 2. udgave.København: Kommunernes Landsforening.SFI. (2012).Et liv i egen bolig.København: SFI.Sundhedsstyrelsen. (2011).Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling.København:Sundhedsstyrelsen.