Indholdsfortegnelse1233.13.23.33.444.14.256ResuméScreening for livsstilssygdommeGevinster ved tidlig opsporingTidlig opsporing af KOLTidlig opsporing af type 2-diabetesTidlig opsporing af hjerte-kar-sygdommeTidlig opsporing af overvægtOmkostningerOmkostninger til screeningOmkostninger forebyggelses-/behandlingsforløbOmkostningseffektivitetKilder3344567888910

1 ResuméMegen forskning viser, at personer med psykisk sygdom har større risiko for at udvikle livsstilssygdomme,og at de i højere grad dør af dem. Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at personer med psykisk syg-dom screenes for livsstilssygdomme, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet (lægen, kommunen ellerlignende).I dette dokument har vi samlet viden om personer med psykisk sygdoms risiko for livsstilssygdomme oggivet nogle eksempler på de økonomiske effekter, det kunne have, hvis blot meget få procent af dissepersoner undgik at få hhv. KOL, diabetes og hjertesygdomme.Vi har også beregnet, hvad en screening af personer med psykisk sygdom hos egen læge (når de alligevelvar der) ville koste. Analysen baserer sig på udvalgt eksisterende litteratur.

2 Screening for livsstilssygdommeDen forventede levetid for mennesker med en psykisk lidelse i Danmark er cirka 20 år kortere end forresten af befolkningen. 60% af dette tilskrives fysiske lidelser som diabetes, KOL, kræft og hjerte-kar-sygdomme. 75% af mennesker med psykisk sygdom har en eller flere fysiske sygdomme. Eksempelvis hartidligere studier vist, at mennesker med depression har 65% øget risiko for at udvikle diabetes og dob-belt så stor risiko for at få iskæmisk hjertesygdom. Samtidig har man set, at psykiatriske patienter medfysiske lidelser ofte bliver underbehandlet sammenlignet med ikke-psykiatriske patienter (Bredkjæretal,2011).En af årsagerne til, at mennesker med psykiske lidelser har større risiko for at udvikle fysiske lidelser, erlivstil. Der er flere rygere og flere med et højt alkoholforbrug blandt mennesker med psykiske lidelser iforhold til den almene befolkning. Blandt skizofrenipatienter har 35% et BMI over 30 (mod ca. 15% i be-folkningen1), 62% har forhøjet blodtryk (mod ca. 20% i befolkningen2) og 20% har forhøjet blodsukker(mod ca. 11% i befolkningen3) (Bredkjæret al,2011).Derfor anbefaler Danske Fysioterapeuter, at alle mennesker med psykiske lidelser bliver screenet forlivsstilssygdomme ved mødet med sundhedsvæsenet. Når alle sundhedsprofessionelle har fokus på fysi-ske lidelser hos psykiatriske patienter, kan livsstilssygdommene opspores tidligere. Det vil kunne øge pa-tienternes levetid og spare sundhedsvæsenet for øgede omkostninger.

3 Gevinster ved tidlig opsporingI dette afsnit giver vi eksempler på de gevinster, man kan opnå ved at opspore henholdsvis KOL, diabe-tes og hjerte-kar-sygdom tidligt. Disse inkluderer udelukkende sparede omkostningerne til sundhedsud-gifter. Der er dermed ikke beregnet, hvilke omkostninger der yderligere kunne spares i eksempelvis pro-duktionsomkostninger.Der er desuden tale om gevinster på længere sigt, men ved en løbende screening af personer med psy-kisk sygdom vil der være tale om en permanent effekt pr. år4.Sundhedsstyrelsen vurderer, at fysisk aktivitet er et central element i forebyggelsen og behandling afKOL, hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes (Sundhedsstyrelsen, 2011). Det er derfor oplagt at patien-ter der screenes til at være i højrisikogruppen inkluderes i forløb med struktureret fysisk aktivitet.

Lungeforeningen vurderer, at cirka 430.000 har KOL i Danmark — hvoraf cirka 200.000 er ikke-diagnosti-ceret. Behandling af lungesygdomme koster samlet set omkring 8 mia. årligt i udgifter til sundhedssyste-met. Derudover bruger det danske samfund mellem 4 og 5 mia. til at kompensere lungepatienter forindkomsttab grundet tab af arbejdsevne (Lungeforeningen).En tidligt diagnosticeret og velbehandlet lungepatient koster det halve af en gennemsnitspatient, vurde-rer Lungeforeningen.Tabel 1Udgifter pr. KOL-patient med og uden tidlig opsporingSamlede årlige udgifter til behandling og pleje pr. KOL-patientHalvering af årlige udgifter pr. patient som følge af tidlig opsporing79.800 kr.39.400 kr.

Tabel 2Gevinst ved tidlig opsporing af KOLAntal personer med psykisk lidelse pr. år(Kilde: SIF, 2007)Andel rygere blandt psykiatriske patienter(Antagelse – 17% i den totale befolkning (Sundhedsstyrelsen))Andel af rygere, der forventes at udvikle KOL(Kilde: Lungeforeningen)Andel KOL-tilfælde, der opspores tidligere som følge af screening pr. år(Antagelse)Gevinst pr. år ved tidlig opsporing750.00035%262.500 personer40%105.000 personer1%1050 personer41,4 mio. kr.

Tabel 2 viser, at hvis man som følge af screening for KOL blandt psykiatriske patienter kan opspore 1% afKOL-tilfælde blandt psykiatriske patienter tidligt, vil man kunne spare lidt over 41 mio. kr. årligt i sund-hedsudgifter. Antagelse på de 1% af KOL-tilfældene, der opspores tidligt, vurderes at være en megetkonservativ antagelse.Effekt af rygestopI et studie af Susanne Reindahl Rasmussen (DSI, 2004) kan man se, at rygere mellem 35-89 år kostersamfundet 10,5 mia. kr. i udgifter til sundhedsvæsenet. Dette svarer cirka til 14.300 kr. pr. ryger. Anta-ger man, som i tabel 2, at der er cirka 35% af de psykiatriske patienter, der ryger, og hvis vi antager, atdet er muligt at få 0,5% til at stoppe med at ryge, vil det på sigt give en besparelse af omkostninger på18,8 mio. kr. årligt.

Ifølge Diabetesforeningen ved 200.000 danskere ikke, at de har type 2-diabetes. Dertil kommer, at om-kring 750.000 danskere vurderes at have forstadier til diabetes. Op mod halvdelen af alle patienter mednykonstateret diabetes har allerede én eller flere senkomplikationer fx hjerte-kar-sygdomme, øjensyg-domme mv. (SST, 2010).Diabetes er en meget omkostningstung sygdom for samfundet. I 2006 var den samfundsøkonomiske om-kostning af diabetes cirka 31,5 mia., hvoraf 22 mia. gik direkte til behandling af diabetes.

Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at mellem 10 og 20% af udgifterne til diabetes går til ambu-lante kontroller og komplikationsforebyggende arbejde, og op mod 80% af udgifterne går til behandlingaf komplikationer som følge af diabetes (SIF, 2007).Ifølge Greenet al.(2001) er der ved et tværsnit lidt under 50.000 diabetespatienter med svære sen-komplikationer. De fleste patienter vil dog på et tidspunkt i deres liv opleve senkomplikationer. Forhvert år man kan forebygge som følge af screening, at 1% af de psykiatriske patienter med diabetes harsenkomplikationer, vil man kunne spare cirka 31 mio. kr. i sundhedsudgifter.

Tabel 3 Gevinst i ét årSparede omkostninger ved tidlig opsporing af type 2-diabetesÅrlig omkostning pr. patient med senkomplikation(Beregnet)Antal personer med psykisk lidelse pr. år(Kilde: SIF)Antal personer med psykisk lidelse, der forventes at have diabetes(Tal for almenbefolkningen, Diabetesforeningen)Andel diabetestilfælde, der opspores tidligere som følge af screening pr. år(Antagelse)Gevinst ved at 1% af diabetestilfælde blandt psykiatriske patienter har ét årmere uden senkomplikationer75.400 kr.750.000 personer5,5%41.250 personer1%412 personer31,1 mio. kr.

Bemærk, at omkostninger ved komplikationerne spares efter en årrække, og at der derfor er tale om eninvestering i sundhed på længere sigt. Efter en periode med screening vil der være tale om en perma-nent effekt. Antagelsen om tidlig opsporing af 1% af diabetestilfældene vurderes at være meget konser-vativ.

Ifølge Hjerteforeningen har 420.000 danskere en form for hjertesygdom, og der kommer 45.000 flere tilhvert år.Hjerte-kar-sygdomme bringer betydelige omkostninger med sig for samfundet. Ifølge Hjerteforeningenviser de seneste opgørelser, at danskere, der indlægges med hjerte-kar-sygdomme, koster over 4,6 mia.kroner om året. Samtidig er der 2,4 mia. kroner i udgifter til receptpligtig medicin.Hvis man som følge af screening hvert år kan forebygge bare 1% af hjertesygdomme blandt menneskermed en psykisk lidelse, vil man kunne spare cirka 12,5 mio. kr. i sundhedsudgifter.

Tabel 4 Gevinst i ét årGevinst ved tidlig opsporing af hjertesygdomÅrlig omkostning pr. patient med hjerte-kar-sygdomme(Beregnet)Antal personer med psykisk lidelse pr. år(Kilde: SIF)Antal personer med psykisk lidelse, der forventes at have en hjerte-kar-sygdom(Tal for almenbefolkningen over 15 år)Andel hjertetilfælde, der opspores tidligere og forebygges som følge af screeningpr. år (Antagelse)Gevinst ved at 1% af hjerte-kar-sygdomme blandt psykiatriske patienter har étår mere uden sygdommen16.667 kr.750.000 personer10%75.000 personer1%750 personer12,5 mio. kr.

Bemærk, at omkostninger ved sygdommen spares efter en årrække, og at der derfor er tale om en inve-stering i sundhed på længere sigt. Efter en periode med screening, vil der være tale om en permanenteffekt. Antagelse på de 1% af hjerte-kar-sygdommene, der opspores tidligt, vurderes at være konserva-tivt.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra 2010 viser, at cirka 600.000 voksne danskere er sværtovervægtige (SIF, 2012). Sundhedsudgifterne i forbindelse med overvægt er cirka 1 mia. årligt ifølge Mi-nisteriet for Sundhed og Forebyggelse (Sundhedsministeriet, 2007). Da overvægt er en risikofaktor forbåde type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og andre alvorlige lidelser, vil der være et overlap mellemde svært overvægtige og personer, der har disse sygdomme, samt de, der er i risiko for at udvikle dem.Indsats mod overvægt vil derfor kunne nedbringe forekomsten af både diabetes, KOL og hjertesygdom.

Danske Fysioterapeuter vurderer, at selve screeningen for livsstilssygdomme vil kunne gøres udgiftsneu-tralt ved at sundhedspersonalet, der har kontakt med mennesker med psykiske lidelser, har et fokus påde fysiske lidelser og livstil hos deres patienter.Hvis alle psykiatriske patienter blev screenet i en konsultation hos egen læge over en 4-årig periode,ville det koste 25 mio. kr. pr. år i 4 år (se tabel 5). Det svarer til, at 25% af patienterne blev screenethvert år i 4 år.Hvorvidt screening er omkostningseffektivt på lang sigt, afhænger af de langsigtede effekter, det vil fxsige, hvor mange KOL- og diabetestilfælde, der bliver opdaget og behandlet bedre, end de ellers villevære blevet.Tabel 5Udgifter til screeningLægekonsultation(Kilde: Lægeforeningen)Antal personer med psykisk lidelse pr. år(Kilde: SIF)Samlede omkostninger for screening af alle psykiatriske patienter pr. år de før-ste 4 år133,50 kr.750.000 personer25 mio. kr.

Danske Fysioterapeuter vurderer, at et toårigt forebyggende eller behandlende forløb for mennesker,der er blevet screenet for livsstilssygdomme i gennemsnit vil koste 38.300 kr. (se beregninger i bilag 1).Det vil ikke være alle personer, der gennemfører forløbet. Vi vurderer dog, at forløbene på trods af fra-fald vil resultere i mindst de relativt lave effekter på diabetes, KOL og hjertesygdom, som indgår i be-regningen. Vi ved at fysisk aktivitet forebygger senkomplikationer og det er derfor sandsynligt at forlø-bene vil resulterer i en højere effekt.

5 OmkostningseffektivitetVi antager i disse beregninger, at der ikke er overlap mellem sygdommene. Det vil sige, at alle de tidligtopsporede sygdomstilfælde er unikke (der er ingen overlap mellem eksempelvis tidlig opsporet diabetesog tidligt opsporet hjertesygdom). Derfor tages der heller ikke hensyn til, at en forebyggende indsatsmuligvis kunne være gavnlig i forhold til flere sygdomme på samme tid.

Tabel 6 viser, at opsporing af 1% KOL-tilfælde, 1% type 2-diabetes-tilfælde og 1% hjerte-kar-sygdom-til-fælde som følge af screening hos egen læge årligt vil kunne give et overskud på 60 mio. i sparede sund-hedsomkostninger.Tabel 7Omkostningseffektivitet, screening og fysioterapeutisk behandlingSamlede gevinster ved tidlig opsporing af 1% KOL-tilfælde, 1% type 2-diabetes-til-fælde og 1% hjerte-kar-sygdomme blandt psykiatriske patienterKilde: Tabel 2, tabel 3 og tabel 4Årlige udgifter forebyggelses-/behandlingsforløb for alle videresendte patienterKilde: Danske FysioterapeuterÅrlig udgift, screeningKilde: Tabel 5Overskud pr. år

Som det fremgår af ovenstående afsnit vil der ifølge vores estimater kunne videresendes 2.213 personertil et forebyggelses- eller behandlingsforløb på et år (750 med hjertesygdomme, 413 med diabetes samt1050 med KOL). Danske Fysioterapeuter har beregnet et toårigt forløb vil koste 38.300. kr. Det vil sige19.150 kr. pr. år. Den årlige udgift til dette forløb vil dermed løbe op i 42,4 mio. kr.Det samlede overskud for screening for livsstilssygdomme med efterfølgende forebyggelses-/behand-lingsforløb for mennesker med psykiske lidelser, vil derfor være 17,6 mio. kr.Det er vigtigt at pointere, at dette er et regneeksempel, da omkostninger og gevinster vil ske forskudt.

6 KilderSøren Bredkjæret al.Delprojekt 4: Højere middellevetid for psykiatriske patienter. 2011. Danske Regio-nerLungeforeningens hjemmeside, lunge.dkDiabetesforeningens hjemmeside, diabetes.dkHjerteforeningens hjemmeside, hjerteforeningen.dkGreenet al. The societal impact of Diabetes mellitus and diabetes care.2001. Syddansk UniversitetAndreasen og Maltbæk,Sundhedsøkonomisk kommunalanalyse Diabetes, KOL og Hjertekarsygdomme2007.Sundhedsstyrelsen.Tal på diabetes i kommunerne.2010. Webudgivelse.Statens Institut for Folkesundhed.Folkesundhedsrapporten 2007.2007.

Statens Institut for Folkesundhed.Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 - og udviklingen siden 1987.2012.Susanne Reindahl Rasmussen, DSI. Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. 2004.Sundhedsministeriet, I. o. (2007).De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt.København:Indenrigs og Sundhedsministeriet.Sundhedsstyrelsen, l. o. (2011).Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling.København:Indenrigs og Sundhedsministeriet.

Der er foretage en række beregninger for, hvad et to årigt forebyggende og behand-lende forløb vil koste for de diagnoser, der er beskrevet i analysen fra Incentive.Det er antagelsen at behandlingsforløbendes varighed vil være den samme selvomden fysioterapeutiske behandling vil varierer i indhold afhængigt af diagnosen.Dato:5. december 2013E-mail:[email protected]

Standardforløb

Ud fra en faglig vurdering vil et robust standardforløb skulle have en varighed på toår, med løbende individuel opfølgning, der skal motivere og fastholde personerne iforløbet samtidig med, at der foretages en faglig vurdering af behandlingens virkning.Helt konkret antages det, at et standardforløb vil kunne se således ud:

Indholdet i et standardforløb

Et opstarts/udredningsmøde.Intensiv opstart. 2 x holdtræning af 60 min i 12 uger (24 gange).Herefter holdtræning en gang ugentligt i resten af den 2 årige periode (92 uger).Fire årlige motivations- og opfølgningssessioner (8 gange over 2 år).En afsluttende samtale (evaluering og planlægning af overgang til andre tilbud).

Der er tillæg hertil foretaget yderligere beregninger af udgiften i den situation, hvorudgiften til holdtræning antages at blive hhv. 25 pct. eller 50 pct. dyrere. Argumentetfor, at forløbende kan blive dyrere, er, at holdstørrelsen vil være noget mindre endfor den de normale patientgrupper, fordi målgruppen for tilbuddene kan have behovfor at være i mindre grupper5.

Beregnet ud fra takster i overenskomsten med sygesik-ringen på praksisområdet + 25 pct. ekstra udgifter tilholdtræning (2013 priser)

Aktivitet

OpstartIntensivt træningsforløbHoldtræningMotivationssamtalerAfslutning

I alt

Pris Antal Samlet udgift

4021402224245.3702249220.58535882.8623581358

29.576

Det skal bemærkes, at den nuværende overenskomst med sygesikringen ikke åbner op for en højere af-regning ved deltagelsen på mindre hold. Der således alene tale om et beregning eksempler, der skal be-lyse hvilke omkostninger, der reelt kan være knyttet til mindre hold.6Normal behandlingstakst samt tillæg for tidskrævende konsultation.

Beregnet ud fra takster i overenskomsten med sygesik-ringen på praksisområdet + 50 pct. ekstra udgifter tilholdtræning (2013 priser)

Aktivitet

OpstartIntensivt træningsforløbHoldtræningMotivationssamtalerAfslutning

I alt

Pris Antal Samlet udgift

4021402269246.4442699224.70235882.8623581358

34.767 Erfaring fra motion på recept

I Sundhedsstyrelsens evaluering af motion på recept er der foretaget en opgørelse afudgifterne til motionsforløb i en række amter- /amtskommuner7.I et forsøg i Nordjylland var deltagerantallet på holdene sat til 8 deltagere pr. hold,men reelt har der gennemsnitligt kun været mellem 4-6 deltagere. Nedenfor er derforetaget en beregning af, hvad et to årigt træningsforløb vil koste med gennemsnit-ligt 4 eller 6 deltagere.Rapporten beskriver ikke det præcise indhold til træningen, men det er antagelsen atder både har været tale om holdtræning, motivations- og udredningssamtaler.

Beregningseksempel Nordjylland - 4 deltagere

Aktivitet

3 måneders træningPr. måned

Toårigt forløb

*Udgiften er opgjort i Sundhedsstyrelsensevaluering fra 2010 s. 41, og beløbene erherefter fremskrevet til 2013 priser, idetdet antages at dataene stammer fra 2005(dette fremgår ikke eksakt af rapporten).

Beregningseksempel Nordjylland - 6 deltagere

Aktivitet

3 måneders træningPr. måned

Toårigt forløb

En anden opgørelse fra Sundhedsstyrelsens evaluering af forsøget om motion på re-cept er de aktiviteter, der har været gennemført i Frederiksberg Kommune.Her har deltagerene i et 3-4 måneders forløb fået hvad der svarer til 9 individuelletræningstimer. De har dog reelt deltaget i aktivitet sammenlagt 24 gange på holdtræ-ning samt fået 4 x 45 min. individuel vejledning. Dette skyldes at udgiften til holdtræ-ningen fordeles på de 4 deltagere på holdet.

Beregningseksempel Frederiksberg

Aktivitet

9 træningstimer (2013 pl.)Pr. træningstime

Toårigt forløb

* Udgiften er opgjort i Sundhedsstyrelsensevaluering fra 2010 s. 41, og beløbene erherefter fremskrevet til 2013 priser, idetdet antages at dataene stammer fra 2005(dette fremgår ikke eksakt af rapporten).

Opsamling

Der er et spænd i prisen for et behandlende og forebyggende 2 årigt forløb på ca.24.000 kr. til 58.000 kr. afhængigt af, hvilke antagelser der gøres omkring udgifternepå baggrund af henholdsvis erfaringer fra motion på recept eller ud fra de takster forbehandling, der fastsat i overenskomsten med sygesikringen.To beregninger ender på en udgift på ca. 41.000 kr. Tre andre beregninger ligger un-der denne udgift og en ligger over. Der er et spring fra de 41.000 kr. til højst bereg-nede udgift på ca. 18.000 kr., mens springet til den lavest beregnede udgift er påcirka 16.000 kr.

Tager man spredningen mellem beregningsresultaterne i betragtning vil det bedstebud på de udgifter, der vil være forbundet med at lade en person gennemfører et toårigt forløb, være gennemsnittet af de 6 forskellige beregninger. Udgiften for et toårigt forløb bliver dermed 38.300 kr. pr. person.

Standardforløb

Indholdet i et standardforløb

Udgifter ved forløb i praksissektoren

Aktivitet

I alt

Pris Antal Samlet udgift

24.385

Aktivitet

I alt

Pris Antal Samlet udgift

29.576

Aktivitet

I alt

Pris Antal Samlet udgift

34.767

Erfaring fra motion på recept

Aktivitet

Toårigt forløb

Pris

2.445

24

58.680

Aktivitet

Toårigt forløb

An- Samlet ud-

Pris

tal gift

1.721

24

41.311

Aktivitet

Toårigt forløb

An- Samlet ud-

Pris tal gift

326 126

41.076

Opsamling