SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 237: Henvendelse af 22/1-14 fra Danske Fysioterapeuter vedr. forslag til forbedringer indenfor psykiatrien

1 ResuméDanske Fysioterapeuter har bedt Incentive om at gennemføre en analyse af gevinsterne ved ”Sundheds-politik på alle bosteder”. Analysen baserer sig på eksisterende litteratur.Danske Fysioterapeuter anbefaler at indføre en sundhedspolitik på alle bosteder for personer med psy-kisk sygdom. Tiltaget sigter mod at øge fokus på KRAM-faktorerne og specielt på fysisk aktivitet. Merespecifikt anbefaler Danske Fysioterapeuter, at alle bosteder skal have en sundhedspolitik, der sikrer, atmennesker med psykisk sygdom støttes i at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om minimum 30 minut-ters fysisk aktivitet om dagen. Det skal være beboere og brugere samt eventuelle pårørende, der i sam-arbejde med personalet bestemmer, hvilke tiltag der skal sættes i værk, så målene i sundhedspolitikkenbliver opfyldt.Tiltaget forventes at koste 50 mio. kroner årligt til ekstra personale.På baggrund af eksisterende litteratur har vi beregnet, at tiltaget vil give besparelser på 59 mio. kr. år-ligt alene ved at reducere omkostningerne til behandling af sygdomme forbundet med overvægt. Oven idet skal lægges værdien af forbedret psykisk helbred. Det har ikke været muligt at kvantificere gevin-sterne som følge af forbedret psykisk helbred, men vi vurderer, at værdien af bedre psykisk helbred ervæsentlig og vil bidrage med et betydeligt beløb. Tiltaget er derfor økonomisk fordelagtigt for samfun-det.Figur 1 illustrerer de økonomiske effekter af tiltaget.Figur 1: Økonomiske omkostninger og gevinster, mio. kr. om året.

Vi har opdelt gevinsterne af fysisk aktivitet i gevinster fra hhv. forbedret fysisk helbred og forbedretpsykisk helbred.Forbedret fysisk helbredFysisk aktivitet reducerer risikoen for livstilssygdomme og er derfor kilde til besparelser i sundhedsvæs-net (Sundhedsministeriet, 2007). Sundhedsministeriet har estimeret, at svært overvægtige koster sam-fundet lidt over 17,1 mia. kr., svarende til 42.000 kr. årligt pr. overvægtig. På baggrund af vægtforde-lingen blandt de 5.000 beboere på bostederne og videnskabelige resultater om sammenhængen mellemvægttab og fysisk aktivitet estimerer vi den samfundsøkonomiske værdi af forbedret fysisk helbred til atvære 59 mio. kr. Besparelserne skyldes en reduktion i antallet af livsstilssygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Bemærk, at der er tale om effekter, som for de flestes vedkommende ligger udei fremtiden1.Vi uddyber udregningerne i afsnit 4.Forbedret psykisk helbredUd over de kendte effekter på det fysiske helbred tyder erfaringer på, at motion også gavner det men-tale helbred. Erfaringer fra Bostedet Skibyhøj i Region Hovedstaden indikerer, at fysisk aktivitet øgerden daglige velvære og bidrager til lindringen af psykiske lidelser. Derudover peger et dansk studie fra2009 i retningen af, at fysisk aktivitet kan lindre moderat depression (Krogh, Nordentoft, Sterne, &Debbie, 2009). Øget fysisk aktivitet blandt sindslidende hjælper derfor sandsynligvis på det mentale hel-bred og kan være med til at sænke støttebehovet for sindslidende patienter.Motions positive effekter på det mentale helbred er dog kun blevet videnskabeligt undersøgt for patien-ter med moderat depression. For andre sindslidelser er effekten ikke blevet behandlet videnskabeligt. Vihar derfor ikke kvantificeret de gevinster, som øget fysisk aktivitet skaber gennem forbedret mentalthelbred. Erfaringerne fra bosteder i Danmark peger dog i retning af en række positive effekter. Disseskitserer vi i tabel 1.

Vi vurderer, at den samlede værdi af de ikke-kvantificerede effekter er positiv og bidrager væsentligt tilgevinsterne ved projektet.Bedre psykisk helbred er både en gevinst for beboeren og for samfundet. For den enkelte beboer vil enmere selvstændig hverdag højne livskvaliteten. For samfundet vil en mere selvstændig beboer reducerebehovet for socialpædagogisk støtte. Udgifterne for samfundet falder derfor i takt med at beboerne fårdet bedre.Hvis hver beboer i gennemsnit har behov for 10 minutters mindre støtte om ugen, vil værdien for sam-fundet være omkring 22 mio. kr. om året. Dertil skal lægges beboernes egen værdi af i højere grad atkunne klare sig selv. Værdien af forbedret psykisk helbred vil derfor i denne situation overstige 22 mio.kr.

3 FølsomhedsberegningerVi har illustreret usikkerheden i beregningerne ved at gennemføre beregningerne med en række ændrin-ger i antagelserne. Vi viser resultaterne i tabel 2. I de tilfælde, hvor gevinsterne er mindre end de årligeomkostninger på 50. mio. kr., har vi beregnet, hvor meget tiltaget skal reducere behovet for personligpleje pr. uge, for at gevinsterne overstiger omkostningerne.

For de fleste følsomhedsscenarier vurderer vi, at tiltaget vil bidrage med større økonomiske gevinsterend omkostninger. Kun for de mest pessimistiske scenarie vurderer vi, at det er usikkert, om de økono-miske gevinster ved tiltaget vil overstige udgifterne.I analysen har vi vurderet at de 100 fysioterapeuter kan motivere alle 5.000 beboer til at motionere,svarende til at en fysioterapeut kan motivere 50 beboere. En følsomhedsanalyse på dette viser, at ge-vinsterne fra forbedret fysisk helbred alene opvejer udgifterne til tiltaget, hvis hver fysioterapeut moti-verer 42 beboere til at starte med at motionere.

4 MetodeBeregningsmetoden er uddybet nedenfor. Først udregner vi en samfundsøkonomisk omkostning pr. kgovervægt. Herefter udregner vi, hvor mange kilo den overvægtige del af beboerne vil tabe. Disse to talganget med hinanden er den samlede gevinst.Samfundsøkonomisk omkostning pr. kilo overvægtSundhedsministeriet har opgjort, at de sammenlagte omkostninger, der er forbundet med svær over-vægt, var 14,4 mia. kr. i år 2000 (Sundhedsministeriet, 2007). Fremskrevet til 2012-priser er udgiften17,1 mia. kr. Ifølge samme rapport og befolkningstal fra Danmarks Statistik var der i år 2000 405.474svært overvægtige. Dette svarer til en samfundsøkonomisk omkostning på 42.236 kr. pr. svært overvæg-tig i 2012 priser.Denne omkostning gælder kun for svært overvægtige. Vi vurderer dog også, at moderat overvægt er for-bundet med samfundsøkonomiske omkostninger. Der er dog ikke publiceret nogle studier af moderatovervægts omkostning for samfundet. Vi estimerer derfor samfundsomkostningerne ved moderat over-vægt ved at antage, at der er en lineær sammenhæng mellem meromkostningen i forbindelse med over-vægt og BMI. Det vil sige, at besparelserne for samfundet er større, hvis en svær overvægtig taber sig étkilo, end hvis en moderat overvægtig taber sig ét kilo.

Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelserne for 2000 var gennemsnitshøjden for danskerne over 16år 1,66 for kvinder og 1,79 for mænd. For at mindske sit BMI med én skal danske kvinder derfor tabe 2,8kg, mens mænd skal tabe 3,2 kg. Den samfundsøkonomiske omkostning pr. kg for moderat overvægtigeer derfor 1.017 kr. for kvinder og 877 kr. for mænd. For svært overvægtige er omkostningen hhv. 3.051kr. og 2.631 kr. Vi regner ikke med, at normalvægtige får nogen gevinst af fysisk aktivitet.Vægttab pga. fysisk aktivitetMan har i flere studier undersøgt den fysiske aktivitets effekt på kropsvægten. Et nyligt dansk studieestimerer, at fysisk aktivitet — 12 ugers motion — blandt overvægtige i gennemsnit vil føre til et vægt-tab på 3,5 kg (Christiansen, 2010). Vi har antaget, at så længe personen er overvægtig vil vægttabetfortsætte i samme tempo, hvis personerne fortsætter med at motionere. Derfor antager vi, at overvæg-tige kan tabe 7 kg på 24 uger, hvis de stadig er overvægtige efter 12 uger.Vi korrigerer for, at beboerne løbende taber sig og derfor rykker en vægtkategori ned. Det har vi gjortved at antage, at beboerne er jævnt fordelt internt i vægtkategorien. For hver 12 uger vil der derforvære et fast antal beboere, der rykker henholdsvis fra svært overvægtig til overvægtig og fra overvæg-tig til normalvægtig. Beboerne rykker altså løbende tættere på normalvægt, hvilket gør værdien af til-taget mindre i løbet af året.

Beboere på psykosociale bosteder var i 2002 i højere grad overvægtige end resten af befolkningen(Christensen & Schiess, 2006). For at tage højde for den generelle udvikling i overvægt har vi korrigeret2002-tallet til 2010-tal. Dette er gjort ved at lægge den overrepræsentation af overvægt, som Christen-sen & Schiess fandt, til tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010. Vi ender derfor med den beboerforde-ling på de psykosociale bosteder, som vi viser i tabel 3.Tabel 3: Vægtfordeling på psykosociale bosteder (%) (2010)VægtgruppeNormalOvervægtigSvært overvægtigKilde: (Christensen & Schiess, 2006), Sundhedsprofilen 2010Kvinder12%56%32%Mænd46%36%19%

5 KilderChristensen, & Schiess. (2006). Forekomst af svær overvægt bland psykiatriske patienter i Vejle Amt2002.Ugeskrift for læger.Christiansen, T. (2010). Exercise training versus diet-induced weight-loss on metabolic risk factors andinflammatory markers in obese subjects: a 12-week randomized intervention study.AmericanJournal of Physiology,E824-E831.Dansk Handicaporganisation. (2011).Afrapportering om fysisk træning til personer, der bor i botilbudpå grund af et fysisk handicap.København: Dansk Handicaporganisation.Krogh, J., Nordentoft, M., Sterne, J. A., & Debbie, L. (2009). The Effect of Exercise in clinicallydepressed Adults: Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials.Journal og Clinical Psychiatry,529-538.Statens Institut for Folkesundhed. (2002).Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2000.Københavns:Statens Institut for Folkesundhed.Statens Institut for Folkesundhed. (2010). Hentet fra Sundhedsprofil2010: Sundhedsprofil2010.dkStatistik, D. (2012).Tabel: FOLK2.Hentet fra Statistikbanken:http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920Sundhedsministeriet, I. o. (2007).De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt.København:Indenrigs og Sundhedsministeriet.