Vedr. autorisation af farmakonomer

Kære Astrid KragFarmakonomer og farmaceuter bidrager hver eneste dag til en bedre medicinsikkerhed iDanmark. Det sker på apoteker, på sygehusapoteker, i medicinalindustrien og som nogetforholdsvist nyt også i kommuner, hvor man på plejehjem, i botilbud og i hjemmeplejen erved at få øjnene op for behovet for lægemiddelfaglige kompetencer, hvis medicinfejl skalundgås og svage borgere beskyttes mod utilsigtede hændelser i forbindelse med deresmedicinering.På apoteker sikres de rette uddannelsesmæssige kompetencer blandt personalet ved §§ 32 –33 i bekendtgørelse om apoteker og apotekspersonale, der slår fast at kun farmakonomer ogfarmaceuter må ekspedere recepter. Eneretten på at ekspedere recepter har hidtil væretbegrundelsen for, at farmakonomer ikke behøvede en autorisation, da langt hovedparten afden direkte patientkontakt i farmakonomfaget har fundet sted på apoteker ogsygehusapoteker.I takt med at kommunerne ansætter farmakonomer til rådgivning om brug af medicin,undervisning af plejepersonale og gennemgang af enkelte borgeres medicinforbrug, stigerbehovet for en autorisation af farmakonomer (og farmaceuter) imidlertid. Vi ser i dag enstigning i antallet af kommunalt ansatte farmakonomer, og antallet forventes at stigeyderligere efter KL og Farmakonomforeningen i 2013 indgik en overenskomst, der indeholdtmidler til et projekt, der skal styrke udviklingen af farmakonomstillinger i kommunerne medsigte på at forbedre medicinsikkerheden. Derudover forventer Farmakonomforeningen at endel af ”ældremilliarden” fra finansloven for 2014 vil blive brugt på at forbedremedicinsikkerheden blandt ældre borgere, og det vil forventeligt også ske ved at brugefarmakonomers kompetencer.I kommunerne arbejder farmakonomer typisk som den eneste med en lægemiddelfagliguddannelse sammen med mange andre faggrupper, der alle har autorisation. Det giver en

række problemer, fordi lovgivningen omkring sundhed og pleje af svage borgere tagerudgangspunkt i en definition af sundhedspersonale som autoriserede. Faggrupper udenautorisation falder derfor uden for sundhedslovens anvendelsesområde, og det giverudfordringer blandt andet ved adgang til journaler, til fagligt ansvar og ved it-systemer –udfordringer Farmakonomforeningen flere gange har påpeget i høringssvar.Det er værd at bemærke, at Farmakonomer i dag er underlagt patientombuddet, og kanindklages for manglende omhu og samvittighed i deres arbejde. Da farmakonomer imidlertidikke i dag har en autorisation, er der ingen sanktionsmuligheder over for grove overtrædelser,og det er paradoksalt at farmakonomer kan indklages for patientombuddet selv de ikke har enautorisation. Farmakonomforeningen mener, at patientombuddet og autorisation bør følgesad, og at det giver anledning til forvirring om farmakonomers status i sundhedsvæsenet, nårfarmakonomer ikke er autoriserede.En del af forklaringen på, at farmakonomer ikke er autoriserede må nok også tilskrives, atreguleringen af farmakonomfaget har ligget i Lægemiddelstyrelsen, mens ansvaret forautorisationer har ligget i Sundhedsstyrelsen. Med sammenlægningen af de to styrelser, er detsidste organisatoriske forhindring for en autorisation forsvundet.Jeg er bekendt med at Pharmadanmark også har henvendt sig til ministeren med ønske om enautorisation for farmaceuter, og Farmakonomforeningen bakker op om dette ønske så længeen autorisation også kommer til at omfatte farmakonomer. De to faggrupper arbejder i dag pålige fod i mange sammenhænge, og det vil være naturligt at de to lægemiddelfagligeuddannelser får en autorisation.Venlig hilsen