Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 217
Offentligt
RappoRt fRa StoRmødeom de Sociale 2020-målfoR vokSne udSatte21.-22. november 2013
foRoRdforord v. Jann Sjursen,formand for Rådet for Socialt udsatteI september 2013 præsenterede regeringen sit udspil’Alle skal med – Målsætninger for de mest udsatte fremmod 2020.’ Udspillet var et nyt og meget tiltrængtpolitisk fokus på en stor gruppe mennesker, der i alt forlangt tid er blevet overset og sparet på. Men der varstore mangler ved udspillet. For det første manglede deret mål for bekæmpelse af fattigdom. For det andet varder ikke sat en krone af til at indfri målene.Rådet for Socialt Udsatte tog udspillets udfordrin-ger op. Vi inviterede brugere, sociale organisationer,eksperter og praktikere til et stormøde i Næstved den21.-22. november 2013. Formålet var at samle forslag til,hvordan regeringen når sine mål – og at foreslå mål forde vigtige områder, som ikke umiddelbart var en del afregeringens udspil.Deltagerne arbejdede intensivt over et døgn. Resulta-tet – de konkrete forslag – har vi samlet i rapporten her.Indholdet er altså udtryk for deltagernes holdninger ogdiskussioner og ikke nødvendigvis Rådets.Deltagerne har kigget kritisk på regeringens mål og vur-deret, om de er dækkende for de problemer, der er påde forskellige områder. Deltagerne er kommet med kon-krete forslag til, hvordan man kan nå målene. De har setpå, om man kan gøre de eksisterende mål endnu mereambitiøse. Og de har opstillet nye mål for de udsattegrupper, der ikke blev tilgodeset af regeringen. Arbejdethar ikke været bundet op på, at initiativerne ikke måttekoste noget – essensen har været, at forslagene skalgøre en positiv forskel, finansiering eller ej.I rapporten kan du læse om baggrunden for stormødet,hvordan mødet foregik og om arbejdet i og de konkreteforslag fra de individuelle arbejdsgrupper. Bagerst fin-der du en deltagerliste.Konsulentvirksomheden Public Futures bistod med til-rettelæggelsen af stormødet, og rapporten her er laveti et samarbejde mellem Rådets sekretariat og PublicFutures.Rådet for Socialt Udsatte takker alle deltagerne, dermed stor arbejdslyst og engagement udarbejdedeså mange gode forslag. Vi håber, at regeringen tagerimod dem, og vi håber, at rapporten vil blive brugt afNGO’ere, lokale beslutningstagere og ildsjæle i den fort-satte fortalervirksomhed med og for socialt udsatte.God læselyst!Jann Sjursen16. december 2013
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 3
indholdFORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
del i: GeneRelle BetRaGtninGeR........9Et stort møde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Kvalificering af 2020-målene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Konkrete idéer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Fra 2020 til i dag – backcasting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
del ii: dokumentation........................16Arbejdsmetode og dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Workshopgruppe om hjemløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Workshopgruppe om fattigdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Workshopgruppe om misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Workshopgruppe om prostitution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Workshopgruppe om sindslidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Deltagerliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 5
pladS til foRSkelliGhedSocial-, børne- og integrationsministerAnnette Vilhelmsen besøgte stormødetsførste dag og holdt tale for deltagerne, hvorhun blandt andet kom ind på de værdier, desociale 2020-mål bygger på – her i uddrag.”Det sidste, jeg vil tale om i dag, handler om de vær-dier, vi bringer med os ind i arbejdet med de sociale2020-mål.Her vil jeg kort fortælle om en oplevelse, jeg havde,da jeg besøgte et socialt botilbud i Løgumkloster.Her havde en ny beboer – lad os kalde hende Erna– problemer med at passe ind i dagligdagen. Et afproblemerne var blandt andet, at hun ikke kunneholde ud at være på sit værelse om natten. Hun føltesig indespærret. Det overraskende ved historien er,at Erna ikke bare blev fortalt, at hun måtte vænnesig til en ”normal” hverdag. Personalet besluttedenemlig at lytte helt konkret til, hvad hun drømte omog endte derfor med at lave et lille shelter til hendeude i haven, hvor hun kunne sove om natten.Hvorfor fortæller jeg den historie? Historien erselvfølgelig et godt eksempel på en ukonventionelog innovativ tilgang til at løse sociale problemer. Deter noget, vi altid elsker at høre om. Men endnu vig-tigere handler historien om, hvordan vi som systemser på det med at inkludere den udsatte Erna.Erna skal ikke nødvendigvis formes til at opfyldeflertallets idealer om ”det gode og normale liv” – idet her tilfælde den varme stue med en blød seng,som mange af os andre nok ville foretrække. Hun fårlov til at leve et liv på egne præmisser, som hun selvsynes er værdigt.Desværre synes jeg ikke altid, det er den tilgang, jegser. Sommetider har jeg f.eks. en fornemmelse af, atdet med at mindske støjen fra udsatte menneskerbliver prioriteret højere end det at give dem plads ifællesskabet. Og at dét at inkludere de mest udsattei vores fællesskab ofte kommer til at handle om atvideregive vores egne værdier og normer, så borger-nes ønsker tabes af syne.Den tendens vil jeg gerne advare imod og bidragetil, at vi får gjort op med.Hvis vi virkelig vil skabe reel inklusion af de menne-sker, vi er samlet for at tale om her i dag, kræver det,at vi bliver bedre til at bløde op på vores normali-tetsbegreb. Det gælder i det offentlige, hvor vi målave politikker og planlægge indsatser, der giverplads til Erna og andre som hende. Men civilsamfun-det har også en væsentlig rolle at spille.Som naboer, familie, kolleger og borgere skal vi giveplads til forskellighed og mangfoldighed. Det kanikke gøres ved lov eller klares af en styrelse understaten. Det handler om holdninger og om at bydemennesker, der er anderledes, velkommen i stedetfor at skubbe dem fra sig.”
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 6
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 7
del i:GeneRelle BetRaGtninGeRet stort mødeRådet for Socialt Udsatte havde inviteret til stormøde,og der kom deltagere fra alle dele af landet.Fra organisationer deltog generalsekretærer, rådgiv-ningschefer, formænd, ledere, bestyrelsesmedlemmer,sekretariatschefer, direktører, landssekretærer, lands-formænd, udviklingskonsulenter, ledere og politiskekonsulenter m. fl.Fra arbejdet i institutioner og i marken var der forstan-dere, formænd, frivillige, projektledere, brugerrepræ-sentanter, gruppeledere m. fl.Fra forskningsverdenen havde vi professorer, forskere,statistikere, overlæger m. fl.Til sammen repræsenterede de alle dele af arbejdetmed voksne udsatte, fra hjemløse over prostituerede ogsindslidende til misbrugere, og de repræsenterede bådefrivillige, professionelle, brugere og pårørende.Alle var de kommet til Menstrup Kro den 21. og 22.november for at give og modtage, bidrage og henteinspiration, samarbejde og diskutere.Alle havde de valgt at tage imod invitationen og gribeen enestående mulighed for at mødes på tværs af so-ciale områder og fagligheder og for at arbejde med detlange sigt, som regeringen med sit 2020-udspil har satpå dagsordenen.24 timer, som var dedikeret til arbejdet med socialpoli-tisk fremtid, perspektiver, kritik, formulering af ideer ogforslag.Der var lagt op til, at stormødet skulle være et arbejds-møde, og arbejdet blev der. Tre workshop-sessions ifem arbejdsgrupper, der satte fokus på hver sit område:Hjemløshed. Fattigdom. Misbrug. Prostitution. Sindsli-delse.Deltagerne brugte regeringens udspil som afsæt for entretrinsproces, der først diskuterede mål, dernæst barri-erer og muligheder for at realisere dem, og som endeligmundede ud i formuleringen af en lang række konkreteideer og forslag til initiativer.Undervejs gæstede socialminister Annette Vilhelmsenmødet, fortalte om hensigterne med 2020-målene ogbesvarede spørgsmål, både uddybende og kritiske. Og etaf det sociale arbejdes fyrtårne gennem fire årtier, BjarneLenau Henriksen, leverede en tankevækkende og bevæ-gende tale under middagen om kærlighedens magt.Energien var høj og usvækket gennem de to dage, ogresultatet er en flot idépakke med lang holdbarhed ogmed hilsen til regeringen til anbefaling og inspiration.Den kan med stor fordel åbnes, før beslutningerne om,hvordan strategien konkret skal udmøntes i de kom-mende år, skal tages.
Sociale 2020-målRegeringen har spillet ud med sine 2020-mål. Fra stor-mødet udgår en stillingtagen til disse mål, en kvalifice-ring af målene og en udvikling af nye mål på områder,hvor regeringen ikke har defineret mål. Det gælderbekæmpelse af fattigdom, hvor regeringen ikke harbebudet at ville opstille mål.Helt overordnet var både Rådet for Socialt Udsatte,som havde inviteret, og stormødets deltagere positivtindstillet overfor selve idéen om mål i socialpolitikken.Målenes konkrete indhold, deres ambitionsniveau oghvordan de tænkes realiseret er selvfølgelig altafgø-rende, men at sætte mål sætter en dagsorden, mankan forholde sig til, og som man kan bruge som afsætfor arbejdet og dialogen. Det er også positivt, at maninviterer til at se længere ud i fremtiden end de normaledrifts-, budget- og valgperiodehorisonter.Der var og er selvsagt en række konkrete kritikpunkteri forhold til regeringens udspil. Målene er foreløbig kundelmål på delområder, og bebudede målsætninger ude-står stadig. Der er tale om snævre mål, der heller ikkegår ind og berører sammenhængen med den brederesamfundsudvikling. Der er en mangelfuld konkretise-ring af, hvordan målene skal nås. Og så er der spørgsmå-let om, at der ikke sættes penge af til indsatsen.Men trods kritik og forbehold, kan man opfatte rege-ringsudspillet som en åbning, en invitation til at gåi gang med arbejdet. Det var det, Rådet for SocialtUdsatte havde valgt, og det var den indstilling, der præ-gede hele stormødet.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 9
DEL I:GENERELLE BETRAGTNINGER
DEL I:GENERELLE BETRAGTNINGERMødet var først og fremmest et arbejds-, inspirations-og idémøde, og det er i den ånd, forslagene er formu-leret. Opgaven var at åbne op og gerne komme medmange ideer med det formål at skabe en ”ide-bank”,som kan inspirere, og hvorfra man kan udvælge deideer, man vil arbejde videre med, herunder skærpe, til-passe og videreudvikle. Langt de fleste af de foreslåedemålsætninger er udtryk for en ganske høj konsensus ide enkelte arbejdsgrupper.
Stormødets 2020-målDeltagerne på stormødet diskuterede og kvalificerederegeringens mål og formulerede samtidig en rækkeselvstændige mål, som enten supplerer eller skærperregeringens, eller som dækker områder, hvor rege-ringen ikke selv har formuleret mål. Regeringen harbebudet mål på nogle områder og har set bort fraandre – fx fattigdom.
kvalificering af2020-måleneMange af stormødets deltagere har tæt føling medpraksis. De repræsenterer virkeligheden og hverdagenpå det sociale område, og deres fokus er meget skarptpå, hvad politiske målsætninger betyder konkret forudsatte mennesker.Derfor er diskussionerne og argumentationen bag målog initiativer et vigtigt output af arbejdet på mødet. In-spiration, idéer og perspektiver blev udvekslet på tværsaf erfaringer og arbejdsområder og på grundlag af ethøjt niveau af viden og indsigt.Her har vi samlet nogle tværgående perspektiver, derkan uddrages på baggrund af debatterne i grupper ogovervejelserne – som vi hørte dem – på tværs af mål ogområder, workshops og plenum.Behov for viden og præcisering:Der er et stort behovfor løbende vidensudvikling på alle områder. Én tinger at opstille målsætninger, noget helt andet er, hvilkemidler og tiltag, der er effektive i forhold til at nå dem– og hvad de koster. Desuden er der den klassiske lære-sætning om, at man skal passe på med, hvad man måler,for det er det, man får. Regeringens 2020-målsætninger(de, der findes) kan umiddelbart se præcise og målbareud, men der er i næsten alle tilfælde behov for skarperedefinition og klargøring af målenes konkrete indhold,målgruppe og sigte. Når regeringen har en målsætningom antallet af udskrevne fra herberger til egen bolig,rejser det det helt banale, men afgørende spørgsmålom, hvad der forstås ved ”egen bolig”? Eller hvad forståsved ”stoffrihed”, når det gælder målet om at øge resulta-terne af misbrugsbehandlingen?Samfundsudviklingen er en faktor:Som de foreligger,tager målsætningerne ikke hensyn til tendenserne påområdet. Målene må ses i lyset af den udvikling, der eri gang på de respektive områder, og som hænger sam-men med den bredere samfundsudvikling. I forhold tilmange af de sociale problemstillinger går udviklingeni den forkerte retning. Antallet af fattige er mere endfordoblet på ti år, antallet af hjemløse er steget på trodsaf den stort anlagte nationale hjemløsestrategi, antalletaf psykisk syge er stigende. 2020-målene skal såledesramme et ”bevægeligt mål”. Det peger også på, at enindsats, der fokuserer snævert på de opstillede mål og
problemer, let vil få karakter af symptombehandling, derikke kommer i bund med de bagvedliggende årsager.Normalitet og norm:Stigmatisering er en megetvæsentlig problemstilling på hele det sociale område.Ved at sætte mål for reduktion af en given målgruppe,er der en risiko for at skabe eller fastholde en stigma-tisering af gruppen. Det er en gennemgående negativerfaring blandt samfundets udsatte, at de bliver mødtsom en ”sag” eller et ”problem” frem for at blive set somen person. Risikerer man at stigmatisere yderligere vedat sætte mål om f.eks. stoffrihed og exit af prostitution?Kan man leve en god og værdig tilværelse som hjemløs,hvis det er det, man ønsker? Den type spørgsmål blevdebatteret, og det viste sig i mange tilfælde ikke at væreså entydigt, som når man ser det fra et skrivebord påSlotsholmen eller rådhuset.Samtænkning og opgør med siloerne:Socialforvalt-ninger, beskæftigelsesområde, behandlingssystem,sundhedssystem, retssystem, uddannelsessystem.Forskellige instanser tager sig i dag af forskellige delpro-blemer på det sociale område. I bedste fald supplererindsatserne hinanden, i værste fald modarbejder dehinanden. Ofte giver de mere bureaukrati og dobbelt-arbejde, og undertiden falder ansvaret mellem to stole.Systemet er opbygget i siloer, og det er nødvendigtat finde løsninger på disse problemer. Regeringen ergodt klar over det i sit udspil, hvor det hedder: ”Det ersamtidig vigtigt, at den fornødne koordinering mellemde enkelte områder finder sted, så indsatsen i relation tilsundhed, uddannelse, misbrug, beskæftigelse og socia-le forhold koordineres bedre”. I praksis er erfaringen, atbehovet er meget stort, og at der desværre sker alt forlidt. Det afspejlede diskussionerne, hvor netop dennetype af barrierer – dvs. systemets egne uhensigtsmæs-sigheder – optrådte igen og igen, med eksempler på,hvordan udsattes situation belastes af det.Det hele menneske:I forlængelse af siloproblemet:Socialt udsatte mennesker er ikke kun en diagnose elleren sag, men hele mennesker i en virkelig verden. Socialeproblemstillinger er komplekse, og der er ofte mangeproblemstillinger i udsatte menneskers liv. Rådet forSocialt Udsatte definerer netop socialt udsatte som per-soner, der har mere end et alvorligt socialt problem. Deter afgørende, at fokus i indsatsen lægges på mennesket,det hele menneske, og at den enkelte bliver set somen person, ikke blot et socialt, arbejdsmarkedsmæssigt
Regeringens sociale 2020-målfor voksne udsatte– Antallet af hjemløse i Danmark reduceresmed mindst 25 pct. Det svarer til et niveaupå højst 4.000 personer.– Andelen af borgere, der vender tilbage til etherberg eller et forsorgshjem inden for detførste år efter udskrivning til egen bolig, måhøjst udgøre 20 pct.
Arbejdsgruppernes forslagtil sociale 2020-mål– Regeringens målsætninger bør kvalificeres ogdifferentieres. F.eks. så man arbejder med konkreteundermålsætninger for kommuner og for forskel-lige målgrupper og problemer, herunder unge,kvinder, gadesovere, demens.– Mål for forebyggelse af hjemløshed – inklusivefaktorer som gæld, misbrug, ludomani.– Mål for det reelle antal berørte personer over heleåret.– Antallet af fattige efter den nye fattigdomsgrænseskal være halveret i 2020.– Børnefattigdom skal være afskaffet i 2020.– Uligheden målt på den såkaldte 80-20 rate skalhøjst være 4 i 2020. Det svarer til en reduktion på30 % – og vil bringe den ned på det niveau, den låpå i 2000.– Behov for yderligere begrebsafklaring omkring”stoffri” m.v.– Antallet af narkotikarelaterede dødsfald skal redu-ceres og fastholdes på et niveau på højst 100.– Socialt udsatte med et stof- eller alkoholmisbrugskal opleve, at de har reelle tilbud om en individuelog helhedsorienteret behandlingsindsats, hvorskadesreduktion også er omdrejningspunkt.
Hjemløshed
Fattigdom
Fattigdom er ikke en del af regeringenssociale mål. Der vil blive fulgt op på Ekspert-udvalgets arbejde med en officiel fattig-domsgrænse, bl.a. ved årlige redegørelser.
Misbrug
– Andelen af borgere, som afslutter et be-handlingsforløb for stofmisbrug som stoffrieller med reduktion i misbruget, øges tilmindst 50 pct.– Antallet af narkorelaterede dødsfald skal re-duceres og fastholdes på et niveau på højst200 personer. Det svarer til en reduktion påmindst 30 pct.Regeringen vil arbejde for at opstille mål foralkoholmisbrug.Regeringen vil arbejde for at opstille mål.
Prostitution
– Andelen af mennesker i prostitution, der oplever, atder eksisterer tilbud, der kan hjælpe dem, skal stigestøt år for år frem mod 2020.– Antallet af mennesker i prostitution reduceres viaen helhedsorienteret indsats til højst 2020 personeri 2020.– En holdningsændring til køb af seksuelle ydelser, såandelen af mænd, der finder det i orden at købe sexhos en prostitueret, falder støt fra 61 % i 2013 fremmod 2020.– Overdødeligheden for mennesker med psykisksygdom reduceres med 25 pct. frem mod 2020.– Antallet af mennesker med alvorlige psykiskelidelser, der er fraværende fra arbejdsmarkedet, skalhalveres.– Antallet af unge, der forlader en ungdomsuddan-nelse pga. psykiske lidelser, halveres.
Regeringen vil arbejde for at opstille mål.
Sindslidelse
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 10
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 11
DEL I:GENERELLE BETRAGTNINGER
DEL I:GENERELLE BETRAGTNINGER
eller sundhedsmæssigt delproblem. Det var også her,workshop-session 2 kom til sin ret, og hvor deltagernefra de fem grupper modtog feedback fra alle andredeltagere.
konkrete idéerGennem hele stormødet og især på mødets anden dagblev der udviklet en lang række konkrete idéer og tiltag,som kan være med til at realisere målene.Arbejdet og diskussionerne bar præg af et højt ni-veau for faglig og praktisk viden. De konkrete ideerer i mange tilfælde resultatet af et langt forudgåendearbejde, som yderligere blev kvalificeret i mødet medandre deltageres perspektiver. I andre tilfælde fremkomhelt nye ideer.Det var også tydeligt, at nogle områder og tilgangeer præget af en høj dynamik, som også gav sig udslagi idéudviklingen. Men der findes også områder, hvorpositionerne er mere etablerede. Her er en række af deinitiativer, der blev foreslået af grupperne, udvalgt efterderes vigtighed – hvor stor deres potentielle effekt er iforhold til at realisere målene – og deres grad af nyhed iforhold til hidtidig tænkning og praksis. I rapportens DelII er alle ideer præsenteret.
Barrierer og mulighederOvenstående betragtninger og kvalificering af2020-målsætnignerne er langt hen ad vejen også ensammenfatning af debatter, der udsprang af arbejdetmed punktet ”Barrierer og muligheder”. De konkretebarrierer og muligheder, som blev identificeret i work-shopgrupperne, fremgår af dokumentationsafsnittet.Man kan sige, at der i mange tilfælde består et omvendtforhold mellem barrierer og muligheder, så identifika-tionen af en barriere samtidig giver en mulighed for atovervinde barrieren – og dermed også ofte giver anled-ning til at formulere et initiativ.
Kan man opnå fælles retningslinjer og et fagligt kom-petenceløft på misbrugsområdet, en national hand-lingsplan på prostitutionsområdet og en effektiv fælleseuropæisk politik på området for migranthjemløse, vildet også være markante og vigtige fremskridt.Andre ideer har et større element af nyhed, nytænkningog overraskelse. Det gælder f.eks. ideen om et person-ligt ombud til sindslidende efter svensk model, alterna-tive boformer til at imødekomme hjemløseproblemersom bed & breakfast, midlertidige boliger i tommekontorer og automater med udtrækssenge på jernbane-stationer. Det gælder også etableringen af et misbrugs-forum, der systematisk opsamler brugererfaringer, ogforslaget om en statslig Bank Danmark, der vil kunneudvikle og administrere bankprodukter specielt rettetmod fattige kunder – som private banker ikke ser nogenforretningsmæssig interesse i.Som tidligere nævnt er ideerne ikke udtryk for nogenformel indstilling fra stormødet. Hensigten er, at demange ideer til sammen skaber en ”ide-bank”, som kaninspirere regeringen såvel som alle andre, der arbejdermed voksne udsatte, herunder kommuner, NGO’er ogfaggrupper.
Vigtige ideer – nye ideer – mange ideerDer blev formuleret ideer og initiativer på alle områder.I overensstemmelse med den mangfoldighed og kom-pleksitet, som præger udsatteområdet, befinder ideernesig på mange niveauer, både mht. aktører og mht. deleaf indsatsen – fra målrettede, specifikke og individuelleindsatser over opsøgende rådgivning og til nationalestrategier og handlingsprogrammer.Ikke alle ideer er nye, men omhandler til gengældvigtige, kroniske problemstillinger, som ikke er blevetløst trods tidligere forsøg. Det gælder f.eks. den tungeproblematik omkring gæld, som fastholder mange ien udsigtsløs fattigdomssituation. Bedre adgang tilgældsrådgivning og – især – gældssanering er forsøgtfør, men må og skal kunne gøres bedre og vil poten-tielt kunne betyde et kæmpe fremskridt på det socialeområde.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 12
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 13
DEL I:GENERELLE BETRAGTNINGER
DEL II:DOKUMENTATION
fra 2020 til i dag– backcastingDen metode, der blev brugt i arbejdet på stormødet, var”backcasting” – en metode, der er hentet fra fremtids-studier.Ved hjælp af metoden kan man sige, at stormødet teg-nede et omrids af en egentlig strategi, eller i hvert faldaf en række elementer, der kan danne udgangspunktfor en strategi på de enkelte områder.Tankegangen og metoden er enkel:1. Start med at sætte et mål.2. I lyset af målene: Identificér på den ene side hvilkebarrierer, der vanskeliggør realiseringen af måletog på den anden side de muligheder, der er for atfremme realiseringen.3. I lyset af mål, barrierer og muligheder: Formulérkonkrete initiativer og tiltag, der vil bringe os i retningaf målet.Eksempelvis formulerede workshop-gruppen ompsykisk syge et mål om, at overdødeligheden formennesker med psykisk sygdom skal reduceres med25 procent frem mod 2020. En væsentlig barriere fordette er, at mange når at blive alvorligt psykisk syge,før de modtager hjælp. En anden barriere er, at der ikkeafsættes midler til psykiatrien, der svarer til det soma-tiske område. En mulighed, der kan bringes i spil, er enkommunal indsats i samarbejde med frivillige organi-sationer. Og det initiativ, der sættes i værk her og nu,er en tidlig indsats, så indlæggelse og diagnosticeringundgås.Et andet eksempel på, hvordan processen kan skabe enrød tråd, et ”flow” fra mål til initiativer, er fra fattigdoms-gruppen. Målet er en halvering af fattigdom i 2020. Enbarriere er en for høj husleje for lavindkomstgrupper,som pga. manglende retssikkerhed ikke opnår den bo-ligsikring, de har ret til efter lovgivningen. Mange af desvageste er ikke klar over, at de skal søge. En muligheder at oplyse dem bedre om deres rettigheder. En andener at gøre udbetaling af boligsikring automatisk baseretpå allerede foreliggende oplysninger. Her vil initiativetvære at gribe den sidste mulighed, der allerede forelig-ger, og sørge for, at boligsikringen når dem, der har ret
til den, og brug for den. Det vil afhjælpe afsavn, fore-bygge udsættelser og dermed en række af de følgepro-blemer, så det vil trække i retning af målet om at halvereantallet af fattige.Udover arbejdet med backcasting-metoden indeholdtstormødet også en tværgående session, hvor de enkeltegrupper præsenterede deres overvejelser for alle andredeltagere i en ”Open Space”-model – en markedspladsaf ideer.
kæRliGheden eR noGet loRtBjarne Lenau Henriksen er et fyrtårn på detsociale område og gennem mange år medlemaf Rådet for Socialt Udsatte. Han er også fæng-selspræst ved Horserød Statsfængsel, hvor hanhver torsdag afholder lyrikcafe. Ved stormødetsmiddag holdt han en såkaldt ”dinner speech”om oplevelserne bag murene – her et uddrag.”Kærligheden er noget lort. Det er der evidensbase-ret dokumentation for. I hvert fald, når man sidderi arresten i Guds faderlige varetægt og venter i énuendelighed på sin dom. Kærligheden er mest af altblevet til jalousi og mistillid, siger K. Det gør ondt adhelvede til. Han er ved at runde de 20 og er en retrutineret elsker.Det tror fanden, siger jeg, mens vi alle sammen sidderude i afdelingens køkken med kaffen og kanelstan-gen. Hvis jeres kærester har det samme syn på mænd,som I har på piger, så boller de da frisk og frejdigtudenom alt, hvad de kan, mens I er så dumme athenslæbe livet herinde, siger jeg fromt. De ser surt påmig.Du er alt for gammel, Bjarne, siger K. Du har sgu aldrigværet 20 og haft en kæreste, der gik alene på diskotekmed veninderne. Det sidste er rigtigt, men jeg harværet 20. Og havde ikke de store problemer med atscore piger og holde fast i dem. For en tid.De kigger vantro på mig. Er det rigtigt? Ja, det er.Hvordan gjorde du? Det var noget med, at jeg fandtud af, at piger ikke bare skulle tages på brysterne,men også på ordet. Så fulgte alt det andet med. Ligeså stille og roligt. Hvad var det for ord? K er nysger-rig. Dem tager vi i næste uge, når jeg kommer igen.Torsdagen er præstens dag i arresten, hvor vi alle kanvære sammen uden for cellerne. Jeg glæder mig til detotalt tatoverede, muskuløse og pilskaldede samtaler,hvor alle byder ind på godt og ondt.De er der alle sammen torsdagen efter. Rygterne ergået: Scorekursus, vi skal på scorekursus! Jeg kalderdet nu lyrik-cafe. Efter det obligatoriske ritual medkaffe og kanelstang, lægger jeg hårdt ud:Hold fastere omkring mig Med dine runde Arme/Hold fast, imens dit Hjerte/Endnu har blod ogVarme . Om lidt, saa er vi skilt ad,/som Bærrenepaa Hækken;/Om lidt er vi forsvundne,/Som Bob-lerne i Bækken .Der bli’r helt stille. Ingen rør sig. Alle kigger på mig.Undtagen L. Han er vred. Sådan noget bræk. Deter ikke til at holde ud. Det er sgu da ikke andet endangst, angst og angst oveni. Præcis, siger jeg. Deter det, Emil Aarestrup kaldte sit digt:Angst.Det erangsten for at miste det menneske, man er vild med.Der er ikke noget så angstprovokerende som kærlig-heden. For på et tidspunkt forsvinder den.Jeg har fotokopieret angsten. Den ryger lige ned ilommerne og med ind i cellen. Den skal læses. Ogsåfordi den er så smuk. For det er den jo, siger K, somgodt vil have 2 kopier, så kæresten kan få den ene. Vier sikre på, at hun så ikke kan finde ud af andet end atelske ham, når hun får angsten og Aarestrup med i etbrev.”
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 14
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 15
del ii:dokumentationarbejdsmetode ogdokumentationStormødets gennemgående arbejdsform var work-shops. De fem workshop-grupper var sammensat afeksperterne på de respektive områder, og det var medtil at sikre et højt fagligt og erfaringsmæssigt niveau.Arbejdet forløb i tre sessioner, struktureret efterbackcasting-modellen – se figur nedenfor. I den førstesession arbejdede man med 2020-mål og med barriererog muligheder. I den tredje session formulerede mankonkrete ideer og initiativer. Den mellemste session varen ”open space” session, hvor grupperne præsenteredederes resultater fra første session med henblik på dia-log, input og indsigter, som gik på tværs af faglighederog ekspertise.Metoden var medvirkende til at skabe et synligt oglogisk forløb, der kunne drage nytte af de respektivefaglige ekspertiser, samtidig med, at den indlagte openspace-session gav mulighed for tværgående perspekti-ver og afspejlingen af mangfoldigheden, de sammen-satte problemstillinger og ”det hele menneske”.På de følgende sider præsenteres de fem gruppersdebatter og idéudvikling i form af en overordnet op-summering af gruppens arbejde og en konkret afrap-portering.
DEL II:DOKUMENTATION
Workshopgruppeom hjemløshedDiskussionen i gruppen tog afsæt i de hidtidige erfa-ringer på området. Den tidligere regerings ønske om,at ingen skulle være ufrivillig hjemløs, lykkedes ikke,og Hjemløsestrategien er man ikke kommet i mål med,især ikke forhold til de unge hjemløse, hvilket ses af dennyeste hjemløsetælling. Der reflekteres for lidt over forti-den til fordel for en udvikling af nye metoder hele tiden.
Det er en barriere, at man ikke i tilstrækkelig grad gørbrug af den viden og de erfaringer, der faktisk findes påområdet. Tilsvarende bliver eksisterende lovgivning ogmetoder ikke brugt tilstrækkeligt aktivt.
Unge hjemløse og boligerEt vigtigt gennemgående tema var unge hjemløse ogden store stigning i antallet af unge hjemløse. Der erbehov for en særlig tidlig og forebyggende indsats iforhold til dem. Det blev foreslået at lave et nationaltmål for unge hjemløse.Det blev også påpeget, at det er meget vigtigt, at selv-møderprincippet opretholdes, da det ellers vil få storekonsekvenser for hjemløse.Vi har brug for mere kreativitet i forhold til skæveboliger og herberger, herunder at herbergerne kanlaves om til andre boformer – her kan skæve boligerogså tænkes ind. Eller at hjemløse kan bo i tommeboliger, hvor f.eks. unge hjemløse selv kan være med tilat bestemme, hvordan deres bolig skal se ud. Gruppenforeslog endvidere differentierede ind- og udslusnings-muligheder til natcafeer, herberger, forsorgshjem ogsocialpædagogisk støtte i bofællesskaber. Problema-tikken om udskrivninger til gaden blev drøftet i flereomgange. Her understregede gruppen vigtigheden afen afklaring af kompetencer på f.eks. sundhedsområdet,hvilket kunne opnås med sundhedsaftaler med regio-nerne, således at man undgår, at borgere udskrives tilgaden eller herberg.
MålDebatten i gruppen tog afsæt i Hjemløsestrategien– effekten og manglerne i strategien.I forhold til regeringens sociale 2020-mål blev det frem-ført, at det endelige mål principielt skal være ”ingenhjemløse” – i modsætning til regeringens mål om enreduktion på 25 %. Det blev også påpeget, at der førstskal være nok pladser på herbergerne.En interessant debat er, hvordan strukturelle forholdmedvirker til, at mennesker bliver hjemløse. Og det kanvære mere relevant, at der bliver skabt en politisk kon-sensus om, hvordan vi når målene, frem for at diskutereantallet af hjemløse.Det blev påpeget, at en helt generel risiko ved at op-stille kvantitative mål er, at måltal kommer i centrumfrem for det enkelte menneske. Det er vigtigt at tageudgangspunkt i den enkeltes egne behov og ønsker.Det blev vurderet, at man godt kan komme i mål med atreducere antallet af hjemløse med mindst 25 % svaren-de til et niveau på højst 4.000 personer. Man kan ogsånå det andet mål om, at andelen af borgere, der vendertilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden fordet første år efter udskrivning til egen bolig, må højstudgøre 20 procent, men det forudsætter, at man har derette redskaber, herunder bedre registreringssystemer.Validiteten af det nuværende afkrydsningssystem ertvivlsom.Det blev også anført, at strukturerne i samfundet kanvære en barriere for en reduktion i antallet af hjemløse.Eksempelvis den nye kontanthjælpsreform, regler omvarigheden af opholdet i en given kommune som forud-sætning for at få tildelt en bolig i kommunen og andrebureaukratiske barrierer.
Kommunale niveauPå det kommunale niveau blev manglende vilje til ind-skudslån fremhævet, og det paradoksale ved, at kom-munen hellere vil betale 20.000 hver måned for en pladspå et herberg end at yde et indskudslån til en bolig. Detblev foreslået, at hver kommune, der har hjemløshed,skal lave en kommunal strategi for, hvordan man vilopnå 2020-målene. Selvom ambitionen om målsætnin-gen på hjemløseområdet blev kritiseret, blev det ogsåpåpeget, at det trods alt er positivt med en målsætning,som kommunerne kan benytte til at se, om det går denrigtige vej.
Civilsamfundets rolleCivilsamfundet har en vigtig rolle generelt i forhold til atkvalificere målene og specifikt i forhold til eksempelvisudenlandske hjemløse. Men frivillige organisationer skal
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 16
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 17
DEL II:DOKUMENTATION
DEL II:DOKUMENTATION
ikke druknes i bureaukrati, og det er vigtigt at fastholdeselvstændigheden og sikre, at frivilligt arbejde sker efteregne principper. Der er en fare for, at reglerne bliverrigide, når man indgår aftale med kommuner.Der er tendenser til, at frivillige har fået for megetansvar og for mange opgaver, som det offentlige burdetage sig af. Eksempelvis at kommunerne ligefrem bud-getterer med frivillige i budgetlægningen.Kvalitetskrav og ansvar for ansatte fagprofessionellei forhold til frivillige var et tema. Det blev foreslået atudarbejde kvalitetsredegørelser for at sikre, at frivilligefagprofessionelle får ordentlige forhold, når der lavesfagarbejde på gaden.
dokumentation
fra workshopgruppen
om hjemløshed
MålKommentarer og kvalificering af regeringens to 2020-mål på hjemløseområdet:”Antalletaf hjemløse reduceres med mindst 25 procent.Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer.”– Aktuelle muligheder skal udnyttes, indtil nyemuligheder opstår/skabes– Producerer vores samfund flere hjemløse?– Det reelle antal berørte over hele året– Det forebyggende perspektiv er vigtigt– Skal målsætningen differentieres? Undermål ikommunerne– Undermålsætninger (f.eks. hvor hurtigt bliver dertaget hånd om henvendelsen)– Strukturelle problemer og bureaukrati– Mere konkrete undermålsætninger”Andelenaf borgere, der vender tilbage til et herberg elleret forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning tilegen bolig, må højst udgøre 20 procent.”– Statistikken skal være helt klar (indrapportering tilAnkestyrelsen har mangler)– Historien viser, at målet er realistiskHjemløse er ingen homogen gruppe. Derfor foreslåsdet, at der formuleres delmål for særlige målgrupper:– Unge– Kvinder– Gadesovere– Mennesker med demens– Migranter– Man skal bekæmpe hjemløshed,men ikke hjemløse– Manglende opmærksomhed på hjemløsesmangfoldighed– Måltal (hellere individualitet)– Mangel på mellemstationer– Mangel på nuancering (f.eks. landsdele, forskelligebehov)– Roden til problemet stikker dybt. Indtil nu er der kunsket ’harm reduction’Muligheder:– Vi har gode metoder – brug dem– Tænk fællesskabet ind– Øget socialisering– Del information– Mere samkøring af eksisterende projekter
––
––
––––
Internationale perspektiverHjemløshed blev også diskuteret i forhold til antalletaf udenlandske hjemløse. Det er en relativ lille gruppe,og der bør være et kvalificeret tilbud til dem. Det er enopgave, der også bør løses på EU-niveau. Det skal væreen statslig forpligtelse, og den danske regering skal tagefat her og især i forhold til de svageste migranter.Det internationale perspektiv skal generelt på banen iforhold til hjemløshed. F.eks. fra Norge, hvor unge byg-ger deres egen bolig.
Konkrete initiativer/idé-bankStatsligt plan/politisk niveau:– Tilbud til de svageste migranter(i Kbh. skønnes 50-60 personer), f.eks. shelters– Politik på migrantområdet– Kommunikation og samarbejde på tværs aflandegrænser -> herunder EU Kommissionen– Afklaring på kompetencer på sundhedsområdet,f.eks. udskrivning til gaden– Samarbejde mellem regioner– Der skal nedsættes en national arbejdsgruppeom papirløse immigranter– Nordisk samarbejde/forpligtelser for hvert land– Frelsens Hær er ved at nedsætte en internationalgruppe, der skal komme med anbefalinger– Tal for udenlandske hjemløse skal med -> påeuropæisk plan skal der tælles, og statistikken skalvære sammenlignelig– Gennemgang af lovgivningen (hvad skaberproblemer og hvad virker)– Strukturelle barrierer i bygningen af boliger– Selvmøderprincippet– Digital post – løsninger til de mange hjemløse, der eri kan bruge digital post mv.Kommunalt niveau:– Bevidsthed i kommunerne(fakta med tal, nationale mål, osv.)– ETHOS klassifikationerne skal ligge til grund fordefinition af hjemløshed– Forebyggelse af den unge gruppe af hjemløse ->
–
––
Ressourcer og helhedstænkningHvis målene skal nås, skal der sandsynligvis afsættesflere ressourcer, men lige så vigtigt er det at fokusere påhelheder og at sammentænke de forskellige, eksiste-rende indsatser.Hjemløses deltagelse i arbejdsliv, aktivering, beskæf-tigelse osv. indeholder muligheder, men det kræver,at der skabes opgaver, der passer til hjemløse. Hjem-løsegruppen er ikke som andre udsatte grupper (f.eks.kontanthjælpsmodtagere,) og derfor er der behov forsærlige aktiveringsprojekter og opgaver, som passer tildem.Der var generel enighed i gruppen om nødvendighe-den af at bryde målene op delmål og gøre dem meredifferentierede og mere mangfoldige. Det gælder bådegeografisk og mht. målgrupper.
–
–
ekstra indsats (bostøtte i midlertidige lejligheder)Årlig afrapportering fra kommunerne på områdetSKP skal bruges (brug den eksisterende lovgivning)-> handleplaner for den enkelte (hvis redskabernedur, skal de bruges aktivt)IndskudslånDen koordinerende sagsbehandler/case manager,’alment praktiserende’, beskæftigelse skal ogsådækkesLovgivning om muligheden for at betale restancerskal bruges og muligvis udvidesRyd op i implementeringen i alle de mange metoder,som området svømmer iUdenbys borgere må ikke blive kastebolde mellemkommunerneKommuner skal ikke kun tilbyde ét botilbud –den hjemløse skal kunne vælge mellem mindst 2muligheder for at få en bolig, der passer personenKrav om rådighedsbeløb på 4.000 kroner efterbetaling af udgifter (i Kbh. er det vedtaget afSocialudvalget) fører til fastholdelse af personer påherbergUddannelse/efteruddannelse af sagsbehandlere, såde bedre kan koordinereUdskrivning til herberger (regionale aftaler, f.eks.mindre brug af tvang kunne betyde -> mereudskrivning til gaden)Kommunal strategi for, hvordan de vil indfri2020-målene (ud fra hvilke problemstillinger, der er iden enkelte kommune) -> også undermål herKommunal socialpsykiatri skal kunne tage over
Barrierer og mulighederBarrierer:– Midler/økonomien, herunder•Gæld (pga. misbrug, ludomani)•Redskaber i den kommende kontanthjælpsreform,som kan bruges forebyggende•For ufleksible regler for hjælp til boligindskudslån•For fleksibel eller manglende hjælp tiletableringsudgifter - nogle kommuner kræverfortsat, at hjemløse sparer op til etablering ud afkontanthjælp
Mangfoldighed og metodeniveau:– Norge: Unge fængslede bygger egen bolig indenløsladelse -> inddrag brugerne i løsningen– Opsøgende mobile IT-kontorer– Digitale løsninger (80 % får gavn af dem, men deresterende 20 % får en lappeløsning) -> computeretil hjemløse ligesom computere til skoleelever– Boformer – er tilbuddene de rigtige løsninger?Trænger til åben debat med nytænkning/retænkningF.eks. Bed & Breakfast, midlertidige boliger i tommekontorer, tomme plejehjem, nødboliger, automatmed træk-ud-senge på Hovedbanegården, mobileboliger, der flyttes rundt i byen efter behov– Strømlining af metoder -> forskellige behov,forskellige metoder– Mere klarlægning af metoder -> ’metodekatalog’
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 18
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 19
DEL II:DOKUMENTATION
DEL II:DOKUMENTATION
– Peer-workers inddrages – ansatte medbrugerbaggrund– Vidensopsamling fra andre lande– Hurtig afklaring for unge hjemløse, så de kankomme videre -> integreret forløb– Akutsteder skal kunne yde kvalificeret bistand– Sproget kan afskrække. Unge hjemløse vil ikkeopsøge forsorgshjem og herberger. Lav §110-tilbudsom kaldes ’ungdomsboliger’– Fleksibelt timetal på bostøtteCivilsamfundet:– Udenlandske hjemløse, indsatser på området– Undgå rigide regler, så civilsamfundet kan ’boble’– Kvalificering af frivillige kræfter/borgere, der har lysttil at gøre en indsats– Civilsamfundet som præmis eller konsekvens– Vær opmærksom på budgetter, hvor frivillige kræfterindgår– Brugernes stemme, ’lad pengene følge brugerne’– Tendens til ’Gerne frivillige, men ikke frivilligeorganisationer’– Lej et værelse ud til en hjemløs, værelsesformidling– Kvalitetskrav og ansvar for ansatte vs. frivillige ->dilemma– Ulønnet arbejde må aldrig tages for givet– ’Sæt socialarbejderen fri’
Post-its fra den tværgåendesparring i session 2:– Europæisk fokus på hjemløshed (fælles definition,fælles tælling, fælles mål, ingen borgere)– Migranter inkl. psykisk syge migranter– Flere boliger, der er til at betale, så man ikkeudsættes for 10. gang– Dansk pres for, at Europa Kommissionengør noget på hjemløse-området– Kommunerne skal være mere villige til at ydeindskudslån. Det er vanvittigt, at kommunerne afslårlån samtidig med, at borgeren fastholdes på etforsorgshjem– Boligen kan ikke stå alene, der er behov foropgavefællesskaber– Økonomisk rådgivning inden folk flytter i egen bolig,f.eks. hjælp til at forstå og fastlægge budget– Flere og længerevarende SKP’er (9-12 mdr.) tilpersoner, der har fået bolig, for at fastholde dem
– Flere boformer til mere ’normale’ borgere – der erkun til folk med lidelser, misbrug mv.– Flere kommunale boligtilbud af alle slags– Billigere boliger– Automatisk boligydelse til alle berettigede– Alternative boformer, så psykisk syge også kanbenytte egen bolig– Skæve boliger– Hvilken rolle skal civilsamfund spille: NGO,frivillige, osv.– Brugerne skal have reel indflydelse påplanlægning og byggeri af boliger– Vær opmærksom på udsatte kvinder, f.eks.i forhold til herbergspladser mv.– Opgangsfællesskaber med tilknyttetsocialpædagogisk støtte– Ønske om brug af dokumenteret videnom kønsdimensionen - > fokus på køn– Differentierede ind- og udslusningsmulighedertil natcafeer, herberger, forsorgshjem,socialpædagogisk støtte i bofællesskaber– Differentierede boformer efter behov, livsfase. Medeller uden støtte. I eller udenfor institutionerne– Nok støtte, men alt for faste rammer. Mere flydendestøtteformer. Mere individuelt støtte.– Bofællesskaber for f.eks. kvinder, der har været imisbrug, prostitution, hjemløshed, og som har brugfor at ’lære’ at bo i en bolig og samtidig har behov forden sociale kontakt
Workshopgruppeom fattigdomDanmark har fået en officiel fattigdomsgrænse. Derer planlagt årlige redegørelser om udviklingen i fat-tigdommen på det grundlag. Men fattigdom er ikke etområde, som regeringen har planer om at fastlægge en2020-målsætning for.Gruppens arbejde tog på den baggrund udgangspunkti, at Rådet for Socialt Udsatte ønsker en sådan målsæt-ning på linje med øvrige 2020-målsætninger.Diskussionen førte frem til opbakning bag dette, og derblev peget på følgende:– Et mål om at halvere antallet af fattige i 2020 efterden nye officielle fattigdomsgrænse.Dertil anbefalede gruppen yderligere to mål:– Et mål om mindsket indkomstulighed. Fattigdom er ihøj grad relativ og består bl.a. i den stigmatiserendevirkning af at være ude af stand til at deltage pålige fod af økonomiske årsager. Konkret blev detforeslået at bruge den såkaldte 80/20-rate, somer nemmere at forstå end f.eks. Gini-koefficienten.80/20-raten er forholdet mellem de 20 % højesteindkomsters andel af den samlede indkomstmasseog de 20 % laveste indkomsters andel. Der blevforeslået en målsætning om, at den skal reduceres,så den i 2020 ligger på samme niveau som i 2000.– Et mål om afskaffelse af børnefattigdom. Mangeproblemer for socialt udsatte udspringer af en socialtudsat opvækst i fattige familier. Derfor vil afskaffelseaf børnefattigdom være en vigtig forebyggendemålsætning. Det er vigtigt at få livsperspektivet ind ifattigdomsforståelsen.Diskussionen bag disse målsætninger drejede sig om enrække hovedtemaer: Definition af fattigdom, faktorer,der skaber fattigdom, befolkningens forståelse af fat-tigdom og taktiske overvejelser omkring opstilling afmålsætninger.
udsatte. En sådan fattigdomsgrænse baseret på ind-komst giver til gengæld langtfra et dækkende billedeaf fattigdommen. Hertil må man supplere med overve-jelser om andre aspekter, f.eks. afsavn og et minimaltmånedligt rådighedsbeløb, som skal forhindre træk ogsanktioner, der berøver folk muligheden for at klare heltbasale nødvendige udgifter. Det blev også påpeget, atder er en stor ”grå” fattigdom, en fattigdom, der ikke ersynlig, fordi folk gør alt for at opretholde en facade. Menman ser flere og flere ”almindelige mennesker” søge omFrelsens Hærs julehjælp.
Faktorer, der skaber fattigdomDer er strukturelle udviklinger i gang, der fører tilstigende fattigdom i samfundet, men der blev især satfokus på en række konkrete, aktuelle tiltag, der øgerantallet af fattige. Det gælder ikke mindst kontant-hjælpsreformen, med forsørgerpligt for ugifte, og medden nedsatte ydelse for unge under 25, som nu blivergældende for unge under 30. Det blev påpeget, at derikke er nogen værdi i incitamenter, hvis man ikke harmulighed for at handle på dem – og det er tilfældet formange, som rammes af disse stramninger. Arbejdsmar-kedet er ikke tilgængeligt nok, der stilles for store kravog er for ringe muligheder for supplerende arbejdsind-komst på vilkår, som passer til målgruppen. Skabelsenaf et bredere jobmarked, eksempelvis gennem bedrerammer for socialøkonomisk virksomhed er tiltrængt.Boligmarkedet er også for svært tilgængeligt, og kom-muner og boligselskaber administrerer ofte på en måde,der skaber flere hjemløse. Ikke sjældent i modstrid medegne interesser – og i modstrid med reglerne, herunderreglerne for boligstøtte.
Befolkningens forståelse affattigdomsproblemetSynspunkterne varierede, fra de, der oplever en mang-lende opmærksomhed og forståelse for problemet iden brede befolkning til de, der mener, at forståelsener fuldt til stede, bl.a. på baggrund af sidste års fat-tigdomsår. Til gengæld var alle enige om, at der ikke itilstrækkelig grad bliver handlet fra politisk hold, og atder generelt er en opgivende holdning i stedet for enhandlingsorienteret harme. Det er vigtigt at mobilisereeffektiv opbakning bag et krav om at gøre noget – mendet er ikke nemt.
Definition af fattigdomDette er en gammel diskussion, hvor mange socialeorganisationer i en årrække har arbejdet for en officielfattigdomsgrænse i Danmark, netop fordi den vil kunneanspore handlinger, der forbedrer vilkårene for socialt
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 20
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 21
DEL II:DOKUMENTATION
DEL II:DOKUMENTATION
Taktiske overvejelserSkal vi acceptere regeringens officielle fattigdoms-grænse som udgangspunkt for en 2020-målsætning?Spørgsmålet rejser sig i forlængelse af diskussionen omde mangler, der er ved en sådan fattigdomsgrænse.En bekymring, man kan have, er, at vigtige aspekterglemmes i bestræbelserne på at reducere den ”snævert”definerede fattigdom. Alligevel var det gruppens klareindstilling, at man skal bruge den nye officielle fattig-domsgrænse, som så længe har været efterlyst. Nu erden her og kan fungere som en målestok for den førtepolitik, som man kan hænge regeringen op på. Det blevpåpeget, at EU og OECD opererer med langt højerefattigdomsgrænser – og at den tidligere VK-regering iøvrigt havde en målsætning om at reducere antallet affattige med 22.000 mennesker (efter EUs definition).
dokumentation
fra workshopgruppen
om fattigdom
Mål– Ja til konkrete mål– Antallet af fattige efter den officiellefattigdomsgrænse skal være halveret i 2020– Mål for indkomstulighed: Brug 80/20-forholdet.2000-niveau for ulighed skal være målet i 2020!– Afskaf børnefattigdom – husk livsperspektivet!Barrierer og mulighederBarriererDer er mange og tunge barrierer på mange niveauer foropnåelsen af målene, herunder:– Manglende uddannelse og job for mange, der lever ifattigdom– Husleje for høj for kontanthjælpsmodtagere– den kommunale budgetstyring overtrumferbehovsvurderingen i sagsbehandlingen – bisidderenødvendige– Gæld/faste udgifter – et af de helt store og tungeproblemer er, at mange er håbløst gældsatte ogbliver fastholdt i en elendig økonomisk situation,selv med job– Manglende viden om privatøkonomi,budgetlægning osv. Mange mister overblikket ogfanges i en ”luksusfælde” med strakslån, sms-lån oghåbløs gæld fra en meget ung alder– For lave ungesatser - de lave satser er et problemi forhold til, hvad husleje og et minimumsbudgetkræver– Forsørgelsespligten for ugifte samlevende i den nyekontanthjælpsreform vil give mange problemer– Manglende retssikkerhed – mennesker, der leveri fattigdom er dårligt stillet i forhold til at kendeog få realiseret deres rettigheder. Kommunerneadministrerer ofte stramt, og også for stramt, ogforkert, i forhold til regler– Sanktion i kontanthjælp bliver brugt for tit og meduforudsete og fattigdomsskabende følger– Befolkningens forståelse af fattigdomsproblemet ergod, men harmen mangler
Muligheder– Opsøgende økonomisk rådgivning– Ret til job!– Opdateret boligsikring: Mange – især deallersvageste - er ikke klar over, at de skal søgeog bliver derfor forbigået, skønt de har ret tilboligsikring. En automatisering kunne løseproblemet– Unge på kontanthjælp skal have ret til SU-lignendeforhold – herunder, at der ikke sker modregning vedsupplerende indtægt. (SU’en udgør gennemsnitligtkun halvdelen af indkomsten for studerende)– Kampagner/info/oplysning til målgruppen, gernei form af opsøgende og anderledes rådgivning omrettigheder og tilbud– Husleje til udsatte a la Norge– Fokus på løsninger
InitiativerGruppen pegede især på to områder, hvor der skal sæt-tes ind for at nå målene.Det ene område er gæld. Der bør udvikles en gældssa-neringsmodel for fattige med henblik på reel sanering. Ilyset af, at der tidligere har været initiativer på området,som har haft beskeden succes, og i erkendelse af, atdet er en kompliceret problemstilling, anbefales det atnedsætte et ekspertudvalg, der skal kulegrave områdetog udvikle en løsningsmodel.Et forbundet tema er forebyggelse af gældsopbygning.– Långivere skal være forpligtet til at tage en risiko (såde ikke overudlåner og lokker folk i uføre)– Der skal sikres fyldestgørende rådgivning tillåntagere i forbindelse med hurtige forbrugslån,strakslån, ikke mindst for unge under 25– Koble med forslag om ”Bank Danmark”Det andet område er en gentænkning af ungeydelsen,som er indført med argumentet om, at kontanthjælps-modtagere skal ligestilles med SU-modtagere for at mo-tivere dem til uddannelse. Problemet er, at de ikke harreel ligestilling i og med, at SU-modtagere har ret til atsupplere SU-indkomsten med arbejdsindkomst (hvilketgennemsnitligt giver dem en fordobling af indkomsten).
Konkrete initiativer/ idé-bank– Ungeydelsen afskaffes– Supplere fattigdomsgrænsen med mål for afsavn– Fastlæg et minimumsbudget – og etminimumsrådighedsbeløb, som ikke må røres aftræk vedr. gæld og sanktioner– Ikke diskriminerende boligsikring til husstandeuden børn, så støtten ikke begrænses af loftet på 15procent af huslejen– For mange får ikke boligsikring eller boligydelse– der bør ske en opsøgende rådgivning til dehusstande, som beregningsteknisk ser ud til at væreberettiget– Ungeydelsen afskaffes– Ret til job (til DK-løn)– Løntilskud/fradrag – Min. disponibel indkomst trodsnedsat arbejdsevne – misbrugere, stoffrie– Afskaf/reformér sanktionspolitikken påkontanthjælpen –borgeren risikerer at blive sat pågaden på grund af sanktioner– Afvikle (den skærpede) forsørgerpligt – vægt påindividuel betragtning– Retssikkerhed, ex. folk, der udsættes af bolig trodslovgivning, der gør det muligt at hjælpe– Sanktioner må ikke blokere yderligere hjælp/enkeltydelser– Indkomstregulering af husleje (kendes i UK)– Sikre et minimums-rådighedsbeløb– Bedre mulighed for selvvalgt administrator,udbetaling ex. hver uge
– Bankprodukter til fattige ”styr på pengene konto”,tving bankerne til det– Statsbank for fattige, (alm. konto og budgetkonto,dankort (elektron)) Bank Danmark– Huslejerestancer må ikke være udsættelsesgrad. Viljetil øk. rådgivning – opsættende virkning– Reformer procedure omkring udsættelser, ogsålokalt ”græsrodsniveau”– Pligt for udlejere til at orientere kommunen vedhuslejerestance, også for enlige– Kommuners vejledningsforpligtigelse, skaloverholdes skarpere, regler skal udmøntes, ex. Skatog rådighedsbeløb, skat og fradrag for børnepenge,krav om kvittering– Aktiv, opsøgende socialrådgivning– Skærpet rådgivningspligt for folk underfattigdomsgrænsen– Lovforslag konsekvensvurderes for udvikling ifattigdom– Fokus på nye jobåbninger for socialt udsatte– Fokus på arbejdsmarkedets fremprovokering afudsathed– Fokus på at psykisk syge får jobproblemer 5 år førdiagnose– Socialøkonomiske virksomheder: Udbudsreglerændres– Gældssaneringsmodel for fattige skal udvikles m.h.p.reel sanering. Ekspertudvalg nedsættes.– Forebyggelse af gældsopbygning, ex. långivereskal også tage risiko, fyldestgørende rådgivning tillåntagere, v. hurtigere forbrugslån, strakslån, ikkemindst unge under 25 – koble med forslag om ”BankDanmark”– Gentænke ungeydelsen, reel ligestilling med SU-modtagere (ikke alle kan reagere på incitamenter)–Vigtigst:Gældssanering–Mest nyskabende:Boligsikring, ikke diskrimination,10-15 %, som ikke søger, trods rettigheder
Post-it fra session 2– Fokus på rådighedsbeløb– At sikre at folk ikke ophører med medicin-behandling pga. økonomien– Den norske kontanthjælpsreform– Alle skal have muligheder for at få økonomiskrådgivning, f.eks. gældsrådgivning– Oplysning om rettigheder og muligheder
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 22
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 23
DEL II:DOKUMENTATION
DEL II:DOKUMENTATION
Workshopgruppeom misbrugGiver regeringens 2020-mål på misbrugsområdet me-ning, og er de anvendelige? Der er ihvertfald behov forpræcisering og afklaring.
MålgrupperDer var bred enighed i gruppen om, at med en specifikmålgruppeinddeling kunne man lave forpligtende afta-ler og forskellige målsætninger for de enkelte grupper,som ville være mere præcise og relevante.
Klar definering af nøglebegreberBegrebet ”et afsluttet forløb” er svært at definere. Mangefår tilbagefald, så hvornår et forløb bliver afsluttet, ersvært at vurdere. Der er bekymring for, at ”uafsluttedeforløb” dækker over dem, som ikke kan hjælpes videre,og at konsekvensen kan blive, at de slet ikke bliver endel af målopfyldelsen.Der er også uklarhed i forhold til begrebet stoffrihed, ogder er behov for en mere klar definition. Mange er ek-sempelvis i substitutionsbehandling. Er de ”stoffrie”, nårde ikke har et misbrug, men alligevel indtager substitu-tions-medicin? Det blev foreslået at anvende begrebetmisbrugsfri som supplement til stoffrihedsbegrebet.Misbrugsfri vil også omfatte brugere, som er i substi-tutionsbehandling, samt brugere i heroin-behandling,og som får deres sociale situation stabiliseret. Ud fra etsådan perspektiv ville de være en del af ”stoffriheds-gruppen”.Generelt var der enighed i gruppen om, at det er langtmere relevant at kigge på funktionsniveauet for denenkelte person. Dvs. hvilke konsekvenser misbruget harfor den enkelte misbruger. Eksempelvis muligheden forat opretholde en normal hverdag med arbejde, ud-dannelse, beskæftigelse, sociale relationer m.m. Manbør vurdere tilbagefaldsricisi og lade dem være merestyrende for mål og målopfyldelse.Samtidig bør det præciseres, hvad man fra centralt holdvil med målene. Som målene er formuleret, er der risikofor, at den svage del af gruppen bliver tabt i måltals-fokuseringen. Samtidig synes bruger-orienterede målikke at være repræsenteret.Dertil kommer, at målgrupperne bør defineres megettydeligere. Der er stor forskel på behov og indsatser forunge hashmisbrugere og eksempelvis ældre dobbeltbe-lastede blandingsmisbrugere.
Narkorelaterede dødsfaldDer var enighed i gruppen om, at måltallet i forholdtil de narkorelaterede dødsfald ikke er ambitiøst nok.Antallet bør snarere reduceres til under 100 årligt – tilforskel fra det tal på 200, som er regeringens målsæt-ning.
Sundhedssystemets behandlingstilgang kan på noglefelter være en inspirationskilde. Eksempelvis eksistererder en autorisationslov på sundhedsområdet, hvilketikke er tilfældet på socialområdet. Der blev også debat-teret social innovation i forlængelse af ovenstående de-bat. Bl.a. blev telekonsultation (video og Skype) nævntsom eksempler på innovative tiltag. Flere fleksibleåbningstider og opsøgende behandling på gadeplanblev også nævnt samt større inddragelse af de frivilligeog NGO’erne.
dokumentation
fra workshopgruppen
om misbrug
MålMålafklaring– Klarhed omkring målgrupper– Manglende begrebsafklaring•Hvad er behandling? Stoffri? Forløb?– Ikke altid mulighed for kunne handle på folksmotivation– Manglende efterværn/opfølgning på behandling– Skadesreduktion og behandling skal samtænkesMålgrupper (alle grupperne skal vurderes ud fra etdobbeltfokus, køn og etnicitet)– Unge (under 25 år)– Gruppen i substitutionsbehandling– Socialt udsatte alkoholmisbrugere– Grupper, der er vanskelige at nå– Alkoholmisbrugere i ambulant behandling– De socialt velfungerende stofmisbrugereAlkoholmisbrug– Tage højde for blandingsmisbrug– Både psykosocial og medicinsk behandling børindgå i mål– Ambitiøse måltal– Individuelt tilrettelagte tilbud– Målgruppeinddeling (som på stofområdet)AlkoholRegeringen har endnu ikke opstillet måltal for området,men vil forbedre datakvaliteten inden for alkoholmis-brugsbehandling forud for opstilling af mål for indsat-sen på området. Gruppen var dog enig om, at stof- ogalkoholområdet på mange måde er ens, hvorvedfølgende fælles mål med fordel kunne opstilles:”Socialt udsatte med et stof- eller alkoholmisbrug skalopleve, at de har reelle tilbud om en individuel og hel-hedsorienteret behandlingsindsats, hvor skadesreduk-tion også kan være et selvstændigt mål.”
Barrierer og behovEn barriere, som blev fremhævet, er, at man ude i kom-munerne ofte giver de samme tilbud til forskellige mål-grupper, selvom deres funktionsniveau er vidt forskel-ligt. Det blev også nævnt, at der er mangel på efterværnog opfølgning samt manglende mulighed for at handleakut på misbrugernes motivation. Trods behandlingsga-rantien er det stadigvæk en barriere.Yderligere blev rammer, struktur, kassetænkning oglovgivning fremhævet som omstændigheder, der gørdet svært at arbejde helhedsorienteret.Sociale handleplaner bliver ikke udarbejdet og fulgtop i tilstrækkeligt omfang. En måde at imødekommede udfordringer på var eksempelvis at udarbejde flereforpligtende samarbejdsaftaler mellem det regionale ogkommunale system. Resultatet kunne eksempelvis værenogle fælles retningslinjer, hvor både den socialfagligeog sundhedsfaglige indsats er defineret.Forskning viser, at misbrugsbehandling er omkostnings-effektivt, men det er ofte forskellige kasser, der betaler,hhv. sparer udgifterne. Det perspektiv bør være megetmere tydeligt i den offentlige debat om misbrugsbe-handling.Faglighed og kompetenceudvikling af personale bredtpå misbrugsområdet blev også debatteret. Der varenighed om, at det faglige niveau over de seneste årgenerelt er blevet højere blandt misbrugsbehandlere,men også at misbrugsfeltet ikke er særligt prestigefyldt.Der er behov for, at professionsuddannelsernes videnom misbrug bliver styrket – med løbende kvalitetssik-ring og opdatering.
Barrierer og mulighederBarrierer– Det helhedsorienterede er langt væk•Rammer/ strukturer / lovgivning– Mål for sociale handleplaner (mange handleplanerbliver ikke udarbejdet)– Usikkerhed omkring, hvad der måles på –præcisering– Manglende brugerorienterede mål– De svageste tabes i måltalsfokusering– Tværsektorielt reelt samarbejde– Koordinerende handleplaner (forpligtende)– Manglende fælles retningslinjer på den sundheds-og socialfaglige indsats– Manglende faglighed/kvalitet i nogle kommuner– Manglende tydelighed i formidling– Sanktions/kontrol paradigme – opgør nødvendigt
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 24
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 25
DEL II:DOKUMENTATION
DEL II:DOKUMENTATION
Muligheder– Drage paralleller til sundhedssystemetsbehandlingstilgang– Misbrugsbehandling er omkostningseffektiv (cost/benefit model)– Forpligtende samarbejdsaftaler – koordineringmellem myndigheder– Konsekvensen af misbrug skal indskrives imålopfyldelse– Mobilisering af bevidsthed om problematikker– Ny teknologi– Fagliggørelse af indsatsen – viden, specialisering– Kompetenceudvikling på alle niveauer•uddannelse og træning / videreuddannelse•opdyrkelse af vidensmiljøer•tidlig rekrutteringsmobilisering af dygtigemedarbejdere•tværfaglig supplering– Øget prestige omkring fagområderne– Viden ind i professionsuddannelserne – formaliseret– Behov for fagligt misbrugsforum på tværs– Behov for cost/benefit-analyser
Workshopgruppeom prostitutionArbejdet i gruppen om prostitution var præget af mangeforskellige holdninger til og syn på prostitution, deri-blandt kriminalisering af køb af seksuelle ydelser. Derforvedtog deltagerne fra starten af helt at gå uden omspørgsmålet om kriminalisering og i stedet udelukkendefokusere på vilkårene for mennesker i prostitution.
National strategiDer var også enighed om, at et middel til at nå nogleaf målene kunne være en national strategi for pro-stitution med nationale retningslinjer. Tilbuddene tilmennesker i prostitution er tilfældige og afhængige afden kommune, de bor i, sagsbehandleren de har, ellerhvilke NGO’ere, der er i nærheden. Det gør tilbuddeneog indsatsen alt for svingende i kvalitet. Med nationaleretningslinjer vil det være klart hvilke krav, forskelligeinstanser skal leve op til, det vil gøre det muligt for men-nesker i prostitution at påkalde sig deres ret, og det vilvære nemmere for sagsbehandlere at vide, hvilke tilbud,de kan og skal tilbyde i en bestemt situation. I udvalget,der skal udarbejde strategien, er det meget vigtigt medtværfaglighed og bred repræsentation fra f.eks. brugere,KL, forskellige ministerier og forskellige NGO’ere.Det er en god ide at afvente afslutningen af det igang-værende projekt Exit Prostitution i 2015. Man kantrække på erfaringer herfra ved formuleringen af dennationale strategi.
dokumentation
fra workshopgruppen
om prostitution
Mål– Andelen af mennesker i prostitution, der oplever, atder eksisterer tilbud, der kan hjælpe dem, skal stigestøt år for år frem mod 2020.– Antallet af mennesker i prostitution reduceres via enhelhedsorienteret indsats til højst 2020 personer i2020.– En holdningsændring blandt mænd (helstmennesker) i DK til køb af seksuelle ydelser, såandelen af mænd, der finder det i orden at købe sexhos en prostitueret, falder støt fra 61 % i 2013 fremmod 2020.MåldiskussionDer var løbende diskussioner om, hvor snævert manskal formulere målene. Nogle deltagere brød sig ikkeom at sætte tal på f.eks. hvor mange mennesker, manønsker at hjælpe på en bestemt måde. Hvis man ikkeautomatisk angiver at ville hjælpe 100 %, er det så ikkeen falliterklæring? På den anden side kan det være enfordel at angive et konkret tal, som man kan hænge po-litikerne op på. Dertil kommer, at det kan virke useriøstat kræve 100 %.Et af de foreslåede mål handlede om at nedbringe antal-let af mennesker i prostitution. Flere deltagere var doguenige i det mål, idet de mente, at målet antydede, atprostitution er et moralsk problem, og det var de ikkeenige i. Der var også bekymring for, at sådan et mål villestigmatisere mennesker i prostitution endnu mere, endde allerede er.Et andet forslag til mål var, at flere mennesker i prosti-tution skal opleve, at der findes tilbud, der kan hjælpedem. Diskussionen gik her på, at det allerede i dag erkommunernes opgave at tilbyde hjælp, og at der ogsåeksisterer tilbud. Problemet er imidlertid, at en SFI-un-dersøgelse fra 2011 viser, at kun 6 % af mennesker i pro-stitution, der ønsker at forlade erhvervet, oplever, at derfindes tilbud, der kan hjælpe dem. Uanset eksisterendetilbud, er der stadig et stort problem, når målgruppenikke OPLEVER, at tilbuddene eksisterer.
Muligheder og barrierer/kommentarerfra session 2– Man skal ikke måle på, om folk er inde ellerude af prostitution, men måle på livskvalitet,funktionsniveau, hvordan har børnene det, bolig.Man skal ikke måle på ”exit.” Brug trivselsmålene, derallerede findes.– Hvordan taler man om forebyggelse, uden at detbliver en trussel eller dømmende for dem, der gernevil blive i prostitution?– Forebyggelse handler om socialpolitik. Dvs. for dem,der gerne vil ud af det eller ikke bryder sig om det.– I New Zealand arbejder ”raske/velfungerende”prostituerede sammen med sexarbejdere,stofafhængige, dem på gaden – de mest udsatte.Det kræver et godt samarbejde.– Det er urealistisk at lave holdningsændring i forholdtil mænd, der synes, det er ok eller ikke ok at købesex. Den folkelige vilje mangler.– Det er lige så ambitiøst med en reduktion til 2020prostituerede i 2020 som fx målet om reduktion afnarkotikarelaterede dødsfald.
Konkrete initiativer/idé-bank– Der skal oprettes krisecentre for kvindermed stofmisbrug– Behov for akut/ livsreddende indsats– Omsorgsbehandling i fokus– Behov for kønsfokus– Frikaldsnummer til det offentlige– Forebyggende indsats til 13-17 årige(morgendagens misbrugere)– Brugernes erfaringsbank– National brugertilfredshedsundersøgelse
At ”tilbyde” og ”opleve” hjælpDer var enighed i gruppen om at bruge begreber somat ”tilbyde” mennesker i prostitution en hjælp, eller atde skal ”opleve”, at der findes hjælp. På denne måde fåringen påduttet eller trukket noget ned over hovedet.Samtidig er hjælpen ikke defineret som noget bestemt.På den måde kan hjælp både være hjælp til at forladeerhvervet eller skadesreducerende hjælp til dem, derønsker at blive.
Konkrete initiativer/idé-bank– Lav national strategi om prostitution med nationaleretningslinjer.– Der skal være differentierede mål i forhold tilde forskellige målgrupper (dem, der vil forladeprostitution, dem, der ikke vil osv.)– Retningslinjerne skal bygge på helhedsorienteredeindsatser.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 26
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 27
DEL II:DOKUMENTATION
DEL II:DOKUMENTATION
– Inddrag relevante aktører på tværs af fagområder(KL, NGO’ere, forskellige ministerier.)– Hav fokus på udsatte børn og unge allerede igrundskolen, lær dem om egne grænser, seksualitetog prostitution. Det er forebyggende arbejde.– Lav kompetenceudvikling/efteruddannelsei prostitution med fokus på behandlere,sagsbehandlere, pædagoger og lign.– Tænk oplysning om prostitution ind iseksualundervisning og/eller i samspil medkommunale eller andre aktører, f.eks. Sex ogSamfund.– Der skal sikres adgang til den tilgængeligeviden. F.eks. skal Socialstyrelsens eksisterendevidensdatabase om prostitution løbende opdateres,og vidensbanken skal afspejle kompleksiteten påområdet.– Nye skadesreducerende tiltag skal tænkes ind iløsninger i forhold til at reducere vold og skabestørre tryghed – f.eks. tilbyde mennesker iprostitution undervisning i selvforsvar eller ”sexrum”(a la fixerum for misbrugere) – brugerne skalinddrages, inden disse ting sættes i gang.– Reducer skadevirkninger.– Lav adgang til substitutionsmedicin forprostituerede, der samtidig har et misbrug.– Mål efter de metoder og definitioner, som WHO harudviklet.– Tænk prostitution ind i de andre indsatser(hjemløshed, fattigdom, misbrug og sindslidende),så der kommer tværfaglighed ind i det.
Workshopgruppeom sindslidelsedokumentation
fra workshopgruppen
om sindslidelse
MålDet bør være en målsætning, at færre sindslidende bli-ver samfundsmæssigt ekskluderede, og i stedet opleverat have netværk, kunne gennemføre en uddannelse,få arbejdsmarkedstilknytning, undgå fattigdom/lavindkomst, ikke bliver kriminelle og ikke få sygdomme/dø tidligere pga. den psykiske lidelse (Rockwool Fondenhar i bogen ”Et liv i periferien” allerede gennemførtmålinger på de nævnte parametre).Hvis disse forhold forbedres, vil det højst sandsynligtafspejle sig i en bedre livskvalitet og en lavere over-dødelighed. Man kan evt. også måle på, hvor mangeder genindlægges. Gruppen overlader det til Rådet atoperationalisere nogle mere konkrete mål i forhold tilovenstående, men gruppen vil foreslå, at nedenståendeindgår som indikatorer:•Overdødeligheden for mennesker med psykisksygdom reduceres med 25 procent frem mod2020.•Antallet af mennesker med alvorlige psykiskelidelser, der er fraværende fra arbejdsmarkedet,skal halveres.•Antallet af unge, der forlader enungdomsuddannelse pga. psykiske lidelser, skalhalveres.
–
–
–
–
–
–
––
–
organisationer og private aktører.Personale på uddannelsesinstitutioner ogarbejdspladser bør i højere grad vide, hvad de kangøre i tilfælde af studerendes og medarbejderespsykiske mistrivsel og krise.Det er et problem at hjælp og ydelser er blevet gjortså diagnoseafhængige og afhængige af kroniskvarighed. Det medvirker til, at mange kæmper forat blive diagnosticeret, og det rehabiliterende sigtegøres sværere at gennemføre.Blikket på psykisk sygdom som en kronisk lidelsemedvirker også til at fremme institutionsbegrebetog de store botilbud, hvor et rehabiliterende sigteikke inddrages tilstrækkeligt.Det er et problem er, at behandlingen er blevetså produktivitetsrettet, så patienter skal igennemsystemet på kortere og kortere tid, hvilket kanresultere i dårligere behandling og større risiko fortilbagefald.Tvang benyttes for meget på de psykiatriskeafdelinger, bl.a. fordi personalet ikke harkvalifikationer til at anvende metoder som ÅbenDialog m. v.For at hjælpen på det psykiatriske område bliverudviklet på lige fod med den udvikling, detsomatiske område har gennemgået, bør derforholdsmæssigt afsættes lige mange ressourcer påde to områder.Det er et problem, at alt for mange sindslidendekriminaliseres.Det er et problem, at forældre med hjemmeboendebørn ikke tør søge hjælp, fordi de er bange for, atkommunen fjerner børnene.Vi er alt for ringe til at udfolde og fastholde godeideer og best practice. Når puljemidlerne løber ud,bliver selv de gode projekter ikke videreført.
Barrierer og muligheder– Det er et problem, at mange bliver alvorligt psykisksyge inden de modtager hjælp. Det betyder, atde ofte bliver akut indlagt, og at problemer meduddannelse, arbejde, familie, bolig mv. kan nå atvære blevet store og sværere at genoprette. Derforbør der i højere grad satses på en tidlig indsats, såindlæggelse og evt. diagnosticering undgås. Tidligindsats gør, at vi kan bevare mennesker i deres egenkontekst. Den tidlige indsats kan passende ske ikommunalt regi, evt. i samarbejde med frivillige
Konkrete initiativer/idé-bankUddannelse og arbejdsmarked– Kan den kommende fleksuddannelse tænkes ind iforhold til socialt udsatte unge og derved hjælpetil med at fastholde og skabe muligheder formennesker, der ikke har været i uddannelse/arbejde.– Der skal være adgang til psykologhjælp på(ungdoms)uddannelser.– Lærere på (ungdoms)uddannelser skal vide, hvaddet vil sige at være psykisk sårbar, og hvordan dekan hjælpes, eller hvor de kan få hjælp.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 28
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 29
DEL II:DOKUMENTATION
DEL II:DOKUMENTATION
– Kommunerne skal forpligtes til at oprette enhederder skal servicere ungdomsuddannelser, der harbrug for hjælp til unge, der er i fare for at droppe ud.– Hver enkelt skole skal forpligtes til at udarbejde etværdisæt for, hvordan skolen vil håndtere elever, derhar det svært, så det er tydeligt for de ansatte, hvadman skal gøre.– Mentorordninger kan udvides. F.eks. ved ”peerto peer”, hvor personer, der selv har væretsygdomsforløb igennem, medvirker i behandlingaf andre psykisk syge, f.eks. i forhold til fremskudtkontakt.– Der kan findes partnerskaber mellem kommuner ogde virksomheder, der gerne vil samarbejde.– Der kan indføres kvoter for, hvor mange psykisksyge, virksomheder skal have ansat. Det er derlovgivet om i Sverige.– Det skal være nemmere at modtage socialehjælpeforanstaltninger, når man er i job elleruddannelse.– Der bør være sociale klausuler i udbud og kontrakter.– Det skal være nemmere at hyre og fyre, således atvirksomheder i højere grad tør tage arbejdskraft ind,når de nemmere kan justere efter behov.– Fleksibel aktivering, så man kan være med de dage,på de tidspunkter eller med de opgaver, man kan.– Der bør i højere grad foregå en rimelig tilpasningpå arbejdspladser i stedet for/eller som supplementtil mennesker på skånehensyn. Folk skal vide, atdet er en rettighed (fra handicapkonventionen).Forståelsen for at der ikke må diskrimineres, skaludbredes. Ansatte skal have mulighed for at fleksemed opgaver, mødetider, kundekontakt mv.– Det skal være nemmere at etablere ensocialøkonomisk virksomhed. Vilkårene forsocialøkonomiske virksomheder skal forbedres. Derskal støttes op om det arbejde, der allerede pågår.– Kompetenceløft i sektoren.– Der bør ske et kompetenceløft på de psykiatriskeafdelinger gennem efteruddannelse, så tvangkan nedbringes/ helst undgås. På det psykiatriskeområde er det f.eks. kun 15 procent, der har enspecial-sygeplejerskeuddannelse.– Kompetenceløft af både brugere (der nu arbejdermed området), frivillige og fagprofessionelle.
Tidlig indsats, forebyggelse og rehabilitering– Der skal være tilbud i kommunerne, som man kanbruge uden visitation. F.eks. lettilgængelige akut-tilbud med overnatningsmulighed. Akuttilbud ikommuner er blevet testet og har gode resultater.(Satspuljeaftalen for 2014 på sundhedsområdetgiver midler til, at kommuner kan etablere ellerfortsætte akuttilbud, red.) Familieperspektivet børinddrages i akuttilbuddene. Det skal f.eks. væremuligt at have sine børn med. Det kan være med tilat forebygge den sociale arv, hvis der tages hånd omhele familien, inden det udvikler sig for meget i denforkerte retning.– Fokus skal i højere grad være på rehabilitering. Derskal laves en handleplan, som omhandler, hvordander (re)etableres en samfundsdeltagelse – både meduddannelse/arbejde, bolig, familie og netværk.– Der skal sættes ind med tilbud, allerede når krisenbegynder, og ikke først når diagnosen stilles.– Metoden ”recovery star” kan benyttes af brugereog behandlere til at måle psykisk velbefindende, ogudpege, hvor man har brug for udvikling, indsats,hjælp. Stjernen giver et helhedsoverblik overrecovery processer – og hvordan man kan arbejdemed forandringer.– Der kan bruges personligt ombud, som i Sverige,hvor brugerorganisationer ansætter personer til athjælp og støtte den enkelte i livet og i kontaktentil det offentlige. Der skal være mulighed for, atdet personlige ombud får en personlig relation tilbrugeren.Bolig– Alle skal have ret til at få en selvvalgt bolig. F.eks.egen bolig, bolig i bofællesskab, en skovbolig –boliger bør tilpasses den enkeltes ønsker.– Der bør udvikles botilbud til kvinder, der er hjemløsepga. sindslidelse, og som evt. har et misbrug. De harsvært ved at finde et botilbud, hvor de må komme,og hvor de kan rummes.– Der skal overvejes en større af-institutionaliseringpå området. Der kunne f.eks. sættes mål for,hvor mange der kan leve et mere integreret liv isamfundet i stedet for på ’store institutioner’.
Sammenhængende indsats– Kommuner, regioner, NGO’er og virksomheder børsamarbejde bedre om sammenhængende forløb.Der skal være dialog mellem de offentlige instanser,men også mellem socialforvaltninger og det civilesamfund.– Kommunerne skal tage medansvar for indlæggelsepå psykiatrisk hospital/afdeling.Misbrug– Forebyggelse og behandling af misbrug hos psykisksyge skal foretages af fremskudte teams.– Psykiatrien og misbrugsbehandlerne skal kommetættere på hinanden ved, at de får mere viden ommisbrug i psykiatrien og mere viden om psykiatri imisbrugsbehandlingen.– Det bør ikke være muligt at ekskludere folkfra psykiatrisk behandling, blot fordi de har et(rekreations)misbrug (weekendmisbrug). Etrekreationsmisbrug bør i stedet for afvisning giveanledning til at se, om der er andre problemer , dergør livet/hverdagen svær.Fattigdom– Der skal fokuseres mere på fattigdom (somet bredere begreb, der kan føre til/betydemarginalisering i samfundet) end på indkomst. Derbør være hjælp til gæld og til at forbedre evnen til atstyre indkomst.– En diagnose (psykiatrisk) er for ofte en forudsætningfor at få den hjælp, man har brug for. Unge kan f.eks.komme til at kæmpe for at få en bestemt diagnose,der kan give dem en højere ydelse og dermed bedreøkonomi. Det er en sygeliggørelse, der fjerner fokusfra rehabilitering. Derfor bør handicapbegrebetblive mere fleksibelt, f.eks. med et midlertidigthandicapbegreb.Frit valg– Det frie valg kan udvikles, så folk kan få et personligtbudget/en pose penge/klippekort, som de kankøbe ydelser for, der passer til deres præferencer ogbehov. (Afprøvet i USA, hvor de oftest købte bilerog nye tænder). Beløbet kunne fastsættes efter,hvad det koster at være bruger i gennemsnit – hvadkoster en psykologtime, botilbud mv.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 30
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 31
deltaGeRliSte1.2.3.4.5.6.7.8.9.Generalsekretær Helle Jarlmose,KFUK’s Sociale ArbejdeGeneralsekretær Morten Skov Mogensen,KFUM’s Sociale ArbejdeLeder Søren Jensen, KFUM’s Sociale Arbejdesværested Parasollen i AalborgRådgivningschef Eva Tetzlaff, SettlementetLeder Nanna W. Gotfredsen, GadejuristenProjekt- og Frivilligkonsulent Dil Bredholt,Dansk FolkehjælpBestyrelsesmedlem Karen Gjesing, Huset ZornigForstander Robert Olsen, Kofoed SkoleKonsulent Amir Samkani, SVID30. Informationschef Lars Lydholm, Frelsens Hær31. Forstander Hørhuset Dorrit Bruun Olesen,Frelsens Hær32. Informationschef Morten Egeskov, Kongens Ø33. Formand Knud Kristensen, Landsforeningen SIND34. Politisk Konsulent Malene Vinther Christensen,Den Sociale Retshjælp35. Formand for brugerudvalget Andreas Kilden,Landsforeningen SIND36. Frivillig Niels E. Nielsen, SAND Storstrøm37. Brugerrepræsentant John Hansen, HUS FORBI38. Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS39. Leder Joan Hougaard, Reden Aarhus40. Socialfaglig konsulent Tore Kargo,Socialpædagogernes Landsforbund SL41. Velfærdspolitisk chefMarie Louise Kirring Løvengreen, Dansk Erhverv42. Landsstyrelsesmedlem Preben Etwil,Socialpolitisk Forening43. Gruppeleder Helle Holbech Sørensen, Ringgaarden44. Projektmedarbejder Sarah Zaken,Stemmer på Kanten45. Frivilligansvarlig Slagelse Janne Juul Lundemann,Kirkens Korshær46. Afdelingsleder Fr.berg KommunesRådgivningscenter Louise Langhoff,Centerlederforeningen47. Projektleder Britta M. Lindqvist, Café Klare48. Forsker Jeanett Bjønness, Aarhus Universitet49. Direktør Anne Worning, Center for Socialøkonomi50. Faglig leder Henriette Zeeberg, Socialstyrelsen51. Cheføkonom Frans Clemmensen BL –Danmarks Almene Boliger52. Korshærsleder Slagelse Søren Bruun Christensen,Kirkens Korshær53. Forstander Jeanette Perri Larsen,Hanne Mariehjemmet54. Souschef Johanne Lykke Aggergaard,Social-, Børne- og Integrationsministeriet55. Faglig leder Jakob Tjalve, Socialstyrelsen56. Formand og medlem af Rådet for Socialt UdsatteOle Skou, SAND – De Hjemløses Organisation/HUS FORBI57. Centerchef og medlem af Rådet for Socialt UdsatteFlora Gosh, LIVa – Forening mod skadevirkninger afprostitution58. Sygeplejerske og næstformand for Rådet for SocialtUdsatte Nina Brünes, Hvidovre Hospital59. Sekretariatschef og medlem af Rådet for SocialtUdsatte Cliff Kaltoft, LVS Landsforeningen afVæresteder60. Sekretariatsleder og medlem af Rådet for Socialtudsatte Hanne Thomsen, Missionen blandtHjemløse61. Udviklingskonsulent og medlem af Rådet for SocialtUdsatte Karl Bach Jensen, Landsforeningen afnuværende og tidligere psykiatribrugere - LAP62. Fængselspræst og medlem af Rådet for SocialtUdsatte Bjarne Lenau Henriksen63. Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen64. Projektleder og medlem af Rådet for SocialtUdsatte Mille Schiermacher, Det Grønlandske HusKøbenhavn65. Overlæge og medlem af Rådet for SocialtUdsatte Henrik Thiesen, København Kommune –Socialforvaltningen66. Frivillig projektleder og medlem af Rådet for SocialtUdsatte Jens-Erik Rasmussen, Blå Kors67. Kommunikationsmedarbejder Laura GundorffBoesen, sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte68. Praktikant Awaz Sindi,sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte69. Politisk konsulent Nanna Mørch,sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte70. Student Laura Katrine Telling Hansen,sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte71. Sekretariatschef Ole Kjærgaard,sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte72. Politisk konsulent Karina Find,sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte73. Steen Svendsen, Public Futures74. Søren Steen Olsen, Public Futures
deltaGeRliSte
10. Formand Steen Rosenquist, SVID11. Landssekretær Per K. Larsen, EAPN12. Forsker Finn Kenneth Hansen, CASA13. Konsulent Pernille Steen Lenzner,Dansk Socialrådgiverforening14. Generalsekretær Christian Bjerre, Blå Kors15. Sekretariatsleder Gitte Frydensbjerg,Missionen blandt Hjemløse16. Direktør Ninna Hoegh, Projekt Udenfor17. Direktør Hallur Gilstón Thorsteinsson, Headspace18. Forstander Søren Romar, SBH –Sammenslutningen af Boformer i Danmark19. Leder Rasmus Koberg Christiansen,Mændenes Hjems stofindtagelsesrum20. Formand Anja Plesner Bloch, Brugernes Akademi21. Landsledelsesmedlem Hanne Wiingaard,LAP – Landsforeningen af Psykiatribrugere22. Formand Jørgen Kjær,Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere23. Socialoverlæge Helle Petersen,Københavns Kommune – Socialforvaltningen24. Forsker Mads Uffe Pedersen,Aarhus Universitet - Center for Rusmiddelforskning25. Socialrådgiver og klummeskribent Bettina Post26. Leder Karen Reiff, Reden København27. Politisk konsulent Nikolaj Beuschel, Frivilligrådet28. Direktør Kenneth Engstrøm, Det Sociale Netværk29. Direktør Erik Thorsted, Fonden for Socialt Ansvar
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 32
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 33
deltaGeRe i WoRkShop
Deltagere i workshop: HjemløshedDorrit Bruun OlesenJohn HansenSøren RomarNiels Erik NielsenChristian BjerrePernille S. LenzerNinna HoeghHenriette ZeebergGitte FrydensbjergOle SkouHenrik ThiesenRobert Olsen (chair)Bjarne Lenau Henriksen (co-chair)
Deltagere i workshop: prostitutionJeanett BjønnessHelle JarlmoseJoan HougaardJeanette PerriNanna GotfredsenNina BrünésSarah ZakenMille SchiermacherKaren Reiff (chair)Flora Ghosh (co-chair)
Deltagere i workshop: SindslidendeEva TetzlaffBritta M. LindqvistKenneth EngstrømKaren GjesingHallur Gilstón ThorsteinssonHanne WiingaardMarie Louise K. LøvengreenAndreas KildenTore KargoKnud Kristensen (chair)Karl Bach Jensen (co-chair)
Deltagere i workshop: FattigdomSøren HougaardBettina PostPreben EtwilPer K. LarsenAmir SamkaniAnne WorningNikolaj BeuschelLars LydholmFinn Kenneth HansenMalene Vinther ChristensenJanne Juul LundemanFrans ClemmensenHanne ThomsenLars Lydholm (chair)Jens Erik Rasmussen (co-chair)
Deltagere i workshop: MisbrugLouise LanghoffMads Uffe PedersenAnja BlochHelle Holbech SørensenSøren JensenErik ThorstedRasmus Koberg ChristansenJohanne Lykke AggergaardJørgen KjærHelle PetersenSøren Bruun ChristensenMorten EgeskovJakob TjalveKatrine Bro LudvigsenMorten Skov Mogensen (chair)Cliff Kaltoft (co-chair)
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • SIDE 34
Bredgade 25 F, 4. sal1260 København KTlf.: 41 85 11 00www.udsatte.dk
