SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 217: Henvendelse af 18/12-13 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. rådets anbefalinger til regeringens sociale 2020-mål "Alle skal være med"

’Alle skal med’Nødvendig politisk opprioriteringMed de sociale 2020-mål har regeringen givet indsatsenfor socialt udsatte en højere prioritet på den politiskedagsorden. Den politiske opmærksomhed er en forud-sætning for en ordentlig og respektfuld behandling afsocialt udsatte mennesker. Socialt udsatte er hårdt ramtaf krisens besparelser på de offentlige budgetter og afreformer af førtidspension, kontanthjælp mv. Kun poli-tisk vilje og handling kan ændre på det forhold – også iøkonomisk bedre tider.Det er uforståeligt, at regeringen ikke har afsat finansie-ring til realisering af de sociale 2020-mål. Regeringenhar ret i, at der er et stort behov for at forbedre indsat-serne for socialt udsatte, og at der skal arbejdes med atudvikle kvaliteten, så effekten bliver større, og sektorenforhåbentlig kan ’køre længere på literen’. Men sådanneforbedringer opnås bare ikke uden investeringer – ogde skal finansieres. Dertil kommer, at omfanget af ind-satsen i dag ikke nær dækker behovene.frivillige sociale organisationer m.fl. mødes og drøfterindsatsen. Der mangler i det hele taget en nærmerebeskrivelse i forhold til proces omkring 2020-målene, oghvordan de operationaliseres.

Paradokser og problemer mednuværende indsatserDer er et paradoks i socialt arbejde og sociale indsat-ser. Metodeudvikling bygger nemlig ofte på at udvikleindsatser, der forbedrer forholdene for mennesker medbestemte og præcise diagnoser og problemstillinger.Diagnoser indgår i mange tilfælde også med stor vægti beslutningsgrundlaget for visitation til sociale ydelserog bistand. I forhold til forebyggelse er dette en særligudfordring, når indsatsen skal sættes i værk, før diagno-sen er der, og problemerne har vokset sig store og om-fattende. For socialt udsatte, der ofte har kompliceredeproblemer, kan diagnosefokuseringen medvirke til etensidigt fokus, som hindrer, at der tages udgangspunkt idet hele menneske.Fokus på udviklingen af evidensbaserede metoder ogsocial progression for den enkelte, kan således kommetil at spærre for den helt nødvendige og basale omsorgfor socialt udsatte, som ikke passer til metoderne ellerikke kan eller vil indordne sig under metodemanualer-nes krav. Rådet vil opfordre regeringen til at sikre, atsådanne negative konsekvenser undgås.

Måltal for færre socialt udsatteI den ideelle verden er udsathed ikke et problem.Udsatte borgere i den virkelige verden er imidlertid enrealitet uanset, at det ikke burde være tilfældet i et vel-færdssamfund som det danske. Derfor er det vanskeligtat sætte tal på, om det er samfundsmæssigt acceptabelteller ambitiøst nok at halvere antallet af eksempelvishjemløse. Det er i øvrigt heller ikke kun af betydning,om indsatsen bliver bedre og derfor nedbringer antalletaf socialt udsatte, men også under hvilke forhold socialtudsatte lever i dagens Danmark. Konkrete måltal måderfor ikke være det eneste styringsredskab i udvik-lingen af indsatserne for socialt udsatte. Den socialelovgivning i bred forstand gælder også for udsatte.

Sociale mål kan følges op af mål omfysisk og psykisk sundhedRådet for Socialt Udsatte har vurderet 2020-målene somsociale mål og er ikke gået ind i spørgsmålet om mål iforhold til fx behandlingspsykiatrien eller i behandlin-gen af somatiske sygdomme. Hvis regeringen senereudvider målsætningerne med mål på disse områder, vilRådet gerne kommentere dem også.I det følgende er Rådets anbefalinger i forhold til de en-kelte målgrupper på området for socialt udsatte voksne.

FATTIGDOMDet er helt afgørende, at mennesker har muligheder forat forsørge sig selv på et niveau over fattigdomsgræn-sen. For de mennesker, der af mange forskellige grundeikke er i stand til at forsørge sig selv, skal de sociale sik-ringsydelser (dagpenge, kontanthjælp, pensioner mv.)friholde mennesker fra fattigdom.Vigtige initiativer er taget for at rehabilitere mennesker,der er på kanten af eller helt uden for arbejdsmarkedet.Førtidspensionsreformens tilgang med ressourceforløbog kontanthjælpsreformens opprioritering af uddan-nelse til unge er vigtige tiltag. Indsatserne til menneskermed misbrug, ramt af sindslidelse, sygdom og andrevanskelige problemer er centrale elementer i en sådanrehabilitering. Der skal også skabes sammenhæng forden enkelte i de mange indsatser. Det kan den koor-dinerende sagsbehandler eller sammenhængendementorforløb være løsningen på, forudsat at vedkom-mende har en relation til brugeren baseret på tillid ogpersonligt kendskab.Meget tyder imidlertid på, at det går langsomt i kom-munerne med at omstille indsatsen til FØP-reformensintentioner – der var i de første 3 kvartaler af 2013 såle-des kun begyndt 1.500 ressourceforløb ud af forventede14.600 for hele 2013. Hvis rehabilitering skal blive en vejfra kontanthjælp til beskæftigelse, skal kommunernevære meget mere ambitiøse i forhold til at omstille sig.Som det tegner sig nu, fører reformen til langvarig for-sørgelse i kontanthjælpssystemet eller ingen forsørgelsefor de mennesker, som ikke er berettiget til kontant-hjælp.

HJEMLØSHEDHjemløshed skyldes typisk en kombination af kom-plekse sociale problemer. Hjemløse mangler ikke kun enbolig, men er typisk mennesker med svære økonomiskeproblemer, gæld, manglende socialt netværk, psykisksårbarhed, misbrug, arbejdsløshed, sundhedsproblemermv. Indsatsen skal derfor være helhedsorienteret ogtage udgangspunkt i det enkelte menneske.På trods af Hjemløsestrategien i perioden 2009-2013steg antallet af hjemløse i samme periode – særligtblandt unge. De unge hjemløse er sårbare, men lignermåske ikke umiddelbart hjemløse, og deres socialeproblemer er måske skjulte for det blotte øje. Mange erramt af psykiske lidelser.Det er vigtigt, at der findes tilbud, som passer til denenkelte hjemløse. Herberger og forsorgshjem er vigtigetilbud, som bør kvalitetsudvikles, og hvor der altid børvære tilstrækkelige pladser til behovet. Der bør dogudvikles andre, særlige tilbud til unge, da et ophold påforsorgshjem og herberg i en tidlig alder sjældent erden rigtige indsats for unge hjemløse.Antallet af udenlandske hjemløse stiger også, særligti de store byer. De ’nye’ hjemløse udfordrer hjemløse-indsatsen, dels fordi de udenlandske hjemløse ifølgeden gældende lovgivning ikke kan modtage hjælp i detkommunale hjælpesystem, og dels fordi de som følgeheraf benytter sig af de frivillige tilbud, som derfor bliverpresset på kapaciteten.

Rådets anbefalinger til tiltag/initiativerpå hjemløseområdet• Overbelægning på forsorgshjem- og herberger (§110-tilbud) skal imødegås ved, at det nødvendigeantal pladser til begge køn opretholdes eller etab-leres. Ophold i nogle områder af landet forlængesunødigt pga. mangel på boliger, der er egnede tilhjemløse.• Tilbud på forsorgshjem- og herberger (§ 110-tilbud)skal udvikles løbende, så den sociale indsats herfastholdes/forbedres.• Selvmøderprincippet på forsorgshjem- og herber-ger (§ 110-tilbud) skal bevares. Princippet sikrer, athjemløse altid har et sted at henvende sig.• Unge, som er hjemløse eller er i risiko for at blive det,skal sikres særlige målrettede tilbud, så de ikke skalhenvende sig på herberger, forsorgshjem, varme-stuer mv. eller være tvunget til at være ’sofasurfere’hos bekendte3.• Der skal tilvejebringes det nødvendige antal boliger,som kan betales af gruppen.• Den politiske forpligtelse på statslig og kommunaltniveau, som er udviklet i forbindelse med Hjem-løsestrategien, skal fastholdes, ligesom det social-faglige kompetenceløft, der er en del af strategien,fortsat skal udvikles og udbredes til alle kommuner4.• Kommunernes indsats og fremskridt skal følges tæt,så der hele tiden er fokus på området politisk ogforvaltningsmæssigt. Data om kommunernes indsatsskal indsamles og offentliggøres. Der skal være op-lysninger om både antal modtagere og indsatserne,herunder brugen af metoderne CTI, ICM og ACTmed oplysninger om caseload mv.

Rådets anbefalinger til tiltag/initiativer ift. fattigdom• Uddannelseshjælpen til unge mellem 18-29 år ogungeydelsen til 18-24-årige kontanthjælpsmodtage-re skal hæves, så ydelserne svarer til de almindeligekontanthjælpssatser.• Reglerne for individuel boligstøtte til husstandeuden børn skal ligestilles med husstande med børn,så reglen om, at boligsikringen til husstande udenbørn højst kan udgøre 15 procent af boligudgiften,afskaffes for alle1.• Der bør igangsættes en proaktiv opsøgende rådgiv-ning af lejere, som ud fra registrene ikke ser ud til atmodtage korrekt boligstøtte2.• Der bør sikres bedre og langt mere tilgængeligrådgivning om omkostningerne ved optagelse af lån– for eksempel skal det på en enkel måde være klart,hvor mange gange man betaler for en vare, hvis denleases eller købes på afbetaling.• Der skal udvikles forslag til en gældssanering forfattige. Der skal nedsættes et ekspertudvalg, der kanudvikle forslag til en ordning, så også modtagere aflangvarig kontanthjælp, ressourceforløb m. fl. kan fågældssanering.• Bedre regler for akuthjælp til familier, der pga.uforudsete begivenheder er truet på deres velfærd,så hjælpen ydes øjeblikkeligt og uden opsættendesagsbehandling.• Al relevant lovgivning skal vurderes for konsekven-ser for udviklingen i fattigdom.1 15 procent-loftet gælder ikke for førtidspensionister, dermodtager pension efter 2003-reglerne og senere.2 Boligselskabernes rådgivning af udsættelsestruede lejerehar vist, at 10-15 procent af de berettigede lejere ikkemodtager individuel boligstøtte eller modtager for lidt.

Mål for fattigdom i DanmarkRegeringen har fastsat en officiel fattigdomsgrænse,forpligtet sig på at lave en årlig redegørelse for udviklin-gen i antallet af fattige i Danmark og givet tilsagn om atudvikle indikatorer for afsavn og arbejde med mini-mumsbudgettet. Det er vigtige bidrag til at udbygge ogstyrke vores viden om fattigdommens konsekvenser ogløbende vurdere robustheden af den officielle fattig-domsgrænse.Fattigdom afskaffer imidlertid ikke sig selv. Det vil denheller ikke gøre, selv om der skulle komme en stor øko-nomisk vækst med stor efterspørgsel efter arbejdskraft.Der skal føres en målrettet politik for at mindske ogforhindre stigning i fattigdommen. Rådet savner derforen målsætning på dette område.

Mål på hjemløseområdetRegeringens mål på hjemløseområdet i’Alle skal med’ er:– Antallet af hjemløse i Danmark skal reduceres medmindst 25 procent svarende til et niveau på højst4.000 personer (tallet for 2011 er: 5.290 personer).– Andelen af borgere, der vender tilbage til et herbergeller et forsorgshjem inden for det første år efterudskrivning til egen bolig, skal maksimalt udgøre 20procent (tallet for 2011 er: 31 procent).4.000 hjemløse er for mange, men hjemløsestrategienviste, at det er svært at knække den negative kurve påhjemløseområdet, fordi tilgangen er stor. Det er medandre ord vigtigt med en langt bedre forebyggendeindsats. Samtidig er der fare for, at kontanthjælpsrefor-

• Metoderne til forebyggelse af hjemløshed skal for-bedres og udvikles med et ambitiøst udviklingspro-gram. Forebyggelse af hjemløshed blandt unge børhave en høj prioritet.• Brugerinddragelsen skal styrkes – brugerne skal ind-drages i løsningen af deres boligproblem.• Der skal vedtages en handlingsplan for bedre hjælptil nødstedte, udenlandske hjemløse med tunge mis-brugsproblemer og/eller alvorlige psykiske lidelser,som opholder sig i Danmark uden sociale rettighe-der. En øget støtte formidlet gennem de frivilligesociale organisationer kunne være en mulighed.

MISBRUGMisbrug er for mange socialt udsatte et middel tilpsykisk at håndtere et udsat liv, men det er også en bar-riere for at få et bedre liv. Let adgang til en misbrugsbe-handling, som misbrugeren oplever som meningsfuld,virksom og derved motiverende, er nødvendigt for atforbedre indsatsen for socialt udsatte.Misbrugsbehandlingen til socialt udsatte har brug foret løft både i kvalitet og tilgængelighed. Nationale ret-ningslinjer med anvisninger til forpligtende samarbejdepå de social- og sundhedsfaglige områder er et middeltil en bedre kvalitet. De skal sikre klarhed i ansvarsfor-delingen mellem myndigheder og sektorer, sikring aftværfaglighed og koordinering. De faglige metoder ogden samlede indsats med motivering, intensiv indsats,efterbehandling og det hele liv med bolig, indkomst,socialt netværk og noget at tage sig til skal fremmesbetragteligt. Uddannelse og kompetenceudvikling afbehandlere er også en vigtig indgangsvinkel til at nåmålene, da der mangler grundlæggende viden om mis-brug og misbrugsbehandling på eksempelvis professi-onsuddannelserne.

-75 procent af gruppen af socialt udsattemed et stof- og/eller alkoholmisbrug skalopleve, at de får et reelt tilbud om en indi-viduel og helhedsorienteret behandlings-indsats (både den medicinske og psyko-sociale), med fokus på øget livskvalitet ogpersonlig og social mestring.(Indikator skaludvikles og baseline indsamles).- I 2020 skal mindst halvdelen af de stofmis-brugere, der afslutter et behandlingsforløbfor stofmisbrug, være enten stoffri elleropleve reduktion i stofmisbruget.(Tallet for 2011 var 31 procent.)-Narkorelaterede dødsfald skal faldemarkant til under 100 frem til 2020.(Tallet for 2012 var 210.)

Mål på misbrugsområdetRegeringens mål på stofmisbrugsområdet i ’Alle skalmed’ er:– I 2020 skal mindst halvdelen af de stofmisbrugere,der afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug,være enten stoffri eller opleve reduktion i stofmis-bruget.– Frem mod 2020 skal antallet af narkorelaterededødsfald reduceres og fastholdes på et niveau påhøjst 200. Det svarer til en reduktion på 30 procent.Regeringen har endnu ikke opsat målsætninger påalkoholbehandlingen.I forhold til det første mål på stofmisbrugsområdetom en forøgelse af behandlingseffekten på mindst50 procent i 2020 finder Rådet det vigtigt at pointere,at ambitionen om bedre effekt af behandlingen skalgælde i forhold til alle forskellige undergrupper afmisbrugere. De mest belastede misbrugere skal have enbedre indsats.For de mest udsatte misbrugere er misbrugsbehandlingofte en langstrakt proces med behov for indsatser afvarierende type og intensitet. Et mål om et bedre liv bør

Rådets anbefalinger til tiltag/initiativerpå misbrugsområdet:• Der skal udarbejdes retningslinjer for faglige kompe-tencer i tilbud om misbrugsbehandling, efteruddan-nelsen opprioriteres, og der arbejdes for øget videnpå misbrugsområdet bl.a. på professionsuddannel-serne.• Der sikres pladser på krisecentre eller særligekrisecentre for voldsramte kvinder i misbrug i alleregioner.• Alle kommuner skal tilbyde omsorgsbetonedeindsatser til misbrugere i form af væresteder, opsø-gende sundhedsbehandling mv., og regionerne skaltilbyde socialsygeplejersker.

MENNESKERMED PSYKISKELIDELSEREn psykisk lidelse giver ofte øgede udfordringer med atgennemføre en uddannelse, sygemeldinger, arbejds-løshed og stigmatisering. Mennesker ramt af en psykisklidelse har en øget risiko for at få problemer med mis-brug, hjemløshed, prostitution, fattigdom, mangel påsociale netværk, og dermed for at blive socialt udsat5.Personer over 30 år, der har eller har haft en psykiatriskdiagnose, udgør fx 21 procent af gruppen af fattige oger dermed klart overrepræsenterede.Med den store risiko for at blive samfundsmæssigtekskluderet er det vigtigt, at de, som i en periode afderes liv har brug for hjælp, får den rigtige og kvalifice-rede hjælp i tide. Det gælder både for de mennesker,der er i fare for at blive samfundsmæssigt ekskluderet afsamfundet, og for dem, der skal reetablere et liv som endel af samfundet.I dag ved vi, at selv alvorlige psykiske lidelser ikkebehøver at være en varig tilstand, men at de fleste kankomme sig. Derfor er det nødvendigt, at alle med ensindslidelse får en tilstrækkelig hjælp, gerne inden denudvikler sig, og inden indlæggelse og diagnosticeringpå psykiatrisk hospital bliver en realitet. Hvis det al-ligevel bliver nødvendigt med en indlæggelse, er detvigtigt, at behovet for hjælp mødes med et ligeværdigtmellemmenneskeligt perspektiv og ikke med metoder,der indbefatter tvang.

en psykisk lidelse bliver samfundsmæssigt ekskluderedeog i stedet oplever at have netværk, kunne gennemføreen uddannelse, få arbejdsmarkedstilknytning, undgårfattigdom/lav indkomst, ikke bliver mere kriminelle ogikke får sygdomme/dør tidligere end den øvrige befolk-ning6. Hvis disse forhold forbedres, vil det højst sand-synligt afspejle sig i en bedre livskvalitet og en lavereoverdødelighed.Det er også nødvendigt at vende udviklingen i detvoldsomt stigende antal foranstaltningsdømte. Detteområde er ikke i tilstrækkeligt omfang belyst af Psykia-triudvalget, og der mangler endnu analyser, der gør detmuligt at opstille relevante mål for, hvordan udviklingenskal vendes. Undersøgelser, der kan kortlægge området,bør derfor prioriteres i nærmeste fremtid.Rådet foreslår, at det bliver sociale 2020-mål, at:

• De allermest udsatte borgere, der har en komplekssammensætning af problemer, skal tilbydes et per-sonligt ombud8, de har en relation til, og som kenderderes baggrund og udfordringer.• Mennesker med en psykisk lidelse og et misbrugaf alkohol eller stoffer skal have ret til en integreretbehandling af den psykiske lidelse og misbruget.Rettigheden kan evt. implementeres på sammemåde som gældende for somatiske patienter.• Antallet af mennesker med alvorlige psykiske lidel-ser, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet, skalfremmes ved:– Sociale klausuler ved offentlige udbud af opgaver.– Partnerskaber mellem virksomheder og kommu-nale rehabiliteringscentre/jobcentre.– Gennemskuelige vilkår og rammer for socialøko-nomiske virksomheder (som det er foreslået afUdvalget for socialøkonomiske virksomheder).– Oplysningsvirksomhed om arbejdspladsers for-pligtelse til efter gældende lovgivning at foretagerimelige tilpasninger til den enkeltes grad af ogform for psykosocialt handicap.– Sammentænkning af beskæftigelse og socialindsats.– Fleksibel aktivering, som kan gennemføres, nårborgeren er i stand til det.• For at uddannelsesinstitutioner er ansvarsbevidsteog fagligt kvalificerede til at håndtere studerendemed udfordringer og psykiske lidelser, skal de:– Formulere en politik for, hvordan studerende medkriser kan spottes og få tilbudt kvalificeret hjælp,således at de får støtte i tide og dermed undgår atdroppe ud af studierne.– Have et åbent, anonymt tilbud om psykologsam-taler for elever på ungdomsuddannelserne9• Regeringen skal tilrettelægge rammerne for flexud-dannelsen, så psykisk sårbare og udsatte unge fårmulighed for at drage nytte af ordningen.• For at få viden om psykofarmakas bivirkninger ogdermed risici for utilsigtede dødsfald skal undersø-gelser og forskning inden for feltet prioriteres.8 Et personligt ombud er fagperson, der støtter brugereni at træffe egne beslutninger om eget liv og fungerersom personlig rådgiver, hjælper med at formulere ønskerog krav til indsatser og støtter brugeren i at koordinereindsatser fra forskellige instanser.9 Social, Børne- og Integrationsministeriet har støttet etpuljeprojekt, hvor der blev tilbudt psykologhjælp til psykisksårbare unge, som har opnået gode resultater.

Rådets anbefalinger til tiltag/initiativerpå området for sindslidende• Alle kommuner bør give deres borgere adgang tilakuttilbud. Tilbuddet skal være bemandet med kva-lificeret personale, der kan tage imod døgnet rundt,og som dermed også kan tilbyde overnatning7.• Mulighed for ”peer-to- peer”, hvor personer, derselv har været sygdomsforløb igennem, medvirkeri behandling af andre psykisk syge, fx i forhold tilfremskudt kontakt, skal udvides og udvikles.

Mål på området for sindslidendeVed offentliggørelsen af de sociale 2020-mål var Psykia-triudvalgets rapport endnu ikke udkommet, og fastlæg-gelse af mål afventede udvalgsrapporten. Regeringenhar endnu ikke fremsat 2020-mål for området for sinds-lidende, men der er i forbindelse med finanslovsaftalenfor 2014 samt satspuljeaftalen for 2014 udtrykt enighedom at arbejde for en halvering af tvang i psykiatrien, itråd med Psykiatriudvalgets forslag om at opsætte målfor markant og varig nedbringelse af tvang. Derudoverer der finansiering af en række af forslagene fra Psykia-triudvalget. Det er positivt.Det bør være en målsætning, at færre mennesker med5 Rockwool Fondens undersøgelse ’Et liv i periferien’viser, at svær psykisk sygdom er en risiko for reduceretsamfundsdeltagelse og udsathed.

PROSTITUTIONTilbuddene til mennesker i prostitution er for tilfældigeog afhængige af bopælskommunen, sagsbehandleren,eller hvilke NGO’ere, der arbejder i nærheden. Det gørtilbuddene og indsatsen alt for svingende i kvalitet.Der bør udarbejdes nationale retningslinjer, der gør detklart, hvilke krav forskellige instanser skal leve op til.Mennesker i prostitution vil lettere kunne påkalde sigderes ret, og det vil være nemmere for sagsbehandlereat vide, hvilke tilbud de kan og skal tilbyde i en bestemtsituation.En national strategi på området bør vedtages så snartsom muligt – og når det nuværende projekt ’Exit Prosti-tution’ afslutter i 2015, skal de gode og evidensbaseredeerfaringer herfra inkorporeres i strategien. Der skalnedsættes et udvalg til udarbejdelse af forslag til strate-gien. Udvalget bør have repræsentanter fra de relevanteministerier som fx Social-, Sundheds-, Undervisning-,Beskæftigelses- og Justitsministeriet, et bredt udsnit afNGO’ere, mennesker i prostitution og fagpersoner. Deter meget vigtigt, at strategien rummer differentierederetningslinjer for de forskellige grupper af mennesker iprostitution alt efter de forskellige behov og ønsker.Det er også vigtigt at have for øje, at en del menneskermed prostitutionserfaring kan have senfølger af livet iprostitution, selv om de er stoppet. Denne gruppe men-nesker skal også have adgang til en god social indsats.

-Alle mennesker i prostitution, som har brugfor hjælp, skal opleve, at der eksisterer tilbud,der kan hjælpe dem.-Antallet af mennesker i prostitution reduce-res via en helhedsorienteret indsats til højst2.000 personer i 2020.-Livskvaliteten for mennesker i prostitution,som ikke ønsker at forlade prostitution, skalforbedres.I forhold til det første mål findes der kun tal for, hvormange personer i den gruppe, der ønsker at forladeprostitution, der oplever, at der findes relevant hjælp(hvilket kun er 6 procent ifølge SFI, 2011.) Der findesingen tal for, hvor mange personer i hele gruppen,kvinder og mænd, (uanset om man ønsker at forladeeller forblive i prostitution), der oplever, at der findesrelevant hjælp. Det skal der indhentes tal på, så manfremadrettet kan måle på, om udviklingen går i denønskede retning.I forhold til det sidste mål findes der ingen tal, der viser,hvor høj eller lav livskvalitet mennesker i prostitution iDanmark oplever. Det skal der indhentes tal på – og tilmåling af livskvaliteten foreslår Rådet, at man brugerWHO’s standardskema WHO5 om livskvalitet.

• Mennesker, der har været i prostitution, og som op-lever senskader, har brug for bedre tilbud i forhold tilde problemer, de slås med. Det er svært at kvantifi-cere, hvor mange det drejer sig om, men denne mål-gruppe har også brug for at opleve, at der eksistererrelevante tilbud for dem svarende til de tilbud, sommennesker i prostitution skal modtage (mål 1.) Derer i den forbindelse også brug for mere kvalificeretviden om følgerne af senskader.• Der skal sikres den nødvendige (efter)uddannelse tilfx sagsbehandlere og pædagoger om prostitution.• Der skal sikres forebyggende indsatser i form afoplysning i folkeskolen om seksualitet, grænser ogprostitution.• Ydelsesniveauet for uddannelseshjælpen og unge-ydelsen skal hæves, så det dækker et minimums-budget, så de lave ydelser ikke skubber unge ud iøkonomiske problemer, hvor prostitution bliver enløsning (se mere i afsnittet om fattigdom).• Der skal ske en løbende opdatering af Socialstyrel-sens eksisterende vidensbank om prostitution.

Mål på prostitutionsområdetRegeringen har endnu ikke fremsat mål for prostituti-onsområdet i dets sociale 2020-mål. Rådet for SocialtUdsatte vurderer imidlertid, at det er så vigtigt et om-råde, at der bør sættes mål for det.Prostitutionsområdet og mennesker i prostitution er oghar ofte meget komplekse problemer. Udover prosti-tutionen kan der være problemer med vold, misbrug,fysisk og psykisk sygdom, økonomi eller sociale netværkligesom nogle mennesker er tvunget ud i prostitution.Rådet for Socialt Udsatte mener, at der på prostitutions-området i højere grad skal sættes ind med tiltag, dertager højde for de komplekse problemer. Indsatserneskal kombinere sociale, sundhedsmæssige, beskæftigel-ses- og uddannelsesrettede tiltag mv.

Rådets anbefalinger til tiltag/initiativerpå prostitutionsområdet• Der bør udarbejdes en national strategi om prosti-tution• Der skal sikres individuelle og helhedsorienteredeindsatser for hvert enkelt menneske i prostitution.• Der skal være frit lejde for mennesker, der ønsker atforlade prostitution.• Der skal altid være tilbud til mennesker i prostitutionmed et misbrug, hvor de får lov at være, selvom dehar et misbrug.• Målgruppen skal sikres den nødvendige akuttehjælp i form af væresteder og/eller rådgivningstje-nester, der har åbent døgnet rundt.