SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 164: Lovudkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring), fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Bemærkninger til lovforslagetIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Gældende ret2.1.1. Den offentlige rejsesygesikring2.1.2. Andre sikringsordninger2.1.2.1. EU-regler om koordinering af sociale sikringsordninger2.1.2.2. Tilskud til varer og tjenesteydelser, der købes i et andet EU/EØS-land ogSchweiz (EU-rettens indre markedsregler)2.1.2.3. Nordisk Konvention om Social Sikring2.1.2.4. Lovgivningen på Færøerne og i Grønland2.1.3. Finansiering og sammenhæng mellem ordningerne2.2.Overvejelser og forslag2.3. Informationskampagne3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1.Økonomiske konsekvenser for det offentlige3.2.Administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7.Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningMed lovforslaget ophæves den offentlige rejsesygesikring, der dækker visseudgifter til sygehjælp til personer under midlertidigt ophold i EU/EØS-lande,Schweiz, enkelte småstater og Færøerne og Grønland. Lovforslaget udmønterdele af finanslovsaftalen 2014 indgået mellem regeringen, Venstre og DetKonservative Folkeparti.Forslaget indebærer, at offentlig dækning af dansk sygesikrede personers udgiftertil sygehjælp under ferie- eller studieophold i et andet EU-/EØS-land fremoverprimært skerefter EU-rettens regler om koordinering af socialesikringsordninger(det blå EU-sygesikringskort). Derudover gælder også en rækkeandre regler, der kan sikre offentlig dækning for dansk sikredes udgifter tilsygehjælp i udlandet.Regeringen finder, at de EU/EØS-retlige regler om koordinering af de socialesikringsordninger på tværs af landegrænser i EU/EØS-lande giver en rimelig ogtilstrækkelig sygesikring til personer, der gennemfører ferie- eller studierejser indenfor EU/EØS. Udover den fælleseuropæiske dækning har borgerne mulighed for attegne en privat rejseforsikring, på samme måde som borgerne allerede gør vedrejser til lande uden for EU/EØS.Den offentlige dækning vil med forslaget svare til den, som sikrede i andreEU/EØS-lande har fx Sverige og England.2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Gældende ret2.1.1. Den offentlige rejsesygesikring (Det gule sundhedskort)Sundhedslovens kapitel 50 om den offentlige rejsesygesikring fastsætter rammenfor den offentlige rejsesygesikring. Det fremgår af § 167, stk. 1, at regionsrådet kanyde tilskud til sygehjælp m.v. til personer under midlertidigt ophold i udlandet, påFærøerne og i Grønland efter nærmere regler, der fastsættes af ministeren forsundhed og forebyggelse. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 896af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring, som senere ændret vedbekendtgørelse nr. 749 af 24. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om denoffentlige rejsesygesikring.Det fremgår af bekendtgørelsen, at den offentlige rejsesygesikringomfatterdækning af udgifter i forbindelse med akut opstået sygdom, ulykkestilfælde ellerdødsfald, der indtræder under den første måned af dansk sikredesferie- ellerstudierejse i andre EU/EØS-lande, i Schweiz og enkelte småstater samt påFærøerne og Grønland.

Ordningen omfatter alle udgifter til læge- og hospitalsbehandling og udgifter tillægeordineret medicin.Adgangen til dækning er ikke betinget af, at behandlingen udføres på en offentligklinik.Udgifter til behandling på privathospitaler dækkes dog normalt alenesvarende til almindelig sygehusklasse (dvs. 2-sengs stue) i det pågældende land.Den offentlige rejsesygesikring dækker endviderehjemtransport af dansk sikrede,der er afgået ved døden i et andet EU/EØS-land, Schweiz og enkelte småstatersamt Færøerne og Grønland under den første måned af ferie- eller studierejsen.Den offentlige rejsesygesikring dækker imidlertidikke udgifter til lægeordinerethjemtransport, bortset fra hjemtransport fra Færøerne og Grønland.Regionsrådene er ansvarlige for og afholder udgifterne til ordningen.Ordningen administreres for regionsrådene af SOS International, der også driveren døgnbemandet alarmcentral, hvortil borgerne kan rette telefonisk henvendelsefor assistance, typisk i forbindelse med alvorlig sygdom med hospitalsindlæggelse iudlandet. Vilkårene for administrationsaftalen er fastlagt ved en privatretlig kontraktmellem parterne, som kan opsiges med 6måneders varsel.Sundhedslovens § 167, stk. 2, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om,hvorvidt dækning efter andre sikringsordninger i henhold til overenskomst medanden stat eller til EF-retten træder i stedet for dækning efter den offentligerejsesygesikring. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli2007 omden offentlige rejsesygesikring.2.1.2. Andre sikringsordningerDen offentlige rejsesygesikring (det gule sundhedskort) er ikke den eneste ordning,som sikrer patienter dækning for udgifter til sygehjælp i et andet EU/EØS-land.Den offentlige rejsesygesikring suppleres efter gældende ret af en række andreregelsæt, der ligeledes kan sikre offentlig dækning for dansk sygesikredes udgiftertil sygehjælp ved ferierejse, studierejse eller andet midlertidigt ophold i et andetEU/EØS-land, Schweiz, Færøerne og Grønland:EU-regler om koordinering af sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort),EU-rettens indre markeds-regler om varers og tjenesteydelsers fribevægelighed, herunder reglerne i patientmobilitetsdirektivet, der trådte i kraftden 25. oktober 2013 og er under implementering i dansk ret ved lovforslag L33, jf. afsnit 2.1.2.2,Nordisk Konvention om Social Sikring ogLovgivningen på Færøerne og i Grønland

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004om koordinering af de sociale sikringsordninger er der til støtte for den fribevægelighed mellem EU/EØS-lande fastsat regler om koordineringaf EU/EØS-landenes offentlige sundhedsordningeri situationer, hvor personer tilknyttet etEU/EØS-lands sikringsordning, rejser mellem EU/EØS-lande. Vejledning af 14. juni2010 om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, derrejser mellem EU-landene (Del III) uddyber reglerne.Retten til sygehjælp efter forordningens koordineringsregler dokumenteres ved etblåt EU-sygesikringskort. I 2012 havde 34 % af den danske befolkning et blåt EU-sygesikringskort.Personer, der i henhold til disse regler er dansk sikrede, har under midlertidigtophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz ret til den sygehjælp, som blivermedicinsk nødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til opholdets længdeog sygehjælpens karakter, dvs. behovsbestemt sygehjælp.Ved ”midlertidigt ophold” i relation til forordningen forstås efter fast dansk praksisophold af indtil 1 års varighed, f.eks. ferie, studierejse, studieophold ellererhvervsrejser.Sygehjælp gives på samme vilkår som til borgere, der er offentligt (lovpligtigt)sygeforsikret i opholdslandet. Det betyder, at man skal betale (en del af) udgifternetil behandlingen selv, hvis borgerne i opholdslandet i en tilsvarende situation skullebetale. Sygehjælp på private hospitaler er alene dækket, i det omfang etprivathospital er omfattet af en aftale med den offentlige sygeforsikring iopholdslandet.Efter EU-reglerne skelnes der ikke mellem bestående lidelser og akut opståetsygdom. Kroniske sygdomme samt fødsel og behandling af gravide, som detefter en medicinsk vurdering er nødvendigt at gennemføre under ophold i etandet EU-/EØS-land eller Schweiz, dækkes af det blå EU-sygesikringskort.Retten til behovsbestemt sygehjælp indebærer imidlertid ikke, at man kan udskydeen nødvendig behandling og tage til udlandet med det formål at få behandling.Behovet for behandlingen skal opstå under det midlertidige ophold.Udgifter til sygehjælp i udlandet efter EU-rettens koordineringsregler afholdes afstaten. I praksis sendes regningerne mellem landene via medlemslandenescentrale forbindelsesorganer. Det danske forbindelsesorgan er Patientombuddet,som således afregner udgifter til behandling af dansk sikrede udført i andreEU/EØS-lande eller Schweiz.EU-rettens koordineringsregler omfatter ikke grænseoverskridende hjemtransportved sygdom eller ulykkestilfælde, bortset fra særlige regler om arbejdsskader.Forordningen dækker således heller ikke hjemtransport i tilfælde af død.Tredjelandsborgere, der er sikret i Danmark, er i mange tilfælde ikke omfattet afEU-rettens koordineringsregler, bortset fra ved rejser i andre nordiske lande, jf.Nordisk Konvention om Social Sikring.

Som eksempel på brug af det blå EU-sygesikringskort kan nævnes følgende:Hr. Olsenfår blindtarmsbetændelse ogfår behov for sygehjælp under ferie iSpanien.Hr. Olsen har adgang til sundhedspersoner i Spanien, der er omfattet afen aftale med den spanske offentlige sygesikring, samt til offentligehospitaler.Udgifterne til sygehjælpen i Spanien afregnes direkte mellem despanske og danske myndigheder, når patienten med det blå EU-sygesikringskortkan dokumentere at være dansk sikret. Hr. Olsen skal alene betale en eventuelegenbetaling for behandlingen og ved fx køb af medicin på samme vilkår somspanske offentligt sygesikrede.Har hr. Olsen ikke vist kortet til hospitalet og er han derfor afkrævet fuld betaling,kan hr. Olsen efterfølgende rette henvendelse til sin danske hjemkommune oganmode om hjælp til at indhente refusionsvarende til den offentlige dækning iSpanien.2.1.2.2.Tilskud til varer og tjenesteydelser, der købes i et andet EU-/EØS-land(EU-rettens indre marked regler)EU-traktatens artikel 56 fastsætter regler om varer og tjenesteydelsers fribevægelighed, som EU-domstolen ved flere lejligheder har fortolket. Der er fastsatnærmere regler i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 om adgang tiltilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i etandet EU/EØS-land (ydelsesbekendtgørelsen).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 ompatientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser(patientmobilitetsdirektivet) udfolder traktatens principper og domstolens praksis ogskaber en fælles ramme om patienters adgang til behandling i andre EU/EØS-lande. Direktivet trådte i kraft den 25. oktober 2013.Som led i implementeringen har ministeren for sundhed og forebyggelse den 3.oktober 2013 fremsat L33 – forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov omklage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet med henblik påimplementering af de dele af direktivet, der ikke allerede i dag er en del af danskret. Forslaget er fortsat under behandling i Folketinget, men forventes at kunnetræde i kraft pr. 1. januar 2014, såfremt det vedtages.I medfør af implementeringen forventes det, at omfanget af sundhedsydelser i etandet EU/EØS-land, der kan opnås tilskud til,udvides. Således vil dansk sikredehave adgang til refusion for udgifter til et bredt spektrum af sundhedslovensydelser, der er modtaget i et andet EU/EØS-land. Herunder også adgang til heleller delvis refusion for udgifter til lægemidler.Der er også adgang til refusion af udgifter til sygehusbehandling, der søges i etandet EU/EØS-land. I nogle tilfælde betinges refusionsadgangen af enforhåndsgodkendelse fra regionens side, hvilket dog ikke omfatter akutsygehusbehandling.Dansk sikrede skal efter disse regler selv betale for ydelsen og kan derefter søgerefusionhos enten regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Der kan kun

refunderes udgifter til samme eller lignende behandling/ydelse, som patienten villevære blevet tilbudt i Danmark. Refusionen udgør det beløb, der svarer til, hvadsamme eller lignende behandling koster i det offentlige sundhedsvæsen her ilandet.Reglerne om tilskud til varer og tjenesteydelser, herunder regler med afsæt ipatientmobilitetsdirektivet, anvendes i praksis primært i de tilfælde, hvor dansksikrede tager til et andet EU-land med det direkte formål at søge ensundhedsydelse i landet og altså ikke i den situation, hvor man under en ferierejsefår behov for sygehjælp.2.1.2.3.Nordisk Konvention om Social SikringDen 18. august 2003 blev en nordisk konvention om social sikring undertegnet, jf.bekendtgørelsenr. 40 af 10. december 2004 om Nordisk konvention af 18. august2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring.Konventionen indebærer bl.a., at de EU-retlige koordineringsregler udvides til ogsåat gælde for tredjelandeborgere, der rejser mellem de nordiske lande. En tyrkiskborger, der er sygesikret i Danmark, har derfor også ret til medicinsk nødvendigbehandling under ophold i fx Norge.Endvidere sikrer konventionen alle dansk sikrede patienter dækning for merudgifterved lægeordineret hjemtransport fra et andet nordisk land i tilfælde af sygdomunder ophold i et andet nordisk land.Der er mellem de nordiske lande en aftale om ikke at gennemføre mellemstatsligafregning af udgifter til sygehjælp.Det er således behandlingslandet, der afholderudgifter til sygehjælp og hjemtransport.2.1.2.4. Lovgivningen på Færøerne og i GrønlandVed ophold på Færøerne eller i Grønland er personer med bopæl i Danmarksikretadgang til akut sygehjælp efter færøsk eller grønlandsk lovgivning. For Færøernehenvises til lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne. PåGrønland gælder hjemmestyrets landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997om sundhedsvæsenets ydelser og den tilhørende grønlandske bekendtgørelse nr.17 af 13. september 2006 om sundhedsvæsenets ydelser til personer med bopælpå Færøerne eller i Danmark under midlertidigt ophold i Grønland.2.1.3. Finansiering og sammenhæng mellem ordningerneRegionsrådene afholder udgifterne til den offentlige rejsesygesikring, herunderudgiften til, at SOS International administrerer ordningen. Den offentligerejsesygesikring behandlede i 2012 i alt ca. 51.000 anmeldte skader (inkl.medicinsk forhåndstilsagn). Der er overvejende tale om behandling udensygehusindlæggelse.Staten afholder udgifterne til sygehjælp i udlandet efter EU-rettenskoordineringsregler (det blå EU sygesikringskort).Udgifter til tilskud til varer og tjenesteydelser, der købes i et andet EU-/EØS-land,afholdes af regionsrådene eller kommunalbestyrelserne.

Udgifterne til sygehjælp m.v. efter Nordisk Konvention om Social Sikring samt efterfærøsk og grønlandsk lovgivning afholdes af behandlingslandet.Dansk sikrede, der har ret til refusion efter den offentlige rejsesygesikring, EU-rettens koordineringsregler eller reglerne om tilskud til vare og tjenesteydelser, derkøbes i et andet EU/EØS-land, kan selv vælge, hvilken ordning borgerne ønsker atanvende.Typisk søges dækning for læge- og hospitalsudgifter og medicintil akutbehandlingunder den offentlige rejsesygesikring, der som hovedregel yder bedre dækning enddækningen ved det blå EU-sygesikringskort, idet den offentlige rejsesygesikringsom nævnt dækker alle private behandlingssteder og den fulde behandlingsudgift.EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort) dækker ikke kun akutopstået sygdom, men det lidt bredere begreb ”medicinsk nødvendig behandling”.Til gengæld risikerer den dansk sikrede så en egenbetaling, hvis dette er et vilkår ibehandlingslandet.Som nævnt ovenfor anvendes reglerne om tilskud til varer og tjenesteydelser,primært i de tilfælde, hvor dansk sikrede tager til et andet EU-land med det direkteformål at søge en sundhedsydelse i landet. Den sikrede skal også selv betale forbehandlingen i udlandet og kan efterfølgende søge refusion hos entenregionsrådet eller kommunalbestyrelsen.

2.2. Overvejelser og forslagSom det fremgår af pkt. 2.1.2,har danske turister, som rejser inden for EU/EØS-landene m.v., mulighed for at få dækket udgifter til sygehjælpunder det midlertidigeophold gennem flere offentlige ordninger.Den offentlige rejsesygesikringsordning (det gule sundhedskort) er særlig forDanmark, og der findes således ikke tilsvarende ordninger i andresammenlignelige lande som fx Sverige og England.Det er regeringens holdning, at det blå EU-kort m.v.sikrer borgerne en rimeligoffentlig dækning.På den baggrund foreslår regeringen at ophæve den offentlige rejsesygesikring.Lovforslaget foreslås at træde i kraft pr. 1. august 2014. Hermed får borgernemulighed for at indrette sig på ophævelsen, og regionernekan inden den 1. februar2014 opsige administrationsaftalen med SOS International pr. 1.august 2014 med6 måneders varsel.Uden den offentlige rejsesygesikring vil dansk sikrede fortsat kunne få offentligdækning af udgifter til ”behovsbestemt sygehjælp” i et andet EU/EØS-land ogSchweiz efter EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-kort). Det blå kort dækkerbredere end adgangen til akut sygehjælp efter den offentlige rejsesygesikring.Endvidere omfatter EU-koordineringsreglerne også ferie- og studierejser aflængere varighed end én måned. Hertil kommer offentlig dækning af udgifter til

akut sygehjælp under ophold på Færøerne og Grønland på samme vilkår somfærøsk hhv. grønlandsk sikrede.For de dansk sikrede vil afskaffelsen af den offentlige rejsesygesikring i nogletilfælde kunne indebære en egenbetaling, hvis det er et vilkår for offentlig sikring ibehandlingslandet.Endvidere afskæres dansk sikrede for dækning af udgifter tilbehandling på private klinikker, der ikke har en aftale med den offentligesygesikringsordning i behandlingslandet.I de tilfælde, hvor det blå EU-sygesikringskort ikke kan anvendes, kan dansksikrede under visse betingelser efter reglerne om tilskud til varer og tjenesteydelserselv betale udgifterne til behandling i udlandetog efterfølgende søge udgifternerefunderet svarende til detdanske tilskud.Er behandlingen dyrere i udlandet endherhjemme, vil patienten således fortsat have en egenbetaling.Med ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring bortfalder dækningen afudgifter til hjemtransport af dansk sikrede, der er afgået ved døden i et andetEU/EØS-land, Schweiz og enkelte småstater samt Færøerne og Grønland, samtlægeordineret hjemtransport fra Færøerne og Grønland af syge ellertilskadekomne dansk sikrede.Det forventes, at sygehjælp i stigende grad vil blive ydet på baggrund af de EU-retlige koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort), hvilket betyder,at disseudgifter flyttes fra regionsrådene til staten.Pr. 1. januar 2008 blev den offentlige rejsesygesikring ændret, således at detgeografiske dækningsområde blev mindre og ordningen ikke længere omfattedelægeligt ordineret hjemtransport. Som følge heraf er dansk sikrede allerede nuopmærksomme på, at der kan være behov for at tegne en privat rejseforsikring.Det samme gælder i øvrigt også allerede i dag ved ferie- eller studierejser uden forEU/EØS–lande m.v. samt for længere rejser og rejser med andre formål.Også uden den offentlige sygesikring vil dansk sikrede, der rejser inden forEU/EØS-landene, Schweiz, Færøerne og Grønland være markant bedre dækketend dansk sikrede, der rejser uden for disse lande. For at sikre sig yderligere kander som tidligere nævnt tegnes en privat rejseforsikring.Det kan særligt være relevant for de borgere, der ikke er dækket af EU-rettenskoordineringsregler, typisk tredjelande borgere eller hvis man ønsker en bedre ogbredere dækning fx for egenbetaling, behandling på private klinikker oghjemtransport i tilfælde af sygdom eller dødsfald.Borgerne vil med ophævelsen ikke længere have mulighed for at kontakte enoffentligt finansieret døgnbemandet alarmcentral for assistance vedr.rejsesygesikring.2.3. InformationskampagneDer planlægges en omfattende offentlig informationskampagne for at sikreborgerne grundig information om ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring ogkonsekvenserne heraf, herunder hvilke andre dækningsordninger, der findes, og

hvorledes borgerne kan forberede sig inden afrejse, fx at dansk sikrede børanskaffe sig det blå EU-sygesikringsskort.Ligeledes kan der informeres om, atder kan tegnes en privat rejseforsikring, hvisman vil sikre sig bredere dækning.Ved ændringen af den offentlige rejsesygesikring pr. 1. januar 2008, hvor detgeografiske dækningsområde blev indskrænket, og dækningen af udgifter tilhjemtransport blev indskrænket betragteligt, blev borgerne gennem omfattendeinformationskampagner, dels initieret af Danske Regioner og det daværendeIndenrigs- og Sundhedsministeriet informeret om ændringerne. På baggrund afinformationskampagnen blev borgerne veloplyst og har i dag tilpasset sig.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentligeVed en ophævelse af rejsesygesikringen bortfalder regionsrådenes udgifter hertil,der for 2012 er ca. 152 mio.kr.Størrelsen af den offentlige besparelseved ophævelsen af den offentligerejsesygesikring afhænger imidlertid af en række ukendte faktorer vedr. bl.a.markedets forsikringsprodukter, herunder pris, dækning samt betingelser vedr. fxdækning som supplement til EU’s blå sygesikringskort m.v.Besparelsen for det offentlige ved ophævelse af ordningen vurderes således atligge i et spænd fra et konservativt skøn, hvor al sygehjælp ved ferie- ogstudierejse i stedet dækkes efter det blå EU-sygesikringskort, til et øvre skøn, hvoranslået 60 pct. af sygehjælpen i stedet dækkes af en privat rejseforsikring.På den baggrund vurderes det, at ophævelsenaf den offentlige rejsesygesikring vilgive offentlige mindreudgifteri størrelsesordenen 80 mio. kr. årligt fra og med 2015.I 2014 forventes ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring at føre til offentligemerudgifter påca. 12,5 mio. kr.Det skyldes engangsudgifter til udstedelse af nyesundhedskort til alle borgere, da oplysninger om den offentlige rejsesygesikringfindes på bagsiden af det nuværende gule sundhedskort. Derudover skal deriværksættes en informationskampagne til borgerne.3.2. Administrative konsekvenser for det offentligeVurderingen af de administrative konsekvenser afhænger af flere elementer:Der er mulighed for at bestille det blå EU-sygesikringskort ved selvbetjening overnettet på borger.dk. Der må imidlertid fortsat påregnes et vist merarbejde forkommunalbestyrelserne i forbindelse med udstedelse af blå EU-sygesikringskort tildet stigende antal borgere, som må forventes at ønske at sikre sig efter EU-rettenskoordineringsregler, idet ikke alle borgere anvender automatisk bestilling af kortet.Selvom flere borgere vil søge vejledning og rådgivning i kommunerne om EU-reglerne, vil afskaffelsen af den offentlige rejsesygesikring samtidig betyde, atkommunerne ikke længere skal rådgive om den offentlige rejsesygesikring, ellerom sammenhæng mellem de to regelsæt.

Det forventes endvidere, at forslaget vil medføre øget merarbejde i staten iforbindelse med modtagelse, kontrol og betaling af væsentligt flere regninger ogansøgninger om refusion efter EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort).Hertil kommer et øget behov i staten for vejledning og rådgivning af borgerne, delsgenerelt om dækningen ved brug af EU-sygesikringskortet, men også i et vistomfang ved ”her og nu” rådgivning til borgere, der er blevet syge i udlandet.Det nærmere omfang af merarbejdet for kommunalbestyrelserog stat som følge afden forventede øgedeudstedelse og anvendelse af det blå EU-sygesikringskort ogden øgede anvendelse af EU's indre markedsregler, herunderydelsesbekendtgørelsen, afhænger af, hvordan borgeren og forsikringsbranchenindretter sig på ophævelsen.Samlet set vurderes forslagetsadministrative konsekvenser forkommunalbestyrelserne at være ubetydelige.Forslagets væsentligste administrative konsekvenser forventes for staten.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Med lovforslaget kan der forventes at opstå et nyt marked forforsikringsselskaberne, hvorfor forslaget medfører en stigende omsætning forforsikringsselskaberne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerneForslaget medfører, at borgerne formentlig i højere grad vil benytte sig afadgangen til refusion af udgifter til sygehjælp efter EU-rettens koordineringsregler(det blå EU-sygesikringskort) og regler baseret på EU’s indre markedsregler,herunder ydelsesbekendtgørelsen.I medfør heraf kan der i visse tilfælde være en egenbetaling for borgerne.Endvidere må det forventes, atborgerne i øget omfang vil tegne privatrejseforsikring for bl.a. de udgifter til fx egenbetaling, som det blå EU-sygesikringskort ikke dækker – i det omfang de ikke allerede har tegnet en sådanprivat rejseforsikring. De nærmere udgifter forbundet med private rejseforsikring erikke afklaret, men forventes at udgøre en begrænset merudgift for den enkelteborger.En rejseforsikring som dækker sygehjælp og hjemtransport for rejser udenforEU/EØS-landeanslås i dag at koste mellem 300 – 2.400 kr. årligt, afhængigformentlig af den sikredes og husstandens øvrige forsikringsforhold ogdækningsomfang. Rejseforsikring kan også være inkluderet under et kreditkort.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-rettenOphævelse af rejsesygesikringen vedrører ikke i sig selv EU-retten, men forventesat føre til en øget anvendelse af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger samtregler baseret på EU’s indre markedsregler, herunder Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder vedgrænseoverskridende sundhedsydelser.Der henvises til beskrivelsen af gældenderet i afsnit 2.1.2.1. og 2.1.2.2.8. Hørte myndigheder og organisationer3F, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund,Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Selskab for AlmenMedicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin,Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening,Dansk Tandplejerforening, Danske Fysioterapeuter, DanskeHandicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd,Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den uvildige konsulentordning påhandicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen,Ergoterapeutforeningen, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre,Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen,Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af KliniskeTandteknikere, Landsforeningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND,Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientombuddet,Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland,Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening,Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,Rigsrevisionen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, SocialpædagogernesLandsforbund, Socialstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen,Sygeforsikringen ”danmark”, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Yngre Læger,ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen.9. Sammenfattende skemaSammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiskeDet samlede offentlige provenuogskønnes at udgøre 80 mio. kr.administrative årligt fra og med 2015, menkonsekvenser afhænger af en række faktorer.for detForslaget har positiveoffentligeadministrative konsekvenser forregionsrådene, der ikke længereer ansvarlige foradministrationen af denoffentlige rejsesygesikring.

Forslaget medfører, at nogleborgere i nogle situationer skallægge ud for en behandlingmodtaget i udlandet og evt.afholde en egenbetaling,medmindre de er dækket af enprivat rejseforsikring.Det forventes, at borgerne ihøjere grad vil anskaffe det blåEU-sygesikringskort og tegneprivat rejseforsikring. Disseudgifter afhænger af de konkreteforsikringsvilkår, men antages atvære begrænsede for denenkelte borger.Ingen.Forslaget skal ses i lyset af de gældende EU-retlige regler omkoordinering af sociale sikringsordninger, der sikrer en visoffentlig dækning af udgifter til borgernessygebehandling underophold i et andet EU/EØS-land og Schweiz samt gældende EU-retlige inde markedsregler (Traktatens artikel 56 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 omkoordinering af de sociale sikringsordninger samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 ompatientrettigheder ved grænseoverskridende sundhedsydelser)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser§1Til nr. 1.Forslaget indebærer, at kapitel 50 i sundhedsloven udgår.Det betyder, at bestemmelsen i sundhedslovens § 167 ophæves.Det fremgår afbestemmelsen, at regionsrådet kan yde tilskud til sygehjælp m.v. til personer undermidlertidigt ophold i udlandet, på Færøerne og i Grønland efter nærmere regler,der fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse.Ligeledes ophævesstk. 2,hvorefter ministeren for sundhed og forebyggelsefastsætter regler om, i hvilket omfang ydelser i henhold til overenskomst med enanden stat eller til EF-retten træder i stedet for ydelser efter stk.1.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om denoffentlige rejsesygesikring, som samtidig vil blive ophævet.Forslaget indebærer, at dansk sygesikrede, der inden for den første måned bliverakut syge eller kommer ud for et ulykkestilfælde under ferie- eller studierejser iandre EU/EØS-lande, i Schweiz og enkelte småstater samt på Færøerne ogGrønland, ikke længere kan få dækket alle udgifter til læge- og hospitalsbehandlingog udgifter til lægeordineret medicin m.m. efter den offentlige rejsesygesikring.Dansk sikrede har fortsat ret til offentlig dækning af udgifter til ”behovsbestemtsygehjælp” under midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land og Schweiz efter EU-rettens koordineringsregler og til akut sygehjælp under ophold på Færøerne ogGrønland på samme vilkår som færøsk hhv. grønlandsk sikrede.Det betyder som nævnt i afsnit 2.1.2.1., at dansk sikrede under midlertidigt ophold iet andet EU/EØS-land eller Schweiz har ret til den sygehjælp, som bliver medicinsknødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til opholdets længde ogsygehjælpens karakter.Denne ret dokumenteres ved et blåt EU-sygesikringskort.Ved ”midlertidigt ophold” i relation til forordningen forstås efter fast dansk praksisophold af indtil 1 års varighed, f.eks. ferie, studieophold eller erhvervsrejser.Sygehjælp gives på samme vilkår som til borgere, der er offentligt (lovpligtigt)sygeforsikret i opholdslandet. Det betyder, at man skal betale (en del af) udgifternetil behandlingen selv, hvis borgerne i opholdslandet i en tilsvarende situation skullebetale. Sygehjælp på private hospitaler er alene dækket, i det omfang etprivathospital er omfattet af en aftale med den offentlige sygeforsikring iopholdslandet.Udgifter til sygehjælp i udlandet efter EU-rettens koordineringsregler dækkes afstaten. I praksis sendes regningerne mellem landene via centraleforbindelsesorganer. Det danske forbindelsesorgan er Patientombuddet.Endvidere har dansk sikrede mulighed for dækning efter EU’s indre markedsregler,herunder ydelsesbekendtgørelsen, samt efter Nordisk Konvention om SocialSikring.Hertil kommer muligheden for at borgerne kan tegne privat rejseforsikring, som detogså gælder ved rejser, der ikke er ferie- eller studierejse, samt rejser uden forEU/EØS-landene, Schweiz, enkelte småstater og Færøerne og Grønland.Til nr. 2.Som en konsekvens af, at den offentlige rejsesygesikring ophæves, er der ikkelængere brug for en hjemmel for regionernes udbetaling af dækning efterordningen. Derfor foreslås udbetalingshjemlen ophævet.

§2Til nr. 1.Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. august 2014.Istk. 2foreslås en overgangsordning, således at de hidtidige regler ikapitel 50 ogbekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring forbliver ikraft for omfattede rejser, der afsluttes senest den 31. juli 2014. Det indebærer, atsikrede, der får behov for sygehjælp m.v. ved ferie- og studierejser, der afsluttessenest den 31. juli2014,under rejsen kan benytte SOS Internationals døgnserviceog også efter hjemkomsten kan søge dækning efterreglerne om offentligrejsesygesikring.Det bemærkes, at Danske Regioner har overenskomst med SOS International omadministration af rejsesygesikringen. Overenskomsten kan opsiges med en frist på6 måneder, og det forventes, at overenskomsten opsiges pr. 1.februar 2014 medvirkning fra lovforslagets ikrafttræden den 1. august 2014.Stk. 3fastlægger, at§ 260 forbliver i kraft for krav på offentlig dækning, som eromfattet af den offentlige rejsesygesikring. Hermed opretholdes regionerneshjemmel til at udbetale dækning efter den offentlige rejsesygesikring for krav, deranmeldes eller afgøres efter den 1. august 2014.