Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 163
Offentligt
1306090_0001.png
1306090_0002.png
28-11-13/csk
Sammenslutningen af de foreningsejede specialsygehuseGigtforeningens behandlingssteder, Center for Hjerneskade, PTU-Landsforeningen af Polio-, Trafik- og
ulykkesskadede,Sclerosehospitalerne, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord Neurocenter og Epilepsihospitalet
Ventetider og ledig kapacitet giver behov for øgederammer til de foreningsejede specialsygehuseHvem er vi?De foreningsejede specialsygehuse bidrager med et helt unikt tværfagligt behandlingstilbud til patienter medprogredierende kroniske lidelser (som muskelsvind, sclerose, muskel- og skeletsygdom, epilepsi, polio,rygmarvsskader samt svære fysiske handicap efter ulykke og hjerneskade). Disse patienter kræver en særligindsats i form af rehabilitering, vedligeholdelsestræning og rådgivning - tilbud der ikke findes i det øvrigesundhedsvæsen.Specialsygehusene drives af en række foreninger og fonde på grundlag af sundhedslovens § 79, stk. 2. og eromfattet af det frie sygehusvalg.Folketinget har siden starten af 1990´erne givet en årlig driftsbevilling hertil.Behandlingen sker på baggrund af en lægelig henvisning til og en lægelig visitation på specialsygehuset.Behandlingsstedernes fritvalgsrammer dækker langtfra det antal henvisninger, som de modtager fra sygehuse,speciallæger samt praktiserende læger, hvilket fører til lange ventelister og afvisninger. Dette er på trods af ledigkapacitet på centrene og et stigende behov for specialiserede behandlingstilbud til et stigende antal kronikere.
Vores problemAntallet af patienter, som henvises til specialsygehusene, er i de senere år steget. Imidlertid indebærerfritvalgsrammenen begrænsning på antallet af patienterne, som specialsygehusene kan behandle.Rammen har været uændret siden 2002.Derfor har de fleste af sygehusene mange patienter, der står på venteliste i månedsvis eller bliverafvist, selvom specialsygehusene faktisk har ledig kapacitet.Denseneste opgørelse viser, at dengennemsnitlige ventetid for en behandling på specialsygehusene er steget fra omkring 6,6 måneder i2010 til 8,5måneder i 2012 på trods af den uudnyttede kapacitet, jf. bilag 1.Dette er på trods af, at derI Danmark kommer ca. 3.000 nye tilfælde af epilepsi, ca. 700 nye tilfælde afsklerose, ca. 5000 nye tilfælde af leddegigt (som ikke er den eneste form for gigt, der behandles påSano), derudover kommer der 20.000 nye tilfælde af erhvervet hjerneskade (eksklusiv TCI/midlertidigiltmangel i hjernen som følge af f.eks. blodprop) hvert år.De lange ventelister skyldesikkeat samme person kan stå på ventelisten flere gange. Det sørgerpatientjournalsystemerne for. Derudover erhenvisningskriterierne skærpet således, at genhenvistepatienter har sværere ved at få plads. Genhenvisninger kan kun ske i særlige tilfælde. Antallet afgenhenvisninger er endda faldet de seneste år for flere af institutionerne.Mennesker med kroniske progredierende sygdommekanvente, men deres sygdom forværres iventeperioden og patienterne har ikke noget reelt alternativ, da specialsygehusenes ydelser ikke findesandre steder i sundhedsvæsenet, hverken regionalt/lokalt eller offentligt/privat er omfattet af det friesygehusvalg. De foreningsejede sygehuse har derfor flere initiativer, som kan hjælpe patienterne, mensde venter. Derudover erde skærpede henvisningskriterier med til at fokusere behandlingen på depatienter, som har allermest brug for den tværfaglige rehabilitering. Alle patienter henvises af en læge,som henviser færdigudredte patienter1. Så alle patienter har forud for henvisningen en lægefagligvurdering af, at tværfaglig rehabilitering er nødvendig.
1
Dette gælder ikke for Filadelfia, idet de også udreder patienterne.
De specialsygehuse, som behandler akutte patienter er nødsaget til at afvise patienter, som faktisk harbrug for et specialiseret tilbud.Den stigende ventetid har også betydet, at flere er selvbetalende eller forsikringsbetalende. Det er dogkun få procent, der har mulighed for dette. Herved øges uligheden, hvilket hverken er ønskeligt ellerhensigtsmæssigt.Mulighederne for at tilbyde mennesker med komplicerede progredierende kroniske sygdommebehandling er dermed slet ikke fulgt med udviklingen i behovene eller udviklingen i det øvrigesundhedsvæsen, hvor de regionale budgetter er steget med 35 procent fra 2007.iDe foreningsejede specialsygehuse har ikke, som det øvrige sundhedsvæsen, haft en realvækst i deøkonomiske rammer over de seneste år. Dette betyder, at al forskning, udvikling af nyebehandlingstilbud, indførelse af nye administrative opgaver mv. har skullet holdes inden for deeksisterende rammer. Dette er ikke muligt fremover, uden at det går ud over behandlingskvaliteten.Specialsygehusenes uændrede ramme dækker alene den helt basale drift og ikke anlægsudgifter i formaf bygningsrenovering, nybyggeri og anskaffelser af nyt behandlingsudstyr. Derfor har de forenings-ejede specialsygehuse et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.
Vores forslag til løsning af problemerneFrit-valgsrammerne til de fonds- og foreningsejede specialsygehuse skal øges med i alt +100mill. kr., såflere patienter kan behandles. Disse midler vil føre til, at næsten 4000 patienter, som har brug fortværfaglig rehabilitering, vil kunne få den relevante og nødvendige behandling.
Bilag 1

Ventetid på behandling (mdr) fordelt på diagnoser

Epilepsi og tilgrænsende lidelser,erhvervet hjerneskade, neurofysiologi ogsøvnbehandling *Polio, Trafik- og ulykkesskader**Neuromuskulæresygdomme (muskelsvind)ALS***Hjerneskade****Leddegigt, rygsygdomme, artroseApopleksi, kranietraumer, tilgrænsende diagnoser (hjernetumorer, anoxi,infektionstilstande)Sclerose

Simpelt gennemsnit

20100-36-83108819

6,6

20110-36-841091019

7,2

20120-48-10610101221

8,5

Note: * Underlagt udredningsret og behandlingsgaranti og begge overholdes (pt. 1-3 uger). **PTU har også en akutliste fra traumecentre. *** akutbehandling er nødvendig. **** Afviser � af henviste, idet akut behandling er nødvendig.
i
2007 er de tidligste oplysninger tilgængelige. Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken, BUDR32.
2