Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Spørgsmål 554
Offentligt
1402147_0001.png
Socialudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
25. september 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 554
I ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds svar på
spørgsmål nr. 487 (SOU alm. del) om tilsynet med kommunerne, har Statsfor-
valtningen oplyst, ”at det ikke uden at foretage en manuel gennemgang af
samtlige (tilsyns)sager vil være muligt at oplyse, hvor mange af sagerne der
omhandler spørgsmål om udsatte børn og unge. Dette skyldes, at sagerne ik-
ke afsluttes med en særlig afgørelseskode efter sagstype”.
I økonomi- og indenrigsministerens svar på spørgsmål nr. 497 (SOU alm. del)
om at forbedre journaliseringen over de enkelte sagsområder for at sikre en
gennemsigtighed og brugbare statistiske oplysninger, fremgår det, at det res-
sortansvarlige ministerium (ministeriet for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold) skal tage initiativ til en ændring af journalføringen, fordi det er res-
sortministeriet, der kan vurdere, om journalføringen er mangelfuld i forhold til
at give et overblik på området.
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at det er økonomi- og inden-
rigsministeren, der ændrer loven, men at det er ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold, der skal rette henvendelse til økonomi- og
indenrigsministeren for at få det gjort? Og vil ministeren tage initiativ til at få
ændret på eventuelle retningslinjer for journaliseringen om tilsynssager, såle-
des at det fremover er muligt - uden manuel optælling - at få oplyst, hvor man-
ge tilsynssager, der er relateret til udsatte børn og unge?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til ud-
[email protected].
På udvalgets vegne
Pernille Vigsø Bagge
formand
1/1