Sagsfremstilling fra Klemte Borgere i Aalborg Kommune. Til foretræde

for Folketingets Socialudvalg, 16. januar 2014.

I borgerrettighedsgruppen Klemte Borgere i Aalborg Kommune er vi kontakt med cirka 500sygemeldte borgere, og dagligt hører vi om Aalborg Kommunes svigt.Dagligt hører vi om, at det foregår i kommuner i alle hjørner af landet.Dagligt bliver vi mindet om, at retstilstanden ude i kommunerne er i fuldkommen opløsning.Den syge borger er som en optimistjolle, der er oppe imod en skarpladt korvette, ogkorvetten er oven i købet fjendtlig.I 2009 rundspurgte dagbladet Politiken cirka 1000 kommunale socialrådgivere, oghalvdelen angav at de inden for de foregående tre år havde brudt loven på jobbet, og defleste oplyste ifølge avisen, at lovbruddene skete på daglig eller ugentlig basis.Vi oplever, hvordan borgerne i vores netværk hver dag oplever konsekvenserne.Når en kommune skal træffe afgørelse om tildeling af fleksjob eller førtidspension, er derbehov for lægelige oplysninger, og på baggrund af lægelige oplysninger og andrepersonlige aspekter, skal kommunen træffe beslutning om borgerens resterhvervsevne.I november 2013 kunne overlæge Ole Hjort Jensen fra Smertecenter Skørping berette tilregionalavisen Nordjyske Stiftstidende - og vi citerer - at det desværre er ”reglen og ikkeundtagelsen, at der ikke tages ret meget hensyn til vores lægefaglige vurderinger. Det ersom om, de ikke hører efter, eller også kan de ikke høre efter,” udtalte han til NordjyskeStiftstidende, og tendensen blev i samme artikel genkendt af Anja Mitchell, som erformand for speciallægernes organisation.Speciallægerne fortæller altså, at når en lægeerklæring - ofte lægeerklæringer somkommunen selv har anmodet om - har været i kløerne på kommunen og er skrevet om - jaså kan lægerne ikke længere genkende deres egne ord.Borgerne oplever derfor, at deres sager behandles på forløjede og stærkt manipuleredegrundlag.Borgere oplever derfor, at selv om speciallæger somme tider i gentagne tilfælde har slåetfast, at en borgers sygdom er irreversibel, så fortsætter kommunen med handleplaner,som forudsætter, at lægens vurdering er løgn.Når man overlader det til kommunen at vurdere, om en borger kan blive rask, så opleverborgerne, at det er det fuldkommen vilkårligt, om kommunen overhovedet lytter til denlægelige fagekspertise, og i mange cases i Aalborg Kommune, som vi har kendskab til, såligger kommunen ikke inde med argumenter for, hvorfor lægens ord overhovedet kanbetvivles.I Aalborg Kommune oplever vi, at man har sofistikeret denne manipulation medhelbredsstatusser til langt over skamløshedens grænse ved at lade borgere undergåsocialmedicinsk undersøgelse.Vi anfægter ikke generelt den socialmedicinske tilgang til udredning af borgere, men det ervores opfattelse, at et omfattende bedrag finder sted og med socialmedicinsk stempel på.

I stort omfang oplever vi, at borgere med somatiske lidelser så at sige får psykiatriseretderes tilstande af socialmedicinere, selv om læger og speciallæger ikke har fundet nogetsom helst psykisk påfaldende ved deres tilstande. Vi har eksempler på, at borgere derlider af smertetilstande som for eksempel gigt, og hvor det er fastslået af relevantespeciallæger, hvor alvorlig tilstanden er, bliver mistænkt på deres lidelse, og i stribevis aftilfælde vurderer man fra socialmedicinsk hold, at disse borgere har god prognose forhelbredelse, hvis de modtager psykoterapi.Disse socialmedicinske vurderinger, som vi vurderer, er de facto bestilt og betalt afkommunen, forfølger den enkelte borger i resten af sagsbehandlingen, og det fører til, atborgeren ikke får den hjælp, der er relevant og behov for.Samme vilkårlighed i sagsbehandlingen og i afgørelser oplever vi på andre socialområder.Vilkårligheden opleves af børnefamilier, som får hele deres privatliv endevendt af desociale myndigheder, som vil undersøge, om børnene er truet på deres velfærd.Intet tydede på, at de ganske alvorlige børnesager, som blev omtalt i medierne, harskyldtes at de sociale myndigheder havde for ringe beføjelser. Alligevel har man udvidetbeføjelserne i “Barnets Reform” fra forrige år, som tillader kommunen at overskridetærsklen til borgeres privatliv i en grad, der ikke hører hjemme i et retssamfund. Og ikkefordi, der foreligger stærk mistanke om mistrivsel. Nej, blot ved ringe formodning og medfordomme oplever borgere, at de sociale myndigheder udnytter disse beføjelser tilskamløs dyneløfteri, som savner enhver proportion med mistankegrundlaget. Er manutilfreds, kan man vente i månedsvis i klagesystemet.Vilkårligheden opleves af handicappede med behov for hjælpemidler og dækning afmerudgifter. Også her er klagesystemet for længst blevet en ren forlængelse af denenkelte kommunes administrative afgørelse. Kommunen siger automatisk nej. Lad os seom 14 måneder, hvad Ankestyrelsen siger. Og giver Ankestyrelsen borgeren medhold, såhar det ikke kostet kommunen noget som helst.Det kostede for eksempel ikke Aalborg Kommune noget, at man fejlagtigt stoppedesygedagpengene for en yngre mand, som i 2010 kom til skade med sin ryg. Efter ottemåneders ventetid fik han medhold i sin klage og fik efterbetalt 59.000 kroner isygedagpenge, som han var berettiget til i ventetiden. Men da sygedagpengene var rulletind på hans konto, mistede han retten til kontanthjælp i seks måneder, og dermed blevklagesagen en decideret økonomisk gevinst for kommunen og et tab for borgeren, somhar været nødt til at sætte sig i gæld for at have penge at leve af.Et nyt eksempel på, hvad vilkårlighed fører til, har vi set i implementeringen af enkontanthjælpsreform, hvor den enkelte kommune skal vurdere, om den enkelte ungeborger er uddannelsesparat eller ej. I Esbjerg har man vurderet, at det er 40 procent af deunge. I Aalborg siger man 62 procent. Vi er ikke i tvivl om, at sådan en vilkårlighed fører tilkassetænkning og til ulykkelige skæbner.Der har været forslag fremme om, at hver enkelt kommune skulle have en socialombudsmand eller en borgerrådgiver, som kunne vejlede borgeren igennem systemet.Men forslaget er egentlig tragikomisk, for det er nøjagtigt dén opgave, hver enkeltsagsbehandler er ansat til at udføre, nemlig til at vejlede en borger så ærligt, sagligt ogkorrekt som muligt i forhold til den sociale lovgivnings rammer.

Adskillige danske borgere i klemme i kommunerne har i stedet hyret deres egneprivatrådgivere, og det er ikke usædvanligt, at en borger, som i forvejen er trængtøkonomisk, må betale i omegnen af 1000 kroner om måneden for at have en privatsocialrådgiver, der kan udføre det arbejde, som kommunens sagsbehandler skulle haveudført.Nu har man fra Christiansborgs side sat de syge og andre svage borgere med betydeligeeller ultimative barrierer i forhold til arbejdsmarkedet på alvorlig økonomisk hestekur.Lad nu den næste reform blive for de syge og ikke imod dem. Hvis vi overhovedet skalkalde os et retssamfund af gavn, så er der behov for at holde kommunerne i kortest muligesnor, for hver gang man overlader noget til kommunens skøn, så oplever vi, at kommunenstik imod forvaltningslovens hensigt, træffer afgørelse, som er til systemets økonomiskebedste og ikke til borgerens bedste.Der er behov for, at man anerkender, at kommunen er ansvarlig for tort, når en kommunehar trukket en borger igennem et langt og opslidende klageforløb.Der er behov for en sikring af, at medarbejderne i forvaltningen kan følge deressamvittighed og træffe lovlige og ærlige afgørelser i henhold til princippet om godforvaltningsskik uden at blive mødt med repressalier og uden at føle sig truet på sit job.Indtil man har styr på kommunernes håndtering af socialområdet, så kan I regne med, atjeres udstukne lovgivning, kan regnes for at være mislykket implementeret. Adskilligeborgere får ikke den hjælp, som var tiltænkt dem, fordi kommunal kassetænkning udgør enbetydelig stopklods.For, som tidligere landsretsdommer og stedfortræder for Ombudsmanden HolgerKallehauge udtalte til Politiken i januar 2000, så ejer kommunerne ikke nogen retskultur.De har ikke respekt for loven som sådan. Kun hvis de selv kan lide den, udtalte HolgerKallehauge til Politiken for 14 år siden.Der er intet som helst, der tyder på, at det har forandret sig til det bedre. I kan forandre dettil bedre.Klemte Borgere i Aalborg Kommune er en uformel borgerrettighedsgruppe, som blevdannet i oktober 2013 for at føre borgerrettighedskampagne i forbindelse medkommunalvalgkampen. Vi er en ad hoc-gruppe bestående af cirka 10borgerrettighedsaktivister, og vores bagland er Facebookgruppen ”Syg i Aalborg”, somdags dato har 515 medlemmer.Kontakt: David Wedege Petersen, kommunikationsansvarlig: Tlf. 25 39 72 32.[email protected]