Vedr.: De nye institutioner og værdierne i dansk handicappolitik

Kære HandicapordførerPå årets første dage bragte Dagbladet Politiken nogle artikler om, hvordan kom-munerne i disse år igen er begyndt at bygge store og institutionslignende boste-der til mennesker med handicap – først og fremmest udviklingshæmmede. Deter en udvikling som jeg finder dybt problematisk og alarmerende – hvorfor jegmed denne henvendelse vil opfordre dig til at tage stilling, og fremme politiskeinitiativer, der kan ændre udviklingen.De nye store bosteder til udviklingshæmmede – nogle med plads til 60, 80 eller100 beboere under samme tag – er på alle måder et alvorligt kursskifte i danskhandicappolitik. Vel at mærke et skifte, som er sket uden politisk stillingtagen iFolketinget. Faktisk tværtimod.Et enigt Folketing ratificerede i 2009 FN’s handicapkonvention. Handicapkonven-tionen udpeger uden nogen form for tvetydighed den retning, som skal kende-tegne boliger til mennesker med handicap (Artikel 19). Men faktisk startedeDanmarks gradvise udvikling med en satsning på mindre og mere inkluderendebofællesskaber til mennesker med udviklingshæmning lang tid før.Totalinstitutionernes uegnethed som rammer om hele voksenliv blev gradvisterkendt i løbet af 70erne og 80erne – bl.a. som følge af flere skandaler omkrænkende og nedværdigende behandling af beboerne. Denne erkendelse var envigtig del af baggrunden for, at vi i 1998 fik Serviceloven, der som en af sinemarkante handicappolitiske markeringer afskaffede institutionsbegrebet på vok-senområdet. Værdierne bag denne udvikling er klare: Mennesker med handicaphar krav på et hjem, ganske som alle andre. Og de har krav på boligmæssigerammer, som giver mulighed for inklusion i forhold til det samfund, som de er endel af.Disse værdier trues fundamentalt af de nye store institutionslignende bosteder.Kommunernes argumenter for at etablere de store bosteder er typisk nogle tå-gede forestillinger om såkaldte ’stordriftsfordele’ – men disse fordele er fuld-

kommen udokumenterede, især hvis man tager de mange stordriftsulemper ibetragtning. Ulemper som er af økonomisk og frem for alt menneskelig karakter.Jeg synes, at det er vanskeligt at forestille sig, at Folketinget blot vil se til, menskommunale embedsmænd og lokalpolitikere på egen hånd ændrer kursen radi-kalt i dansk handicappolitik. Det vil føre til en situation, hvor Folketinget jævnlig– og på højtidelig vis – bekræfter Danmarks fulde og hele opbakning til bl.a.handicapkonventionen, alt imens landets kommuner arbejder i den stik modsatteretning.Det er ikke holdbart. For selvom jeg er helt med på, at respekten for det kom-munale selvstyre er en stærk værdi i Danmark, så skal respekten vel være gen-sidig. Bør kommunerne ikke på samme vis udvise respekt for det nationale par-lamentariske styre i Folketinget?Jeg vil – indtrængende – opfordre til, at du og det øvrige Folketing tager dettehelt grundlæggende handicappolitiske spørgsmål op til overvejelse. Og at disseovervejelser kan føre til, at der tages initiativer, som kan sikre, at der sættes enstopper for opførelsen af nye store institutionslignende bosteder. Jeg er naturlig-vis meget interesseret i at høre, hvad du når frem til.Med venlig hilsen