Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 86
Offentligt
Social-, Børne- og IntegrationsministerietKontor for FamilieretJ.nr. 2013-1219bgn20. december 2013Forslag
til
Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(Udvidelse af borgmestres stedlige vielseskompetence)§1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012,som ændret ved § 9 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og § 20 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretagesfølgende ændring:1.
I§ 18indsættes somstk. 3:”Stk. 3.Borgerlig vielse foretages i kommunen på det sted, som vielsesmyndigheden, jf. stk. 1, 2.pkt., har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at en vielse foretages et andet sted iDanmark, dog ikke på Færøerne eller i Grønland. Vielsesmyndigheden må kun foretage en vielse ien anden kommune efter forudgående godkendelse fra denne kommune.”§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvissættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forholdtilsiger.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.
2.
3.
Indledning og baggrund
Lovforslagets formål
Udvidelse af den borgerlige vielsesmyndigheds stedlige vielseskompetence
3.1. Gældende ret3.2. Regeringens overvejelser3.3. Den foreslåede ordning4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Det fremgår af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 1052 af 12. november 2012 med senere ændringer, at borgerlige vielser foretages afborgmesteren eller dem, som borgmesteren bemyndiger dertil (medlemmer af kommunalbestyrelsenog ansatte i kommunens administration). Borgmesterens stedlige vielseskompetence er begrænsetsåledes, at borgerlige vielser kun kan foretages inden for kommunen. Borgmesteren har således ikkekompetence til at fortage vielser uden for kommunen – f.eks. i en anden kommune eller på havet.Det har nu vist sig, at der er et behov for at udvide borgmestres stedlige vielseskompetence således,at vielser kan foretages uden for kommunen.I forbindelse med Folketingets behandling af B 128 fremsat af Venstre den 23. april 2013, harregeringen oplyst, at der vil blive fremsat et lovforslag, der gør det muligt at foretage borgerligevielser uden for kommunen. Dette lovforslag er således opfølgningen herpå.2. Lovforslagets formål
Ved borgerlig vielse kan parret, der skal giftes, anmode borgmesteren om, at vielsen foretages etandet sted end på rådhuset – f.eks. i parrets egen have. Borgmesteren er ikke forpligtet hertil, menmange kommuner tilbyder i dag, at vielser kan foretages andre steder i kommunen – eventuelt modbetaling af meromkostningerne derved. Det er imidlertid ikke muligt for borgmesteren at tilbyde, atvielsen kan foretages uden for kommunen – f.eks. på havet eller i en anden kommune. Med dettelovforslag foreslås det, at dette bliver muligt.3. Udvidelse af den borgerlige vielsesmyndigheds stedlige vielseskompetence
3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 18, stk. 1, jf. § 13, i ægteskabsloven, at borgerlig vielse foretages afkommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med deltadministrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen ikommunens styrelsesvedtægt bestemme, at vielser skal foretages af et magistratsmedlemhenholdsvis en udvalgsformand. I det følgende anvendes udtrykket borgmesteren som betegnelsefor den borgerlige vielsesmyndighed.Efter lovens § 18, stk. 2, kan borgmesteren bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar atforetage vielser. Det fremgår af § 12 i bekendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2013 om indgåelseaf ægteskab, at bemyndigelse kun kan meddeles til ansatte i kommunens administration eller tilmedlemmer af kommunalbestyrelsen i kommunen.Lovens § 18 forstås således, at en borgmester ikke har stedlig kompetence til at foretage vielseruden for sin kommune. Det antages, at dette også gælder, selvom borgmesteren har fået tilladelse tilat foretage en vielse i en anden kommune efter aftale med borgmesteren i den anden kommune. Deter således ikke muligt at udvide den stedlige vielseskompetence ved aftale.Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, at en vielse kun er gyldig, hvis vielsen er foretagetaf en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og at parterne ved samtidigt møde påspørgsmål af vielsesmyndigheden erklærer at ville ægte hinanden og derpå af vielsesmyndighedenforkyndes at være ægtefolk. Det følger af bestemmelsen, at et ægteskab kun er gyldigt, hvis vielsener gyldig.En ugyldig vielse kan godkendes af social-, børne- og integrationsministeren (Ankestyrelsen,Familieretsafdelingen), hvis særlige grunde taler herfor, jf. lovens § 21, stk. 2.Hvis en borgmester overskrider sin stedlige kompetence, kan der opstå tvivl om gyldigheden afægteskabet. Det er domstolene, der endeligt træffer afgørelse om, hvorvidt parterne er eller ikke erægtefæller, dvs. tager stilling til gyldigheden af et ægteskab. Domstolene ses ikke at have tagetstilling til gyldigheden af en vielse, hvor en borgmester har foretaget en vielse uden for sin egenkommune.Da et ægteskab har en række væsentlige retsvirkninger, bl.a. fælles forsørgelsespligt og indbyrdesarveret, og således har stor betydning for ægtefællerne, bør der af hensyn til borgernes retssikkerhedikke være tvivl om gyldigheden af et ægteskab.Det er derfor i § 15 i bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab bestemt, at en vielse skal foretagespå det sted i kommunen, som kommunen har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, atvielsen foretages et andet sted end det anviste, dog ikke uden for kommunen.Ifølge § 22 i bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab foretages vielsen uden udgift for parterne.Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. bekendtgørelsens § 15, kan det dog kræves,at parterne betaler udgifterne i forbindelse hermed. Vielsesmyndigheden kan bestemme, at der skalindbetales et beløb til sikkerhed for betalingen.
Det fremgår af § 17 i ægteskabsloven, at kirkelig vielse inden for folkekirken foretages affolkekirkens præster. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter regler om, hvilke præster ifolkekirken, der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.Ministeren for ligestilling og kirke har i § 4 i bekendtgørelse nr. 547 af 15. december 1969 omvielse inden for folkekirken fastsat, at følgende præster i folkekirken kan foretage vielser på egetansvar:1) Sognepræster, residerende kapellaner, andenpræster, kaldskapellaner og faste hjælpepræster,2) valgmenighedspræster,3) præster, der er ansat til betjening af særlige menigheder, samt præster ved stiftelser, klostre,hospitaler, sygehuse og fængsler,4) præster, der er konstitueret i en af de under nr. 1-3 nævnte stillinger,5) midlertidige hjælpepræster.Præster, der kan foretage vielse på eget ansvar, kan bemyndige en i folkekirken præsteviet person tilpå deres ansvar at foretage en vielse, forudsat at den pågældende ikke er udtrådt af folkekirken ellerer afskediget af grunde, der gør ham uværdig til at beklæde præsteembede.Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken, at en vielse foretages i kirken.Biskoppen kan dog, når særlige grunde taler derfor, tillade, at vielsen foretages i brudens hjem elleret andet sted, hvis parterne og præsten er enige herom.Selvom en præst således som udgangspunkt skal foretage vielsen i kirken, antages det, at præsterhar stedlig kompetence til at foretage vielser i hele landet. Hvis en præst foretager en vielse uden forsit eget sogn, medfører dette ikke, at der af den grund kan opstå tvivl om vielsens gyldighed.3.2. Regeringens overvejelser
En borgerlig vielse foretages normalt på rådhuset i kommunen. Mange borgere ønsker imidlertid atblive gift et sted, der har en særlig betydning for dem. Mange kommuner tilbyder, at parterne(eventuelt mod betaling af meromkostningerne herved) kan blive gift et andet sted i kommunen endpå rådhuset. I nogle situationer ønsker borgerne imidlertid at blive gift uden for kommunen – entenuden for kommuneinddelingen (på havet) eller i en anden kommune.En borgmesters vielseskompetence er i dag begrænset således, at borgmesteren kun kan foretagevielser i sin egen kommune. Der kan således opstå tvivl om gyldigheden af en borgerlig vielse, hvisvielsesmyndigheden i kommunen foretager en vielse uden for kommunen. Præster i folkekirken harderimod stedlig kompetence til at foretage vielser i hele landet. Dette er ikke hensigtsmæssigt.Henset til udviklingen på vielsesområdet, herunder mange borgeres ønske om at blive gift et andetsted end på rådhuset, herunder også uden for kommunen, og at præster i folkekirken kan foretagevielser i hele landet, synes det ikke længere tidssvarende at begrænse borgmestrenes stedligevielseskompetence. Det bør af hensyn til borgerne være muligt for en borgmester at foretage vielseruden for kommunen f.eks. på havet eller i en anden kommune.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at borgmestre fremover skal kunne foretage vielser uden for kommunen – både udenfor kommuneinddelingen (f.eks. på havet) eller i en anden kommune.Af hensyn til kommunernes selvbestemmelsesret foreslås det dog, at borgmesteren og den øvrigeborgerlige vielsesmyndighed i kommunen kun må foretage en vielse i en anden kommune, efterforudgående godkendelse fra den pågældende anden kommune. Der er dog alene tale om enordensforskrift. Manglende godkendelse medfører således ikke, at vielsen af den grund er ugyldig.Forslaget medfører ikke, at en borgmester kan foretage vielser uden for Danmark. Daægteskabsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, kan en borgmester i Danmark heller ikkeforetage vielser i disse dele af riget.Det bemærkes, at borgerne ikke med forslaget får en ret til at kræve, at vielsen skal foretages etandet sted end på rådhuset. Det er fortsat borgmesteren, der beslutter, om vielsen kan foretages etandet sted, og det vil fortsat være muligt at kræve, at parterne betale meromkostningerne ved, atvielsen foretages et andet sted i eller uden for kommunen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for staten.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerne
Parter, der skal giftes, vil fremover få mulighed for at anmode borgmesteren om, at vielsenforetages uden for kommunen.7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Foreningen af Advokater ogAdvokatfuldmægtige, Kommunernes Landsforening, Rigsombudsmanden på Færøerne ogRigsombudsmanden i Grønland.10. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenserfor det offentligeØkonomiske konsekvenser forerhvervslivet m.v.Administrative konsekvenserfor erhvervslivet m.v.Administrative konsekvenserfor borgerne
Positive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenIngenIngen
Negativekonsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngen
Miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retten
Par, der skal giftes, vilIngenfremover få mulighed for atanmode borgmesteren om, atvielsen foretages uden forkommunen.IngenIngenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det fremgår af § 18, jf. § 13, i ægteskabsloven, at borgerlig vielse foretages af borgmesteren.Borgmesteren kan efter § 18 bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.Det fremgår af § 12 i bekendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2013 om indgåelse af ægteskab, atbemyndigelse kun kan meddeles til ansatte i kommunens administration eller til medlemmer afkommunalbestyrelsen i kommunen.Lovens § 18 forstås således, at en borgmester ikke har stedlig kompetence til at foretage vielseruden for sin kommune. Det antages, at dette også gælder, selvom borgmesteren har fået tilladelse tilat foretage en vielse i en anden kommune efter aftale med borgmesteren i den anden kommune. Deter således ikke muligt at udvide den stedlige vielseskompetence ved aftale.Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, at en vielse kun er gyldig, hvis vielsen er foretagetaf en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og at parterne ved samtidigt møde påspørgsmål af vielsesmyndigheden erklærer at ville ægte hinanden og derpå af vielsesmyndighedenforkyndes at være ægtefolk. Det følger af bestemmelsen, at et ægteskab kun er gyldigt, hvis vielsener gyldig. En ugyldig vielse kan godkendes af social-, børne- og integrationsministeren(Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen), hvis særlige grunde taler herfor, jf. lovens § 21, stk. 2.Hvis en borgmester overskrider sin stedlige kompetence, kan der opstå tvivl om gyldigheden afægteskabet. Det er domstolene, der endeligt træffer afgørelse om, hvorvidt parterne er eller ikke erægtefæller, dvs. tager stilling til gyldigheden af et ægteskab. Domstolene ses ikke at have tagetstilling til gyldigheden af en vielse, hvor en borgmester har foretaget en vielse uden for sin egenkommune.Da et ægteskab har en række væsentlige retsvirkninger, bl.a. fælles forsørgelsespligt og indbyrdesarveret, og således har stor betydning for ægtefællerne, bør der af hensyn til borgernes retssikkerhedikke være tvivl om gyldigheden af et ægteskab.Det er derfor i § 15 i bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab bestemt, at en vielse skal foretagespå det sted i kommunen, som kommunen har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, atvielsen foretages et andet sted end det anviste, dog ikke uden for kommunen.Ifølge § 22 i bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab foretages vielsen uden udgift for parterne.Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. bekendtgørelsens § 15, kan det dog kræves,at parterne betaler udgifterne i forbindelse hermed. Vielsesmyndigheden kan bestemme, at der skalindbetales et beløb til sikkerhed for betalingen.Det foreslås i§ 1,at borgmestre fremover skal kunne foretage vielser uden for kommunen – bådeuden for kommuneinddelingen (f.eks. på havet) eller i en anden kommune.
Af hensyn til kommunernes selvbestemmelsesret foreslås det dog, at borgmesteren og den øvrigeborgerlige vielsesmyndighed i kommunen kun må foretage en vielse i en anden kommune, efterforudgående godkendelse fra den pågældende anden kommune.En kommunes godkendelse af, at en anden kommune foretager en vielse i kommunen, vil kunnegives fra sag til sag. Kommunen kan imidlertid også vælge generelt at godkende, at en eller flerekommuner (eventuelt alle kommuner) må foretage vielser i kommunen. Hvis en kommune ikkeønsker, at andre kommuner foretager vielser i kommunen, kan kommunen afslå at godkende dettefra sag til sag, eller kommunen kan eventuelt generelt meddele til alle landets kommuner, atkommunen ikke vil godkende, at andre kommuner foretager vielser i kommunen.Forslaget vil ikke medføre, at en borgmester kan foretage vielser uden for Danmark. Daægteskabsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, kan en borgmester i Danmark heller ikkeforetage vielser i disse dele af riget.Det bemærkes, at borgerne ikke med forslaget får en ret til at kræve, at vielsen skal foretages etandet sted end på rådhuset. Det er fortsat borgmesteren, der beslutter, om vielsen kan foretages etandet sted, og det vil fortsat være muligt at kræve, at parterne betale meromkostningerne ved, atvielsen foretages et andet sted i eller uden for kommunen.Endvidere bemærkes, at hvis en borgmester foretager en vielse i en anden kommune end sin egen,og man f.eks. har glemt at få en godkendelse hertil fra den anden kommune, medfører dette ikke, atvielsen (og dermed ægteskabet) er ugyldig. Dette skyldes, at der alene er tale om en ordensforskriftTil § 2Det foreslås i§ 2,at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Da der ikke foreslås særlige overgangsbestemmelser, vil udvidelsen af borgmestres stedligevielseskompetence også finde anvendelse på vielsessager, der verserer på tidspunktet for lovensikrafttræden.Til § 3Bestemmelsen i§ 3vedrører lovens territoriale område. Det foreslås, at loven ikke skal gælde forFærøerne og Grønland. Det foreslås dog samtidig, at loven ved kongelig anordning helt ellerdelvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske oggrønlandske forhold tilsiger.Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning er sat i kraft for Grønland, jf. anordning nr. 307 af 14.maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning med senereændringer. Loven er også sat i kraft for Færøerne, jf. anordning nr. 37 af 22. januar 2002 omikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formuleringLovforslaget§1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november2012, som ændret ved § 9 i lov nr. 622 af 12.juni 2013 og § 20 i lov nr. 647 af 12. juni2013, foretages følgende ændring:1.
I§ 18indsættes somstk. 3:”Stk. 3.Borgerlig vielse foretages ikommunen på det sted, somvielsesmyndigheden, jf. stk. 1, 2. pkt., haranvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dogtillade, at en vielse foretages et andet sted iDanmark, dog ikke på Færøerne eller iGrønland. Vielsesmyndigheden må kunforetage en vielse i en anden kommune efterforudgående godkendelse fra dennekommune.”§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,men kan ved kongelig anordning helt ellerdelvis sættes i kraft for Færøerne og Grønlandmed de ændringer, som de færøske oggrønlandske forhold tilsiger.§ 18.
Adgang til at blive borgerlig viet ståråben for alle. Vielsen foretages af demyndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.Stk. 2.Den myndighed, der foretagerprøvelsen af ægteskabsbetingelserne, kanbemyndige en eller flere personer til på sitansvar at foretage vielse.