Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 85
Offentligt
Social-, Børne- og IntegrationsministerietKontor for FamilieretJ.nr. 2013-1219bgn20. december 2013Forslag
til
Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven
(Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.)
§1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012,som ændret ved § 9 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og § 20 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretagesfølgende ændringer:1.
I§ 10, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”hertil,”: ”og den længstlevende ægtefælle ikke har overtagetægtefællernes fælleseje til uskiftet bo efter § 17 i arveloven,”.2.
Overskriftenfør § 34 affattes således:”Vold og seksuelle overgreb”3.
§ 34, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:”§ 34.
En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold ellerhar begået seksuelle overgreb mod1) ægtefællen,2) ægtefællernes børn, eller3) ægtefællens eller børnenes nærmeste pårørende, som ægtefællen eller børnene er knyttet til.Stk. 2.En ægtefælle har tillige ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig voldeller har begået seksuelle overgreb mod børn, der ikke er omfattet af stk. 1.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.§2
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012, som ændret ved § 11 i lov nr. 622af 12. juni 2013, § 22 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 652 af 12. juni 2013 og §§ 3 og 6 ilov nr. 1313 af 27. november 2013, foretages følgende ændringer:1.
§ 9, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Er moderen død, inddrager statsforvaltningen efter anmodning fra barnets værge en mandeller kvinde som part, hvis det antageliggøres, at manden eller kvinden er eller kan være barnets fareller medmor.”2.
I§ 28ændres ”§ 27 a, stk. 2” til: ”§ 27 a, stk. 1”.§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvissættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forholdtilsiger.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.
2.
3.
Indledning og baggrund
Lovforslagets formål
Lovforslagets indhold
3.1. Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund3.1.1. Gældende ret3.1.2. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser3.1.3. Den foreslåede ordning3.2. Skifteafkald3.2.1. Gældende ret3.2.2. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser3.2.3. Den foreslåede ordning3.3. Børneloven - medmoderskab3.3.1. Gældende ret3.3.2. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser3.3.3. Den foreslåede ordning4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Det fremgår af § 34 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012 med senere ændringer, at en ægtefælle har ret tilumiddelbar skilsmisse uden forudgående separation, hvis den anden ægtefælle har udøvet forsætligvold af grovere karakter mod ægtefællen eller børnene.Det har nu vist sig, at der er et behov for at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen.2. Lovforslagets formål
Hvis en ægtefælle udøver forsætlig vold af grovere karakter mod den anden ægtefælle eller modbørnene, har den anden ægtefælle som nævnt oven for ret til umiddelbar skilsmisse udenforudgående separation. Er der alene udøvet simpel vold mod den anden ægtefælle eller børnene, erder imidlertid ikke ret til umiddelbar skilsmisse.Med dette lovforslag foreslås det, at en ægtefælle skal have ret til skilsmisse, når den andenægtefælle har udøvet vold, uanset om der er tale om simpel vold eller vold af grovere karakter. Detforeslås endvidere, at adgangen til skilsmisse udvides til også at omfatte seksuelle overgreb mod
ægtefællen eller børnene. Endelig forslås det, at personkredsen udvides til også at omfatteægtefællens eller børnenes nærmeste pårørende, som ægtefællen eller børnene er knyttet til, samtandre børn end ægtefællernes børn.Derudover indeholder lovforslaget et forslag om en konsekvensrettelse af ægteskabsloven i relationtil reglerne i arveloven samt to forslag, der vedrører redaktionelle ændringer i børneloven.3. Lovforslagets indhold
3.1. Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund
3.1.1. Gældende ret
Efter ægteskabslovens § 29 har ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige omdet. Ægtefæller, der er enige herom, kan således blive skilt uden forudgående separation (herefterumiddelbar skilsmisse).Efter lovens §§ 32-36 har en ægtefælle i en række situationer ret til umiddelbar skilsmisse, ogsåselvom den anden ægtefælle ikke er enig i skilsmissen. En ægtefælle har eksempelvis efter § 33 rettil skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksueltforhold.Hvis ægtefællerne ikke er enige om skilsmisse, og betingelserne i §§ 32-36 for umiddelbarskilsmisse ikke er opfyldt, kan en ægtefælle ikke blive skilt uden forudgående separation.Uanset eventuel uenighed mellem ægtefællerne herom har en ægtefælle dog efter lovens § 30 ret tilseparation. Efter ½ års separation har ægtefællen ret til skilsmisse.Dette lovforslag vedrører en af mulighederne for umiddelbar skilsmisse, nemlig bestemmelsen ilovens § 34 om skilsmisse på grund af vold. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den andenægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne eller børnene. Anmodningom skilsmisse skal indgives inden 1 år efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, oginden 3 år efter, at den er begået.Det fremgår af forarbejderne til § 34 (Retsudvalgets betænkning af 26. marts 1987 til L 154/1986-87, der henviser til Ægteskabsudvalgets betænkning nr. 2 (nr. 697/1973), at der med ”forsætlig grovvold” menes forsætlig vold af grovere karakter. Mildere tilfælde af vold og mere almindeligehusspektakler er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis den ene ægtefælle f.eks. på grund afuopmærksomhed, uforsigtighed, klodsethed eller lignende kommer til at påføre den andenægtefælle eller børnene en legemskrænkelse, uden at dette var tilsigtet eller anset som etovervejende sandsynligt resultat af handlingen, kan dette heller ikke danne grundlag for skilsmisse.Påvirkning af alkohol bør dog efter forarbejderne ikke kunne medføre, at bestemmelsen ikke kananvendes. Ifølge Ægteskabsudvalgets betænkning nr. 2, omfatter bestemmelsen ikke kunægtefællernes fællesbørn, men også f.eks. stedbørn, som opdrages i ægtefællernes hjem.Efter praksis er det ikke et krav, at den voldsudøvende ægtefælle er idømt straf for volden. Vedvurderingen af en sag om skilsmisse på grund af vold, skal myndighederne dog af sig selv påse, atvolden er dokumenteret – normalt i form af en dom herfor eller i mangel heraf eventuelle
politirapporter sammen med den pågældende ægtefælles erkendelse af forholdet eller eventuelt kunen forklaring fra begge ægtefæller, normalt suppleret med en lægeerklæring.3.1.2. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser
Som det fremgår af punkt 3.1.1., har en ægtefælle i dag mulighed for at blive skilt, hvis den andenægtefælle har udøvet vold af grovere karakter mod ægtefællen eller børnene.Da der skal være tale om vold af grovere karakter, er det, når ægtefællerne ikke er enige om endirekte skilsmisse, i dag ikke muligt at blive skilt uden forudgående separation, hvis den andenægtefælle alene har udøvet forsætlig vold af mildere karakter. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Hvisden ene ægtefælle udøver forsætlig vold mod den anden ægtefælle eller børnene, bør det væremuligt at blive skilt uden forudgående separation, uanset om der er tale om simpel vold ellergrovere tilfælde af vold.Da § 34 i ægteskabsloven som nævnt kun omfatter situationer, hvor der er udøvet vold af groverekarakter, kan der opstå tilfælde, hvor det, uanset at en ægtefælle har begået et seksuelt overgrebmod et barn, ikke er muligt at blive skilt efter bestemmelsen. Selv hvis lovens § 34 omfattedesimpel vold, jf. ovenfor, vil der kunne være situationer, hvor det seksuelle overgreb ikke kanbetegnes som vold. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Hvis den ene ægtefælle begår seksuelle overgrebmod et fællesbarn eller den anden ægtefælles særbarn, bør det være muligt at blive skilt uden enforudgående separation, uanset om det seksuelle overgreb samtidig kan betegnes som vold eller ej.Personkredsen i § 34 i ægteskabsloven omfatter i dag kun forsætlig vold af grovere karakter modægtefællen eller ægtefællernes børn, herunder f.eks. den ene ægtefælles særbørn (stedbørn). Der ersåledes ikke ret til skilsmisse, hvis en ægtefælle har udøvet vold mod pårørende til den andenægtefælle eller børnene, som den anden ægtefælle eller børnene er knyttet til, f.eks. den andenægtefælles forældre eller den voldsudøvende ægtefælles egne forældre (børnenes bedsteforældreeller evt. stedbedsteforældre). En ægtefælle har heller ikke ret til skilsmisse, hvis volden er udøvetmod andre børn end ægtefællernes børn, f.eks. vold mod naboens børn. Dette er ikkehensigtsmæssigt. Det bør også være muligt at blive skilt uden forudgående separation i dissesituationer.3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 34 i ægteskabsloven ændres sådan, at en ægtefælle får ret til at blive skilt udenforudgående separation, selvom den anden ægtefælle alene har udøvet forsætlig simpel vold.Endvidere foreslås det, at personkredsen i § 34 udvides til også at omfatte pårørende til ægtefælleneller børnene, som ægtefællen eller børnene er knyttet til. Der tænkes i første række på ægtefællenseller børnenes familie, f.eks. børnenes bedsteforældre, herunder eventuelle stedbedsteforældre. Detkan f.eks. også være ægtefællens søskende, altså børnenes mostre, fastre m.v., eller f.eks. ennuværende eller tidligere social forælder, som ægtefællen eller børnene er knyttet til. Det foreslåsvidere, at personkredsen udvides til generelt at omfatte børn – det vil sige personer under 18 år,uanset om der er tale om ægtefællernes børn eller andre børn, herunder børn, som ingen af parternehar forudgående kendskab til.
Denne ændring af bestemmelsen medfører, at forsætlig vold begået af den ene ægtefælle mod enperson, der er omfattet af personkredsen, giver den anden ægtefælle ret til umiddelbar skilsmisse,dog forudsat, at de tidsmæssige frister for at rejse sag herom overholdes. Disse frister foreslåsopretholdt.Endelig foreslås det, at § 34 udvides til også at omfatte seksuelle overgreb mod de personer, der eromfattet af bestemmelsen. Seksuelle overgreb vil normalt være handlinger, der er strafbare som enseksualforbrydelse efter straffelovens kapitel 24 eller § 210. Dette omfatter f.eks. voldtægt, samlejemed stedbørn eller plejebørn under 18 år, samleje med børn under 15 år ogblufærdighedskrænkelser. Det afgørende i den forbindelse er, om forholdet er et seksuelt overgrebmod en person, der er omfattet af personkredsen i § 34 i ægteskabsloven. Salg af utugtige billedereller genstande til en person under 16 år vil eksempelvis ikke være omfattet, da dette ikke er etseksuelt overgreb.Det er uden betydning, om den person, som volden eller det seksuelle overgreb er begået mod, ellerom den person, der har begået forholdet, bor i Danmark eller i udlandet, og om handlingen er begåeti Danmark eller i udlandet. Er handlingen begået i udlandet, er det ligeledes uden betydning, omforholdet er strafbart i det pågældende land. Det afgørende i sådanne tilfælde er, at der er tale omvold eller seksuelle overgreb, som efter dansk lovgivning ville kunne bedømmes som vold ellerseksuelle overgreb, hvis forholdet var begået i Danmark.Det bemærkes, at forslagene ikke vil medføre ændringer i relation til det gældende krav omdokumentation for forholdet (volden), jf. punkt 3.1.1. Dette krav vil fortsat finde anvendelse bådeved udøvelse af vold eller seksuelle overgreb.3.2. Skifteafkald
3.2.1. Gældende ret
Efter § 17 i arveloven (lov nr. 515 af 6. juni 2007) kan den længstlevende ægtefælle efter den andenægtefælles død som udgangspunkt overtage ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo med deres fællesbørn og eventulle andre livsarvinger. Dette indebærer, at ægtefællernes fælles børn m.v. ikke fårudbetalt deres arv efter den afdøde ægtefælle. Ved længstlevende ægtefælles død skiftes detuskiftede bo. Børnenes arv efter førstafdøde udbetales først på dette tidspunkt (§ 28).Længstlevende kan dog efter § 26, stk. 1, når som helst skifte med en eller flere af livsarvingerne.Efter § 26, stk. 2, skal længstlevende skifte ved indgåelse af nyt ægteskab. Livsarvingerne kan ikkegive afkald på skifte af det uskiftede bo og samtidig bevare deres arveret.Det fremgår af § 10, stk. 1, i ægteskabsloven, at hvis et tidligere ægteskab eller registreretpartnerskab er opløst ved død, må den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner ikke indgåægteskab, før dødsbobehandling ved bobestyrer eller offentligt skifte er påbegyndt, eller privatskifte er afsluttet. Dette gælder dog efter bestemmelsens nr. 3 ikke, hvis samtlige arvinger efterafdøde giver samtykke til, at længstlevende indgår nyt ægteskab, et såkaldt skifteafkald.Bestemmelsen indebærer efter sin ordlyd, at arvingerne kan give samtykke til, at længstlevendeindgår nyt ægteskab, selvom længstlevende sidder i uskiftet bo.Anvendelsesområdet for ægteskabslovens § 10, stk. 1, nr. 3, blev imidlertid begrænset vedikrafttrædelsen af arvelovens § 26, stk. 2, 2. pkt., hvoraf det som nævnt fremgår, at livsarvingerne
ikke kan give afkald på skifte af et uskiftet bo og samtidig bevare deres arveret. I forbindelse medvedtagelsen af den gældende arvelov i 2007 blev ægteskabslovens § 10, stk. 1, nr. 3, ikke ændret.3.2.2. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser
Bestemmelsen i ægteskabslovens § 10, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med arvelovens § 26, stk. 2, 2.pkt., medfører, at det ikke længere er muligt for en livsarving at bevare sin arveret og samtidig givesamtykke til, at den længstlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, når længstlevende sidder iuskiftet bo. Som nævnt oven for blev § 10, stk. 1, nr. 3, i ægteskabsloven ikke ændret i forbindelsemed vedtagelsen af den gældende arvelov i 2007.3.2.3. Den foreslåede ordning
Som det fremgår af punkt 3.2.1. oven for, blev ægteskabslovens § 10, stk. 1, nr. 3, ikke ændret iforbindelse med vedtagelsen af den gældende arvelov i 2007. Det foreslås derfor, at bestemmelsenbringes i overensstemmelse med arvelovens § 26, stk. 2, 2. pkt.3.3. Børneloven - medmoderskab
3.3.1. Gældende ret
Ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven ogforskellige andre love (Medmoderskab m.v.), som ændret ved §§ 3 og 6 i lov nr. 1313 af 27.november 2013 om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostikog forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteretreproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedr. opbevaringstid for æg, samtykke tilbehandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskedehændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom mv.), blev anvendelsesområdet for børneloven(lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012) udvidet til ikke kun at omfatte faderskab, menogså medmoderskab. Det følger af lovens § 27, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteretreproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes kvindeligeægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets medmor, hvis hun har givet samtykke tilbehandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved denne. Som følge af dette blev lovensbestemmelser om faderskab ændret således, at de finder tilsvarende anvendelse på sager ommedmoderskab.Lovens § 9, stk. 1, definerer, hvem der er parter i en sag om faderskab eller medmoderskab. Detfølger af bestemmelsens stk. 2, at når barnets mor er død, inddrager statsforvaltningen efteranmodning fra barnets værge en mand som part, hvis det antageliggøres, at han er eller kan værebarnets far.Bestemmelsens stk. 1 blev ved ovennævnte love ændret, så den omfatter medmoderskab og tagerhensyn til reglerne om medmoderskab. Derimod blev stk. 2 ikke ændret.Efter børnelovens § 28 anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet tilved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, ensundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Dette gælder dogikke i situationer, hvor sæddonor efter reglerne i bl.a. lovens § 27 a, stk. 2, anses som far til barnet.
Henvisningen til § 27 a, stk. 2, er imidlertid en fejl. Udgangspunktet er efter § 27 a, stk. 1, at hvis enkvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevetbehandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet tilved denne behandling, manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, og ægtefællen,den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, har givet samtykke tilbehandlingen. Efter § 27 a, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis de tre parter, der er nævnti stk. 1, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, derbehandles, skal være barnets medmor.3.3.2. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser
Bestemmelsen i børnelovens § 9, stk. 2, blev ikke ændret ved indførelsen af regler ommedmoderskab. Bestemmelsen foreslås udvidet sådan, at den også tager hensyn til reglerne ommedmodeskab.Den fejlagtige henvisning i § 28 til § 27 a, stk. 2, bør ændres.3.3.3. Den foreslåede ordning
Bestemmelsen i børnelovens § 9, stk. 2, foreslås udvidet sådan, at statsforvaltningen efteranmodning også skal inddrage som part i sagen en kvinde, hvis det antageliggøres, at hun er ellerkan være barnets medmor, f.eks. fordi hun har givet samtykke efter § 27.Det foreslås, at bestemmelsen i § 28 om faderskab ved assisteret reproduktion ændres, således atden henviser til § 27 a, stk. 1, om faderskab i stedet for at henvise til § 27 a, stk. 2, ommedmoderskab.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for staten.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerne
En ægtefælle vil fremover få ret til skilsmisse, hvis den anden ægtefælle har udøvet vold eller harbegået seksuelle overgreb mod ægtefællen, ægtefællernes børn, ægtefællens eller børnenesnærmeste pårørende, som ægtefællen eller børnene er knyttet til, samt andre børn end ægtefællernesbørn.7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk Socialrådgiverforening, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre,Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Familiens Forening, Foreningen af OffentligeChefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, KommunernesLandsforening, Kvinderådet, Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK), LandsforeningenBørn og Samvær, Mandecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden på Færøerne,Rigsombudsmanden på Grønland, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenIngenIngenNegativekonsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngenØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenserfor det offentligeØkonomiske konsekvenser forerhvervslivet m.v.Administrative konsekvenserfor erhvervslivet m.v.Administrative konsekvenserfor borgerne
Miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retten
En ægtefælle vil fremover fåIngenret til skilsmisse, hvis denanden ægtefælle har udøvetvold eller har begået seksuelleovergreb mod ægtefællen,ægtefællernes børn,ægtefællens eller børnenesnærmeste pårørende, somægtefællen eller børnene erknyttet til, samt andre børn endægtefællernes børn.IngenIngenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning)Til nr. 1 (§ 10)Efter § 17 i arveloven (lov nr. 515 af 6. juni 2007), kan den længstlevende ægtefælle efter denanden ægtefælles død som udgangspunkt overtage ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo med deresfælles børn og eventulle andre livsarvinger. Ved længstlevende ægtefælles død skiftes det uskiftedebo. Børnenes arv efter førstafdøde udbetales først på dette tidspunkt (§ 28).Den længstlevende ægtefælle kan efter lovens § 26, stk. 1, når som helst skifte med en eller flere aflivsarvingerne. Efter § 26, stk. 2, skal længstlevende skifte ved indgåelse af nyt ægteskab.Livsarvingerne kan ikke give afkald på skifte af det uskiftede bo og samtidig bevare deres arveret.Det fremgår af § 10, stk. 1, i ægteskabsloven, at hvis et tidligere ægteskab eller registreretpartnerskab er opløst ved død, må den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner ikke indgåægteskab, før dødsbobehandling ved bobestyrer eller offentligt skifte er påbegyndt, eller privatskifte er afsluttet. Dette gælder dog efter bestemmelsensnr. 3ikke, hvis samtlige arvinger efterafdøde giver samtykke til, at længstlevende indgår nyt ægteskab, et såkaldt skifteafkald.Bestemmelsen indebærer efter sin ordlyd, at arvingerne kan give samtykke til, at længstlevendeindgår nyt ægteskab, selvom længstlevende sidder i uskiftet bo.Ægteskabslovens § 10, stk. 1, nr. 3, begrænses imidlertid af arvelovens § 26, stk. 2, 2. pkt., ,hvorefter livsarvinger ikke kan give afkald på skifte af et uskiftet bo og samtidig bevare deresarveret. I forbindelse med vedtagelsen af den gældende arvelov i 2007 blev ægteskabslovens § 10,stk. 1, nr. 3, dog ikke ændret. Det foreslås derfor inr. 1,at § 10, stk. 1, nr. 3, i ægteskabslovenbringes i overensstemmelse med arvelovens § 26, stk. 2, 2. pkt.Herefter kan § 10, stk. 1, nr. 3, kun anvendes i tilfælde, hvor den ene ægtefælle for nylig er død, ogden længstlevende ægtefælle kort tid derefter ønsker at indgå et nyt ægteskab, og hvor der endnuikke er taget endelig stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. Boet er således ikke taget underoffentligt skifte, og et eventuelt privat skifte er ikke afsluttet, I denne situation kan alle livsarvingerefter førstafdøde give samtykke til, at længstlevende indgår nyt ægteskab. Dette indebærer dog, atlængstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo.Til nr. 2 og 3 (§ 34)Efter ægteskabslovens § 29 har ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige omdet. Ægtefæller, der er enige herom, kan således blive skilt uden forudgående separation (herefterumiddelbar skilsmisse). Det fremgår af lovens §§ 32-36, at en ægtefælle i en række situationer harret til umiddelbar skilsmisse – også ved uenighed herom. En ægtefælle har eksempelvis efter § 33ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksueltforhold.Hvis ægtefællerne ikke er enige om skilsmisse, og betingelserne i §§ 32-36 for umiddelbarskilsmisse ikke er opfyldt, kan en ægtefælle ikke blive skilt uden forudgående separation. Uanset en
eventuel uenighed har en ægtefælle dog efter lovens § 30 ret til separation. Efter ½ års separationhar ægtefællen ret til skilsmisse.Efter lovens § 34 har en ægtefælle ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætligvold af grovere karakter over for denne eller børnene. Anmodning om skilsmisse skal indgivesinden 1 år efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den erbegået.Ifølge forarbejderne til § 34 (Retsudvalgets betænkning af 26. marts 1987 til L 154/1986-87, derhenviser til Ægteskabsudvalgets betænkning nr. 2 (nr. 697/1973), menes der med ”forsætlig grovvold” forsætlig vold af grovere karakter. Mildere tilfælde af vold og mere almindelige husspektaklerer ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis den ene ægtefælle f.eks. på grund af uopmærksomhed,uforsigtighed, klodsethed eller lignende kommer til at påføre den anden ægtefælle eller børnene enlegemskrænkelse, uden at dette var tilsigtet eller anset som et overvejende sandsynligt resultat afhandlingen, kan dette heller ikke danne grundlag for skilsmisse. Påvirkning af alkohol bør dog efterforarbejderne ikke kunne medføre, at bestemmelsen ikke kan anvendes. Ifølge Ægteskabsudvalgetsbetænkning nr. 2, omfatter bestemmelsen ikke kun ægtefællernes fællesbørn, men også f.eks.stedbørn, som opdrages i ægtefællernes hjem.Det foreslås inr. 3,at § 34 i ægteskabsloven ændres sådan, at en ægtefælle får ret til at blive skiltuden forudgående separation, selvom den anden ægtefælle alene har udøvet forsætlig simpel vold.Endvidere foreslås det inr. 3,at personkredsen i § 34 udvides til også at omfatte pårørende tilægtefællen eller børnene, som ægtefællen eller børnene er knyttet til. Der tænkes i første række påægtefællens eller børnenes familie, f.eks. børnenes bedsteforældre, herunder eventuellestedbedsteforældre. Det kan f.eks. også være ægtefællens søskende, altså børnenes mostre, fastrem.v., eller f.eks. en nuværende eller tidligere social forælder, som ægtefællen eller børnene erknyttet til. Det foreslås videre, at personkredsen udvides til generelt at omfatte børn – det vil sigepersoner under 18 år, uanset om der er tale om ægtefællernes børn eller andre børn, herunder børn,som ingen af parterne har forudgående kendskab til.Denne ændring af bestemmelsen medfører, at forsætlig vold begået af den ene ægtefælle mod enperson, der er omfattet af personkredsen, giver den anden ægtefælle ret til umiddelbar skilsmisse,dog forudsat, at de tidsmæssige frister for at rejse sag herom overholdes. Disse frister foreslåsopretholdt.Endelig foreslås det inr. 3,at § 34 udvides til også at omfatte seksuelle overgreb mod de personer,der er omfattet af bestemmelsen. Seksuelle overgreb vil normalt være handlinger, der er strafbaresom en seksualforbrydelse efter straffelovens kapitel 24 eller § 210. Dette omfatter f.eks. voldtægt,samleje med stedbørn eller plejebørn under 18 år, samleje med børn under 15 år ogblufærdighedskrænkelser. Det afgørende i den forbindelse er, om forholdet er et seksuelt overgrebmod en person, der er omfattet af personkredsen i § 34 i ægteskabsloven. Salg af utugtige billedereller genstande til en person under 16 år vil eksempelvis ikke være omfattet, da dette ikke er etseksuelt overgreb.Det er uden betydning, om den person, som volden eller det seksuelle overgreb er begået mod, ellerom den person, der har begået forholdet, bor i Danmark eller i udlandet, og om handlingen er begåeti Danmark eller i udlandet. Er handlingen begået i udlandet, er det ligeledes uden betydning, om
forholdet er strafbart i det pågældende land. Det afgørende i sådanne tilfælde er, at der er tale omvold eller seksuelle overgreb, som efter dansk lovgivning ville kunne bedømmes som vold ellerseksuelle overgreb, hvis forholdet var begået i Danmark.Det bemærkes, at forslaget ikke vil medføre ændringer i relation til det gældende krav omdokumentation for forholdet (volden), jf. punkt 3.2.1. Dette krav vil fortsat finde anvendelse bådeved udøvelse af vold eller seksuelle overgreb.Endelig foreslås det inr. 2,at overskriften før lovens § 34 konsekvensrettes som følge af forslagetom ændring af § 34 således, at overskriften herefter bliver følgende: ”Vold og seksuelle overgreb”.Til § 2(Børneloven)Til nr. 1 og 2 (§§ 9 og 28)Ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven ogforskellige andre love (Medmoderskab m.v.), som ændret ved §§ 3 og 6 i lov nr. 1313 af 27.november 2013 om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostikog forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteretreproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedr. opbevaringstid for æg, samtykke tilbehandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskedehændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.), blev anvendelsesområdet forbørneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012) udvidet til ikke kun at omfattefaderskab, men også medmoderskab. Det følger af lovens § 27, at når en kvinde er blevet behandletmed assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anseshendes kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets medmor, hvis hun hargivet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved denne. Som følge afdette blev lovens bestemmelser om faderskab ændret således, at de finder tilsvarende anvendelse påsager om medmoderskab.Lovens § 9 definerer, hvem der er parter i en sag om faderskab eller medmoderskab.Bestemmelsens stk. 1 blev ved ovennævnte love ændret, så den omfatter medmoderskab og tagerhensyn til reglerne om medmoderskab. Bestemmelsens stk. 2 blev dog ikke ændret. Det følger afdenne bestemmelse, at når moderen er død, inddrager statsforvaltningen efter anmodning fra barnetsværge en mand som part, hvis det antageliggøres, at han er eller kan være barnets far. Det foreslås inr. 1,at bestemmelsen udvidet således, at statsforvaltningen efter anmodning også skal inddragesom part i sagen en kvinde, hvis det antageliggøres, at hun er eller kan være barnets medmor, f.eks.fordi hun har givet samtykke efter § 27.Efter børnelovens § 28 anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet tilved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, ensundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Dette gælder dogikke i situationer, hvor sæddonor efter reglerne i bl.a. lovens § 27 a, stk. 2, anses som far til barnet.Henvisningen til § 27 a, stk. 2, er imidlertid en fejl. Udgangspunktet er efter § 27 a, stk. 1, at hvis enkvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevetbehandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under ensundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til
ved denne behandling, manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, og ægtefællen,den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, har givet samtykke tilbehandlingen. Efter § 27 a, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis de tre parter, der er nævnti stk. 1, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, derbehandles, skal være barnets medmor. Som følge heraf foreslås det inr.2, at bestemmelsen i § 28om faderskab ved assisteret reproduktion ændret, således at den henviser til § 27 a, stk. 1, omfaderskab i stedet for at henvise til § 27 a, stk. 2, om medmoderskab.Til § 3(Ikrafttrædelse)Det foreslås i§ 3,at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Da der ikke foreslås særlige overgangsbestemmelser, vil de foreslåede regler i lovens §§ 1 og 2også finde anvendelse på sager, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden.Til § 4(Territorial gyldighed)Bestemmelsen i§ 4vedrører lovens territoriale område. Det foreslås, at loven ikke skal gælde forFærøerne og Grønland. Det foreslås dog samtidig, at loven ved kongelig anordning helt ellerdelvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske oggrønlandske forhold tilsiger.Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning er sat i kraft for Grønland, jf. anordning nr. 307 af 14.maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning med senereændringer. Loven er også sat i kraft for Færøerne, jf. anordning nr. 37 af 22. januar 2002 omikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning.På Færøerne findes reglerne om faderskab i lov om børns retsstilling, der er sat i kraft for Færøerneved kongelig anordning nr. 367 af 29. november 1962. I Grønland findes reglerne om faderskab ilov nr. 197 af 16. juni 1962 om børns retsstilling i Grønland, [som ændret ved lov nr. xx af yy (L16)]. Børneloven (fader- og medmoderskab) kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerneog Grønland, men dette er endnu ikke sket.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formuleringLovforslaget§1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november2012, som ændret ved § 9 i lov nr. 622 af 12.juni 2013 og § 20 i lov nr. 647 af 12. juni2013, foretages følgende ændringer:§ 10.
Er et tidligere ægteskab ellerregistreret partnerskab opløst ved død, må denlængstlevende ægtefælle eller registreredepartner ikke indgå ægteskab, førdødsbobehandling ved bobestyrer elleroffentligt skifte er påbegyndt, eller privat skifteer afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis1) der ikke var noget formuefællesskabmellem ægtefællerne eller de registreredepartnere,2) ægtefællerne eller de registreredepartnere var separerede på tidspunktet fordødsfaldet,3) samtlige arvinger efter afdøde giversamtykke hertil, eller4) der ikke skal foretages dødsbobehandlingher i landet.Stk. 2.Den myndighed, som efter § 13 skalprøve ægteskabsbetingelserne, kan tillade,at stk. 1 fraviges.Stk. 3.(Ophævet).1.
I§ 10, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”hertil,”:”og den længstlevende ægtefælle ikke harovertaget ægtefællernes fælleseje til uskiftetbo efter § 17 i arveloven,”.2.
Overskriftenfør § 34 affattes således:Vold”Vold og seksuelle overgreb”3.
§ 34, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:”§ 34.
En ægtefælle har ret til skilsmisse, nården anden ægtefælle har udøvet forsætlig voldeller har begået seksuelle overgreb mod1) ægtefællen,§ 34.
En ægtefælle har ret til skilsmisse, nården anden ægtefælle har udøvet forsætlig voldaf grovere karakter over for denne ellerbørnene.Stk. 2.Anmodning om skilsmisse skalindgives inden 1 år efter, at ægtefællen erblevet vidende om handlingen, og inden 3 årefter, at den er begået.
2) ægtefællernes børn, eller3) ægtefællens eller børnenes nærmestepårørende, som ægtefællen eller børnene erknyttet til.Stk. 2.En ægtefælle har tillige ret tilskilsmisse, når den anden ægtefælle harudøvet forsætlig vold eller har begåetseksuelle overgreb mod børn, der ikke eromfattet af stk. 1.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.§2
§ 9.
Sagens parter er1) barnet eller dets dødsbo,2) moderen eller hendes dødsbo,3) en mand, der er registreret som far ellerhar anerkendt faderskabet, eller hansdødsbo,4) en mand, der efter moderens oplysningerer eller kan være barnets far, jf. § 8, ellerhans dødsbo,5) en mand, der har ret til at få prøvet, omhan er barnets far, jf. §§ 6 eller 6 a, ellerhans dødsbo,6) en kvinde, der er registreret som medmoreller har anerkendt medmoderskabet, ellerhendes dødsbo og7) en kvinde, der har ret til at få prøvet, omhun er barnets medmor, jf. § 6 a, ellerhendes dødsbo.Stk. 2.Er moderen død, inddragerstatsforvaltningen efter anmodning fra barnetsværge en mand som part, hvis detantageliggøres, at han er eller kan være barnetsfar.I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af8. november 2012, som ændret ved § 11 i lovnr. 622 af 12. juni 2013, § 22 i lov nr. 647 af12. juni 2013, § 1 i lov nr. 652 af 12. juni2013 og §§ 3 og 6 i lov nr. 1313 af 27.november 2013, foretages følgendeændringer:
1.
§ 9, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Er moderen død, inddragerstatsforvaltningen efter anmodning fra barnetsværge en mand eller kvinde som part, hvis detantageliggøres, at manden eller kvinden ereller kan være barnets far eller medmor.”2.
I§ 28ændres ”§ 27 a, stk. 2” til: ”§ 27 a,stk. 1”.§ 28.
Medmindre andet følger af § 27, § 27a, stk. 2, eller § 27 b, anses en sæddonor ikkesom far til et barn, der med hans sæd er blevettil ved assisteret reproduktion, hvis sæden erdoneret til et vævscenter, der distribuerer sæd,en sundhedsperson eller en person, der arbejderunder en sundhedspersons ansvar.§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,men kan ved kongelig anordning helt ellerdelvis sættes i kraft for Færøerne og Grønlandmed de ændringer, som de færøske oggrønlandske forhold tilsiger.
