Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 84
Offentligt
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Kontor for Familieret
J.nr. 2013-1219
bgn
20. december 2013
Forslag
til
Lov om ændring af adoptionsloven
(Adgang for samlevende til at adoptere sammen)
§1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013, som ændret ved § 24 i lov nr. 647
af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 652 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 a, stk. 2,
indsættes efter ”ægtefælles”: ”eller samlevers”.
2.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter ”ægtefæller”: ”eller samlevende”.
3.
I
§ 5 a, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
”Tilsvarende kan den ene part under et samliv adoptere den anden parts barn eller adoptivbarn.”
4.
I
§ 5 a, stk. 2,
indsættes efter ”ægtefælles”: ”eller samlevers” og efter ”omstødelse,”: ”eller er
samlivet ophævet,”.
5.
I
§ 8, stk. 1,
ændres ”ægtefælle ellers partners” til: ”ægtefælles eller samlevers”.
6.
I
§ 16, stk. 2,
ændres ”ægtefællerne eller de tidligere ægtefæller” til: ”ægtefællerne, de tidligere
ægtefæller, de samlevende eller de tidligere samlevende,”.
7.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter ”ægtefæller”: ”eller samlevende”.
8.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes efter ”ægtefælle”: ”eller samlever”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning og baggrund
Lovforslagets formål
Adgang for samlevende til at adoptere sammen
3.1. Gældende ret
3.2. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser
3.3. Den foreslåede ordning
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Det fremgår af § 5 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 med senere
ændringer, at personer, der er gift, kun kan adoptere sammen, ligesom det er en forudsætning for at
adoptere sammen, at man er gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, kan således ikke
adoptere sammen. Det samme gælder i relation til stedbarnsadoption efter lovens § 5 a.
Under hensyn til udviklingen i familiemønstrene siden 1972, hvor adoptionsloven trådte i kraft,
foreslås det med dette lovforslag, at der indføres adgang for samlevende til at adoptere sammen.
2. Lovforslagets formål
Det er kun personer, der er gift med hinanden, der kan adoptere sammen. Et par, der lever sammen
uden at være gift, kan således ikke adoptere sammen. Hertil kommer, at stedbarnsadoption kun er
mulig, når en ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barn, eller under visse betingelser adopterer
en tidligere ægtefælles barn.
En person, der lever sammen med en anden person uden at være gift med denne, kan ikke adoptere
samleverens barn med den virkning, at barnet bliver deres fælles barn. Med dette lovforslag foreslås
det, at der indføres mulighed for, at samlevende på lige fod med ægtefæller kan adoptere sammen,
herunder adoptere den andens barn (stedbarnsadoption).
3. Adgang for samlevende til at adoptere sammen
3.1. Gældende ret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter § 5 i adoptionsloven (lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 med senere ændringer) kan
personer, der er gift, kun kan adoptere sammen, ligesom det er en forudsætning for at adoptere
sammen, at man er gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, kan således ikke adoptere
sammen.
Samtidig er stedbarnsadoption kun en mulighed, når en ægtefælle adopterer den anden ægtefælles
barn. En person, der lever sammen med en anden, uden at være gift med denne, kan ikke adoptere
samleverens barn med den virkning, at barnet bliver deres fælles barn.
Det er også muligt at stedbarnsadoptere en afdød ægtefælles barn. Der kan endvidere gennemføres
stedbarnsadoption efter skilsmisse, men det er da en betingelse, at den, der ønskes adopteret, er
myndig.
I forhold til godkendelse til fremmedadoption vil ansøgernes civile status så vidt muligt blive søgt
afklaret under fase 1 af godkendelsesforløbet. Godkendelsesforløbet er inddelt i 3 faser. I fase 1 skal
de generelle betingelser for at blive godkendt undersøges, i fase 2 deltager ansøgerne i et
adoptionsforberedende kursus, og i fase 3 foretages en vurdering af, om ansøgerne efter en
individuel vurdering må anses for egnede til at adoptere. Hvis ansøgerne afslutter fase 1 uden at
have indgået ægteskab, skal statsforvaltningen eller adoptionssamrådet i forbindelse med
tilkendegivelsen om, at undersøgelsesforløbet kan fortsætte, samtidig gøre ansøgerne
opmærksomme på, at en endelig godkendelse som adoptanter vil forudsætte, at ansøgerne indgår
ægteskab. Kravet om, at ansøgerne er gift, skal således først være opfyldt på tidspunktet for
godkendelsen efter fase 3. Et ugift par vil derfor kunne indgive ansøgning om godkendelse som
adoptanter, og vil – hvis de øvrige betingelser er opfyldt – kunne godkendes som adoptanter, hvis
de på tidspunktet for adoptionssamrådets afgørelse om godkendelse er blevet gift.
Efter § 25 i adoptionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2013) er det endvidere for
ægtepar en forudsætning for at kunne adoptere, at de har levet sammen i mindst 2�½ år, når de
ansøger om at blive godkendt som adoptanter. Samlivskravet er således i forhold til godkendelse til
fremmedadoption en af de generelle betingelser, som skal være opfyldt i fase 1, jf. ovenfor, og dette
krav skal sikre, at ansøgerne lever i et stabilt parforhold, hvilket anses for at være en forudsætning
for et gunstigt adoptionsforløb. Det kræves normalt, at ansøgerne i mindst 2�½ år har haft fælles
folkeregisteradresse. Efter omstændighederne kan der lægges vægt på oplysninger af anden art, men
ansøgernes egne oplysninger om samlivets varighed kan ikke alene begrunde, at samlivskravet
anses for opfyldt. Ved stedbarnsadoption er det som udgangspunkt en forudsætning, at adoptanten
har boet sammen med både barnets forælder og barnet i en periode på mindst 2�½ år. Baggrunden
for dette krav er – som ved fremmedadoptioner – at familien har opnået den nødvendige stabilitet,
men også at ønsket om adoption er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års
samliv som familie.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil samlivskravet kunne fraviges. I forhold til
godkendelse til fremmedadoption vil det eksempelvis kunne være tilfældet, hvis ansøgerne har
mødt hinanden i en relativt sen alder og derefter hurtigt har fundet ud af, at de ikke kan få
biologiske børn sammen. I det tilfælde vil samlivskravet kunne kollidere med aldersbetingelserne i
§ 26 i adoptionsbekendtgørelsen, hvorefter ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke må
overstige barnets alder med mere end 42 år. Der gælder ingen regler for den maksimale
aldersforskel ved stedbarnsadoptioner. Det vil dog også være muligt efter en konkret vurdering at
fravige samlivskravet i forhold til denne type adoptioner, navnlig hvis der foreligger en situation,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvor adoptionen ikke kan vente, eksempelvis fordi barnets forælder er ramt af en livstruende
sygdom.
Efter § 18 i adoptionsloven kan et adoptivforhold ophæves, hvis adoptanten og adoptivbarnet er
enige om ophævelse. Er barnet mindreårigt, kan adoptivforholdet dog kun ophæves,
hvis adoptanten og adoptivbarnets oprindelige forældre er enige om det, og hvis ophævelsen
skønnes at være bedst for barnet. I så fald genindtræder barnet i retsforholdet til den oprindelige
forælder og dennes slægt. Ved vurderingen af, om ophævelse er bedst for barnet, når det er
mindreårigt, lægges der bl.a. vægt på barnets alder, den forudgående kontakt mellem de oprindelige
forældre og barnet, og sagens konkrete omstændigheder i øvrigt.
3.2. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser
Kravet om ægteskab som en forudsætning for at adoptere synes at afspejle en familieopfattelse, som
ikke modsvarer den almindelige familiedannelse. Det er således ligeså almindeligt at være ugifte
samlevende forældre som at være forældre, der er gift. Der vil således være en række situationer,
hvor det trods et måske endog særdeles veletableret samliv ikke er muligt at blive godkendt som
adoptanter til fremmedadoption, ligesom der også vil være situationer, hvor en stedbarnsadoption på
grund af kravet om ægteskab ikke er muligt trods mange års samliv, herunder også med barnet.
Mulighederne for at adoptere – enten i form af fremmedadoption eller som stedbarnsadoption – bør
være i tråd med de almindelige familiemønstre, således at ægtefæller og samlevende har samme
mulighed for at adoptere.
3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at adoptionsloven ændres, sådan at det ikke længere er en forudsætning for adoption,
at ansøgerne er gift med hinanden. Det afgørende set ud fra hensynet til barnet må være, at der er
tale om et stabilt forhold. Dette hensyn varetages efter de gældende regler af kravet om, at
ansøgerne har samlevet i mindst 2 �½ år.
Reglerne om adoption for ægtefæller foreslås dog ikke overført til samlevende for så vidt angår
bestemmelsen i § 5, stk. 1, hvorefter den, som er gift, kun kan adoptere sammen med sin ægtefælle.
Det foreslås, at denne bestemmelse ikke skal finde anvendelse på samlevende.
Det vil endvidere fortsat være muligt at søge om godkendelse som eneadoptant, selvom man er
samlevende. I så fald gælder samme praksis som hidtil, hvor samleveren dog skal opfylde de
objektive krav til godkendelse.
Samlevende, der får en godkendelse til adoption af de danske myndigheder, vil fortsat skulle
opfylde kravene fra det land, hvorfra de ønsker at adoptere et barn, et såkaldt afgiverland. Hvis et
afgiverland stiller krav om ægteskab, må de godkendte samlevende ansøgere vælge et andet land at
adoptere fra.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1318574_0005.png
Forslaget om at give ugifte samlevende mulighed for at adoptere sammen (herunder
stedbarnsadoptere) på samme måde som ægtefæller vil medføre øget ligestilling mellem ægtefæller
og ugifte samlevende.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for staten.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Samlevende vil fremover på lige fod med ægtefæller få mulighed for at adoptere sammen, herunder
adoptere den andens barn (stedbarnsadoption).
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
AC Børnehjælp, Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, DanAdopt, Danske
Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk Socialrådgiverforening, Et barn to forældre,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Familiens Forening, Foreningen af Offentlige
Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Kommunernes
Landsforening, Kvinderådet, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland og Statsforvaltningen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Administrative konsekvenser
for det offentlige
Økonomiske konsekvenser for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1318574_0006.png
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Samlevende vil fremover på
Ingen
lige fod med ægtefæller få
mulighed for at adoptere
sammen, herunder adoptere
den andens barn
(stedbarnsadoption).
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-8
Efter de gældende bestemmelser i adoptionslovens § 5 og 5a kan kun ægtefæller adoptere sammen,
og en ægtefælle kan kun adoptere sammen med sin ægtefælle.
Ægtefæller kan fortsat kun adoptere sammen. Den foreslåede ændring af
§ 5, stk. 2,
betyder, at
samlevende også kan adoptere sammen i lighed med ægtepar. Der vil med ændringerne i
bestemmelserne ikke blive ændret i den nugældende adoptionsretlige praksis for, hvornår et samliv
har en sådan karakter, at der kan ansøges om adoption. Kravet om mindst 2�½ års samliv, som
beskrevet i punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger, vil således gælde både for ægtepar og
samlevende. Der skal derfor i forhold til samlevende par foretages den samme undersøgelse af, om
samlivskravet er opfyldt, som foretages i forhold til ægtefæller. Der vil, som efter de gældende
regler, kunne ske en fravigelse af samlivskravet, eksempelvis i en situation hvor parterne har mødt
hinanden i en relativ sen alder, og hvor samlivskravet kommer til at kollidere med alderskriterierne i
forhold til godkendelse til fremmedadoption, eller hvor der er tale om en situation, hvor en
stedbarnsadoption ikke kan udsættes.
Med ændringen af
§ 5 a
vil det også blive muligt at gennemføre en stedbarnsadoption af en
samlevers barn, ligesom det vil blive muligt at stedbarnsadoptere en tidligere ægtefælles eller
samlevers barn eller adoptivbarn.
Efter de gældende regler kræver stedbarnsadoption af en ægtefælles barn eller adoptivbarn ikke
godkendelse som adoptant. Med den foreslåede ændring af
§ 4a, stk. 2,vil
denne undtagelse fra
kravet om godkendelse også gælde i forhold til stedbarnsadoption i samlivsforhold.
Efter de gældende regler skal et samtykke til adoption afgives ved personligt fremmøde i
statsforvaltningen. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om samtykke til, at en ægtefælle eller
registreret partner kan stedbarnsadoptere barnet. Ændringen af
§ 8, stk. 1,
betyder, at kravet om at
afgive samtykke ved fremmøde heller ikke vil gælde i situationer, hvor der er tale om samtykke til
en samlevers stedbarnsadoption af barnet.
En stedbarnsadoption har den virkning, at den adopterede i forhold til ægtefællerne eller de tidligere
ægtefæller får den samme retsstilling, som hvis der var tale om deres fælles barn. Ændringen af
§
16, stk. 2,
er en konsekvensændring, sådan at den adopterede i forhold til de samlevende eller
tidligere samlevende på samme måde, som hvis der havde været tale om ægtefæller, får status af at
være deres fælles barn. Det bemærkes i øvrigt, at den under punkt 3.1. beskrevne praksis om
ophævelse af et adoptivforhold også vil finde anvendelse i tilfælde, hvor en stedbarnsadoption af en
samlevendes ægtefælles barn ønskes ophævet, herunder vurderingen af om en ophævelsen skønnes
at være bedst for det mindreårige barn.
Efter den gældende bestemmelse i adoptionslovens § 20 kan adoptionsforholdet for ægtefællers
fælles adoptivbarn kun ophæves over for dem begge. Ændringen af
§ 20, stk. 1,
er en nødvendig
følge af, at samlevende efter forslaget nu kan adoptere med den virkning, at den adopterede bliver
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
deres fælles barn. En eventuel ophævelse af adoptionen skal derfor også ske over for begge
samlevende i disse tilfælde.
Det er muligt at tillade personer, der bor i udlandet, at adoptere efter adoptionsloven, hvis ansøgeren
eller ansøgerens ægtefælle har dansk statsborgerskab og dette forhold er til hinder for at gennemføre
en adoption i det land, ansøgeren bor i. Med ændringen af
§ 29,
stk. 1, er det også muligt at
gennemføre en adoption efter dansk lovgivning, hvis en samlevers danske statsborgerskab er til
hinder for at gennemføre en adoption i hjemlandet.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Da der ikke foreslås særlige overgangsbestemmelser, vil de foreslåede regler i lovens §§ 1-3 også
finde anvendelse på sager, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Til § 3
Bestemmelsen i
§ 3
vedrører lovens territoriale område. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland. Det foreslås dog samtidig, at loven ved kongelig anordning helt eller
delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Adoptionsloven er i kraft for Færøerne, jf. senest kongelig anordning nr. 1169 af 25. november
2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. Loven er ligeledes i kraft for Grønland, jf.
senest kongelig anordning nr. 410 af 21. april 2010 om ikrafttræden for Grønland af forskellige love
om ændring af adoptionsloven.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
392 af 22. april 2013, som ændret ved § 24 i
lov nr. 647 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr.
652 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 4 a.
Er den, som ønskes adopteret, under
18 år, må adoption kun bevilges, når ansøgeren
er godkendt som adoptant, jf. §§ 25 a og 25 b.
Stk. 2.
Godkendelse kræves dog ikke ved
adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn
eller efter regler fastsat af social- og
integrationsministeren i tilfælde, hvor der
består nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og
adoptivbarnet eller dettes forældre.
§ 5.
Den, som er gift, kan bortset fra de i § 5
a, stk. 2, nævnte tilfælde kun adoptere sammen
med sin ægtefælle, medmindre denne er
forsvundet eller på grund af sindssygdom,
åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af
stand til at handle fornuftmæssigt.
Stk. 2.
Kun ægtefæller kan adoptere
sammen.
§ 5 a.
En ægtefælle kan adoptere den anden
ægtefælles barn eller adoptivbarn
(stedbarnsadoption).
Stk. 2.
Stedbarnsadoption kan endvidere ske
af en tidligere ægtefælles barn eller
adoptivbarn. Er ægteskabet ophørt ved
skilsmisse eller omstødelse, kan
stedbarnsadoption kun ske, hvis den, der
ønskes adopteret, er myndig.
1.
I
§ 4 a, stk. 2,
indsættes efter ”ægtefælles”:
”eller samlevers”.
2.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter ”ægtefæller”:
”eller samlevende”.
3.
I
§ 5 a, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
”Tilsvarende kan den ene part under et samliv
adoptere den anden parts barn eller
adoptivbarn.”
4.
I
§ 5 a, stk. 2,
indsættes efter ”ægtefælles”:
”eller samlevers” og efter ”omstødelse,”:
”eller er samlivet ophævet,”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 8.
Samtykke efter § 7 skal afgives skriftligt
under personligt fremmøde for
statsforvaltningen eller for anden myndighed
eller institution, som er godkendt dertil af
social- og integratonsministeren. Kravet om
personligt fremmøde gælder dog ikke den
forælder, der afgiver samtykke til
vedkommendes ægtefælle eller partners
stedbarnsadoption.
Stk. 2-5.
[…]
§ 16.
[…]
Stk. 2.
Ved stedbarnsadoption efter § 5 a får
den adopterede i forhold til ægtefællerne eller
de tidligere ægtefæller samme retsstilling, som
om den pågældende var deres fælles barn.
Stk. 3.
[…]
§ 20.
Hvis ægtefæller har fælles
adoptivbarn, kan adoptivforholdet kun
ophæves over for dem begge.
Stk. 2.
[…]
§ 29.
Den, der har bopæl i udlandet, kan kun
adoptere efter reglerne i denne lov, hvis
ansøgeren eller dennes ægtefælle har dansk
statsborgerskab og adoption som følge heraf
ikke kan gennemføres i det land, hvor
ansøgeren bor, og en dansk adoptionsbevilling
får gyldighed i bopælslandet.
Stk. 2 og 3.
[…]
5.
I
§ 8, stk. 1,
ændres ”ægtefælle ellers
partners” til: ”ægtefælles eller samlevers”.
6.
I
§ 16, stk. 2,
ændres ”ægtefællerne eller de
tidligere ægtefæller” til: ”ægtefællerne, de
tidligere ægtefæller, de samlevende eller de
tidligere samlevende,”.
7.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter ”ægtefæller”:
”eller samlevende”.
8.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes efter ”ægtefælle”:
”eller samlever”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.