INDHOLDSFORTEGNELSESide1Sammenfatning1.11.21.322.12.22.32.42.52.633.145Kommunernes aktuelle erfaringer (Del 1)Kortlægning af anbragte børns planlagte og faktiske samvær med familie ognetværk (Del 2)Anbragte børns fortællinger (Del 3)Politisk og ledelsesmæssigt fokusSagsbehandlingsmetoder sikrer systematikAnvendte redskaber i indledende sagsbehandlingAnvendte redskaber i foranstaltningsfasenErfaringer med familierådslagning er delteDokumentation for inddragelse i konkrete sagerBarrierer i forhold til at inddrage familiemedlemmer og netværk i sager omanbringelseSamvær under anbringelsenNetværksanbringelser5.15.25.366.16.26.36.477.17.27.37.47.57.67.77.8Kommunernes praksis i forbindelse med afdækning og godkendelse afnetværksplejefamilierKommunernes praksis i forhold til supervision af netværksplejefamilierKommunernes erfaringer med netværksanbringelserBørns planlagte og faktiske samværAnbragte børn har typisk samvær 2-5 gange om månedenForskelle i hyppighed af planlagt og faktisk samværOvervåget og støttet samværSamvær med biologiske forældreOmstilling mellem flere hjemAflysning af samværÆndring af samværsordningerSamvær med øvrig familieSamvær med søskendeSamvær med netværkBarnets inddragelse i egen sagBilag 1 Tal om børn i 252 tilfældigt udvalgte sager og i alle anbringelser af børn i 2012Bilag 2 Datagrundlag og metode

ForordReglerne om samvær for anbragte børn og unge blev ændret i forbindelse med BarnetsReform, så afgørelser om samvær altid skal tage udgangspunkt i barnets ret til samværog kontakt. Barnets ret til samvær blev desuden udvidet til også at omfatte familie ognetværk og dermed samvær med for eksempel bedsteforældre og søskende.Generelt har kommunerne efter servicelovens § 47 pligt til at overveje, hvordan der kanske en systematisk inddragelse af familien og netværket i arbejdet med udsatte børn ogunge. Det er endvidere et vigtigt led i den kommunale sagsbehandling i sager om særligstøtte til børn og unge, at kommunen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelseefter servicelovens § 50 afdækker både ressourcer og relationer i familien og netværket,som kan udnyttes til gavn for barnet.Social-, Børne- og Integrationsministeriet har ønsket at få belyst, om kommunerneafdækker og inddrager børnenes netværk i det omfang, det er tiltænkt i loven iforbindelse med samvær og anbringelser og har på den baggrund bedt Ankestyrelsen omat udarbejde denne undersøgelse. Undersøgelsens formål er:At give et aktuel billede af, hvordan kommunerne arbejder systematisk med atinddrage og afdække ressourcer hos familie og netværk (Del 1)At kortlægge omfanget af det planlagte og faktiske samvær, som anbragte børnog unge har med deres familie og netværk (Del 2)At belyse hvordan inddragelsen af netværket og samværet fungerer set i barnetsperspektiv (Del 3)

Undersøgelsen baserer sig på et landsdækkende spørgeskema, som er besvaret af 94kommuner i perioden juni-august 2013. Kommunerne har besvaret både generellespørgsmål samt sagsspecifikke spørgsmål ud fra konkrete sager. Der indgår besvarelsefra 252 konkrete sager om børn og unge anbragt uden for hjemmet.Der er gennemført supplerende interviews med ledere og sagsbehandlere i sekskommuner. De seks kommuner har fremsendt konkrete sager, som er anvendt til atillustrere, hvordan kommunerne dokumenterer inddragelse i sagerne. Børnenesperspektiv er belyst via interviews med 9 børn og unge i alderen 10-14 år, der er anbragtuden for hjemmet.Ankestyrelsen vil gerne takke medarbejdere og særligt de børn, der har givet sig tid til atbidrage med vigtig viden til undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at kommunerne er opmærksomme på systematisk at afdækkeressourcer og inddrage familie og netværk i børnesager. Der er generelt et politisk ogledelsesmæssigt fokus på området, idet de fleste kommuner beskriver fokus påinddragelse af familie og netværk i de politiske retningslinjer, og godt halvdelen afkommunerne har egentlige retningslinjer for sagsbehandlingen.Det er dog ikke altid, at det i praksis lykkes at inddrage ressourcepersoner fra barnetsfamilie eller netværk i børnesager. Det kan skyldes, at der for eksempel er et megetspinkelt og ressourcesvagt netværk at inddrage, eller at der er modstand fra forældrene iforhold til, at andre i familien eller netværket skal ”blandes ind” i familiensproblemstillinger. Manglende samtykke fra forældre kan vanskeliggøre samarbejde medden øvrige familie og netværket.Flere kommuner erkender, at årsagen også skal findes inden for egne rækker. De pegerpå, at der fortsat er et forbedringspotentiale i indsatsen og arbejdet med både at opsøgeog afdække ressourcer hos øvrig familie og netværk i børnesager samt at undersøge,hvordan netværket kan indgå i indsatsen for at løse barnets og familiens vanskeligheder.Forskellige redskaber og metoder anvendes – med forskellige erfaringerKommunerne er enige om, at implementering af en grundlæggende socialfagligsagsbehandlingsmetode er et vigtigt redskab til at understøtte, at der i sagsbehandlingensker en systematisk afdækning og inddragelse af ressourcer fra barnets familie ognetværk i sagsbehandlingen. De kommuner, som eksempelvis anvender ICS (IntegratedChildrens System) som socialfaglig metode, nævner samstemmende, at metoden i højgrad understøtter, at inddragelse af familie og netværk er en integreret og systematiskdel af hele sagsforløbet i børnesager.Der er ikke er et entydigt billede i forhold til, hvilke øvrige inddragende metoder ogredskaber, som de enkelte kommuner anvender, når de skal afdække ressourcer hosfamilie og netværk. Netværksmøder er mest udbredt og dækker over en mødeform, hvorbåde det professionelle netværk, men også det private netværk kan inviteres. Det er enmødeform, som i høj grad kan tilpasses situationen og anvendes i alle dele afsagsforløbet. Enkelte kommuner har gode erfaringer med at anvende familierådslagningsom metode, mens de fleste kommuner ikke anvender metoden. I undersøgelsenfortæller nogle kommuner, hvordan de har forsøgt at få metoden implementeret, menuden succes.Nogle kommuner nævner, at de inddragende metoder som familierådslagning ognetværksmøder i sig selv kan virke forebyggende og bidrage til at løse hele eller dele af

problemerne. Netværket bliver bekendt med barnets/familiens problemer, og de bidragerselvstændigt med løsninger.Kommunerne følger barnets samvær tætMed Barnets Reform blev reglerne for samvær ændret, så samværet altid skal tageudgangspunkt i barnets ret til samvær og kontakt. Undersøgelsen viser, at kommunerneer meget opmærksomme på dette. Det betyder, at det i en del sager, af hensyn tilbarnet, er nødvendigt at begrænse samværet med dele af barnets biologiske familie ogøvrige netværk. Det kan både skyldes hensyn til barnets vanskeligheder og til barnetsmulighed for at opbygge sociale relationer på anbringelsesstedet og det netværk, derknytter sig til det anbragte barns hverdagsliv. I denne proces prioriterer kommunernealtid samværet med de biologiske forældre højt, og forsøger at udvide samværet medden øvrige familie i det omfang, det er muligt.Undersøgelsen viser, at kommunerne udarbejder samværsplaner i størstedelen afsagerne. Kommunerne følger samværet tæt og får tilbagemeldinger fraanbringelsesstederne, hvis der er afvigelser i det aftalte samvær. Kommunerne justererløbende i barnets samvær og kan bevillige støtte til de forældre, der har svært ved athave samvær med deres børn. I nogle sager er det ifølge interviewkommunerne ikkenødvendigt med en samværsplan, fordi samværet har forløbet regelmæssigt i enårrække. Dette er særligt gældende for de unge, som i mange tilfælde selv kan styre oghåndtere, hvornår de vil se deres biologiske familie.Når der er afvigelser fra det planlagte samvær, er det interviewkommunernes erfaring, atdet som oftest er forældrene, der aflyser det, eller slet ikke møder op, hvilket bekræftesaf resultaterne af kortlægningen af børns planlagte og faktiske samvær (Del 2).Kommunerne forventer at gøre mere brug af netværksanbringelserKommunerne prioriterer generelt at bruge netværksanbringelser, når det er muligt, og62 procent af kommunerne forventer at gøre mere brug af at anbringe børn og unge inetværket fremover. Undersøgelsen viser dog også, at kommunerne har meget blandedeerfaringer med netværksanbringelser, og at der er en række udfordringer forbundet medanbringelsesformen.Kommunerne fremhæver, at de velfungerende netværksanbringelser er mereskånsomme for barnet end andre anbringelsestyper. Trygheden for barnet ved at bo hosdets familie betyder, at opstarten på plejeforløbet i mange tilfælde forløber lettere, ogbørnene føler sig generelt ikke anbragte på samme vis som børn, der er anbragt uden forfamilien eller det øvrige netværk.Men kommunerne fremhæver også en række udfordringer ved netværksanbringelser,herunder blandt andet at barnet ofte bliver centrum i meget konfliktfyldte familieforhold,og at det er meget vanskeligt for kommunerne at styre barnets samvær med forældrene– også i sager hvor forældrenes adfærd udgør det primære anbringelsesgrundlag.

Den landsdækkende undersøgelse viser, at et flertal af kommunerne på 59 procent ikkevurderer, at netværksplejefamilierne får mere supervision end andre plejefamilier.Interviewkommunerne, der generelt har prioriteret netværksinddragelse højt, vurdererdog, at netværksplejefamilierne har brug for mere supervision, undervisning og støtteend gennemsnittet. Både fordi familierne ikke er professionelle plejefamilier og derfor harandre forudsætninger for plejerollen, og fordi der ofte knytter sig en række særegnefamiliemæssige konflikter og udfordringer til netværkspleje i forhold til andreplejefamilieanbringelser.

1.2 Kortlægning af anbragte børns planlagte ogfaktiske samvær med familie og netværk (Del 2)Alle kommuner er bedt om at udvælge tre sager, der er tilfældigt udvalgt efter kriterierbesluttet af Ankestyrelsen om anbragte børn og unge, og besvare spørgsmål omomfanget af samvær inden for det seneste halve år. Stikprøven på 252 sager viser, atder i langt de fleste tilfælde bliver lagt en samværsplan for samværet med de biologiskeforældre. Sammenfattende viser kortlægningen:--at børnenes samvær med de biologiske forældre stort set altid er planlagt, og atsamværet stort set altid gennemføres, men ikke altid så hyppigt som planlagtat børnenes samvær med bedsteforældre, søskende, øvrig familie og netværksjældnere er planlagt, men børnene har mere samvær end planlagt med dennedel af deres familie og netværk

Planlagt samvær og faktisk samværI stort set alle sager (94 procent) er der lagt en samværsplan for barnets samvær medforældrene, og samme andel af børnene har inden for det seneste halve år oplevet athave samvær med forældre.Samværsplanerne omfatter lige ofte søskende som bedsteforældre nemlig i en tredjedelaf sagerne. I forhold til bedsteforældre, søskende, øvrig familie og netværk har enfjerdedel af de 252 børn oplevet at have faktisk samvær med et eller flere affamiliemedlemmerne, selvom det ikke har været forudsat i samværsplanerne. Detskyldes ofte, at børnene ved samvær med forældrene er med til begivenheder ogsammenkomster i resten af familien.Selvom der har været samvær med forældre, søskende, bedsteforældre mv. haromfanget af samværet for en del af børnene ikke været som planlagt. 65 procent afsamværet inden for det seneste halve år er gennemført med samme hyppighed somplanlagt, mens der i 13 procent af samværet er gennemført færre samvær end planlagt.5 procent har haft flere samvær end planlagt. I de resterende 17 procent har kommunenoplyst, at det ikke fremgår af sagen.

Hyppighed af samværFor op mod halvdelen af børnene gælder, at hyppigheden af faktisk samvær samlet sethar været mellem 2 og 5 gange om måneden inden for det seneste halve år. 20 procentaf børnene har haft samvær 1 gang om måneden, mens omkring 20 procent har haftsamvær under 1 gang om måneden. For 10 procent fremgår det ikke, hvor ofte der harværet samvær inden for det seneste halve år.Det hyppigste samvær har været med forældrene. 66 procent af børnene har såledeshaft mellem 2 og 5 samvær med forældrene om pr. måned, mens børnene tilsammenligning har haft 2-5 samvær med søskende, bedsteforældre, øvrig familie ognetværk i mellem 15 og 20 procent af sagerne.Overvåget og støttet samværEt ud af ti børn i de 252 sager har overvåget samvær efter servicelovens § 71, stk. 3,mens næsten hver tredje barn har frivilligt støttet samvær. Støttet samvær er ikkeafgrænset til de sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter servicelovens § 71,stk. 2, men omfatter også de sager, hvor kommunen støtter forældrene med gode råd ogvejledning før og efter samvær.Overvåget samvær sker næsten udelukkende i tvangsmæssige anbringelser, mensstøttet samvær er lige anvendt i sager med og uden samtykke.

9 anbragte børn i alderen 10-14 år er blevet interviewet for at fortælle, hvordan de haroplevet at blive inddraget i beslutninger om deres anbringelser og planlægning afsamvær.Samvær med biologiske forældre fylder megetDet er tydeligt, at det er samværet med de biologiske forældre, som fylder meget ibørnenes historier om deres hverdagsliv. Det er samværet med mor og far, som børneneer vant til at tale med deres sagsbehandler om, og de kan ofte fortælle detaljeret om,hvornår og hvorfor deres samværsplaner er blevet ændret. Børnenes samvær med deresbiologiske forældre er ofte planlagt sammen med barnets sagsbehandler, og beskrevet ien samværsplan.Omkring aflysning af samvær fremhæver børnene, at deres forældre oftest møder op tilplanlagt samvær, og de kun aflyser, hvis de er ramt af sygdom eller andre praktiskeomstændigheder gør, at samværet ikke kan gennemføres.Sociale medier hjælper til at holde kontakt med søskendeSamvær med søskende kan have mange former, og særligt de sociale medier er etvigtigt redskab til at holde kontakt med jævnaldrende søskende. Nogle børn ser deressøskende, når de er hjemme hos deres far og mor, og andre børn er sammen med deressøskende, når de har overvåget samvær med deres biologiske forældre. Det er ikke

børnenes oplevelse, at deres sagsbehandler har spurgt ind til, hvordan eller hvor ofte deønsker at se deres søskende.Samvær med netværk sjældent lagt i faste rammerFlere af de medvirkende børn er blevet anbragt i en tidlig alder, hvilket betyder, at deresnetværk ofte er opbygget igennem deres plejefamilies netværk. Enkelte børn fortæller, atde har samvær med netværk og venner fra tiden, hvor de boede sammen med deresbiologiske forældre. I disse tilfælde opstår samværet ofte tilfældigt, når de er hjemme ogbesøge deres forældre. Ingen af de medvirkende børn fortæller, at de har samværsplanerfor, hvor ofte de ser deres venner og bekendte fra tiden før, de blev anbragt.Samvær med øvrig familie og netværk er sjældent i faste rammer. Fordi samvær medbedsteforældre og øvrig familie sjældent er planlagt, afhænger hyppigheden af samværetofte af barnets relation til den biologiske far eller mor. I de tilfælde, hvor barnet har enlille tilknytning til sine biologiske forældre, kan det være svært at opretholde samværmed øvrig familie, og samværet er ofte afgrænset til fødselsdag og jul. I andre tilfælde,hvor barnet har fastholdt en stor tilknytning til sine biologiske forældre underanbringelsen, har det oftest medført, at relationen og samvær med barnets øvrige familietilsvarende er større.Tillidsfuld relation til sagsbehandler har betydningBørnenes fortællinger viser, at en tillidsfuld relation til sagsbehandleren, har storbetydning for, om de oplever sig inddraget i beslutninger omkring deres anbringelse ogsamvær med deres biologiske familie.Børnene har forskellige oplevelser af, hvorvidt deres mening om fastlæggelse af samværbliver inddraget i beslutningsprocessen. Hvor nogle børn oplever, at deres ønsker omøget samvær bliver hørt af deres sagsbehandler, giver andre børn udtryk for, at deressagsbehandler har svært ved at forstå, at de gerne vil have mindre samvær end detplanlagte. Flere børn giver udtryk for, at det kan være svært at sige fra overfor meresamvær, hvis de ved, at deres biologiske forældre ikke ønsker mindre samvær.Børnenes fortællinger viser, at de er meget opmærksomme på, hvordan deres væremådeopfattes af omgivelserne. Det påvirker særligt børnene, når de skal omstille sig mellemflere hjem, hvor de i høj grad har fokus på deres omgivelsers behov, frem for deres egnebehov.

2 Brugen af inddragende metoder ogredskaber2.1Politisk og ledelsesmæssigt fokusServiceloven forpligter kommunerne til at vurdere, hvordan der kan ske systematiskinddragelse af både barnet selv, men også familie og netværk i sager om støtte til børnog unge. Den systematiske inddragelse skal ske løbende igennem helesagsbehandlingsforløbet. Det vil sige i underretningsfasen, i undersøgelsesfasen og iforanstaltningsfasen.Størstedelen af kommunerne har politisk taget stilling til, hvordan kommunen arbejdermed systematisk at inddrage familie og netværk i sager om børn og unge med særligbehov for støtte. 2/3 af kommunerne svarer, at den systematiske inddragelse erbeskrevet i kommunens sammenhængende børnepolitik,se figur 2.1.Figur 2.1Politisk og ledelsesmæssigt fokus på systematisk inddragelseProcent100806040200Kommunens sammenhængendebørnepolitik beskriver, hvordan kommunenarbejder systematiskJaNejSkriftlige retningslinjer for systematiskinddragelse

Kommunernes uddybende bemærkninger og interview med seks kommuner viser, at detpolitiske fokus blandt andet kommer til udtryk ved, at inddragelse af netværket er nævnthelt specifikt i de politiske målsætninger, at der er truffet politisk beslutning om brug afbestemte metoder og redskaber til at sikre inddragelsen eller, at det helt eksplicitfremgår af det politisk bestemte anbringelsesgrundlag, at det skal undersøges, hvordanressourcer i netværket kan anvendes og inddrages i indsatsen.På det ledelsesmæssige og administrative plan kan systematikken og indsatsentydeliggøres ved jævnlige ledelsestilsyn med gennemgang af sager, hvor et særligtopmærksomhedspunkt er, om familie og netværk er afdækket og inddraget.”Af vores administrationsgrundlag fremgår det, at lederen tilfældigt skal udtage to sagerpr. halvår. De skal gennemgås af lederen, som anvender et tjekskema med et specifiktpunkt om, hvorvidt netværksinddragelse er tænkt ind i sagsforløbet.”(FrederikshavnKommune)En anden konkret måde at fastholde det ledelsesmæssige fokus, som bliver fremhævet afinterviewkommunerne, er ved at have et specifikt punkt på visitationsskema tilvisitationsudvalg, hvor sagsbehandleren skal redegøre for, at ressourcer i netværket erafdækket. Hvis det er visitation til anbringelse, kan der stilles krav om, at det skal væreafdækket, om netværksanbringelse er en mulighed. Mange kommuner anvender dette”anbringelseshierarki”, hvor det i aflastnings- og anbringelsessager først skal afdækkesog overvejes, om der med udgangspunkt i barnets behov kan ske anbringelse inetværket.

Lovgivningen forpligter ikke kommunerne til at anvende bestemte redskaber ellermetoder til at understøtte systematisk inddragelse i sagsbehandlingen. Størstedelen aflandets kommuner (82 procent) har dog implementeret en grundlæggende socialfagligmetode, som skal understøtte, at sagsbehandleren i det daglige arbejde systematiskarbejder med at inddrage familie og netværk i børnesager,se tabel 2.1.Tabel 2.1Kommuner der anvender systematisk inddragende sagsbehandlingsmetodeAntal kommunerKommunen anvender sagsbehandlingsmetode, der understøtter inddragelseKommunen anvender ikke sagsbehandlingsmetode, der understøtterinddragelseI altNote: En kommune har svaret ”ved ikke” –den er ikke medtaget i tabellen

Integrated Childrens System (ICS-metoden) er den mest udbredte socialfaglige metode.79 procent af de kommuner, der anvender en sagsbehandlingsmetode, anvender ICS,mens 18 procent af kommunerne anvender Signs of Safety. Nogle kommuner anvenderbegge metoder og/eller andre metoder,se tabel 2.2.Tabel 2.2Anvendte sagsbehandlingsmetoderAntal kommunerIntegrated Childrens System (ICS)Signs of Safety (SoS)Andre metoderAntal kommuner, der har svaretNote: Der har været mulighed for flere svarmarkeringer, hvorfor procenterne ikke summer til 100.Note: Ifølge Socialstyrelsen har 75 kommuner pr. september 2013 indgået licens om at anvende ICS, men den socialfagligemetode er endnu ikke fuldt implementeret i alle kommuner. Endvidere har 62 kommuner indgået kontrakt om at anvende IT-systemet DUBU, som bygger på ICS.

Kort om Integrated Childrens System (ICS)Integrated Childrens System hjælper sagsbehandleren med at komme rundt om defaktorer, som påvirker og har betydning for barnet eller den unges situation. ICSanvendes i hele sagsgangen fra den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen afog opfølgning på mål for indsatsen.ICS bygger på forståelsen af, at børn og unges velfærd formes i samspillet mellemtre hovedområder:Barnets/den unges udviklingsbehovForældrekompetencerFamilieforhold – familie og omgivelserICS modellen peger på dimensioner i samspillet mellem familie og omgivelser, somer centrale for barnets/den unges velfærd samt for forældrenes muligheder for atvaretage forældrerollen. ICS fokuserer på at forståelsen af barnets udvikling ogtrivsel skal ske med blik for interaktion og samspil med den omgivende verden.Kilde:www.socialstyrelsen.dk

Kort om Signs of SafetySigns of Safety forener undersøgelsen af et barns behov for støtte samtidig med, atder samarbejdes med familien om forandringer.Med udgangspunkt i en løsningsfokuseret referenceramme udvikles samarbejdetmed familien gennem fokus på familiens egne ideer til løsninger samt gennemopmærksomhed på, hvad familien allerede gør, som er konstruktivt. Resultatet er enundersøgelsesproces, som er respektfuld i forhold til familiens integritet og værdier,og som giver konstruktiv information til såvel familien som behandleren.Undersøgelsen inkluderer således et fokus på familiens styrker og ressourcer ogsøger at lave en ”balanceret risikobedømmelse”. Målet er at sikre barnets trivsel ogsikkerhed gennem samarbejde med forældrene og netværket.Kilde:www.signsofsafety.dk

vedvarende højt fokus på afdækning af ressourcer hos familie og netværk i børnesager ihele sagsforløbet. Med ICS og ændret lovgivning er det blevet en naturlig og integreretdel af sagsbehandlingen at inddrage familie og netværk til løsning affamiliernes/børnenes udfordringer.En sagsbehandler sammenligner det med, da krav om børnesamtale blev indført. Allekommuner havde meget fokus herpå, fordi det var noget nyt, men efterhånden tænkeringen, at det er noget ”særligt” man skal huske. Det er en integreret del afsagsbehandlingen. For nogle kommuner/sagsbehandlere har det ikke ændret så meget,men det er blevet sat mere i system efter ICS.

Oplysninger om at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte kommer typiskvia en underretning fra barnets eller familiens netværk som for eksempel skole,daginstitution, øvrig familie eller andre. Det kan dog også ofte være forældre, der selvhenvender sig til forvaltningen med ønske om at få hjælp til familien og/eller barnet.En underretning på et barn eller en ung, som for eksempel ikke i forvejen er kendt iforvaltningen, giver et behov for en indledende afdækning af barnets familieforhold ognetværk – dels som grundlag for at kunne vurdere behovet for støtte, og i hvilket omfangfamilie og netværk kan bidrage til at løse vanskelighederne.Udover det generelle krav i servicelovens § 47 om systematisk inddragelse stillerservicelovens § 50 krav om, at der i den børnefaglige undersøgelse sker afdækning indenfor seks temaer – herunder familieforhold samt fritidsforhold og venskaber.Kommunerne er blevet bedt om at besvare, hvor ofte de benytter følgende redskaber tilindledende i en sag – i underretningsfasen og i undersøgelsesfasen - at afdække, om derer familie og netværk, der eventuelt kan bidrage til at løse familiens/barnets problemer1:RedskabGenogramKort beskrivelseEt genogram er et slags stamtræ, der visualiserer familiens medlemmer iflere generationer samt dens eksterne netværk, personernes indbyrdesrelationer og relationernes styrke. Uddrag fra”Inspirationsmateriale tilarbejdet med netværksanbringelser”,Servicestyrelsen, juli 2010NetværkskortVisualisering af barnets/den unges netværk og familie, hvor barnetplaceres i centrum. Familie og netværk placeres rundt om barnet, jotættere på jo stærkere relation.Er en del af ICS-metoden. Husker sagsbehandleren på at barnets velfærdog udviklingsmuligheder afhænger af samspillet mellem de tre sider:barnets udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer samt

Redskaber med udgangspunkt i Signs of Safety anvendes af færrest kommuner. 12procent af kommunerne anvender altid eller ofte redskaber fra Signs of Safety iafdækningsfasen. Det er en lidt mindre andel end de kommuner, som svarer, at deanvender Signs of Safety som grundlæggende socialfaglig metode (18 procent).Der er 6 kommuner, som anvender ICS-metoden som grundlæggendesagsbehandlingsmetode, som altid eller ofte anvender Signs of Safety som redskab iafdækningsfasen. Der er 9 kommuner, som anvender Signs og Safety somgrundlæggende sagsbehandlingsmetode, som altid eller ofte anvender ICS-trekantensom redskab i afdækningsfasen.Resultaterne viser samlet set, at mange kommuner kombinerer de forskellige metoder ogredskaber. Det bekræftes af interviewkommunerne, hvor der blev peget på, at der er envis metodefrihed i forhold til, hvilke redskaber den enkelte sagsbehandler anvenderoftest. Det kommer i mange tilfælde an på den enkelte sagsbehandlers erfaring medbrugen af redskaberne, eksempelvis fra deltagelse i kurser, erfaring fra tidligereansættelser mv. Det kan være en fordel at kunne benytte forskellige redskaber, som kantage højde for de forskelligartede problemstillinger og situationer hos børn og familier.I forhold til Signs of Safety nævner flere kommuner, at delelementer fra metodenanvendes – ofte bliver redskabet ”de tre huse” nævnt som værende et redskab til atunderstøtte børnesamtalen. Det vil sige, at metoder og redskaber ikke anvendes i deres”rene form”, som de er beskrevet teoretisk, men elementer fra de enkelte redskaber ogmetoder kombineres og tilpasses situationen.Inddragende mødeformerFamilierådslagning og netværksmøde er to inddragende mødeformer, som bliver anvendtmeget forskelligt. Det fremgår affigur 2.3,at netværksmøder er den hyppigst anvendteinddragende mødeform, som anvendes til at afdække ressourcer hos familie og netværk.78 procent af kommunerne anvender denne form altid eller ofte. Familierådslagning erden metode, som færrest kommuner anvender.

Kort om familierådslagningFamilierådslagning kan tilbydes, når der er bekymring eller fare for et barns eller enungs sundhed, trivsel og udvikling. Og når man har behov for at inddrage slægt ogvenner i indsatsen. Til en familierådslagning mødes familien med slægt, venner ellerandre vigtige personer i familiens liv. Formålet med rådslagningen er at drøftebarnets eller den unges situation og lægge en plan for, hvad der skal ske for, atbarnet eller den unge får det bedre. Metoden bygger på idéen om, at alle familierhar ressourcer og gerne vil hjælpe barnet eller den unge.Kort om netværksmødeNetværksmødet adskiller sig fra familierådslagningen ved i højere grad at være deprofessionelles møde. Netværksmødet kan bruges i alle sammenhænge, hvorprofessionelle har behov for samarbejde og koordinering. Til netværksmødetinviteres forældrene, eventuelt barnet eller den unge selv samt de personer, somgennem deres arbejde er i kontakt med barnet, den unge eller deres forældre ihverdagen. Også andre familiemedlemmer eller nære venner af familien kaninviteres til mødet.Kilde: Socialstyrelsens hjemmesidewww.inddrag.nu

Dialog og samtaler med børn og forældre – for eksempel underretningsmøder ogbørnesamtalen - er også en væsentlig kilde til at kortlægge familierelationer og samspil ifamilien i den indledende sagsbehandling. Flere kommuner nævner, at der allerede vedførste henvendelse tænkes netværk ind. Afdækningen bliver ofte til den indledendeundersøgelse, som senere kan danne udgangspunkt for den børnefaglige undersøgelse.Aabenraa Kommune fortæller, at de ofte benytter muligheden for at give familien støttesideløbende med, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Familien visiteres tilfamiliecenteret i kommunen, og der tilknyttes familierådgiver. Familiecenteret udarbejderen delundersøgelse på baggrund af deres observationer i hjemmet, som indgår somsupplement til den børnefaglige undersøgelse.Familiecenteret bliver af sagsbehandleren bedt om at være særligt opmærksomme på,om der er familie og netværk, der kan støtte barnet, når de udarbejderdelundersøgelsen. En positiv sideeffekt af den sideløbende støtte er, atfamilierådgivningen i sig selv kan virke forebyggende, så det i bedste fald slet ikke blivernødvendigt at gennemføre den børnefaglige undersøgelse.Selvom mange kommuner understreger, at de allerede i underretningsfasen har fokus påat afdække ressourcer hos familie og netværk, så er det i undersøgelsesfasen, at denmere systematiske afdækning og inddragelse sker. Her bliver der arbejdet mere intensivtmed barnet og familien via børnesamtaler, samtaler med forældre, indhentelse afstatusudtalelser, hvor det professionelle netværk spiller en stor rolle.Når der indhentes statusudtalelser i udredningsfasen fra det professionelle netværk –herunder skole, daginstitution, klub/SFO mv. - bliver de bedt om at beskrive eventuelleressourcer i familie og netværk. I ICS findes en skabelon, hvor fagpersoner bliver bedtom at beskrive familieforhold og øvrige omgivelser – herunder netværk. Det gørsagsbehandleren opmærksom på og giver viden om netværk, som andre fagpersoner ser,men som måske ikke er kendt af sagsbehandleren, eller som barnet eller forældrene ikkehar fortalt om.

Selvom der er iværksat støtteforanstaltninger overfor et barn eller en familie, er detvæsentligt fortsat at have fokus på at inddrage øvrig familie og netværk under indsatsen– det vil sige efter, at der er truffet afgørelse om en foranstaltning.Den indledende afdækning af ressourcer hos familie og netværk kan have ført til, at der ihandleplanen er opstillet konkrete mål, som familien eller netværket skal bidrage til atopnå. Med mindre det er en netværksanbringelse – som er inddragelse af netværket i sinyderste konsekvens – kan øvrig familie og netværk for eksempel hjælpe helt konkretmed, at barnet kan deltage i fritidsaktiviteter, få lektiehjælp mv.

Fordelingen på hvilke redskaber, der hyppigst anvendes til at inddrage familie ognetværk under indsatsen, er stort set den samme som fordelingen i forhold tilafdækningsfasen.Flere interviewkommunerne har erfaret, at det først efter iværksættelsen af enforanstaltning bliver synligt, at der er ressourcer hos den øvrige familie eller i netværket.Gladsaxe og Skanderborg Kommuner bruger genogrammer i opfølgningen påforanstaltningen for løbende at afdække, om der sker ændringer i ressourcepersonerrundt om barnet. Det kan for eksempel få betydning for, om samværet skal ændres – derkan være kommet familie eller netværk på banen efter, at der er faldet ro på familien.”Der vil også ofte komme nyt netværk til, for eksempel i den nye familie. Og så kan dervære en bedsteforælder, som har stået i skyggen, mens der var uro i familien, somkommer på banen og kan betyde rigtig meget for barnet. Det oplever vi faktisk jævnligt.”(Gladsaxe Kommune)Andre interviewkommuner erkender, at der kan ske mere opsøgende arbejde iforanstaltningsfasen. Der kan være en tendens til at ”læne sig tilbage” efter, at denindledende afdækning har fundet sted.For at sikre, at den systematisk inddragelse af ressourcer fra familie og netværkfortsætter under foranstaltningen er der flere interviewkommuner, der har det som etfast punkt i samtalen med barnet ved for eksempel tilsynsbesøg at tale om samværet oghvilke personer, som er ressourcer i barnets liv. Som nævnt kan der opstå netværkundervejs, som det er vigtigt at være opmærksom på.Netværksmøder kan også bruges i hele sagsforløbet som en inddragende metode og til atafdække ressourcepersoner omkring barnet.”I vores længerevarende familiebehandlingsindsatser bliver netværksmøderne ikke kunbrugt i forbindelse med afdækgningen og i opstarte, men også som en slags status –hvad er nyt, og hvem kan komme på banen?” (Gladsaxe Kommune)Også ved afslutning af sager, kan netværksmøder bidrage til at skabe klarhed over, omformålet med foranstaltningen er nået.”Vi bruger også netværksmøder, vi vi afslutter en foranstaltning – er vi der, hvor vi skalvære? Og så bliver der lavet aftaler om, hvem der skal fortsætte med at gøre hvad, nårvi ikke længere har en sag på barnet.” (Gladsaxe Kommune)

Den meget forskellige anvendelse af de enkelte redskaber og metoder giver forskelligeerfaringer.Aalborg Kommune kører et 2-årigt projekt ”Projekt netværksinddragelse”, hvis formål erat øge og kvalificere kommunens netværksanbringelser. Som et led i denne procesafprøves inddragende metoder.Aalborg Kommune forklarer ”Netværksrådgivernelaver logbøger over godenetværkshistorier, som på forskellig vis beskriver forskellige netværksløsninger i fleretyper sager. Formålet er dels at synliggøre gode netværkshistorier, og hermed illustrereprocessen omkring inddragelsen af barnets netværk i opgaveløsningen. Herudover erformålet at synliggøre erfaringer med netværksarbejdet, som et socialfagligt fokus, ogdels at skabe et grundlag for gensidig læring og inspiration fremadrettet i det socialearbejde med udsatte børn og familier.Tænkningen bag netværksinddragelsen er, at jo bedre vi som professionelle bliver til atmedinddrage og medansvarliggøre barnet og barnets professionelle og private netværk iopgaveløsningen – jo bedre og mere holdbar bliver de løsninger, som laves.Spændvidden i netværksløsningerne går fra aftaler i netværket om, at barnet opholdersig fuld tid eller på weekendbasis i netværket, eller hvor kontaktpersoner erstattes afnetværk til sager, hvor der indgås få men vigtige aftaler mellem skole og hjem, aftalerom afhentning m.v.”Også andre kommuner nævner, at de evaluerer de forskellige metoder, så de opbyggerog inddrager ny viden om, hvad der virker i de konkrete sager.”Vi har brugt meget tid i fagligt forum på at evaluere på hvilke metoder, der virker – oghvilke der virker bedre end andre. Så vi er blevet mere systematiske til at evalueremetoder og til at inddrage ny viden.”(Gladsaxe Kommune)

Odense Kommune har en klar politisk udmelding om i højere grad at anvendefamilierådslagning, som en metode til at inddrage familie og netværk til at finde løsningerpå barnets eller familiens vanskeligheder. Kommunens sammenhængende børnepolitikfremhæver, at støtten til udsatte børn og unge skal inddrage barnets og familiensperspektiver og ressourcer, samt at den skal være helhedsorienteret, sammenhængendeog koordineres i et samarbejde med professionelle, familien, netværket rundt om barnetog den unge.I tillæg til den sammenhængende børnepolitik har kommunen udarbejdet tillægget ”Ligemuligheder i livet”, som udgør kommunens strategi for børn og unge i udsatte positioner.Her fremgår det, at familierådslagning skal benyttes mere. Odense Kommune uddyberved interviewet til denne undersøgelse, at der helt konkret er fastsat administrative målfor, hvor mange familierådslagninger, der fra 2013 skal gennemføres årligt. I 2014 er detmålsætningen, at metoden er fuldt implementeret hos alle socialrådgivere.Første erfaringer er positiveDer er ikke gennemført egentlig evaluering af brugen af familierådslagning endnu iOdense Kommune, men de har oplevet positiv respons fra de familier, der har deltaget ifamilierådslagning. De oplever en større tilfredshed hos barnet/den unge og for familien,at problemerne kan løses inden for familien. Det er også med til at aflive familiernesfordomme om kommunen – at det bliver klart, at kommunens målsætning er at hjælpefamilien med at hjælpe barnet/den unge.Også socialrådgiverne er positive over for metoden – de oplever en stor energi hosfamilierne. Metoden kan imidlertid være ressourcekrævende. Opgaven med at finde ogsamle øvrig familie og netværk varetages af en såkaldt samordner – en uafhængigperson, der ikke er ansat i kommunen, men er uddannet særligt til rollen. Møderne bliverofte holdt om aftenen og i weekender. Der kan være et tidsmæssigt aspekt, da det tagertid at etablere en familierådslagning – typisk tager det 2-3 uger. Hvis det ikke lykkes atfinde en løsning, og der antages at være behov for anden støtte, så kan det få betydningfor at kunne overholde fire-månedersfristen for den børnefaglige undersøgelse.Familierådslagning anvendes typisk inden der iværksættes en foranstaltning, menOdense Kommune nævner, at metoden også er anvendt i en situation, hvor der skullefindes en løsning på, at den unge gentagne gange havde forladt anbringelsesstedet.

Aabenraa Kommune har ønsket at gøre brug af familierådslagning som metode tilinddragelse af familie og netværk. Til trods for at der har været politisk opbakning ogafsat midler til at anvende metoden, og rådgivere har gennemgået uddannelsesforløb, såer det ikke lykkes at få succes med metoden.Aabenraa Kommune giver som forklaring, at modstand hos familierne har gjort, at detikke er lykkes at anvende metoden i fuldt omfang. Metoden er blevet præsenteret formange familier, men familierne har ikke været indstillet på at afprøve metoden.Metoden eller elementer fra metoden bliver fortsat forsøgt anvendt. Selvom det ikke harværet muligt at gennemføre så mange familierådslagningsforløb som ønsket, så harAabenraa Kommune oplevet, at introduktion til metoden over for familien alligevel harhaft en positiv betydning. Der er eksempler på sager, hvor familien alligevel har bidragettil at løse problemerne – men mere på frivillig basis og ikke som led i de formelleprocesser, som ligger til grund for familierådslagningsmetoden.”Men selvom man ikke kørte familierådslagningen igennem, så rykkede det alligevel, atfamilierne selv fandt ud af det. De siger i ungeindsatsen, at det formelle ikke lykkedes.Men på frivillighedsbasis lykkedes det. Der blev åbnet op for, at familien selv kunne løseproblemerne.”(Aabenraa Kommune)De øvrige interviewkommuner anvender sjældent eller aldrig familierådslagning sommetode. Det har været afprøvet, men de har ikke oplevet, at indsatsen har stået målmed effekten. Frederikshavn Kommune nævner ligesom Aabenraa Kommune, atdelelementer fra familierådslagningsmetoden dog kan anvendes.

De seks interviewkommuner er hver bedt om at indsende tre konkrete anbringelsessager– heraf én sag, hvor der er truffet afgørelse om netværksanbringelse. Sagerne er delsanvendt for at kvalificere interviewene, men er også blevet gennemgået med henblik påat illustrere, hvordan afdækning af netværket bliver foretaget og dokumenteret sagerne.Servicelovens § 50 stiller krav om, at barnets familieforhold afdækkes i den børnefagligeundersøgelse. I vejledningen til serviceloven er det uddybet, at afdækning affamilieforhold omfatter relationer i forhold til øvrig familie og netværk. Afdækningen ernødvendig for at forstå barnets behov for støtte og for at få afdækket de ressourcer, derkan indgå i støtte til barnet. Det giver endvidere viden til at kunne tilrettelægge denbedste indsats for barnet og til at vurdere, hvor og hvordan ressourcer i familien ellernetværket kan bidrage til at undgå en mere indgribende foranstaltning. Et andet formålmed afdækningen er at kunne hjælpe barnet til at bevare vigtige relationer under eneventuel anbringelse uden for hjemmet.

At inddragelse af øvrig familie og netværk ikke kun sker på foranledning af familienog netværket selv. Der kan være en tendens til, at sagsbehandler alene forholder sigtil familiemedlemmer, der gør opmærksom på sig selv – enten ved at være dem, derunderretter, eller ved at tilkendegive et ønske om samvær, hvis der bliver tale omanbringelse. Sagsbehandler bør også selv tage initiativ og være opsøgende i arbejdetmed at afdække omfang af og ressourcer hos familie og netværk.I forlængelse af ovenstående er det væsentligt, at afdækningen ikke alene bygger påudsagn fra forældre. Flere af interviewkommunerne anvender ICS som socialfagligmetode. I ICS-skabelonen er der for hvert af de temaer, som det er lovpligtige atundersøge, mulighed for at beskrive udsagn fra forældre, barnet/den unge samt fraandre. Det husker sagsbehandler på også at få andre relevante udsagn endforældrenes.At afdækningen af familie og netværk ikke alene bliver en faktuel beskrivelse affamilierelationer. Der skal desuden være en stillingtagen til, om der er relevanteressourcer, som kan anvendes (konklusion), samt hvordan de kan bruges til at støttebarnet.

3 Omfang af ressourcer hos familieog netværk og barrierer for atinddrageSelvom kommunerne anvender forskellige metoder og redskaber til at sikre, at der kanske systematisk inddragelse af familier og netværk i sager om udsatte børn og unge, såer det ikke altid, at det sker eller kan lade sig gøre i praksis.De hyppigste årsager til, at børn og unge anbringes uden for hjemmet er ifølgeAnkestyrelsens anbringelsesstatistik, at forældrene har udvist utilstrækkelig omsorg forbarnet eller, at der er voldsom disharmoni i hjemmet. Også misbrug og sindslidelser hosforældre er en hyppig årsag, når der ses på udslagsgivende årsager i hjemmet.Utilstrækkelige ressourcer hos forældre er således ofte en præmis og årsag til, at børn ogunge anbringes uden for hjemmet.Uanset omfanget af ressourcer, så er mange kommuner enige om, at der i størstedelenaf anbringelsessagerne er ressourcer hos forældre, som det er relevant at inddrage iløsningen på barnets eller familiens problemer. 40 kommuner svarer således, at det errelevant i flere end 75 procent af anbringelsessagerne,se figur 3.1.

Kommunernes skøn hænger sammen med, at et godt forældresamarbejde alt andet ligeer det bedste udgangspunkt for at kunne støtte og hjælpe barnet/den unge.Kommunerne er enige om, at det er i de færreste sager, at der er ressourcer at hentehos andre i familien, som ikke er forældre, søskende og bedsteforældre, samt hosnetværket. Godt 60 kommuner svarer, at der i mindre end 25 procent af sagerne errelevante ressourcer at inddrage herfra. Det kan hænge sammen med de barrierer, derer for overhovedet at inddrage øvrig familie og netværk, for eksempel forældrenesmodstand mod at inddrage andre i familiens problemstillinger, se afsnit 3.1.Kommunerne er lidt mere delte, hvad angår inddragelsen af bedsteforældre. 35kommuner vurderer, at der i under 25 procent af sagerne er relevante ressourcer atinddrage fra bedsteforældre. Det samme antal kommuner har vurderet, at det gør siggældende for mellem 25 og 50 procent af sagerne.

Flere kommuner nævner, at reglerne om tavshedspligt kan være en barriere for, atsagsbehandlerne kan inddrage andre end indehavere af forældremyndigheden i arbejdetmed barnet og familien. Hvis forældrene ikke vil give samtykke til, at sagsbehandlerenudveksler personfølsomme oplysninger om familien og barnet kan det vanskeliggøresamarbejdet med den øvrige familie og netværk.En del kommuner fremhæver dog også, at barriererne kan findes i egne rækker. At detskal prioriteres mere af myndigheden – både ledelsesmæssigt og ressourcemæssigt afsagsbehandlerne – at være mere opsøgende og have mere ”fagligt mod” til at inddrageandre familiemedlemmer.”Barrierer for at inddrage familiemedlemmer kan være socialrådgiveres egne normer for,hvad der er godt nok, manglende viden om 'kreative' løsninger, manglende viden omforskning indenfor traditionelle anbringelser. Hvis vi vidste og anvendte den viden, derfindes, som viser, at traditionelle anbringelser sjældent er lykken, kunne det være, at vihavde mere fagligt mod i forhold til inddragelse af netværk.”(Syddjurs Kommune)En kommunes refleksion over egne barrierer har ført til følgende bemærkning:

”Måskeskal familiemedlemmerne inviteres mere med ind i sags- ogundersøgelsesforløbene, hvor der kan gives råd- og vejledning fra socialrådgiveren til,hvordan familien kan være støttende og tage et aktivt ansvar for barnet, der ikke trives.Men det skal der være en kultur for, og der skal ledelsesmæssig fokus til socialrådgivernei at have et ressourceorienteret syn.”(Assens Kommune)Københavns Kommune forklarer, at en stor barriere kan være, at sagsbehandleren ikkeer god nok til tidligt i barnets sag at afdække, hvilke ressourcer, der eventuelt er inetværket og nærmeste familie. Det kan således være svært at få netværket inddraget,når barnet først er anbragt.Flere kommuner erkender således, at der er potentiale for i højere grad at inddrage oginvolvere øvrig familie og netværk i sager om udsatte børn og unge.”Dilemmaet kan være, at forældrene ikke ønsker inddragelse, og det kan være vanskeligtat få lov at inddrage øvrigt netværk. Det kan være meget konfliktfyldt.Når det lykkes, er det til gengæld rigtig godt for barnet.”(Skanderborg Kommune)

Reglerne om samvær for anbragte børn og unge blev ændret i forbindelse med BarnetsReform, så afgørelser om samvær altid skal tage udgangspunkt i barnets ret til samværog kontakt. Barnets ret til samvær blev desuden udvidet til også at omfatte familie ognetværk og dermed samvær med for eksempel bedsteforældre og søskende.Interviewkommunerne i undersøgelsen fortæller, at de planlægger barnets samvær medudgangspunkt i barnets behov, og det er derfor ikke altid, at alle parter kan få detsamvær, de gerne vil have. Kommunen udarbejder en samværsplan, der som oftestbeskriver samværet for de centrale parter, herunder hvor ofte der skal være samvær,hvor længe det skal vare og hvis aktuelt, hvor det skal afholdes.”Når vi laver en samværsplan undersøger vi først, hvad barnet gerne vil. Det er ikkesådan, at det barnet siger, det er også sådan det bliver, men barnet skal selvfølgelighøres og inddrages.”(Frederikshavn Kommune)

Uddrag af servicelovens § 71

§ 71.

”Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herundersøskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden forhjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste sørgefor, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Vedtilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længeresigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket.Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information ombarnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene oganbringelsesstedet…”

Kommunerne prioriterer samværet med barnets biologiske søskende højt, men de indgårikke i lige så høj grad i samværsplanerne som forældrene. Det skyldes, at de i nogletilfælde er anbragt sammen, og i andre tilfælde ser det anbragte barn sine søskende, nårder er samvær med de biologiske forældre. Samvær med bedsteforældrene vil i nogletilfælde også indgå i samværsplanerne, mens samvær med øvrige familiemedlemmer ognetværk ofte ikke er en del af samværsplanen, men aftales ad hoc eller forløber samtidigmed samværet med de biologiske forældre.Planlægning af samværInterviewkommunerne planlægger samværet ud fra en hensynstagen til, at barnet ogsåskal have tid til at have en hverdag på anbringelsesstedet. Det vil i nogle tilfælde betyde,at ikke alle i barnets familie kan få samvær i det omfang, de ønsker. Der er en risiko for,at man stresser barnet med for meget samvær. Her forsøger kommunerne at afdækkehvilke personer i barnets omgangskreds, der er de væsentligste, for eksempel ved hjælpaf et genogram. Det gør sig særlig gældende i forhold til de helt små børn, hvorkommunerne typisk styrer samværet mere rigidt. Her fokuseres samværet påforældrene og eventuelle søskende, mens øvrige familiemedlemmer ser barnet tilfødselsdage og særlige lejligheder, men ikke i hverdagen.”Vi træffer altid en afgørelse om samvær og laver en samværsplan herudfra. I den førsteperiode af en anbringelse er det altid forældrene, vi har fokus på. Så kan man senerebegynde at koble det øvrige netværk på, når anbringelsen har kørt i en periode. Vi har

meget fokus på, hvad for dele af netværket, der skal prioriteres. Når først anbringelsener effektueret, kommer der tit samværsønsker fra netværk, som barnet i virkelighedenkun har set meget lidt før anbringelsen. Det kan blandt andet være fra bedsteforældreeller andre familiemedlemmer, der kommer på banen efter anbringelsen, fordi de ikkehar fået lov af forældrene til at se barnet, før det blev anbragt.”(Gladsaxe Kommune)Det indgår også i kommunens planlægning af samværet, at barnet skal have mulighedfor at opbygge dets sociale relationer på anbringelsesstedet, og have tid til at deltage ifritidsaktiviteter og arrangementer med det netværk, som barnet får her.”Det bliver meget typisk til samvær med biologiske forældre hver anden weekend, fordivi vurderer, at det også er godt, at barnet har en weekend med plejefamilien. Der er ofteen masse sociale relationer og oplevelser, som det er godt at dele med barnetsplejeforældre og eventuelle pleje søskende.”(Frederikshavn Kommune)Kommunerne minimerer især samværet for de behandlingskrævende børn. De er typiskikke i stand til at håndtere særlig meget samvær, fordi de ikke kan tåle, at der trædermange forskellige personer ind og ud af deres liv. I disse sager fokuserer kommunernesærligt på samværet med forældrene.”Det kan godt være en udfordring at få samværet til at gå op, hvis der er rigtig mange påbanen, der gerne vil have samvær. Og der er vi nogle gange nødt til at slå bremsen i også tage en vurdering af, hvad der er bedst fra barnets perspektiv – det er barnets tarv,der skal plejes først og fremmest. Ikke sådan at bedsteforældre eller andre så ikke kanse barnet, men så kan de måske komme forbi til en kop kaffe i stedet for, at barnet skalaf sted.”(Frederikshavn Kommune)Kommunerne følger og justerer samværetInterviewkommunerne beretter, at de typisk har rigtig godt styr på det faktiske samvær.Anbringelsesstederne melder oftest meget hurtigt tilbage, hvis samværet begynder atafvige fra det, der er aftalt. På baggrund af tilbagemeldingerne fra anbringelsesstederneog samtale med barnet, kan sagsbehandleren vurdere problemets omfang, og foreksempel justere i samværsplanen eller foreslå støttet samvær i en periode.I de sager hvor der er lavet samværsplaner, bliver samværet derfor fulgt ganske tæt, ogløbende justeret efterhånden som barnets og familiens forhold ændrer sig.Når der ikke bliver lavet samværsplaner i alle sager, er det fordi at kommunerne kunfastlægger dem i de sager, hvor det er nødvendigt. I langvarige anbringelsessagerkommer plejefamilien og den biologiske familie til at kende hinanden rigtig godt, og i endel af disse fungerer samværet problemfrit.”Vi har heldigvis rigtig mange samvær, der bare kører. Og der er mange eksempler på,at det kører så godt, at plejefamilierne selv kan lave aftaler med de biologiske forældreom yderligere samvær, end det der er aftalt. Der er mange af vores plejefamilier, der ermeget fleksible.”(Gladsaxe Kommune)

”Vi har en mor, hvis ældste barn er anbragt i en plejefamilie. Når hun skal have samværmed det anbragte barn, så afleverer hun sit lille barn hos plejefamilien, fordi hun ikkekan overskue, at have dem begge på samme tid. Det er ikke en aftale, som vi har væreten del af, det er bare noget, de har fundet ud af mellem plejefamilien og moderen.”(Aabenraa Kommune)Det anbragte barns alder er også væsentligt i forhold til, hvor tæt kommunen behøver atstyre samværet. Jo ældre børnene bliver, jo mindre bliver behovet generelt set for atlave samværsplaner. Mange teenagere vil ikke være bundet af en rigid samværsplan ogkan og vil selv styre, hvornår de besøger deres biologiske familie.”Når børnene bliver ældre, så bliver samværsplanerne mere fleksible, for så styrer de detmeget selv. Og for mange 15-17-årige så dropper vi helt samværsplanerne, for så kørerdet bare, og det er alligevel de unge, der bestemmer, hvor de gerne vil være.”(GladsaxeKommune)Frem for en egentlig samværsplan bliver samværsaftaler aftalt ad hoc mellem den ungeog plejefamilien.For børn, der er anbragt på en institution eller et opholdssted, udarbejdes der ofte enmere detaljeret samværsplan end for plejefamilier. Det skyldes, at der her er forskelligtpersonale, og alle skal vide, hvad barnet må og ikke må.På landsplan svarer 61 procent af kommunerne, at de altid udarbejder en samværsplan,mens 35 procent svarer, at de gør det ofte,se figur 4.3.

Interviewkommunernes erfaringer er, at det typisk er forældrenes samvær, der afvigerfra det planlagte, og det i disse tilfælde oftest er, fordi forældrene ikke møder op somaftalt eller melder afbud. Hvis kommunen oplever gentagne afvigelser frasamværsplanen, vil kommunen typisk revurdere samværsplanen eller tilbyde forældrenestøttet samvær, hvis det fortsat vurderes, at det er til barnets bedste, at samværetopretholdes.Støttet samværKommunen kan i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren aftale at støttesamværet med barnet. Det vil typisk være forælderen/forældrene selv, der har brug forstøtte til at have samvær med barnet.

Det kan for nogle forældre være en stor udfordring at have samvær med deres anbragtebarn/børn. Det gælder i særlig grad misbrugere og de psykisk syge forældre. Nårkommunen har vurderet, at det er til barnets bedste, at der fortsat opretholdes etkontinuerligt samvær med forældrene, så prioriteres det ifølge kommunerne højt, atstøtte dette samvær.Interviewkommunerne har på forskellig vis skabt rammer for, at det er muligt atgennemføre et støttet samvær. Aabenraa Kommune har en lejlighed til formålet, mensFrederikshavn Kommune afholder støttet samvær i et familiehus. Der er her ansat etantal familiekonsulenter, og de varetager blandt andet det støttede samvær. Barnetssagsbehandler og familiekonsulenterne laver i samarbejde en skabelon, der beskriverhvad familiekonsulenterne særligt skal støtte med, og hvilke iagttagelser, der skal gøresunder det støttede samvær. Der bliver også udarbejdet en tilsvarende skabelon til detovervågede samvær.Tilbagemeldinger fra forældrene til kommunen indikerer, at det er vigtigt med nogleneutrale og hyggelige rammer for det støttede samvær. De forældre der får støttet

samvær, har typisk ikke mulighed for eller overskud til at have samvær med barnet ieget hjem. Og her er et neutralt sted til samværet, som et familiehus, at foretrækkefrem for at det skal afholdes på anbringelsesstedet.Begrænsninger i samværetHvis kommunen ikke finder, at det er i barnets tarv, at have samvær med dets forældreeller øvrige netværk, kan den træffe afgørelse om at afbryde samværet eller atsamværet skal være overvåget af en repræsentant fra kommunen. Hvis kommunen laveren samværsplan, hvor forældrene har samvær mindre end én gang om måneden,betragtes dette også som en afbrydelse af samværet, og afgørelsen skal i begge tilfældeforelægges Børn og unge-udvalget.

Servicelovens § 71, stk. 3Stk. 3.”Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børnog unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå undertilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for enbestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-,mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, ligesomder kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over forforældrene eller netværket.”

Kommunerne oplever kun sjældent, at måtte afbryde samværet helt i sager, hvor der eret ønske fra forældrenes side om at have samvær med deres børn.”Vi har nogle få sager, hvor vi helt har afbrudt samvær. Det er særligt unge, der ikke kanklare at se deres forældre, og hvis vi støtter dem i det, så skal der jo en afgørelse omafbrudt samvær i Børn og Unge-udvalget. De forekommer typisk itvangsanbringelsessager af unge piger, men vi har dog også nogle af de helt små børn,hvor vi har vurderet, at det vil være i modstrid med formålet med anbringelsen, at deskal se deres forældre.”(Frederikshavn Kommune)

Når kommunen har truffet afgørelse om, at et barn eller ung skal anbringes, ernetværksanbringelse en af de muligheder, som kommunen skal overveje, nåranbringelsen skal effektueres.Netværksanbringelser adskiller sig fra andre anbringelser i plejefamilier på en rækkeområder, herunder ikke mindst, at barnet bliver anbragt hos et familiemedlem eller enanden person fra barnets netværk. Netværksplejefamilien bliver konkret godkendt iforhold til det enkelte barn, og der tages ved godkendelsen hensyn til, at barnetstilhørsforhold til anbringelsesstedet vejer tungt, og der stilles derfor ikke samme krav tilen netværksplejefamilie, som ved godkendelsen af andre plejefamilier. Endelig får ennetværksplejefamilie ikke vederlag, og bliver dermed ikke aflønnet som andreplejefamilier, men får dog alle udgifter i forbindelse med at have barnet boende dækketaf kommunen.En række kommuner har indført retningslinjer, der prioriterer netværksanbringelser fremfor andre anbringelser. Det vil sige, at sagsbehandlere, ledere og andre, der deltager i atmatche et barn med et muligt anbringelsessted, aktivt skal tage stilling til, om ennetværksanbringelse kan komme på tale. Og i de tilfælde hvor det vurderes at være enmulighed, så skal netværksanbringelsen prioriteres frem for andre anbringelsestyper.På landsplan kan der da også konstateres en stigende tendens til at benyttenetværksplejefamilier. Ved udgangen af 2012 var 6,8 procent af alle anbragte børn ogunge anbragt i netværksplejefamilier, og dette tal har været støt stigende i de senesteår, setabel 5.1.Tabel 5.1Udviklingen i netværksanbringelser set i forhold til alle anbragte2008Antal anbragte børn ultimo åretNetværksfamilie uden for slægtenNetværksfamilie inden for slægtenNetværk i altNetværksanbringelsers andel af alleanbringelserKilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik

5.1 Kommunernes praksis i forbindelse med afdækningog godkendelse af netværksplejefamilierGodt halvdelen af kommunerne svarer, at deres praksis i forhold til at afdækkeressourcer i potentielle netværksanbringelsessager ikke adskiller sig fra praksis i andreanbringelsessager, sefigur 5.1.Dette skyldes ifølge kommunerne, at de har ambitionerom at afdække netværket ensartet og fuldt ud i alle sager, uanset om der tidligt i sagenkan ses et potentiale for en netværksanbringelse.Figur 5.1Adskiller kommunens praksis i forhold til at afdække ressourcer ipotentielle netværksanbringelsessager sig fra praksis i andre anbringelsessager?7%

anbringelsen, for at vurdere ressourcerne og sikre, at det også er det rette match tilbarnet.Samlet set giver kommunerne udtryk for, at den formelle afdækning af barnets netværkikke i praksis adskiller sig fra andre sager, idet afdækningen altid vil have til formål, atinddrage netværket i videst muligt omfang. I mange tilfælde vil det stå hurtigt klart, omen netværksanbringelse er en mulighed, og arbejdet med netværket derefter vil orienteresig i den retning. Det er her ofte familien, der selv har henvendt sig, og tilbudt sig somnetværksfamilie. Dertil kommer, at det i en række netværksanbringelsessager forholdersig sådan, at barnet allerede igennem længere tid har boet hos andre fra deres familieeller øvrige netværk end deres forældre, når kommunen bliver opmærksom på barnetsproblemer.Generelt stort fokus på netværksanbringelser i interviewkommunerneI flere kommuner er det helt fast procedure at overveje netværksanbringelse som førstemulighed, når familiens/barnets problemer peger i retning af anbringelse uden forhjemmet.I Odense Kommune er det et fast punkt på visitationsskemaet ved indstillinger omaflastning, at netværket skal være afdækket. Det gælder generelt for mange kommuner,at netværket skal være afdækket og muligheden for netværksanbringelse skal væreovervejet inden, at der kan tages endelig stilling til anbringelse.Det særlige fokus i Aabenraa Kommune betyder, at en større andel af anbringelserforegår hos netværksplejefamilier sammenlignet med øvrige kommuner. Og selv om ennetværksanbringelse ikke er en mulighed, og et barn er anbragt i en almindeligplejefamilie, så indgår det i overvejelserne, om der eventuelt kan ske aflastning inetværket.Flere af interviewkommunerne afholder netværksmøder meget tidligt i sagsforløbet, ogherigennem bliver de opmærksomme på netværk, der kan støtte op om barnet, ogskaber derved kontakt til familiemedlemmer eller andre i netværket, der potentielt vilkunne bruges som netværksplejefamilie, hvis sagen viser sig at ende i en anbringelse.

Uddrag fra vejledningen til serviceloven”Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnetseller den unges netværk. Ordet netværksanbringelser anvendes – i stedet forslægtsanbringelser – for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være etbiologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vistilknytning mellem barn og plejeforældre…””…I modsætning til plejefamilier efter servicelovens § 142, stk. 1, skalnetværksplejefamilier efter servicelovens § 142, stk. 2, alene være godkendt, somkonkret egnede af den anbringende kommune. Godkendelsen foretages af denanbringende kommune, da dette er mest hensigtsmæssigt, eftersom denanbringende kommune kender barnet eller den unge bedst.Familien skal vurderes til at være egnet til at modtage ét bestemt barn, og det erikke relevant, om de ville kunne modtage andre børn. En netværksplejefamilie vilgodt kunne godkendes til flere børn samtidig, f.eks. søskende.Netværksplejefamilien skal i de tilfælde have en godkendelse for hvert enkelt barn.Det generelle egnethedskriterium er ikke altid velegnet, når der er tale omnetværksanbringelser. I netværksanbringelser kan barnets kontakt og relation tilfamilien have større betydning end eksempelvis familiens alder oguddannelsesmæssige baggrund. Kommunen kan derfor ikke opstille generellekriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men skal i hvert enkelt tilfældeforetage en vurdering af relationen mellem barnet eller den unge og denpågældende familie.I kommunernes vurdering af, om der er tale om en plejefamilie, der skal godkendessom generelt egnet, eller om der er tale om en netværksplejefamilie, er detafgørende, at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien ogbarnet eller den unge. Hvis den personlige relation mellem familien og barnet ellerden unge er afgørende for, at denne familie vælges som anbringelsessted, er dertale om en netværksanbringelse.”

Godkendelse af netværksplejefamilierneSom det kan ses af vejledningen til serviceloven, stilles der lempeligere krav tilgodkendelsen af netværksplejefamilier end af andre typer af plejefamilier, idetnetværksplejefamilier ikke behøver leve op til det generelle egnethedskriterium. Det vilsige, at kommunen skal opveje de positive aspekter af barnets tilknytning tilnetværksfamilien med de potentielt negative forhold.Ifølge interviewkommunerne bliver der også taget meget hensyn til netoptilknytningsgraden i godkendelsesprocessen, og det konstateres, at de godkendtenetværksplejefamilier meget sjældent ville kunne blive generelt godkendt somplejefamilier.

For at undgå sammenbrud i anbringelsen fremhæver flere kommuner vigtigheden af engrundig forberedelse af netværksplejefamilierne på, hvad det indebærer at værenetværksfamilie. Inden godkendelse forberedes familierne på de vilkår, som de vilopleve som netværksfamilie. Her skal der skabes særlig opmærksomhed hos familiernepå, at de som netværksplejefamilie overgår til at være ’en offentlig familie’ som alleandre plejefamilier, og vil blive mødt af krav om at åbne dørene for kommunens ansatte.Selv om kommunerne tillægger tilknytningen til familien stor værdi, er der dog ofte enrække forhold, der kan medføre at kommunen ikke kan godkende en familie til ennetværksanbringelse. Interviewkommunerne har fremhævet:Hvis netværksfamilien har et højt konfliktniveau i forhold til de biologiske forældre– kan det vurderes ikke at være gavnligt for barnet at forblive i den interne stridHvis der er manglende vilje til dialog, og sagsbehandleren oplever lukkethed fraden potentielle netværksfamilies side, så vil der ikke være et ordentligt grundlagat vurdere påHvis for eksempel bedsteforældrene vurderes at dække over forældrenesproblemer (misbrug, psykisk sygdom, overgreb mod barnet, m.fl.)Hvis for eksempel bedsteforældrene, i sager hvor de biologiske forældre er skilt,ikke kan/vil samarbejde med svigerfamilienHvis barnets netværk og dermed potentielle netværksplejefamilier er en del afbarnets problemstilling

I de situationer hvor barnets allerede bor hos slægtninge eller hos det øvrige netværk, oghar oparbejdet en stærk tilknytning til familien, kan det gøre vurderingen og denefterfølgende godkendelse af netværksplejefamilien endnu mere kompleks forkommunen. Det skyldes ifølge kommunerne, at det bliver endnu vanskeligere at afvisefamilien som netværksplejefamilie, selv om de som udgangspunkt ikke er særligtvelegnede som plejefamilie. Her understreges det, at familier, der godkendes på dissevilkår, får massiv støtte i forbindelse med plejeforholdet.”Det kan vanskeliggøre sagsbehandlingen, hvis barnet allerede bor hos bedsteforældre,når anbringelse fra forældrene kommer på tale. Det giver et dilemma i forhold til atskulle godkende bedsteforældrene som netværksplejefamilie. Selvom kravene tilgodkendelse er lempeligere ved netværksanbringelser end ved anbringelse i almindeligfamiliepleje, så har det klart en betydning, hvis barnet allerede bor hos familie. Der skalmeget til, førend bedsteforældrene ikke godkendes som netværksfamilie for barnet.”(Aabenraa Kommune)

Profil af netværksplejeforholdetFlere af kommunerne har svært ved at aktivere netværket til de forebyggendeforanstaltninger, selv om der i nogle sager er et forholdsvist ressourcestærkt netværk.Interviewkommunerne arbejder på at få aftaler i stand med familie og netværk til foreksempel at hente en fast dag om ugen, køre barnet til en idrætsaktivitet, lektielæsningeller en anden aflastende aktivitet i forbindelse med en tidlig indsats i en familie, menoplever at dette kan være meget vanskeligt.I sager, hvor der træffes afgørelse om anbringelse, og hvor der er et stærkt netværk,opleves der til gengæld en betydelig større interesse fra netværket om at træde til somnetværksplejefamilie eller til aflastning.”Det er lidt spørgsmålet om enten eller, for det har generelt været svært at få netværketaktiveret til de forebyggende indsatser. Men når det så bliver en anbringelse, så bliverdet anderledes lettere at få netværket i tale. Det er ikke sådan, at det ikke sker, men vihar ikke så mange i netværket, der bidrager til de mindre ting, som vi gerne ville have.”(Frederikshavn Kommune)En vigtig faktor i forhold til at få aktiveret netværket er barnets alder. Kommunerneoplever en stor interesse, når børnene er små, men interessen daler, når det er de størrebørn eller unge, der er tale om.”En af grundene til, at vi har haft færre netværksanbringelser de seneste år er, at vigenerelt har anbragt færre af de små børn, og det er typisk dem, der er interesse for atnetværksanbringe. Der er klart mindre interesse fra netværket, når det drejer sig om delidt større børn og unge. Vi netværksanbringer stort set aldrig nogle af de unge.”(Gladsaxe Kommune)Ses der på kommunernes afgørelser om anbringelser i perioden fra 2008 til 2012, kandet da også konstateres, at andelen af netværksanbringelser er markant større for børnunder 12 år end den er for børn og unde i aldersgruppen 12-17 år, setabel 5.2.Tabel 5.2Afgørelser om netværksanbringelser 2008-12 i procent af alle afgørelserfordelt på aldersgrupperNetværksplejefamilier0-3 år4-6 år7-11 år12-14 år15-17 årI altKilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik

Interviewkommunerne har blandede erfaringer med at tilbyde sparring, supervision oguddannelse til netværksplejefamilierne, men har alle valgt at prioritere det højt.I flere af kommune er der med succes etableret en særlig gruppe for netværksfamilier,hvor der gives supervision, og hvor familierne kan sparre med hinanden. Det har der vistsig at være et stort behov for.”Det har vi meget fokus på i vores gruppe af familieplejekonsulenter. Der er noglestykker af dem, der er specialiseret i netværksplejeanbringelser, og som tager ud ogvejleder familierne. Også hvis der opstår akutte situationer en fredag aften, somnetværksplejefamilierne ikke er gearet til at tage sig af.”(Frederikshavn Kommune)Netværksfamilier har oftere andre typer af plejefamilier brug for sparring i forhold til atfinde rette balance i forhold til resten af familien. Og i forhold til det faktum, de bliver en”offentlig” familie, hvor der stilles krav til dem fra myndighedernes side.Interviewkommunerne vurderer da også, at de oftere fører tilsyn og giver sparring tilnetværksplejefamilier i forhold til øvrige plejefamilier. Netværksplejefamilier oplever oftedilemmaer, som almindelige plejefamilier ikke gør. Aabenraa Kommune bemærker, atnogle netværksplejefamilier lige skal se myndigheden an, men når der først er skabt entryghed, så har de et stort behov for sparring.I Gladsaxe Kommune opleves det ofte som en stor udfordring, at få skabt et godtsamarbejde med netværksplejefamilierne.

”Netværksplejefamilierne er de familier, som vi har langt sværest ved at komme ind i. Dehar helt klart et større behov for støtte og supervision end andre, men de er svære atetablere et samarbejde med. Vi har i flere år haft et særligt kursus kun fornetværksplejefamilier, og det er næsten umuligt at få dem til at komme. Problemet er, ati en del af sagerne, så har barnet de facto boet hos deres bedsteforældre i et år inden vifår kendskab til sagen. Og så bliver det meget svært at stille krav til familien, forditilknytningsforholdet er så stort, at det er næsten umuligt at tænke sig, at der er enanden løsning end netværksanbringelsen, som er til barnets bedste.”(GladsaxeKommune)Kommunen ser en sammenhæng mellem netværksplejefamiliens generelleressourceniveau og muligheden for et godt samarbejde. Det opleves generelt, at det erde familier, som har færrest ressourcer, at der er mistro overfor kommunens personale,mens de mere ressourcestærke familier typisk ser kommunen som et aktiv, og derforbedre kan drage fordel af, at kommunen kommer og giver dem råd og vejledning.Nogle af netværksanbringelsesfamilierne har brug for mere supervision end andre – ikkekun i forhold til barnet, men også i forhold til familien, hvis for eksempel forældrene erstofmisbrugere eller har en personlighedsforstyrrelse, så er det ekstra udfordrerne forbedsteforældrene, der skal håndtere både dem og barnet. De har brug for rigtig megetstøtte til at håndtere dobbeltrollen.”Vi har ikke oplevet sammenbrud i netværksanbringelserne, men der bliver også passetmeget på dem, og de bliver guidet meget. Vi tilbyder også nogle gange aflastning ellerfrikøb fra arbejde en dag om ugen – for det kan være hårdt, og vi passer godt på dem. Vikan også bevillige ekstern supervision.”(Aabenraa Kommune)

Der ses i kommunernes bemærkninger til undersøgelsen en stor vilje til at brugenetværksanbringelser hvis muligt, men det kan også konstateres, at der i rigtig mangekommuner er meget blandede erfaringer med de anbringelser, der har været iværksat.Mange kommuner har fra politisk side taget stilling til, at netværkspleje skal prioriteres,og har indført retningslinjer, der afspejler dette. Og der er da heller ikke tvivl blandtkommunerne om, at de anbringelser i netværkspleje der fungerer godt, de er rigtig godefor barnet.”Hvis man på nogen måde kan, så skal man gå efter netværksanbringelse. Det bliver enmeget mere skånsom anbringelse at være netværksanbragt”(Skanderborg Kommune)Blandt de positive aspekter ved netværksanbringelse fremhæver interviewkommunerneisær kærligheden til barnet:”Kærlighed til barnet. Det kan der også være i rigtig mange plejefamilier, men det ersærlig udtalt i netværksplejefamilierne. De stærke kærlige bånd er meget vigtige.”(Gladsaxe Kommune)Den tryghed for barnet ved at bo hos dets familie, som også indgår, som et vigtigtkriterium ved godkendelsen af netværksplejefamilien, betyder også, at opstarten påplejeforløbet i mange tilfælde forløber lettere.Børnene tænker simpelthen ikke på dem selv som anbragt i samme grad, som andreanbragte bør typisk gør. Det er ikke det samme at skulle fortælle sine venner, at manbor hos sin moster, som det er at skulle sige, at man bor hos en plejefamilie.”Ofte siger barnet også selv: Jamen jeg er jo ikke rigtig anbragt, jeg er jo bare hos minmormor. De føler sig ikke anbragte på samme måde, som andre anbragte børn. Ogtypisk kan deres mor og/eller far jo typisk bevæge sig friere i hjemmet, og komme forbitil et måltid eller lignende.”(Lolland Kommune)”Anbragte børn vil bare gerne være almindelige. Og det er de mere somnetværksanbragte”(Skanderborg Kommune)

I tilfælde hvor det ikke er muligt at anbringe i netværket, tænker kommunerne oftenetværket ind i forhold til aflastning. Det betyder, at barnet i perioder kan opnå dentætte tilknytning som ved en netværksanbringelse, samtidig med den stabilitet enalmindelig plejefamilie kan tilbyde.Netværksanbringelser er markant billigere end andre typer af anbringelser. Det skyldes,at der ikke skal betales plejevederlag som ved en anbringelse i en almindelig plejefamilie,men alene betales kompensation for de udgifter, der er ved at have barnet boende. Menkommunerne understreger, at de ikke tænker økonomisk, når de vælger ennetværksanbringelse. De ser det som et ekstra incitament i forhold til den ekstra støtteog supervision, som de kan tilbyde netværksplejefamilien uden, at det bringer densamlede pris på anbringelsen højere op, end en normal plejefamilieanbringelse.Ulemper ved netværksanbringelserPå trods af de umiddelbare fordele ved netværksanbringelser er mange af kommunerneskeptiske i forhold til at benytte dem. Det skyldes, at der fra sag til sag er en rækkeforhold, der kan bevirke, at netværksplejen ikke bliver rammen om den stabile opvækst,som det er tiltænkt. Interviewkommunerne har fremhævet følgende problemstillinger:Konfliktfyldt familieforholdEn af de store udfordringer i forhold til netværksplejefamilier er ifølgekommunerne, at der ofte følger et konfliktfyldt familieforhold med i anbringelsen.Dermed risikerer barnet at komme i centrum for en kamp mellem bedsteforældreog biologiske forældre eller mellem den del af familien, hvor barnet er anbragt, ogsvigerfamilien.”Man kan i mange tilfælde bedre bruge de ressourcer, der er i familien til et godtsamvær i anbringelsen med barnet, end til en netværksanbringelse, hvor deringen garanti er for, at barnet bliver beskyttet mod de forhold hos deres forældresom udgjorde det oprindelige anbringelsesgrundlag”(Gladsaxe Kommune)Vanskeligt at styre samværSamvær med familien i anbringelsessager er en naturlig kilde til konflikter imange tilfælde, og det styres som nævnt i kapitel 3 af kommunerne meddetaljerede samværsplaner, når der er behov herfor. Når det gældernetværksanbringelser inden for slægten, er der et endnu mere vanskeligt aspekt iforhold til at styre samværet med barnets biologiske forældre og øvrige familie,nemlig at alle parter inklusive plejeforældre er i familie med hinanden. Det kanvære meget svært for en far og mor til den ene biologiske forælder, at nægtederes barn adgang til at se deres barnebarn, hvis det er det, kommunen harbestemt. Og det er næsten umuligt for kommunen, at kontrollere omnetværksplejefamilien i praksis overholder de aftaler om samvær, som der erindgået. Det er særligt problematisk i sager, hvor forældrenes adfærd er en del afanbringelsesgrundlaget.

”Det sværeste ved netværksanbringelser er helt klart at styre samværet, særligt ifamilier hvor forældrene er skilt. Vi træder alt andet lige ind i en familie, og skalprøve at styre den måde, de skal være sammen på, og det er næsten umuligt.Der er så mange følelser, når vi anbringer i netværket, og det gør det næstenumuligt at styre samværet. Det har vi da også opgivet at bruge så meget energipå. Det er vigtigere at fokusere på, hvad barnet kan få ud af ennetværksanbringelse kontra en anden anbringelsestype, og så understøtte det.Det sidste, vi ønsker, er et sammenbrud i en netværksanbringelse – så er detanden gang, at vi skal tage barnet fra dets familie.”(Gladsaxe Kommune)Ressourcekrævende anbringelse for familieafdelingenSom beskrevet har interviewkommunerne valgt at prioritere netværksanbringelserved at sætte massivt ind med støtte til netværksplejefamilierne. Det kræver ifølgekommunerne ”mangemøder, mange kræfter, mange ressourcer og masser afkonfliktløsning”at opnå succesfulde netværksanbringelser.”Konflikterne i denne type anbringelser er meget mere risikofyldte i forhold tilsammenbrud i anbringelsen. Så vi er nødt til at være der til at få konflikterneløst.”(Frederikshavn Kommune)Problematisk miljøDet taler i mange tilfælde for netværksanbringelser, at barnet kan blive i det miljøhvor det hidtil er vokset op. Det betyder ofte, at barnet ikke skal skifte institutioneller skole, når det bliver anbragt. Men det kan også være et problem og taleimod en netværksanbringelse, at barnet bliver fastholdt i netop det miljø, som eren del af årsagen til, at barnet skal anbringes.Manglende interesse hos netværketKommunerne oplever, at det ikke kun kan være svært at identificere egnetnetværk i barnets familie og omgangskreds, men også at der kan væremanglende interesse fra ellers ressourcestærkt netværk i at træde til somnetværksplejefamilie eller til aflastning. Det gælder kun i lille grad de små børn,hvor der typisk er lettere at aktivere barnets netværk. Men det er en mereudpræget problemstilling for de større børn, mens det meget sjældent lykkeskommunerne at iværksætte netværksanbringelser for unge.Barnet får en mor og far, men mister sine bedsteforældreNår barnet kommer i netværkspleje risikerer det at ”miste” den enestevelfungerende del af sin familie. Det skyldes, at hvis f.eks. barnets bedsteforældrefår barnet i netværkspleje, så overtager de moder- og faderrollen, men fralæggersig samtidig rollen som bedsteforældre.

”Når du som bedstemor siger ja til en netværksanbringelse, så er du ikke længerekun bedstemor, så er du også blevet mor. Og hvis man kan hjælpe dem med at fåskilt de to roller ad, så kan det blive nogle rigtig gode anbringelser. Hvis deomvendt bliver ved med at køre rundt i deres roller, så bliver barnet inddraget ialle mulige familieintriger og problemstillinger”(Lolland Kommune)Sammenbrud er ”dobbelt svigt”Sammenbrud i anbringelser er altid problematiske for de involverede børn ogunge, men sammenbrud i netværksanbringelser kan være ekstra traumatiske,fordi barnet oplever at blive fjernet fra dets biologiske familie to gange.

6 Kortlægning af anbragte børnssamvær med familie og netværkSom en del af undersøgelsen indgår en kortlægning af omfanget af anbragte børnsplanlagte og faktiske samvær med familie og netværk, herunder hvor ofte samværet erstøttet eller overvåget. Kortlægningen afdækker alene det samvær, hvor børnene ersammen med forældre, bedsteforældre søskende mv. og ikke en eventuel øvrig kontakt,som breve, e-mails, telefon og sociale medier.I kortlægningen indgår 2523anbringelsessager fra 86 af landets kommuner. Se nærmereom sagerne ibilag 1.Afgørelserne om anbringelse er truffet efter 1. januar 2011, hvorBarnets Reform trådte i kraft. I 2012 var der 1.080 nye anbringelser af børn iundersøgelsens målgruppe. En stikprøve på 252 børn giver med en fejlmargen påsvarene på 5 procent et repræsentativt billede på nye anbringelser i 2012.Udvælgelse af sager til kortlægning af anbragte børns samvær med familieog netværkKommunerne er til undersøgelsen blevet bedt om at udvælge hver tre sager.Sagerne udvælges således, at den første sag vedrører den seneste afgørelse omanbringelse før 1. januar 2013 (dog skal afgørelsen være truffet efter 1. januar2011). Den næste sag skal omhandle den næstseneste afgørelse før 1. januar 2013osv.Herudover skal de tre sager opfylde følgende kriterier:barnet skal fortsat være anbragtbarnet skal pr. 1. januar 2013 være mellem 0-14 årafgørelsen kan være truffet både med samtykke og uden samtykkebarnet skal være anbragt på døgninstitution, socialpædagogiske opholdsted,almindelig familiepleje, kommunal familiepleje eller i netværksplejefamilie.Sager hvor barnet alene er anbragt grund af udviklingshæmning og/eller fysiskfunktionsnedsættelse skal ikke medtages.

Kommunerne er til kortlægningen blevet bedt om at oplyse, hvilke af følgende grupper:forældremyndighedsindehavere, bedsteforældre, søskende, øvrig familie og netværk,som de 252 børn har haft planlagt samvær med. Det indgår ikke i kortlægningen atafdække, hvor mange forskellige personer, der indgår i de enkelte grupper.Nogle børn har haft samvær med en enkelt af grupperne, mens andre børn har haftplanlagt samvær med alle 5 grupper. De 252 børn har i alt haft 454 planlagte samværMed de forskellige grupper, heraf 237 børn med biologiske forældre og 217 børn medbedsteforældre, søskende, øvrig familie og/eller netværk.Hvem er der planlagt samvær med?For 94 procent af de 252 anbragte børn og unge er der i barnets samværsplan planlagtsamvær med den ene eller begge forældre og eventuelt på skift,se tabel 6.1.I de tilfælde, hvor der ikke er planlagt samvær med forældrene, skyldes det blandtandet, at forældrene er døde, er i fængsel eller er udrejst af Danmark umiddelbart efteranbringelsen. I disse sager fremgår det, at der er planlagt samvær med bedsteforældreog/ eller søskende.Ud over planlagt samvær med næsten alle forældre er der for 33 procent af børneneplanlagt samvær med søskende, mens der for 30 procent af børnene er planlagt samværmed bedsteforældre. For en mindre del af børnene er der planlagt samvær med øvrigfamilie og/eller med netværk. For 2 procent af børnene er der intet samvær planlagt, detkan for eksempel være uledsagede mindreårige flygtninge, setabel 6.1.

Hvem har børnene faktisk haft samvær med inden for det seneste halve år?Kommunerne er bedt om at registrere, hvilke persongrupper barnet faktisk har haftsamvær med inden for det seneste halve år. De 252 børn har faktisk haft 542 samvær,heraf har 238 med biologiske forældre og 304 fordelt på de øvrige grupper.For så vidt angår forældrene, så har børnene som planlagt set sine forældre inden for detseneste halvår. Flere børn end planlagt har haft faktisk samvær med bedsteforældre,søskende, øvrig familie og/eller netværk inden for det seneste halve år,se tabel 6.2.Tabel 6.2Med hvem er der faktisk gennemført samvær med inden for det seneste ½ årAntal børn med faktisk samværForældremyndighedsindehavereSøskendeBedsteforældreØvrig familieNetværkIntet samværAntal børn i kortlægningenKK

planlagt samvær med søskende, mens der reelt blev afholdt samvær i 42 procent indenfor det seneste halve år. Børnenes samvær med øvrig familie var planlagt i 16 procent afsagerne, men blev faktisk afholdt i 28 procent, mens der var planlagt samvær medbedsteforældrene i 31 procent af sagerne, men reelt blev afholdt i 38 procent inden fordet seneste halve år,se figur 6.1.Figur 6.1Med hvem er der planlagt samvær, og med hvem har der faktisk væretsamvær med inden for det seneste halve årProcent100806040200Forældremyndig-hedsindehavereSøskendeBedsteforældreØvrig familieNetværkIntet samvær

Disse tal afspejler udmærket kommunernes praksis i forhold til udarbejdelsen afsamværsplaner, som er beskrevet i kapitel 4. Her påpeger kommunerne netop, at denhøjeste prioritet er at planlægge og afvikle samvær med forældrene, mens at søskende,bedsteforældre, øvrig familie og netværk ofte ikke planlægges i samme omfang, idet derlægges op til, at der med disse grupper vil være en del samvær, som er afledt afsamværet med forældrene. Dertil kommer at en række anbragte børn ikke harsamværsplaner med deres søskende, fordi de er anbragt på samme anbringelsessted.Disse observationer bekræftes også af flere af børnene i interviewene.Det uplanlagte samvær kan for eksempel være i forbindelse med samvær hosforældrene, hvor børnene deltager i familiefester, fødselsdage eller jul medbedsteforældre og øvrig familie.To ud af tre børn har haft samvær med familie og netværk som planlagtDet er imidlertid ikke alle børnene, som har oplevet samvær med flere end planlagt. Deter således 25 procent af de 252 børn, der har samvær med flere persongrupper endplanlagt,se tabel 6.3.

6.2 Anbragte børn har typisk samvær 2-5 gangemånedenKommunerne er til kortlægningen blevet bedt om at oplyse, hvor hyppigt barnet faktiskhar haft samvær med en eller flere af de 5 persongrupper - forældre, bedsteforældre,søskende, øvrig familie og netværk. Hyppigheden er fordelt på intervallerne: mere end 5gange, 2-5 gange, 1 gang og mindre en 1 gang om måneden inden for det seneste ½ år.Kommunerne har endvidere haft mulighed for at oplyse, hvis det ikke fremgår af sagen.Ses der overordnet på børns samvær med familie og netværk, kan det konstateres, at etanbragt barn typisk har samvær 2-5 gange pr. måned, mens cirka hvert femte barn serderes biologiske familie og øvrige netværk mindre end 1 gang per måned,se figur 6.2.Figur 6.2Faktisk samvær fordelt på grupper af samvær om månedenProcent60

Mindre forskelle i hyppighed af samvær for anbringelser med og uden samtykkeKortlægningen viser, at der alene er mindre variationer i hyppigheden af børnenessamvær, i forhold til om anbringelsen er sket med samtykke eller uden samtykke fraforældremyndighedsindehaverne. Andelen af samvær på mellem 2-5 gange ommåneden udgør 42 procent af samværene med samtykke og 45 procent af samværeneuden samtykke. Børn anbragt uden forældrenes samtykke har en lidt mindre andel afsamvær på mere end 5 gange pr. måned og på 1 gang om måneden, men også lidtstørre andel af samvær på mindre end 1 gang om måneden end børn anbragt medsamtykke,se figur 6.3.a.

Forældrene har i en fjerdedel af samværene mindre samvær end planlagtNår der ses på om der var forskel på hyppigheden af det planlagte og det gennemførtesamvær fordelt på de fem persongrupper, ses det, at det særligt er samværet medforældrene, der er mindre hyppigt end det planlagte.Forældremyndighedsindehaverne har i 25 procent af samværene haft mindre samværend planlagt, mens det for de øvrige grupper er mellem 2- 6 procent, hvor der er mindresamvær end planlagt,se figur 6.5.Dette stemmer overens med kommunernes generelle oplevelser af samværet, der sombeskrevet i kapitel 4 er, at det typisk er forældrene der aflyser eller udebliver fra planlagtsamvær, mens dette i mindre grad gør sig gældende for andre planlagte samværsforløb.Afhængig af hvem barnet har samvær med, er der for mellem 60 - 67 procent afsamværene ikke forskel på planlagt og faktisk samvær – dog undtaget netværk, hvorkommunen har oplyst i omkring halvdelen af samværene, at det ikke fremgår om,samværet er gennemført som planlagt,se figur 6.5.

En ud af ti børn i de 252 sager har overvåget samvær, mens næsten hver tredje barn harfrivilligt støttet samvær. Til sammen har således godt fire ud af ti børn i de 252 sagerenten overvåget (SEL § 71, stk. 3) eller støttet samvær. Støttet samvær er ikkeafgrænset til de sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter servicelovens § 71,stk. 2, men omfatter også de sager, hvor kommunen har støttet forældrene med goderåd og vejledning før og efter samvær,se tabel 6.4.Tabel 6.4Overvåget samvær og støttet samværOvervåget samvær -børn og ungeafgørelseAntalJaNejI alt26226252Procent1090100Støttet samvær -frivilligtAntal79173252Procent3169100I alt børn med støtteteller overvågetsamværAntal105147152Procent4258100

Ved et overvåget samvær i sager om anbragte børn er der en repræsentant frakommunen til stede under hele samværet. Årsagen til, at der skal være enovervåger kan være, at der er bekymring for barnets eller den unges sikkerhedunder samværet, eller at barnet eller den unge har det meget svært medsamværet med forældrene, for eksempel hvis der i længere tid ikke har væretkontakt mellem barnet eller den unge og forældrene.Forældrene kan ikke give samtykke til overvåget samvær. En sådan afgørelseskal således forelægges børn og unge-udvalget.For at kunne træffe afgørelse om overvåget samvær skal det være nødvendigt afhensyn til det anbragte barns eller den unges sundhed eller udvikling, atsamværet kun må foregå under tilstedeværelse af en overvåger.Overvågeren skal lave samværsbeskrivelser for de enkelte samvær. Dissebeskrivelser bruges bl.a. ved efterprøvelsen af samværsafgørelsen, ligesom dekan være en hjælp for forældrene til at udvikle/forbedre samværet og kontaktenmed deres anbragte barn.

Børnenes fortællinger om samvær med deres familie, giver et indblik i, hvilke emner deroptager børnene i deres hverdagsliv. I dette kapitel belyses inddragelse af familie ognetværk og samvær set i børnenes perspektiv.Indledningsvis beskrives børnenes oplevelse af samværet med deres biologiske forældre,herunder forskellige former for samvær samt hvordan børnene bruger deressamværsplaner. Dernæst beskrives børnenes fortællinger om, hvordan de opleveromstillingen mellem flere hjem, og om aflysning og ændring af samværsordninger.Efterfølgende belyses børnenes samvær med deres øvrige familie og netværk, herunderhvilke faktorer, der påvirker hyppigheden af dette samvær. Afslutningsvis beskrivesbørnenes inddragelse i egen sag, og hvordan de oplever deres relation til kommunen.

Børnenes samvær med deres biologiske forældre er ofte i faste rammer. Flere børnfortæller, at de har talt med deres sagsbehandler om, hvordan og hvor ofte de skal sederes forældre. I hverdagen er det typisk plejefamilien, som hjælper med at tilrettelæggesamværet.Måden, hvorpå de medvirkende børn ser deres biologiske forældre, afspejler flereforskellige typer samværsordninger. Hvor nogle børn er på weekendbesøg hos mor og fareller på skift, ser andre børn deres forældre ½ til 2 timer om måneden til overvågetsamvær på et familiecenter. Nogle børn har udelukkende kontakt med deres forældre iden tid, hvor de har planlagt samvær, og andre børn har løbende kontakt til deresforældre i den mellemliggende periode. Det planlagte samvær er ofte nedskrevet i ensamværsplan, som nogle børn fortæller, at de har fået udleveret. Planen kan være enmeget vigtig del af børnenes planlægning af deres hverdag.

Børnenes fortællinger viser, at der er stor forskel på, hvordan de forskelligesamværsordninger påvirker børnenes hverdag, og hvor meget det fylder i børnenesbevidsthed og planlægning af deres hverdag.Samvær hjemme hos biologisk familieI interviewene er børnene blevet bedt om at fortælle, hvad de laver, når de er sammenmed deres forældre. Flere børn giver udtryk for, at de er vant til at have mange planlagteaktiviteter hjemme hos deres plejefamilie, og når de er sammen med deres forældrehygger de sig, men det kan også nogen gange være svært at udfylde tiden.Et barn fortæller, at der ofte er mange ting planlagt hjemme hos hendes mor, men athun har svært ved at udfylde tiden hjemme hos sin far:”Hjemme hos min far, der laver jeg ikke rigtig noget. Jeg kommer nemt til at kede mig.Jeg er vant til hele tiden at være i gang og ride, som jeg jo bruger meget tid på. Jeg harsvært ved at klare at have meget tid. Jeg er vant til at have et program for min dag medridning og lektier.”Flere børn giver udtryk for, at de glæder sig til at se deres forældre, når der på forhånder planlagt konkrete aktiviteter, som de kan lave sammen med deres forældre og/ellersøskende. Et barn beskriver samværet hos sin mor:”Det er ikke fordi, at vi rigtig laver noget. Vi hygger os bare, vi går ned til åen og sådannoget. I næste weekend glæder jeg mig meget, for der skal vi til Tyskland og handle, også skal vi I biografen.”Fælles for børnene er, at det er vigtigt for dem at de selv kan få lov til at sige til og fra iden enkelte situation. Dette illustreres nedenfor:”Når jeg skal være sammen med min far, så henter han mig, når han får fri fra arbejde.Så kører vi hjem til ham, og får noget aftensmad, og så snakker vi lidt, og så kommerjeg hjem igen. Før jeg skal se ham, så tager jeg tager det stille og roligt. Hvis jeg kunkan holde ud at være der et kvarter, så ringer jeg bare efter plejemor.Jeg bestemmer selv, og det skal være sådan, at jeg kan se mig selv i øjnene, når jegtager derhjem derfra. Og det har jeg ikke haft nogen problemer med.”Et andet barn fortæller om, hvad hun laver hjemme hos sin mor:”Hjemme hos mor spiser vi kage, og så hygger vi bare. Vi finder sammen ud af, hvad viskal lave. Jeg bestemmer også, om min plejemor skal være der, eller om jeg vil værealene med min mor. Nogle gange tager min plejemor ud og handler i stedet for at væresammen med mig og min mor.”

Overvåget samværOvervåget samvær foregår ved, at der er en tredjepart tilstede under samværet.Børnene oplever ikke, at personen fra kommunen som et problem i forhold til deressamvær med forældrene, men det er tydeligt, at børnene godt ved, hvorfor de ikke kanvære alene med deres forældre. Flere børn giver udtryk for, at det har stor betydning, atder er en tredjepart til stede. Nedenfor beskrives oplevelser af overvåget samvær:”Når jeg er sammen med min mor og far, så er der en fra kommunen tilstede. Hunpasser på. Og hver 4. uge der ser jeg hende (biologisk mor) en ½ time. Jeg er rigtigrigtig rigtig glad, for at hun (en fra kommunen) er der. Jeg kan tale med hende, hvis derer noget galt. Min plejemor er der også, hun venter nede i et lille rum. Det er bare ikkeså godt, at jeg går derned, for så tror min mor, at jeg ikke kan lide hende. Det er ogsålidt rigtigt, eller meget rigtigt, men hun skal bare ikke få det at vide. Jeg er glad for, atmin plejemor venter nede i rummet, men jeg må bare ikke gå ned til hende hele tiden,kun hvis vi har bagt en kage, og jeg skal give plejemor noget kage.Nogle gange snakker min plejemor også med min mor, og når mig og plejemor er gåethjem, så taler hende fra kommunen lige med min mor, hvis nu hun har gjort nogetforkert.”Et andet barn fortæller, at personen fra kommunen skal sikre, at hendes mor ikkekommer til at lyve overfor hende:”Hende fra kommunen er en, som kan holde øje med min mor. Min mor har det nemligmeget med at lyve. Og så hopper jeg mange gange på det [….] Den ene gang, der troedejeg, at jeg skulle flytte hjem igen, for det havde min mor sagt. Så blev jeg drillet, og sågad ingen, at tale med mig i jeg ved ikke hvor lang tid. Fordi jeg ikke skulle flyttealligevel.”Flere af børnene giver udtryk for, at de godt ved, at tredjeparten fra kommunen er medfor at sørge for, at samværet forløber godt:”Mig og min lillesøster taler også med hende fra kommunen nogen gange. Hvis man harnogle ideer til, hvad man vil lave, så kan man tale med hende. Hvis det nu for eksempelregner, så kan vi se film. Hun er der for at passe på mig og min lillesøster. Det har jegfået at vide mange gange. Det er godt hun er der, for ellers havde jeg nok været oppe ogskændes med min mor igen. Hvis min mor og far begynder på noget, så siger hun stop tildem. De tør ikke gøre noget, når hun er der.”Et andet barn oplever, at det kan være svært at udfylde tiden, når hun er sammen medsin mor på familiecentret:”Jeg kunne godt tænke mig, at det tog lidt mindre tid. For det er lang tid at sidde ved etbord i to timer. Jeg ville hellere have, at det var en time eller en halv time. […] Før jegskal se min mor og min far, så har jeg det sådan, at jeg ikke gider. Jeg synes, at det er

kedeligt at være deroppe. Der var én dag, hvor jeg virkelig glædede mig til at se dem,hvor jeg skulle holde min fødselsdag deroppe. Der skulle jeg så op til dem, og jegglædede mig helt vildt, men så var mor sur mange gange lige den dag, hvor jeg havdeglædet mig meget.”SamværsplanerFlere børn fortæller, at de har samværsplaner for, hvornår de skal se deres biologiskeforældre. Samværsplanen er en detaljeret oversigt over, inden for hvilket tidsrum de kanvære sammen med deres forældre. Flere børn fortæller, at de på eget initiativ kan havemere kontakt med deres forældre, hvis de ønsker det. Andre børn fortæller, at det skalaftales med deres sagsbehandler, hvis der skal ske ændringer i samværsplanen. For flereaf de ældre børn, er samværsplanen et vigtigt redskab til planlægning af deres fritid. Etbarn fortæller, hvorfor det er vigtigt have en samværsplan:”Jeg går nærmest helt i panik hvis jeg ikke har min samværsplan, hvis den ikke ligger påbordet, hvor den plejer at være. Hvis den ikke er der, så ved jeg ikke, hvad jeg skalgøre. Det er meget vigtigt for mig at se, hvad der kommer til at ske, så jeg ved det påforhånd.”Et andet barn fortæller, at det ser sin mor udover det planlagte samvær, fordi hun bortæt på plejefamilien:”Jeg glæder mig, når jeg skal se min mor. Vi snakker tit i telefon sammen, når vi ikkeses. Hun bor også tæt på hvor jeg træner fodbold, og hun kommer nogle gange ned ogser mig træne om torsdagen.”

Der er stor forskel på, hvordan børnene oplever samvær og fraværet af samvær medderes biologiske forældre. Hvor nogle børn giver udtryk for, at de savner deres biologiskeforældre i hverdagen, og glæder sig til det planlagte samvær, så oplever andre børn ikkeden samme tilknytning til deres biologiske forældre, og giver udtryk for, at de ønskermindre samvær end det fastlagte. Børnenes forskellige tilknytningsforhold påvirkes af debiologiske forældres ressourcer og forældreevne samt antallet af år, hvor barnet harværet anbragt. Flere børn giver udtryk for, at de er meget opmærksomme på, hvordanderes væremåde opfattes af omgivelserne. Børnene har i høj grad fokus på deresomgivelsers behov, frem for deres egne behov.Et barn som er hjemme hos sin far og mor på skift, giver udtryk for, at det kan væresvært at omstille sig mellem flere hjem:”Jeg har kun prøvet at være hos både mor og far samme weekend, så det har væretmange skift. Det betyder, at jeg er tre forskellige steder på en dag. Så det har væretmeget hårdt. Jeg er bange for, at jeg siger noget forkert til nogen, noget de ikke gider at

høre. Jeg tænker mig meget om, inden jeg egentlig snakker til nogen, specielt til minplejefamilie og til mine rigtige forældre. Det er tit lige, når jeg er kommet hjem til mineforældre, at jeg tænker mere over, hvad jeg skal sige, og så lige når jeg er kommet hjemtil min plejefamilie. Så det kan godt være hårdt nogle timer, men så er det godt nokigen.”Et andet barn oplever et stort savn af sin mor og fortæller, at det er på grund afmoderens sygdom, at de ikke kan ses oftere. Barnet oplever et stort tomrum i denperiode, hvor hun ikke ser sin mor. Adspurgt om hvad hun kunne tænke sig, der skullevære anderledes, svarer hun:”Altså selvfølgelig så kunne jeg godt tænke mig at bo hjemme hos min mor. Jeg fik atvide ude på kommunen, hvor min sagsbehandler er, at jeg ikke kunne komme hjem tilmor at bo, og at jeg skulle bo her i plejefamilien til 9.klasse.”Moderen kommer engang imellem og spiser hos plejefamilien, hvor det efterfølgende kanvære svært at sige farvel:”Detbetyder meget, at min mor kommer og spiser hos min plejefamilie, men det er ogsåsvært at sige farvel. For jeg er vant til at være sammen med min mor i lang tid afgangen. Jeg bliver nogle gange ked af det, når hun skal gå igen. Vi aftaler, at vi ringersammen efter hun er gået. Vi ringer og siger godnat, eller hun ringer, når hun er kommethjem.”Det er ikke alle børnene, der oplever samvær med biologiske forældre, som en omstillingmellem flere hjem. Et andet barn giver udtryk for, at barnet har valgt plejefamilien somsit hjem:”Jeg ser min mor hver 4. uge. Det er ikke fordi, at hun er meget tæt på stoffer ellernoget. Det er bare fordi, at jeg ikke bryder mig så meget om at se hende. Det er ikkefordi, at hun ser underlig ud eller noget. Men jeg kan bare bedst lide at være her hosplejemor. Altså hvis hun en dag blev rask, så ville det ikke betyde så meget for mig.Altså, jeg ville blive glad, hvis hun en dag ikke var syg mere, men jeg ville helst bo vedplejemor, hvis jeg fik tilbuddet. Jeg holder mere af plejemor, end jeg holder af mor.”Fokus på andres behov frem for egne behovFlere af de medvirkende børn giver udtryk for, at de tænker meget over, hvad de siger iforskellige sammenhænge, og hvordan deres væremåde bliver opfattet af omgivelserne.Nedenfor er en rækker udtalelser, som alle illustrerer, at det er vigtigt for børnene atgøre deres omgivelser glade, særligt deres biologiske forældre og plejeforældre. Samtidigoplever børnene nogen gange, at de har svært ved at gøre alle glade på samme tid:Et barn fortæller, at hun har tænkt meget over, hvordan hun planlægger at holde enkonfirmation for sine plejeforældre og en for sine biologiske forældre. Både hendes morog plejemor har været med til forberedelserne af festen:

”Min mor og plejemor snakker sammen om, hvordan min kjole skal se ud, men det er jomest mig, der skal bestemme det. Men de stiller lidt krav. Min plejemor vil gerne have,at jeg skal have strop på, fordi jeg ikke har noget at holde kjolen oppe med. Og min morvil gerne have, at jeg skal have en kjole uden stropper. Så jeg vælger en kjole med énstrop.”Hun fortæller videre om konfirmationsforberedelserne, som viser, at det kan være sværtfor hende, at gøre både sin mor og plejemor glade på samme tid:”Desværre er det sådan, at min mor og plejemor har nogle forskellige krav til min kjole.Så min plejemor har sagt, at jeg må vælge, hvem jeg vil have med ud og købe kjole. Også er det så svært, fordi det mest er en tøsetur, sådan en lidt barn/mor dag. Det ersvært, fordi jeg nu har boet hos min plejefamilie i 9 år, så jeg føler, at de er mere tæt påmig end min mor er. Hos mor har jeg jo kun boet i mine tre første år, som jeg jo ikkekan huske. Jeg ser heller ikke min mor så tit. Jeg ville jo gerne have, at de begge tokunne være med. Men min plejemor gider ikke bruge flere dage på at finde en kjole tilmig. Og jeg er sådan lidt, at jeg hader at tage en beslutning, for jeg er bange for, at jegvælger en forkert beslutning. At jeg for eksempel gør min plejemor ked af det, ved at jegvælger min mor, eller at jeg gør mor ked af det, ved at jeg vælger min plejemor. Så dettænker jeg rigtig meget over. Jeg har fået meget at vide, at jeg skal tænke mere på migselv, men jeg har meget svært ved det. Jeg vil jo rigtig rigtig gerne gøre alle glade, såder er ingen, som bliver sure eller trist eller kede af det. De skal bare være glade.”Et andet barn fortæller, at han godt kunne tænke sig at se sin mor mere, men at han ermeget opmærksom på sin mors behov:”Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig at være mere sammen med min mor, men detvigtigste er, at hun har det godt. Jeg kunne godt vente et helt år med at se hendelængere tid, bare at hun har det godt med det. Det ville ikke være godt, hvis jeg komhen til hende, og hun så var ked af det, at hun har været sammen med mig. Jeg vilhellere have 2 timer, hvor vi har det godt sammen end 4 timer, hvor vi har det dårligtsammen.”

”For lang tid siden var der nogle gange, at min mor aflyste. Men det gør hun ikke mere.Nogle gange så rykker hun det til en anden weekend, hvis hun skal noget. For eksempelhvis hun skal på arbejde hele weekenden. Så er det ikke så sjovt for mig at være der.”Andre børn fortæller, at de oplever, at deres forældre aflyser planlagt samvær:”Nogle gange siger min mor, at hun er syg, når hun aflyser. Men man kan høre påhende, at det er hun ikke. Og så tænker man bare, nå ok. Så bliver det bare ikke i dag.Jeg tænker, at det er hendes egen skyld, at hun så ikke ser mig.”Et andet barn fortæller:”Min mor aflyser nogle gange. Jeg ved ikke, om det er så tit, men det er lidt tit. Det erfint nok, men dengang jeg var lille, blev jeg ked af det. Men nu synes jeg bare, nå ok,det er fint. Jeg aflyser ikke når jeg skal se hende. Jeg tror aldrig, jeg har gjort det. Måskeda jeg var lille, og hvis jeg var syg.”

Flere børn fortæller, at deres samværsplaner er blevet ændret op til flere gange. Der erforskellige oplevelser af, hvorvidt børnenes egen mening om fastlæggelse af samværbliver inddraget i beslutningsprocessen. Hvor nogle børn oplever, at deres ønsker omøget samvær bliver hørt af deres sagsbehandler, giver andre børn udtryk for, at deressagsbehandler har svært ved at forstå, at de gerne vil have mindre samvær end detplanlagte.Ændring til mere samværFortællingerne viser, at børnene ofte har et klart billede af, hvornår og hvorfor der bliverændret i deres samværsordninger:”Aftalen blev ændret, fordi far gerne ville se os noget mere, og det ville mig og min brorjo også rigtig gerne. Men så fordi, at vi nu har de hobbyer, som vi nu har, så er detsvært at passe ind. Stævner er tit om weekenden. For nylig så har vi fået lavet ensamværsplan indtil jul. Der skulle jeg skrive alle mine ønsker til stævner ned på papir.Og så fik min sagsbehandler lavet en plan, så det passer ind i forhold til mine stævner.Så jeg får lidt lov til at få det, som jeg vil. Det er rigtig rart.”Et andet barn giver udtryk for, at hun er i tvivl om, hvorvidt det er hendes egne ellerforældrenes ønsker, der i sidste ende blev udslagsgivende for ændringen afsamværsordningen.”Aftalen blev ændret, for jeg skrev på en seddel, at jeg hellere ville ses på familiecentret,hvor vi startede med at være. Det skrev jeg engang, da der var en fra kommunen, somskulle snakke med mig. Så blev det til sidst på centret igen. For min mor og far var

flyttet tæt på. Jeg tror ikke, at det var fordi, at jeg gerne ville, jeg tror, at det var fordimor og far var flyttet tæt på familiecentret.”Et barn fortæller, at det var hans mor, som fortalte kommunen, hvordan han gerne vilhave ændret samværsplanerne.”I dag ser jeg min mor hver anden uge. Tidligere så vi hinanden en gang om måneden.Det blev ændret for en måned siden, fordi vi gerne ville se hinanden noget mere. Jegsnakkede ikke med nogen om det, det var noget min mor og sagsbehandleren snakkedeom. Min mor vidste godt, at jeg gerne ville se hende mere.”Et andet barn fortæller, at hun har fået en bedre relation til sin mor og far, efter hun erflyttet i plejefamilie. Anbringelsen i plejefamilie bevirkede, at hun begyndte at havekontakt til sin far, som hun ellers ikke havde haft kontakt med i over 2 år. Årsagen tilgenoptagelsen af samværet skyldtes til dels, at hendes sagsbehandler opfordrede hendetil at se sin far igen:”Jeg synes, der blev hørt på, hvad jeg sagde, da jeg talte med min sagsbehandler. Jegvar selv med til at bestemme, hvordan det hele skulle være. I starten var jeg megetnegativ over, at jeg skulle til at snakke med far igen, men tænkte også, at nu giver jegdet en chance, og så må vi bare vente og se, hvis det ikke var det. Men siden hen er jegblevet meget glad for, at jeg kom til at snakke med min far igen.”Adspurgt om, hvad der er rart ved at se sine forældre, svarer hun:”Det er blevet meget bedre at snakke med min mor, jeg kan snakke med hende om flereting. Ikke bare hvad der sker herhjemme i plejefamilien, men også om skolen ogveninder. Og hvad en 14 årig nu laver. Jeg tror, at det er blevet lettere, fordi hun nu harset, at jeg kan tage ansvar for mig selv, og jeg godt kan finde ud af det.”Ændring til mindre samværMuligheden for at få ændret samværsordningen til mindre samvær med biologiskeforældre opleves forskelligt af børnene. Hvor nogle børn giver udtryk for, at deressagsbehandler lytter til deres mening, fortæller andre børn, at det kan være svært fordem at blive hørt.Et barn fortæller, at samværet med mor nu kun foregår på familiecentret inde i byen, dadet ikke var rart at have samvær hjemme hos moren:”Samvær med min mor er lige blevet lavet om, så jeg nu kun ser hende en gang ommåneden. Jeg så hende to gange om måneden før. Det blev lavet om, fordi jeg ikke villehave, at det skulle være hjemme hos hende. Jeg ville gerne bare være i familiecentrethele tiden. Det er fordi, at hun flytter så meget rundt. I det her år har hun nået at flytte5-6 gange. Bare I det her år. Og da jeg boede hjemme, der flyttede vi mindst 13 gange.

Hun flytter hele tiden. Sagsbehandleren spurgte, om jeg gerne ville have samværhjemme hos mor. Så sagde jeg nej, for jeg synes ikke, at der er noget at lave hjemmehos mor, og der er en masse drukvenner.”Et andet barn fortæller, samvær med faderen har været ophørt siden før sommerferien:”Min far, ham behøver jeg ikke se. Min plejemor og plejefar har sagt, at jeg bare skalsige til, hvis jeg gerne ville se ham, og så ville de finde ud af det. Det er ikke noget jeghar tænkt over, at jeg har lyst til.”Barnet fortæller samtidig, at de voksne spørger meget ind til beslutningen:”Nogle gange her til sidst, når jeg hele tiden bliver spurgt, så er det lidt irriterende. Despørger om jeg gerne vil se ham. Og så skal jeg bare svare ja eller nej. Jeg synes, at delytter til hvad jeg siger, men så vil de jo gerne være helt sikre, og så spørger de mig igenen uge efter.”Et andet barn oplever, at kommunen ikke har lyttet til ønsket om at se forældrenemindre. Hun oplever derimod, at forældrenes mening vægtes mere:”Jeg har sagt, at jeg gerne vil se mine forældre mindre. Jeg har sagt det til dem, dersnakker med mig, og også en fra kommunen. Det har jeg sagt næsten hver gang, og deter ikke sket endnu. Det er ikke blevet kortere tid eller noget. De spørger altid, hvorforjeg gerne vil se dem mindre. De siger, at det ikke kan blive kortere tid, fordi min mor ogfar skal sige ja til det. Og min mor og far siger, at det går så hurtigt med de to timer. […]Og nu er det faktisk blevet mere irriterende, fordi jeg gerne vil gå til gymnastik. Så nu erdet blevet senere, at vi skal ses, og så bliver det også senere, når jeg kommer hjem. Også er jeg træt når jeg skal lave lektier.”

Det er karakteristisk for børnenes samvær med deres øvrige familie, at det sjældent erplanlagt, men oftest sker ad hoc, når børnene er hjemme på besøg hos deres forældreeller ses ved fødselsdage eller jul. Hyppigheden af samvær med bedsteforældre og øvrigfamilie afhænger ofte af barnets relation til sin biologiske far eller mor. I de tilfælde, hvorbarnet har en lille tilknytning til sine biologiske forældre, kan det være svært atopretholde samvær med øvrig familie, da det hyppigst sker i forbindelse med samværmed biologisk mor eller far. I de tilfælde er samvær med øvrig familie ofte afgrænset tilfødselsdag og jul. I andre tilfælde, hvor barnet har fastholdt en stor tilknytning til sinebiologiske forældre under anbringelsen, har det oftest medført, at relationen til barnetsøvrige familie tilsvarende er større.Flere børn giver udtryk for, at de er glade for at se deres bedsteforældre og øvrig familie,når de er hjemme hos deres mor eller far:

”Jeg ser min familie. Det er jeg glad for, det er dejligt, at det ikke kun er mine forældre,og at det også er resten af min familie. Jeg ser min mormor meget, og det er jeg gladfor. Vi bliver nogle gange passet af mormor, når vi er oppe hos mor, hvis mor foreksempel skal til fest eller bryllup. De bor tæt på mor.”Flere af de børn, som ikke har samvær hjemme hos mor, fortæller at deres samvær medøvrig familie og netværk ofte er afgrænset til familiefødselsdage og højtider. Flere afbørnene fremhæver, at de også får tilsendt gaver og kort fra deres familie til deresfødselsdage. Nedenfor fortæller et barn, at han tidligere har haft en fast samværsordningmed sine bedsteforældre, men at det er stoppet:”Jeg ser min bedstemor og min moster, dem ser jeg. Og så min mosters kæreste. Jeg serdem engang imellem. Nogen fra min familie var med til min fødselsdag, og nogen gangevar jeg ude og besøge dem, når jeg var hjemme hos mor. Det var dengang, at min morstadig havde sin kæreste. Og så får jeg fødselsdagsgaver af dem. På et tidspunkt var dernogle faste aftaler om, hvor meget jeg så min bedstemor. Det var hyggeligt. Minbedstemor er endnu værre til at pjatte end min mor. Jeg ved ikke hvorfor, at vi ikke harden aftale mere. Min bedstemor er flyttet, jeg kan ikke rigtig huske det. Det er også langtid siden.”For et barn har samværet med hele familien på faderens side ændret sig markant, efterat hun selv har optaget kontakten til sin far.”Der er nogle ting, der nu er blevet lettere, efter jeg er begyndt at snakke med far igen.Nu ved jeg, hvordan han har det. Og mine søskende på min fars side, dem har jeg ikkesnakket sammen med tidligere, ligesom jeg gør nu. Jeg snakkede ikke så meget sammenmed dem, da jeg ikke snakkede med min far. Det er blevet meget bedre nu med demalle sammen på min fars side. Nu er det ikke kun en sms eller over facebook, nu kan viogså tage ud og lave ting sammen.”Hun fortæller videre, at fraværet af samvær med sin far betød at faderens familie ikkedeltog i hendes konfirmation:”Der var inviteret 62 mennesker, men min fars familie valgte så ikke at komme, når numin far ikke kom. Det syntes de var for mærkeligt. Men jeg fik en gave af min farssøskende. Og min søster var der 4 timer før alle de andre kom, så hun nåede lige at sigehej og se det hele.”Når samværet er sværtNår samværet med de biologiske forældre har været problematisk gennem længere tid,så kan det betyde, at børnene også kommer på afstand af deres øvrige familie ognetværk. Et barn fortæller eksempelvis, at hun ikke ønsker at udlevere sittelefonnummer til sine bedsteforældre, da hun ikke ønsker at de skal kontakt hende:

”Jeg vil ikke så gerne se min anden familie (biologiske familie), men jeg synes da, at deer søde. De vil gerne se mig, og jeg synes også, at de er søde. Jeg ser nogle gange minfamilie. Hver jul ser jeg dem. Og nogle gange kommer de også til min fødselsdag. I årkom mor til min fødselsdag, og der blev jeg eddermanme sur. Jeg havde min plejemorsbørn på besøg. De er voksne, og de har også selv børn. Dem føler jeg er min rigtigefamilie.”Et andet barn fortæller, at samvær med mormor er ophørt efter at barnet er flyttet iplejefamilie:”Min mormor vil ikke have noget med mig at gøre. Sådan oplever jeg det. Hun kommeraldrig, hvis der er fødselsdag, hun sender bare en gave, og så skriver hun tillykke.Min farfar og farmor ser jeg nogle gange. Min farmor er lige fyldt 80 år. Og min farfarham er jeg vokset over hovedet.”

Flere børn fortæller, at de ser deres søskende regelmæssigt. Samvær med søskende kanhave mange former, og særligt de sociale medier er et vigtigt redskab til at holde kontaktmed jævnaldrende søskende. Nogle børn ser deres søskende, når de er hjemme hosderes far og mor, og andre børn er sammen med deres søskende, når de har overvågetsamvær med deres biologiske forældre. Det er ikke børnenes oplevelse, at deressagsbehandler har spurgt ind til, hvordan eller hvor ofte de ønsker at se deres søskende.Et barn fortæller, at det er plejemor som sørger for at lave legeaftaler med hendeslillesøster, som bor i en anden plejefamilie:”Jeg ser min lillesøster nogenlunde tit. Jeg ser hende ca. hver 3. mandag.Det er noget, som min plejemor og hendes plejemor aftaler. Det er rart, at der er nogen,som hjælper med at aftale, at vi ses. Det betyder, at mig og min lillesøster kan sehinanden lidt tit. Når vi er sammen, så tegner vi, og vi hopper på trampolin, og ellers såleger vi sammen. Nogen gange hører vi musik. Det er hyggeligt at se hende, hun er engod lillesøster.”Et andet barn fortæller, at han savner at se sine halvsøskende efter moderens skilsmisse.Han har ikke fortalt sin sagsbehandler om savnet:”Jeg har ikke set mine søskende siden jul. De bor oppe hos min mors ekskæreste. Minmor ville gerne have, at de boede hos hende. Det er mine halvsøskende. Vi har sammemor, men ikke samme far. Jeg ser dem ikke nu, men jeg savner dem. Min lillebror er 1år. Jeg har ikke sagt noget til min plejemor. Det er noget jeg tænker mere over selv. Jegholder det for mig selv.”Adspurgt om der er noget, som skulle være anderledes ved samværet, er svaret:

Flere af de medvirkende børn er blevet anbragt i en tidlig alder, hvilket betyder, at deresnetværk ofte er opbygget gennem deres plejefamilies netværk. Enkelte børn fortæller, atde har samvær med netværk og venner fra tiden, hvor de boede sammen med deresbiologiske forældre. I disse tilfælde opstår samværet ofte tilfældigt, når de er hjemme ogbesøge deres forældre. Ingen af de medvirkende børn fortæller, at de har samværsplanerfor, hvor ofte de ser deres venner og bekendte fra tiden før de blev anbragt.”Jeg snakker stadig med to venner, som jeg har kendt fra 3.klasse. Det er over sms,ellers vi ringer sammen. Jeg kommer også nogle gange ud til dem. Det er noget vi selvfinder ud, hvis det er weekend eller helligdag, så kan jeg overnatte hos dem. Minplejemor kører mig nogen gange derud, ellers tager jeg selv bussen. Der er ikke nogen,som hjælper mig med at huske på, at jeg skal se dem.”

Flere af de medvirkende børn blev anbragt i en tidlig alder, og husker derfor ikke megetaf hvordan beslutningerne omkring deres anbringelse fandt sted. Børnenes fortællingerviser, at en tillidsfuld relation til deres sagsbehandler, har stor betydning for, om deoplever sig inddraget i beslutninger omkring deres anbringelse og samvær med deresbiologiske familie.Et barn fortæller her, hvordan hun husker forløbet omkring sin anbringelse:”Jeg kan huske, at jeg kom ind til sådan en stor kommune. Jeg kom ind til et møde medto damer og en herre. Og så spurgte de mig, hvor jeg gerne ville bo. Jeg sagde, at jeg joikke kunne vælge, så jeg sagde bare, at jeg ikke vidste, hvor jeg gerne ville bo. Så sagdede, at det også var helt ok. Så fik jeg at vide nogle måneder senere, at jeg skulle Iplejefamilie. Det vidste jeg bare ikke, hvad var.”Adspurgt omkring, hvordan der er blevet spurgt ind til barnets holdning til samvær,svarer et andet barn, at hun oplever, at der har været involveret mange personer iforløbet:”Jeg har snakket med mange fra kommunen og mange psykologer. Og det er jeg ved atvære ret træt af nu. Der er så mange mennesker, som skal tale med mig. Det er ikkefordi, at jeg ikke vil have nogen at tale med, men jeg vil gerne have en pause snart.”

Flere børn giver udtryk for, at deres plejemor støtter dem i at få sagt deres mening tilderes sagsbehandler:”Jeg har en bog, hvor jeg skriver ned, hvordan jeg har det. Hvis der for eksempel varnoget på familiecentret, som jeg ikke synes var sjovt, så skriver jeg det ned. Så jeg kanhuske det. Det er min plejemor, som har købt bogen. Hun siger, at jeg skal skrive detned, hvis der er noget, som jeg har tænkt på. Og så har jeg bogen med, når jeg skal talemed kommunen.”Relation til sagsbehandlerTillid i relationen til sagsbehandler er afgørende for, hvordan børnene føler sig inddraget ibeslutningerne omkring fastlæggelse af samvær. Flere børn fortæller, at de har haftforskellige sagsbehandlere, og at det kan være hårdt at ”skulle starte forfra hver gang”.Nedenfor beskriver et barn forskellen på relationen til hendes nuværende og tidligeresagsbehandler:”Jeg taler med min sagsbehandler om ting, som jeg ikke kan tale med min plejemor ellermed min mor om. Min sagsbehandler lytter til, hvad jeg siger, og hun fortæller det ikketil nogen overhovedet. Tidligere havde jeg en anden sagsbehandler, hvor jeg skullefortælle, hvad jeg ønskede. Men da jeg fik samværsplanen, så var der ikke taget hensyntil det, som jeg havde sagt. Det var rigtig træls, det syntes både min mor og minplejemor også.”Et andet barn fortæller, at hendes sagsbehandler lytter til hende, men der er alligevelnogle ting omkring samværsordningen med hendes mor, hvor det ikke kun er hendesegen holdning, der er afgørende for udfaldet:”Jeg har sådan set selv været med til at bestemme, at det skal være på denne her måde.Men altså, jeg må først rigtig bestemme selv, når jeg bliver 15 år.”Et andet barn oplever, at der ofte opstår misforståelser, når hun taler med sinsagsbehandler. Hun giver samtidig udtryk for, at hun er usikker på sagsbehandlerensfortrolighed i forhold til, hvad der bliver fortalt videre til hendes plejemor:”Minsagsbehandler spørger tit til, hvordan det går med mor og far. Hun spørger ikke til,hvornår jeg vil se dem. Og hun misforstår næsten altid, det jeg siger. Den ene gang, dahun spurgte, hvad jeg lavede med min plejemor, der sagde jeg, at jeg lavede mangeting, at jeg for eksempel hjalp hende med at holde havekrukker og andre ting. Jegsagde, at jeg kunne gøre alt muligt. Og så efter vores samtale, så havde hun skrevet,”jamen hun holder kun krukker”. Og det var ikke det, jeg havde sagt. Og så bagefter, såkom min plejemor hjem efter et møde på kommunen, og siger til mig, ”hvad er det fornoget, du har sagt, at du kun holder krukker for mig”. Så sagde jeg til min plejemor, atdet havde jeg heller ikke sagt. Jeg sagde, at jeg hjalp dig, og så kom jeg med eteksempel eller to. Min sagsbehandler havde bare misforstået det helt vildt.”

Bilag 1 Tal om børn i 252 tilfældigtudvalgte sager og i alle anbringelseraf børn i 2012I kortlægningen af anbragte børns samvær med familie og netværk indgår 252 udvalgtesager. Kommunerne er blevet bedt om at udvælge de seneste tre afgørelser omanbringelse før 31. december 2012 til brug kortlægningen. I stikprøven indgår 252sager4af i alt 1.080 børn, som falder inden for afgræsning af målgruppen.Målgruppe:Barnet skal fortsat være anbragt efter 1. januar 2013Barnet skal pr. 1. januar 2013 være mellem 0-14 årAfgørelsen kan enten truffet med samtykke eller uden samtykkeBarnet skal være anbragt på døgninstitution, socialpædagogiske opholdsted,almindelig familiepleje, kommunal familiepleje eller i netværksplejefamilie.Sager hvor barnet alene er anbragt på grund af udviklingshæmning og/eller fysiskfunktionsnedsættelse indgår ikke.

Sagerne i kortlægningen er afgørelser truffet efter vedtagelsen af Barnets Reform, ogstikprøven giver således med en fejlmargen på svarene på 5 procent et repræsentativtbillede af nye anbringelser i 2012.Oplysninger om køn, alder, anbringelsesform og anbringelsesgrundlag for de 252 børn istikprøven er sammenholdt med tal for alle anbringelser i 20125. En sammenligningviser mindre forskelle køn og alder mellem stikprøven og alle anbringelser i 2012. Mensder er lidt større forskel i anbringelsesgrundlag og anbringelsesform.Køn56 procent af 252 børn i stikprøven er drenge, mens 44 procent er piger. I forhold til alleanbringelser i 2012 er der mindre forskel i kønsfordelingen, hvor 52 procent af de 1.080anbragte er drenge og 48 procent er piger,se figur 1.1.Figur1.1 Fordeling af børnenes kønProcent60

2.1 Landsdækkende spørgeskemaAlle landets 98 kommuner er i perioden juni-august 2013 bedt om at besvare etspørgeskema. Ishøj og Vallensbæk Kommuner har indgået forpligtende samarbejde påbørneområdet, så der foreligger en samlet besvarelse for de to kommuner. Af deresterende 97 kommuner har 94 kommuner besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer tilen besvarelsesprocent på 97. De tre kommuner, der ikke har besvaret, erGuldborgssund, Lyngby-Taarbæk og Brøndby Kommune.Det landsdækkende spørgeskema har bestået af generelle spørgsmål om kommunernesarbejde med systematisk afdækning og inddragelse af ressourcer fra familie og netværk.Kommunerne er endvidere blevet bedt om at besvare sagsspecifikke spørgsmål påbaggrund af tre sager om børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Kommunerneer bedt om at udvælge sagerne efter kriterier fastlagt af Ankestyrelsen. Se bilag 1 foruddybning af sagsudvælgelse mv.Til kvalificering af spørgeskemaet har Ankestyrelsen gennemført præinterviews medSkanderborg og Gladsaxe Kommuner.

2.3 Interviews med anbragte børnDer er gennemført interviews med ni børn og unge anbragt uden for hjemmet. Kontaktentil de anbragte børn er formidlet via de seks interviewkommuner. Der er ligeledes viabørnenes handlekommune indhentet skriftligt samtykke fraforældremyndighedsindehaver.Kommunerne er bedt om at udvælge et antal børn i alderen 10-14 år ud fra enhensyntagen til, at børnene skulle kunne klare en interviewsituation og med enforventning om, at det typisk er børn i denne aldersgruppe, hvor der planlagt samvær forbarnet. Det har endvidere været et krav, at børnene har mulighed for samvær medanden familie/netværk end biologiske forældre.Der blev udvalgt ni børn fra fire kommuner med følgende karakteristisk:Børnene er i alderen 10-14De er alle anbragt hos almindelig plejefamilieHovedparten af børnene har været anbragt siden de var småInterviewene blev gennemført i august 2013 hos børnene plejefamilie. Der blev tagetudgangspunkt i en interviewguide med følgende temaer: