SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 71: Orientering om høring om forslag til lov om ændring af lov om social service (Ny indsats mod asocial adfærd m.v.), fra social-, børne- og integrationsministeren

ForslagtilLov om ændring af lov om social service(Ny indsats mod asocial adfærd m.v.)§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013, foretages følgendeændringer:1.§ 57 c, stk. 1-2,ophæves.Stk. 3-5 bliver herefter stk. 1-3.2.Efter § 57 c indsættes:»Netværkssamråd§ 57 d.Når kommunalbestyrelsen modtager dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 århar begået alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen senest efter 7 dage indkalde den unge,forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og relevantefagpersoner til et netværkssamråd.Stk. 2.På netværkssamrådet drøftes den unges behov for særlig støtte efter serviceloven, og der skaludarbejdes en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan modvirke yderligerekriminalitet. Modtager kommunalbestyrelsen dokumentation for gentagen, alvorlig kriminalitetinden for et år, skal kommunalbestyrelsen ikke indkalde til gentagne netværkssamråd men i stedetvurdere, om der er behov for at revidere handleplanen.«3.I§ 123, stk. 1,ændres »børn og unge« til: »personer under 18 år«.4.I§ 123, stk. 1,udgår »,fiksering m.v.«.5.I§ 123indsættes somstk. 6:»Stk.6.Personer over 18 år er omfattet af § 123, stk. 1, 3, 4 og 5 samt § 123 a, hvis den pågældendeer anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelseafsagt ved dom eller kendelse.«6.I§ 123 a, stk. 1,indsættes efter »kan«: »uden retskendelse«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Indhold2.1. Aftale om ”Ny indsats mod asocial adfærd – Ansvar og konsekvens”2.1.1. Indførelse af lovkrav om netværkssamråd samt revidering af kriminalitetshandleplan2.1.2. Implementeringsprojekt2.1.3. Forsøgsprojekt ”Aftale om god opførsel”2.1.4. Mentorpulje2.2. Ændring af reglerne for magtanvendelse på anbringelsessteder3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningDette lovforslag indeholder to hovedelementer. For det første et element rettet mod unge, der harbegået kriminalitet. Og for det andet et element, der vedrører magtanvendelse overfor børn og ungesamt voksne, der er anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, somled i en strafferetlig afgørelse eller kendelse.Regeringen har fokus på forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, og i særdeleshed er indsatsenover for børn og unge højt prioriteret af regeringen. Det forebyggende arbejde i kommunerne ogden sociale indsats, når et barn eller en ung er på afveje, skal prioriteres og forbedres.Ungdomskriminalitet er således et problem, der skal håndteres tidligt og konsekvent i det socialesystem, enten alene eller i samspil med retsvæsenet, for at undgå at unge, der er i risikozonen for atblive kriminelle, eller som er i begyndelsen af en kriminel løbebane, ender som voksne kriminelle.Lovforslagets første del skal således understøtte en konsekvent indsats over for unge med asocialeller kriminel adfærd. Indsatsen skal ske tidligt og hurtigt, og forældre skal inddrages med detsamme. Lovforslaget retter fokus på nødvendigheden af at ansvarliggøre den unge og dennesforældre, så den unge forstår og tager ansvar for konsekvenserne af sin adfærd, og så forældrene erbekendt med den unges adfærd og bakker op om den indsats, som skal hjælpe den unge tilbage påret kurs.Første del af lovforslaget er en udmøntning af initiativet ”Ny indsats mod asocial adfærd – Ansvarog Konsekvens”, som er en del af satspuljeaftalen for 2014-2017. Aftalen udmøntes således bådeved nærværende lovforslag og ved igangsættelse af centrale initiativer og puljer.Det samlede satspuljeinitiativ fremgår af lovforslagets pkt. 2.1 og indeholder ud overlovgivningsinitiativet også et initiativ, der skal understøtte implementeringen af detlovgivningsmæssige tiltag, et forsøgsprojekt om Aftale om god opførsel, der er et nyt redskab tilbrug i SSP-regi, og en pulje til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminalitet.

Formålet med første del af lovforslaget er at ændre serviceloven, så der indføres en bestemmelse omnetværkssamråd. Bestemmelsen er rettet mod unge, der har begået alvorlig kriminalitet.Netværkssamrådet er et møde mellem kommunen og den unge, familien, eventuelt relevantepersoner fra netværket og relevante fagpersoner, hvor der aftales en handleplan for, hvilkeinitiativer og handlepligter der kan hjælpe den unge på ret kurs igen.Formålet med den anden del af lovforslaget er at foretage en række ændringer og præciseringer ireglerne om magtanvendelse overfor børn og unge. Således er det for det første formålet medlovforslaget at rette i ordlyden af servicelovens § 123, stk. 1, så der ikke længere er en - ikkeanvendt - hjemmel til at fiksere børn og unge.Derudover foreslås det, at der skabes hjemmel til at unge over 18 år, der er anbragt på etanbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led i en strafferetlig afgørelse ellerkendelse bliver omfattet af reglerne om magtanvendelse over for børn og unge i serviceloven. Ensituation, hvor man på anbringelsesstedet ikke har mulighed for at gribe ind over for voldelige ungeover 18 år, før end situationen har udviklet sig til, at der kan gøres brug af straffelovensbestemmelser om nødværge eller nødret, eller der er grundlag for at ringe efter politiet, er uholdbarfor anbringelsesstederne, herunder for de andre anbragte børn og unge samt for personalet.Endelig tydeliggøres det med lovforslaget, at undersøgelse af person og opholdsrum kan finde steduden retskendelse, hvis betingelserne er opfyldt.2.1. Aftale om ”Ny indsats mod asocial adfærd– Ansvar og konsekvens”2.1.1. Indførelse af lovkrav om netværkssamråd samt revidering af kriminalitetshandleplanenGældende retNår børn og unge begår kriminalitet, vil det ofte være udtryk for, at de har sociale problemer, somikke alene er knyttet til kriminaliteten, eksempelvis problemer i hjemmet. Derfor vil børn og ungeskriminalitet i de fleste tilfælde give anledning til at antage, at de har behov for særlig støtte efterserviceloven. Kommunen skal derfor foretage en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50for at afdække den unges støttebehov og tage stilling til, hvilke foranstaltninger, der eventuelt erbehov for. Det kan eksempelvis være kontaktperson, støtte i hjemmet eller anbringelse uden forhjemmet. Støtten iværksættes primært efter servicelovens § 52 og der udarbejdes efter § 140ligeledes en handleplan for den samlede indsats.Særskilt for børn og unge, der har begået kriminalitet gælder følgende:Efter servicelovens § 57 c, stk. 1 og 2, gælder der en særskilt forpligtelse for kommunerne til atudarbejde handleplaner, og foreløbige handleplaner, for børn og unge under 18 år, som har begåetvoldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Det følger heraf, at den foreløbige handleplanskal udarbejdes senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om denbegåede kriminalitet. Handleplanen skal beskrive en indsats, der kan modvirke yderligerekriminalitet, og yde den nødvendige støtte til barnet eller den unge.Reglerne om politiets underretning af de sociale myndigheder i forbindelse med sager, hvor børnunder 15 år er mistænkt, følger af retsplejelovens § 821 d, stk. 1 og 2. Således skal politiet, når enmistænkt person under 15 år tilbageholdes, snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen medhenblik på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede. Det samme gælder,når afhøring skal ske, og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efteranden lov kan medføre fængselsstraf. I sager mod unge mellem 15 og 18 år skal politiet underrettede sociale myndigheder om sagen, når en sigtet skal afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse afstraffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf, jf. Rigsadvokatens meddelelse4

nr. 4/2007 af 12. juni 2007, rettet december 2012. Alle underretningerne om børn og unge under 18år, der mistænkes for kriminalitet, sendes endvidere på en samlet liste én gang ugentligt til deenkelte kommuner (de såkaldte ungelister).Kommunen skal vurdere, hvilke af de forhold, der optræder på listen, der kan karakteriseres somvoldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og udarbejde handleplaner efter § 57 c for debørn og unge, der er mistænkt for at have begået dem. At en ung optræder på denne ungeliste ertilstrækkelig dokumentation til, at kommunen skal vurdere, om forholdet har en karakter, som falderind under reglerne om foreløbige handleplaner og kriminalitetshandleplaner i servicelovens § 57 c,stk. 1 og 2. Kommunen skal således ikke afvente eventuelle sigtelser eller domme.Efter § 57 b kan der endvidere træffes afgørelse om ungepålæg, og et af kriterierne herfor er, hvisbarnet eller den unge på 12-17 år har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed. Etungepålæg pålægger barnet eller den unge konkrete handlepligter, der bidrager til en løsning afbarnets eller den unges problemer, og står i rimeligt forhold til formålet. De øvrige kriterier foriværksættelse af ungepålæg er ulovligt skolefravær, alvorlige adfærdsproblemer eller at den ungenægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsning af sine problemer.Overvejelser bag lovforslagetEn ny kortlægning fra SFI viser, at forebyggelse af kriminalitet blandt unge har god effekt, hvisindsatsen inddrager flere aspekter af de unges liv, og herunder omfatter både den unge selv,familien og det miljø, de indgår i (SystematicReview of Youth Crime Prevention Interventions,SFI13:11).Derfor ønskes det at give kommunerne et redskab, der sikrer inddragelse af de relevante aktøreromkring den unge, når den unge har begået alvorlig kriminalitet. Dette skal både sikreudformningen af holdbare løsninger, som de relevante personer omkring barnet eller den ungekender til og støtter op om, og det skal også tydeliggøre overfor barnet eller den unge, at dereskriminelle handling afføder en reaktion og tages alvorligt med det samme.Samtidig peger undersøgelser på, at det eksisterende krav om udarbejdelse afkriminalitetshandleplaner ikke i praksis sikrer en målrettet indsats overfor de børn og unge, der harbegået kriminalitet. Dette skyldes blandt andet, at de udarbejdes for sent eller ikke fører til relevanteforanstaltninger. Det fremgår blandt andet af de undersøgelser af stikprøver fra sager om unge, derhar begået kriminalitet, som Ankestyrelsen har foretaget (”Ankestyrelsensundersøgelse afkommunernes indsats på området for unge kriminelle”,Ankestyrelsen, 2012 og 2013). Derforønskes det i stedet at kombinere handleplanerne med et redskab, der sikrer hurtig og aktiv handlingsamt involvering af de relevante personer, så den nødvendige viden er til stede og understøtter valgaf relevante foranstaltninger.Den foreslåede ordningNetværkssamrådDet foreslås at indføre et nyt krav om netværkssamråd, der indebærer, at kommunerne senest 7 dageefter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år har begåetalvorlig kriminalitet indkalder den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevantepersoner fra netværket og relevante fagpersoner til et møde - et såkaldt netværkssamråd.Personkredsen for mødet omfatter således for det første den unge selv og den eller de af forældrene,der har forældremyndigheden.For det andet deltager relevante fagfolk på netværksmødet, eksempelvis skolelærere, der kender denunge og kan bidrage med relevant viden i forhold til at påvirke den unge i en positiv retning.5

For det tredje kan en repræsentant for politiet deltage på mødet, hvis det konkret vurderes, at politietkan bidrage til at finde frem til, hvad der er den rette sociale indsats over for den enkelte unge.Udvekslingen af personoplysninger mellem politiet og de øvrige fagpersoner i netværkssamrådetkan ske efter retsplejelovens § 115.Herudover forudsættes kommunen for det fjerde at vurdere, hvorvidt der eventuelt er andre i denunges netværk, der kan være relevante at invitere til netværkssamrådet, eksempelvis en slægtningeller nær ven af familien, som forventes at kunne påvirke den unge positivt. Vedkommende er dogikke forpligtet til at møde op og modtager ikke kompensation for sin deltagelse i mødet. Deltagelseaf sådanne personer fra netværket forudsætter, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, derer fyldt 15 år, samtykker hertil.Udvekslingen af personoplysninger med personer fra den unges netværk og fagpersoner iforbindelse med netværkssamrådet forudsætter som hovedregel samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. nedenfor. I forhold til relevantefagpersoner kan det i visse, indledende tilfælde ske efter servicelovens § 49 a.Udvekslingen af personoplysninger med skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler,herunder særligt behandlingsreglerne i lovens §§ 6-8. Efter disse bestemmelser kan videregivelse aff.eks. oplysninger om helbredsmæssige forhold, strafbare forhold og væsentlige sociale problemerbl.a. ske på baggrund af et udtrykkeligt samtykke fra den, som oplysningerne angår. Det forudsættesmed lovforslaget, at der indhentes et sådant udtrykkeligt samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, til eventuel videregivelse af derelevante oplysninger om den unge. Samtykket skal leve op til kravene i persondatalovens § 3, nr. 8,hvorefter samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret.Kommunens identificering af, hvilke unge der er omfattet af den foreslåede ordning, sker påbaggrund af politiets ugentlige ungelister. Det svarer til den måde, kommunerne i dag identificerer,hvilke unge der er omfattet af den gældende § 57 c i serviceloven om kriminalitetshandleplanerStyrken ved netværkssamrådet er, at personer i den unges omgangskreds kan bidrage med viden ogkendskab til den unge og samtidig får kendskab til den handleplan, der lægges, så de kan støtte opomkring barnet eller den unge. Samtidig ser barnet eller den unge, at den kriminelle adfærd tagesalvorligt og afføder en reaktion, hvor barnet eller den unge stilles til regnskab for sin adfærd.På netværkssamrådet aftales en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan hjælpeden unge på ret kurs igen. Der kan være behov for foranstaltninger efter serviceloven, eksempelvisen mentorordning eller en langsigtet plan om praktik eller uddannelse. Det kan også være atforældrene eller netværket indgår aftaler om på forskellig vis at støtte op om den unges vej ud af enkriminel løbebane.Denne handleplan er således en revideret version af den eksisterende handleplan mod kriminalitetefter § 57 c. Det foreslås, at handleplanen skal beskrive konkrete initiativer og egentligehandlepligter for den unge, forældrene og i visse tilfælde kommunen - hvis der skal træffesafgørelse om foranstaltninger – men at der også kan indgås aftaler med familien og netværket. Deteksisterende krav, om at der skal udarbejdes en foreløbig version af handleplanen inden 7 dage,bortfalder dog helt.Denne handleplan kan indgå i eller koordineres med en eventuel allerede eksisterende handleplanefter servicelovens § 140. Foreligger der således allerede en handleplan for indsatsen, som målrettetadresserer den unges kriminalitet, ud fra andre bestemmelser, herunder handleplaner i forbindelse6

med foranstaltninger efter § 52 i serviceloven, er lovens krav opfyldt, og der skal ikke udarbejdes enny, selvstændig handleplan efter netværkssamrådet.På netværkssamrådet kan det endvidere drøftes, hvorvidt der skal træffes afgørelse om et ungepålægefter servicelovens § 57 b, hvis den unge er i målgruppen herfor.Det vurderes, at det kun er hensigtsmæssigt at afholde netværkssamråd med den unge én gang indenfor en kortere periode, uanset om den unge skulle begå gentagen, alvorlig kriminalitet. Detteskyldes, at formålet med netværkssamrådet blandt andet er at vise den unge, at deres kriminellehandling tages alvorligt og afføder en reaktion. Denne pointe svækkes, hvis der afholdes adskilligenetværkssamråd med den unge inden for en kortere periode på et år.Hvis den unge igen begår kriminalitet inden for en kortere periode, skal kommunalbestyrelsenvurdere, om der er behov for at revidere den handleplan, der blev aftalt på netværkssamrådet.Kommunalbestyrelsen er herudover også forpligtet til at overveje, om andre foranstaltninger efterservicelovens kapitel 11 er relevante – eksempelvis en anbringelse uden for hjemmet for at flyttebarnet eller den unge fra det kriminelle miljø, som det kan være blevet en del af.KriminalitetshandleplanerDet foreslås endvidere, at kravet om udarbejdelse af en handleplan for en indsats, der kan modvirkekriminalitet efter servicelovens § 57 c, stk. 1 og 2, ophæves i forbindelse med, at der stilles det nyekrav om at indkalde barnet eller den unge til et netværkssamråd, hvor handleplanen i stedet indgår irevideret form, jf. ovenfor. Kravet, om at der skal udarbejdes en foreløbig version af dennehandleplan inden 7 dage, bortfalder dog helt.Indførelsen af bestemmelsen om netværkssamråd understøttes af det implementeringsprojekt, derbeskrives nærmere i afsnit 2.1.2.2.1.2. ImplementeringsprojektDa aftalen om ”Ny indsats mod asocial adfærd – Ansvar og konsekvens” med nærværendelovforslag introducerer en ny metode i indsatsen over for unge kriminelle, iværksættes der etprojekt, som skal fremme og understøtte kommunernes brug af netværkssamråd i praksis.Initiativet omfatter endvidere en evaluering af netværkssamråd og forsøgsprojektet om ”Aftale omgod opførsel”, jf. afsnit 2.1.3. nedenfor.2.1.3. Forsøgsprojekt ”Aftale om god opførsel”Som en del af satspuljeaftalen om ”Ny indsats mod asocial adfærd – Ansvar og konsekvens”igangsættes der et forsøgsprojekt om ”Aftale om god opførsel”. Målgruppen herfor er unge medbekymrende ”asocial” adfærd, som endnu ikke er kriminelle. Projektet har til formål atopkvalificere kommunens indsats over for unge, som er i fare for at begå kriminalitet. Initiativettager afsæt i de ungelister, der sendes til kommunerne, hvorefter det i SSP-regi vurderes, om der erbehov for en indsats over for de unge på listerne, som kan siges at have udvist en ”asocial” adfærd,men som endnu ikke er kriminelle. I de tilfælde, hvor en ”Aftale om god opførsel” findes relevant,indkaldes den unge til møde sammen med sine forældre med henblik på, at der udarbejdes enskriftlig aftale om ændret adfærd - ”god opførsel”. På mødet deltager både kommunen, skolen,politiet, den unge og den unges forældre. Formålet er at sikre, at den unge bliver bevidst omproblemerne ved sin adfærd og efterfølgende lover, at han eller hun ikke udviser en given asocialadfærd igen.Det er hensigten, at initiativet – som et 3-årigt forsøgsprojekt – anvendes i 2-4 kommuner ogtilhørende politikredse. Når forsøgsperioden udløber, vil forsøget blive evalueret.7

2.1.4. MentorpuljeEndvidere som led i satspuljeaftalen for 2014 etableres der en pulje til fremme af mentorer til unge,som er på vej ud i kriminalitet. Puljen afsættes til frivillige organisationer m.v., som kan søge om atetablere mentorordninger for unge på vej ud i kriminalitet. Mentorerne skal understøtte de unge i atkomme ud af det miljø eller de handlemønstre, der vurderes at være risikofyldte for den unge.2.2. Ændring af reglerne for magtanvendelse på anbringelsesstederGældende retReglerne om magtanvendelse i servicelovenReglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i servicelovens kapitel 24over for børn og unge samt i bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse over forbørn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, omfatter unge under 18 år, der har ophold på etanbringelsessted oprettet efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6.Udgangspunktet for den indsats, der gives efter magtanvendelsesreglerne, er, at indsatsen skal skemed respekt for barnets eller den unges integritet og selvbestemmelse, men i erkendelse af, at derkan være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i barnets eller den unges integritet.Formålet med reglerne om magtanvendelse er således at beskytte børn og unge på døgninstitutionerog opholdssteder mod unødvendige overgreb og magtudøvelse. Reglerne beskriver, i hvilkesituationer der undtagelsesvist må anvendes magt. Magtanvendelsen må aldrig erstatte omsorg ogsocialpædagogisk bistand og skal begrænses til det absolut nødvendige og stå i rimeligt forhold tildet, der søges opnået hermed.Servicelovens § 123 indeholder de overordnede regler om magtanvendelse over for børn og unge ogomhandler bl.a.:brug af sikrede afdelinger i henhold til serviceloven,aflåsning af værelser i sikrede afdelinger,isolation, fiksering m.v. af børn og unge på døgninstitutioner,kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation,undersøgelse af børn og unges person, opholdsrum samt tilbageholdelse af effekter ogregler om registrering og indberetning af magtanvendelse over for børn og unge.En sikret døgninstitution for børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, jf. § 67, ogbekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge § 19, stk. 2, er en døgninstitution, deromfatter mindst én sikret afdeling og eventuelt en eller flere ikke sikrede afdelinger. På en sikretafdeling er det tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst.I sikrede og særligt sikrede afdelinger gælder det, som for delvis lukkede døgninstitutioner ogdelvis lukkede afdelinger, åbne døgninstitutioner og opholdssteder, at magtanvendelse kun måanvendes, hvis der er hjemmel til det, jf. § 1, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen.Magtanvendelse på sikrede og særligt sikrede afdelinger efter § 2 i bekendtgørelsen må kunanvendes, hvor det er absolut påkrævet. Udøvelse af fysisk magt over for et barn eller ung i sikretog særligt sikret afdeling skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå udover det strengt nødvendige.På sikrede og særligt sikrede afdelinger kan den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, somdriver institutionen, give tilladelse til, at børnene og de unges værelser på institutionen kan aflåsesom natten, jf. bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden forhjemmet § 19, stk. 3.8

I henhold til servicelovens § 123 og bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet § 20, stk. 2, kan man isolere børn og unge, der har ophold på sikredeinstitutioner. Børn og unge må kun isoleres, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Ved isolationforstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder. Isolationen skal være så kortvarig ogskånsom som muligt, og må ikke vare i mere end 2 timer. Der skal løbende føres tilsyn med barneteller den unge for at sikre, at barnet eller den unge ikke skader sig selv eller andre. Aflåsning afværelser om natten betragtes ikke som isolation.Børn og unge-udvalget kan efter servicelovens § 123, stk. 2, træffe afgørelse om kontrol medbrevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, herunder mobiltelefon og internet, når deter nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Ligeledes kan børn ogunge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samværeller brev-, mail eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller denunge, jf. § 71, stk. 3, i serviceloven. Unge over 18 år, der er anbragt på et anbringelsessted efterservicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led i en strafferetlig afgørelse og kendelse, er ikkeomfattet af § 123, stk. 2, da Børn og Unge-udvalget ikke kan træffe afgørelse over for unge over 18år.For unge i varetægtssurrogat på en sikret afdeling gælder herudover særlige regler, jf. § 771 og §772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven om besøg og brevveksling mv., § 123, stk. 5, iserviceloven, og magtanvendelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 5. Henvendelser til og fra offentligemyndigheder og til og fra en eventuel advokat må dog ikke underkastes kontrol.Opholdssteder og døgninstitutioner har ikke lovhjemmel til at træffe afgørelse om at fratage børn ogunge deres mobiltelefon eller nægte dem adgang til internettet m.v. Der kan imidlertid, som led i, atbarnet eller den unge har ophold i en døgninstitution eller opholdssted, opstilles regler for brugen afmobiltelefon og internet.Dog kan kommunalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse om, at en anbragt ungs brug aftelefon og internet i et konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når et sådant indgreb skønnesnødvendigt af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindrekriminalitet, jf. servicelovens § 137 g, hvis den pågældende unge er anbragt på et anbringelsessted,jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.På døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger,sikrede afdelinger samt opholdssteder, kan anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndigesdertil, træffe bestemmelse om, at der skal foretages en undersøgelse af barnets eller den ungesperson eller opholdsrum, jf. servicelovens § 123 a, stk. 2. Det er en forudsætning for at igangsætteundersøgelsen, at der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse afeffekter, som betyder, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerheden ikke kaniagttages.Med sådanne effekter forstås effekter, som er uforsvarlige og ulovlige at være i besiddelse af, ellersom kan true sikkerheden på anbringelsesstedet. Det kan f.eks. være effekter i form af euforiserendestoffer eller genstande som barberblade, knive eller andet, der kan bruges som våben. Undersøgelseaf, om barnet eller den unge er i besiddelse af farlige genstande, kan ske både, når det antages, atbarnet eller den unge vil bruge genstandene til at skade andre, og hvis det antages, at barnet ellerden unge vil skade sig selv. Inden undersøgelsen iværksættes, skal barnet eller den unge altid høresog opfordres til af egen vilje at aflevere eventuelle effekter.

Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller påsin person, skal desuden foretages så skånsomt som omstændighederne tillader, så barnet eller denunge i mindst muligt omfang oplever at blive krænket. Undersøgelsen må ikke have karakter af etuforholdsmæssigt indgreb, hvor det ubehag eller den krænkelse, som undersøgelsen må antages atforvolde, overstiger indgrebets formål.Ved undersøgelse af et barns eller en ungs opholdsrum eller person skal der altid deltage mindst toansatte. Kun hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan undersøgelsen gennemføres afen enkelt ansat.Barnet eller den unge har inden undersøgelsen ret til, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 15,stk. 3, at få oplyst årsagen til, at undersøgelsen iværksættes, medmindre særlige omstændighedertaler imod dette. Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14 beskriver retningslinjerne for undersøgelseaf barnets eller den unges person. I forbindelse med undersøgelsen må der ikke ske indtrængen i detmenneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af legemet. Der må alene foretages klap uden påtøjet og foretages undersøgelse af lommer og sko. Dog kan barnet eller den unge blive bedt om attage sit overtøj, hue og sko af. Undersøgelsen må kun undtagelsesvist foretages og overværes afpersoner af andet køn end barnet eller den unge selv, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14, stk.2, og servicelovens § 123 a, stk. 5.En undersøgelse af barnets eller den unges person kan kun foretages, hvis der er bestemte grunde tilat antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der betyder, at ordensbestemmelser påinstitutionen ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages, jf. servicelovens §123 a og magtanvendelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1. I henhold tilmagtanvendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, og § 23, stk. 2, omfatter ’opholdsrum’ såvel værelse,skabe eller andre rum, som barnet eller den unge råder over på anbringelsesstedet.Findes der effekter, som af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn findes uforsvarlige, kananbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, træffe bestemmelse om tilbageholdelse afeffekterne, jf. servicelovens § 123 a, stk. 6. Anbringelsesstedet skal udfærdige en liste over degenstande, der tilbageholdes.De tilbageholdte genstande opbevares af anbringelsesstedet, med mindre der er tale om ulovligegenstande eller euforiserende stoffer, der skal afleveres til politiet. De tilbageholdte genstandeudleveres ved udskrivning fra anbringelsesstedet.Ifølge servicelovens § 123 a, stk. 1, kan der på sikrede og særligt sikrede afdelinger foretagesundersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum for effekter, når barnet eller den ungeanbringes, før og efter besøg samt før og efter fravær. Undersøgelsen kan finde sted, hvis det ansesfor nødvendigt for at sikre ordensbestemmelser og sikkerhedshensyn. Barnet eller den unge har rettil, inden undersøgelsen foretages, at få oplyst årsagen til undersøgelsen, medmindre særligeomstændigheder taler imod dette, jf. bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet, jf. § 25, stk. 3. En undersøgelse ved anbringelse, besøg og fraværforudsætter ikke, at der skal være begrundet mistanke i forbindelse med undersøgelsen.Enhver form for anvendelse af magt skal registreres og indberettes af anbringelsesstedet til denkommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det socialtilsyn, der førerdriftsorienteret tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved magtanvendelse, der harfundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal tilbuddet desudenorientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.

UdgangsbekendtgørelseDer er fastsat regler om udgang i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 omudgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetligafgørelse eller i medfør af farlighedsdekret. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om meddelelseaf udgangstilladelser til personer over den kriminelle lavalder, der er anbragt i henhold til dom efterstraffelovens § 68, § 69 og § 73.RetsplejelovenRetsplejeloven indeholder i kapitel 70 regler om varetægtsfængsling. Det fremgår bl.a. heraf, atretten, hvis den sigtede samtykker heri, kan bestemme, at den sigtede i stedet forvaretægtsfængsling skal tage ophold i egnet hjem eller institution (varetægtssurrogat, jf.retsplejelovens § 765). For unge, der er anbragt i varetægtssurrogat på sikrede afdelinger, finderretsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v.tilsvarende anvendelse.StraffelovenStraffelovens § 74 a, giver mulighed for, at retten kan bestemme, at en person, der pågerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, og som har begået grovere personfarlig kriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet, skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogiskbehandling af to års varighed. En ungdomssanktion består typisk af tre faser:Fase 1: Et indledende ophold i en sikret afdeling.Fase 2: Et ophold i en døgninstitution eller et egnet opholdssted.Fase 3: En periode i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder.Under ophold på en sikret afdeling i fase 1 og på en døgninstitution eller et egnet opholdssted i fase2 vil den unge være omfattet af reglerne om magtanvendelse i servicelovens § 123, § 123 a og § 123c.Det er alderen på gerningstidspunktet, der er afgørende for, om der kan idømmes en ungdoms-sanktion. Afviklingen af ungdomssanktionen kan derfor strække sig ud over det fyldte 18. år -uanset om den unge ikke har givet samtykke. Almindeligvis vil det ikke komme på tale at idømmeen ungdomssanktion, hvis den tiltalte på domstidspunktet er fyldt 18 år eller forholdsvis kort tidefter fylder 18 år. Dette kan dog finde sted, hvis det bliver anset for formålstjenligt på grund aftiltaltes personlige forhold, herunder mangel på modenhed.StraffuldbyrdelseslovenStraffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012 med senere ændringer, givermulighed for, at unge under 18 år, der skal afsone en straf, anbringes i bl.a. eget hjem ellerinstitution, jf. § 78 i straffuldbyrdelsesloven.For så vidt angår personer over 18 år fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1, atjustitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme at den dømte midlertidigt eller forhele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje, i eget hjem eller en institution,når:1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i denpågældende institution m.v.,2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særligegrunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus, og3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.11

Efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, anbringes dømte, der er under 18 år, i institution m.v.som omhandlet i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelseuden for fængsel og arresthus.Unge, som idømmes en ubetinget frihedsstraf, kræver ofte en massiv socialpædagogisk indsats, dersom udgangspunkt bedst kan varetages i særlige sociale institutioner uden for Kriminalforsorgensregi.Det er som udgangspunkt Direktoratet for Kriminalforsorgen, der på baggrund af indstilling fra enaf kriminalforsorgens afdelinger eller institutioner afgør, hvorvidt den ubetingede fængselsstraf kanudstås på en institution mv. uden for fængsel eller arresthus i henhold til straffuldbyrdelseslovens §78.Grundlovens § 72 slår fast, at boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse ogundersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må,hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Adgangen til atundersøge boligen eller føre kontrol med brevveksling og telefonsamtaler kræver således klarlovhjemmel eller en retskendelse.Overvejelser bag lovforslagetI henhold til den nuværende ordlyd af bestemmelsen i servicelovens § 123, stk. 1, fremgår det, atder er hjemmel til at fiksere børn, når forholdene i det enkelte tilfælde, gør det absolut påkrævet.Det er ikke hensigten, at man skal kunne fiksere børn, og der er tale om en formulering fra dengamle bistandslov, der kan føres tilbage til 1978. Da man lavede serviceloven i 1997, videreførteman den oprindelige bestemmelse fra bistandsloven.Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsen over for børn og unge, der er anbragt uden forhjemmet samt af vejledning nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge,der er anbragt uden for hjemmet, at fiksering ikke er tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse afmekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme eller livstykke, samt anden form formekanisk fastspænding. Da det er angivet direkte i servicelovens § 123, stk. 1, at man må fiksere,hvis forholdene i det enkelte tilfælde, gør det absolut påkrævet, er der reelt i dag hjemmel til atfiksere børn. ”Fiksering” skal derfor skrives ud af bestemmelsen i § 123, stk. 1, så der ikkelovteknisk er hjemmel til at fiksere børn og unge.Unge over 18 år er ikke omfattet af servicelovens regler i kapitel 24 om magtanvendelse over forbørn og unge, hvis den pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, ihenhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Overskriften til §§ 123-123 a er”Børn og unge”, mens ”Voksne” er reguleret i servicelovens § 124. Der nævnes ikke aldersgrupperi § 123 og § 123 a.Efter gældende ret har anbringelsesstedets personale ingen indgrebsmuligheder over for unge over18 år, der er anbragt som led i en strafferetlig afgørelse eller kendelse, når de anbragt på etanbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led i en strafferetlig afgørelse ogher gælder derfor alene reglerne om nødret og nødværge i straffelovens §§ 13 og 14. Det vurderes atvære et problem, da denne gruppe af unge over 18 år således f.eks. ikke er omfattet af reglerne omisolation eller af reglerne om undersøgelse af person og opholdsrum m.v.Unge over 18 år, der opholder sig på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6,som led i en strafferetlig afgørelse eller kendelse, er tvunget til at opholde sig på anbringelsesstedet,og personalet skal yde den nødvendige omsorg i den periode, hvor den unge over 18 år opholder sigpå anbringelsesstedet.

Hvis unge over 18 år er til fare for sig eller andre, eller hvis deres opførsel er uforsvarlig i forholdtil fællesskabet i forbindelse med deres ophold, har personalet ingen indgrebsmuligheder over fordenne gruppe. Dette betyder bl.a. at der, i de situationer hvor unge er tvunget til at opholde sig i ensikret afdeling eller et åbent anbringelsessted som led i ungdomssanktionen, vil mangle mulighederfor at anvende magt, f.eks. når den unge er til fare for sig selv eller andre, eller den unges opførseler uforsvarlig i forhold til fællesskabet. Reglerne om magtanvendelse er således ud over at beskytteden voldelige unge med til at beskytte de andre børn og unge på anbringelsesstedet samt de ansatte.En situation, hvor man på anbringelsesstedet ikke har mulighed for at gribe ind over for f.eks.voldelige unge over 18 år, før end situationen har udviklet sig til, at der kan gøres brug af nødværgeeller nødret eller der er grundlag for at ringe efter politiet, er således uholdbar foranbringelsesstederne, herunder de andre børn og unge samt for de ansatte.Forholdet mellem servicelovens § 123 a og grundlovens § 72 og mellem servicelovens § 123 a ogtvangsindgrebsloven gør, at det er nødvendigt at præcisere i § 123 a at indgrebet kan ske udenretskendelse i lighed med, hvad der gælder i SEL § 123, stk. 2. Bestemmelsen er omfattet af GRL §72 om boligens ukrænkelighed, og der er således behov for en klar lovhjemmel til at undersøgebørn og unges person og opholdsrum uden retskendelse.Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningensanvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, at lovens kapitel 2 ikke finder anvendelse itilfælde, hvor en institution inden for den offentlige forvaltning måtte have adgang til lokaler mv.,der bebos af personer, som opholder sig på institutionen, eller f.eks. måtte have adgang til efterlovgivningen mv. på det pågældende område i visse situationer at åbne post, der modtages afinstitutionens beboere.Den foreslåede ordningDet foreslås, at ”fiksering” skrives ud af bestemmelsen i servicelovens § 123, stk. 1, så der ikkelovteknisk er hjemmel til at fiksere børn ved anvendelse af mekaniske tvangsmidler i form af bælte,håndremme, fodremme eller livstykker, samt anden form for mekanisk fastspænding.Bestemmelsen opdateres således i overensstemmelse med samfundsudviklingen og praksis, såfiksering ikke længere er en mulighed over for børn og unge.Det foreslås, at personer over 18 år, bliver omfattet af reglerne i servicelovens § 123, stk. 1, 3, 4 og5 samt § 123 a om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, hvis depågældende er anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led ien strafferetlig afgørelse eller kendelse. I den forbindelse bliver der adgang for anbringelsesstedetspersonale til at kunne gribe ind over for en ung over 18 år, i tilfælde hvor den pågældende er til farefor sig selv eller andre, eller den unges opførsel er uansvarlig i forhold til fællesskabet påanbringelsesstedet.Endelig foreslås det, at det præciseres i servicelovens § 123 a, stk. 1, 2 og 6, at indgreb kan skeuden retskendelse i lighed med, hvad der gælder i SEL § 123, stk. 2.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslagets første del, der udmønter aftale om ”Ny indsats mod asocial adfærd”, forventes i alt atmedføre kommunale merudgifter på 1,8 mio. kr. i 2014, og 7,2 mio. kr. i 2015 og frem herefter ogfinansieres af satspuljen.Lovforslagets anden del vedr. magtanvendelse over for børn og unge indebær ikke en kompensationfor det offentlige.13

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, BUPL- Forbundet af Pædagoger ogKlubfolk, Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen, Børns Vilkår,Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Den Danske Dommerforening, DanskeHandicaporganisationer, Danske Advokater, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, DanskPsykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykologforening, Det CentraleHandicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Fabu, Foreningen afDanske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afstatsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen (FBU), Institut for Menneskerettigheder, KL,Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen afAktive Bedsteforældre, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, LærernesCentralorganisation, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet, Red Barnet, Rådet for SocialtUdsatte, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, TABUKA,Ungdommens Vel og Ungdomsringen.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterØkonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regionerAdministrative konsekvenserfor stat, kommuner og regionerIngenNegative konsekvenser/Merudgifter2014: 1,8 mio. kr.2015 og frem: 7,2 mio. kr.årligt

Til nr. 1Efter servicelovens § 57 c, stk. 1-2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for enindsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet eller denunge, som har begået alvorlig kriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbighandleplan senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om denbegåede kriminalitet. Det skal i den forbindelse overvejes, om det er relevant at træffe afgørelse omungepålæg, jf. lovens § 57 b.Med lovforslaget ophæves bestemmelsen, da kommunalbestyrelsen fremover forpligtes til atindkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket ogrelevante fagpersoner til et netværkssamråd, hvor der skal udarbejdes en revideret version af deneksisterende handleplan efter § 57 c for hvilke initiativer og handlepligter, der skal iværksættes overfor den unge. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til lovforslagets nr. 2.Til nr. 2§ 57 d, stk. 1Det foreslås, at der indføres et nyt krav om netværkssamråd, der indebærer, at kommunalbestyrelsensenest 7 dage efter, at den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år ermistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, skal indkalde den unge,forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og relevantefagpersoner til et netværkssamråd.Formålet med netværkssamrådet er at sikre, at der i disse tilfælde iværksættes en planlagt ogkontrolleret indsats, derfølges løbende for at vurdere effekten,med henblik på at forpligte den unge,forældrene, netværket og andre relevante fagpersoner på en indsats, der skal hjælpe den unge ud afkriminalitet. Hermed fastholdes forældrenes og de relevante fagpersoners ansvar for den unge,samtidig med at den unge stilles til ansvar for sine handlinger.Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen, senest 7 dage efter, at kommunalbestyrelsen harmodtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begåetalvorlig kriminalitet, skal indkalde den unge, den unges forældre, eventuelt relevante personer franetværket og relevante fagpersoner, til et netværkssamråd. Fristen på syv dage har til formål atsignalere over for den unge og familien, at der reageres hurtigt på kriminaliteten. Mødet skalafholdes snarest herefter med henblik på at sikre, at der hurtigst muligt skabes grundlag for ativærksætte en indsats over for den unge.Begrebet alvorlig kriminalitet omfatter eksempelvis vold, voldtægt, røveri, grovere former forhærværk og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser. Målgruppen for netværkssamrådene ersåledes den samme som for det eksisterende lovkrav om handleplaner efter servicelovens § 57 c.Med ”dokumentation fra politiet” henvises til politiets underretninger til kommunen om børn ogunges kriminalitet via de såkaldte ungelister, jf. afsnit 2.1.1. Dokumentationen fra politiet er etudgangspunkt for aktivt at inddrage den unge og forældrene i sagen, da underretningen i sig selvudgør et grundlag for bekymring for den unges udvikling og behov for særlig støtte.16

Med fagpersoner henvises til de relevante fagpersoner, som i kraft af deres stilling og dereskendskab til den unge vil kunne bidrage til at bakke op om og kvalificere indsatsen. Det vil bl.a.være afgørende, at der indkaldes en repræsentant fra den unges skole eller uddannelsessted, da denunges skolegang vil være et væsentligt element i den unges vej ud af kriminalitet. Herudover kander indkaldes andre personer, hvis det vurderes formålstjeneligt.Udveksling af personoplysninger med eksempelvis personer fra netværket i forbindelse mednetværkssamrådet, forudsætter indhentelse af samtykke hertil, se afsnit 2.1.1 ovenfor,Denforeslåede ordning.Men selve afholdelsen af netværkssamrådet forudsætter ikke indhentelse afsamtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, og der kan ikkeklages herover. I praksis er det dog centralt, at den unge og familien frivilligt deltager inetværkssamrådet, fordi de oplever det som en god idé. Et tæt samarbejde skal sikre, atnetværkssamrådet fører til tiltag, som den unge og familien støtter op om og ser som hjælpsomme iforhold til at få den unge på ret spor.Der er således ikke direkte reaktionsmuligheder i det sociale system, hvis den unge og familienudebliver fra netværkssamrådet. I sådanne situationer vil kommunen i stedet skulle vurdere, om derer behov for yderligere foranstaltninger efter serviceloven.§ 57 d, stk. 2Med forslagets § 57 d, stk. 2, foreslås, at der på netværkssamrådet skal ske en drøftelse af den ungesbehov for særlig støtte efter serviceloven. Endvidere skal der på baggrund af drøftelserne aftales enhandleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan modvirke, at den unge fortsætter med atbegå kriminalitet. Aftalen kan f.eks. omfatte en plan for, hvordan den unges skolegang ellerungdomsuddannelse kan sikres. Den kan også omfatte eventuelle målrettede sociale indsatser ellerforanstaltninger, herunder f.eks. et kursus i vredeshåndtering eller en kontaktperson. Handleplanenhar til hensigt at sikre, at der iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats over for en unge, derhar begået kriminalitet.Det bemærkes, at kommunen efterfølgende har ansvaret for at tilrettelægge, koordinere og tilpassehandleplanen med den indsats, som kommunen i øvrigt er forpligtet til over for den unge som led iden generelle forpligtelse til at yde særlig støtte til udsatte børn og unge. Netværkssamrådet skalsåledes tilrettelægges på baggrund af det kendskab, kommunen allerede har til den unge. Dette kanvære tilfældet, hvis der allerede foreligger en børnefaglig undersøgelse efter § 50, og hvis derallerede er iværksat foranstaltninger efter § 52 m.v.Hvis den unge tidligere har modtaget en foranstaltning efter § 52, skal handleplanen efter denforeslåede bestemmelse indgå i eller koordineres med den handleplan, som efter § 140 skaludarbejdes for foranstaltninger efter § 52. Hvis der under netværkssamrådet eller i den efterfølgendesagsbehandling træffes afgørelse om, at den unge skal modtage en ny foranstaltning efter § 52, kanhandleplanen ligeledes koordineres med eller indgå i handleplanen efter § 140.Det afhænger af en konkret vurdering af kriminalitetens omfang og karakter sammenholdt med deøvrige oplysninger om den unge og den unges situation, herunder oplysninger fra eksisterendebørnefaglige undersøgelser, øvrige forebyggende indsatser, der allerede måtte være igangsat m.v.,om der er grundlag for at træffe afgørelse om eventuelt yderligere foranstaltninger over for denunge. Det kan f.eks. være en afgørelse om, at der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter§ 50, eller at en eksisterende undersøgelse skal opdateres. Der kan eksempelvis også træffesafgørelse om ungepålæg efter servicelovens § 57 b, såfremt betingelserne herfor vurderes at væreopfyldt.

Det vurderes, at det kun er hensigtsmæssigt at afholde netværkssamråd med barnet eller den ungeén gang inden for en kortere periode, uanset om barnet eller den unge skulle begå gentagen, alvorligkriminalitet. Dette skyldes, at formålet med netværkssamrådet blandt andet er at vise barnet ellerden unge, at deres kriminelle handling tages alvorligt og afføder en reaktion. Denne pointe svækkes,hvis der afholdes adskillige netværkssamråd med barnet eller den unge inden for en kort periode,eksempelvis et år.Hvis den unge igen begår kriminalitet inden for en kortere periode, skal kommunalbestyrelsenvurdere, om der er behov for at revidere den handleplan, der blev aftalt på netværkssamrådet.Kommunalbestyrelsen er herudover også forpligtet til at overveje, om andre foranstaltninger efterservicelovens kapitel 11 er relevante – eksempelvis en anbringelse uden for hjemmet for at flyttebarnet eller den unge fra det kriminelle miljø, som det kan være blevet en del af.Til nr. 3Den foreslåede ændring præciserer, at magtanvendelse over for børn og unge gælder personer under18 år. Dog indsættes der en undtagelsesbestemmelse, jf. nr. 5.Til nr. 4Efter den foreslåede bestemmelse ophæves reglen om, at man må fiksere børn og unge, dabestemmelsen ikke har været anvendt og ej heller er tiltænkt anvendt. Ved fiksering forståsanvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller livstykke, samtanden form for mekanisk fastspænding.Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse sikrer, at personer over 18 år er omfattet af reglerne i servicelovens §123, stk. 1, 3. 4 og 5, samt § 123 a om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet, hvis opholdet på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er led iafsoning på baggrund af en idømt foranstaltning efter straffeloven, opholdet træder i stedet forvaretægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765, eller opholdet er led i en idømt foranstaltning efterstraffelovens § 74 a.Til nr. 6Den foreslåede ændring i § 123 a, stk. 1, præciserer, at personalet på en sikret afdeling udenretskendelse kan undersøge, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen, har i sinbesiddelse i sit opholdsrum, hvis det er nødvendig med en sådan undersøgelse for at sikre, atordensbestemmelserne på den sikrede afdeling overholdes eller at sikkerhedshensyn iagttages.Til nr. 7Den foreslåede ændring i servicelovens § 123 a, stk. 2, præciserer, at anbringelsesstedets leder pådøgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger, delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkedeafdelinger på døgninstitutioner, samt opholdssteder eller den, der bemyndiges dertil, udenretskendelse kan træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse af barnets eller den ungesperson eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er ibesiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, ellerat sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.Til nr. 818