ForslagtilLov om ændring af lov om social service(En tidlig forebyggende indsats m.v.)§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013, foretages følgende ændringer:1.Overskriften tilafsnit IIaffattes således:”Forebyggelse,rådgivning og vidensudvikling”

2.

§ 11, stk. 1-3,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 1.Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sikrersammenhængen mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over forbørn og unge med behov for særlig støtte, jf. § 19.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal som led i det forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn ogunge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning tilløsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbydedenne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet områdgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søgerrådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når detvurderes, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, og det samtidig vurderes, at støtte efter § 11,stk. 3, kan imødekomme barnets eller den unges behov. Følgende forebyggende indsatser kan tilbydes:1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.2) Netværks- eller samtalegrupper.3) Rådgivning om familieplanlægning.4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barn eller en ungs eller familiens vanskeligheder.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte tilforældremyndighedsindehaveren, når det vurderes, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, og detsamtidig vurderes, at økonomisk støtte efter § 11, stk. 4, kan imødekomme barnets eller den unges behov.Der kan ydes økonomisk støtte til:1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand.2) Udgifter i forbindelse med prævention.Stk.5.Støtte efter stk. 4, nr. 1, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkeligemidler til det.

1. Indledning og baggrundDer er gennem de senere år taget væsentlige og store skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge. Medsatspuljeaftalen for 2010 blev der indgået aftale om Barnets Reform, der sætter barnets tarv og retssikkerhedi centrum. Senest er der med satspuljeaftalen for 2013 indgået politisk aftale om ”En samlet indsats tilbeskyttelse af børn mod overgreb.” Aftalen har til hensigt at forebygge overgreb mod børn og unge og sikreen styrket indsats over for de børn og unge, som har været udsat for et overgreb. Aftalen indeholder bl.a.forslag om, at børn altid skal høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb, at underretninger skalvurderes inden for 24 timer, at opfølgningen på underretninger skal styrkes, at mistrivsel og overgreb skalopdages og håndteres tidligt samt fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats.Lov nr. 496 af 21. maj 2013, der udmønter lovinitiativerne i ”En samlet indsats til beskyttelse af børn modovergreb,” trådte i kraft den 1. oktober 2014.Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti finder dog, at der fortsat er et stort behov for at forbedreindsatsen over for udsatte børn og unge og deres familier. Regeringen, Venstre og Det KonservativeFolkeparti ønsker derfor at styrke og målrette den tidlige og forebyggende indsats i kommunerne og sikre, atder i højere grad sættes tidligere ind over for et barn eller en ungs vanskeligheder. På denne baggrund harregeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti i forbindelse med aftalen om Finansloven for 2014indgået aftale om ”Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier.” Formålet med aftalen er at understøtteden forebyggende indsats i kommunerne og dermed bidrage til at øge børn og unges trivsel.Den indgåede aftale ligger i naturlig forlængelse af regeringens og forligspartiernes fokus på denforebyggende indsats. Regeringen har således som en af sine målsætninger for de mest udsatte grupper fremmod 2020, at der skal tages hånd om udsatte børn og unges problemer så tidligt som muligt. En tidlig ogforebyggende indsats skal medvirke til at udsatte børn og unge får hjælp, inden deres problemer vokser sigstore og sikre, at alle får reelt lige muligheder, uanset hvilken familie de kommer fra.De foreslåede elementer i lovforslaget er en delmængde af de initiativer, der er indeholdt i aftalen om ”Tidlighjælp til børn og unge i udsatte familier.”2.Lovforslagets indhold

Det følger af § 19, stk. 2, i lov om social service, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde ensammenhængende børnepolitik. Formålet med børnepolitikken er at sikre, at der opstilles retningslinjer for,hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettedeindsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal såledesvære med til at sikre en tidlig indsats.Efter § 11, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sikre, at børn og unge samt forældre med børn og unge ellerandre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning afproblemer i familien. Der skal således være adgang til en familieorienteret rådgivning for bådeenkeltmedlemmer og for hele familien, også uden at der er iværksat eller skal iværksattes andre former forstøtte. Ved den gratis familieorienterede rådgivning kan der rådgives om alle aspekter, der har betydning forbørn, unge og deres familier.Hvis det viser sig, at den familieorienterede rådgivning efter § 11, stk. 1 og 2, ikke er tilstrækkelig, men atder derimod er behov for et længerevarende og mere konkret rådgivningstilbud, har kommunalbestyrelsenpligt til at tilbyde konsulentbistand efter § 11, stk. 3. Konsulentbistand efter stk. 3, forudsætter, atkonsulentbistanden er af væsentligt betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte og kanvedrøre mere konkrete emner som samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiskeproblemer eller kriminalitet. Konsulentbistand efter § 11, stk. 3, rækker således udover formålet med denalmindelige familieorienterede rådgivning, men retter sig dog som udgangspunkt ikke mod problemer, der erså store, at der er behov for særlige foranstaltninger efter kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.Hvis et barns eller en ungs problemer er så store, at det ikke er tilstrækkeligt med en indsats efter § 11, stk. 3,er kommunalbestyrelsen forpligtet til at undersøge, hvorvidt barnet eller den unge har et særligt behov forstøtte efter servicelovens kapitel 11. Det følger af § 50, at kommunalbestyrelsen, hvis det må antages, at etbarn eller en ung trænger til særlig støtte, skal undersøge barnets eller den unges forhold. Hvis denbørnefaglige undersøgelse viser, at barnet eller den unge har et væsentligt behov for særlig støtte, skalkommunalbestyrelsen træffe afgørelse om iværksættelse af en foranstaltning over for barnet eller den ungeefter servicelovens kapitel 11. Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis træffe afgørelse efter § 52, stk. 3, omfamiliebehandling, anbringelse uden for hjemmet, aflastningsophold m.v. Inden kommunalbestyrelsentræffer afgørelse efter § 52, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, jf. § 140, der bl.a. skalangive formålet med indsatsen over for barnet eller den unge.Efter servicelovens § 52 a har kommunalbestyrelsen mulighed for at yde økonomisk støtte til bl.a. udgifter iforbindelse med konsulentbistand samt til udgifter til prævention. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelseefter § 52 a uden at have udarbejdet en forudgående børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 samten handleplan efter lovens § 140.2.1.2.Overvejelser bag forslaget

kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik netop med det formål at sikresammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn ogunge med behov for særlig støtte.En målrettet og forebyggende indsatsBørn og unge med behov for særlig støtte og deres familier er forskellige, og der er derfor forskel på hvilkeforebyggende indsatser, der kan være behov for i de enkelte tilfælde. Det er derfor afgørende, atkommunalbestyrelsen er opmærksom på dette og tager udgangspunkt i det enkelte barns eller den enkelteunges behov. For at sikre, at servicelovens § 11 anvendes i de tilfælde, hvor en familie, et barn eller en ungkan have behov for en forebyggende indsats, og hvor det er bedst for barnet, er der behov for at udvidebestemmelsen med eksempler på de mulige forebyggende indsatser, kommunen kan sætte i værk. Herudoverer der behov for at skabe overensstemmelse mellem de forebyggende indsatser i § 11 og de muligheder,kommunalbestyrelsen har for at yde økonomisk støtte til udgifterne hertil.De nuværende formuleringer af §§ 11, stk. 3 og 52, stk. 3, skaber usikkerhed om, hvornår den enebestemmelse finder anvendelse frem for den anden, og der har i flere kommuner været forvirring herom.Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform), punkt 3.4.1.3. ermålgruppen for § 11, stk. 3, familier, der har et mindre støttebehov, end § 50 tilsiger. Målgruppen for § 11 ersåledes i dag familier, børn og unge, der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for særligeforanstaltninger efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Formålet med forslaget er atpræcisere dette, så der ikke hersker usikkerhed herom i kommunerne, og så det sikres, at kommunerne eropmærksomme på, at børn og unge, der har behov for en mere indgribende foranstaltning, får denne efterkapitel 11 og ikke først forsøges hjulpet med en indsats efter § 11. Samtidig skal det sikres, at børn og unge,der kan hjælpes med en forebyggende indsats får denne fremfor en mere indgribende foranstaltning efterkapitel 11.Økonomisk støtte til fritidsaktiviteterUndersøgelser viser, at udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end børngenerelt i Danmark. Desuden peger internationale studier på, at udsatte børn og unges deltagelse i fritidsliveter relateret til forbedrede skolepræstationer, styrket selvtillid, bedre trivsel, styrket netværk og social kapital,forbedret psykisk helbred m.m. (Refereret i Karen Margrethe Dahl, 2007, Udsatte børns fritid – etlitteraturstudie, SFI 07:16).Med satspuljeaftalen for 2006-2009 blev der afsat 17,5 mio. kr. over to år til forsøg med at integrere udsattebørn og unge i det organiserede fritidsliv. Med satspuljeaftalen for 2010-2013 blev der afsat en ny pulje på ialt 80 mio. kr. over fire år til at udbrede erfaringerne fra det tidligere projekt. Midlerne er fordelt til i alt 24projekter i 23 kommuner. De deltagende kommuner har haft gode erfaringer med anvendelsen af fritidspasog har efterspurgt, at der etableres en hjemmel til at kunne fortsætte med at rådgive om fritidsaktiviteter samtyde økonomisk støtte til udgifterne hertil, når projektet ophører.For at sikre kommunerne en fleksibel mulighed for at give økonomisk støtte til et barns eller en ungsfritidsaktiviteter og samtidig sikre, at udsatte børn og unge, som ellers ikke deltager i relevantefritidsaktiviteter, får mulighed for at deltage i sædvanlige fritidstilbud på linje med andre børn, er der behovfor, at der skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde rådgivning om fritidsaktiviteter samt ydeøkonomisk støtte hertil.2.1.3Den foreslåede ordning

indsættes derfor i § 11 et nyt stk. 1, der danner rammen for kommunalbestyrelsens forpligtelser efterservicelovens § 11.De konkrete forebyggende indsatserFor at sikre en målrettet og forebyggende indsats samt tydeliggøre forskellen på de forebyggende indsatserefter § 11 og de mere indgribende foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11, foreslås det, at § 11 udvidesmed en række eksempler på forebyggende indsatser. De forskellige indsatstyper kan og skal tilpasses barnetseller den unges behov. Det vil være muligt at kombinere de forskellige indsatser og eksempelvis både giveen familierettet indsats, der vedrører hele familien og samtidig lade barnet deltage i en samtale- ellernetværksgruppe.Flere kommuner er i disse år i gang med at omlægge deres forebyggende indsatser over for børn og ungemed behov for særlig støtte og deres familier. For at sikre at lovgivningen ikke begrænser denne udvikling,foreslås det derfor, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte en anden forebyggende indsats, eksempelvisrådgivning om fritidsaktiviteter, der har til formål at afhjælpe et barns eller en ungs eller familiensvanskeligheder.Det foreslås herudover, at det med bestemmelsen præciseres, hvad forskellen på anvendelsesområdet forhenholdsvis servicelovens § 11, stk. 3, og § 52 er. Der er således for denne del alene tale om en præciseringjf. bemærkningerne til afsnit 2.1.2. § 11, stk. 3, vil således skulle anvendes i de tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen vurderer, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, menkommunalbestyrelsen samtidig vurderer, at en forebyggende indsats efter § 11 vil være tilstrækkelig til atimødekomme barnets eller den unges behov. Målgruppen efter § 11, stk. 3, er således familier, børn og unge,der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for foranstaltninger efter kapitel 11 om særlig støtte tilbørn og unge.For at skabe sammenhæng mellem de forebyggende indsatser i § 11, stk. 3, og kommunalbestyrelsensmuligheder for at yde økonomisk støtte hertil, foreslås det endvidere, at bestemmelsen, om atkommunalbestyrelsen har mulighed for at yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse medkonsulentbistand samt udgifter til prævention efter § 52, stk. 3, flyttes fra § 52 a, stk. 1, til § 11, stk. 4.Økonomisk støtte til fritidsaktiviteterDer har i kommunerne vist sig at være et behov for at kunne yde økonomisk støtte til børn og unge medbehov for særlig støtte og deres familier til fritidsaktiviteter. På denne baggrund foreslås det, atkommunalbestyrelsen som et led i det forebyggende arbejde kan beslutte at tilbyde økonomisk støtte tilfritidsaktiviteter til børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelsevælge at fastsætte ensartede kriterier for tildeling af en sådan økonomisk støtte. Kommunalbestyrelsen vilsamtidig kunne beslutte, at hjemlen til at give økonomisk støtte til fritidsaktiviteter ikke vil skulle findeanvendelse, fordi man i kommunen har valgt at anvende andre indsatser som led i den forebyggende indsats.Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at tildele økonomisk støtte til et barns eller en ungsfritidsaktiviteter, vil det ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.2.2 Støtte til netværket i forbindelse med samvær under anbringelse uden for hjemmet2.2.1 Gældende retKommunalbestyrelsen har efter § 71, under hensyntagen til bl.a. barnets eller den unges bedste, en pligt til atsørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige.Kommunalbestyrelsen skal ved tilrettelæggelsen af samværet lægge vægt på, at barnet eller den unge også pålængere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket.

Det følger af § 52 a, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte tilforældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller enungs særlige behov for støtte. Det følger videre af stk. 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsen kan yde økonomiskstøtte til udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelseuden for hjemmet.2.2.2 Overvejelser bag lovforslagetBørn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet, er ofte særligt udsatte senere hen i livet, fordi de vedanbringelsen ikke sjældent mister den tætte kontakt til familie og netværk. Af samme årsag følger det afservicelovens § 71, at barnet eller den unge under anbringelsen har ret til samvær og kontakt med forældreog netværk, herunder søskende, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. Det fremgår af bestemmelsen, atkommunalbestyrelsen, bl.a. under hensyntagen til barnets eller den unges bedste, har en forpligtelse til atsørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige.I dag har kommunalbestyrelsen kun mulighed for at give økonomisk støtte tilforældremyndighedsindehaveren til udgifter, der kan sikre en stabil kontakt under anbringelsen. I de tilfælde,hvor eksempelvis et barns eller en ungs bedsteforældre ikke har de tilstrækkelige midler til at kunne besøgebarnet eller den unge på anbringelsesstedet, vil kommunalbestyrelsen i dag derfor være nødsaget til at sørgefor, at barnet eller den unge bliver transporteret til sine bedsteforældre, hvis kommunalbestyrelsen påbaggrund af en vurdering af barnets eller den unges behov vurderer, at kontakten er vigtig.Der er derfor behov for at give kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om tildeling aføkonomisk støtte til barnets eller den unges netværk for på denne måde at sikre en stabil kontakt mellembarnet eller den unge og dennes netværk under anbringelsen uden for hjemmet.2.2.3 Den foreslåede ordningDet foreslås, at det skrives ind i § 52 a, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at yde økonomisk støtte tilandre end forældremyndighedsindehaveren, eksempelvis bedsteforældre, søskende og venner i forbindelsemed samvær under et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet for på denne måde at sikre en stabilkontakt under anbringelsen.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[Kommuneøkonomi]2018 ogfrem

Til nr. 1Overskriften for afsnit II ændres, så det fremgår tydeligt, at kapitlet også vedrører de forebyggende indsatseri kommunerne.Til nr. 2Om § 11, stk. 1 og 2Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i servicelovens § 11. Formålet er at understrege, atkommunalbestyrelsen skal sikre en tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge med behov forsærlig støtte og deres familier i kommunen. Den tidlige og forebyggende indsats skal sikre en sammenhængmellem kommunens generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge medbehov for særlig støtte, jf. § 19, stk. 2, om kommunalbestyrelsen forpligtelse til at udarbejde ensammenhængende børnepolitik.§ 11, stk. 1, beskriver således overordnet kommunalbestyrelsens forpligtelser efter § 11, og danner dermedrammen for kommunens forebyggende arbejde overfor udsatte børn og unge via serviceloven.§ 11, stk. 2, er en videreførelse af den nuværende § 11, stk. 1 og 2, og indholdet ændres dermed ikke.Om § 11, stk. 3 og 4I forslaget til § 11, stk. 3, oplistes en række indsatser, der kan iværksættes, når et barn eller en ung har behovfor særlig støtte. Formålet med indsatserne efter § 11, stk. 3, er, at sætte tidligt ind over for et barns eller enungs problemer med henblik på at forebygge, at problemerne vokser sig store. Kommunalbestyrelsen skalvælge den forebyggende indsats, der vurderes at være bedst egnet, og som imødekommer barnets eller denunges særlige behov for støtte. Den foreslåede bestemmelse viderefører bl.a. muligheden efter dennuværende § 11, stk. 3, for at tilbyde konsulentbistand og rådgivning om familieplanlægning.I forslaget tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte familierettede indsatser som enforebyggende indsats. Hvorvidt § 11 eller § 52, stk. 3, finder anvendelse vil bero på en konkret vurdering.Vurderingen af, om der skal iværksættes en indsats efter forslagets § 11, stk. 3, eller efter § 52, stk. 3, berorpå et konkret skøn, herunder af sagens kompleksitet og indsatsens intensitet. Et forebyggendeforældreprogram kan omfatte tilbud om undervisningsforløb til forældre, der har behov for vejledning omeksempelvis opdragelse, fordi deres barn vurderes til at have et behov for særlig støtte, men hvorkommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger et behov for at udarbejde en børnefaglig undersøgelseefter § 50 (eksempelvis ”De Utrolige År”). Et sådan forældreprogram vil kunne gives efter § 11, stk. 3.Omvendt vil et forældreprogram, der retter sig mod børn og unge, som har så alvorligeadfærdsvanskeligheder, at de er i stor risiko for at skulle anbringes uden for hjemmet, forudsætte enbørnefaglig undersøgelse efter § 50, som f.eks. Multi Systemisk Terapi (MST), skulle gives efter § 52, stk. 3.Det er vigtigt at være opmærksom på, om barnets eller den unges problemer er så komplekse, at der er behovfor en børnefaglig undersøgelse for at få udredt barnets og familiens forhold. Der kan være situationer, hvoret barn eller en ung har behov for en akut indsats, men hvor problemet er så afgrænset, at der ikke er behovfor en børnefaglig undersøgelse af barnets og familiens forhold. Det kan eksempelvis være i en situation,hvor barnets eller den unges forældre er blevet skilt, eller hvor den ene forælder dør. Hviskommunalbestyrelsen vurderer, at barnets eller den unges problemer er afgrænset til denne hændelse, og at

en forebyggende indsats efter § 11 vil være tilstrækkelig til at imødekomme dets behov, vil der ikke værebehov for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.Når kommunalbestyrelsen skal vurdere, hvorvidt et barn eller en ung skal tilbydes en indsats efter § 11, ellerhvorvidt der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter § 50, er det væsentligt, atkommunalbestyrelsen er opmærksom på, hvorvidt der er et tilstrækkeligt kendskab til omfanget af barnetseller den unges problemer til at kunne tilbyde en indsats efter § 11, stk. 3, og ikke at udarbejde enbørnefaglig undersøgelse. Den hjælp, kommunalbestyrelsen tilbyder et barn eller en ung, skal såledestilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af barnets eller den unges behov ogforudsætninger.I de situationer, hvor kommunalbestyrelsen har vurderet, at der skal tilbydes en forebyggende indsats efter §11, stk. 3, og at der ikke er behov for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, er det væsentligt atkommunalbestyrelsen er opmærksom på, om barnets eller den ungs behov samt forholdene i familien ændrersig undervejs. Der kan således være tilfælde, hvor der er iværksat en forebyggende indsats, og efterfølgendeforhold nødvendiggør, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse.Det tydeliggøres endvidere, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at tilbyde et barn eller en ungmulighed for at deltage i samtale- eller netværksgrupper. Disse grupper kan være oprettet og drevet afkommunen selv, i fællesskab mellem flere kommuner eller af organisationer, der er specialiserede inden fordet pågældende område.Det foreslås herudover, at kommunalbestyrelsen udover de nævnte typer af forebyggende indsatser i nr. 1-3,kan iværksætte en anden indsats, der har et forebyggende sigte, jf. nr. 4. Det kan eksempelvis værerådgivning om et barns eller en ungs fritidsaktiviteter. Hensigten er at give kommunerne så vide rammer sommuligt i forhold til den forebyggende indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte og deresfamilier og samtidig give kommunerne mulighed for at iværksætte indsatser, der ikke er nævnt ibestemmelsen. Listen i stk. 3, er således ikke udtømmende men giver derimod eksempler på, hvad der kanindeholdes i en forebyggende indsats.Der træffes ikke afgørelse om iværksættelse af forebyggende indsatser efter den foreslåede § 11, stk. 3, ogder er dermed heller ikke adgang til at klage over tilbuddet. En forebyggende indsats efter § 11, stk. 3,forudsætter heller ikke udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse efter lovens § 50 eller udarbejdelse af enhandleplan efter § 140. Hvis kommunalbestyrelsen iværksætter en forebyggende indsats efter servicelovens §11, vil det dog være muligt for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge over 12 år at klageover, at kommunalbestyrelsen ikke har iværksat en foranstaltning efter § 52.Det skal bemærkes, at der kan iværksættes en forebyggende indsats efter § 11, stk. 3, som opfølgning på enbørnefaglig undersøgelse, selv om undersøgelsen viser, at der ikke er grundlag for at iværksætte enforanstaltning efter servicelovens § 52. Kommunalbestyrelsen har herudover mulighed for at iværksætte enforebyggende indsats over for et barn eller en ung og dennes familie efter § 11, imens der pågår enbørnefaglig undersøgelse efter § 50, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov herfor.I den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, oplistes de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har mulighed for atgive økonomisk støtte til en række nærmere afgrænsede udgifter. Kommunalbestyrelsen vil kunne giveøkonomisk støtte til udgifter i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet eller den ungehar behov for særlig støtte, og at den økonomiske støtte efter § 11, stk. 4, vil kunne imødekomme barnetseller den unges behov. Med forslaget flyttes muligheden for at yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelsemed konsulentbistand og til udgifter i forbindelse med prævention fra § 52 a til § 11, stk. 4. Dette skal skabeen sammenhæng mellem de forebyggende indsatser, som kommunalbestyrelsen kan iværksætte.

Om § 11, stk. 5Med ændringen af § 11, stk. 5, får kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde økonomisk støtte tilfritidsaktiviteter til børn og unge. Denne mulighed skal sikre, at børn og unge, som ellers ikke deltager irelevante fritidsaktiviteter, får yderligere mulighed for at deltage i sædvanlige fritidstilbud på linje med andrebørn og unge, hvilket kan have stor betydning i den forebyggende indsats. Den økonomiske støtte kaneksempelvis gå til at betale for udstyr og kontingent.Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastsætte kriterier for tildeling af økonomisk støtte til udgifterne iforbindelse med et barns eller en ungs fritidsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis opstillekriterier for familiens økonomiske forhold, en målrettet indsats i forhold til særlige boligområder m.v.Kommunalbestyrelsen vil samtidig kunne beslutte, at hjemlen til at give økonomisk støtte til fritidsaktiviteterikke vil skulle finde anvendelse, fordi man i kommunen har valgt at anvende andre indsatser som led denforebyggende indsats. Det skal bemærkes, at det er væsentligt, at kriterierne sikrer en ensartet praksis overfor alle børn og unge i kommunen, og at de opstillede kriterier er i overensstemmelse med gældendeforvaltningsretlige principper, herunder ligebehandlingsprincippet.Kommunalbestyrelsens beslutning om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed. Som det fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 3-4, ovenfor, kanforældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge over 12 år dog indbringe kommunalbestyrelsensafgørelse om ikke at udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter § 50 til Ankestyrelsen.Om § 11, stk. 6§ 11, stk. 6, er en videreførelse af gældende ret. Det fremgår således af § 52 a, stk. 2, at støtte til udgifter iforbindelse med konsulentbistand, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv hartilstrækkelige midler hertil. Da det foreslås, at muligheden for at yde økonomisk støtte til udgifter iforbindelse efter § 52 a, stk. 1, nr. 1 flyttes til § 11, foreslås det ligeledes, at bestemmelsens stk. 2, flyttes til §11.Til nr.3Det foreslås med § 52 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at træffe afgørelse om økonomiskstøtte til barnets eller den unges øvrige netværk, herunder bedsteforældre, søskende, venner mv., til udgifter,der skal bidrage til at sikre en stabil kontakt med barnet eller den unge under anbringelsen uden for hjemmet.Efter servicelovens § 71 har barnet eller den unge således ret til at have samvær med eksempelvis sinebedsteforældre, søskende, venner, og kommunalbestyrelsen har en forpligtelse til at sikre, at der opretholdesen stabil kontakt med barnets relevante netværk under anbringelsen.Ændringen sikrer en mere smidig løsning for kommunalbestyrelsen i forhold til at sikre, at der opretholdesen stabil kontakt mellem barnet eller den unge og netværket. Hvis netværket i dag ikke har midler til atbesøge barnet eller den unge på anbringelsesstedet, kan kommunalbestyrelsen for at opfylde sin forpligtelsesåledes være nødsaget til at transportere barnet frem og tilbage til netværket.Kommunalbestyrelsen kan give økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren sideløbende med, atkommunalbestyrelsen giver økonomisk støtte til eksempelvis barnets bedsteforældre.