1. Opfølgning på psykiatriudvalgRegeringen nedsatte i april 2012 et udvalg om psykiatri, som i oktober 2013 har afrapporteret. Psyki-atriudvalgets rapport indeholder i alt 90 forslag, som er baseret på værdier om selvbestemmelse, ind-dragelse, recovery og inklusion.Satspuljepartierne ønsker med denne aftale at følge op på psykiatriudvalgets forslag.Initiativerne i satspuljeaftalen falder inden for fem temaer, som psykiatriudvalget har vurderet hen-sigtsmæssige at sætte ind på, hvis udfordringerne i indsatsen for mennesker med psykiske lidelserskal imødekommes.De fem temaer for satspuljeaftalen er:En hurtig og sammenhængende indsatsBrugere og pårørende som en ressource i indsatsenHøj kvalitet i indsatsen gennem dokumentation og videnMindre tvang og magtanvendelseSundhed og forebyggelseMed aftalen sikres en samlet indsats, der både skal løfte kvaliteten i forskellige indsatser og tilbud påsundhedsområdet og socialområdet, og som har fokus på at skabe bedre sammenhæng i den enkelteborgers forløb. Ansvaret for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er delt mellem bådekommuner og regioner, flere forvaltninger indenfor den enkelte kommune og mellem praksissektor ogsygehusafdelinger i regionerne. Det stiller store krav til en tæt koordinering af indsatserne og fokus pågode og trygge overgange for borgerne. Samtidig er det afgørende, at indsatserne er målrettet detenkelte menneskes behov og situation. Det gælder bl.a. behov for fleksible løsninger som akuttilbudog akutteams, der kan forebygge, at tilstanden forværres, og undgå unødvendige (gen)indlæggelser.For at understøtte tilbud med et rehabiliterende sigte, og hvor medicinsk behandling ikke står alene,foreslår psykiatriudvalget, at ordningen med tilskud til behandling hos praktiserende psykolog gen-

2nemgås. Satspuljepartierne har med aftalen for 2012 afsat midler til evaluering af ordningen i 2015med henblik på drøftelse i satspuljekredsen.Et samlet psykiatriudvalg peger på, at der er behov for en langsigtet planlægning af psykiatrien, ogpeger på 10 væsentlige udfordringer for psykiatrien, som bl.a. handler om overdødelighed, tvang,inklusion og ligeværdighed, sammenhæng, manglende brug af dokumenterede metoder og inddragel-se af patienter/borgere og pårørende i indsatsen.Mennesker med psykiske lidelser kan – afhængigt af kompleksitet – have behov for en sundhedsfag-lig, socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats og/eller indsats i relation til skole eller undervisning.Det er afgørende, at den samlede indsats på tværs af sektorer, forvaltninger og fag sammentænkesog koordineres, hvis kvaliteten i indsatsen, skal forbedres.Samtidig har myter og fordomme i forhold til psykiske lidelser en selvstændig stor betydning i forhold tilbedringsmuligheder, livskvalitet og inklusion for personer, der rammes af sygdom, og kan forsinke, atpersoner opsøger og/eller får den rette hjælp i tide. En forbedring af indsatsen for mennesker medpsykiske lidelser kræver således en bred indsats, som inddrager såvel indsatsen og kulturen i kom-muner og regioner samt holdninger i hverdagslivet, på arbejdspladser og i medierne.Anvendelse af tvang i den regionale psykiatri har været et særligt vigtigt område for psykiatriudvalget,der finder det afgørende, at der kontinuerligt er fokus på, at indsatsen målrettes, så anvendelsen aftvang bringes ned på et absolut minimum. Satspuljepartierne er enig i behovet for, at der skal ske enmålrettet indsats i forhold til at få anvendelsen af tvang bragt ned og finder, at det bl.a. skal ske ved atøge sygehusenes erfaringer med behandling uden anvendelse af tvang.Psykiatriudvalget foreslår, at der fastsættes ambitiøse, nationale mål for markant og varig nedbringel-se af tvang, men vurderer samtidig, at der vil være behov for en nærmere vurdering af sådanne målmed inddragelse af relevante parter. En markant og varig nedbringelse af tvang kræver en langvarigog omfattende omstilling af indsatsen i den regionale psykiatri. Satspuljepartierne har med flere sats-puljeaftaler prioriteret initiativer til nedbringelse af tvang og har på den måde igennem flere år bidragettil fokus i regionerne på nedbringelse af tvang. Alligevel er der ikke sket en markant reduktion i anven-delsen af tvang. Med denne aftales initiativer sætter satspuljepartierne en udvikling i gang, som vilgive regionerne ny viden og erfaring med afskaffelse eller markant reduktion i anvendelsen af tvang.Satspuljepartierne tilslutter sig finanslovaftalens målsætning om en halvering af tvang i psykiatrien.Med den samlede aftale prioriteres psykiatrien højt, og der er enighed om løbende at følge op på ud-møntningen af de konkrete initiativer. Udmøntningen af midlerne til forsøg med bæltefri/tvangsfri afde-linger skal ses i sammenhæng med partnerskaber om tvangsnedbringelse, jf. finanslovaftalen. Sats-puljepartierne vil modtage status for realiseringen af målsætningen om halvering af tvang i psykiatrieni forbindelse med de årlige satspuljeforhandlinger.Psykiatriudvalget foreslår ligeledes, at psykiatriloven gennemgås med henblik på en modernisering,herunder i forhold til formålsbestemmelser og overensstemmelse med den nye ramme og retning.Partiernes ordførere vil blive indbudt til forhandlinger i forbindelse med regeringens arbejde med mo-dernisering og ændring af psykiatriloven.

Samtidig med denne udvikling mod mindre hospitalisering og institutionalisering, er det vigtigt, at man iorganiseringen af psykiatrien har fokus på at sikre en specialiseret indsats til mennesker med psykiskelidelser, særligt i skrøbelige situationer, f.eks. i den akutte fase eller lige efter indlæggelse.Der er gode erfaringer med ambulante akutteams i Norge og England, som tilbyder akut behandling ihjemmet hele døgnet. De foreløbige erfaringer fra Norge viser bl.a., at akutteams øger kvaliteten i denakutte indsats, medvirker til færre indlæggelser og øger patienttilfredsheden.Der findes også nationale erfaringer med akutte teams. I Region Hovedstaden har man i en årrækkehaft psykiatrisk udrykningstjeneste, som er et supplement til de psykiatriske skadestuer, når der i for-bindelse med en akut opstået situation er brug for psykiatrisk udrykning. Herudover har PsykiatriskCenter Frederiksberg afprøvet en model med akutteams, hvor teamet også kan fungere som et sub-akut tilbud, der forebygger (gen-)indlæggelser.De danske erfaringer med akutteams i psykiatrien er dog sparsom, og modellen har ikke været gen-stand for en effektevaluering, ligesom der også er behov for at afprøve akutteams mere bredt i regio-ner, hvor behandlingsbehov, geografi og befolkningssammensætning er anderledes.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til igangsættelse af forsøg medetablering af akutteams i flere regioner med henblik på at gennemføre en effektevaluering af akutte ogsubakutte tilbud i form at udgående teams i den regionale indsats. Effektevalueringen vil være et godtgrundlag for regionernes overvejelser om at udbrede denne indsatstype generelt. Initiativet skal ses isammenhæng med initiativet om udbredelse af sociale akuttilbud i kommunerne.Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 8 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 til forsøg medambulante akutteams i regionerne. Der vil i udmøntningen af puljen blive lagt vægt på en geografiskfordeling af midlerne.Mio. kr., 2014-plForsøg med ambulante akut-teams i den regionale psykiatri20148,020158,020168,020178,0Perma-nent-

Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sund-hedsstyrelsen. Der forudsættes regional medfinansiering af projekterne. Der afsættes 1 mio. kr. til eneffektevaluering af projekterne i 2017.2.2 Forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelserUklar ansvars- og opgavefordeling og manglende viden om indsatser og kompetencer udgør en barri-ere for samarbejdet mellem sektorer, afdelinger og forvaltninger. Psykiatriudvalget foreslår på denbaggrund, at der udarbejdes et generisk forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser, derbeskriver organisering samt den generelle opgave- og ansvarsfordeling på tværs af sektorer og påtværs af sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.Kommuner og regioner har på det somatiske område siden 2010 arbejdet med systematisk implemen-tering af Sundhedsstyrelsens generiske forløbsprogram for kronisk sygdom i lokale forløbsprogram-mer. Herudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet specifikke forløbsprogrammer for rehabilitering påkræftområdet og hjerneskadeområdet. Disse forløbsprogrammer omfatter indsatser på social-, be-skæftigelses- og/eller uddannelsesområdet, hvor disse er centrale for den sundhedsfaglige indsats ogdet samlede forløb.Enkelte regioner og kommuner har udarbejdet forløbsprogrammer for psykiske lidelser bl.a. for skizo-freni og depression med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generiske forløbsprogram.

4For at understøtte en bedre sammenhæng og koordination i indsatsen for mennesker med psykiskelidelser, og en klar ansvarsfordeling mellem de involverede sektorer, er satspuljepartierne enige om atafsætte midler til udvikling af et generisk forløbsprogram målrettet psykiatrien. Den generiske modelkan, hvor det vurderes relevant, endvidere indeholde uddybende beskrivelser om indsatsen for pati-entgrupper, der har et særligt behov for en specialiseret indsats og/eller koordinering på tværs af sek-torer og fagområder f.eks. mennesker med en spiseforstyrrelse, mennesker med en psykisk lidelse ogsamtidigt misbrug, retspsykiatriske patienter og børn og unge med psykiske lidelser.Hver region med tilhørende kommuner skal på baggrund af det generiske forløbsprogram udarbejdelokale forløbsbeskrivelser for mennesker med psykiske lidelser, som er tilpasset tilbud, arbejdsdelingog samarbejdsformer, som er gældende lokalt i den enkelte region og tilhørende kommuner f.eks. iregi af de forpligtende sundhedsaftaler. De lokale forløbsbeskrivelser vil bl.a. skulle indeholde en afta-le om samarbejdet mellem den kommunale socialforvaltning, kommunale botilbud, PPR mv. og denregionale psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, herunder i relation til kommunernes muligheder forat få telefonisk rådgivning fra psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien.Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen vil i samarbejde udvikle det generiske forløbsprogram for psyki-ske lidelser med inddragelse af relevante parter fra beskæftigelses- og undervisningsområdet.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte 13 mio. kr. til udvikling og implementeringaf forløbsprogram målrettet mennesker med psykiske lidelser, fordelt med 1 mio. kr. i 2014 til udviklingaf en model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser og 6 mio. kr. årligt i 2015 og2016 til støtte til kommuner og regioner til udvikling og implementering af lokale forløbsprogrammer.

2.3 Udbredelse af sociale akuttilbudEt stigende antal borgere med en psykisk lidelse, der har behov for en social indsats, får tildelt enkommunal bostøtte i eget hjem, jf. servicelovens § 85. Udviklingen øger behovet for mere fleksibletilbud, der kan tilpasses borgernes til tider akutte behov.En evaluering af et forsøg med sociale akuttilbud, der blev finansieret via midler fra satspuljen for2008, viste, at sociale akuttilbud kan skabe en tryg overgang ved udskrivninger til egen bolig, og detblev vurderet, at akuttilbuddene havde en forebyggende effekt i forhold til ”omsorgsindlæggelser” i denregionale psykiatri. Psykiatriudvalget anbefaler bl.a. på den baggrund, at der sker en udbredelse afsociale akuttilbud i kommunerne til mennesker med en psykisk lidelse.Satspuljepartierne er enige om at oprette en central ansøgningspulje, hvor nye kommuner kan ansøgeom tilskud til etablering af sociale akuttilbud i ca. 20-25 kommuner i perioden 2014-2017 under forud-sætning af, at kommunerne medfinansierer projektet. Formålet med initiativet er at sikre bred adgangtil sociale akuttilbud for mennesker med psykiske lidelser, der bor i egen bolig samt at tilvejebringedokumenteret viden om effekt og omkostningseffektivitet ved sociale akuttilbud.Akuttilbud er et socialfagligt tilbud til mennesker med en psykisk lidelse, hvor borgeren selv kan hen-vende sig for at få omsorg, støtte og opfølgende hjælp. Akuttilbuddene tilbyder bl.a. overnatningsmu-lighed, telefonrådgivning, personlig rådgivning og støtte samt evt. udgående funktioner. Der er perso-nale tilgængeligt uden for normal arbejdstid.

5Målet med tilbuddene er 1) at flere borgere kan opretholde et stabilt, selvstændigt og trygt liv i egenbolig med eller uden støtte 2) at flere borgere får mulighed for at flytte fra botilbud til egen bolig og 3)at forebygge uhensigtsmæssige genindlæggelser i behandlingspsykiatrien, herunder særligt genind-læggelser, der kan forebygges gennem en stabilisering af borgerens situation og akut støtte og om-sorg i borgerens nærmiljø. Det forventes, at et fald i genindlæggelser i behandlingspsykiatrien vil bi-drage til en bedre ressourceanvendelse, herunder også i kommunerne, som medfinansierer behand-lingspsykiatrien. Kommunerne forudsættes på baggrund af projektets resultater selv at sikre forankringaf tilbuddene uden statsligt tilskud efter 2017.Kommunerne skal etablere samarbejde med brugernes bopælskommuner i forhold til at sikre sam-menhæng til den kommunale bostøtte mv. samt samarbejde med regionerne i forhold til udskrivningefter indlæggelse og i forhold til den regionale akutindsats.Der udarbejdes indledningsvist en modelbeskrivelse af tilbuddet og kvalificering af metoder i tilbudde-ne med henblik på en efterfølgende systematisk udbredelse i kommunerne samt for at kunne følgekonkret op på effekterne. Modelbeskrivelsen kvalificeres med hjælp fra faglige eksperter, sparring medforsøgskommunerne mv. Ved udarbejdelse af modellen skal der tages stilling til, om det skal være etkrav, at der indgås partnerskaber mellem kommuner på forhånd.Der gennemføres en evaluering af effekt og økonomien i modellen. Effektevalueringen skal sammenmed den økonomiske analyse understøtte kommunernes beslutninger i forhold til videre forankring afde sociale akuttilbud.Partierne er på den baggrund enige om at afsætte i alt 71 mio. kr. i perioden 2014-2017 til udbredelseaf sociale akuttilbud i kommunerne. Der vil i udmøntningen af puljen blive lagt vægt på, at de delta-gende kommuner søger at etablere samarbejde med andre kommuner, der ligger i geografisk nærhed,om brug af akuttilbuddet.Mio. kr., 2014-plUdbredelse af sociale akut-tilbud201410,0201520,0201620,0201721,0Permanent-

2.4 En koordineret indsats for dobbeltbelastedeBehandlingen af borgere med dobbeltbelastning er delt mellem to myndigheder, hvor misbrugsbe-handlingen er kommunal (undtagen for patienter, der er indlagt i psykiatrien) og den psykiatriske be-handling er regional. Dette resulterer i et særligt behov for at sikre, at disse borgere i tilstrækkeligtomfang får en samtidig og koordineret behandling af deres misbrug og psykiske sygdom. I modsat falder der risiko for underbehandling og i værste fald afvisning af borgere i henholdsvis psykiatrien ellermisbrugsbehandlingen med begrundelse i, at de først skal i misbrugsbehandling, før de kan behand-les for deres psykiske lidelse (eller omvendt). Psykiatriudvalget har på den baggrund vurderet, at derer behov for, at kommuner og regioner i langt højere grad koordinerer indsatsen bedre for borgeremed en dobbeltbelastning, end det sker i dag.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til, at regioner og kommuner i fæl-lesskab skal udarbejde en koordineret indsatsplan for dobbeltbelastede borgere. Indsatsplanen udar-bejdes, så den konkret tilpasses den enkelte patients/borgers behov og skal dække den psykiatriskebehandlingsindsats og misbrugsbehandlingen samt øvrige relevante indsatser på social- og beskæfti-gelsesområdet mv. Planen forpligter parterne til at koordinere sociale og sundhedsmæssige indsatseri et sammenhængende forløb for borgeren, og sikrer et fælles og klart defineret ansvar for, at borgeremed dobbeltbelastning får den nødvendige behandling i et integreret og samtidigt forløb. Målgruppenfor planen er mennesker med svære psykiske lidelser med samtidigt misbrug, som behandles ambu-lant i psykiatrien og/eller borgere, der er dobbeltbelastede og har meget komplekse sociale problem-stillinger. Der vil forinden udarbejdelse af planen ske en konkret vurdering af behovet, ligesom der i

6særligt komplekse sager bør udpeges en koordinerende kontaktperson blandt borgerens eksisterendekontaktpersoner.Initiativet implementeres som led i sundhedsaftalerne og Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udar-bejder forinden en vejledning til indholdet i indsatsplanen. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse mel-lem kommune og region om udarbejdelse af planen aftales lokalt i regi af sundhedsaftalerne. Regio-nernes og kommunernes udarbejdelse af den koordinerede indsatsplan monitoreres som led i monito-reringen af sundhedsaftalerne.Erfaringer fra satspuljeinitiativet (satspuljen for 2011) ”Sindslidende med misbrug – en integreret ind-sats” inddrages.Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 6 mio. kr. årligt som varige midler til kommuner ogregioner til udarbejdelse af den koordinerede indsatsplan. Der afsættes heraf et beløb til, at Sund-hedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejder en vejledning om indholdet i indsatsplanen (ca. 1 mio. kr.i 2014).Mio. kr., 2014-plKoordineret indsats fordobbeltbelastede20146,020156,020166,020176,0Permanent6,0

Midlerne udmøntes til regioner og kommuner via bloktilskuddet. Før udmøntningen skal initiativet for-handles med KL og Danske Regioner i henhold til DUT-princippet.2.5 Udbredelse af tværfaglige, udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrienBørn og unge med svære psykiske lidelser eller psykosociale vanskeligheder er i risiko for at mistetilknytning til skolen og dermed hverdagslivet. Risikoen øges, hvis barnet er indlagt i børne- og ung-domspsykiatrien igennem længere tid.For at understøtte, at indsatsen for børn og unge er mindst muligt indgribende og kan ske i nærmiljøet,skal kommunerne have mulighed for at få hjælp og rådgivning fra børne- og ungdomspsykiatrien.Kommunerne skal bl.a. kunne få hjælp og rådgivning i forbindelse med afklaring af behandlingsbehov iforbindelse med visitation og henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og rådgivning i forhold tilstøtte til børn og unge med psykosociale vanskeligheder eller psykiske lidelser. Denne hjælp og råd-givning kan et tværfagligt team fra børne- og ungdomspsykiatrien give.Et sådant team skal samtidigt understøtte, at der allerede i forbindelse med indlæggelse i børne- ogungdomspsykiatrien etableres et samarbejde med kommunen, herunder om barnets/den unges skole-og uddannelsessituation, så behandling og skolegang i videst muligt omfang sammentænkes og væl-ges med barnets og familiens bedste, som mål..Det tværfaglige team bestående af fx børne- og ungdomspsykiater, psykolog og sygeplejerske skal isamarbejde med kommunens Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) og andet relevant, kommu-nalt personale f.eks. socialrådgivere udarbejde en plan for barnets/den unges fastholdelse i skole-eller uddannelsesforløb samt forberede barnet/den unges udskrivning, herunder have en udgåendefunktion til barnets hjem, opholdssted mv. efter udskrivning, herunder i samarbejde med kommunen,således at der sker en tæt behandlende opfølgning i forhold til barnet og familien. Behandling og op-følgning vil kunne ske i barnets hjem, opholdssted mv. og nærmiljø og familien vil ved behov evt. kun-ne tilknyttes teamet i op til 6 måneder.Forslaget ligger i forlængelse af psykiatriudvalgets forslag om at udbrede opsøgende og udgåendeteams i den regionale psykiatri, der i samarbejde med kommunerne kan sikre tidlig, helhedsorienteretog mindst mulig indgribende indsats. Partierne lægger vægt på, at det tværfaglige team dels styrkerden psykiatriske behandling af de mest psykisk syge børn og unge, dels styrkes samarbejdet mellemkommunens socialforvaltning, PPR, skole/uddannelsesinstitution og børne- og ungdomspsykiatri, og

7kommunernes muligheder for f.eks. telefonisk at få rådgivning og hjælp i forbindelse med afklaring oghåndtering af børn og unge med psykiske vanskeligheder øges.Regioner og kommuner skal indgå aftale om rammerne for samarbejdet mellem de tværfaglige, udgå-ende teams i børne- og ungdomspsykiatrien og relevante parter i kommunen f.eks. PPR, socialforvalt-ning og skole samt uddannelsesinstitutioner mv.Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 5 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio. kr. årligt fra 2015-2017til udbredelse af tværfaglige, udgående teams for børn og unge, der i forlængelse af indlæggelse ibørne- og ungdomspsykiatrien er i risiko for at miste tilknytning til skole og hverdagsliv som følge afpsykosociale vanskeligheder eller fordi de har været indlagt i børne- og ungdomspsykiatrien.Mio. kr., 2014-plUdbredelse af tværfaglige ud-gående teams i børne- og ung-domspsykiatrien20145,020156,020166,020176,0Permanent-

3. Borgere og pårørende som en ressource i indsatsen3.1 Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med bruger-baggrund i den regionale og kommunale indsatsDer er stigende forskningsmæssigt belæg for, at mennesker, der har gennemlevet psykiske vanske-ligheder og recoveryprocesser kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen over for andremennesker med psykiske lidelser. På den baggrund anbefaler psykiatriudvalget, at kommuner og re-gioner afprøver inddragelse af personer med brugerbaggrund i behandlingsindsatsen og i støttetilbudtil mennesker med psykiske lidelser.I bl.a. England, Skotland, Canada, USA og Australien gennemføres såkaldte ”peer to peer” program-mer (bruger til bruger) og der er gode erfaringer med anvendelse af ”peer workers” dvs. medarbejderemed brugerbaggrund i både den sundhedsfaglige indsats og i den sociale indsats. Erfaringerne viser,at tidligere brugere er gode til at få kontakt med patienterne og motivere dem til behandling i erkendel-sen af, at det er muligt at komme sig, da peer-workeren netop er et eksempel på dette. Herudover kanansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund være en effektiv måde til at flytte medarbejdernessyn på, hvad patienten kan, og dermed fremme en anden tilgang til mennesker med psykisk lidelse –med troen på, at det er muligt at komme sig.Konkret har brug af tilbud om bruger-støtte vist positive effekter i forhold til øget trivsel, reduktion iindlæggelsesgrad og -varighed, reduktion af misbrug, styrkelse af sociale netværk og oplevelse aftilhørsforhold til lokalsamfundet, øget oplevelse af håb, som forskning har vist er en afgørende faktorfor recovery og øget oplevelse af magt over egen situation, som ligeledes er udpeget som afgørendefaktor i recoveryprocessen.I Danmark er der i enkelte regioner og kommuner gjort erfaring med ansættelse af medarbejdere medbrugerbaggrund i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. I Lyngby-Taarbæk Kommune ud-dannes medarbejdere med brugererfaring, og i Region Hovedstaden har man ansat medarbejderemed brugererfaring på fire døgnafsnit. Medarbejdere med brugererfaring varetager bl.a. opgaver in-denfor rådgivning og undervisning af patienter og personale, har en informativ og brobyggende funkti-on ved indlæggelse og udskrivning samt deltager i afsnittenes aktiviteter.Psykiatriudvalget peger desuden på, at brug af mentorer, hvor borgeren får én – både personlig ogprofessionel – sparringspartner, som ikke har ”myndighedsfunktion” er relevant for mennesker med

8psykiske lidelser, herunder i forhold til fastholdelse i beskæftigelse og uddannelse. Brug af frivilligementorer med brugerbaggrund kan – i forhold til at sikre, at funktionen kan bevæge sig på tværs afsektorer og myndigheder – understøtte øget kontinuitet i borgerens forløb.De danske erfaringer med ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund og brug af frivillige medbrugerbaggrund, herunder mentorer er imidlertid sparsom og står svagt internationalt set, hvor man ien række lande har gennemført nationale peer-programmer.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til inddragelse af mennesker medbrugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Midlerneskal anvendes til uddannelse og inddragelse af medarbejdere, frivillige eller mentorer med brugererfa-ring. Initiativet understøtter den nye ramme og retning i psykiatrien med fokus på den enkeltes mulig-hed for at komme sig på trods af en psykisk lidelse, øget selvbestemmelse og inddragelse af patien-tens/ borgerens ressourcer i indsatsen samt inklusion af mennesker med psykiske lidelser på ar-bejdsmarkedet. Der afsættes derudover et beløb til en ansøgningspulje til brugerorganisationer, derønsker at organisere medarbejdere, frivillige eller mentorer med brugerbaggrund i den regionale ogkommunale psykiatri, herunder etablere netværk, sparring, rådgivning og supervision mv.Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen, Danske Regioner, KL, patientforeninger og andre relevante par-ter vil til brug for udmøntning af puljen drøfte kriterier for ansøgningerne, herunder rammer for en mo-del for ansættelse af medarbejdere med brugererfaring i dansk kontekst.Partierne er enige om at afsætte 35 mio. kr. i perioden 2014-2017 til forsøg med inddragelse af perso-ner med brugerbaggrund i den regionale psykiatri og i de kommunale sociale tilbud enten som ansattei ordinære stillinger eller i fleksjob og som frivillige. Der vil i udmøntningen af puljen blive lagt vægt påen geografisk fordeling af midlerne.Mio. kr., 2014-plForsøg med ansættelse af medarbejdere,brug af frivillige, brug af mentorer medbrugerbaggrund201410,020158,020168,020179,0Permanent-

Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regioner og kommuner og efter faglig indstil-ling fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Der afsættes 1 mio. kr. til en evaluering af initiativetsresultater med henblik på at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag i kommuner og regioner om enefterfølgende forankring og udbredelse lokalt.3.2. Koncept for systematisk inddragelse af pårørendeI regionalt regi er der gode erfaringer fra ”projekt pårørende i psykiatrien”. De deltagende psykiatriskeenheder oplevede store forbedringer og øget tilfredshed blandt de pårørende uden, at der blev tildeltflere økonomiske midler. Fra projektet findes gode erfaringer med, hvordan medarbejdere i psykiatrienmeget enkelt kan sikre bedre pårørendeinddragelse og skabe en mere ligeværdig dialog med de pårø-rende.Psykiatriudvalget vurderer, at der er behov for at sætte øget fokus på at sikre goder rammer og struk-turer for pårørendeinddragelse. Psykiatriudvalget anbefaler derfor, at kommuner og regioner udarbej-der en plan for systematisk inddragelse af pårørende.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at iværksætte et arbejde vedrørende udarbejdelse afplaner for inddragelse af pårørende, herunder børn som pårørende. Der skal således udvikles et kon-cept og en fremgangsmåde, som kommuner og regioner kan tage udgangspunkt i, når de skal laveplaner for inddragelse af pårørende. Dette koncept udarbejdes nationalt i et samarbejde med KL,Danske Regioner og bruger- og pårørendeorganisationer på området m. fl. Planen skal styrke regio-nerne og kommunernes inddragelse af pårørende, således at pårørende i højre grad anderkendes og

9indgår som en ressource i indsatsen. Planen skal sikre en tidlig og struktureret inddragelse. Inddragel-sen af pårørende kan gennemføres på flere måder f.eks. som uddannelse, familieintervention, psyko-edukation og individuelle samtaler mv. Endvidere er det vigtigt, at planen også omfatter en beskrivelseaf, hvilket informationsmateriale, de pårørende skal have udleveret, f.eks. informationsmateriale omsygdommen og om, hvordan man som pårørende håndterer rollen. Derudover skal planen også om-fatte inddragelse af pårørende ved overgang mellem sektorer, f.eks. i tilfælde hvor borgere overgår fraregional behandling til en kommunal indsats. Det er dog centralt, at inddragelse af de pårørende skalske til gavn for borgeren og med borgerens fulde accept. Der kan ved udarbejdelse af planen tagesudgangspunkt i erfaringerne fra kommunale og regionale pårørendepolitikker og fra ”projekt pårørendei psykiatrien”.Partierne er enige om at afsætte 9,6 mio. kr. i perioden 2014-2017 til udvikling af koncept samt til un-derstøttelse af kommuners og regioners udarbejdelse af en plan for pårørendeinddragelse.Mio. kr., 2014-plKoncept for systematisk inddragelse afpårørende20143,620152,020162,020172,0Permanent-

4. Høj kvalitet i indsatsen gennem dokumentation og viden4.1 Forskningsstrategi og pulje til konkrete forskningsprojekterFor at kvaliteten i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kan udvikles og øges er der behovfor mere målrettet forskning og viden om effektive indsatser, metoder og behandlingsformer.Psykiatriudvalget peger i sin rapport på, at der - for at understøtte en udvikling mod højere kvalitet ogmere evidensbaseret og effektiv indsats - er behov for strategiske overvejelser om fokus på og priori-tering af forskning inden for hele det psykiatriske område, herunder både sundhedsforskning og soci-alforskning med afsæt i psykiatrisk, somatisk og socialpædagogiske forskningsfelter og med inddra-gelse af såvel lægevidenskabelig som ikke-lægevidenskabelig forskningstradition. Samtidig skalforskningen understøtte de faglige målsætninger for området, herunder bidrage til den nye ramme ogretning, som psykiatriudvalget har beskrevet.En styrket evidensbaseret indsats for mennesker med psykiske lidelser kræver således forskning ibred forstand, hvilket indebærer, at hele paletten af forskningsmetoder tages i brug. Strategien skalsåledes både omfatte forskning på områder inden for et traditionelt, biomedicinsk forskningsparadig-me f.eks. afprøvning af medicin i lodtrækningsforsøg (randomiserede studier) og på områder, hvorforskning i højere grad bygger på kvalitative forskningsmetoder f.eks. ved afdækning af patien-ters/borgeres barrierer for at søge behandling og støtte eller ved undersøgelse af værdien i bor-ger/pårørendeinddragelse. Hertil kommer behov for sundhedstjenesteforskning, herunder forskning iorganisering, tilrettelæggelse og sammenhæng samt forskning i og udvikling af ny viden om metoder,der har dokumenteret effekt, herunder i relation til sammenhæng, effektivitet og økonomi.En forskningsevaluering gennemført i Region Hovedstaden har vist, at der er behov for en målrettetindsats for at styrke forskningen inden for psykiatrien. Målet er, at psykiatrien fremover skal kunnemarkere sig i konkurrencen med de somatiske hospitaler om forskningsmidler f.eks. hos Det Strategi-ske Forskningsråd og i forhold til Det Frie Forskningsråd.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at prioritere midler til udarbejdelse af en nationalstrategi for forskning i forhold til både den kommunale og regionale indsats for mennesker med psyki-ske lidelser samt afsætte midler til en pulje til igangsættelse af konkrete forskningsprojekter på psyki-atriområdet. Partierne er endvidere enige om at nedsætte en bredt sammensat ekspertgruppe, som

10på baggrund af en kortlægning af forskningsaktiviteten på sundheds- og socialområdet udarbejder enstrategi for den fremadrettede udvikling af forskning på psykiatriområdet.Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen, ogpuljen til igangsættelse af forskningsprojekter varetages af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen isamarbejde.Partierne er enige om at afsætte 2 mio. kr. i 2014 til kortlægning og udarbejdelse af strategi for forsk-ning på psykiatriområdet og 3 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. årligt i 2015-2017 til en pulje til forsknings-projekter på sundheds- og socialområdet.Mio. kr., 2014-plForskningsstrategi og pulje til kon-krete forskningsprojekter20145,020154,020164,020174,0Permanent-

Midler til forskningsprojekterne fordeles på baggrund af ansøgninger fra forskningsinstitutioner mv. ogudmøntes på baggrund af temaer udpeget i forskningsstrategien.4.2 Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsenPsykiatriudvalget peger på, at det er en udfordring i den sociale indsats for mennesker med en psykisklidelse, at der kun er få evidensbaserede og omkostningseffektive metoder afprøvet i en dansk kon-tekst samt at udbredelsen af effektfulde metoder er varierende.Kommunerne har øget fokus på rehabiliterende og mindre indgribende indsatser i borgerens nærmiljøtil borgere med en psykisk lidelse, der har behov for en social indsats. Der er samtidig sket en stigningi antallet af borgere med psykiske lidelser, der får tildelt en bostøtte i eget hjem.Satspuljepartierne er derfor enige om, at afsætte midler til at afprøve rehabiliterende metoder meddokumenteret effekt i den kommunale bostøtte til mennesker med en psykisk lidelse. Initiativet skalskabe et vidensgrundlag for forankring og udbredelse af metoderne i kommunerne.Forsøgene skal skabe positive resultater for borgerne, og gøre det muligt for dem at tage ansvar foreget liv, så de på sigt kan klare sig i egen bolig uden - eller med mindre indgribende – indsatser. Måleter endvidere, at flere borgere med en psykisk lidelse kan flytte fra et bosted til egen bolig. Derudoverforventes forsøgene at kunne bidrage til, at der sker færre uhensigtsmæssige genindlæggelser i be-handlingspsykiatrien, at flere borgere kan indgå i sociale aktiviteter og holde fast i meningsfulde relati-oner (familie, venner, uddannelse, arbejde, mv.) samt at flere borgere kan uddanne sig eller opnåbeskæftigelse, herunder også beskyttet beskæftigelse f.eks. i socialøkonomiske virksomheder.Konkret afprøves to rehabiliterende metoder med dokumenteret effekt i bostøttten til mennesker meden psykisk lidelse:1) Projekt ”Den gode indflytning. En vidensbaseret metode afprøves i et antal kommuner. Der er taleom koordinerende sagsbehandlere, som retter sig mod målgruppen af personer med en psykisk lidel-se, der vurderes klar til at flytte i egen bolig fra et botilbud eller efter en indlæggelse med den retterehabiliterende støtte.2) Projekt “Recovery plan”. En vidensbaseret metode afprøves i et antal kommuner. Metoden inde-holder et gruppebaseret undervisningsforløb i bostøtten for mennesker med psykiske lidelser. Det eret centralt element i metoden, at der udarbejdes en ”personlig arbejdsbog”.21

5. Mindre tvang og magtanvendelse5.1 Forsøg med bæltefri/ tvangsfrie afdelingerDet er vigtigt, at der arbejdes målrettet på at få anvendelsen af tvang ned i regionerne, særligt denfysiske tvang med bælter og remme. På trods af flere nationale gennembrudsprojekter om nedbringel-se af tvang er der ikke de seneste 10 år set et nævneværdigt fald i andelen af indlagte psykiatriskepatienter, som udsættes for tvang. Brugen af langvarige tvangsfikseringer har flere gange givet Euro-parådets Torturforebyggelseskomité anledning til at kritisere Danmark. Psykiatriudvalget peger på denbaggrund på behovet for afprøvning af nye metoder med henblik på nedbringelse af tvang og, hvismuligt, afskaffelse af visse former for tvang.Både på baggrund af danske og internationale erfaringer med reduktion af tvang har det vist sig vig-tigt, at der i forbindelse med forsøg med afskaffelse af tvang er fokus på såvel patienternes sygdoms-udvikling og ændring i adfærd, personalets kompetencer og normering samt ledelsesopbakning. Derer således behov for en særlig opmærksomhed på patienters sårbarhed f.eks. i forbindelse medkommunikationsproblemer, som kan hænge sammen med psykotiske forstyrrelser, omstillinger i for-hold til ændringer på afsnittet, flytninger mv. samt i forhold til mulige konflikter mellem bestemte pati-enter, vikarer mv. og indtagelse af stoffer.Samtidigt skal der kunne tildeles intensiv, individuel personalestøtte til akut dårlige patienter, målrettetanvendelse af støttende og beroligende aktiviteter samt brug af mindre afsnit, f.eks. skærmede afsnitog time-out rum (som allerede eksisterer på mange lukkede afsnit), hvor det er muligt at skabe ro ogoverskuelige rammer.Endeligt vil der være behov for særlige kompetencer hos personalet bl.a. i forhold til f.eks. konflikt-håndtering, deeskalering og kognitiv terapi. Endvidere vil der være behov for forskellige aktivitetsmu-ligheder, herunder fysioterapeutiske indsatser, samt et fysisk miljø, der virker beroligende.Der skal i forsøgsperioden på de bæltefrie/tvangsfrie afsnit være mulighed for i situationer, hvor enpatient bliver voldsom og udadreagerende at iværksætte nødvendige tiltag, herunder f.eks. skærm-ning, rolige rum med mulighed for deeskalering og i den yderste konsekvens overflytning af patiententil et andet afsnit. En sådan overflytning vil alene kunne ske efter ensartede kriterier, fastlagt for samt-lige afsnit, der er involveret i projektet. Udgangspunktet er, at kun i alleryderste nødsretstilfælde kanen patient overflyttes til en anden afdeling med henblik på tvang.Satspuljepartierne er med udgangspunkt i ovenstående enige om at afsætte midler til afprøvning afmetoder, der giver de psykiatriske afdelinger erfaringer med afskaffelse af fysisk tvang på udvalgte,lukkede afsnit i en forsøgsperiode. Midlerne skal bl.a. anvendes til at etablere et behandlingsmiljø påafsnittene, der forebygger situationer, hvor tvang ellers ville have været anvendt f.eks. kognitiv miljøte-rapi, aktiviteter, deeskalerings- og time-out muligheder, øget patient- og pårørendeinvolvering. Parti-3

3

12erne lægger vægt på, at forsøget tager udgangspunkt i erfaringer fra gennembrudsprojekterne omnedbringelse af tvang i psykiatrien. Det er en forudsætning for gennemførelse af projektet, at reduktio-nen i den fysiske tvang ikke resulterer i, at anvendelsen af andre former for tvang eller medicin stiger.Partierne ser således dette forsøg som et vigtigt skridt mod et langsigtet og ambitiøst mål om maksi-mal nedbringelse af tvangsanvendelse på landsplan.Initiativet udmøntes og følges tæt i regi af Sundhedsstyrelsen, der udarbejder de nærmere fagligekriterier for projekterne.Satspuljepartierne tilslutter sig finanslovsaftalen vedrørende mindre tvang i psykiatrien, og udmøntningaf midlerne til forsøg med bæltefri/tvangsfri afdelinger skal ses i sammenhæng med partnerskaber omtvangsnedbringelse jf. finanslovsaftalen.Satspuljepartierne tilslutter sig finanslovaftalens målsætning om en halvering af tvang i psykiatrien, ogudmøntning af midlerne til forsøg med bæltefri/tvangsfri afdelinger skal ses i sammenhæng med part-nerskaber om tvangsnedbringelse jf. finanslovsaftalen.Partierne er enige om at afsætte 73,6 mio. kr. i perioden 2014-2017 til afprøvning af metoder til afskaf-felse af den fysiske tvang på udvalgte psykiatriske afdelinger i en forsøgsperiode.Mio. kr., 2014-plForsøg med bælte-fri/tvangsfrie afdelinger201421,6201517,0201617,0201718,0Permanent-

Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sundheds-styrelsen. Sundhedsstyrelsen vil administrere og følge projektet tæt, herunder udviklingen i anvendel-sen af medicin og andre tvangsformer på de bæltefri afdelinger. Der afsættes 1 mio.kr. til en effekteva-luering af projekterne.5.2 Forebyggelse af magtanvendelse på botilbudEn aktuel undersøgelse viser, at 46 pct. af alle socialpædagoger har været udsat for trusler inden forde sidste 12 måneder og 38 pct. af alle socialpædagoger har været udsat for vold (Konflikt og vold,SUS, 2013). International forskning dokumenterer, at et fokusskifte fra restriktiv magtanvendelse ogsanktioner til forebyggelse og konflikthåndtering nedbringer forekomsten af vold og magtanvendelseinden for handicapsektoren og herunder også psykiatriområdet. Psykiatriudvalget peger på den bag-grund på, at det er relevant at styrke fokus på forebyggelse af vold og magtanvendelse på de social-psykiatriske botilbud, så hverken personale eller borger lider unødig overlast.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til afprøvning af en internationalt4kendt metode til forebyggelse af vold og magtanvendelse , i en dansk kontekst på botilbud for menne-sker med en psykisk lidelse. Hovedprincippet i metoden er at søge fredelige løsninger med borgeren icentrum. Der er endnu ikke danske effektmålinger af metoden, men det vurderes på baggrund af til-gængelig forskning, at anvendelsen af metoden kan få omfanget af vold og magtanvendelse til at faldepå botilbud for mennesker med en psykisk lidelse.Med forsøgene sigtes der mod at reducere antallet af indberetninger vedrørende ”udfordrende ad-færd” og magtanvendelser over for borgere på de involverede botilbud for mennesker med psykiskelidelser, og der sigtes mod at borgere og medarbejdere skal opleve at have bedre redskaber til at fo-rebygge konflikter og magtanvendelsessituationer.Metoden afprøves via halvårlige undervisningsprogrammer for både fagpersonale og beboere på boti-lbud. Der afsættes midler til en evaluering af udviklingen i antallet af konflikter samt magtanvendelser iprojekterne før og efter undervisning i metoden. For at understøtte brugen af metoden efter undervis-4

6. Sundhed og forebyggelse6.1 Regionale tværfaglige teams vedr. medicinMange mennesker med psykiske lidelser oplever en næsten symptomfri tilværelse som følge af enkombination af medicinsk behandling, samtaleterapi og psykoedukation mv. Der er imidlertid en min-dre andel af patienter, som er vanskelige at behandle, og som eksempelvis har behov for medicin ihøjere doser end vanligt eller brug for flere forskellige typer medicin samtidigt.Kortlægningen under psykiatriudvalget har vist, at der er stor utilsigtet variation i regionernes brug afpsykofarmaka. Patienter med kompleks medicinering kan have særlige behov for opfølgning og moni-torering af effekt og bivirkninger. Medicinering er et lægeligt ansvar og kan delegeres til andet perso-nale. De fagpersoner, der varetager medicineringsopgaver på sygehuset, i almen praksis eller special-lægepraksis samt i kommunale botilbud, kan have brug for at få specialiseret rådgivning og hjælpherunder til ned- eller udtrapning af patienters medicin mv.Nogle sygehuse har gode erfaringer med tværfaglige teams, der rådgiver praktiserende læger og sy-gehuslæger om kompleks medicinering f.eks. på psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital,ligesom der er eksempler på gode erfaringer med samarbejde mellem den regionale psykiatri ogkommunale botilbud om medicinering f.eks. i Region Hovedstaden.De eksisterende tværfaglige teams om medicin er imidlertid ikke landsdækkende, og der er behov forat øge patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen for mennesker med psykiske lidelser gennemmere sikker og kompetent håndtering af medicin på sygehusafdelinger, i praksissektoren og i kommu-nen.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afprøve brugen af tværfaglige teams om medicin ihver af de 5 regioner, som vil kunne tilbyde rådgivning og hjælp til personalet på sygehusafdelinger, ipraksissektoren og i den kommunale indsats om medicinering. Teamet kan bl.a. bistå relevante med-arbejdere i regioner, praksissektor og kommuner i forbindelse med ned- og udtrapning af medicin,årlig medicingennemgang af patienter med farmakologisk risikoprofil samt rådgivning om medicin mv.Teamet sammensættes eksempelvis af farmakologer, farmaceuter, psykiatere, børne- og ungdoms-psykiatere og andre læger.Partierne er enige om at afsætte 40 mio. kr. i perioden 2014-2017 til forsøg med etablering af tværfag-lige teams vedr. medicinering i alle regioner.Mio. kr., 2014-plRegionale tværfaglige teamsvedr. medicinering201410,0201510,0201610,0201710,0Permanent-

14Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sundheds-styrelsen. Der forudsættes regional medfinansiering af projekterne. Der afsættes 1 mio.kr. til en effekt-evaluering af projekterne.6.2 Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelserMennesker med alvorlige former for psykiske lidelser som f.eks. skizofreni, affektive lidelser og mis-brug lever i gennemsnit mellem 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. Den øgede døde-lighed skyldes en kombination af flere faktorer, herunder øget risiko for ulykker og selvmord, øgetrisiko for at dø af somatiske livsstilssygdomme, som yderligere kan forstærkes af bivirkninger ved isærantipsykotisk medicin, mv. Samtidigt er mennesker med psykiske lidelser i større i risiko for at mistetilknytning til sociale netværk og opleve ensomhed. Dette har også indflydelse på livskvalitet og syg-domsudvikling og dermed levetid.Satspuljepartierne er enige i psykiatriudvalgets forslag om at sætte mål for nedbringelse af overdøde-lighed hos mennesker med psykiske lidelser, og der igangsættes et arbejde med fastsættelse af så-danne mål.Undersøgelser viser, at der er forhøjet forekomst af metabolisk syndrom hos mennesker med alvorligepsykiske lidelser i Danmark, som er forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer, der omfatterhøjt blodtryk, høje insulinværdier, overvægt og høje kolesterolværdier. Hertil kommer, at der er studier,der tyder på, at mennesker med psykiske lidelser ikke i tilstrækkelig grad bliver undersøgt for somatisksygdom, og som følge heraf ikke modtager tilstrækkelig rådgivning og behandling for somatisk syg-dom. Overdødeligheden betinget af somatiske sygdom særligt type-2 diabetes, hjertekarsygdommeog visse kræftsygdomme kan skyldes en øget forekomst af livsstilsrisikofaktorer, f.eks. som følge af, atmennesker med psykiske lidelser erfaringsmæssigt ryger mere, spiser usundt og dyrker for lidt motion.Undersøgelser viser imidlertid, at mennesker med psykiske lidelser er motiverede for at ændre sund-hedsvaner, og der er således behov for, at der bliver taget de rette initiativer til forebyggelse og be-handling af livsstilssygdomme. Det er samtidigt almindeligt kendt, at bl.a. fysisk aktivitet har en betyde-lig sundhedsfremmende og forebyggende effekt på en række sygdomme, som hjertekarsygdomme,type-2 diabetes, metabolisk syndrom samt tidlig død.Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at etablere udviklingsprojekter i kommunerne, derskal afprøve metoder til motivation af mennesker med psykiske lidelser samt til udvikling og etableringaf sundhedstilbud og trivselsfremmende tilbud, herunder med fokus på fysisk aktivitet, netværksdan-nelse og trivsel. Partierne lægger i forbindelse med udmøntning af puljen vægt på, at kommunernemed henblik på, at flere borgere med psykiske lidelser benytter sig af sundheds- og trivselsfremmendetilbud som f.eks. motionsaktiviteter, inddrager frivillige, foreninger, herunder idrætsklubber og aften-skoler, og etablerer samarbejde mellem den kommunale sygepleje, sundhedscenter, botilbud og væ-resteder mv. med henblik på at forebygge somatisk sygdom, ensomhed, selvmord og mistrivsel hosmennesker med psykisk sygdom.Partierne er enige om at afsætte 28 mio. kr. i 2014-2017 til udviklingsprojekter i kommunerne til frem-me af sundhed og forebyggelse af somatisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser herunder isamarbejde med frivillige og foreningslivet.Mio. kr., 2014-plSundhedsfremme målrettetmennesker med psykiskelidelser201411,020155,020165,020177,0Permanent-

156.3 Partnerskaber om mental sundhed på arbejdspladserEn aktiv indsats for sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser kan sikre et bedre psykiskarbejdsmiljø for medarbejderne, forebygge psykisk nedslidning og være medvirkende til at undgå ud-vikling af arbejdsbetingede psykiske lidelser.Arbejdspladser kan, for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for medarbejdere med psykiske lidelsereller vanskeligheder, udarbejde særlige politikker og procedurer til inklusion af medarbejdere medpsykiske vanskeligheder og til skånsom tilbagevenden til arbejdet efter sygefravær grundet mentalevanskeligheder. Det er samtidigt vigtigt, at arbejdspladser råder over lederkompetencer vedr. psykiskarbejdsmiljø og forebyggelse af stress hos medarbejdere, herunder brug af redskaber til opsporing oghåndtering af stress og mentale vanskeligheder.I Canada har man udarbejdet specifikke og nationale målsætninger for forbedring af den mentalesundhed på arbejdspladser. Som led i dette arbejde er der udviklet en national standard for mentalsundhed målrettet arbejdspladserne, som er udarbejdet i et partnerskab af bl.a. myndigheder, fagfor-eninger og arbejdsgiverforeninger. Standarden indeholder anvisninger til en systematisk tilgang til atfremme mental sundhed på arbejdspladserne, herunder i forhold til at identificere dårligt arbejdsmiljøog mobning, implementering af indsatser der fremmer mental sundhed samt anvisninger i forhold tilopfølgning på arbejdspladsvurderinger.Standarden er frivillig og kan bruges som værktøj på arbejdspladserne i forhold til at udvikle arbejds-miljøpolitikker og vurdere, hvordan arbejdspladsen ligger i forhold til standarden.I dansk kontekst har Sundhedsstyrelsen udviklet en 5-trinsmodel for sundhed og trivsel på arbejds-pladser, der kan give konkret inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme ivirksomheder. 5-trinsmodellen indgår f.eks. i kåringen af Danmarks Sundeste Virksomhed – en årligkonkurrence blandt virksomheder, som Sundhedsdoktor, Dansk Erhverv og Dansk Firmaidræt For-bund står bag.Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til etablering og drift af et nationalt partnerskabmellem staten, kommuner, regioner og erhvervslivet og øvrige parter som patientforeninger og ar-bejdstagerorganisationer mv. Formålet er at etablere et forpligtende samarbejde om mental sundhedmed arbejdsgiverne, der skal bidrage til afstigmatisering og inklusion. Som led i partnerskabet udar-bejdes en national standard, som arbejdspladser kan måles på f.eks. i forhold til støtte ved tilbage-venden efter sygefravær og integration af medarbejdere, der har haft psykiske problemer eller lidelsergennem en aktiv ”tilbage-til-arbejdet” politik på arbejdspladsen.Der afsættes på den baggrund 7 mio. kr. i perioden 2014-2017 til etablering og drift af et partnerskabom mental sundhed på arbejdspladser.Mio. kr., 2014-plPartnerskab om mentalsundhed på arbejdspladser20144,020151,020161,020171,0Permanent-

Det forudsættes, at deltagere i partnerskabet vil skulle medfinansiere partnerskabet, herunder aktivite-ter og drift efter 2017.6.4 Uddannelsestilbud vedr. spiseforstyrrelser til kommunale fagpersoner og praktiserendelægerDet fremgår af psykiatriudvalgets rapport, at forekomsten af spiseforstyrrelser blandt højrisikogruppen”yngre kvinder” vurderes at være henholdsvis 0,3 pct. for anoreksi, 2 pct. for bulimi og 3 pct. for over-spisning. Antallet af voksne med en spiseforstyrrelse, der får ambulant behandling, er i perioden 2001til 2011 steget fra ca. 1.200 til ca. 1.800 personer. Antallet af børn og unge med spiseforstyrrelser, derfår behandling i den regionale psykiatri, er ligeledes steget fra ca. 500 i 2001 til knap 1.000 i 2011.Udvalget peger på, at der for mennesker med spiseforstyrrelser, som ofte har behov for langvarig

16lægefaglig behandling og samtidig eller efterfølgende indsats i kommunalt regi, har særligt behov foren samordnet indsats mellem regioner og kommuner.De to foreninger ”Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse” og ”LMS – Landsforeningen mod spi-seforstyrrelse og selvskade” har i fællesskab udarbejdet et oplæg til en 3-årig uddannelsesindsats forkommunale fagpersoner – sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere m.fl. – og praktise-rende læger.For at understøtte en udvikling, hvor man i patientens nærmiljø bliver bedre til at behandle, forebygge,støtte og rehabilitere, er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til projektet med henblik på atsikre, at fagprofessionelle i kommunerne får øget viden og redskaber, der kan gøre dem i bedre standtil at yde hjælp, rådgivning og støtte til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade samt derespårørende.På den baggrund gives et samlet tilskud på 5,8 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2014-2016.Mio. kr.Uddannelsestilbud vedr. spiseforstyr-relser til kommunale fagpersoner ogpraktiserende læger20145,82015-2016-2017-Permanent-

6.5. Psykiatritopmøde 2014-2015Med satspuljeaftalen for 2013-2016 blev der afsat 1,1 mio. kr. til foreningen Det Sociale Netværk tilafholdelse af foreningens Psykiatritopmøde i 2013.Satspuljepartierne er enige om, at Psykiatritopmøderne bidrager til opbygning af viden, erfaring ogkonkret information for psykiatrien generelt set, og partierne er derfor enige om at afsætte midler tilafholdelse af et årligt Psykiatritopmøde i perioden 2014-2015. Satspuljepartierne ønsker med bevillin-gen at understøtte topmødets udviklende og tværpolitiske funktion.Der afsættes på den baggrund 2,0 mio. kr. til afholdelse af et årligt Psykiatritopmøde i perioden 2014-2015.Mio. kr., 2014-plPsykiatritopmøde 2014-201520142,02015-2016-2017-Perma-nent-

17dobbeltbelastede (P)Udbredelse af tværfagligeudgående teams i børne-og ungdomspsykiatrienBrugere og pårørendesom en ressource i ind-satsenForsøg med ansættelse afmedarbejdere, brug af frivil-lige, brug af mentorer medbrugerbaggrundKoncept for systematiskinddragelse af pårørendeHøj kvalitet i indsatsengennem dokumentationog videnForskningsstrategi og puljetil konkrete forskningspro-jekterDokumenterede metoder ibostøtteindsatsenMindre tvang og magtan-vendelseForsøg med bælte-fri/tvangsfrie afdelingerForebyggelse af magtan-vendelse på botilbudSundhed og forebyggelseRegionale tværfaglige te-ams vedr. medicineringSundhedsfremme målrettetmennesker med psykiskelidelserPartnerskab om mentalsundhed på arbejdspladserUddannelsestilbud vedr.spiseforstyrrelser til kom-munale fagpersoner ogpraktiserende lægerPsykiatritopmøde 2014-2015I alt

18Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer ommål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatteprojekter i forhold til de opstillede mål.