SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 53: Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behovMennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for ensærlig indsats. Det kan gælde borgere med særlige problemstillinger, som med den rigtige, korte ogintensive behandling kan opnå en positiv udvikling eller bedring, f.eks. efter en ulykke. Og det kan gældeborgere med komplekse kroniske problemer, som har behov for indsatser baseret på specialviden for atkunne deltage i samfundet på egne vilkår.Kommunalreformen indebar, at kommunerne skal samarbejde om at levere de mest specialiserede socialetilbud til borgerne. Det er indsatser, som kræver særlige kompetencer på et højt fagligt niveau, der ikkealtid kan være til stede i enhver kommune.Evalueringen af kommunalreformen har imidlertid vist, at kommunerne i stigende grad prioriterer at ydesociale tilbud til borgerne i eget lokalområde i stedet for at benytte specialiserede tilbud i regioner og andrekommuner. Det kan der være gode grunde til, ikke mindst at borgeren kommer tættere på sin familie. Detændrer dog ikke på, at borgeren fortsat skal have den rette indsats. Udviklingen har endvidere givetgrundlag for bekymring for, om der fremover vil være en tilstrækkelig specialiseret viden og kompetencerpå det sociale område, som kan understøtte, at borgerne får tilstrækkeligt specialiserede indsatser tilpassetderes komplekse behov.På specialundervisningsområdet er udviklingen – allerede før kommunalreformen – gået i retning af atfaldende elevtal på de lands- og landsdelsdækkende tilbud, som drives af regionerne. Det skyldes bl.a.målsætningerne om øget inklusion og den teknologiske udvikling på området. Det giver bekymring for, omspecialiserede undervisningstilbud fortsat vil være til rådighed for den lille gruppe af elever medkomplicerede og sammensatte vanskeligheder, som har behov for det.Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti erenige om, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialiseringpå det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet gennem en ny dialogbaseretnational koordinationsstruktur. Herudover skal der sikres bedre incitamenter til at udbyde de mestspecialiserede tilbud gennem fleksible aftaleformer. Initiativerne skal bidrage til at sikre, at borgerne fården indsats, de har behov for.Aftalen medfører både lovændringer og en række andre initiativer, som skal bidrage til at styrke kvalitet ogsamarbejde på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Aftalen bidrager til atudmønte rammeaftalen om justering af kommunalreformen af 26. juni 2013. Der fremsættes lovforslag ifebruar 2014, som træder i kraft 1. juli 2014 (takstreglerne dog først 1. januar 2015).

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti (Satspuljepartierne)er enige om at afsætte 10 mio. kr. årligt fra satspuljen til den nationale koordinationsstruktur og opgavenmed vidensopbygning i Socialstyrelsen vedrørende de specialiserede social- og undervisningsindsatser.Den nationale koordinationsstruktur forudsættes ikke at medføre kommunale merudgifter på det mestspecialiserede socialområde eller specialundervisningsområde. Det vil sige, at det er hensigten at sikrekvalitet og specialiseret viden inden for de eksisterende økonomiske rammer.Aftalen omfatter fire hovedtemaer: 1) Styrket vidensopbygning og bedre samarbejde 2) Øget synergi påspecialundervisningsområdet 3) Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud 4) Revision aftakstregler skal understøtte effektiv drift.1) Styrket vidensopbygning og bedre samarbejdeDer mangler et nationalt overblik over specialiseret viden og udbuddet af de mest specialiserede tilbud. Derskal gradvist skabes et nationalt overblik over viden og indsatser på det mest specialiserede socialområdesuppleret af vejledende, faglige forløbsbeskrivelser, der udgør en faglig ramme for tilrettelæggelsen afkommunernes indsats over for en række målgrupper.Der etableres derfor en ny national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiseredesocialområde og specialundervisningsområdet, som forankres i Socialstyrelsen. I forhold tilspecialundervisningsområdet deles kompetencen mellem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet.Der er ikke nogen fast definition på, hvilke målgrupper der omfattes af den nationalekoordinationsstruktur. De konkret omfattede målgrupper kan udvikle sig over tid. Der kan opstå behov forspecialviden for nye målgrupper. På samme vis kan der være indsatser, som i dag er forbeholdt meget småmålgrupper, hvor specialviden om nogle år vil være blevet til almen viden og udbredt til lokale indsatser.Målgrupperne fastlægges derfor løbende ud fra to kriterier, hvoraf mindst ét skal være opfyldt:••Målgrupper der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlag for at opbyggespecialiseret videnog/eller målgrupper, hvor der er kompleksitet i målgruppernes problemstilling eller en flerhed afproblemstillinger, som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden.

Det er ikke en forudsætning for at være omfattet af den nationale koordinationsstruktur, at der er tale ommålgrupper, hvor der er snitflader mellem sundheds-, social- og/eller specialundervisningsområdet.Den første centrale udmelding foretages den 1. november 2014 og kommer til at omfatte mennesker medkompleks erhvervet hjerneskade og specialundervisningsområdet. Herudover vil mennesker med sværspiseforstyrrelse være blandt de første målgrupper, der omfattes af en central udmelding.Aftaleparterne er enige om at tage følgende initiativer:Ny national koordinationsstruktur•Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser. Overvågnings-funktionen skal gradvist skabe et nationalt overblik over de mest specialiserede målgrupper,

tilbud og indsatser. Socialstyrelsen vil i den forbindelse tage udgangspunkt imålgruppebeskrivelser omtalt i rapporten fra underarbejdsgruppen om evalueringen afkommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud.Socialstyrelsen tager afsæt i en løbende faglig dialog med kommuner, regioner og bruger- oginteresseorganisationer, som har kendskab til lokale, regionale og landsdækkende behov.Socialstyrelsen får kompetence til at udmelde målgrupper og/eller særlige indsatser, hvor derer behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne for atsikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats. Der foretages en høring af relevanteorganisationer mv. Udmeldingerne drøftes med et fagligt råd, der sammensættes afrepræsentanter fra Socialstyrelsen, Undervisningsministeriet, KL, Danske Regioner, udvalgteeksperter samt evt. andre ministerier.Kommunalbestyrelserne i hver region skal som led i rammeaftalerne afrapportere tilSocialstyrelsen, hvordan kommunerne vil tilrettelægge og organisere indsatsen i forhold til decentralt udmeldte målgrupper og indsatser.Socialstyrelsen får en call-in-beføjelse, som indebærer, at styrelsen kan anmodekommunalbestyrelserne i hver region om at foretage en fornyet behandling afafrapporteringerne.Socialstyrelsen får desuden beføjelse til at give driftspålæg. Et driftspålæg indebærer, at enkommune eller region pålægges et driftsansvar, og tilbudsstrukturen på området dermedfastlægges af Socialstyrelsen. Beføjelsen forudsættes kun anvendt undtagelsesvist i helt særligetilfælde. Driftspålægget kan kun gives til offentlige driftsherrer og omfatter således ikke privatetilbud. Dog skal en kommune kunne pålægges at opretholde en driftsaftale med privateleverandører samt at indgå en ny driftsaftale i fald en eksisterende opsiges. Driftspålæg skalledsages af en aftale mellem relevante kommunalbestyrelser om en finansieringsordning fortilbuddet.Det er indgået en midlertidig aftale med KL for, at sikre specialiseret viden på det mestspecialiserede socialområde og specialundervisningsområdet frem til den fulde implementeringaf koordinationsstrukturen pr. 1. juli 2015. Aftalen indebærer, at social-, børne- ogintegrationsministeren, når højt specialiserede tilbud er lukningstruede, kan bedeSocialstyrelsen om at gå i dialog herom med kommunalbestyrelserne i regionen. Såfremt detpågældende tilbud rummer viden som fortsat vurderes at være nødvendig for indsatsen, ogsom ikke kan sikres på anden vis, skal kommunalbestyrelserne i fælleskab overveje, hvordandet sikres, at kommunerne stadig har adgang til den nødvendige specialviden. Aftaleparternevil blive orienteret, såfremt social-, børne- og integrationsministeren har gjort brug af aftalen.

2) Øget synergi på specialundervisningsområdetDer er behov for at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling ogudbredelse af den mest specialiserede viden og for at sikre, at der fortsat er specialiseredeundervisningstilbud til den lille gruppe af elever med komplicerede og sammensatte vanskeligheder.Aftaleparterne er enige om følgende initiativer:••Beliggenhedskommunerne skal have mulighed for at overtage de regionale undervisningstilbud,som det gælder i forhold til de regionale sociale tilbud.For at sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på området overtagerVISO/Socialstyrelsen ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der i dag hørerunder de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.Ydelserne tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, således at der fortsat er en tilknytning tilpraksis.VISO/Socialstyrelsen får en ny rolle med ansvar for koordination af vidensudvikling om den mestspecialiserede indsats på området.VISO udarbejder et oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivningen, som drøftes ibestyrelsen og et fagligt råd med repræsentanter fra forskningen.Der fastlægges en overgangsordning, der sikrer, at regioner i samarbejde med de lands- oglandsdelsdækkende undervisningstilbud kan få en tilstrækkelig planlægningshorisont.

3) Længere planlægningshorisont for de regionale tilbudKommunerne har vist stor interesse for at drive de tidligere amtslige tilbud. Regionerne driver således i dagkun 5 pct. af de eksisterende sociale tilbud. Da de regionale tilbud hvert år kan overtages afbeliggenhedskommunen, kan regionerne ikke vide sig sikre på tidsperspektivet for varetagelsen afdriftsopgaven. Det kan begrænse mulighederne for langsigtet planlægning af drift og udvikling. For at givede regionale tilbud større sikkerhed for fremtidig placering og dermed et bedre grundlag for planlægning oginvesteringer, vil forligspartierne give de regionale tilbud en længere planlægningshorisont, end tilfældet eri dag.Aftaleparterne er enige om at tage følgende initiativ:••Beliggenhedskommunernes muligheder for at overtage regionernes sociale tilbud justeres, såledesat det kun kan ske én gang i hver valgperiode.Samme ordning gælder i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkendespecialundervisningstilbud.

4) Revision af takstregler skal understøtte effektiv drift og holdbare finansieringsløsninger for særligtspecialiserede tilbudFor at forbedre incitamentet til effektiv drift, sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs afprivate og kommunale og regionale tilbud og understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud vilforligsparterne revidere takstreglerne på det sociale område. Anvendelse af mulighederne for at finansieretilbud på andre måder end ved takstfinansiering vil give kommunerne, der påtager sig drifts- ogudviklingsansvar i forhold til særligt specialiserede tilbud, en højere grad af sikkerhed for etfinansieringsgrundlag. Det må formodes også at have en afsmittende virkning på efterspørgslen. Og ved atkommunerne selv kan aftale løsninger tilpasset de konkrete situationer, sikres dynamikken på området.Aftaleparterne er enige om at tage følgende initiativer:•Det fastlægges som grundlæggende udgangspunkt, at tilbud og ydelser på det sociale områdefinansieres via de visiterende kommunernes betaling af en takst, samt at taksterne beregnes efteret omkostningsbaseret princip og på grundlag af samtlige af tilbuddets omkostninger.Der indføres mulighed for at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale omabonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direktesammenhæng til anvendelse af tilbuddene.Der fastsættes fælles regelsæt for kommunale, regionale og private tilbud.De beregnede og offentliggjorte takster skal være vejledende, og den endelige pris reguleres iaftalen mellem den visiterende kommune og leverandøren.Takster skal i højere grad kunne differentieres ud fra ydelsespakker.Der sker en lettelse af administrative byrder ved beregning.Der indføres mulighed for at kommunale/regionale tilbud kan beholde op til 5 pct. af overskud.Underskud på 5 pct. kan ikke indregnes i taksten.Der skal ske efterregulering af objektiv finansiering og sikrede pladser.

5) OpfølgningAftaleparterne ønsker, at der foretages en opfølgning tre år efter den første centrale udmelding 1.november 2014. Opfølgningen skal blandt andet følge op på udviklingen i omfattede målgrupper ogindsatser samt brugen af forløbsbeskrivelser. Herudover skal opfølgningen belyse, om udviklingen påområder, hvor der er kommet en central udmelding, er holdt inden for de eksisterende økonomiskerammer på det specialiserede socialområde, og om driftspålæg kun har været brugt i situationer, hvor dethar været berettiget. Derudover skal opfølgningen orientere om kommunernes anvendelse af lånepulje tilat lette etableringsomkostninger ved nye højt specialiserede tilbud på socialområdet, såfremt en sådanbliver etableret. Aftaleparterne drøfter opfølgningen.