SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 49: Ny SFI-rapport: Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?

BØRN I MÆLKEBØTTENFRA SOCIALT UDSAT TIL MØNSTERBRYDER?Afdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Torben Alne, Meeqqat IlluatConni Gregersen, privatpraktiserende psykologPolitiassessor Anne Sophie Lohse, Grønlands PolitiMette Meldgaard, TrygFondenJimmie Gade Nielsen, BikubenfondenDorte McGugan Pedersen, TrygFondenTina Dam Rasmussen, MIPIChristina Warrer Schnohr, ILISIMATUSARFIK Grønlands UniversitetMette Sonniks, Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik SermersooqHannah Ilima Packness Wilson, Selvstyrets daværende Departement for Sociale AnliggenderISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-197-4e-ISBN: 978-87-7119- 198-1Layout: Hedda BankForsidefoto: Naja Sarkov PetersenOplag: 400Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDBørne- og Ungehuset Mælkebøtten er en privat institution i Nuuk, derdels har et aktivitetscenter, der er åbent for alle børn i Nuuk, dels endøgnafdeling for børn, der ikke kan bo hos deres forældre. Børnene flyt-ter ind i døgnafdelingen efter visitation fra den kommunale socialforvalt-ning. Mens børnene bor i døgnafdelingen, undersøges deres forhold, ogkommunen når frem til en afgørelse om, hvorvidt barnet igen skal flyttehjem til familien, eller om det skal flytte til en plejefamilie, et opholdsstedeller en institution.Børne-og Ungehuset Mælkebøtten har som en del af deres mål-sætning, at børnene under opholdet skal lære noget, som på sigt kanmedvirke til, at børnene kan blive mønsterbrydere. Mælkebøtten har øn-sket at få udefra kommende øjne på dette arbejde, ligesom de har ønsketat følge med i, hvad der sker for børnene, når de er flyttet fra Mælkebøt-ten, for på den måde bedre at blive i stand til at give børnene så god enhjælp som muligt.Denne rapport er den første, som tager fat på disse problemstil-linger. Rapporten har resultater fra en undersøgelse, der følger børn, frade flytter ind i Mælkebøtten, til de flytter ud og ét år efter udflytningen.Rapporten giver på den måde et vidensmæssigt bidrag til den grønland-ske diskussion om anbragte børn, herunder hvordan det går for børnunder anbringelsen, og om de får tilstrækkelig hjælp.

Undersøgelsen har haft en grønlandsk følgegruppe med med-lemmer fra Grønlands Selvstyres daværende Departement for SocialeAnliggender, Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq, MI-PI Videnscenter for Børn og Unge, Grønlands Politi, ILISIMATUSAR-FIK Grønlands Universitet, ledelsen på Meeqqat Illuat Grønlands enestebehandlingsinstitution for børn og unge, en privatpraktiserende psykologsamt medlemmer fra Bikubenfonden og TrygFonden. Den grønlandskefølgegruppe har bidraget med viden om Grønland og med spørgsmål,som det vil være væsentligt at få besvaret.Undervejs har SFI haft et godt samarbejde med Børne- og Un-gehuset Mælkebøtten og med Mælkebøttecentret, der driver Børne- ogUngehuset. Mælkebøttecentret har været ansvarlig for at koordinere ogudføre dataindsamlingen i Grønland. De har sørget for udfyldelse afstrukturerede skriftlige spørgeskemaer og for gennemførelsen af struktu-rerede interview på Grønland. De har desuden besvaret alle spørgsmålfra SFI og åbnet deres institution for forskeren. Mælkebøttecentrets di-rektør Kirsten Ørgaard har bidraget med en redegørelse for centrets or-ganisationsform, arbejdsmetode og visioner, se bilag 1.Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, mag.art. Else Chri-stensen. Cand.jur. Inger Koch-Nielsen, tidligere forskningsleder ved SFI,har været ekstern referee på rapporten.Rapporten er bestilt af Mælkebøttecentret i Nuuk. Rapporten erfinansieret af Bikubenfonden, TrygFonden, Grønlands Selvstyres Depar-tement for Familie og Justitsvæsen, Helene og Svend Junges Fond, Di-rektør Steinmanns Fond samt Frederik og Emma Kraghs Mindelegat.København, november 2013AGI CSONKA

RESUMÉDenne undersøgelse handler om grønlandske børn, der er anbragt udenfor hjemmet – i alt 31 børn, der er flyttet ind i Børne- og UngehusetMælkebøttens døgnafdeling i Nuuk, hvor børnene bor, mens kommunen(Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq) foretager en ud-redning for at finde ud af, hvad der videre frem skal ske for børnene.Undersøgelsen følger børnene fra indflytning, over udflytning, til ét årefter udflytningen. Undersøgelsen beskriver børnenes sociale situation ogtrivsel ved tre kontakter gennem 1½ til 2 år. Målet er at undersøge, omder sker ændringer for børnene, i positiv eller negativ retning, samt atvurdere, om indsatsen i Børne- og Ungehuset Mælkebøtten står mål medønsket om at give barnet en god start i et nyt liv. Desuden er det under-søgelsens mål at give et nyt fagligt bidrag til den grønlandske debat.Omkring 7 pct. af alle børn i Grønland er anbragt uden forhjemmet, dels på børnehjem og en enkelt behandlingsinstitution og dels iplejefamilier. Der er på den ene side en udbredt fornemmelse af, at der erflere børn, der har brug for en anbringelse, og på den anden side en usik-kerhed over for, om de givne anbringelsesmuligheder er tilstrækkeligt gode.RESULTATER

normale område eller på grænseområdet til det normale område. Under-søgelsen påviser, at børnene på næsten alle områder har et svært liv. Defår det bedre, når de flytter ind i Mælkebøtten1og kan tage imod denhjælp, de får. Specielt nævner de selv, at de voksne i Mælkebøtten er go-de at snakke med.Børnene trives bedre og bliver mere glade, mens de bor i Mæl-kebøtten, men de har det fortsat svært. Børnene har store emotionelleproblemer, og de har næsten alle problemer med deres jævnaldrende.Efterhånden som de falder til i Mælkebøtten, får de også i stigende gradadfærdsproblemer.Børnene har en lang række psykiske problemer som tristhed,angst og hjælpeløshed. I starten er der også problemer med spisning ogdårlig appetit (flere børn har ikke været vant til regelmæssige måltider),men det bedres.Børnene klarer sig nogenlunde godt i skolen rent fagligt, men deklarer sig dårligt socialt i undervisningen og slet ikke i fællesskabet medkammeraterne.Flertallet af børnene har en gensidig kærlig kontakt til forældreneog ser forældrene jævnligt. Andre børn har ikke nogen kontakt med de-res forældre. For de børn, der har kontakt, er kontakten dog i høj gradpræget af omvendte omsorgsroller, hvor børnene føler ansvar for deresforældre.PERSPEKTIVER

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor dårligt børnene har det soci-alt og psykisk – både når de kommer fra forældrene, og der skal foreta-ges en udredning, og vedvarende bagefter. Det er ikke noget, der ”baregår over”, det er et vilkår, som børnene bliver nødt til at leve med oggerne skal lære at tackle. Det er specielt vigtigt at være opmærksom påproblemerne med jævnaldrende, da disse problemer er med til at isolerebørnene og til at gøre dem anderledes end andre børn.En konklusion er, at det ikke er realistisk at tro, at børnenes van-skeligheder kan fjernes i løbet af den periode, de bor i Mælkebøtten.Børnene kan få nogle redskaber, så de har mulighed for senere at klare1. Børne- og Ungehuset Mælkebøtten kaldes i daglig tale for ”Mælkebøtten”. I rapporten vil beggebetegnelser blive brugt. Betegnelsen ”Mælkebøttecentret”, der vil blive brugt senere, er navnet påden overordnede organisation for Børne- og Ungehuset Mælkebøtten, se Bilag 1 for en nærmereredegørelse.

sig bedre, men de vil have brug for mere hjælp og mere opmærksomhedend jævnaldrende børn med en anden social baggrund.Disse resultater er særlig relevante i Grønland, fordi undersøgel-sen handler om grønlandske børn, der er anbragt uden for hjemmet iGrønland. Rapporten vil være relevant for fagfolk på børnehjem og insti-tutioner, ansatte i de kommunale socialforvaltninger, plejeforældre ogpolitikere.Det antal børn, der er undersøgt, er lille. Der kan derfor ikke fo-retages statistiske analyser og laves signifikansberegninger. Resultaterneer en kvalitativ tolkning ud fra det indsamlede materiale.GRUNDLAG

INDLEDNINGMange grønlandske børn er anbragt uden for hjemmet – i alt 7 pct. af allebørn.2Det er en hel del børn, og det er noget, der jævnligt debatteres i så-vel den offentlige som den faglige debat. På den ene side kan man spørge,om det virkelig kan være rigtigt, at børn har så dårlige livsvilkår, at det ernødvendigt for så mange at bo et andet sted end hos forældrene. På denanden side mener andre, at det er for få børn, der er anbragt, da der erlangt flere, der har behov for at bo et andet sted end hos forældrene.Det drøftes også blandt fagfolk (og lægfolk), om der er foretageten korrekt vurdering af barnets forhold inden anbringelsen, ligesom detdrøftes, om fagfolk kan se, om børnene har det så dårligt, at en anbrin-gelse er nødvendig. Endelig debatteres det, om barnet kommer det rettested hen – det vigtige er at vide, om der er en rigtig beslutning for barnet,og om det giver barnet et bedre liv.Der er ingen sikre svar, men Selvstyret og kommunerne er i højgrad opmærksomme på, at det er et tema, som bør være i fokus. I løbetaf de seneste år har Selvstyrets Departement for Familie og Justits3fåetgennemført flere undersøgelser, der kan belyse forholdene.4Det er såle-

des et tema, der arbejdes med, og hvor der i høj grad arbejdes med atindføre forbedringer.Der er flere interessante resultater i de to undersøgelser, der erblevet gennemført for Departementet for Familie og Justits. Her skalfremhæves tre ting.For det første påpeges det, at der generelt er et fravær af syste-matik i den kommunale udredning, når børn skal anbringes uden forhjemmet.5Det er forskelligt, hvad der undersøges, og hvad der læggesvægt på for de enkelte børn og i de enkelte kommuner, selvom der erkrav i sociallovgivningen om, hvad en undersøgelse skal indeholde. Detbehøver ikke at betyde, at der er børn, som burde anbringes, men ikkebliver anbragt, eller at det er forkert, at børnene anbringes uden forhjemmet, men det betyder, at det ikke uden videre er gennemskueligt,hvilke forhold der har ført til, at barnet er blevet anbragt uden for hjem-met, ligesom det heller ikke er synligt, hvad der har betinget valget af etbestemt sted.Et andet interessant resultat er, at man finder, at plejeforældreofte ønsker at blive plejeforældre, fordi de selv har haft en svær barn-dom.6Igen behøver det ikke at betyde, at disse voksne ikke fungerergodt som plejeforældre, men det betyder, at de i de fleste tilfælde selv harnogle ømme pletter i deres følelsesliv, som kan aktiveres af barnets reak-tioner, og som kan give nogle reaktioner, hvor der er risiko for, at pleje-forældrene i højere grad reagerer på erindringer fra deres egen barndomend på barnet.Rapporterne anbefaler, at disse to første forhold (og en række an-dre forhold, der nævnes) tackles via uddannelse og supervision af persona-le på døgninstitutionerne, uddannelse og støtte til plejefamilierne samt ud-dannelse og opkvalificering af sagsbehandlere og plejefamiliekonsulenter ikommunerne. Specielt nævnes det, at det vil være ønskeligt, hvis anbrin-gelserne kan foretages efter RUGO-metoden (Rekruttering, Uddannelse,Godkendelse, Organisation), som flere kommuner allerede arbejder med.7Myndighederne er således opmærksomme på en række forhold omkringanbringelse af børn uden for hjemmet, ligesom der er viden om og op-mærksomhed på, at det vil være formålstjenligt at forbedre arbejdet.

Den tredje ting, der skal nævnes her, står ikke som et resultat ide gennemførte undersøgelser, men det er alligevel et tydeligt resultat.Det handler om, at barnet selv i vid udstrækning er usynligt, når man serpå undersøgelser og diskussioner af anbringelsen af børn og anbragtebørns forhold. For hvordan er livet egentlig for de børn, der bliver an-bragt? Hvordan trives børnene? Hvordan vurderer de selv deres forhold?Og hvad får de ud af anbringelsen? Fraværet af svar på disse spørgsmåler ikke specifikt for Grønland. Det gælder i de fleste lande, at børneneselv og børnenes egen vurdering af forholdene i høj grad er usynlige.8Den foreliggende rapport tager udgangspunkt i det sidste for-hold, nemlig, at børn, der af en eller anden grund er anbragt uden forhjemmet, hidtil i høj grad har været usynlige i den eksisterende forsk-ning.9Vi har derfor fokus på informationer om barnets trivsel og påbarnets egen vurdering af den hjælp, det har modtaget.

Undersøgelsen er tilrettelagt som en proces, hvor målet er at beskrive ogfølge den psykosociale trivsel og udvikling for børn, der har boet i Bør-ne- og Ungehuset Mælkebøttens døgnafdeling, mens der i samarbejdemed Kommuneqarfik Sermersooq er foretaget en social og psykologiskudredning efter de givne retningslinjer i Grønlands sociallovgivning,samt at evaluere Mælkebøttens indsats på de punkter, hvor det er muligt.De børn, undersøgelsen følger, har boet i Børne- og UngehusetMælkebøttens døgnafdeling. Mens børnene har boet i Mælkebøtten, harkommunen undersøgt, om der er grundlag for videre foranstaltninger,herunder en anbringelse af barnet uden for hjemmet, og efterfølgendeigangsat foranstaltninger. Oftest vil der være tale om, at barnet bliveranbragt i en plejefamilie, en døgninstitution eller tilsvarende, eller at dethjemgives med støtteforanstaltninger til barn og familie. Evalueringenforetages henholdsvis 1 år, 3 år og 5-7 år efter, at barnet er flyttet fraBørne- og Ungehuset Mælkebøtten.Denne rapport er undersøgelsens første. Rapportens første delgiver et billede af, hvad det er for børn, der flytter ind, og derefter et bil-8. Egelund m.fl.9. Der er gennemført enkelte undersøgelser, hvor børnene er interviewet, fx Christensen (1998).

lede af, hvordan børnene har det, når de flytter ud. Hvis man kombinererdette med informationer om Mælkebøttens måde at arbejde på, er detsåledes muligt på forskellige punkter at vurdere Mælkebøttens arbejde. Irapportens anden del kontaktes børnene og de voksne, de bor hos, for atundersøge, hvad der er sket, og hvordan børnene trives 1 år efter udflyt-ning. Det er således muligt at følge børnenes liv i det forløbne år og kon-statere, om børnene har det bedre end, dårligere end eller på samme må-de, som de havde, da de flyttede fra Mælkebøtten.FORMÅL

Undersøgelsens arbejdstitel har fra starten været: ”Mælkebøttebarn – frasocialt udsat til mønsterbryder”. Titlen skal læses som Børne- og Unge-huset Mælkebøttens ønske om at yde en indsats, som kan være medvir-kende til, at der sker en positiv ændring af barnets muligheder for at få etgodt liv og af muligheden for, at barnet kan få et voksenliv, der bliverbedre end det liv, forældrene har, og at barnet dermed blive mønsterbry-der. Der er selvfølgelig ikke tale om, at man tror, at børn via nogle må-neders ophold i Børne- og Ungehuset Mælkebøttens døgnafdeling udenvidere kan ”lære” at blive mønsterbrydere. Men det er et ønske, et håb, atopholdet kan give barnet nogle redskaber, det kan tage med sig viderefrem i livet, og som det kan få nytte af.METODE

Alligevel er data indsamlet med brug af kvantitative metoder.Den væsentligste begrundelse for dette valg er, at data i de fleste tilfældeindsamles på grønlandsk, samt at data indsamles over en længere periode.Det er derfor ikke muligt for en dansk forsker fra København selv atforetage dataindsamlingen. Data er indsamlet af personale ansat i institu-tionen Mælkebøttecentret10, der er den overordnede institution for Bør-ne- og Ungehuset Mælkebøtten. Alle er undervist i, hvordan arbejdet skalgøres. For at sikre, at data får så god kvalitet som muligt, er data indsam-let med brug af strukturerede spørgeskemaer (på grønlandsk og på dansk)med faste formuleringer af spørgsmål og svarmuligheder. Et kvalitativtdatasæt kunne forventes at blive mere usystematisk og dermed mere van-skeligt at tolke.Der blev udarbejdet en række spørgeskemaer til brug for under-søgelsen. Der blev brugt to skemaer, når barnet flyttede ind i Børne- ogUngehuset Mælkebøtten. Det ene skema (skema 1) handlede om foræl-drenes sociale forhold og om begrundelsen for, at barnet flyttede ind.Dette skema blev udfyldt af en bestemt medarbejder med hjælp af in-formationer fra en medarbejder i Velfærdsforvaltningen11i Kommu-neqarfik Sermersooq, hvor der var indgået aftale om et samarbejde. Detandet skema (skema 2) handlede om barnets trivsel og om dets relationertil andre mennesker i form af jævnaldrende børn (i skole eller daginstitu-tion), familiemedlemmer samt børn og medarbejdere i Mælkebøtten.Skemaet blev udfyldt af samme faste medarbejder i samarbejde med bar-nets kontaktperson i Mælkebøtten, når barnet havde boet 2-3 uger iMælkebøtten. De to første skemaer giver tilsammen et billede af barnetslivssituation og trivsel ved indflytningen.Ved udflytningen var der igen to skemaer, der skulle udfyldes.Det første skema (skema 3) indeholdt i vid udstrækning de samme in-formationer som skema 2. Målet var at få en deskriptiv måling af eventu-elle forandringer i barnets trivsel, herunder om der kunne spores en ef-fekt af Mælkebøttens indsats. Skemaet blev igen udfyldt af en fast med-arbejder i Mælkebøtten i samarbejde med barnets kontaktperson. Endeligvar der et sidste skema (skema 4), der var et interviewskema til brug forinterview med børnene, når de flyttede fra Mælkebøtten. Skemaet varudarbejdet på såvel grønlandsk som dansk og gav et billede af, hvordan10. Se bilag 1, hvor Mælkebøttecentrets direktør Kirsten Ørgaard har udarbejdet en oversigt overorganisationen og arbejdet.11. Navnet på kommunens socialforvaltning.

barnet selv havde opfattet sit ophold i Mælkebøtten. Interviewet blev ide fleste tilfælde gennemført af barnets kontaktperson. Barnets svar blevregistreret i skemaet, som det ville være blevet registreret i en kvantitativundersøgelse. Der blev gennemført interview med alle børn, der var 6 åreller ældre. Skema 3 og 4 giver tilsammen et billede af barnets livssituati-on og trivsel ved udflytningen.1 år efter at barnet var flyttet fra Mælkebøtten, blev barnet og devoksne, barnet boede hos, samt Velfærdsforvaltningen kontaktet. Detførste skema, der blev udfyldt 1 år efter udflytningen (skema 2.1), inde-holdt informationer om, hvor mange gange barnet var flyttet i løbet afdet forgangne år, om barnet havde boet i andre byer eller andre kommu-ner, om barnets kontakt med sine forældre/sin familie, herunder om dervar samværsordninger, og om barnet havde modtaget ydelser fra Vel-færdsforvaltningen efter udflytningen fra Mælkebøtten. Skemaet blevudfyldt af en fast medarbejder fra Børne- og Ungehuset Mælkebøttenved hjælp af informationer fra sagsbehandlere i Velfærdsforvaltningen.Andet skema (skema 2.3)12var et interviewskema til brug for in-terview med de voksne, barnet boede hos 1 år efter udflytningen fraMælkebøtten. Skemaet forelå både på grønlandsk og på dansk, og inter-viewet kunne foretages på begge sprog. Interviewet og udfyldelsen afskemaet blev foretaget af en medarbejder fra Mælkebøttecentret. Skema-et indeholdt i vid udstrækning informationer om de samme forhold, somblev belyst i henholdsvis skema 2, da barnet flyttede til Mælkebøtten, ogskema 3, da barnet flyttede fra Mælkebøtten. Igen var formålet at få etbillede af eventuelle ændringer i barnets livssituation og trivsel. Desudenindeholdt skemaet en række informationer om barnets relationer til devoksne, det boede sammen med.Endelig var der et interviewskema til brug for interview medbørnene 1 år efter udflytning, skema 2.4, der på samme måde som skema4 indeholdt informationer om barnets egen opfattelse af sin situation ogaf, hvad der er sket inden for det seneste år. Skema 2.4 forelå både pågrønlandsk og dansk, ligesom interviewet kunne foregå på det sprog,barnet foretrak.

Ud over de nævnte skemaer blev der ifølge en samarbejdsaftalemed grønlandsk politi hvert år indhentet informationer om, hvorvidt deenkelte børn havde været nævnt i politiets døgnrapporter.Via et samarbejde med det daværende Departement for Uddan-nelse og Forskning var det desuden muligt at indhente eventuelle resulta-ter fra de nationale trinprøver, børnene måtte have deltaget i, for også påden måde at få et bidrag til deres trivsel. Disse informationer blev sup-pleret med oplysninger fra barnets skole 1 år efter udflytningen.Alle de nævnte skemaer blev sendt til SFI og gemt til statistiskopgørelse, når der skulle skrives rapport. Denne rapport er den første, ogdet er dermed også første gang, skemaer er gjort op, så data har kunnetbehandles.BØRN I UNDERSØGELSEN

Alle børn, der har boet i Mælkebøttens døgnafdeling, kommer fraKommuneqarfik Sermersooq. Mælkebøttecentret har en aftale medKommuneqarfik Sermersooq om at tage imod børn fra kommunen, allebørn har derfor ved indflytningen bopæl i Kommuneqarfik Sermersooq(Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit).Af grunde, som det ikke var muligt for projektet at påvirke, varder ikke så mange børn som forventet, der kom til at bo i Mælkebøtten,vi havde forventet at få 60 børn med i undersøgelsen, men endte med atfå 31 børn med, selvom vi havde forlænget dataindsamlingsperiodenmed 1 år.I første omgang skete der det, at de børn, der boede i Mælkebøt-ten, kom til at bo der længere tid, end det var tanken, at de skulle. I perio-der gik sagsbehandlingen langsomt, og det var vanskeligt for Velfærdsfor-valtningen at finde steder, hvor børnene kunne flytte hen efter opholdet iMælkebøtten. Når der ikke var børn, der flyttede væk, var der heller ikkebørn, der kunne flytte ind. Mælkebøttens døgncenter har i alt plads til 9børn ad gangen, og pladserne kan derfor hurtigt sande til, hvis der skerstop i gennemstrømningen. Da udflytningen så endelig begyndte, flyttedede fleste børn på samme tid, og der gik derfor nogen tid, inden alle pladserigen var fyldt op. Dataindsamlingen har stået på i 3 år, og der har i denperiode flere gange været ikke-planlagte stop i ud- og indflytning, som harbetydet, at der var færre børn, som kunne være med i undersøgelsen.

De færre børn betyder, at undersøgelsen har færre tal at analyse-re ud fra og dermed, at det er vanskeligt at foretage andet end rent be-skrivende analyser.Dataindsamlingen fandt sted fra 1. april 2010 til 31. marts 2013.Forældre til børn, der boede i Mælkebøtten før 1. april 2010, og forældretil alle børn, der efterfølgende er flyttet ind (indtil 31. marts 2013), erblevet bedt om at give deres tilladelse til, at børnene måtte være med iundersøgelsen.I undersøgelsesperioden har der i alt været 35 børn, hvor foræl-drene er blevet bedt om at give tilladelse til barnets deltagelse i undersø-gelsen. For 31 børns vedkommende har barnets forældre sagt ja til, atbørnene kunne deltage, mens 4 forældre har afslået at lade deres børnvære med i undersøgelsen.Blandt de 31 børn, der er med i undersøgelsen, indgår 2 børn,som allerede havde boet i Mælkebøtten i en længere periode, da under-søgelsen startede. Det var derfor ikke muligt at udfylde skema 2 med in-formationer om barnets trivsel ved indflytningen for disse børn. Skema 1er således udfyldt for 31 børn, mens skema 2 har kunnet udfyldes for 29børn. Der er dog 2 børn, hvor skemaet af andre grunde ikke er blevetudfyldt. Det betyder, at der i alt er udfyldt skema 2 for 27 børn.I alt 29 børn er flyttet ud, heraf 25 børn, hvor der er informatio-ner om barnets trivsel ved indflytningen. Der er således i alt 25 børn,hvor det er muligt at vurdere eventuelle forskelle i barnets trivsel hen-holdsvis ved indflytning og ved udflytning. For disse 29 børn, der er flyt-tet fra Mælkebøtten, er der udfyldt skema 3 med informationer om bar-nets trivsel ved udflytningen, og for de børn, der er ældre end 6 år, er derdesuden udfyldt skema 4 med et interview med barnet. Skema 4 er ud-fyldt for 20 børn.1 år efter udflytningen fra Mælkebøtten var der 18 børn, somskulle kontaktes. Skema 2.1, der udfyldes med hjælp fra Velfærdsforvalt-ningen, er udfyldt for alle 18 børn. Skema 2.3, der belyser barnets trivsel,er udfyldt for 17 børn, da det ene barn (og de voksne, barnet bor hos)ikke kunne træffes. Det betyder, at der er i alt 17 børn, hvor det er muligtat vurdere eventuelle forskelle i barnets trivsel henholdsvis ved udflyt-ning og 1 år efter. Skema 2.4, der indeholder data fra et interview medbarnet selv, er udfyldt for 13 børn – et barn kunne som nævnt ikke træf-fes, og 4 børn var for små til, at der kunne gennemføres interview. Ske-ma 2.5, der handler om, hvorvidt barnet har været nævnt i politiets døgn-

rapporter, er udfyldt for alle 18 børn, mens skema 2.6 med informationerom barnets skolegang er udfyldt for i alt 9 skolesøgende børn.Samlet er der således 18 børn, hvor det er 1 år siden, de flyttedefra Mælkebøtten, 29 børn, der er flyttet ud, og 31 børn, der har boet iMælkebøtten i undersøgelsesperioden. Det kan være lidt svært at holdestyr på, hvor mange børn og skemaer der er med i undersøgelsens for-skellige analyser. Der er derfor en oversigt over antal børn og antal ud-fyldte skemaer i tabel 1.1.TABEL 1.1Oversigt over antal børn og antal udfyldte skemaer. Hele tal.Udfyldelsen af skemaerSkema 1 – indflytningSkema 2 – indflytningSkema 3 – udflytningSkema 4 – udflytningSkema 2.1 – 1 år efter udflytningSkema 2.3 – 1 år efter udflytningSkema 2.4 – 1 år efter udflytningSkema 2.5 – 1 år efter udflytningSkema 2.6 – 1 år efter udflytningAntal børn, der kunne have ud-fyldte skemaer312929291817171817Antal børn med udfyldteskemaer31272920 (alle ældre end 6 år)181613 (alle ældre end 6 år)189 (skolesøgende børn)

Det er små tal, der indgår i undersøgelsen, og det vil derfor ikke være rele-vant at gennemføre egentlige statistiske analyser med tal om sammenhæn-ge og signifikans. Tallene vil dog alligevel blive gengivet i såvel hele tal somi procenter, så det bliver lettere at overskue og at sammenligne.Børnenes trivsel henholdsvis ved indflytning, ved udflytning og 1år efter udflytning beskrives dels i hele tal, dels i procent af det antal børn,der er udfyldt skemaer for på de forskellige tidspunkter. Når der skrivesom ændringer i børnenes trivsel (og om andre ændringer), anvendes derkun tal vedrørende børn, hvor der henholdsvis er udfyldt skema ved ind-flytning og ved udflytning samt ved udflytning og 1 år efter udflytning.

Mælkebøtten, som i 2009 anmodede SFI om at gennemføre en undersø-gelse. Mælkebøtten og SFI har sammen formuleret ønsker til undersøgel-sens problemstilling. SFI har foretaget valg af design og metode, har ud-arbejdet samtlige spørge- og interviewskemaer, har været ansvarlig forhele forløbet og har gennemført de endelige analyser af datamaterialet.Mælkebøtten har været ansvarlig for den konkrete dataindsamling iGrønland og for at kunne finde børnene efter udflytningen.Der har været en skriftlig kontrakt om et samarbejde mellemBørne- og Ungehuset Mælkebøtten (senere Mælkebøttecentret)13og SFI.Mælkebøttens medarbejdere har været ansvarlige for at indhente foræl-drenes tilsagn om børnenes deltagelse i undersøgelsen og har været an-svarlige for udfyldelsen af samtlige skemaer, herunder for udfyldelsen afskemaerne 1 og 2.1 med informationer fra Velfærdsforvaltningen. Mæl-kebøtten (senere Mælkebøttecentret) har været ansvarlig for at huske atfå udfyldt skemaer på det rette tidspunkt, for at vide, hvor børnene flyt-tede hen, for at tage kontakt med børn og voksne 1 år efter udflytningenog for at foretage interview med børn og voksne efter 1 år, herunder atrejse derhen, hvor børnene opholdt sig.Børne- og Ungehuset Mælkebøtten (senere Mælkebøttecentret)har således været ansvarlig for hele den praktiske del af dataindsamlingenog for en stor del af det samarbejde, der har været med andre instanser iGrønland. Der har derfor været en række møder for at sikre, at samar-bejdet fungerede, både i Nuuk og i København. Jeg har været i Nuukcirka 2 gange om året (i forbindelse med denne eller andre undersøgel-ser), og hver gang har jeg besøgt Børne- og Ungehuset Mælkebøtten,ligesom jeg har deltaget i et personalemøde. På personalemødet er pro-jektets fremdrift blevet drøftet, ligesom eventuelle vanskeligheder harkunnet tages op. Jeg har desuden deltaget i møder med henholdsvis Vel-færdsforvaltningen, Grønlands Politi, Departementet for Familie og Ju-stits samt Departementet for Undervisning og Forskning, hvor der harværet etableret et samarbejde.Da det stod klart, at der ville komme færre børn med i undersø-gelsen end planlagt, var Mælkebøtten behjælpelig med at etablere kontakttil mødre og børn, som var villige til at deltage i et kvalitativt interview.Målet var på den måde at få et bedre indblik i børnenes liv. Desuden op-holdt jeg mig 10 dage i Nuuk i maj 2010, hvor jeg stort set dagligt var iMælkebøttens døgnafdeling og kunne følge med i hverdagslivet. Endelig13. Se bilag 1.

Ved projektets start blev der etableret en følgegruppe efter SFI’s almin-delige retningslinjer med medlemmer fra Departementet for Sociale An-liggender (nu departementet for Familie og Justits), MIPI14(der nu ernedlagt som en selvstændig enhed), Ilisimatusarfik (Grønlands Universi-tet), Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq, GrønlandsPoliti og forskellige fagpersoner i Nuuk. Følgegruppen ydede en godhjælp især ved projektets start, men senere har det været svært at have enkontinuitet i arbejdet, da de fleste af de personer, der oprindelig blevbedt om at deltage i følgegruppen, er stoppet i gruppen – i de fleste til-fælde, fordi de er rejst fra Nuuk eller har fået andet job.

Efter dette indledende kapitel følgerKapitel 2,hvor svarene i skema 1 omsociale data for børn og familie ved indflytningen (for 31 børn) og svarenei skema 2 om børnenes trivsel ved indflytningen (for 27 børn) gennemgås.I Kapitel 3gennemgås svarene i skema 3, hvor der i vid udstræk-ning gennemgås de samme temaer som i forbindelse med skema 2 (for29 børn) samt svarene fra 20 af de lidt større børn, som er blevet inter-viewet (alle børn, som er mindst 6 år ved udflytningen). Desuden belysesdet, hvad børnene har fået ud af opholdet i Mælkebøtten. Her sammen-

holdes svarene for i alt 25 børn, hvor der både er informationer fra ske-ma 2 og fra skema 3.I Kapitel 4gennemgås svarene på skema 2.1 om sociale data forbørn og familie 1 år efter udflytning (for 16 børn) samt informationer fraskema 2.3 om børnenes trivsel 1 år efter udflytning (for 17 børn). Dersuppleres med informationer fra i alt 14 interview med de større børn.Desuden redegøres der for informationer fra politiets døgnrapporter ogfra børnenes skoler. For at sikre en rimelig let læselig formidling vil der ide enkelte kapitler først være en sammenfattende redegørelse for defundne resultater, hvorefter der følger en nøjere gennemgang med op-lysninger om tal og brug af tabeller.Rapporten afsluttes medKapitel 5,hvor der foretages en sam-menfattende opsummering af undersøgelsens resultater med en refleksi-on over, hvordan de kan tolkes og efterfølgende vil kunne anvendes i detpraktiske arbejde. Til slut indeholder kapitlet nogle enkelte anbefalingertil brug i det videre arbejde.Der er desuden bilag 1:Om Børne- og Ungehuset Mælkebøtten ogMælkebøttecentretmed en gennemgang af etablering, organisation, mål ogvisioner, værdier, administration og administrative funktioner, samt forBørne- og Ungehuset Mælkebøttens døgnafdeling, herunder regler forsåvel personale som børn. Bilag 1 er skrevet af Mælkebøttecentrets direk-tør Kirsten Ørgaard, og det indeholder alle nødvendige informationerom såvel Mælkebøttecentret som om Børne- og Ungehuset Mælkebøtten.Børne- og Ungehuset Mælkebøtten blev etableret i marts 2006som en helt ny type institution i Grønland, en privat institution finansie-ret af private midler (herunder fondsmidler) og med et tilbud til såvel allebørn som til særligt udsatte børn. I 2010/2011 blev der etableret en selv-stændig administrativ funktion, og i 2011 blev bo-enheden Ilasiaq opret-tet.15Den samlede institution hedder nu Mælkebøttecentret.Der har således været en række udvidelser i den periode, under-søgelsen har forløbet. Organisationens mål og visioner samt organisatio-nens værdier og de konkrete retningslinjer for arbejdet har dog væretuændrede.

BØRNENES LIVSSITUATION OGTRIVSEL VED INDFLYTNINGKapitel 2 er en gennemgang af børnenes livssituation og trivsel på dettidspunkt, hvor de flytter ind i døgnafdelingen i Børne- og UngecentretMælkebøtten. Kapitlet er baseret på oplysninger om 31 børn i skema 1,der udfyldes i samarbejde med kommunens Velfærdsforvaltning, ogskema 2, der udfyldes af en medarbejder i Mælkebøttecentret.Børn, der flytter ind i Mælkebøttens døgnafdeling, kommer somregel på grund af vanskeligheder forårsaget af deres forældres måde atleve på. Der er typisk tale om forældre med alkohol- eller hashproblemer,eller om forældre med behandlingskrævende psykiske vanskeligheder,eventuelt kombineret med, at familien ikke har nogen selvstændig bolig.Det er yderst sjældent, at børnene flytter ind på grund af deresegne psykiske og sociale vanskeligheder. Det betyder dog ikke, at børne-ne har det godt, når de kommer. I langt de fleste tilfælde har børnenelevet i en længere periode uden den nødvendige omsorg og pasning. Endel børn har ikke erfaring med at spise på faste tidspunkter, altid at spisesig mætte eller med, at der altid er mad i køkkenet (hvis familien i øvrigtbor, så den har et køkken). Blandt de lidt større børn (dvs. ældre end 11år) er der en hel del, der ryger, ligesom en del af de større børn har druk-ket alkohol og eventuelt drikker alkohol jævnligt.Specielt de yngste børn karakteriseres som forholdsvis rolige, nårde flytter ind, ligesom de fleste beskrives som nemme at passe. Så enkelt er

det dog ikke. Ser man nærmere på de enkelte børn, er der flere, der har enadfærd, som svarer til, hvad man sædvanligvis finder hos stærkt omsorgs-svigtede børn, specielt børn af forældre med alkoholproblemer. Det erbørn, som holder sig lidt tilbage, og som lige skal undersøge stemningen,inden de selv melder noget ud. Det er børn, der ikke altid siger så meget,for de har lært, at det er klogere (og sikrere) at holde lav profil.Børnene har det på en række områder vanskeligere end andrebørn. Når børnenes styrker og vanskeligheder måles med en almindeliganvendt og anerkendt test (Strenghts and Difficulties Questionnaire), erder kun enkelte børn, der kan vurderes at fungere godt, som flertallet afbørn ellers gør. Mens alle de øvrige børn enten ligger på grænsen til atfungere godt eller ligger under grænsen for, hvad børn der fungerer godtscorer. Både i Grønland og i andre lande vil det almindeligvis være sådan,at omkring 90 pct. af alle børn har en score, der viser, at de fungerer godt.Børnene har især emotionelle problemer og problemer med jævnaldren-de kammerater, mens der ikke er bemærkelsesværdigt mange børn medadfærdsproblemer.Børnene har en hel del psykosomatiske reaktioner, der kan tol-kes som kroppens signaler om, at børnene har det svært, ligesom en stordel af børnene i perioder har oplevet at være uden for det almindeligesociale fællesskab med andre børn.Børnene går i daginstitution eller skole, når de flytter ind, og i defleste tilfælde fortsætter børnene i samme institution eller skole, undtagennår børnene kommer fra fx Tasiilaq, Ittoqqortoormiit eller Paamiut, derogså er en del af storkommunen Kommuneqarfik Sermersooq.I de fleste tilfælde er der kontakt med barnets forældre i forbin-delse med indflytningen, ligesom Velfærdsforvaltningen i Kommuneqar-fik Sermersooq har lavet en aftale med forældrene om samvær mellembørn og forældre under opholdet. Mere end halvdelen af børnene vurde-res at være tæt knyttet til deres forældre.Enkelte børn har selv henvendt sig til Mælkebøtten for at fåhjælp, men de fleste børn er henvist fra Velfærdsforvaltningen. For allebørn er der dog etableret en henvisning fra Velfærdsforvaltningen, indenbørnene bliver registrerede som beboere. Velfærdsforvaltningen har tid-ligere været i kontakt med de fleste børns familier.De børn, Mælkebøtten tager imod, er således børn, der på næ-sten alle punkter har haft et vanskeligt liv gennem lang tid. Det er førstog fremmest, fordi de har haft forældre, der på grund af egne vanske-

ligheder ikke har kunnet give dem tilstrækkelig omsorg, opmærksomhedog pasning.Mælkebøttens opgave er at give børnene denne omsorg, op-mærksomhed og pasning samt i særlig grad at give børnene nogle af denødvendige redskaber til, at man kan klare sig i livet, som de i de flestetilfælde ikke har fået derhjemme.Helt konkret betyder det, at børnene skal lære at give udtryk forderes følelser, og de skal hver dag fortælle, hvordan de har det, og hvor-dan de føler, om de er glade, kede af det, sure osv. For de fleste af bør-nene er det en helt ny (og skræmmende) oplevelse at sætte ord på, hvor-dan man har det, og at opleve, at andre ønsker at høre det. Børnene skalogså lære, hvordan man kan løse uoverensstemmelser uden enten helt attrække sig fra livet eller at slås. Det er også en ny og svær opgave. Bør-nene skal erfare, at der er voksne, som spørger, og som gerne vil høresvarene, og de skal lære, hvordan man kan danne venskaber med andrebørn. Endelig skal børnene lære, at det er nødvendigt at overholde defælles regler i Mælkebøtten. Der er en mere udførlig redegørelse for dettei kapitel 2.Børnene skal således ikke bare bo og spise i Mælkebøtten, deskal også lære de første grundlæggende redskaber til at blive mønster-brydere.

sigt kan børnene inddeles i tre grupper: Omkring en tredjedel af børnenehar været 12-17 år ved indflytningen, en tredjedel har været 7-12 år ogden sidste tredjedel har været 3-7 år.I løbet af det første år, hvor der blev indsamlet data (1. april2010 til 31. marts 2011), var der i alt 11 børn, som enten boede i Mælke-bøtten, da undersøgelsen startede, eller flyttede ind i løbet af året. I un-dersøgelsens andet år (1. april 2011 til 31. marts 2012) var der 8 børn, derflyttede ind, og i undersøgelsens tredje år (1. april 2012 til 31. marts 2013)var der 12 børn, der flyttede ind. Der har således været et nogenlundelige stort antal børn, der er flyttet ind hvert år.I de 3 år, undersøgelsen har været i gang, har der i perioder isærværet yngre børn og i andre perioder især ældre børn/unge. Det har giveten forskellig hverdag i institutionen, men det har ikke nogen betydningfor undersøgelsen.BØRNENE KOM EFTER HENVISNING FRAVELFÆRDSFORVALTNINGEN

I alt 25 af de 31 børn kom til Mælkebøtten efter henvisning fra Velfærds-forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq. Blandt de øvrige 6 børnvar der 4 børn, som blev akut anbragt af en socialvagt, og 2 børn, derselv henvendte sig. De 6 børn, der kom via socialvagt eller på eget initia-tiv, blev efterfølgende henvist fra Velfærdsforvaltningen.Samlet gælder det, at børnene som hovedregel blev henvist pågrund af forældrenes psykiske og sociale problemer, herunder alkohol-problemer. Kun enkelte af de større børn er henvist på grund af enkombination af både forældrenes og deres egne vanskeligheder.Undersøgelsen ser på, om der var specifikke forhold, der gjordesig gældende for børnene, inden de fik kontakt med Mælkebøtten. For 2børn er der oplysninger om, at børnene gik rundt på gaderne om natten,3 børn blev taget med af politiet og socialvagten på grund af vold ihjemmet, og 1 barn blev henvist på grund af mistanke om seksuelleovergreb. 2 børn blev henvist med den begrundelse, at deres plejefamilieeller deres socialt udsatte familie skulle aflastes, 2 børn kom, fordi famili-en ikke havde nogen bolig, mens 7 børn blev henvist på grund af foræl-drenes alkoholproblemer, og 3 børn blev henvist på grund af forældreneshashproblemer. For de resterende børn var der en række andre begrun-delser. Det enkelte barn er som regel henvist af mere end én grund.

Som det fremgår af tabel 2.1, boede 11 børn hos en enlig biologisk mor,umiddelbart før de flyttede ind i Mælkebøtten. Det svarer til godt entredjedel af de børn, der er med i undersøgelsen.6 børn boede hos en plejefamilie – det kan enten være en privatplejefamilie, hvor forældrene selv (af forskellige grunde) har taget initiativtil, at andre voksne (fx familiemedlemmer) skal tage vare på barnet, ellerdet kan være en plejefamilie, som er anvist af kommunen, fordi kommu-nen (Velfærdsforvaltningen) har vurderet, at det var bedst for barnet ikkeat bo hos forældrene. Det vil sige, at der for omkring en femtedel af bør-nene i undersøgelsen var etableret en eller anden anbringelse uden forhjemmet, før barnet flyttede til Mælkebøtten.Endelig er der 4 børn, der har boet med forælder og bedstefor-ældre, hos bedsteforældre eller hos anden familie, mens et enkelt barnhar boet på anden vis før indflytningen.TABEL 2.1Børn i Mælkebøtten fordelt efter, hvem de boede sammen med umiddelbart førindflytning. Procent og antal.Barnet boede hos …Enlig biologisk morPlejefamilieBegge biologiske forældreBiologisk mor og stedfarBiologisk far og stedmorEn eller begge biologiske forældre og bedsteforældreBedsteforældreAnden familieAndetI altAnm.: Da procentangivelserne er i hele tal, er summen ikke nødvendigvis 100.

I alt 9 børn har enten boet med begge biologiske forældre eller med bio-logisk mor/far og en stedmor/far. I flere tilfælde, hvor børnene bor meden biologisk forælder og en stedforælder, er der tale om, at én af de bio-logiske forældre er død.To tredjedele af børnene (21 børn af 31) boede i familiens (ellerplejefamiliens) selvstændige bolig før indflytningen i Mælkebøtten. Densidste tredjedel boede under forhold, hvor familien ikke havde en egenbolig. De kunne fx bo sammen med deres forælder (forældre) i bedste-

For 4 af de 10 børns vedkommende var der tale om en stabil bolig hosbedsteforældre eller venner, mens forholdene var mere ustabile for desidste 6 børn, da deres forældre ikke havde fast bopæl, men flyttederundt og boede hos forskellige mennesker i kortere eller længere tid.BOKS 2.1En familie uden boligEn mor, der boede med sit barn hos sine egne forældre i deres bolig, fortalte, at hun var kom-met til at bo der, efter hun og hendes mand var flyttet fra hinanden. Mens de levede sammen,havde de boet hos hans forældre. Hun havde ikke noget arbejde, havde periodevis alkoholpro-blemer og var ikke i stand til at få nogen selvstændig bolig (Interview).En anden mor fortalte, at hun sammen med sine børn flyttede rundt og boede hos forskelligevenner eller hos noget familie. Hun kunne måske bo ét sted i 14 dage og et andet sted i 3 dage– det varierede. Hun havde haft en samlever, og de havde sammen boet i hans lejlighed, men dade flyttede fra hinanden, var hun uden selvstændig bolig. Hun var skrevet op til en bolig, menhavde ikke fået nogen. Hun mente ikke, der var nogen, der var interesserede i at hjælpe hende,specielt ikke, fordi hun havde et alkoholproblem. Hun fremhævede (forståeligt nok), at det varsvært at flytte så meget rundt, når man skulle have sine børn med sig (Interview).

unge og unge mennesker, der har fået deres første (og måske også deresandet) barn, der er i den situation.I andre tilfælde handler det om situationen efter en skilsmisse.Hvis man bor i partnerens lejlighed, er man boligløs den dag, man flytterfra hinanden, og der er meget lang ventetid på at få en lejlighed i Nuuk.Hvis man har penge eller kan låne penge, så man kan købe en lejlighed,vil der ikke være de store problemer, heller ikke hvis man kender en,man kan leje en lejlighed af. Men hvis man skal flytte ind i en almindeligudlejningslejlighed under det store boligselskab (INI), vil det være nød-vendigt at stå på venteliste i flere år.Ser vi samlet på oplysningerne om, hvem børnene har boetsammen med, og hvilken boligform der har været tale om umiddelbartfør indflytningen i Mælkebøtten, fremkommer der det billede, at der forde fleste børn har været en række belastninger og brud i børnenes liv førindflytningen.19SØSKENDE

I alt 29 af de 31 børn har søskende. 12 børn har 1-2 søskende, 5 børn har3-4 søskende, 5 børn har 5-7 søskende, mens der for de resterende 7børn ikke er oplysninger om, hvor mange søskende børnene har. Demange søskende har ikke nødvendigvis samme biologiske mor og far,men de har mindst enten en biologisk mor eller en biologisk far, der erden samme.20I alt 12 af de 31 børn, der flyttede ind i Mælkebøtten, flyttedeind sammen med én (eller flere) søskende. For de søskende, der sammener flyttet ind i Mælkebøtten, er der oplysning om alder, men for de øvrigesøskendes vedkommende har det ikke været muligt at få oplyst børnenesalder – hverken kommunen eller medarbejderne i Mælkebøtten har haftudførlig viden om eventuelle søskendes alder.FORÆLDRENES UDDANNELSE OG TILKNYTNING TILARBEJDSMARKEDET

ikke nogen uddannelse (i alt 17 børns mødre), eller man har ikke nogenviden om mødrenes uddannelse (4 mødre),21mens en enkelt mor er død.For børnenes fædre gælder det, at der er oplysninger om 5 fædre,der har en korterevarende uddannelse, 1, der er i gang med en uddannel-se, og 5, der ikke har nogen uddannelse. For de øvrige 20 børns fædrehar man ikke nogen oplysninger om uddannelse. Enkelte fædre er døde,og andre har ikke nogen kontakt med mor og barn.22Tabel 2.3 og tabel 2.4 indeholder oplysninger om henholdsvismødres og fædres forsørgelsesgrundlag. Tabellerne skal læses som øje-bliksbilleder. Mange socialt dårligt stillede (og mange med alkoholpro-blemer) er meget kort tid på en arbejdsplads, ligesom de kan have enrække hurtigt skiftende arbejdspladser.En af de interviewede mødre fortalte, at hun havde haft arbejde:Jeg var 2 uger hos xx, og senere har jeg været 1 uge eller merebåde hos zz og yy. Jeg har også tidligere haft forskellige job,selvom jeg ikke har nogen uddannelse.Som det fremgår af tabel 2.3, er der en tredjedel af mødrene (i alt 11mødre), der på det givne tidspunkt lever af deres egen lønindtægt, mens7 mødre lever af kontanthjælp, 1 mor modtager førtidspension, 1 morforsørges af sin samlever/ægtefælle, og 2 mødre lever af uddannelses-støtte. For de resterende 8 mødre er der ikke præcise oplysninger omforsørgelsesgrundlaget, i fire tilfælde har Velfærdsforvaltningen ikke no-gen viden om forsørgelsesgrundlaget, mens det for de sidste 4 mødreikke har været muligt at placere deres forsørgelsesgrundlag i de anvendtekategorier.

21. Også i danske undersøgelser finder vi, at det er begrænset, hvor mange informationer socialfor-valtningerne har om forældres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, når der er tale ombørnesager. Der er flere informationer i dag, end der var tidligere, se fx Christensen, E. & T.Egelund, 2002.22. Det er almindeligt, at der er en del familier, hvor der ikke er kontakt mellem far og barn. Barnetkan fx være født, uden at forældrene nogen sinde har levet sammen (eller faren kan være ukendt),faren (eller moren) kan være flyttet til en anden by eller bygd (eller til Danmark), hvorefter derikke er nogen kontakt (Christensen m.fl., 2009).

For børnenes fædre tegner der sig det samme billede. Der er spurgt ominformationer vedrørende i alt 30 fædre,23uanset om fædrene leversammen med børnene, har kontakt med børnene eller ikke har nogenkontakt med deres børn.Der er også bedt om informationer vedrørende fædre, der ikkelever sammen med familien. For 7 fædre oplyses det, at der ikke er nogenkontakt med manden og derfor heller ikke nogen viden om hans forsør-gelsesgrundlag, For yderligere 3 fædre gælder det, at der er nogen kontakt,men at man alligevel ikke ved, hvad der er hans forsørgelsesgrundlag,tabel 2.4.TABEL 2.4Børn i Mælkebøtten fordelt efter fædrenes og stedfædrenes forsørgelsesgrund-lag. Procent og antal.ForsørgelsesgrundlagLønindkomstKontanthjælpUddannelsesstøtteFørtidspensionVed ikkeI altProcent43107733100Antal133221030

Der er spurgt, om barnets forældre har henholdsvis alvorlig eller kroniskfysisk sygdom, behandlingskrævende psykisk sygdom, alkoholmisbrug,hashmisbrug eller misbrug af andre hårde stoffer, eller om forældrenehar fået dom for kriminelle handlinger.Ingen forældre har alvorlig eller kronisk fysisk sygdom, mens derer en eller flere forældre med et eller flere af de øvrige nævnte problemer.Tabel 2.5 viser de informationer, der findes henholdsvis i Vel-færdsforvaltningen og i Mælkebøtten. Der er formentlig tale om mini-mumstal, da der ikke er viden om fx de fædre, der ikke længere har kon-takt med børnene. Alle forældre har mindst ét af de nævnte forhold i de-res liv, og adskillige har mere end ét af de nævnte problemer. Fædre, somder ikke er nogen kontakt med og ingen informationer om, indgår ikke iopgørelsen.TABEL 2.5Børn i Mælkebøtten fordelt efter behandlingskrævende psykiske lidelser, alko-holmisbrug, hashmisbrug og dom for kriminelle handlinger hos forældrene, sær-skilt for forholdene hos mødre og fædre. Procent og antal.Har …Behandlingskrævende psykisksygdomAlkoholmisbrugHashmisbrugMisbrug af hårde stofferDom for kriminelle handlingerAntal i altMødre procent16521906Fædre procent1045351020Mødre antal51660231Fædre antal2972420

31 mødre og 20 fædre er så små tal, at det ikke giver mening for alvor atse på de procentvise angivelser, hvis det handler om at sammenligne deto køn, ligesom der ikke bliver redegjort for, hvordan vanskelighederneer kombineret i de enkelte familier. Budskabet er dog klart nok: Det erforældre med en række alvorlige vanskeligheder, som vi ved nedsætterderes kompetence som forældre.I enkelte familier er der tale om en behandlingskrævende psykisklidelse, hvor forholdene vil kunne ændres, når lidelsen er behandlet. Børn

i disse familier vil have haft det svært, inden de kom til Mælkebøtten,men de vil, før sygdommen satte ind, have haft et almindeligt børneliv,og de må forventes at kunne få det igen.I flertallet af familierne er der primært problemer relateret til al-kohol- og hashmisbrug. I de familier, hvor det er mor, der har et alko-holmisbrug, kan børnene være blevet skadet allerede under graviditeten,hvis moren også har drukket, mens hun var gravid. I alle familier – bådefamilier med alkoholmisbrug og familier med hashmisbrug – har børne-nes liv været præget af forældrenes misbrug. Vi ved, det betyder en barn-dom præget af omsorgssvigt, hvor børnene i vid udstrækning har skullettage vare på sig selv og på hinanden.24Børnene kan godt være elskede afderes forældre, men de har ikke modtaget den omsorg og den pasning,som børn almindeligvis får.TIDLIGERE KONTAKT MED VELFÆRDSFORVALTNINGEN

Velfærdsforvaltningen har i de fleste tilfælde haft kendskab til børnenesvanskeligheder: I alt 25 familier (81 pct. af de 31 familier) har alleredehaft kontakt med Velfærdsforvaltningen, i forbindelse med at der varbrug for hjælp til barnet, inden barnet flyttede ind i Mælkebøtten. I nogletilfælde har der været en kort kontakt, i andre tilfælde har der været hjæl-peforanstaltninger i hjemmet, og i nogle familier har der været iværksaten foranstaltning, hvor barnet har boet et andet sted end hos forældrene,jævnfør at 6 børn kom til Mælkebøtten fra en plejefamilie.SAMMENFATNING OM SOCIALE DATA FOR BØRN OG FAMILIE

Medarbejderne har vurderet børnenes temperament ved ankomsten.Kun 3 børn vurderes som meget temperamentsfulde – det drejer sig omet af de ældste børn, et barn i den midterste aldersgruppe og et af de yng-ste børn. For 14 børn vurderes temperamentet at være som gennemsnit-tet, dvs. at der er hverken tale om et temperamentsfuldt eller et megetroligt barn. Disse 14 børn kommer også fra alle tre aldersgrupper. Deresterende 10 børn vurderes som meget rolige børn. I denne gruppe erder 7 af de yngste børn og 3 børn, som er ældre. Det er bemærkelses-værdigt, at det især er de yngste børn, der vurderes som meget roligebørn. Selvom man sædvanligvis siger, at grønlandske børn er mere roligeend børn i andre lande, bør man lige reflektere over, hvad det betyder, atså stor en del af de yngste børn betegnes som meget rolige. Der kan –selvfølgelig – være tale om børn, der generelt er rolige, stille og velafba-lancerede. Men specielt små børn, der betegnes som rolige, kan også sespå en anden måde. Det, at børnene betegnes som meget rolige, kan væreet udtryk for, at børnene ikke indgår lige så aktivt i familiens liv, som an-dre børn gør. Der kan være tale om, at børnene ikke er blevet stimuleretog aktiveret af forældrene, og/eller at de måske har lært, at det er sikrestat holde sig lidt i baggrunden og lige tjekke, hvordan andre reagerer, førde selv reagerer. Rolige børn kan således være børn, der holder sig tilbagefor at beskytte sig selv, fordi de aldrig er helt sikre på, hvad der kankomme til at ske.Man kunne derfor tænke, at de rolige børn måske i højere gradend de øvrige børn har forældre, der selv har særlige vanskeligheder, somfx behandlingskrævende psykisk sygdom, alkoholmisbrug eller hashmis-brug.

Når man sammenligner forældrenes vanskeligheder med børne-nes temperament, findes der da også en sammenhæng mellem mødremed alkoholproblemer og rolige børn. Undersøgelsens tal er så små, atdet ikke giver mening at tale om signifikante sammenhænge, men allige-vel giver tallene anledning til en opmærksomhed på, at små børn med etroligt temperament måske kan være præget af, at de det meste af deres livhar levet i en sammenhæng, hvor det ikke altid har været muligt at forud-se, hvad der kom til at ske, eller i hvilke situationer man ville få opmærk-somhed fra sin mor. Børnenes reaktion kan være, at de trækker sig tilba-ge for ikke at risikere, at der sker noget, der ikke er godt for dem. Megetrolige helt små børn kan være børn, der vokser op i en familie præget afstore vanskeligheder, og børnenes ro kan tolkes som et signal om, at deikke trives optimalt.KONTAKT MED BARNET

meste nemme at opdrage. Kun 6 pct. af pigerne betegnes som børn, det iperioder kan være svært at opdrage, og ingen piger karakteriseres sombørn, det for det meste er svært at opdrage.Hvis tabellen deles op i børn, som det for det meste er nemt atopdrage, plus børn, som karakteriseres som både nemme og svære atopdrage, er der i alt 94 pct. af pigerne og 66 pct. af drengene, som stortset for det meste er nemme at opdrage. Samtidig finder vi, at i alt 6 pct.af pigerne og 33 pct. af drengene enten i perioder eller for det meste be-tegnes som svære at opdrage.Forskellen mellem piger og drenge svarer til, hvad man sædvan-ligvis kan forvente at finde, men den er dog nok noget mere markant.Der kan være tale om, at piger og drenge opfører sig forskelligt, og at dederfor tolkes forskelligt af voksne, men der kan også være tale om enmere reel forskel med hensyn til, hvor nemt eller svært det er at opdragebørnene.Hvis man sammenligner med oplysninger om børnenes tempe-rament, kunne man måske forvente, at de mest temperamentsfulde børnville være sværest at opdrage, men det er ikke tilfældet. De børn, der ka-rakteriseres som svære at opdrage, er både børn med et roligt, et almin-deligt og et voldsomt temperament.Det samme gælder, når vi ser på børnenes alder. Her kunne manforvente, at de ældste børn generelt ville være sværere at opdrage end desmå børn. Den sammenhæng findes heller ikke – både små og store børnkan være svære at opdrage.Så måske er drengene sværere at opdrage, end pigerne er. Detkan selvfølgelig være, at de voksne i Mælkebøtten generelt finder detsværere at opdrage drenge, og at det derfor kun er dette forhold, der af-spejler sig i resultaterne. Men det kan også være, at drengene reelt harnogle særlige vanskeligheder, som gør dem svære at opdrage.I en undersøgelse, der følger danske børn født i 1995, blev der,da børnene var 7 år gamle, fundet, at det kun var en mindre del af bør-nene, som af deres mor blev karakteriseret som svære at opdrage.25Sam-tidig fandt man, at de børn, der blev karakteriseret som svære at opdrage,ofte havde andre vanskeligheder ved siden af. For eksempel var det børn,som havde svært ved at danne venskaber med andre børn, som holdt sigmeget alene, og som ofte havde en hyperaktiv adfærd.2625. Christensen, 2004.26. Christensen, 2006.

Vi kan i et vist omfang finde samme sammenhæng i resultaternefra børnene i Mælkebøtten, idet der er oplysninger om, hvorvidt børnenenogen sinde har været uden for det sociale fællesskab med jævnaldrendebørn, altså informationer, der også siger noget om barnets venskabermed andre børn. Sammenholdes oplysningerne om, hvorvidt børnene idenne undersøgelse er nemme eller svære at opdrage, med informationerom, hvorvidt barnet nogensinde har været uden for det sociale fællesskabmed jævnaldrende børn, findes der samme tendens som i den danskeundersøgelse. Børn, der karakteriseres som svære at opdrage, har i højeregrad end de øvrige børn oplevet at være uden for det sociale fællesskabmed andre børn.Resultatet skal – som alle andre resultater – tages med det for-behold, at der er tale om så få børn, at vi ikke kan tale om statistisk signi-fikante resultater. På denne baggrund kan vi konkludere, at hvis voksneoplever, at et barn i perioder eller for det meste er svært at opdrage, kandet være et signal om, at det vil være relevant at se nærmere på barnetssituation, specielt på dets relation til jævnaldrende, for at få udredt, omder er forhold, som gør det nødvendigt at give barnet en særlig behand-ling, støtte eller lignende.BØRNENES VANSKELIGHEDER OG STYRKER

For at få et billede af, på hvilke punkter børnene i særlig grad har vanske-ligheder og styrker, er der for hvert enkelt barn udfyldt en test, der bely-ser disse forhold. Testen hedder ”The Strength and Difficulties Questi-onnaire” (SDQ) og er meget anvendt i såvel kvantitative som kvalitativeundersøgelser.27Testen er ikke noget diagnostisk redskab, men er enscreening af barnets trivsel, hvor der angives en række indikatorer fortrivslen med en markering af, hvor der i særlig grad er risiko for vanske-ligheder. Testen består af i alt 25 spørgsmål, der belyser fem områder ibarnets liv. Desuden er der en fælles scoring af barnets styrker og van-skeligheder, som fremkommer via scoringen på de fem områder. Fireområder belyser forskellige typer vanskeligheder for barnet, mens detsidste område belyser særlige styrkeområder. I alt belyser testen fem for-skellige områder samt giver et samlet billede af barnets styrker og van-skeligheder. De områder, der belyses i testen, er:•

De børn, der flytter ind i Mælkebøtten, har en markant lav score, se tabel2.7. Godt halvdelen af børnene bliver faktisk karakteriseret som værendeuden for normalområdet, mens godt en tredjedel bliver karakteriseretsom værende på grænsen mellem normalområdet og uden for normal-området. Kun 2 børn bliver karakteriseret som værende inden for nor-malområdet.TABEL 2.7Børn i Mælkebøtten fordelt efter SDQ-score. Særskilt for køn. Procent og antal.SDQ-scoreInden for normalområdetPå grænsen til normalområdetUden for normalområdetI altPiger,pct.84250100Drenge,pct.102070100Begge køn,pct.93259100Piger, Drenge, Begge køn,antalantalantal1125276713121022

Der er ikke nogen markante forskelle mellem resultaterne for piger ogdrenge. Der er kun én pige og én dreng, der karakteriseres som værendeinden for normalområdet. Der er en lidt større andel af drengene, derscorer, så de ligger uden for normalområdet, men der er ikke tale omnogen markant forskel.Tallene er bemærkelsesværdige. SDQ-testen bruges internatio-nalt og er tilgængelig på nettet på en lang række sprog, herunder på grøn-landsk. Når man tester et repræsentativt udsnit af børnebefolkningen, vilman sædvanligvis finde, at omkring 90 pct. ligger inden for normalområ-det, 5 pct. ligger på grænsen til normalområdet, og 4 pct. ligger uden fornormalområdet. Det gælder også, når man tester repræsentative udsnit af

den grønlandske børnebefolkning.28Der kan således ikke være tvivl om,at de børn, der flytter ind i Mælkebøtten, har et liv med særdeles mangevanskeligheder.Når man ser på, hvilke områder børnene i særlig grad har pro-blemer inden for, er det markant, at både piger og drenge har problemermed jævnaldrende kammerater, se tabel 2.8.TABEL 2.8Andelen af børn i Mælkebøtten med nogen grad eller høj grad af emotionelle pro-blemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer, særskiltfor køn. Procent og antal.I nogen grad elleri høj grad:Emotionelle problemerAdfærdsproblemerHyperaktivitetKammeratskabspro-blemerPiger,pct.80278100Drenge,pct.456470100Begge køn,pct.653536100Piger, Drenge,antalantal125471101512Udfyldt for antalbørn i alt26262227

For at få belyst de sundhedsmæssige forhold ved indflytningen indehol-der skema 2 et spørgsmål om, hvordan personalet i Mælkebøtten vurde-rer barnets helbredstilstand i de første uger efter indflytningen. Godthalvdelen af børnene (i alt 15 af de 27 børn, 56 pct., der indgår i denneoptælling) har været raske hele tiden. Næsten lige så mange (6 af de 27børn, 22 pct.) har haft et enkelt sygdomstilfælde, men har ellers væretraske hele tiden. De sidste 7 børn har ikke haft det lige så godt hel-bredsmæssigt. De har haft enkelte sygdomstilfælde og har skrantet/væretsløje i den mellemliggende tid (6 af 27 børn, 22 pct.), mens et enkelt barnhar været sygt det meste af tiden.Endelig er der en række specifikke spørgsmål om sygdomme.Her oplyses det, at 3 børn har allergi, 1 barn har epilepsi, og 3 børn harandre sygdomme. Kun i et enkelt tilfælde er forholdet alvorligt.28. Christensen m.fl., 2009.

Der er ligeledes spurgt om børnenes vægt og om, hvordan de spiser. 21børn af de 27 børn, der indgår i den del af undersøgelsen, der er beskre-vet i dette kapitel (i alt 78 pct.), beskrives som havende en normal vægt,det vil sige en vægt, der svarer til barnets højde og alder. 5 børn (i alt 19pct.) beskrives som for tynde, og 2 børn (7 pct.) beskrives som overvæg-tige. Tilsvarende oplyses det, at 23 børn (85 pct.) spiser almindeligt, 1barn (4 pct.) spiser for lidt, og 4 børn (15 pct.) spiser for meget.Mælkebøtten modtager således flest børn, der er helt almindeligeog alderssvarende, når det drejer sig om vægt og spisning. Dernæst er derflere børn, der vejer for lidt, end der er børn, der vejer for meget.PSYKOSOMATISKE REAKTIONER

En anden måde at få et billede af børnenes trivsel på er at undersøge fo-rekomsten af forskellige psykosomatiske reaktioner. Selvom man ikkekan sige, at bestemte psykosomatiske reaktioner er tegn på givne pro-blemer, kan en beskrivelse af forekomsten af forskellige psykosomatiskereaktioner give et signal om, hvordan børnene trives ved indflytningen.Tabel 2.9 viser børnenes psykosomatiske reaktioner på en række forskel-lige områder, henholdsvis for piger og drenge. Svarene er indhentet påden måde, at der for 18 forskellige psykosomatiske reaktioner er spurgt,om barnet har det på den måde henholdsvis flere gange om ugen, cirkaén gang om ugen, sjældnere end én gang om ugen eller aldrig. I tabellerneer de tre første svarkategorier slået sammen, da målet er at vise, om bør-nene har disse reaktioner, samt at påvise eventuelle forskelle mellem pi-ger og drenge. I tabellen er der sat stjerne (*) ved de tal, hvor det ene kønhar en større andel ja-svar, end det andet køn.Tabellen skal læses med det forbehold, at der er tal for få børn, ialt 12 piger og 15 drenge. Der er dog alligevel flere interessante ting atlæse. Dels er der en stor andel af børnene, der har en eller flere psyko-somatiske reaktioner, dels ser der ud til at være et specifikt mønster forhenholdsvis piger og drenge.

TABEL 2.9Andelen af børn i Mælkebøtten med psykosomatiske reaktioner ved indflytning,særskilt for psykosomatisk reaktion og køn. Procent.Psykosomatisk reaktionDårlig appetitHovedpineMavepineUmotiveret grådAngstreaktionerMareridtUfrivillig vandladningPåfaldende interesse for sexTristhedVirket depressivVæret aggressivVæret rastløsManglende koncentrationSelvmordstankerSelvbeskadigelseVirker hjælpeløsHoldt sig væk fra andre børnVæret meget tavsAntal i altPiger, pct.67 *33 *53 *4072027773201333207060 *1373 *15Drenge, pct.4225253325 *42 *17892 *2533 *83 *66 *1704225 *5812Begge køn, pct.563041371430227812222564111052196727

De beskrevne psykosomatiske reaktioner er angivet på baggrund af per-sonalets iagttagelser. Det er bemærkelsesværdigt mange børn, der harpsykosomatiske reaktioner i den første periode efter indflytningen. Detkan tolkes som et signal om, at de har det svært – både at de har detsvært rent akut og måske også, at de har haft det svært i en længere peri-ode. Reaktionerne siger desuden noget om den opgave, personalet ståroverfor. Generelt er der psykosomatiske reaktioner af den ene eller denanden karakter hos praktisk talt alle børn, samtidig med at der for noglebørns vedkommende er tale om en ophobning af psykosomatiske reakti-oner. Samtidig fremgår det, at piger samlet set har flere forskellige psyko-somatiske reaktioner end drenge.Når vi betragter, hvordan de psykosomatiske reaktioner fordelersig hos henholdsvis piger og drenge, er der markante forskelle. Pigernehar i højere grad end drengene dårlig appetit, hovedpine, mavepine, ogdesuden virker pigerne i højere grad hjælpeløse, ligesom de kan være me-get tavse. For drengene gælder det, at de i højere grad end pigerne harangstreaktioner, mareridt, tristhed, aggressiv adfærd, rastløshed og mang-lende koncentration.

Omkring en tredjedel af de børn, der flytter ind i Mælkebøtten, ryger ci-garetter. 6 børn (svarende til 22 pct. af de 27 børn, skemaet er udfyldt for)ryger dagligt, og 3 børn (svarende til 11 pct.) ryger engang imellem, menikke hver dag. Lige mange piger og drenge ryger, i alt 33 pct. af børneneryger cigaretter. Rygerne findes fortrinsvis blandt de ældste børn, mender er enkelte meget unge rygere (på 10-11 år). Der er mange rygere iGrønland, også blandt de unge. I en ny undersøgelse om unges viden omsociale problemer29nævner de unge da også det at begynde at ryge megettidligt som ét af Grønlands sociale problemer.Om 3 børn (svarende til 11 pct.) oplyser personalet, at der er mis-tanke om, at barnet ryger hash. Igen er der både tale om piger og drenge.Hash er et meget udbredt rusmiddel i specielt den vestlige del af Grønland,hvilket afspejles i tallene, der viser, at en hel del af børnenes forældre rygerhash. De børn, der ryger hash, er alle blandt de ældste børn.I alt 7 børn (svarende til 26 pct.) drikker alkohol, og det er lige såofte piger som drenge. Det sker ikke dagligt og heller ikke nødvendigvishver uge, men jævnligt, formentlig flere gange om måneden. Igen er derher tale om børn, der tilhører den ældste tredjedel af børnene.KONTAKT MED POLITIET

Personalet har i enkelte tilfælde (2 børn) haft mistanke om, at børnenehar været udsat for seksuelle overgreb, ligesom de i enkelte tilfælde harhaft mistanke om, at børnene har set pornofilm. I et enkelt tilfælde blevdet oplyst ved indflytningen, at barnet havde været udsat for seksuelleovergreb.I de tilfælde, hvor personalet har haft mistanke om, at seksuelleovergreb kan have fundet sted, har der været tale om, at barnet har haft enfor voksen viden om seksualitet. Spørgsmålet for personalet har derforværet, hvordan barnet kunne have en sådan viden, og deraf er mistankenopstået. Der har dog ikke været nogen børn, hvor det er blevet dokumen-teret, at der har været seksuelle overgreb. Det behøver ikke at betyde, atder så kun er et enkelt barn, der har været udsat for seksuelle overgreb.KONTAKT OG VENSKAB MED JÆVNALDRENDE

Et væsentligt mål for børnenes trivsel er, hvordan deres kontakt er medjævnaldrende børn. Der er derfor stillet spørgsmål om, hvorvidt barnetgenerelt bliver drillet mere end andre jævnaldrende børn, og om barnetnogensinde har været uden for det sociale fællesskab med jævnaldrendebørn.5 drenge (42 pct.) og 10 piger (68 pct.) har ikke været udsat forat blive drillet mere end andre jævnaldrende børn. Om én pige (7 pct.) ogén dreng (8 pct.) ved man ikke, om barnet er blevet drillet mere end an-dre børn. De øvrige 6 drenge (50 pct.) og 4 piger (27 pct.) har alle (i enkortere eller længere periode) været drillet mere end deres jævnaldrendekammerater.Nogenlunde samme svar kommer frem på spørgsmål om, hvor-vidt barnet nogen sinde har været uden for det sociale fællesskab medandre børn. 4 drenge (33 pct.) og 11 piger (73 pct.) har aldrig været udenfor det sociale fællesskab. For 3 drenge (25 pct.) og 1 pige (7 pct.) gælderdet, at man ikke har nogen viden om, hvorvidt de på noget tidspunkt harværet uden for det sociale fællesskab med jævnaldrende. For de resteren-

de børn, 5 drenge (42 pct.) og 3 piger (20 pct.), gælder det således, at dehar været uden for det sociale fællesskab med jævnaldrende børn.Sammenholdes de to sæt resultater, finder vi, at der som hoved-regel er tale om, at både piger og drenge, der aldrig er blevet drillet mereend deres jævnaldrende, heller ikke har oplevet at være uden for det soci-ale fællesskab med jævnaldrende børn. Og tilsvarende finder vi, at pigerog drenge, der er blevet drillet mere end andre børn, samtidig har oplevet,at de i en kortere eller længere periode har været uden for det sociale fæl-lesskab med deres jævnaldrende.I alt betyder det, at der er 8 af de børn, der er data for ved ind-flytningen i Mælkebøtten, som har haft det vanskeligt med deres jævnald-rende i en periode inden indflytningen (for nogle af børnenes vedkom-mende er dette en meget lang periode) – svarende til knap en tredjedel afde i alt 27 børn. Dette resultat svarer til, hvad der findes i andre undersø-gelser om udsatte børn, hvor netop det at blive drillet og at være udenfor det sociale fællesskab er en hyppig erfaring.For Mælkebøtten betyder resultatet, at det er vigtigt at arbejdemed børnenes sociale relationer og at lære dem at leve i et socialt fælles-skab, mens de bor i Mælkebøtten. I praksis er dette noget, der arbejdesmed – fx er det ikke tilladt at drille andre børn, mens man bor i Mælke-bøtten, og de voksne griber ind, hvis det sker. Tilsvarende er det vigtigt,at børnene lærer at have kontakt med andre børn, både i forbindelse medsærlige aktiviteter og i dagliglivet.I alt 23 børn (85 pct.) har fået venner blandt de andre børn iMælkebøtten. For de fleste børns vedkommende er det venner, som detifølge personalet er godt for barnet at have. I enkelte tilfælde menes detdog ikke, at det er venner, som er godt for barnet. Der kan fx være taleom venner, som trækker barnet med ud af fællesskabet i Mælkebøtten ogeventuelt introducerer barnet til andre venner uden for huset, som ikkemenes at have en positiv indflydelse på barnet.DET TALTE SPROG I MÆLKEBØTTEN

I alt 5 børn går i daginstitution på det tidspunkt, hvor de flytter ind i Mæl-kebøtten, og 22 børn går i skole. I de fleste tilfælde går barnet i sammeskole eller samme daginstitution, som før det flyttede ind i Mælkebøtten.Det gælder i hver fald fra de børn, der kommer fra de forskellige områder iNuuk. Børn fra Østkysten (Tasiilaq og Ittoqqortoormiit) eller fra Paamiuter selvfølgelig nødt til at skifte enten skole eller daginstitution.For de 5 yngste børn i Mælkebøtten, dvs. de børn, der er for småtil at gå i skole, og som i stedet for går i daginstitution, gælder det, atMælkebøtten har kontakt med alle børnenes daginstitutioner (i nogle til-fælde går børnene i samme daginstitution). Børnene er som hovedregelglade for at komme i deres daginstitution.Mælkebøttens personale er tilfreds med samarbejdet med dagin-stitutionerne og mener, at det er nogle ordentlige institutioner, og at detvil være godt for børnene, hvis de kan fortsætte i samme daginstitution,efter at de er flyttet fra Mælkebøtten. I alt 4 af børnene oplyses at haveén særlig ven i daginstitutionen. I alle tilfælde er det et venskab, somMælkebøttens personale mener, er godt for barnet.Af de 22 børn, der går i skole, går 19 børn i en almindelig klasse,mens 3 børn går i specialklasse. Flertallet af børnene oplyses at følge no-genlunde godt med i henholdsvis grønlandskundervisningen og matema-tikundervisningen. Kun 2 børn oplyses at have direkte indlæringsvanske-ligheder. Det vil sige, at flertallet af børnene klarer sig så nogenlunde al-mindeligt godt i skolen, mens enkelte børn har særlige vanskeligheder.20 af de 22 børn oplyses at være glade for at gå i skole, mens 2børn ikke er glade for at gå i skole – sidstnævnte er 2 af de ældste børn.Mælkebøtten har i mindre grad kontakt med børnenes skole, endden har med daginstitutionerne. Kun for 9 børn (33 pct.) har Mælkebøt-ten kontakt med barnets skole. Det skal her bemærkes, at det er oplys-ninger, der er hentet 2-3 uger efter barnets indflytning.For i alt 10 børn (45 pct. af de skolesøgende børn) er Mælkebøt-ten i høj grad tilfreds med barnets skole. Skolen anses for at være en god

skole for barnet og en skole, hvor barnet har god kontakt med lærerne.For 6 børn (27 pct. af de skolesøgende børn) er Mælkebøtten også tilfredsmed barnets skole. Det betyder, at i alt 16 børn (72 pct. af de skolesøgendebørn) efter personalets opfattelse går i en god skole, som det er godt forbarnet at gå i. Kun for et enkelt barns vedkommende mener man blandtMælkebøttens personale, at barnets skole ikke fungerer tilfredsstillende,mens der er 5 børn (23 pct. af de skolesøgende børn), hvor Mælkebøttenspersonale ikke ved, om de er tilfredse med barnets skole.Selvom Mælkebøtten ikke har kontakt med barnets skole, harpersonalet sædvanligvis en viden om skolen. For de 16 børn, hvor Mæl-kebøtten enten er tilfreds eller i høj grad tilfreds med barnets skole, anserman det for ønskeligt, at børnene kan fortsætte i samme skole, når de erflyttet fra Mælkebøtten.14 børn (64 pct. af de skolesøgende børn) har mindst én særligven i skolen, 3 børn (14 pct. af de skolesøgende børn) har ikke nogenven i skolen, og vedrørende de restende 5 børn (23 pct. af de skolesø-gende børn) ved Mælkebøttens personale ikke, om børnene har en ven iskolen. For 13 børn – dvs. næsten alle de børn, som har en ven i skolen– mener Mælkebøtten, at det vil være godt, at barnet fortsætter venskabet.For ét enkelt barn menes det ikke at være godt for barnet at fortsættevenskabet.For at få et billede af barnets trivsel i skolen er der spurgt om,hvorvidt barnet har haft psykiske problemer i forbindelse med skolegan-gen, fx været ked af det, manglet selvtillid eller været alt for tilbagetruk-ket. I alt 3 børn har på denne måde vist tegn på ikke at trives i skolen.Der er også spurgt om, hvorvidt barnet har haft koncentrationsproble-mer, fx ikke har villet/kunnet lave lektier eller har haft andre koncentra-tionsproblemer. Det er der i alt 5 børn, der har haft. Endelig er derspurgt om, hvorvidt børnene har haft konflikter med kammerater ellerlærere. I alt 4 børn har haft konflikter med kammeraterne, og 3 børn harhaft konflikter med lærerne.Det er i vid udstrækning den samme meget lille gruppe børn (4børn), der har haft mindst ét enkelt af de nævnte problemer (de fleste afdisse børn har haft mere end ét problem). Kun for et enkelt af disse 4børns vedkommende er der iværksat støtte for at afhjælpe problemerne –dette barn er kommet i en specialklasse.

Mens børnene bor i Mælkebøtten, er det Kommuneqarfik Sermersooqsansvar at yde børnene den nødvendige støtte, de ikke kan få via Mælke-bøttens almindelige tilbud, det vil sige at yde særlig social, fysisk ellerpsykisk støtte/behandling. 3 af de 28 børn modtager praktisk, pædago-gisk eller anden form for konkret støtte under opholdet i Mælkebøtten,fx kan barnet have en støttepædagog i daginstitutionen. For 4 børns ved-kommende er der familiebehandling, hvor barnet/børnene og deres for-ælder/forældre modtager specifik hjælp for at få såvel børn som voksnetil at fungere bedre. Der kan fx være tale om, at børnenes voksne harakutte psykiske problemer, som de får psykologhjælp til at løse, eller atbørnenes voksne får hjælp til at nedsætte deres alkoholforbrug.Der er ikke andre specifikke tilbud om hjælp via velfærdsforvalt-ningen. De øvrige børn modtager således udelukkende den hjælp, de får iMælkebøtten, med opmærksomhed, særlig støtte og omsorg.MÆLKEBØTTENS KONTAKT MED BARNETS FORÆLDRE

Mælkebøtten har haft kontakt med en del af børnenes mødre, men ikkemed alle. For i alt 18 børn (64 pct. af samtlige børn) har der flere gangeværet kontakt med børnenes mødre, og for 8 børn (29 pct. af samtligebørn) har der ikke været nogen kontakt med børnenes mødre. 2 børnsmødre lever ikke, og for disse børn er der kun tale om kontakt med bør-nenes fædre.For 7 børn (25 pct. af samtlige børn) har der flere gange væretkontakt med fædrene, og for yderligere 7 børn (25 pct. af samtlige børn)har der været kontakt med fædrene en enkelt gang. For 11 børn (39 pct.)har der aldrig været kontakt med fædrene, og hertil kommer 3 børn, hvorfædrene ikke lever.Samlet er der 6 børn (21 pct. af samtlige børn), hvor Mælkebøt-ten flere gange har haft kontakt med både barnets mor og barnets far,mens der er 12 børn (43 pct. af samtlige børn), hvor der flere gange harværet kontakt med barnets mor, men ikke med dets far. For et enkeltbarns vedkommende har der flere gange været kontakt med barnets far,men ikke nogen kontakt med barnets mor.Det betyder, at der er 19 børn, hvor der flere gange har væretkontakt med barnets mor og/eller far. Samtidig er der 9 af børnene, hvorder enten ikke har været nogen kontakt, eller der kun har været en enkeltkontakt.

Som det fremgår af ovenstående, er det forskelligt, hvor ofte (og hvormeget) barnet har kontakt med sine forældre eller familie. For i alt 16børn (57 pct. af samtlige børn i undersøgelsen) har Velfærdsforvaltnin-gen lavet en aftale om samvær mellem barn og en eller begge forældre.10 af disse børns forældre har overholdt den indgåede aftale i de første2-3 uger af opholdet i Mælkebøtten, mens 6 børns forældre kun i et vistomfang overholder aftalen – typisk er der tale om, at de ikke kommer,som det er aftalt.En meget stor del af børnene (i hvert fald i den første periode afopholdet i Mælkebøtten) har ikke haft særlig meget kontakt med deresforældre. En del børn har heller ikke haft særligt meget kontakt med for-ældrene, før de flyttede ind i Mælkebøtten, så på den måde er der ikkesket så meget. Der er i disse familier typisk tale om forældre, som harforladt hjemmet og barnet/børnene, når de har røget hash eller drukketalkohol.Vedrørende de børn, der har kontakt med forældrene under denførste del af opholdet, vurderer Mælkebøttens personale, at der er engensidig god og varm kontakt, dvs. at disse børn er tæt knyttet til foræl-deren. I alt vurderes halvdelen af børnene at have en tæt tilknytning tilderes forælder, og ingen børn oplyses at være bange for deres forælder.For de børn, der har kontakt med deres forældre, virker det således, somom der er både en god og en varm kontakt, mens de øvrige børn for-mentlig har flere problemer i kontakten.

BØRNENES LIVSSITUATION OGTRIVSEL VED UDFLYTNINGBørnenes livssituation og trivsel ved udflytningen fra Mælkebøtten målesved hjælp af skema 3, der udfyldes af en medarbejder fra Mælkebøttenog skema 4, der indeholder svarene fra et interview med børn, der er 6 åreller ældre.Målet for et ophold i Mælkebøtten er på mange måder ambitiøst.Børnene har det svært, når de kommer, og de har få ressourcer. Man kanderfor forvente, at Mælkebøtten er et sted med et meget højt konfliktni-veau og et sted med dårlige muligheder for emotionel kontakt mellembørn og voksne og mellem børnene indbyrdes. Sådan er det dog ikke.Selvom der selvfølgelig er konflikter og vanskeligheder, virker Mælkebøt-ten de fleste dage som et sted, hvor det er rart at være, men også som etsted, hvor man ikke får lov til at være alene med sine konflikter.Når børnene bliver interviewet i forbindelse med udflytningen,fortæller de fleste, at de har været glade for at bo i Mælkebøtten. De fortæl-ler også, at de for det meste er glade, at de voksne har lært dem godt atkende, og at der er nogen i Mælkebøtten, som det er godt at snakke med.Disse udsagn betyder, at Mælkebøtten har været i stand til atmøde børnene og støtte dem, og at Mælkebøtten måske også har kunnetgive dem nogle redskaber, de kan bruge senere.Der har selvfølgelig været mange problemer i løbet af de 3 år,undersøgelsen er forløbet, hvor Mælkebøttens medarbejdere har skullet

tackle vanskelige opgaver, men det er tilsyneladende i vid udstrækninglykkedes.Det betyder ikke, at børnene flytter fra Mælkebøtten befriet foralle deres tidligere problemer, men det betyder, at de har haft en periodei deres liv, hvor de har følt sig mødt af voksne, og hvor de har fået nogleerfaringer med at tale om vanskeligheder og følelser, både når tingene gikgodt, og når de havde det forfærdeligt.Projekttitlen på den projektbeskrivelse, der blev udarbejdet, daundersøgelsen skulle starte, er:Mælkebøttebarn – fra socialt udsat til mønster-bryder.Det er en titel, der giver et signal om, hvad der bør komme ud afet ophold i Mælkebøtten. Selvom børn selvfølgelig ikke kan udvikle sigfuldt færdigt til mønsterbrydere i løbet af den relativt korte periode, debor i Mælkebøtten, skal titlen udtrykke, at det er tanken, at børnene un-der opholdet skal få nogle erfaringer og lære noget, så de får bedre for-udsætninger for på sigt at udvikle sig til mønsterbrydere.Mælkebøttens formål og indhold er grundigt beskrevet af Mæl-kebøttecentrets direktør Kirsten Ørgaard i bilag 1. Som der står i bilag 1,gælder følgende:Målet er at skabe et indholdsrigt liv for børn og unge, hvor deter almindeligt anerkendt at stille krav og have forventninger tilhinanden. Børn og unge skal opleve accept og anerkendelse forderved at få styrket selvværdet og selvtilliden og samtidig udvikleen grundlæggende tillid til, at der findes voksne, de kan stole på,og som holder aftaler.For at kunne realisere en sådan målsætning kræves det, at institutionenhar retningslinjer for, hvordan en sådan målsætning omsættes til praksis,at man har engagerede og dygtige medarbejdere, samt at man sikrer, atmedarbejderne bliver ved med at kunne fungere engageret og dygtigt.For det første handler Mælkebøttens indsats om, at man har ud-viklet en række procedurer, som tilgodeser alle disse mål. For det førstehar man helt faste og nedskrevne retningslinjer for alt, hvad der skal fo-regå i Mælkebøtten. Retningslinjerne er samlet i en ”medarbejdermappe”,som alle ansatte får og forventes at læse i. Fra medarbejdermappens ind-holdsfortegnelse kan nævnes, at der er informationer om:••

Medarbejdermappen bliver kontinuerligt revideret og videreudviklet.For det andet lægger man vægt på at have dygtige ledere, der selvbrænder for opgaven, og som selv er interesserede i at blive (endnu) me-re kompetente, dernæst forsøger man på også at ansætte dygtige og en-gagerede medarbejdere. Man kan ikke blive skrevet op til et job i Mælke-bøtten, hvor man så bliver indkaldt, når der er en ledig plads.31Ledigestillinger slås op, og interesserede skal søge stillingerne. Personer, derpasser godt ind i Mælkebøttens medarbejdergruppe, og som har godeforudsætninger, bliver ansat.For det tredje foregår der som et led i arbejdet på at realisereMælkebøttens målsætning en supervision af medarbejderne. Der er fastsupervision af hele medarbejdergruppen (både i Børne- og UngehusetMælkebøtten og i bo-enheden Ilasiaq), ligesom det i særlige situationervil være muligt at få individuel supervision. Supervisionen gives af enpsykolog ansat i Mælkebøttecentret.For det fjerde er der ugentlige personalemøder, hvor alt kandrøftes, og hvor alle problemer søges endevendt (og løst).Desuden er der et femte element med kontinuerlig undervisningog andre arrangementer, der sikrer medarbejdernes kompetenceudvikling.HOLDNINGEN TIL BØRNENE I MÆLKEBØTTEN

Børnene skal oplevetryghedog omsorg i faste og forudsigeligerammer og vide, at de er en del affællesskabet,og at de betydernoget for nogen, og at de er nødvendige. Ligeledes skabes deråbenhed om og accept af, at børn og unge i perioder kan væreudsat for livsvilkår, som er svære for dem at være i, og at de viadialog ogtillidkan medvirke til at forbedre vilkårene og dermedstyrkeidentitetenog viaanerkendelseopleve værdi i at være til ogvære sig selv. Børnene lærer at tageansvarog betydningen af atholde aftaler og være en, man kan stole på. (Forfatterens frem-hævninger).Helt konkret udmønter holdningen til børnene sig i, at der er udarbejdetfaste regler for børnenes dagligdag, hvor der også lægges vægt på børne-nes egne opgaver og eget ansvar. Børnene bliver kontinuerligt gjort be-kendt med opgaver og ansvar, ligesom de bliver bedt om at formulere,hvordan de har det, og hvad de tænker, samt bedt om at indgå i konflikt-løsning, når det er nødvendigt. Samtidig lærer børnene helt konkret, atdet ikke er i orden at holde andre børn uden for fællesskabet eller at slåog mobbe.

Da børnene flyttede fra Mælkebøtten, blev de 20 ældste børn (af de i alt29 børn, som flyttede) interviewet om deres erfaringer med at bo i Mæl-kebøtten. Interviewet foregik ud fra et struktureret interviewskema sam-men med en række tegninger, som børnene kunne pege på, når de skullesvare på spørgsmålene. Tegningen kunne fx være et papir med fire smi-leyer, der var henholdsvis ”meget glad”, ”glad”, ”ikke så glad” og ”ikkeglad”, kombineret med en tekst på grønlandsk og dansk.På spørgsmålet om, hvordan barnet for det meste syntes, det varat bo i Mælkebøtten, kunne barnet pege på den af de fire smileyer, somdet syntes var bedst til at beskrive, hvordan det for det meste syntes, atopholdet havde været. Denne tegning og de øvrige tegninger har tidligereværet anvendt i en evaluering af arbejdet i Mælkebøtten.Børnene kunne selv vælge, om de ønskede at blive interviewetpå grønlandsk eller dansk, og alle børn valgte at blive interviewet pågrønlandsk. Interviewene blev gennemført af barnets kontaktpædagog påMælkebøtten eller af Mælkebøttens leder. De 17 interviewede børn for-

Når børnene blev bedt om at fortælle, hvordan de selv syntes, de var(med brug af tegningen med smileyer), svarede 6 børn, at de var megetglade, 10 børn, at de var glade, og 3 børn, at de ikke var så glade. Børne-nes karakteristik af sig selv svarede godt til personalets beskrivelse afbørnenes trivsel. De 3 børn, der selv svarede, at de ikke var så glade, varbørn, hvis trivsel ikke blev karakteriseret som god af personalet.Tilsvarende synes 9 børn, at de har været meget glade for at bo iMælkebøtten, 7 børn, at de har været glade for at bo i Mælkebøtten, og 3børn, at de ikke har været så glade for at bo i Mælkebøtten.For at få et lidt anderledes mål for, hvordan børnene har syntesom opholdet, er der stillet flere spørgsmål om børnenes kontakt medandre børn og voksne i Mælkebøtten. Det centrale spørgsmål er, ombarnet synes, de voksne i Mælkebøtten har lært barnet at kende, mensdet har boet i Mælkebøtten.I alt 13 børn (svarende til 68 pct. af de 19 interviewede børn)svarer, at de voksne har lært barnet godt at kende. 4 børn (svarende til 21pct. af de interviewede børn) svarer, at de voksne har lært barnet lidt atkende, mens 2 børn (svarende til 11 pct. af de interviewede børn) svarer,at de voksne ikke har lært barnet at kende.Spørgsmålet om, hvorvidt de voksne har lært barnet at kende,kan tolkes som et udtryk for, hvordan barnet har opfattet kontakten, ogom det har følt sig tryg i kontakten. Hvis barnet er utrygt eller har detsvært, vil det ofte beskytte sig selv ved at fastholde, at det er en fremmed,som de voksne ikke virkelig kender. Når 13 børn svarer, at de føler, devoksne i Mælkebøtten kender dem, kan det derfor tolkes som et udtrykfor, at der generelt er etableret et godt miljø, som børnene kan føle sigtrygge i, og som kan gøre det muligt for dem at udvikle sig.16 børn (svarende til 84 pct. af de interviewede børn) svarer, atder er nogen i Mælkebøtten, som de synes, det er godt at snakke med.De fleste af de 16 børn nævner, at der er én eller eventuelt flere voksne,som de synes, det er godt at snakke med, ligesom næsten halvdelen sva-rer, at der er ét eller flere børn, som det er godt at snakke med.Når børnene bliver bedt om at nævne, hvad de er mest glade fori forbindelse med selve opholdet i Mælkebøtten, nævner alle børn på nær

et enkelt, at de har været mest glade for aktiviteter, der har indeholdt etsamvær med andre børn (og med de voksne), de nævner det at væresammen, at lege og at spise sammen som det, de bedst kan lide i den delaf Mælkebøtten, hvor de bor (døgnafsnittet).Alle børn på nær et enkelt barn, som mest har været alene, harleget med andre børn under opholdet. Børnene har både leget i selvedøgnafsnittet og i Mælkebøttens aktivitetscenter for alle børn. I aktivi-tetscentret har alle børn på nær et enkelt barn i særlig grad været gladefor at bruge en af de computere, der står i aktivitetscentret, og som kanbookes. Både små og store børn nævner computerne som det, de harværet mest glade for at bruge.BØRNENES VIDEN OM DERES NYE BOPÆL

Børnene blev spurgt om, hvor de skulle bo, når de flyttede fra Mælkebøt-ten. Intervieweren, der stillede spørgsmålet, ville selvfølgelig normalt vi-de, hvor barnet skulle bo. Men intervieweren var instrueret om, atspørgsmålet skulle stilles, og barnets svar skulle høres. Hvis barnet sva-rede noget andet, end det intervieweren mente at vide, var det barnetssvar, der skulle scores.Alle børn vidste, hvor de skulle bo, når de flyttede fra Mælkebøt-ten. De eneste afvigelser var forhold, hvor børnene meget vel kunne ha-ve ret, selvom de gav et andet svar, end hvad personalet ville have svaret.Der var fx børn, der svarede, at de skulle hjem og bo, mens Mælkebøt-tens personale havde oplyst, at barnet skulle bo hos noget familie. 10børn oplyste, at de havde vidst, hvor de skulle bo, de sidste 1-2 uger, 5børn havde vidst det i 2-4 uger, og 4 børn havde vidst det i mere end 1måned. Disse svar viser, at børnene er informerede om flytningen og om,hvor de skal flytte hen, flere uger inden flytningen finder sted.12 børn havde besøgt det sted, hvor de skulle bo, mens 7 børnikke havde besøgt det nye sted. I de fleste tilfælde var sidstnævnte børn,som skulle flytte til en anden by, men ikke havde besøgt deres nye bopæl.14 børn fortalte, at de vidste, hvor de skulle sove på det nye sted, mens 5børn ikke vidste, hvor de skulle sove. 8 børn havde allerede lært nogen atkende på det nye sted, mens 6 børn i forvejen kendte nogen på det nyested. Kun 5 børn kendte endnu ikke nogen på det nye sted.14 børn fortalte, at de var glade, når de tænkte på det nye sted,hvor de skulle bo (74 pct. af alle børn, der skulle flytte ud), mens 5 børn

ikke var glade, når de tænkte på det nye sted (26 pct. af alle børn, derskulle flytte ud).Kun 2 børn mente, der var noget, der kunne blive svært for dem,når de var flyttet. 1 barn mente, det ville blive svært ikke at flytte hjem tilsin mor, og et andet barn mente, det ville savne Mælkebøtten. 9 børnmente, at der var noget, der ville blive lettere, når de var flyttet. De talteom, at det ville blive lettere at få sit eget værelse, godt at kunne være tæt-tere på familien, bedre fordi der ville være færre børn, samt godt at kun-ne være længere ude om aftenen.15 børn kunne nævne mindst én voksen på det nye sted, hvor deskulle bo, som ville kunne hjælpe dem, hvis der skete noget, mens 4 børnikke kunne nævne nogen voksne, hvor de kunne regne med at få hjælp.10 børn (53 pct. af alle børn, der skulle flytte ud) havde fået atvide, hvor de skulle bo af deres sagsbehandler. 6 børn havde fået det atvide af en medarbejder i Mælkebøtten, for 2 børn havde mor fortalt om,hvad der skulle ske, og for et enkelt barn er der ikke nogen oplysninger.

Ud over ved børnenes egne udtalelser er børnenes trivsel i forbindelsemed udflytningen belyst via et spørgeskema udfyldt af Mælkebøttensmedarbejdere. Der er i projektperioden alt flyttet 29 børn fra Mælkebøt-ten, og der er udfyldt et spørgeskema for samtlige børn. Som nævnt tidli-gere var der 2 børn, der allerede havde boet i Mælkebøtten i en periode,da undersøgelsen startede i maj 2010, og der er derfor ikke udfyldt nogetspørgeskema ved barnets ankomst til Mælkebøtten. For 2 andre børn erder heller ikke udfyldt noget skema ved barnets ankomst. Sammenlignin-ger mellem børnenes trivsel henholdsvis ved indflytning og ved udflyt-ning refererer derfor kun til de 25 børn, hvor der er udfyldt skema bådeved indflytning og ved udflytning.Opholdstiden i Mælkebøtten varierer. Som hovedregel er der ta-le om længere opholdstider. Børnene har i de fleste tilfælde boet i Mæl-kebøtten i 3-6 måneder. I perioder har der dog været børn, der har boet iMælkebøtten i længere tid end 6 måneder.I det følgende redegøres der for svarene i de spørgeskemaer, derer udfyldt af Mælkebøttens personale (en leder og barnets kontaktperson)på det tidspunkt, hvor barnet er flyttet fra Mælkebøtten. Svarene gen-

Der er sket en ændring i vurderingen af børnenes temperament. Når in-formationerne for de 25 børn, hvor vi har data både fra indflytning ogfra udflytning, sammenholdes, fremgår det, at der i forhold til vurderin-gen, da børnene flyttede ind, er flere temperamentsfulde børn. I alt 8børn vurderes som temperamentsfulde mod 3 temperamentsfulde børnved indflytningen.Der er omtrent lige mange børn, henholdsvis 11 børn ved ud-flytningen og 12 børn ved indflytningen, der vurderes at have et alminde-ligt temperament (blandt de 25 børn, hvor vi kan sammenligne data),mens der er blevet færre rolige børn, nemlig 5 rolige børn ved udflytnin-gen og 9 rolige børn ved indflytningen.Ved gennemgangen af børnenes temperament i kapitel 2 ombørnenes trivsel ved indflytningen blev der argumenteret for, at de roligebørn i virkeligheden var usikre børn, som holdt sig lidt tilbage for at be-skytte sig selv. Hvis dette er rigtigt, kan de færre rolige børn ved udflyt-ning læses som et udtryk for, at børnene har fået det bedre og ikke påsamme måde behøver at beskytte sig selv.Det forhold, at der er flere børn, der vurderes som tempera-mentsfulde, kan læses på samme måde, nemlig som et udtryk for, at bør-nene har fået det bedre og derfor bedre tør give udtryk for deres tempe-rament. Men resultatet kan selvfølgelig også læses som et udtryk for, atbørnene er blevet mere urolige og mere vanskelige at have boende. Nårpersonalet bliver spurgt om, hvad der efter deres opfattelse har ført tilændringen, svarer de dog for de fleste børns vedkommende, at børneneer mere trygge og derfor tør sige mere.KONTAKT MED BARNET VURDERET VED UDFLYTNING

Personalet karakteriserer i alt 10 børn (36 pct. af de i alt 28 fra-flyttede børn) som børn, det sædvanligvis er let at komme i kontakt med.14 børn (50 pct. af de 28 børn) karakteriseres som nogle gange lette atkomme i kontakt med og andre gange vanskelige at komme i kontaktmed, mens de resterende 4 børn (14 pct. af de 28 børn) karakteriseressom børn, det sædvanligvis er vanskeligt at komme i kontakt med.Sammenholdes tallene med svarene på det tidspunkt, hvor bør-nene flyttede ind (for de 25 børn, hvor der er oplysninger om såvel triv-sel ved indflytning som trivsel ved udflytning), er der sket flere ændringer.For det første er der en mindre andel af børnene, der karakteri-seres som lette at komme i kontakt med – ved indflytningen gjaldt dettefor 57 pct. af børnene, mens det ved udflytningen gjaldt for 36 pct. afbørnene.Samtidig fremgår det, at der er markant flere børn, der karakteri-seres som både lette og vanskelige at komme i kontakt med. Det gjaldtfor 21 pct. ved indflytningen og 50 pct. af børnene ved udflytningen.Med hensyn til det antal børn, det sædvanligvis er vanskeligt at komme ikontakt med, var der 21 pct. ved indflytningen og 14 pct. ved udflytnin-gen, altså et svagt fald.Tallene kan tolkes forskelligt. Der kan være tale om, at børnenehar fået det dårligere, og at det derfor er blevet vanskeligere at få kontaktmed dem, men der kan også være tale om, at børn og personale har lærthinanden bedre at kende, og at børnene er begyndt at være mere sikre på,hvordan det er at bo i Mælkebøtten, og at de dermed begyndt mere op-rigtigt at give udtryk for deres følelser og dermed også for at lukke af forkontakt med andre mennesker, når det er nødvendigt for dem.Sammenligner vi tallene fra indflytning og udflytning, finder vi,at der kun er sket flytninger i retning af midten. Ingen børn, som vedindflytningen blev vurderet som lette at komme i kontakt med, bliver vedudflytningen karakteriseret som svære at komme i kontakt med. For debørn, der har skiftet position, er der udelukkende tale om, at de er flyttettil gruppen af børn, som det nogle gang kan være let og andre gange kanvære svært at få kontakt med. Dette taler for, at der blandt de voksne ersket en justering af vurderingen, ikke nogen markant ændring.OPDRAGELSEN AF BARNET VURDERET VED UDFLYTNINGEN

3.1 fremgår det, at børnene vurderes som vanskeligere at opdrage. Der erinformationer om 16 piger og 11 drenge (for de 2 sidste børn er skemaetikke blevet udfyldt).Specielt når det gælder for pigerne, er ændringen markant. Vedindflytningen blev 82 pct. af pigerne beskrevet som lette at opdrage,mens dette ved udflytningen kun gjaldt for 13 pct. Faktisk blev mere endhalvdelen af pigerne (63 pct. af de 16 piger) vurderet som i perioder ellerfor det meste svære at opdrage. Ved indflytningen var det kun en enkeltpige (6 pct. af de 16 piger), som blev vurderet som svær at opdrage.For drengenes vedkommende var der kun én dreng (8 pct. af de12 indflyttede drenge), som blev vurderet som nem at opdrage. Ved ud-flytningen er det fortsat den samme dreng, der vurderes som nem at op-drage. Alle de øvrige drenge vurderes at være svære at opdrage.TABEL 3.1Børn i Mælkebøtten fordelt efter, hvor nemt eller svært, det er at opdrage demved udflytningen, særskilt for køn. Procent og antal.For det mestenemt, pct.13911Både nemt ogsvært, pct.25015I perioder kan detvære svært, pct.444544For det mestesvært, pct.194530Begge kønAntal161127

Igen tyder tallene på, at personalet er blevet udfordret. De fleste børn ogi særlig grad pigerne blev ved indflytningen vurderet som rolige og nem-me at opdrage, men når børnene begyndte at falde til og reelt skulle op-drages til at følge Mælkebøttens retningslinjer for at være en god kamme-rat og for at opføre sig efter fælles regler, begyndte det mere vanskeligearbejde.Resultatet tyder på, at der sker noget under opholdet. Når jeghar talt med personalet, har de altid omtalt børnene respektfuldt og un-derstreget, hvad børnene kunne, samtidig med at de ikke har lagt skjul på,at omsorgen for og opdragelsen af børnene var en opgave, hvor de varglade for både at have reflekterende kolleger og supervision.

Når tabellen sammenlignes med de tilsvarende resultater ved indflytnin-gen (tabel 3.7), fremgår det, at der tilsyneladende er sket en negativ æn-dring. Resultatet svækkes dog af, at der kun er en registreret SDQ-scorefor i alt 13 børn af de 25 børn, hvor der er udfyldt skema både ved ind-flytning og ved udflytning. Der er her sket fejl ved udfyldelsen af skema-et ved udflytningen, idet der er enkelte spørgsmål, der ikke er blevet be-svaret. Som det fremgår af tabel 3.3, er det især spørgsmålene om emoti-onelle problemer, der ikke er blevet besvaret.TABEL 3.3Andelen af børn i Mælkebøtten med nogen grad eller høj grad af emotionelle pro-blemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer ved ud-flytning, særskilt for køn. Procent og antal.I nogen grad eller i høj gradEmotionelle problemerAdfærdsproblemerHyperaktivitetKammeratskabsproblemerPiger, Drenge, Begge køn,pct.pct.pct.895071758278135727589092Piger,antal812215Drenge, Udfyldt for antalantalbørn i alt417927422926

følgende kommentarer er baseret på data fra børn, hvor der både er ud-fyldt spørgeskema ved indflytning og ved udflytning.For de emotionelle problemer, der er dårligt beskrevne ved ud-flytningen, kan der ikke ses nogen forandringer. Størstedelen af pigerneog omkring halvdelen af drengene vurderes fortsat at have emotionelleproblemer.For forekomsten af adfærdsproblemer er der sket ændringer.Både for piger og drenge, men især for pigerne, beskrives der langt flereadfærdsproblemer, end tilfældet var ved indflytningen. Der er nu om-trent lige mange piger og drenge med adfærdsproblemer.Færre børn karakteriseres som hyperaktive. Specielt drengenekarakteriseres i mindre grad som hyperaktive, end det var tilfældet vedindflytningen.Også på området kammeratskabsproblemer er der sket ændrin-ger, især for pigerne. Ved indflytningen blev samtlige børn karakteriseretsom børn med problemer med jævnaldrende kammerater. Ved udflyt-ningen gælder dette fortsat for alle drenge på nær en enkelt, mens knaphalvdelen af pigerne ikke længere i samme grad har problemer medjævnaldrende kammerater.For pigerne har der således været en ændring i retning af flereadfærdsproblemer og færre problemer med jævnaldrende kammerater,mens ændringen for drengenes vedkommende er flere adfærdsproblemerog mindre hyperaktivitet.Når problemerne på de fire områder ses samlet, kan henholdsvisflere og færre problemer på forskellige områder udligne hinanden, og detkan dermed være en medvirkende årsag til, at der ikke er sket nogen æn-dringer i den samlede SDQ-score.Det er interessant, at både piger og drenge har flere adfærdspro-blemer. Når man kombinerer denne oplysning med børnenes udsagn om,at de har været glade for at bo i Mælkebøtten, og at de oplever, at devoksne har lært dem at kende, samt at specielt børn fra familier med al-koholproblemer som tidligere beskrevet kan fremtræde meget stille iusikre situationer, er det en mulig tolkning, at børnene har fået det bedreunder opholdet. At få det bedre skal i denne sammenhæng forstås sådan,at børnene ikke længere føler det lige så nødvendigt at beskytte sig modomverdenen og de voksne. Et andet forhold, der spiller ind, kan være, atMælkebøttens daglige regler for god opførsel faktisk kan være en storopgave for børn, der i vid udstrækning er vokset op uden kendskab til

Tabel 3.4 viser andelen af børn med forskellige psykosomatiske reaktio-ner ved udflytningen fra Mælkebøtten. Der er spurgt om de samme reak-tioner, som der blev spurgt om, da børnene flyttede ind, og det er derformuligt at vurdere eventuelle forandringer. De udsagn, hvor der er storeforskelle i svarene for henholdsvis piger og drenge er markeret med enstjerne (*), mens forskelle mellem svarene ved indflytning og ved udflyt-ning markeres med et plus (+), hvor der er tale om en stigende andel pi-ger/drenge og et minus (-), hvor der er tale om en faldende andel pi-ger/drenge.For langt de fleste af de reaktioner, der her betegnes som psyko-somatiske, er der sket en markant stigning i den andel af børnene, der harreaktionen. Specielt for pigerne gælder det, at de i høj grad er præget afdårlig appetit, mavepine, hovedpine, mareridt og umotiveret gråd, samt atmange af dem har holdt sig væk fra andre børn, i hvert fald i perioder.For drengene er rastløshed og det at virke hjælpeløs noget, dergælder for en stor andel. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at persona-let har kendskab til selvmordstanker hos halvdelen af drengene.

TABEL 3.4Andelen af børn i Mælkebøtten med psykosomatiske reaktioner ved udflytning,særskilt for psykosomatisk reaktion og køn. Procent.Psykosomatisk reaktionDårlig appetitHovedpineMavepineUmotiveret grådAngstreaktionerMareridtUfrivillig vandladningPåfaldende interesse for sexTristhedVirket depressivVæret aggressivVæret rastløsManglende koncentrationSelvmordstankerSelvbeskadigelseVirker hjælpeløsHoldt sig væk fra andre børnVæret meget tavsAntal i altPiger, pct.81 *69 *81 *56 *3163 *256942544446925136256 *88 *16Drenge, pct.554564113645181891275573 *6455 *973363611Begge køn, pct.70 +59 +74 +4433 +56 +2211932648 +66 +67 +37 +11 +77 +48 +7727

Den stærkt øgede andel af børn med forskellige psykosomatiske reaktio-ner giver anledning til en række refleksioner over, hvad det er, der er sket.Børnene kan selvfølgelig have fået det dårligere, men det er nok tvivl-somt, at det kan være hele forklaringen. Formentlig er der i højere gradtale om, at personalet har lært børnene bedre at kende (skemaet er ud-fyldt af barnets kontaktperson og Mælkebøttens leder), og at de derfor ilangt højere grad er opmærksomme på barnets reaktioner. Samtidig kander være tale om, at børnene efter cirka et halvt års ophold i Mælkebøt-ten i højere grad tør give sig til kende og vise, hvem de er, og hvad de vil.Det væsentlige er dog at konstatere, at børnene har det svært.Det er forskelligt, hvordan man kan tolke de nævnte reaktioner, men alli-gevel er der ikke nogen tvivl om, at børnene har det svært. For eksempeler der 93 pct. af børnene, der vurderes som triste. Hvis et barn vurderessom trist, betyder det ikke, at barnet hele tiden er trist eller virker trist,men det betyder, at barnet ind imellem vurderes som trist. For noglebørn er der tale om, at de vurderes som triste flere gange om ugen, forandre sker det én gang om ugen, og for andre igen sker det lidt sjældnere– men det enkelte barn er trist så tit, at det bliver bemærket.

I alt 9 børn (32 pct. af alle deltagende børn) har haft kontakt med politiet,mens de har boet i Mælkebøtten. Ét barn var involveret i vold/slagsmål(barnet blev slået af en voksen mand ved et busstoppested), mens ét andetbarn havde kontakt med politiet, fordi barnet var med til at øve hærværk.For de øvrige 7 børn er der tale om, at det enkelte barn har væ-ret efterlyst hos politiet under opholdet, fordi barnet er blevet væk fraMælkebøtten om natten eller i flere dage. Hvis et barn udebliver, er detfast procedure, at barnet bliver efterlyst, og at det kommer tilbage tilMælkebøtten igen, når det er fundet.UDSAT FOR SEKSUELLE KRÆNKELSER UNDER OPHOLDET

Der er spurgt til, om personalet er blevet opmærksomt på, at der er fore-gået seksuelle krænkelser af børnene eller seksuelle overgreb mod børne-ne i den tid, hvor børnene har boet i Mælkebøtten. For 3 børn (11 pct. afalle børn i undersøgelsen) er der svaret ja på dette spørgsmål. Der er ikkeredegjort for, hvad børnene har været ude for, dvs. om det har været enkrænkelse eller et overgreb.I alle tre tilfælde har Mælkebøtten underrettet Velfærdsforvalt-ningen om, hvad der er sket, da det er Velfærdsforvaltningen, der haransvaret for, hvad der skal foretages i den anledning.KONTAKT MED JÆVNALDRENDE VURDERET VED UDFLYTNING

Kun ét enkelt barn vurderes aktuelt at være uden for fællesskabet medandre børn, men omkring halvdelen af børnene har oplevet at være ofrefor/udøvere af vold fra/mod andre børn og for at drille andre børn/blive drillet.I undersøgelsen spørges der specifikt til fysisk vold udøvet afandre børn eller mod andre børn. Målet er at få et billede af børnenes liv,så man kan få et indtryk af de konflikter, børnene lever i til daglig medderes jævnaldrende. Når tallene opgøres på denne måde, findes der enlangt større andel børn, der har været ofre for eller udøvere af fysisk vold,end der findes, hvis man spørger om vold mod børn udøvet af voksne.I alt 12 børn (43 pct. af alle børn i undersøgelsen) er blevet slåetaf andre børn i løbet af den periode, de har boet i Mælkebøtten. Der kanbåde være tale om, at de er blevet slået af andre børn i Mælkebøtten, ogat de er blevet slået af børn i skolen eller børn på gaden.

Tilsvarende har 15 børn (54 pct. af alle børn i undersøgelsen)selv slået andre børn i den periode, hvor de har boet i Mælkebøtten. Igenkan der både være tale om børn i Mælkebøtten, om børn i skolen og omandre børn, de har mødt. Ofte er det de samme børn, der både selv erblevet slået og har slået andre børn.Der er en sammenhæng mellem, om børn bliver slået/selv slår,og om de bliver drillet/selv driller. 8 børn (29 pct. af alle børn i undersø-gelsen) er blevet drillet meget – mere end andre børn bliver drillet i denperiode, hvor de har boet i Mælkebøtten. Drilleriet kan både være sket iog uden for Mælkebøtten. Disse børn er også relativt hyppigere end an-dre børn involveret i vold som ofre eller udøvere.11 børn (39 pct. af alle børn i undersøgelsen) har selv drillet an-dre børn, igen kan de både have drillet børn i og uden for Mælkebøtten.Tallene viser, at børnene har et vanskeligt liv, hvor der kan værelige så stor chance for at slå/blive slået og drille/blive drillet, som der erfor at have en god kontakt med jævnaldrende børn.Både det at drille/blive drillet og det at slå/blive slået af andrebørn er noget, der arbejdes meget med i Mælkebøtten. Målet er, at bør-nene skal lære, at sådan gør man ikke. Der lægges vægt på, at sådanneepisoder altid tages op, og at børnene skal lære, at man kan tale om tin-gene, at man kan lave aftaler, og at man eventuelt kan lave kompromisser.De høje tal viser, at personalet er opmærksomt på både drilleri og vold,og fra samtaler med personalet ved jeg, at det er en af de ting, der drøftesog søges håndteret.BRUG AF DAGINSTITUTION OG SKOLE UNDER OPHOLDET OGVED UDFLYTNING

Under opholdet har børnene gået i daginstitution og i skole. Ved udflyt-ningen går 5 børn (18 pct. af alle udflyttede børn i undersøgelsen) i dag-institution, mens 3 børn aktuelt ikke går i daginstitution. 19 børn (68 pct.af alle udflyttede børn i undersøgelsen) går i skole. Ét barn har afsluttetskolegangen.Blandt de børn, der går i daginstitution, er der 4 børn, der fortsater glade for deres daginstitution, mens det sidste barn ikke er så glad forinstitutionen. Mælkebøttens personale har haft kontakt med alle børne-nes daginstitutioner, og de er tilfredse med de fire institutioner.For 3 børns vedkommende mener Mælkebøtten, at det vil væregodt, hvis barnet fortsætter i samme daginstitution, for 1 barn mener de,

det vil være bedst, hvis barnet skifter institution. Det sidste barn skal flyt-te væk fra Nuuk og skal derfor under alle omstændigheder i en ny dagin-stitution.Om et enkelt barn oplyser Mælkebøtten, at barnet har en ven idaginstitutionen, som det vil være godt for barnet at fortsætte venskabetmed. De øvrige børn har ikke så tætte venner i deres institution.16 af de 19 børn, der går i skole, går i en almindelig skoleklasse.De øvrige 3 børn går i specialklasse eller får en anden form for hjælp. 7børn af de børn, der går i en almindelig skoleklasse, går i 1. til 3. klasse, 4børn går i 4. til 6. klasse, og de sidste 5 børn går i 8. til 10. klasse.Når vi ser på de 16 børn, der går i en almindelig skoleklasse, erder 4 børn, der klarer sig godt i skolen, og 12 børn, som klarer sig nogen-lunde godt i såvel grønlandskundervisningen som i matematikundervis-ningen, mens 3 børn har vanskeligt ved at følge med i undervisningen.Mælkebøttens personale vurderer, at 8 af børnene, det vil sigecirka halvdelen, klarer sig bedre i skolen nu, end de gjorde, da de flyttedeind i Mælkebøtten. De øvrige børn klarer sig hverken bedre eller dårlige-re, og et enkelt barn har fået tilbudt særlig støtteundervisning.I alt 15 af de 19 børn (svarende til 84 pct.) er glade for at gå iskole. De sidste 4 børn er ikke glade for at gå i skole. Børn, der ikke erglade for at gå i skole, findes typisk blandt de ældste børn i Mælkebøtten.For 17 af de 19 skolebørn har Mælkebøtten haft kontakt medbarnets skole. Det betyder, at der i den periode, hvor barnet har boet iMælkebøtten, aktivt er blevet taget kontakt med barnets skole. Da bør-nene flyttede ind, havde Mælkebøtten kun kontakt med 9 børns skoler.For 12 børn er Mælkebøtten tilfredse med barnets skole, for desidste 7 børn er man mindre tilfreds. For 9 børn mener personalet, at detvil være bedst for barnet, hvis det kan fortsætte på samme skole efterudflytningen, og for 6 børn mener personalet, det vil være bedst for bar-net at skifte skole. De 6 børn går alle på skoler, som personalet ikke ube-tinget mener, de er tilfredse med. Den manglende tilfredshed kan bådehandle om undervisningen (at der fx er så mange vikarer, at barnet ikkelærer tilstrækkeligt meget), om hvorvidt skolen er tilstrækkelig opmærk-som på eleverne, om at det bliver bemærket, at de er elever, der ikkekommer i skolen, og det kan handle om de andre elever i skolen, hvorpersonalet kan mene, at barnet er kommet ind i en gruppe af børn, somdet ikke er godt at være sammen med (fx på grund af rygning, alkoholeller ballade på gaden).

Der er igen spurgt om, hvorvidt barnet har haft psykiske pro-blemer i forbindelse med skolegangen. 3 børn oplyses at have haft psyki-ske problemer i form af, at de har været kede af det, har manglet selvtillidog/eller har været alt for tilbagetrukne. 5 børn har haft konflikter medkammeraterne, og 5 børn har haft konflikter med lærerne. 8 elever harhaft koncentrationsproblemer i skolen. Igen er det i vid udstrækning desamme børn, der har mere end ét problem. For 4 børn er der iværksatsærlige foranstaltninger, der kan støtte barnet i skolen. Mælkebøtten me-ner generelt, der har været et godt samarbejde om den støtte, der er givettil børnene.FRITIDSAKTIVITETER UNDER OPHOLDET

I alt 12 børn (43 pct. af alle børn i undersøgelsen) er begyndt at dyrkefritidsinteresser i den tid, hvor de har boet i Mælkebøtten. De er begyndtat spille fodbold eller håndbold, gå til svømning, spille musik,32syngeog/eller være med i de forskellige aktiviteter i Mælkebøttens aktivitets-center.De fleste børn (21 børn) har fået venner blandt de andre børn iMælkebøtten. Kun for et enkelt barn vurderer personalet, at det ikke er enven, som det er godt for barnet at have. For de øvrige børn mener perso-nalet, at det bedste vil være, hvis børnene kan bevare deres venskaber.MÆLKEBØTTENS KONTAKT MED FORÆLDRENE UNDEROPHOLDET OG VED UDFLYTNING

Mælkebøtten har flere gange været i kontakt med mødrene til 23 børn,som er med i undersøgelsen (79 pct. af alle udflyttede børn i undersøgel-sen) og med 14 af børnenes fædre (48 pct. af alle udflyttede børn i un-dersøgelsen). I nogle tilfælde er barnets mor eller far død, og der kan såhave været kontakt med bedsteforældre, mostre eller stedforældre samttidligere plejeforældre. Enkelte forældre har det ikke været muligt at havekontakt med, de er rejst fra byen, enten til en anden by i Grønland ellertil Danmark.For 21 børn er der lavet en fast samværsaftale mellem børn ogforældre. 7 børns forældre (forældre til 24 pct. af alle udflyttede børn iundersøgelsen) har overholdt aftalen og har været sammen med barnet32. I den periode, undersøgelsen har forløbet, har Mælkebøtten fået oprettet et særligt musikrum,hvor børnene sammen med andre børn fra Nuuk kan spille musik. Musikrummet er en del afMælkebøttens aktivitetscenter.

Mælkebøtten er blevet bedt om at vurdere barnets kontakt med sin fami-lie under opholdet. Der er stillet en række spørgsmål, som belyser kon-takten. For 8 børn (28 pct. af alle udflyttede børn i undersøgelsen) vurde-res det, at der er en gensidig god og varm kontakt, svarende til hvad derer i almindelige familier. I forlængelse af dette vurderes 13 børn (45 pct.af alle udflyttede børn i undersøgelsen) at have forældre, der drager nor-mal omsorg for deres barn, ligesom 11 børn (38 pct. af alle udflyttedebørn i undersøgelsen) vurderes at være tæt knyttet til deres forældre.For 10 børn (34 pct. af alle udflyttede børn i undersøgelsen) me-nes der ikke at være særlig meget kontakt mellem barn og forældre, og 3børn vurderes direkte at være bange for deres forældre.Beskrivelsen af børnenes kontakt med deres forældre er såledesgenerelt mindre positiv på udflytningstidspunktet, end den var umiddel-bart efter, at børnene var flyttet ind.STATUS VED UDFLYTNING

Når barnet flytter ind i Mælkebøtten, skal der gennemføres en undersø-gelse af barnets forhold med henblik på at finde ud af, om barnet skalflytte tilbage til sine forældre, eller om det skal anbringes uden for hjem-met. Undersøgelsen gennemføres af Velfærdsforvaltningen i Kommu-neqarfik Sermersooq efter de almindelige retningslinjer i den grønlandskesociallovgivning. For 19 af de i alt 29 børn er en sådan undersøgelsegennemført og afsluttet, før barnet flytter fra Mælkebøtten. For de reste-rende 10 børn er det ikke sket. For 3 børn vurderede Velfærdsforvaltnin-gen, at det ikke var nødvendigt at gennemføre en undersøgelse, og for etbarns vedkommende forlangte forældrene barnet hjem, inden undersø-gelsen var afsluttet. For de øvrige børn er der ikke anført begrundelse for,at Velfærdsforvaltningen ikke har gennemført og afsluttet en undersøgel-se før udflytningen.

Som det fremgår af tabel 3.5, flytter det store flertal af børnene på bør-nehjem (eller en tilsvarende bo-institution). For 4 børn er det et børne-hjem i en anden by end Nuuk, for de resterende 6 er der tale om, at deflytter til et børnehjem eller en behandlingsinstitution i Nuuk. Det er ialle tilfældene drenge, der flytter på behandlingsinstitution.4 børn flytter til en plejefamilie, og 2 børn flytter til noget familie,hvor de skal være i pleje, dvs. at i alt 6 børn (svarende til 21 pct. af allebørn, der er flyttet ud) flytter i familiepleje. For 2 børn er der tale om enplejefamilie i Nuuk by, mens der for 4 børn er tale om familie eller pleje-familie i en anden by. For en del børn er der således tale om en størreændring af dagligdagen, idet de både flytter fra forældrene og fra det sted,hvor de senest har boet med forældrene. Der er dog mange grønlandskefamilie, der flytter en hel del, så på den måde er flytningen i sig selv ikkenogen speciel begivenhed.Ifølge Mælkebøttens personale er 19 børns forældre (svarende tilforældrene til 66 pct. af alle børn, der er flyttet fra Mælkebøtten) tilfredsemed beslutningen om, hvor barnet skal flytte hen. 1 forælder er utilfreds,mens der ikke er nogen viden om, hvad de restende 8 forældre menerom beslutningen om, hvor barnet skal bo (typisk forældre, som Mælke-bøtten ikke har så meget eller så god kontakt med).Efter Mælkebøttens opfattelse er der truffet en god beslutningfor i alt 24 børn (83 pct. af alle udflyttede børn). For de øvrige børn hav-de Mælkebøtten foreslået en anden mulighed, som de mente ville værebedre for barnet, samtidig med at de erkendte, at det er Velfærdsforvalt-ningen, der har den afgørende beslutning.

For at få et billede af barnets trivsel på det tidspunkt, hvor det flytter fraMælkebøtten, er der indhentet informationer om en række udsagn, somhver for sig kan være med til at beskrive barnets trivsel – se tabel 3.6,hvor det er oplyst, for hvor mange børn der er svaret, at det pågældendeudsagn passer helt eller delvis godt på barnet. På alle udsagn kan der sva-res ”passer ikke”, passer delvist”, ”passer helt” eller ”ved ikke”.TABEL 3.6Andelen af børn i Mælkebøtten, for hvem udsagn om trivslen ved udflytning pas-ser helt eller delvist. Procent og antal.Barnet er for det meste gladBarnet er angst, tristBarnet er aggressivtBarnet er god til at lege med andre børnBarnet virker selvmordstruetBarnet har tegn på psykisk sygdomBarnet er ukoncentreret, let at afledeBarnet trives godt i daginstitution eller skoleBarnet har det godt sammen med jævnaldrendeBarnet har begrænset kontakt til forældre/familieBarnet er tæt knyttet til en eller begge forældreBarnet har mindst én voksen, som det er knyttet tilBarnet har vennerBarnet har et dårligt skoleforløbBarnet har behov for miljøskift til en anden byBarnet har behov for vægttabAntal børn i opgørelsen i altProcent8936188944367510046859310029297Antal børn2510525111021281324262888228

Tabel 3.6 viser, at Mælkebøttens ansatte generelt vurderer, at børnene eri god trivsel på det tidspunkt, hvor de flytter fra Mælkebøtten. Det skaldog her bemærkes, at tabellen er den mest positive udgave af tallene, idetbåde udsagn, som ”passer delvist”, og udsagn, som ”passer godt”, samleter inddraget i karakteristikken af barnets trivsel.Det er bemærkelsesværdigt, at alle børn angives at trives godtsammen med jævnaldrende, og at alle børn angives at have venner. Udta-lelserne refererer i høj grad til, hvad man oplever i Mælkebøtten, hvor manlægger stor vægt på, at børnene skal lære at kunne være sammen og skal

lære at have venner. Udsagnene peger derfor specifikt på, at børn, der ikkehavde jævnaldrende venner, da de flyttede ind, nu har fået etableret mindstét venskab, eventuelt til et andet barn, der også bor/har boet i Mælkebøt-ten. Tilsvarende peger udsagnene på, at alle børn – som minimum – harlært at kunne trives med de andre børn, der bor i Mælkebøtten.Selvom det langtfra er givet, at børnene vil have mulighed for atholde kontakt med hinanden efter udflytningen, viser svarene alligevel, atbørnene har fået en erfaring med at have venskab og godt samvær medandre børn. Specielt for de børn, der ikke tidligere har prøvet det, er deten positiv byggesten, som de kan bygge videre på i livet.FORÆLDRENES FORHOLD PÅ TIDSPUNKTET FOR UDFLYTNING

De fleste forældre har fortsat et svært liv, selvom enkelte har fået detmarkant bedre. De forældre, der har fået det markant bedre, har i alletilfælde børn, som er flyttet tilbage til dem.I alt 12 børns mødre har arbejde (og lever af lønindtægten) påudflytningstidspunktet – det svarer til mødrene til 41 pct. af samtlige 29fraflyttede børn. Ved indflytningen havde 35 pct. af de 31 indflyttedebørns mødre et arbejde. Der var ligeledes 12 fædre, svarende til fædrenetil 41 pct. af de fraflyttede børn, der havde arbejde. Samme andel af fæd-rene havde arbejde, da barnet flyttede ind.For den samlede gruppe forældre er der ikke sker nogen særligeændringer i deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog ikke alle deforældre, som har arbejde ved udflytningen, der også havde arbejde tidli-gere – i alt 7 mødre og 7 fædre har haft arbejde, både da barnet flyttedetil Mælkebøtten, og da det flyttede fra Mælkebøtten.For henholdsvis 52 pct. af børnenes mødre og 45 pct. af børne-nes fædre havde man kendskab til, at de havde alkoholproblemer på dettidspunkt, hvor børnene flyttede ind. Det svarer til 16 mødre og 9 fædre(tallet for fædrene er med det forbehold, at der er 7 fædre, der ikke ernogen kontakt med). Efter indflytningen er der 9 mødre (svarende tilmødrene til 31 pct. af de 29 fraflyttende børns mødre), der på et tids-punkt under barnets ophold i Mælkebøtten har modtaget en eller andenform for behandling for deres alkoholproblem. I de fleste tilfælde har detdog ikke været nogen behandling, der har ført til ophør af alkoholpro-blemerne, da 15 mødre oplyses fortsat at have alkoholproblemer på dettidspunkt, hvor barnet flytter. For fædrene er der tilsvarende resultater,idet 6 fædre på et tidspunkt har modtaget en eller anden form for be-

Dette kapitel om opholdet i Mælkebøtten indeholder flere oplysninger,som tilsyneladende peger i forskellige retninger. Mælkebøttens personalevurderer, at børnene er blevet sværere at opdrage, børnene har fortsat enSDQ-score, der ligger på grænsen til eller uden for normalområdet, dogmed en ændring af de meste fremtrædende problemer, idet pigerne harfået flere adfærdsproblemer og færre problemer med jævnaldrende, mensdrenge har fået flere adfærdsproblemer og er blevet mindre hyperaktive.Børnene har flere psykosomatiske reaktioner, end de havde, dade flyttede ind. Samtidig beskrives børnene generelt som værende i godtrivsel ved udflytningen. Når børnene selv udtaler sig, siger de, at de harværet glade for at bo i Mælkebøtten. Hvordan kan der foretages en fællesfortolkning af disse forskellige svar?Udgangspunktet for en fælles fortolkning er, at 16 af de 19 in-terviewede børn giver udtryk for, at de har været meget glade eller gladefor at bo i Mælkebøtten. Dette udsagn støttes af, at 13 af de interviewedebørn synes, de voksne i Mælkebøtten har lært dem godt at kende, 4 børnsynes, de voksne har lært barnet lidt at kende, mens kun 2 børn ikke sy-nes, de voksne har lært barnet at kende. Tilsvarende er der 16 børn, dersiger, at der er en eller flere personer i Mælkebøtten (både børn og voks-ne), som det er godt at snakke med.Disse udsagn viser, at det opleves godt at bo i Mælkebøtten, li-gesom det viser, at børnene tager imod personalets tilbud om kontakt.Børnene har åbnet sig, så de voksne har kunnet lære dem at kende, ogbørnene føler, de voksne har taget imod deres åbenhed. Udsagnet om, atder er flere personer, som det er godt at snakke med, kan også tolkespositivt, i og med det er en del af Mælkebøttens målsætning, at børneneskal lære at tale om tingene og sætte ord på følelser og problemer.Børnenes udsagn kan således tolkes i overensstemmelse medden tidligere gennemgåede tolkning af, hvorfor personalet ved udflytnin-gen vurderer, at barnet er mere vanskeligt at opdrage, end det var, dabarnet flyttede ind. Tolkningen var, at børnene var begyndt at føle sigmere trygge i Mælkebøtten og derfor var i stand til at vise flere sider atsig selv, samtidig med at personalet havde lært dem bedre at kende (hvad

børnenes udtalelser bekræfter) og derfor også var i stand til at få øje påflere vanskeligheder, uden at det betød, at barnet blev beskrevet somumuligt. Oplysningerne om, at børnene havde flere psykosomatiske reak-tioner ved udflytningen, end dengang de flyttede ind, kan tolkes på sam-me måde.Der er således en række tegn på, at det er lykkedes Mælkebøttenspersonale at realisere en hel del af målsætningen om, at børn skal accep-teres og anerkendes for på den måde at få styrket selvværdet og selvtilli-den og få en grundlæggende tillid til, at der findes voksne, de kan stole på,og som holder aftaler.

BØRNENES LIVSSITUATION OGTRIVSEL 1 ÅR EFTERUDFLYTNINGKapitel 4 beskriver børnenes livssituation og trivsel 1 år efter udflytnin-gen fra Mælkebøtten. Beskrivelsen er baseret på informationer fra flereskemaer. Der er data fra skema 2.1, der indeholder sociale data for børnog familie 1 år efter udflytning, spørgsmålene i skemaet svarer i vid ud-strækning til spørgsmålene i skema 1 med sociale data for børn og fami-lie ved indflytningen i Mælkebøtten. Desuden er der data fra skema 2.3,hvor der er foretaget interview med de voksne, barnet bor sammen med.Det kan være barnets forældre, andre familiemedlemmer, som barnet borhos, plejeforældre eller kontaktpædagoger på det børnehjem eller be-handlingshjem, barnet nu bor på. Spørgsmålene i skema 2.3 minder i vidudstrækning om de spørgsmål, der var i henholdsvis skema 2, der blevudfyldt af personale fra Mælkebøtten, da barnet flyttet ind, og skema 2.3,der blev udfyldt af personale fra Mælkebøtten, da barnet flyttede ud.Desuden er der data fra interview med de børn, der er 6 år eller ældre,samt informationer fra politiets døgnrapporter og fra børnenes skoler.I begyndelsen af 2013, hvor dataindsamlingen til denne rapportafsluttedes, var der i alt 17 børn, der havde været flyttet fra Mælkebøtteni mindst 1 år. Det er ikke lykkedes at få kontakt med et enkelt af de fra-flyttede børn, der er således hverken gennemført interview med barnetselv eller med de voksne, barnet bor hos, men der er informationer omsociale data for barn og familie.

Da det er forskelligt, hvornår børnene er flyttet, er data indhen-tet løbende gennem de seneste 3 år og først gjort samlet op i denne rap-port. På det tidspunkt, hvor det er 1 år siden, børnene flyttede, er dergennemført et nyt interview med barnet selv, ligesom der er indsamletnye data om forholdene for børnenes og deres familier, samt gennemførtet interview om barnets trivsel med de voksne, barnet bor sammen med.I alt er der 3 børn, som der er indhentet nye data om i 2011, 11 børn,hvor der er indhentet nye data i 2012, og 2 børn, hvor der er indhentetnye data i 2013.1 år efter udflytningen er der i interviewet med børnene stillet om-trent de samme spørgsmål, som børnene fik, da de skulle flytte. Svareneligner på mange måder hinanden. Børnene er fortsat i de fleste tilfælde gla-de, og de er i de fleste tilfælde også glade for det sted, hvor de bor.En stor del af de 13 børn, der er interviewet, nævner dog for-skellige vanskeligheder: 9 børn synes, der har været svære ting i forbin-delse med, at de har skullet bo et nyt sted, og heraf er der flere, som an-giver konflikter med andre børn som en af de svære ting. Mens børneneboede i Mælkebøtten, var der også mange børn, der havde konfliktermed andre børn, og det var et af de store temaer i Mælkebøtten at lærebørnene, at konflikter kan løses, ved at man taler om tingene.Børnene nævner næsten alle, at der på det sted, hvor de bor, eren voksen, som hjælper dem, når de har problemer. Det gælder, uansethvor børnene bor.Mest bemærkelsesværdigt er det, at der kun er en tredjedel afbørnene, der svarer, at der er mindst én voksen, som er god at snakkemed på det sted, hvor de bor. De øvrige siger, der ikke er nogen voksne,som er gode at snakke med. Det er en markant forskel fra udtalelserne pådet tidspunkt, hvor børnene flyttede fra Mælkebøtten. Det samme gælderfor svarene på spørgsmålet om, hvorvidt der er et eller flere børn, som ergode at snakke med. Her er der også færre børn, der 1 år efter udflytnin-gen svarer, at der er børn, som det er godt at snakke med.De fleste børn har jævnaldrende, som de er sammen med ellerleger med, men der er dog 2 børn, der som regel leger alene. Alle børnnævner, at den bedste fritidsaktivitet er at lege med andre børn, gerneudendørs, og så er der mange, der er glade for at bruge en computer. In-gen børn nævner det at lege alene som en attraktiv aktivitet.Børnene bor forskellige steder. En hel del er flyttet til en andeninstitution i form af et børnehjem eller et behandlingshjem. Andre er

flyttet i familiepleje, og nogle er flyttet til noget familie, mens andre erflyttet tilbage til forældrene. De børn, der er flyttet til en institution, boralle det samme sted 1 år efter, mens nogle af de børn, der er flyttet tilba-ge til forældrene eller til noget familie, er flyttet flere gange. Set i dennesammenhæng fremstår familien således som det mindst stabile sted.I alt 8 børn har modtaget hjælp fra Velfærdsforvaltningen/socialforvaltningen i den kommune, hvor de bor – oftest har der værettale om en kortvarig hjælp.1 år efter udflytningen fra Mælkebøtten er børnene i de fleste til-fælde, ligesom da de flyttede ind i Mælkebøtten, karakteriseret ved at ha-ve et gennemsnitligt eller et roligt temperament.Flertallet af børnene har fortsat en SDQ-score, der ligger underdet normale område. Det vil sige, der er fortsat tale om børn med mangevanskeligheder og med kun en begrænset styrke til at overvinde dem. Sompå tidspunktet for udflytningen er der fortsat mange emotionelle proble-mer, adfærdsproblemer og problemer med jævnaldrende kammerater.Børnene har haft et godt helbred i det forløbne år, men de harhaft mange psykosomatiske reaktioner. Cirka en tredjedel af børnenebeskrives som depressive, pigerne beskrives næsten alle som triste, menshalvdelen af drengene har angstreaktioner.Børnene har i vid udstrækning problemer med jævnaldrendebørn. De er ofte involverede i konflikter med fysisk vold, og enkeltebørn er aktuelt uden for det sociale fællesskab med andre.De fleste børn klarer sig rimeligt godt fagligt, selvom enkelte harflere vanskeligheder. Børnene klarer sig knap så godt socialt i undervis-ningen og endnu dårligere i det sociale fællesskab med andre børn, hvorkun ét barn angives at klare sig godt.Resultatet svarer til, hvad der i er fundet i forbindelse med opgø-relsen af SDQ-score, nemlig at børnene har markante vanskelighedermed at trives i det sociale fællesskab med jævnaldrende.De fleste børn har kontakt med deres forældre, selvom de er an-bragt uden for familien, der er dog enkelte, der ikke har kontakt medforældrene. Der er ofte en gensidig varm kontakt mellem børn og foræl-dre, men det er alligevel en svær kontakt for børnene, hvor omsorgsrol-lerne er blevet vendt om, så det i høj grad er børnene, der må føle ansvarog drage omsorg for forældrene.Der er kun 3 børn, hvor der er faste aftaler om anbringelsens va-righed.

I alt 13 børn er blevet interviewet 1 år efter udflytningen fra Mælkebøt-ten. 4 af de interviewede børn er 9 år eller yngre, 4 børn er fra 10 til 13 år,og de sidste 5 børn er 15 år eller ældre. Interviewet fandt sted der, hvorbørnene boede, hvor de blev kontaktet af en medarbejder fra Mælkebøt-ten, der ikke havde været barnets kontaktperson. Til interviewet blev deranvendt et spørgeskema svarende til det skema, der blev anvendt vedudflytningen fra Mælkebøtten. Alle interview foregik på grønlandsk.FORTSAT GLADE BØRN

De fleste børn beskriver fortsat sig selv som glade. 6 børn er meget glade,5 børn er glade, og 2 børn er ikke så glade. De børn, der ikke er glade 1år efter, at de er flyttet fra Mælkebøtten, beskrev heller ikke sig selv somglade, da de blev interviewet i forbindelse med flytningen. Dette er etsignal om, at der ikke sker de store ændringer med hensyn til børnenesoplevelse af at være glade.11 børn er enten meget glade eller glade for at bo, hvor de bornu. Her er der 2 børn, der var glade for at bo i Mælkebøtten, der nu ikkeer så glade for at bo, hvor de bor, mens 2 andre børn er mere glade for atbo, hvor de bor nu, end de var for at bo i Mælkebøtten.7 børn fortæller, at de har leget med/været sammen med mangeandre børn på det nye sted, 4 børn har leget med/været sammen medandre børn, og 2 børn har for det meste været alene. Næsten alle fore-trækker at lege med andre børn, gerne at lege udendørs og at bruge encomputer.11 børn synes, at de voksne på det sted, hvor de nu bor, har lærtdem godt at kende, og 2 børn synes ikke, de voksne kender dem særligtgodt.På alle disse punkter er der tilsyneladende ikke noget særlige for-skelle mellem svarene ved udflytningen fra Mælkebøtten og svarene 1 årefter udflytningen.KUN FÅ BØRN HAR NOGEN VOKSNE AT SNAKKE MED

voksne, som det er godt at snakke med, og 3 børn ikke kan besvarespørgsmålet. Ved udflytningen fra Mælkebøtten svarede 16 af børnene(svarende til 84 pct. af de interviewede børn), at der havde været mindstén voksen i Mælkebøtten, som det havde været godt at snakke med. Til-svarende er der 4 børn, der 1 år efter udflytningen nævner et enkelt barn,de snakker godt med, mens omkring halvdelen af børnene nævnermindst ét andet barn, som de syntes, det var godt at snakke med, da deblev interviewet i forbindelse med udflytningen fra Mælkebøtten.På dette punkt er der således en forskel, som det er værd at væreopmærksom på. Mælkebøttens værdier handler i høj grad om, at det ervigtigt, at børnene lærer at tale om tanker, følelser og konflikter. Mælke-bøttens personale stiller derfor op til sådanne samtaler og støtter børne-ne i at tale om tingene, og børnene tager imod det og svarer ved udflyt-ningen, at der er en eller flere voksne, som er gode at tale med. Når bør-nene flytter, flytter de voksne ikke med, og de nye voksne har ikke påsamme måde et engagement i og en opmærksomhed på det at tale medbørnene. Der er ikke nogen logisk sammenhæng mellem, hvor børneneer flyttet hen, og deres svar på, om de har en voksen, der er god at snak-ke med.DEN NYE BOLIG

Kun 3 børn er ikke glade for det sted, hvor de bor, og 9 børn synes, derer noget, der har været svært for dem i den tid, de har boet det nye sted.Heraf er der 3, der specifikt nævner konflikter med andre børn, der borsamme sted. Men der er dog også 8 børn, der har fundet en eller flereting lettere, end de havde troet.9 børn nævner, at der er noget, der har været sværere, end de hav-de troet. Når det sammenholdes med, at to tredjedele af børnene ikke me-ner, de voksne er gode at snakke med, kan det pege i retning af, at børnenei høj grad risikerer at være alene om at løse de vanskeligheder, de har haft.Det ser dog ikke ud til at være tilfældet, da 11 af de 13 børn nævner, at derhar været voksne, der har hjulpet dem, når de har haft det svært.7 børn kan nævne noget, der er det bedste, der er sket, efter atde er flyttet til det nye sted. De øvrige kan ikke nævne noget, eller siger,der ikke er sket noget, som er det bedste. På spørgsmålet om, hvorvidtde kan nævne nogle gode ting, der kommer til at ske, svarer 8 af de in-terviewede, at det kan de ikke, mens 5 børn nævner forskellige ting. Deting, børnene nævner, er meget forskellige, fx ”jeg kommer til at gå i sko-

1 år efter udflytningen fra Mælkebøtten er der 12 af de 17 børn, der fort-sat bor det sted, de først flyttede til.Af de resterende 4 børn er der 2 børn, der har flyttet én gang, 1barn har flyttet fem gange, og for det sidste barn har man ikke tal for,hvor mange gange barnet har flyttet. De 4 børn, som ikke bor på det sted,de først flyttede til, er i to tilfælde børn, der først blev hjemgivet til deresmor, og i de to andre tilfælde børn, der kom til at bo hos familien.I alt 7 børn (41 pct. af de 17 børn, der er med i denne opgørelse),har fortsat kontakt med deres biologiske mor, 1 barns mor lever ikke, 6børn har ikke nogen kontakt med deres mor, og for de sidste 3 børn vedman ikke, om der er kontakt. 2 børn bor hos deres biologiske far, ogyderligere 7 børn har kontakt med deres far. 1 barns far lever ikke, og forde sidste 7 børn ved man ikke, om der er kontakt med den biologiske far.Der er således mange børn, som reelt ikke har nogen kontakt med deresbiologiske forældre.

Alle 17 børn har søskende. 8 børn bor sammen med alle ellernogle af deres søskende, mens 5 børn har kontakt med deres søskende(heraf er det børn, der bor sammen med nogle søskende og har kontaktmed andre søskende). I alt 4 børn har ikke nogen kontakt med deres sø-skende.For 5 børn ved man, at de har bedsteforældre på deres mors side.Man ved, at 3 børn taler i telefon med deres morforældre, men ellers vedman ikke, om og eventuelt hvordan de har kontakt med morforældrene.For 2 børn ved man, at de har bedsteforældre på deres fars side, og manved, at 1 barn har regelmæssig kontakt med sine farforældre. De øvrigebørn kan også godt have mor- eller farforældre, men man har ikke nogennedfældet viden om det i de kommunale socialforvaltninger.I alt 8 af de 17 børn blev boende i Nuuk by, og 1 barn flyttedeførst til en anden by og så tilbage til Nuuk. De resterende 8 børn flyttedehenholdsvis til den østlige del af Kommuneqarfik Sermersooq, Qaasu-itsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq. Det be-tyder, at børnene er flyttet til byer og bygder i alle dele af Grønland. Dethar derfor været en stor opgave at indhente informationer om børn ogfamilier til brug for at få beskrevet forholdene 1 år efter udflytningen fraMælkebøtten.BARNETS OG FAMILIENS KONTAKT MEDVELFÆRDSFORVALTNINGEN/SOCIALFORVALTNINGEN

1 år efter flytningen fra Mælkebøtten bor 5 børn henholdsvis hos deresbiologiske mor eller deres biologiske far, og det er derfor mor/far, der erinterviewet. 3 børn bor hos en plejefamilie, og her er både plejemor ogplejefar interviewet. 7 børn bor på børnehjem, døgninstitution eller be-handlingshjem, og her er det enten barnets kontaktpædagog eller i enkel-te tilfælde en anden pædagog, der er interviewet. 1 barn bor hverken hosforældre, plejeforældre eller på institution, men bor med en partner, ogher er det et voksent familiemedlem, som kender barnet/den unge godt,som interviewet er gennemført med.Den interviewede voksne er derfor ikke nødvendigvis den sam-me voksne, som den person, der blev ansvarlig for barnet ved udflytnin-gen. I alt 10 børn, det vil sige godt halvdelen af børnene, har boet detsamme sted, siden de flyttede fra Mælkebøtten. De øvrige 6 børn er flyt-tet en eller flere gange. 4 børn har boet fra 6 til 9 måneder det sted, hvorde bor, da interviewet finder sted, og 2 børn har boet mindre end 1 må-ned på det sted, de bor, da der interviewes.Blandt de børn, der har boet det samme sted i hele det første årefter udflytningen fra Mælkebøtten, er der 6 børn, der flyttede fra Mæl-kebøtten til et børnehjem (døgninstitution/behandlingshjem), 1 barn, derflyttede hjem til sin mor, 1 barn, der flyttede til sin biologiske far, sombarnet ikke tidligere havde boet sammen med, og 2 børn, der flyttede iplejefamilie.Blandt de 6 børn, som flyttede i løbet af det første år efter ud-flytningen fra Mælkebøtten, er der børn, der først flyttede til deres mor,og som derefter kom til at bo et andet sted, børn, som først flyttede til

Afhængigt af hvor barnet bor, er det forskelligt, hvilken voksen inter-viewet er gennemført med. Der indledes derfor med en række spørgsmål,der skal belyse, hvor godt den interviewede mener at kende barnet, oghvordan relationen mellem barnet og den interviewede er.Alle interviewede mener, de kender barnets daglige måde at værepå. De ved også (på nær en enkelt), hvad barnet kan lide at spise, oghvordan barnet er, når det er træt. Alle svarer, at de trøster barnet, nårdet er ked af det, og de føler, barnet støtter sig til dem. Halvdelen svarer,at de af og til er nødt til at skælde ud.Halvdelen af de voksne oplyser, at de føler, de kender barnet,som var det deres eget (inklusive de interviewede forældre), resten af devoksne svarer, at de ikke kender barnet så godt, mens ingen plejeforældresvarer, at de kender barnet, som var det deres eget. Det svarer til, athalvdelen oplyser, at de i høj grad føler, at barnet til en vis grad lever siteget liv, at barnet har en del mørke erfaringer, de ikke kender, og at de titikke ved, hvad barnet tænker.12 af de interviewede føler sig velinformerede om barnets fortid,enten fordi de selv har kendt barnet eller barnets familie tidligere, fordide kender nogen, der kender barnet eller barnets familie, eller fordi de erblevet godt informeret af Velfærdsforvaltningen. De 4 plejeforældre sva-rer alle, at de ikke føler, at de er velinformerede om barnets fortid. Detsamme gælder for de voksnes viden om, hvordan barnet har det medsine forældre. 8 svarer, at de har en god viden, og 5, at de har en nogen-lunde god viden. De sidste 3 interviewede voksne svarer, at de ikke vednoget om barnets forhold til sine forældre.I alt 11 af de interviewede voksne kender barnets kammerater,kun 5 kender dem ikke. Alle voksne på nær to følger med i skolegangeneller i livet i barnets daginstitution, tilsvarende svarer halvdelen, at dehjælper barnet med at finde gode kammerater. Det er de ældste børn,som de voksne har mindst kontakt med på dette område.

Her 1 år efter udflytningen fra Mælkebøtten foretages der igen en nyvurdering af børnenes temperament. Ved indflytningen blev børnene i defleste tilfælde karakteriseret ved at have et gennemsnitligt eller et roligttemperament – kun 3 børn blev karakteriseret som temperamentsfulde.Ved udflytningen blev flertallet af børnene ligeledes karakteriseret ved etgennemsnitligt temperament, men der var flere temperamentsfulde børnog færre rolige børn end ved indflytningen. 1 år efter udflytningen bliver1 barn vurderet som temperamentsfuldt, 8 børn har et gennemsnitligttemperament, og 6 børn vurderes som rolige børn. For 1 enkelt barn erder ikke nogen vurdering. Selvom der korrigeres for, at der ikke er ligemange børn, der henholdsvis er registret, når de flytter ind, når de flytterud og 1 år efter udflytningen, finder vi alligevel, at temperamentsbeskri-velsen henholdsvis ved indflytning og 1 år efter udflytning ligner hinan-den meget, mens der er mere temperament ved udflytningen.Det er svært at tolke, hvad dette kan være udtryk for. Det kan væ-re, det er rigtigt, som tidligere skrevet, at børnene i højere grad slippertemperamentet løs, når de begynder at føle sig trygge i Mælkebøtten, og atde er nødt til – i hvert fald i en periode – at lægge mere bånd på sig selv,når de skal bo et andet sted. Det kan også være, at kulturen i Mælkebøttener mere urolig forstået på den måde, at der kontinuerligt flytter nye børnind i institutionen, samtidig med at der er børn, der flytter ud, og at dettegiver mere temperament i børnegruppen. De foreliggende data giver ikkemulighed for at konkludere, at der reelt er sket nogen ændringer fra situa-tionen ved indflytningen til situationen 1 år efter udflytningen.KONTAKT MED BARNET

indflytningen gjaldt det for 21 pct. af børnene, og ved udflytningen gjaldtdet for 50 pct. af børnene. Procenttallene er opgjort for henholdsvis 28børn, der flyttede ind, og 28 børn, der flyttede ud (ikke helt de sammebørn, da der boede 3 børn i Mælkebøtten, da undersøgelsen startede).Tendensen er den samme, hvis man ser på tallene for de 16 børn, der harværet med i undersøgelsen fra indflytning, over udflytning til 1 år efterudflytningen.Heller ikke på dette område giver data mulighed for at kommemed entydige konklusioner. Der kan være forskellige tolkninger. Entolkning kan helt enkelt være, at børnene samlet set var sværere at fåkontakt med, da de flyttede fra Mælkebøtten, end de var, henholdsvis dade flyttede ind og 1 år efter. En anden tolkning kan være, at miljøet iMælkebøtten gjorde det vanskeligere at få kontakt med børnene, da dehavde boet der i længere tid og var parate til at flytte. En tredje tolkningknytter sig til de mennesker, der har besvaret spørgsmålene, og til detmål, der har været for deres arbejde. En væsentlig del af Mælkebøttensarbejde er at hjælpe børnene til at blive bedre til at løse (almindelige)problemer og konflikter med andre børn og voksne. Arbejdet består i atlære børnene at tale om problemerne, at lære dem at blive bedre til at se,hvad der er problemet, at lære dem at finde måder at løse problemernepå og at lære dem, hvordan man afslutter et problem og får et almindeligtgodt forhold til hinanden. Samtidig lærer børnene, at de hver dag skalfortælle, hvordan de har det (og barnets tilstand bliver markeret med ensmiley på en opslagstavle), så andre kan vide, om barnet fx er glad ellersur eller trist. Disse opgaver er en udfordring for børnene, især for debørn, der er vant til at beskytte sig selv ved at være tilbageholdende. Igener der dog ikke nogen sikker tolkning af undersøgelsens resultater.HVORDAN BARNET ER AT OPDRAGE

Sammenlignes procenterne i tabellen med de tilsvarende tal henholdsvisved indflytning i og udflytning fra Mælkebøtten, er der enkelte uændredeforhold samt flere ændringer. Ved indflytningen blev pigerne anset fornemmere at opdrage end drengene – det gjaldt også ved udflytningen, ogdet gælder fortsat 1 år efter udflytningen. Samtidig finder vi, at børnenesamlet opfattes som nemmere at opdrage.Ligesom under opgørelsen af temperament og kontakt med bar-net finder vi, at der er flere børn, der karakteriseres som svære at opdragepå det tidspunkt, hvor de flytter fra Mælkebøtten. Igen er der ikke speci-fikke oplysninger om hvorfor, men der kan igen være tale om, at børne-ne har været udfordret under opholdet i Mælkebøtten, fordi det har væ-ret anset for vigtigt at lære dem at opføre sig på en måde, så de ville kun-ne løse problemer med andre børn og voksne, uden at det førte til vold-somheder i form af råb og skrig eller vold. Når børnene anses for lettereat opdrage efter 1 år, kan det måske være, fordi de faktisk har lært noget iMælkebøtten.Det mest bemærkelsesværdige er, at der kun er et enkelt barn (13pct. af de 16 børn), der 1 år efter udflytningen fra Mælkebøtten karakte-riseres som vanskeligt at opdrage.BØRNENES VANSKELIGHEDER OG STYRKER

Tallene er så små, at det er vanskeligt at sige noget præcist om, hvorvidtder kan være sket ændringer. At tallene er så små, skyldes dels, at der erså få børn, som er fulgt 1 år efter udflytning, og dels, at der er spørgsmål,der ikke er blevet besvaret i de interview, der er gennemført med devoksne, børnene bor sammen med. De eneste mulige observationer erfor det første, at børnene fortsat har det svært 1 år efter, at de er flyttetfra Mælkebøtten, og for det andet, at der tilsyneladende ikke sker obser-verbare ændringer i deres SDQ-score.Tabel 4.5 viser andelen af piger og drenge, der er flyttet ud fraMælkebøtten for 1 år siden, med problemer inden for de fire problem-områder, der indgår i SDQ-scoringen, nemlig emotionelle problemer,adfærdsproblemer, hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer.TABEL 4.5Andelen af børn, der er flyttet fra Mælkebøtten for 1 år siden, med nogen gradeller høj grad af emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet ogkammeratskabsproblemer, særskilt for køn. Procent og antal.I nogen grad eller i høj gradEmotionelle problemerAdfærdsproblemerHyperaktivitetKammeratskabsproblemerPiger,pct.100501788Drenge, Begge køn,pct.pct.8392866720188083Piger,antal6417Drenge, Udfyldt for antalantalbørn i alt512615111513

Igen må det præciseres, at det er små tal, og at der ikke er nogetstatistisk signifikant ved resultaterne. Alligevel må det dog vække op-mærksomhed, at der er så mange børn med specielt emotionelle proble-mer og kammeratskabsproblemer. Begge problemområder er tunge atbære på. Emotionelle problemer følger med på alle områder af tilværel-sen og problemer med kammerater er også en næsten direkte vej til al-vorlige problemer senere i livet. Der er også her tale om nogle forhold,som det vil være godt, at Mælkebøtten er opmærksom på og inddrager idet videre arbejde med børnene.SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD

Alle 16 børn har haft et godt helbred i den tid, der er gået, efter at de erflyttet fra Mælkebøtten. I alt 11 børn har ikke fejlet noget ud over almin-delige forkølelser. 4 børn har haft flydeører og influenza, mens et enkeltbarn flere gange har haft influenza og forkølelser.TABEL 4.6Andelen af børn, der er flyttet fra Mælkebøtten for 1 år siden, med psykosomati-ske reaktioner, særskilt for psykosomatisk reaktion og køn. Procent.Psykosomatisk reaktionDårlig appetitHovedpineMavepineUmotiveret grådAngstreaktionerMareridtUfrivillig vandladningPåfaldende interesse for sexTristhedVirket depressivVæret aggressivVæret rastløsManglende koncentrationSelvmordstankerSelvbeskadigelseVirket hjælpeløsHoldt sig væk fra andreVæret meget tavsAntal i altPiger, pct.5075506313501350 *94 *38131325381313008Drenge, pct.5063506350 *382513633838 *38 *50 *13038 *25 *388Begge køn, pct.50 -6950 -63 +31441931 +75 -38 +19 -25 -38 -25625 -4413 -

Kun 3 børn har i det forløbne år været registreret i politiets døgnrappor-ter. For 2 børn skete det ved, at børnene blev afleveret til politiet af an-dre. 2 af børnene er registrerede to gange. Ingen børn var påvirkede afhash eller alkohol, da de blev registrerede.Kun 1 af de 3 børn var offer i den sag, som førte til registrerin-gen. Et andet barn var gerningsmand i det forhold, som førte til registre-ringen. Ved de sidste tre registreringer var børnene til stede uden hver-ken at være ofre eller gerningsmænd.I alt 5 registreringer i politiet døgnrapporter (for i alt 3 børn) ly-der måske ikke så voldsomt, men i betragtning af, at der kun er data for ialt 17 børn, er det alligevel mere, end man kunne forvente.KONTAKT MED JÆVNALDRENDE

Godt halvdelen af børnene er blevet slået af andre børn i løbet af detseneste år, og omtrent lige så mange har selv slået andre børn. Ofte erdet de samme børn, der er blevet slået, og som selv har slået. Det er gan-ske mange børn, der har været involveret i at blive slået/selv at slå, ogdet må tolkes som et tegn på det tidligere beskrevne, nemlig at børnene inæsten alle tilfælde har problemer med deres jævnaldrende.Cirka en fjerdedel af børnene bliver drillet mere, end andre børngør, og lidt færre børn, end hvad der er almindeligt blandt børn, har selvdrillet andre børn mere. Drilleri er også et af flere mulige tegn på pro-blemer i forhold til jævnaldrende.Et tredje tegn på børnenes sociale vanskeligheder med jævnald-rende er, at i alt 3 børn aktuelt er uden for et fællesskab med jævnaldren-de. I en dataindsamling, hvor der kun er informationer om 17 børn, er 3børn uden for det sociale fællesskab så mange, at det bør vække op-mærksomhed.

4 børn går i daginstitution, 1 år efter at de er flyttet fra Mælkebøtten, og1 barn går ikke i daginstitution. Alle børn er glade for deres daginstituti-on, og alle de voksne, som de enkelte børn bor sammen med, har besøgtdaginstitutionen. 3 af de voksne er fuldt ud tilfredse med daginstitutio-nen, 1 er knap så tilfreds.3 børn har særlige venner i daginstitutionen, i alle tilfælde venner,som de voksne mener, det er godt for barnet at kende.11 børn går i skole, 1 barn har netop afsluttet sin skolegang. 8børn går i en almindelig klasse, mens 3 børn går i specielklasse. De børn,der går i en almindelig klasse, går for 5 børns vedkommende i 0.-5. klasse,mens de sidste 3 børn går i 6.-8. klasse. I alt 6 børn går i samme skole,som da de flyttede ind i Mælkebøtten, de sidste 5 børn har flyttet skole(typisk fordi de er flyttet fra Nuuk by).8 børn angives at følge godt eller nogenlunde godt med i grøn-landsundervisningen, mens 3 børn har problemer (de børn, der går i spe-cialklasse), mens der er 9 børn, der klarer sig godt eller nogenlunde godt imatematikundervisningen, og 2 børn, der har svært ved at følge med imatematikundervisningen. For 7 børn oplyser de voksne, at barnet klarersig bedre i skolen nu end for 1 år siden. I alt 3 børn får særlig støtte tilskolegangen enten i form af specialundervisning eller i form af lektie-hjælp på den institution, hvor barnet nu bor. For 8 børn mener de voks-ne, at børnene lærer mere (6 børn) eller lige så meget, som de gjorde tid-

ligere, og for 2 børn mener de voksne, at barnet i dag lærer mindre i sko-len end tidligere.For 10 af de 11 børn har de voksne, barnet bor sammen med,haft en eller flere kontakter med barnets skole. For 8 børn oplyser devoksne, at de er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med skolen. For desidste 3 børn siger de voksne, at de ikke er tilfredse med skolen.6 børn er i høj grad glade for at gå i skole, og 4 børn er i nogengrad glade for at gå i skole, mens kun et enkelt barn ikke er glad for at gåi skole. 9 børn har gode venner i deres skole, men det er kun i 5 tilfælde,at de voksne synes, det er godt for barnet at fortsætte venskabet.Flere børn har haft vanskeligheder i deres skolegang. For 5 børnoplyses det, at de har haft psykiske problemer i form af, at de har væretkede af det, har manglet selvtillid og har været alt for tilbagetrukne. 7børn har haft koncentrationsproblemer i klassen, 5 børn har haft konflik-ter med de andre elever, og 4 børn har haft konflikter med lærerne. Nog-le elever har haft alle problemer, mens andre kun har haft et enkelt ellerto problemer.I alle tilfælde kan eksistensen af problemerne tolkes som ét sig-nal (af flere mulige) om, at børnene har det svært, og formentlig ogsåsom signal om, at de føler sig uden for, og at de ikke rigtig ligner de an-dre børn. På alle områder er der således signaler om, at børnene har detsvært og nok i højere grad end andre børn må kæmpe for at klare sig.Børnenes skoler er blevet kontaktet for på den måde at få sup-plerende information om, hvordan skolegangen er. Skolen er blevet kon-taktet for alle de 8 børn, der går i en almindelig klasse.6 børn oplyses at klare sig godt fagligt, mens 2 børn har flerevanskeligheder. 3 børn klarer sig godt socialt i undervisningen, og 5 børnklarer sig mindre godt socialt i undervisningen. 7 af de 8 børn har et sta-bilt fremmøde i skolen.Når det handler om det sociale fællesskab med andre børn, erder flere vanskeligheder. 1 barn angives at klare sig godt i det sociale fæl-lesskab med andre, 3 børn klarer sig nogenlunde godt, og 4 børn klarersig ikke godt i det sociale fællesskab med andre børn. Resultatet svarer til,hvad der i øvrigt er fundet, nemlig at børnene har markante vanskelighe-der med at trives i det sociale fællesskab med jævnaldrende.

Et af de kontaktede børn (en af de større piger) er flyttet sammen meden kæreste. For hende er der derfor ikke stillet nogen spørgsmål om kon-takt med barnets forældre. Der er således kun informationer om 15 børni dette afsnit. For de 2 børn, der er flyttet hjem til deres forældre, er detforældrene, der er interviewet, for de resterende børn er det plejeforældreeller pædagoger, der er blevet interviewet.6 af de interviewede voksne har aldrig eller kun sjældent haftkontakt med barnets biologiske mor – i det ene tilfælde er mor død. 6svarer, at de har kontakt med barnets biologiske mor cirka hver måned, 3har kontakt hver uge, og med 1 barns mor er der næsten daglig kontakt.Kontakten med barnets biologiske far er tilsvarende i de familier, hvorder er kontakt med biologisk far. I alt 14 børn har haft kontakt med mor,efter at de er kommet til at bo det nye sted.For 8 børn vurderes det, at der er tale om en gensidig god ogvarm kontakt. Der er dog kun 3 børn, hvor de voksne vurderer, at mordrager god omsorg for sit barn. For 9 børn vurderes det, at barnet føleret stort ansvar for sin mor.I alt 10 børn har været i kontakt med deres biologiske far i løbet afdet seneste år. For 7 børn vurderes der at være tale om en gensidig god ogvarm kontakt, og for 6 børn vurderes det, at far drager omsorg for sit barn.For 6 børn vurderes det, at barnet føler et stort ansvar for sin far.De fleste børn har således kontakt med deres forældre, selvomenkelte ikke har. Det er ikke nogen let eller almindelig kontakt, børnenehar med deres forældre. De holder af forældrene, og de bliver holdt af,men omsorgsrollerne er omvendte, de er i høj grad børnene, der føleransvar for deres forældre og føler, de må drage omsorg for forældrene.ANBRINGELSENS VARIGHED

SAMMENFATNING OGPERSPEKTIVERUndersøgelsen omhandler perioden 1. april 2010 til 31. marts 2013. Denredegør for forholdene for i alt 31 børn, 2 børn, der boede i Mælkebøt-ten, da undersøgelsen startede, og 29 børn, der flyttede ind efter under-søgelsens start. Børnene er fulgt fra udflytningen til 1 år efter udflytnin-gen, 29 af børnene er flyttet ud og er blevet fulgt i forbindelsen med ud-flytningen, mens 18 af børnene har været udflyttet i 1 år og er blevetkontaktet, se tabel 1.1. Det er planen, at børnene skal følges videre frem,henholdsvis 3 år og 5-7 år efter udflytningen.Antallet af børn er ikke stort, til gengæld er der mange data omhvert enkelt barn. Da alle børn endnu ikke er flyttet ud i marts 2013, ogendnu flere børn ikke har været flyttet i mindst ét år, kan datasættet virkelidt uoverskueligt. Det er dog forsøgt at gøre det mere overskueligt vedkonsekvent at markere antallet af børn, som indgår i enhver opgørelse.Samlet gælder det, at der er tale om få børn, og at det derfor ikkeer muligt at pege på statistisk sikre sammenhænge. Analyserne er kvalita-tive og kan kun læses på denne måde.

Børnene har et svært liv, både når de kommer til Mælkebøtten, og når deflytter. Det er meget synligt, hvor svært et liv, børnene har. Mere endhalvdelen af børnene har et liv, hvor de jævnligt er triste, virker hjælpelø-se, er tavse, er rastløse, mangler koncentration, har dårlig appetit, mave-pine, hovedpine eller mareridt, som oplysningerne om psykosomatiskereaktioner ved såvel indflytning som udflytning fortæller. Det er en op-gave at leve med sådanne vilkår, når man fx kun er 11 år.Ved indflytningen har cirka en tredjedel af børnene konfliktermed deres jævnaldrende, enten i form af drilleri eller i form af vold –eventuelt begge dele. Omtrent lige så mange børn har tilsvarende kon-flikter ved udflytning.Endvidere gælder det, at omkring en tredjedel af børnene ikkehar haft nogen nævneværdig kontakt med deres forældre, mens de harboet i Mælkebøtten, ligesom de ikke kan have nogen særlig forventningom kontakt, når de er flyttet fra Mælkebøtten. Det er også en svær situa-tion, hvor børnene med rette kan føle, at de er alene i verden.Børnene lærer noget om at klare sig og får det i de fleste tilfældeogså bedre, når de først har fået kontakt med Mælkebøtten. Men de hardet fortsat ikke godt, hvis man sammenligner med andre børn i Grønland.

Status for børnenes situation ved udflytningen er et væsentligt signal tilMælkebøtten om værdien af husets arbejde. For børnene er der i langt defleste tilfælde tale om, at de har haft det godt, mens de har boet i Mælke-bøtten. Direkte adspurgt svarer praktisk talt alle børn, at de har været gladefor at bo i Mælkebøtten, at de voksne har lært dem at kende, og at der er(mindst) en voksen, som det er godt at tale med. Samtidig har de flesteogså dannet venskaber med andre børn, mens de har boet i Mælkebøtten.Alligevel har børnene det fortsat svært, når de flytter fra Mælkebøtten.Mange af de vanskeligheder, børnene har, bliver der faktisk tagetfat på under opholdet i Mælkebøtten, specielt forholdet til andre børn ognødvendigheden af at lære at indgå i fællesskab med andre. En væsentligdel af Mælkebøttens arbejde er at lære børnene, at man skal tale om van-

skelighederne og løse problemer sammen med andre i stedet for at slåeller at trække sig ind i sig selv, så man helt forsvinder. Mælkebøtten an-ser derfor konflikter for et felt, hvor det er vigtigt, at børnene lærer athandle på andre måder. For den tredjedel af børnene (og måske også deøvrige børn), der jævnligt er involveret i konflikter med jævnaldrende, vilder således være mange situationer, hvor de skal lære at tale om de van-skeligheder, de ellers har søgt løst med drilleri og vold.Børnenes ophold i Mælkebøtten, hvor der aktivt arbejdes for, atbørnene bliver mere hele mennesker og bliver bedre til at sætte ord påvanskelige situationer, stiller store krav til Mælkebøttens personale. Mæl-kebøttens arbejdsmetoder og struktur tager højde for dette. Der er etengageret fællesskab hos personalet, ligesom der er støtte og supervision.Alligevel er der selvfølgelig tale om et krævende job, hvor de ansatte heletiden må anstrenge sig for at matche opgaverne.

Børnene har det fortsat svært 1 år efter udflytningen. I de fleste tilfældeer de dog glade for det sted, de bor, og har det også godt med de voksne.Dog svarer de, at de ikke har nogen voksne, som det er godt at tale med,hvad de havde i Mælkebøtten.Både ved indflytning, ved udflytning og 1 år efter udflytning erbørnenes ressourcer undersøgt ved hjælp af den internationale testStrengths and Difficulties Questionnaire. Ved alle tre testninger scorersamtlige børn på en måde, som viser, at de har problemer, som betyder,at deres scoring ligger helt uden for det normale område for børns sco-ringer, eller at de ligger på grænsen mellem det normale og det unormaleområde. I en tidligere undersøgelse af børn i Grønland33er der kun om-kring 10 pct. af børnene, som scorer på denne måde. Scoringen fortællerom børnenes vanskeligheder, der er især tale om, at de har emotionelleproblemer og problemer med jævnaldrende.Måske er man tilbøjelig til at undervurdere børnenes vanske-ligheder, fordi det er så vanskeligt for alvor at ændre forholdene. Detmeste bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er børnenes vanske-ligheder med deres jævnaldrende. I almindelige teoretiske overvejelser33. Christensen m.fl., 2009.

om børns opvækst og udvikling er man meget opmærksom på kammera-ternes betydning og på, hvor meget børn lærer af deres kammerater. Herer der en gruppe børn, som har svært ved at omgås kammerater, og somofte får konflikter med kammeraterne, både i skolen og udenfor. Dissebørn får ikke på samme måde som andre børn mulighed for at lære gen-nem samvær med kammerater. På længere sigt risikerer børnene derfor atblive endnu dårligere stillet, fordi de simpelthen lærer for lidt om, hvor-dan de skal klare sig. Selvom næsten alle børn har haft en god tid i Mæl-kebøtten, hvor de også har lært nogle færdigheder, de ikke tidligere hav-de, så er det fortsat op ad bakke.

Børnene har et svært liv, når de flytter ind i Mælkebøtten, når de flytterud, og 1 år efter at de er flyttet ud. Det er derfor vigtigt at undersøge, omdet stadigvæk gælder 3 år efter udflytningen og igen 5-7 år efter udflyt-ningen. Hypotesen vil være, at børnene fortsat har det sværere end detalmindelige flertal i befolkningen.Da der er mange grønlandske børn, der bliver anbragt uden forhjemmet, må resultaterne give anledning til refleksion. Kan man få etanderledes resultat, og hvad kan man forestille sig, der skal til, for at re-sultatet kan blive anderledes?Et resultat fra undersøgelsen kan måske sige noget. For eksem-pel er det sådan, at de børn, der trives bedst 1 år efter udflytningen, borpå børnehjem eller tilsvarende institutioner, mens børn, der er flyttet til-bage til forældrene, har de fleste vanskeligheder. Der er tale om små tal,men resultatet kan alligevel tages med i overvejelserne. Det kan både be-tyde, at der skal laves flere institutioner, og at der skal arbejdes mere pro-fessionelt med at finde og etablere plejefamilier, ligesom plejefamilierneeventuelt kan modtage meget mere professionel støtte undervejs.Et andet afgørende spørgsmål er, om det kan lade sig gøre i hø-jere grad at målrette indsatsen, mens børnene bor uden for hjemmet, såbørnene får flere ressourcer. Børnene får på visse punkter flere ressour-cer, mens de bor i Mælkebøtten. De lærer noget, men det er endnu sværtat vide, om de bliver ved med at kunne bruge det, de har lært, og om dehar lært tilstrækkeligt meget. Det vil være relevant at undersøge, om derkan arbejdes mere systematisk med nogle af disse forhold.

Der er tale om et arbejde, som vil strække sig over længere tid,og som også godt kan komme til at implicere fejltagelser. Men det vilvære godt at få det startet.Mælkebøttecentret har en god mulighed for at gå videre med ar-bejdet. Det vil være vigtigt at igangsætte et analysearbejde med henblikpå at finde ud af, hvad man kan gøre for at udvikle børnene mere medhensyn til de kompetencer og egenskaber, der måles med SDQ-scoren.Mange børn har problemer med jævnaldrende, det er et af de temaer, derallerede arbejdes med i Mælkebøtten, og dette arbejde skal fortsættes.Det andet felt, hvor der er mange vanskeligheder for børnene, erpå det følelsesmæssige område, mange børn har emotionelle problemer.Her kunne man sætte ind med en mere målrettet indsats for at støttebørnenes udvikling. For eksempel kunne man iværksætte relevant efter-uddannelse af personalet, hvor de lærte at identificere de emotionelleproblemer og lærte, hvordan de skulle reagere på dem, så børnene ogsåselv kunne lære at blive bedre til at klare deres vanskeligheder.Det vil både være væsentligt og spændende at finde veje, hvorman kan gå videre, når målet er at give børnene redskaber til at ændre sigfra udsatte til mønsterbrydere.

Det første initiativ til etableringen af Børne- og Ungehuset Mælkebøtten(og dermed senere af Mælkebøttecentret) blev taget i efteråret 2002, dabestyrelsen for Grønlands Arbejdsgiverforening ønskede at tage et socialtansvar ved at medvirke i initiativer og projekter, der kunne forbedre om-sorgssvigtede børn og unges vilkår og forebygge yderligere omsorgssvigt.Som dokumentation for problemernes omfang og med henblikpå fagligt at kunne tilrettelægge og udvikle nye indsatsområder tog Grøn-lands Arbejdsgiverforening initiativ til at få gennemført undersøgel-sen ”Børn og unge i politiets døgnrapporter – hvem og hvorfor?”.34Un-dersøgelsen viser, hvor mange børn og unge i Nuuk i alderen 0-17 år deri 2002 og 2003 kom i berøring med politiet enten som ofre, som ger-ningsmænd eller som involverede i en episode. Der er på de tre punkter ialt registreret 1.075 forskellige børn i disse 2 år. Undersøgelsen viser, at3,5 pct. af de registrerede børn og unge må vurderes som groft omsorgs-svigtede med en høj social og psykisk belastningsgrad, mens 8 pct. afbørnene udsættes for en mindre grad af omsorgssvigt. Denne sidstegruppe børn (de 8 pct.) er Mælkebøttens primære målgruppe.34. Ørgaard, 2004.

På baggrund af undersøgelsen samt på baggrund af møder ogtemadage med fagfolk i Nuuk blev ideen til et børnehus formet. RedBarnet, Nuuk Rotary Klub, Lions Club Nuuk og Grønlands Arbejds-giverforening gik sammen om at skaffe kapital og driftsmidler til et bør-ne- og ungehus i Nuuk. I marts 2006 blev Børne- og Ungehuset Mælke-bøtten en realitet.I takt med fremkomsten af nyere forskningsresultater, erfaringerog deraf følgende behov for videre udvikling er der sket en udvidelse afprojektet, som i dag hedder Mælkebøttecentret og består af en admini-stration samt to institutioner, henholdsvis Børne- og Ungehuset Mælke-bøtten og Bo-enheden Ilasiaq.35Der er et stort behov for flere anbringelsessteder til socialt ud-satte børn og unge, der ikke kan bo hjemme som følge af forældrenessociale problemer, primært i form af alkohol- og hashmisbrug, seksuellekrænkelser og vold. Derfor blev Bo-enheden Ilasiaq etableret i løbet af2011. På sigt planlægges det at udvide Mælkebøttecentret med to bo-enheder mere – en bo-enhed til teenagere og en bo-enhed til 0-3-årige.ORGANISATIONSSTRUKTUR

Mælkebøttecentret er en selvejende institution, der af Civilstyrelsen iDanmark er registreret som en fond. I Mælkebøttecentrets organisati-onsplan indgår en bestyrelse med repræsentanter fra stifterne af denselvejende institution – Nuuk Rotary Klub, Lions Club Nuuk og Grøn-lands Arbejdsgiverforening. Desuden har kommunalbestyrelsen i Kom-muneqarfik Sermersooq en repræsentant i bestyrelsen.Mælkebøttecentrets administration består af direktøren, sousche-fen, psykologen, den administrative konsulent og AC-fuldmægtigen, sebilagsfigur B1.1.

Mælkebøttecentrets mål er at forbedre vilkårene for socialt udsatte børnog unge samt at forebygge yderligere omsorgssvigt. Generelt skal indsat-sen medvirke til at bryde den negative sociale og den negative psykologi-ske arv. Under strukturerede rammer skabes ”familielignende” institutio-ner, hvor der er ansat omsorgsskabende voksne, og hvor der er faste ogsynlige retningslinjer, som sikrer, at der er plads og rummelighed til alle,der benytter institutionerne.Det er et permanent mål, at børnene skal være i centrum i Mæl-kebøttecentrets arbejde, ligesom institutionernes faglige indhold kontinu-erligt skal være i udvikling og være tilpasset de eksisterende behov.Desuden er det hensigten, at evalueringer og viden fra udvik-lingsprojektet skal danne grundlag for en bæredygtig udviklingsmodel,der kan anvendes andre steder.Målet for Mælkebøttecentrets arbejde er at skabe et indholdsrigtliv for børn og unge, hvor det er almindeligt anerkendt at stille krav og athave forventninger til hinanden. Børn og unge skal opleve accept og aner-kendelse for derved at få styrket selvværd og selvtillid og samtidig udvikle

en grundlæggende tillid til, at der er nogen voksne, de kan stole på, ogsom holder aftaler.Børnene skal lære om deres rettigheder og gives mulighed for atpåvirke deres egen hverdag ved at give udtryk for egne behov og ønsker,ligesom de tilbydes indlæring af redskaber til problemløsninger.Det er desuden en del af målet at forebygge, at børnene bliver såekstremt behandlingskrævende, at de ikke kan hjælpes af den indsats,som det er muligt at yde i Mælkebøttecentrets institutioner (der genereltikke har muligt for at få specifikt fagligt uddannet personale). Det ansesfor væsentligt, at der ud fra den sociale og psykologiske udredning kantilrettelægges en målrettet, varig og helhedsorienteret indsats, der tagerhøjde for barnets problemer og dermed forsøger at undgå de mange skifti anbringelsessteder, som en hel del børn oplever i dag.VÆRDIER

Mælkebøttecentrets arbejde er baseret på en række værdier. Nøgleordene iarbejdet er dialog, gensidig menneskelig respekt og konfliktløsning – bør-nene skal lære at bruge sproget frem for at slå – eksempelvis er mobningforbudt, og der arbejdes meget med konflikthåndtering blandt børnene.Det pointeres, at der skal være plads til alle. Indholdet tager desuden højdefor de særlige behov (nærhed, omsorg, struktur, forudsigelighed, trovær-dighed, tillid og at kunne lytte), som omsorgssvigtede børn og unge har.Børnene skal opleve tryghed og omsorg i faste og forudsigeligerammer og vide, at de er en del af fællesskabet, at de betyder noget fornogen, og at de er nødvendige. Ligeledes skabes der åbenhed om og ac-cept af, at børn og unge i perioder kan være udsat for livsvilkår, som ersvære for dem at være i, og at de via dialog og tillid selv kan medvirke tilat forbedre vilkårene og dermed styrke identiteten, samt at de via aner-kendelse kan opleve værdi i at være til og i at være sig selv. Børnene skallære at tage ansvar, lære betydningen af at holde aftaler og lære at være en,man kan stole på.Nogle af de vigtigste helt konkrete mål for Mælkebøttecentretsarbejde er, at:••••

For at nå disse mål skal børnene styrkes, så de bliver bedre til at klarederes hverdag og bryde de mønstre, de lever i. Børnene ved, at de underopholdet i Mælkebøttecentrets institutioner kan få opfyldt basale behovsom mad, et varmt bad og rent tøj. Vi giver børnene redskaber, så delærer, at frustrationer og barrierer kan overvindes, og problemer kan lø-ses, så man ikke skal vælge den ultimative løsning som fx selvmord, hvisder opstår vanskelige problemer i livet.Børnene opmuntres, roses og motiveres, så de selv oplever densejr, det er at løse et problem eller overvinde en forhindring – det kanvære at gennemføre et maratonløb (som arrangeres i Nuuk), at passe sinskole, at lave god mad, at rydde op på værelset, at lave sine lektier osv.I forhold til seksuelle overgreb er der fokus på, hvorledes voks-ne kan beskytte barnet, og hvordan barnet kan beskytte sig selv. Det po-interes, at det er de voksne, der har ansvaret for at hjælpe barnet. Børnudspørges aldrig, men der er opmærksomhed på de signaler, barnet sen-der. Når et barn betror sig til en medarbejder om seksuelle krænkelser,alarmeres de sociale myndigheder, og barnet får lov til at fortælle om sineoplevelser og får derved vished for, at der er hjælp at hente. Det at lærebarnet at sætte grænser er ikke det samme som at give barnet ansvaretfor egen sikkerhed – for det vil altid være den voksnes ansvar at hindreseksuelle overgreb, det er aldrig børnenes ansvar.METODE

Årsagen til, at Børne- og Ungehuset Mælkebøtten blev etableret som enkombination af et kreativt aktivitetscenter og krisecenter for udsatte børnog unge, er baseret på resultaterne undersøgelsen ”Børn og unge i politi-ets døgnrapporter – hvem og hvorfor”, der viser, at en stor gruppe afbørn er overladt til sig selv uden ret megen voksenkontakt. Børn, deropholder sig på gaden, hvor de søger sammen med ligestillede, rapser ibutikkerne, stjæler biler, sniffer, overnatter i pulterrum og trappeopgange– og de børn vil vi gerne give et fristed, dels med kreativitet, dels medomsorgsskabende voksne for derved både at forbedre deres livsvilkår ogsamtidig forebygge en kriminel fremtid. Undersøgelsen viser også et be-hov for et sted, hvor børn i akut krise som følge af husspektakler, voldog druk i hjemmet kan henvende sig døgnet rundt – og derfor indgårdenne del også i konceptet i form af et krisecenter, hvor der er hjælp athente døgnet rundt. Mælkebøttens døgnafdeling fungerer som en institu-tion, hvor der laves social og psykologisk udredning af barnet med hen-

blik på tilrettelæggelse af egnede foranstaltninger for barnets fremtid.Varigheden af en udredning er 3-6 måneder.Det pædagogiske grundlag for arbejdet med børnene er tilrette-lagt med henblik på at realisere de visioner og nå de mål, der er fastsatfor centret. Det daglige pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra enstruktureret pædagogisk referenceramme, hvor overskuelighed, forudsi-gelighed, tydelighed, visualisering og gentagelse er de bærende elementer.Som supplement til dette sammendrages forskellige elementer fra relati-ons- og tilknytningsteorier, anerkendende og samarbejdsorienteret pæda-gogik samt miljøterapeutiske principper. Det pædagogiske sigte er at til-byde det enkelte barn mulighed for optimal fysisk og psykisk trivsel, så-ledes at det via egne potentialer kan trives og udvikles.ADMINISTRATION

I Mælkebøttecentret praktiseres udviklings- og kvalitetsledelse kombine-ret med situationsbestemt ledelse. Der anvendes evidensbaseret videngenerelt i hele organisationen, og evalueringsprocesser og læring er ennaturlig del af hverdagens praksis.Ledergruppen medvirker til at sikre den udviklingsproces, der erigangsat med henblik på fortsat implementering og evaluering af Mælke-bøttecentret. Hensigten er at planlægge, udvikle og gennemføre mål ogvisioner kombineret med en generel tilpasning til omgivelserne.Ligeledes medvirker ledelsen til at skabe en samarbejdskultur,som kendetegnes ved værdier som respekt, dialog, udviklingsmulighederog handling, der er grundlaget for et godt arbejdsmiljø, og lederne hardesuden ansvaret for gennemførelse og koordineringen af de daglige gø-remål i de forskellige afdelinger og for at sikre optimale arbejdsbetingel-ser for medarbejderne.MEDARBEJDERNE

uddannet personale, og alle, der ansættes i Mælkebøttecentret, skal afle-vere en ren straffeattest og børneattest.Der er udarbejdet jobbeskrivelser for personalet, hvoraf detfremgår, hvorledes arbejdet skal udføres, og kompetence- og ansvarsfor-delingen mellem ledelsen og medarbejderne er beskrevet. Alle medarbej-derne inddrages i udviklings- og læringsprocesser og tildeles ansvar forde opgaver, der får hverdagene til at fungere.Kompetenceudvikling over relevante faglige emner og supervisi-on af personalet og ledelsen prioriteres højt. Ligeledes er der udarbejdeten personalehåndbog, der indeholder relevante oplysninger om bl.a. lov-givning, vejledning i magtanvendelse, arbejds- og funktionsgrundlag, pæ-dagogisk arbejdsmetode, strukturen i institutionen, underretningspligt,husregler, jobbeskrivelser, kostpolitik, alkoholpolitik, IT-politik, sprog-politik, APV (Arbejds Plads Vurdering) og rygepolitik. Yderligere er derudarbejdet regelsæt for aktiviteter med børnene vedrørende ophold i na-turen, sejlads, kørsel med børn, ophold i svømmehal, cykling og skisport.MØDESTRUKTUR

Mælkebøttecentret er i kontinuerlig udvikling med henblik på både at for-bedre livsvilkårene for udsatte børn og unge og på at forebygge yderligereomsorgssvigt. Udviklingen og de forskellige tiltag bygger på evidensbaseretviden – data, evalueringer og forskningsresultater kombineret med behovog erfaringer. I administration udføres mange forskellige opgaver og funk-tioner, der skal sikre koordineringen af de interne anliggender og driften ide forskellige afdelinger, kontakten til de eksterne samarbejdspartnere ogigangsætning og gennemførelse af udviklingsprojekter.Ud over projektstyring varetager administrationen funktionerinden for bl.a. personaleadministration, hjemmesiden, formidling af lov-stof, kompetenceudvikling, evaluering og forskningsprojekter, økonomisamt PR og markedsføring. Koordinering af dataindsamling til SFI-

Alle børn, som er anbragt til social udredning i Mælkebøtten, skal gen-nemgå en psykologisk udredning, såfremt forældrene giver skriftlig tilla-delse til det. Hvis barnet er fyldt 15 år, skal barnet tillige selv give skriftligtilladelse. I den sociale og psykologiske redegørelse indgår psykologisketest, observationer i Mælkebøtten og i skolen, daginstitutionen eller fri-tidsordningen. Ligeledes indgår Mælkebøttens sociale udredning samtsamtaler med lærere, pædagoger og ansatte i Mælkebøtten.Formålet med udredningen er at få afklaret, hvilke ressourcer,vanskeligheder og særlige støttebehov, barnet eller den unge har medhenblik på anbefalinger til den videre foranstaltning.TERAPIFORLØB MED BØRN

Størsteparten af de anbragte børn har traumer og emotionelle vanskelighe-der som følge af omsorgssvigt og har derfor behov for psykologisk be-handling, hvor målet er, at barnet bliver bedre i stand til at håndtere smer-tefulde følelsesmæssige problemer relateret til familiemæssige forhold.I en terapisammenhæng kan det være svært for nogle børn at be-skrive deres tanker eller følelser i ord, men de vil ofte være i stand til atvise deres erfaringer, ønsker eller forventninger i leg. Legeterapi, især forde mindre børn, bliver derfor fortrinsvist anvendt, da det er en nænsommåde at bearbejde følelsesmæssige vanskeligheder på. Det kan være gen-nem aktiviteter som at tegne, brug af miniaturedyr og mennesker, sand-lege og fantasilege. For de større børn anvendes ofte kognitiv terapi.

Psykologen varetager supervision af personalet på institutionerne. For-målet med supervision er, at personalet skal udvikle deres faglige kompe-tencer i forhold til de arbejdsopgaver, jobbet indebærer.Hensigten med den faglige supervision er, at personalet opnår enstørre forståelse for, hvorfor barnet reagerer, som det gør, og hvordanbarnet bedst håndteres i forskellige situationer. I særlige tilfælde har per-sonalet desuden mulighed for at efterspørge individuel supervision ellerstøttende samtaler ved eksempelvis voldsomme situationer som magtan-vendelse/fastholdelse af et barn, eller hvis børnegruppen er særlig skadetog behandlingskrævende, hvilket kan skabe udmattelse hos personalet.For at styrke medarbejdernes kompetenceudvikling vil psykolo-gen med jævne mellemrum holde oplæg om faglige relevante temaer.VISITATION

Mælkebøttecentrets visitationsudvalg består af centrets ledelse. Børn, deranbringes i Mælkebøtten, har enten selv henvendt sig og bedt om hjælp,eller de er henvist af velfærdsforvaltningen i kommunen.Ved forespørgsel fra sagsbehandleren om anbringelse af et barn iMælkebøtten fremsendes skema med oplysninger om barnets navn, alder,årsag til anbringelsen, familieforhold, skole/daginstitution, forventetlængde af opholdet og andre relevante oplysninger. Ud fra disse oplys-ninger vurderer visitationsudvalget, om Mælkebøtten vil kunne tilgodesebarnets behov ved et ophold i Mælkebøtten, og tilbagemelding gives hur-tigst muligt.Ved akutte anbringelser, eksempelvis om natten, kan oplysnin-gerne vedrørende barnet gives den efterfølgende hverdag.Såfremt det er muligt, vil der inden anbringelsen blive afholdt ethandleplanmøde med repræsentanter fra Velfærdsforvaltningen og Mæl-kebøtten om opgaver, forventninger og eventuelle konkrete tiltag ellerhensyn, der vedrører barnet – eksempelvis samværsaftaler med forældre-ne, støtte i skolen eller andre foranstaltninger, og sagsbehandleren udar-bejder en handleplan, som tilsendes Mælkebøtten. Såfremt det ikke ermuligt at holde dette møde inden anbringelsen, så afholdes det umiddel-bart efter anbringelsen. Ligeledes sørger sagsbehandleren for, at barnet,om muligt, medbringer tøj, ting til personlig hygiejne, eventuel medicin,skoletaske, skolebøger og fx yndlingsbamsen.

Mælkebøttecentret og Kommuneqarfik Sermersooq har indgået en sam-arbejdsaftale om de ydelser, som Mælkebøtten og Ilasiaq leverer. I hver-dagen er der kontinuerlig kontakt med barnets sagsbehandler, og en gangmånedligt er der møde mellem Velfærdsforvaltningen, Mælkebøttecen-trets ledelse og Mælkebøttecentrets psykolog, hvor udviklingen omkringde indskrevne børn drøftes og koordineres, og der udarbejdes helheds-løsninger for indsatsen.For at hindre, at psykologens arbejde i Mælkebøttecentret viloverlappe med de offentlige institutioner, vil psykologen løbende koor-dinere tiltagene i Mælkebøttecentret med de relevante myndigheder.Mælkebøttecentrets samarbejde med Grønlands Selvstyre er afmere generel og overordnet karakter.MÆLKEBØTTECENTRETS INSTITUTIONER

dervisning. Aktivitetscentret har åbent kl. 14-21 alle dage året rundt medundtagelse af juleaftensdag og nytårsaftensdag.Alle børn mellem 3-17 år er velkomne i værestedet, og det er bå-de ressourcesvage og ressourcestærke børn og unge, der kommer i Mæl-kebøtten. De ressourcestærke børn, der kommer i Mælkebøtten, er endel af fællesskabet – hvor de ressourcestærke får en social indsigt i, atikke alle børn har det godt, og samtidig en forståelse for hensynet til dem,der er svage, og for, at det nytter noget at være en god kammerat. Deudsatte børn får ligeledes mulighed for at bruge de ressourcestærke børnsom gode rollemodeller.Ud over de kreative sysler afholdes der børnemøder, hvor et re-levant samfundsemne drøftes – det kan være barnets rettigheder, hash-rygningens skadelige virkning, forebyggelse af kriminalitet, rygningensskadelige virkning, hvor ”oplægsholdere” fra eksempelvis politiet ellerkommunen er inviteret. Derudover tilpasses aktiviteterne årstiderne. Omvinteren prioriteres skisport, og om sommeren prioriteres sejlads og op-hold i naturen. Hertil kommer konkrete arrangementer som grill på ter-rassen, børnediskotek, videoaften og juletræsfest.KRISECENTRET – DØGNAFDELINGEN

Mælkebøttens krisecenter/døgnafdeling modtager børn og unge mellem3 og 17 år, hvis baggrund omfatter omsorgssvigt, overgreb og andretraumer, som har medført visse grader af følelsesmæssige, udviklings-mæssige og sociale vanskeligheder.Målgruppen omfatter ikke børn og unge med et decideret rusmid-delmisbrug, hvis daglige udtryksform er vold. Børn og unge med alvorligepsykiske lidelser, som er præget af alvorlige narcissistiske forstyrrelser, ind-går heller ikke i målgruppen. Ligeledes falder børn og unge med gennem-gribende udviklingsforstyrrelser, fx inden for autismespektret eller i formaf mental retardering og fysiske handicap uden for målgruppen.

Mælkebøtten tilbyder akutanbringelse døgnet rundt. Det kan ske ved, atbarnet selv henvender sig til personalet og beder om hjælp eller ved, atbarnet bliver bragt til Mælkebøtten af en nabo eller andre eller via denkommunale socialvagt. Det kan også være socialvagten, der om nattenringer og beder om at få et barn anbragt. Størsteparten af de børn, derenten anbringes akut eller via en anmodning, bliver anbragt med henblikpå observation og social og psykologisk udredning.Mælkebøtten tilbyder desuden aflastning for plejefamilier ellersocialt belastede familier, ligesom det er muligt at få en aftale om overvå-get samkvem.Ved overvåget samkvem er der sædvanligvis tale om en tvangs-fjernelse af barnet fra hjemmet, hvor forældrene og barnet alligevel fårmulighed for en vis kontakt med hinanden, og hvor samværet er overvå-get af en medarbejder. Årsagerne til en tvangsfjernelse kan variere meget,men der er altid tale om meget alvorlige hændelser – eksempelvis seksu-elt misbrug, vold og vanrøgt af barnet. Velfærdsforvaltningen har ogsåmulighed for selv at sende en socialrådgiver, der overvåger samværet.INDSKRIVNING

orienteret om dagens forløb, ligesom omsorgen for barnet ydes af fagligtog følelsesmæssigt nærværende og tydelige voksne.Til den forudsigelige hverdag hører også, at børnene har få ogvelkendte voksne omkring sig. En personaletavle med billeder af alle ipersonalegruppen, fotos af, hvem der har dagvagt, aftenvagt og sovevagt,er ophængt, således at børnene dels er vidende om, hvem der arbejder iMælkebøtten og kommer igen, dels om, hvem der er i huset hvornår.Når et barn flytter ind i Mælkebøtten, udpeges en primær og ensekundær kontaktperson, der vil have det primære ansvar for at varetageog følge op på det pågældende barn i den periode, barnet er anbragt.Primær/sekundær-kontaktpersonens funktion er ydermere at sikre ettrygt og tillidsfuldt samarbejde omkring barnet, og disse personer harsamtidig ansvaret for, at diverse praktiske gøremål samt aftaler koordine-res og gennemføres.Sammenhæng i dagligdagen er nødvendig for barnets udvikling,og det kræver planlægning og koordination. For at sikre dette er der etab-leret et overleveringssystem, således at medarbejderne informerer hinan-den om hændelser i barnets dagligdag, og hvad der fremadrettet skal ske.Dette praktiseres ved daglige overdragelser, når vagterne skifter persona-le, og yderligere beskriver medarbejderne i dagbogen, hvordan barnet harhaft det den pågældende dag.KOSTPOLITIK

Måltidet er en central del af samværet og omsorgen i Mælkebøtten. Man-ge af børnene har levet et liv med uklare normer og vaner, hvor de ikkehar fået dækket behovet for regelmæssig mad, eller hvor de har oplevetdårlige rollemodeller i relation til indtagelsen af mad og drikke.Måltidet er derfor en vigtig del af den socialpædagogiske praksis,og børnene lærer, at det er den voksne, der drager omsorg for barnet vedat tilbyde mad regelmæssigt og under helt faste rammer og normer. Bør-nene har daglige pligter og deltager i madlavning, borddækning og afryd-ning.Under måltidet snakkes der om dagens forløb og senere om,hvordan dagen er gået, og børnene lærer at reflektere over de ting, de haroplevet gennem dagen.

De sociale relationer er en væsentlig del af målet for det socialpædagogi-ske arbejde. Legen er en grundlæggende aktivitet for barnets udvikling,og det er bl.a. gennem leg, barnet udvikler sociale kompetencer og fær-digheder, som sætter det i stand til at indgå i fællesskab med andre men-nesker.Gennem leg knytter børnene venskaber, og derigennem stifterde bekendtskab med stærke følelser. Det kan være glæde, følelsen af atvære holdt af og savnet. Men en del af det at have venner er også til tiderat opleve følelser som jalousi, vrede, skuffelse og ked-af-det-hed. Medar-bejderne anerkender og sætter ord på børnenes følelser, både de rare ogde mindre rare, men det accepteres ikke, at børnene slår, sparker eller påanden vis udøver vold mod andre.TØJ- OG LOMMEPENGE

eller far nu har det godt. Det kan også være forældre, der holder barnethjemme og ikke vil samarbejde med myndighederne.Når et barn enten udebliver eller stikker af, kontaktes sagsbehand-leren i Velfærdsforvaltningen og politiet. Mælkebøtten kontakter desudenbarnets pårørende og/eller andre familiemedlemmer eller venner i barnetsnetværk, som centret vi har kendskab til for at høre, om barnet opholdersig der. Mælkebøtten leder også efter barnet i gadebilledet. Er barnet væk imere end 24 timer, efterlyses barnet gennem politiet. Når barnet er fundet,informeres pårørende, socialvagt/sagsbehandler og politi.SELVMORDSTRUSLER

Både børn og unge kan true med selvmord – det kan være mundtligetrusler, men selvmordstanker kan også komme til udtryk via tegningereller breve, der efterlades eller afleveres til medarbejderne.De børn, der truer med selvmord, er Mælkebøtten særlig op-mærksom på. Der afsættes en medarbejder til at tage sig af barnet og fåtalt problemerne igennem. Sagsbehandleren inddrages med henblik påpsykologhjælp eller anden foranstaltning, eller der sendes en underret-ning, hvis det er et af de børn, der benytter værestedet, der er selvmords-truet.Hvis Mælkebøtten får mistanke om eller opdager, at et barn ek-sempelvis ercutter.37benytter rusmidler eller viser tegn på psykiske ad-færdsforstyrrelser, så kontaktes sagsbehandleren med henblik på igang-sætning af foranstaltninger.De anbragte børn kan benytte Mælkebøttens kreative værkstederog deltage i aktiviteterne sammen med alle andre børn.UDSKRIVNING

Mælkebøtten udarbejder en skriftlig redegørelse over den sociale og psy-kologiske udredning med anbefalinger for velegnede foranstaltninger forbarnets fremtid. Sædvanligvis følger velfærdsforvaltningen Mælkebøttensfaglige anbefalinger. Sagsbehandleren oplyser barnet om fremtiden, derenten kan være anbringelse på behandlingshjem, børnehjem, i familieple-je eller en hjemgivelse – sidstnævnte er noget, der sjældent sker. Mælke-bøtten forbereder efterfølgende barnet på den ændring, der skal ske, såudslusningen sker så varsomt som muligt for barnet.

Bo-enheden Ilasiaq er en mini-døgninstitution for socialt udsatte børn ogunge, der har været igennem en social og psykologisk udredning i Mæl-kebøtten, men børn, der eventuelt er udredt på en anden institution, kanefter særlig aftale anbringes uden at have været i social udredning i Mæl-kebøtten. Koncept, værdigrundlag, struktur og mål for bo-enheden er desamme som for Mælkebøtten.Bo-enheden er en mini-døgninstitution og et socialpædagogiskbo-tilbud til udsatte børn og unge, som fungerer som et ”familielignende”fællesskab med omsorgsskabende voksne, der sikrer stabile og tryggerammer for børnene. Her kan 7 børn mellem 3 og 17 år bo mere perma-nent.ØKONOMI

Økonomien er altid det sårbare punkt. Mælkebøttecentrets årlige drifts-omkostninger ligger på godt 15 millioner kroner. Da Mælkebøttecentreter en selvejende institution og drives som en virksomhed, tilføres derikke automatisk en fast driftsbevilling fra det offentlige som til offentligeinstitutioner. Alle de penge, der bruges til driften af Mælkebøttecentret,er der forhandlet eller ansøgt om. I forhold til Kommuneqarfik Sermer-sooq er der indgået en samarbejdsaftale, der omhandler definition afydelser og betaling for disse.Desuden modtages donationer, som centret ikke har ansøgt om,og størsteparten af disse donationer er øremærkede. Ud over den øko-nomiske støtte modtages befolkningens opbakning i form af gaver, tøj,legetøj, bøger mv., der efter oprydning afleveres til genbrug på institutio-nerne.FREMTIDEN

Der vil fortsat være fokus på indsatsområder, der skal forbedre vilkårenefor udsatte børn og unge samt forebygge yderligere omsorgssvigt.Det brede samarbejde med erhvervslivet, offentlige myndigheder,fonde og NGO’er vil blive fastholdt. Der vil være tale om dels at vedli-geholde eksisterende indsatsområders fortsatte forankring, dels at udviklenye tiltag, der tager udgangspunkt i forskningsresultater, erfaringer ogbehov.Ud over at vedligeholde Mælkebøttens og Ilasiaqs fortsatte im-plementering og forankring vil der også blive lagt vægt på personalets

kompetenceudvikling og deltagelse i SFI-forskningsundersøgelsen. Yder-ligere vil der blive bygget et hus i bygden Kapisillit38til de udsatte børn,som har behov for et miljøskift.På sigt vil der blive etableret en bo-enhed for teenagere og enbo-enhed for 0-3 årige, og når dette er realiseret, vil Mælkebøttens mål-gruppe ændres fra børn og unge på 3-17 år til børn på 3-11 år.Desuden er der tilbud til Grønlands Selvstyre og kommuner omopstart, udvikling og igangsætning af sociale projekter, såfremt der erbehov for dette.

LITTERATURChristensen, E. (2013):Ung i det grønlandske samfund.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 13:16.Christensen, E. (2006):Opvækst med særlig risiko. Indkredsning af børn medbehov for en tidlig forebyggende indsats.København: Socialforsknings-instituttet, 06:04.Christensen, E. (2004):7 års børneliv. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i1995.København: Socialforskningsinstituttet, 04:13.Christensen, E. (1998):Anbringelser af børn. En kvalitativ analyse af processen.København: Socialforskningsinstituttet, 98:02.Christensen, E. & T. Egelund (2002):Børnesager. Evaluering af den forebyg-gende indsats.København: Socialforskningsinstituttet, 02:10.Christensen, E., L.G. Kristensen & S. Baviskar (2009):Børn i Grønland.En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:01.Christensen, E., L.G. Kristensen & S. Baviskar (2009):Kalaallit NunaanniMeeqqat. Meeqqat 0-imiit 14-it ilanngullugit ukiullit ilaqutarillu atugaris-saarnerannik misissuineq.København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 09:02.Deloitte (2012):Analyse af plejefamilieområdet i Grønland.Nuuk: Departe-mentet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling.

Deloitte (2011):Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet.Afrapporte-ring. Nuuk: Departementet for Sociale Anliggender.Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Departementetfor Uddannelse og Forskning, Departementet for Sundhed(2011):Redegørelse om børne- og ungestrategien.Nuuk: Naalakkersui-sut.Departementet for Sociale Anliggender (2010):Tryg barndom 2010.Nuuk:Naalakkersuisut.Egelund, T., Andersen, D., Hestbæk, A.-D., Lausten, M., Knudsen, L.,Fuglsang Olsen, R. & Gerstoft, F. (2008):Anbragte børns udviklingog vilkår. Resultater fra SFI’s Forløbsundersøgelser af årgang 1995.Kø-benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,08:23.Grønlands Hjemmestyre (2007):Folkesundhedsprogram.Landsstyrets stra-tegier og målsætninger for folkesundheden 2007-2012. Nuuk:Inuuneritta.Karsberg, S. (2012):En undersøgelse af forekomsten af potentielt traumatiserendeoplevelser og Post Traumatisk Stress Syndrom blandt Grønlandske unge.Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Univer-sitet.MIO (2013):Inuk Inuuvoq Qanorluunnii t mikitigigaluaruni. Et menneske er etmenneske lige meget hvor lille det er.MIO: Nuuk.Nathansen, K.M. (2004):Fra ”den gode skole” til ”det gode liv”: En diskussionom styrkelse af den personlige udvikling i Grønland gennem en koordineretopbygning af emotionelle og sociale kompetencer i hjem, daginstitution ogskole.København: Danmarks Pædagogiske Universitet.Pedersen, C.P. & P. Bjerregaard (2012):Det svære ungdomsliv. Unges trivsel iGrønland 2011 – en undersøgelse blandt de ældste folkeskoleelever.Kø-benhavn: SIF’s Grønlandstidsskrifter nr. 24.Schnohr, C.W. (2011):Evaluering af familiecentre 2010/2011.Nuuk: Depar-tement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling.Skatte- og Velfærdskommissionen (2011):Vores velstand og velfærd – kræverhandling nu. Sammenfatning af Skatte- og Velfærdskommissionens anbefa-linger.Marts 2011. Nuuk: Grønlands Selvstyre.Ørgaard, K. (2009):Børne- og Ungehuset Mælkebøtten: - Evaluering 2008.Nu-uk: Børne- og Ungehuset Mælkebøtten. Nuuk.Ørgaard, K. & J. Jensen (2004):Børn og unge i politiets døgnrapporter: hvem oghvorfor?Nuuk: Grønlands Arbejdsgiverforening.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A, R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M., & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A. K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S. Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S. J., A. H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H. B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N. L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.Larsen, Mona & H. S. B. Houlberg: Lønforskelle mellem mændog kvinder 2007-2011. 176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN: 978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:Mere uddannelse, mere i løn?50 si-der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtson:Hverdagsliv og leve-vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-

telse.193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.Holt, H. & K. Nilsson:Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.Virksomhedernes rolle og erfaringer.100 sider. ISBN: 978-87-7119-191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.410 sider.ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-dende pris: 400,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-ning af resultater fra PIAAC.62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.Christensen, E.:Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkutaarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?149 sider. ISBN:978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledendepris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H. E. D. Jørgensen & S. T. Grønfeldt:Sociale til-bud til mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-5. Vejledende pris: 130,00 kr.

BØRN I MÆLKEBØTTENFRA SOCIALT UDSAT TIL MØNSTERBRYDER?Børne- og Ungehuset Mælkebøtten er en privat institution i Nuuk, der har en døgnafdeling, hvor anbragtebørn bor, mens kommunen foretager en udredning for at finde ud af, hvad der skal ske.SFI har fulgt 31 børn, der har opholdt sig i Mælkebøtten for at se, om der sker ændringer for børnene i denperiode, de bor i huset og ét år efter. Mælkebøtten har et ønske om, at børnene under opholdet skal lærenoget, som på sigt kan medvirke til, at børnene kan blive mønsterbrydere.Undersøgelsen viser, at børnene fortsat har det svært socialt og psykisk. De trives bedre og bliver mereglade, mens de bor i Mælkebøtten. Men efterhånden som de falder til, får de også i stigende grad adfærds-problemer. Børnene vil også fremover have brug for mere hjælp og mere opmærksomhed end jævnaldrendebørn med en anden social baggrund.Det antal børn, der er undersøgt, er lille. Resultaterne er derfor en kvalitativ tolkning ud fra dateindsamlin-gen, der er foretaget med brug af spørgeskemaer suppleret med interview. Spørgeskemaerne er udfyldt vedindflytning i Mælkebøtten, ved udflytning og ét år efter.