Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1405004_0001.png
!
Karina Adsbøl
Til
!
!
!
Forældre til børn med autisme oplever kommunale trusler og svækket retssikkerhed
Oversigt over centrale udfordringer og anbefalinger
Landforeningen Autisme, v. landsformand Heidi Thamestrup
Til Socialudvalget, 25. september 2014
!
Sammendrag
Landsforeningen Autisme (LA) kan dokumentere, at kommuner presser forældre til børn/
unge med autisme med sanktioner og pålæg – i værste fald tvangsfjernelse – fordi
forældrene ikke kan få deres børn i skole. Eleverne udvikler skolevægring og i værste fald
psykiatriske tillægsdiagnoser som angst og depression, fordi de stresses i det skoletilbud,
de er blevet placeret i. Mange af sagerne burde involvere VISO, men det afviser
kommunerne. LA har flere eksempler på, at familiernes retssikkerhed svækkes, når
forældrene anker kommunale afgørelser.
!
I løbet af de seneste 6 måneder har Landsforeningen Autisme (LA) modtaget et voksende antal
henvendelser fra forældre, der kan dokumentere, hvordan deres kommune har truet dem med
forskellige sanktioner, fordi de efter kommunens opfattelse mangler forældreevne og vilje til at
samarbejde. I de mest grelle eksempler har kommuner truet med tvangsfjernelse, hvis ikke
forældrene følger kommunens anvisninger. Kommunernes fremfærd ses ofte i relation til, at
forældrenes barn med autisme ikke har været i skole igennem flere måneder. Kommunen kræver
derfor, at forældrene tvinger deres barn afsted.
Det er LA’s vurdering, at disse konflikter begynder et andet sted end hos forældrene. LA har flere
eksempler på, at elevernes skolevægring
ikke
opstår pga. manglende forældreevne eller
samarbejde – tværtimod er forældrene typisk meget opsatte på at få deres barn undervist og
udviklet.
Skolevægringen udvikler sig som regel, fordi kommunen har placeret barnet/den unge i et
skoletilbud, hvor der hverken er tilstrækkelig specialviden eller ressourcer og rammer til at favne
børn/unge med autisme. LA kan dokumentere, hvordan forældre har kæmpet i månedsvis for at få
et egnet skoletilbud til deres barn.
Det er LA’s vurdering, at konflikten mellem kommune og forældre opstår, fordi mange kommuner
mangler nuanceret viden om autisme (afspecialisering), og/eller fordi man ønsker at spare penge
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på kort sigt og derfor presser eleven med autisme ind i et skoletilbud, der ikke har den nødvendige
specialpædagogiske erfaring, ro og struktur.
Konflikten eskalerer typisk, når eleven ikke har været i skole gennem flere måneder. Så sætter
kommunen forskellige tiltag i gang, som har til formål at presse forældrene til at tvinge deres barn i
skole, selv om barnet/den unge på dette tidspunkt ofte har udviklet lavt selvværd, stress og i
værste fald også psykiatriske tillægsdiagnoser som generaliseret angst eller depression efter
måneders fejlplacering, isolation og manglende undervisning.
De forskellige kommunale sanktioner spænder fra:
Forældrepålæg,
hvor kommunen typisk pr. brev forlanger, at forældrene tvinger barnet til
at møde op på skolen
Forældreevneundersøgelser,
som kommunen sætter i gang for at signalere, at
forældrene øjensynligt ikke evner at være forældre, når de ikke kan få deres barn i skole
Trusler om at fjerne økonomisk bistand
Trusler
– og i værste tilfælde - gennemførelser – af
tvangsfjernelser
!
At børn/unge ikke har deltaget i lovpligtig undervisning i månedsvis er i sig selv dybt bekymrende
og kritisabelt. Det er LA’s antagelse, at mange kommuner godt ved, at situationen ikke er holdbar,
og at det er en stressfaktor for kommunerne selv. Men i stedet for at efterkomme behovet for en
specialiseret indsats, vælger man altså i flere tilfælde at flytte presset over på familier, der i
forvejen har mange belastende opgaver i hverdagen.
LA har konkrete eksempler på forældre, der har følt sig nødsaget til at købe advokatbistand for at
forhindre en tvangsfjernelse. Det gælder for eksempel en mor, der i foråret fik besked fra
kommunen med post i E-Boks om, at hendes søn på 11 år ville blive tvangsfjernet, så snart man
havde fundet et egnet bosted. Kommunen ville tvangsfjerne drengen, der gennem næsten et år
ikke havde modtaget undervisning. Drengen gik i panik og gjorde fysisk modstand, når moren
forsøgte at få ham i skole. I stedet for at lede efter et alternativt undervisningstilbud, der
understøttede drengens behov for specialiseret faglighed, traf kommunen beslutningen om at
fjerne drengen. Beslutningen blev truffet til trods for, at en af landets mest autisme-specialiserede
psykologer i flere omgange skriftligt havde frarådet en tvangsfjernelse. LA har sagsakter, hvor
psykologen direkte skriver, at det ville være kommunalt omsorgssvigt at gennemføre
tvangsfjernelsen fra moren, der er drengens vigtigste tilknytningsperson. Psykologen konkluderede
også – efter at have superviseret moren over længere tid – at moren var fuldt egnet til
forældrerollen. Kommunen havde selv hyret psykologen til opgaven men valgte at ignorere
konklusionerne.
Hvorfor ser vi sagerne nu?
Der kan være mange forklaringer på, at kommuner gør, som de gør, og den individuelle sag kan
naturligvis have udslagsgivende nuancer, der ikke kan omfattes her. Alligevel vurderer LA, at er
opstået et generelt mønster med flere centrale forklaringer.
Omfanget af sager er steget i takt med, at flere børn med autisme er forsøgt inkluderet i
folkeskolen – og i en tid, hvor kommunerne skal spare. Dertil kommer, at kun få kommuner har fået
oparbejdet den nødvendige specialviden om autisme, som lå i amterne før kommunalreformen.
Autisme omfatter et meget bredt spektrum af neurologisk betingede udviklingsforstyrrelser, og det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er svært at forstå implikationerne af tilstanden. Flertallet af kommuner kan altså ikke forstå
sagernes kompleksitet og forældrenes udfordringer.
Efter kommunalreformen var det meningen, at VISO skulle være den ekspertinstans, som borgere
og kommuner kunne trække på i tvivlsspørgsmål efter amternes nedlæggelse. Men LA har flere
eksempler på, at kommuner afviser at deltage i sager, hvor en borger har bedt om VISO’s
vurdering. LA frygter, at disse afvisninger kan skyldes, at kommuner gerne vil undgå, at VISO
foreslår en specialiseret indsats, som koster mere på kort sigt.
Manglende retssikkerhed
I de mest alvorlige sager – typisk vedrørende tvangsfjernelse – forsøger forældrene naturligvis at
få sagen revurderet i Ankenævnet. Her er det LA’s erfaring, at mange forældre bliver mødt af en
vigende retssikkerhed. Dette gælder på flere punkter, her nævnes blot et par eksempler:
Forældrenes advokat må ikke bede om supplerende undersøgelser. Ofte skal sagen altså
revurderes alene ud fra kommunens sagsakter.
Det er LA’s erfaring, at ankede sager ofte kun gennemgår en formel prøvelse, og at der
ikke bliver foretaget en materiel prøvelse. Mange sager er altså ikke objektivt og
tilstrækkeligt belyst.
Enkeltpersoners tolkninger af en observeret situation kan tælle uforholdsmæssigt meget i
en evt. sag om tvangsfjernelse – også selv om observationen er mere end 1 år gammel.
Problemet med tolkninger er at de ofte fortæller mere om personen der laver tolkningen
end om den person der observeres.
LA’s anbefalinger
Det er LA’s vurdering, at sagens kerne er afspecialisering og manglende retssikkerhed. På
denne baggrund har LA følgende anbefalinger:
!
Inden en kommune anvender så indgribende foranstaltninger som forældrepålæg,
forældreevneundersøgelser og tvangsfjernelser, skal VISO først konsulteres og deres
anvisninger være fulgt.
!
kommuner negligerer VISO’s anbefalinger, bør opgaven overgå til regionerne.
Hvis
!
skal gøres mere attraktivt for kommunerne at samarbejde med regioner, der har
Det
!
bevaret eller udbygget deres viden om autisme. Autisme er for komplekst et felt til, at man
kan forvente, at små kommuner kan løse opgaven selv.
Kommunerne må sikre, at der er kvalificeret personale på alle skoler, som kan understøtte
inklusionen.
!
Større justits i børnesager, der behandles i Ankestyrelsen, herunder:
!
o
o
sagens materiale.
der skal foretages en materiel prøvelse i alle sager.
Den børnesagkyndige skal have konkret erfaring med de diagnoser, der indgår i
Forældrenes advokat skal have ret til at bede om supplerende oplysninger, og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
o
Den psykolog, som skal udarbejde en forældreevneundersøgelse, skal ikke
være ansat af kommunen eller have andre økonomiske relationer til
kommunen.
o
o
Alle påstande, der tillægges vægt i Ankestyrelsens behandling, skal have en
konkret kildeangivelse.
Det er uholdbart, at de endelige afgørelser om tvangsfjernelser træffes af
kommunernes politisk valgte børne- ungeudvalg. Det er langt fra sikkert, at
udvalget har pædagogisk og psykologisk indsigt til at træffe afgørelser om
børns trivsel, og det er sjældent, at udvalget går imod en forvaltnings indstilling.
!
Landsforeningen Autisme har ingen formodning om at der tvangsfjernes for mange - eller
for få - børn. Det der er vigtigt for os er, at kommunerne bruger de mindst indgribende
løsninger og at de børn der bliver fjernet hjemmefra, fjernes på et fyldestgørende grundlag.

!
!
!
!
———————————————————————————————————————————-
!
!
Hvad er autisme?
Autisme er en medfødt neurologisk forstyrrelse i hjernen, som har gennemgribende indflydelse
på barnets udvikling. Autisme påvirker mange forskellige dele af hjernen samt forbindelserne
mellem hjernens forskellige regioner og betragtes af hjerneforskere som en af de mest
komplicerede tilstande.
!
Autisme har stor betydning for, hvordan man sanser verden – lyde, berøringer osv. vil ofte
opleves meget voldsommere, hvilket hurtigt kan skabe stress og angst, hvis omgivelserne er
for overvældende. Autismen har også afgørende indflydelse på ens evne til at forstå abstrakte
sammenhænge – ikke mindst ens eget og andre menneskers sind. Evnen til at kommunikere
er begrænset, og til sammen gør de mange udfordringer det vanskeligt at gennemskue og
interagere i sociale sammenhænge.
!
Der er ikke tale om en manglende men en
mangelfuld
evne til at interagere socialt. Med
skræddersyet støtte kan mange af eleverne godt få styrket deres sociale kompetencer. Men
det vil som regel kræve rolige og strukturerede rammer samt en højt specialiseret
støttepædagogisk indsats hele skoledagen igennem.
LANDSFORENINGEN AUTISME
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Tlf. 26 20 16 58, E-mail: [email protected]