Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 363
Offentligt
1404852_0001.png
Rolf Heitmann
Handicaphjælper, musiker, Ph.D.
20 84 34 70
Ikast 2/10 2014
Ny spørgeundersøgelse: Overenskomst til
handicaphjælpere?
En spørgeundersøgelse blandt handicaphjælpere ansat i BPA-ordning (Borgerstyret Personlig
Assistance) viser, at en overvældende majoritet på 85 % af hjælpere ønsker overenskomst,
men at kun 20 % faktisk har overenskomstsikrede løn- og arbejdsforhold. (Se den fulde
undersøgelse her:
https://da.surveymonkey.com/results/SM-XSFSWRJL/).
Denne tydelige statistik giver anledning til at spørge, hvorfor 80 % af en faggruppe på flere
end 5000 lønmodtagere ikke skal have adgang til arbejdsmarkedsrettigheder, der af så godt
som alle danskere opfattes som en fuldstændig selvfølgelighed og som en grundpille i den
danske model.
Discount-overenskomst for dyr
Årsagen til at kun en femtedel af de BPA-ansatte handicaphjælpere har overenskomst er, at 80
% af landets kommuner ikke vil lægge nok i lønningsposen til, at hjælpere og arbejdsgivere
(dvs. de handicappede eller deres BPA-administrationsfirma) kan tiltræde den eksisterende
handicaphjælperoverenskomst. Dette på trods af at denne overenskomst er en discount-
overenskomst, der ikke engang er så dyr som overenskomsten for uuddannet social- og
sundhedspersonale, som er den lavest lønnede gruppe i det kommunale lønsystem
(lønramme 11). FOA har opgjort, at de fleste kommuner, alt efter hvor i landet man bor,
aflønner deres BPA-hjælpere 4,7-6,1 % lavere end uuddannet social- og sundhedspersonale i
lønramme 11. Handicaphjælpere ansat i BPA tjener altså mindre end dem, der tjener mindst i
kommunen, selvom de arbejder med landets sværest handicappede borgere og dagligt skal
løse plejeopgaver, der er mere ansvarsfulde og kompetencekrævende end dem, uuddannet
social- og sundhedspersonale (normalt uuddannede hjemmehjælpere) skal og må løse.
Indirekte ansat
Denne kommunale løndumping på BPA-området er mulig, fordi BPA-hjælperen officielt ikke
er ansat af kommunen, selvom det er kommunen, der betaler hjælperens løn. I en BPA-
ordning udbetaler kommunen handicaphjælpernes løn som et ”kontant tilskud” til den
handicappede borger, der har fået bevilliget BPA’en. Det er så borgeren selv, et
administrationsfirma eller en forening, som borgeren entrerer med, der udbetaler lønnen til
de ansatte og fungerer som arbejdsgiver. Dette skaber en kompliceret konstruktion, hvor der
er fire instanser på spil i hjælperens arbejdsliv i stedet for de normale to (arbejdsgiver og
ansat): den ansatte (hjælperen), BPA-indehaveren (den handicappede), arbejdsgiveren (BPA-
administrationsfirmaet) og betaleren (kommunen). Hvordan skal handicaphjælperne opnå
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404852_0002.png
rimelige løn- og arbejdsforhold, når den danske model er suspenderet på denne måde og
arbejdssituationen er så splintret? Strejke kan vi ikke, da den stærkt handicappede borger,
som vi plejer og hjælper, så ikke ville kunne få tøj på, komme på toilet, få medicin og mad,
komme på arbejde/i skole etc. etc.
88,50 i timen julenat
Nævnte spørgeundersøgelse viser også, at 83 % af de deltagende handicaphjælpere enten er
”uenige” eller ”meget uenige” i, at denne lønforskel mellem direkte og indirekte ansat social-
og sundhedspersonale kan kaldes for rimelig. Men det er ikke kun den fagligt ubegrundede
underbetaling i forhold til sammenlignelige grupper, den er gal med. BPA-hjælperens kaotiske
ansættelsesforhold fører også til, at kommunerne ikke kan modstå fristelsen til at operere på
kanten af loven. Fx Aarhus Kommune (som er toneangivende i BPA-regi) udbetaler stik imod
alle regler ikke fuld løn, når hjælperen overgår til aktiv tjeneste under rådighedsvagt. Da der
ikke udbetales tidsbestemte tillæg til rådighedsvagt indebærer dette, at hjælperen skal udføre
plejeopgaver fx søndag nat eller julenat for 88,50 kr. i timen.
Ny lov cementerer løndumping
I februar 2014 fremsatte socialministeren ”L 147 Forslag til lov om ændring af lov om social
service og lov om socialtilsyn”
(http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L147/index.htm#dok),
der
bl.a. skal indføre et ensartet ”takstsystem for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance”, fordi det også har været et problem med den
overkomplicerede BPA-ordning, at stort set alle kommuner har aflønnet deres hjælpere
forskelligt. Lovforslaget blev mødt med en storm af protester (kan ses som ”bilag” under
ovenstående link til lovforslaget) fra hjælpere, handicappede, og lønmodtager- og endda
arbejdsgiverorganisationer, fordi den foreslåede, statsdikterede takst fastholder BPA-
hjælpernes løn på de nævnte 4,7-6,1 % under det lavest lønnede social- og
sundhedspersonale i det kommunale lønsystem. Dette betyder, at det fortsat vil være umuligt
for handicaphjælperne i BPA-ordninger at få overenskomst! Proteststormen kulminerede i, at
FOA og Dansk Erhverv i forening bad politikerne om at udskyde loven et halvt år, så der
kunne finde en grundig analyse og forhandling af BPA-hjælpernes uigennemsigtige lønforhold
sted. På et møde den 20. maj 2014 blev satspuljepartierne enige om at indstille til Folketingets
Socialudvalg, at der ikke afgives betænkning over lovforslaget. Udvalget fulgte denne
indstilling, og lovforslaget blev ikke fremmet til videre behandling i Folketinget. Første runde
gik således til handicaphjælperne. Inden længe vil anden og afgørende runde gå i gang og
handicaphjælperne i BPA er klar til at kæmpe endnu hårdere end før.
Beskedne krav
Vi kræver ikke meget. Vi ønsker retten til – og den reelle økonomiske mulighed for – at kunne
tiltræde den eksisterende handicaphjælperoverenskomst. Denne overenskomst er yderst
beskeden. Den er billigere for stat og kommune end de ufaglærte hjemmehjælperes! Det
endda på trods af, at handicaphjælperne i Borgerstyret personlig assistance må og skal udføre
plejeopgaver, der i det kommunale system skal varetages af SOSU-hjælpere eller -assistenter.
Toppolitiker: ”Naturligvis skal det være sådan”
Den 18. marts havde Folketinget første behandling af loven. Ikke uden en smule stolthed så
jeg i TV et enigt Folketing prise BPA-ordningen som en succes. Ordningen giver svært
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404852_0003.png
handicappede borgere selvstændighed, livskvalitet og ligestilling i forhold til borgere uden
funktionsnedsættelse. Med de nye justeringer skal der bygges videre på succesen. Det var alle
partier enige om. Vi handicaphjælpere er de varme hænder, der yder den borgernære service,
som implementerer ordningen og muliggør succesen. Vi har et ofte mentalt, fysisk og teknisk
krævende arbejde, som det langt fra er alle og enhver der har viljen og evnerne til at udføre.
Stine Brix fra Enhedslisten spurgte Pernille Rosenkrantz-Theil, hvad Socialdemokraternes
holdning er til, at der ikke udmåles tilstrækkeligt til, at man som arbejdsgiver for hjælperne
kan vælge at tiltræde overenskomsten. Hertil svarede Pernille Rosenkrantz-Theil: ”Naturligvis
skal det være sådan, at de takster, der er på området, betyder, at man kan overholde en
overenskomst. Ellers består den danske model og overenskomstsystemet jo ikke længere. Så
selvfølgelig vil Socialdemokratiet arbejde for, at der i taksterne ligger en mulighed for at
overholde gældende overenskomster i Danmark”.
(http://muskelsvindfonden.dk/handicappolitisk-indlaeg/de-politiske-partier-er-positive-
bpa/).
For en moderne og fremtidssikret BPA-ordnings skyld – og for at de svært handicappede
borgere ikke skal opleve (endnu flere) rekrutteringsproblemer til en unik jobtype, hvor den
ansatte kommer 100 % ind i arbejdslederens privatliv og intimsfære – beder vi hjælpere nu
om, at der sættes en stopper for de uordnede forhold for BPA-handicaphjælpere. Vi insisterer
på, at Socialdemokratiet og satspuljepartierne sætter handling bag Pernille Rosenkrantz-
Theils ord.