Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 361
Offentligt
1402950_0001.png
Til parterne på vedlagte høringsliste
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
www.sm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
og retsplejeloven (Imødegåelse af samarbejdschikane m.v.)
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold sender hermed
vedhæftede udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og
retsplejeloven (Imødegåelse af samarbejdschikane m.v.) i høring.
Den 3. september 2014 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
en aftale om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven.
Aftalepartierne ønsker med aftalen at sætte yderligere fokus på sager, hvor
børn mister kontakten til den ene forælder, og hvor der ikke er grund til at tro, at
det er bedst for barnet, at der ikke er kontakt. Aftalepartierne ønsker på bag-
grund af den debat, der har været rejst om disse sager, at styrke de redskaber,
som der i dag er i lovgivningen, for at imødegå disse sager. Herudover ønsker
aftalepartierne, at der i sager, der behandles i fogedretten, og hvor der skal ske
tvangsfuldbyrdelse af et samvær, tilbydes rådgivning hjemme hos forældrene
hver for sig, inden der eventuelt sker tvangsfuldbyrdelse.
Aftalen kan ses på ministeriets hjemmeside: www.sm.dk/nyheder.
Aftalen udmøntes med det vedlagte lovforslag.
Det overordnede formål med lovforslaget er at fremme begge forældres aktive
og loyale medvirken til en samværssags behandling og imødegå de problemer
der opstår, når sagens proces og afklaring forhales. Det er således intentionen
at sikre, at barnets kontakt med den ene forælder ikke afbrydes uden, at der er
en væsentlig grund hertil, og det dermed er til barnets bedste.
Derfor foreslås det at styrke de muligheder, som Statsforvaltningen allerede i
dag har for at imødegå, at et barn mister kontakten med en forælder ved:
Dato: 29. september 2014
Sagsnr. 2014 - 6376
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402950_0002.png
At der indføres mødepligt i forhold til deltagelse i vejledningsmøder i
Statsforvaltningen, så forældre ikke uden gyldig grund kan aflyse mø-
der og dermed opnå at forhale sagen
At der indføres en frist for, hvornår Statsforvaltningen skal have truffet
en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær i de tilfælde,
hvor der ikke allerede er kontakt mellem barnet og den forælder, som
det ikke bor hos
At midlertidige afgørelser om samvær truffet under en forældremyndig-
heds- eller bopælssag automatisk bliver endelige, så sager ikke unødigt
starter forfra.
At samvær som ikke gennemføres, og hvor dette ikke skyldes sam-
værsforælderens forhold, automatisk udløser erstatningssamvær
At fastsat eller aftalt samvær kun bortfalder, når forældrene har aftalt
det, eller Statsforvaltningen har truffet afgørelse om bortfald af samvæ-
ret for at sikre, at barnet er sammen med samværsforælderen i de aftal-
te eller fastsatte samværsperioder, og at barnet kontinuerligt har kon-
takt med samværsforælderen.
Endelig foreslås det at tilbyde en ekstra børnesagkyndig indsats i de få, men for
barnet yderst belastende tilfælde, hvor der bliver tale om en egentlig tvangs-
mæssig fuldbyrdelse af forældreansvar.
Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på mail til
[email protected]
og
[email protected]
senest mandag den 27. oktober 2014, inden kl. 12.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på telefonnummer 25363221.
Med venlig hilsen
Merethe Johansen
Specialkonsulent
2