Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 361
Offentligt
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Familieret
J.nr. 2014-6376
mjo
15. september 2014
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven
(Imødegåelse af samarbejdschikane m.v.)
§1
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012, som
ændret ved § 3 i lov nr. 652 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 21 indsættes før overskriften før § 22:
Ӥ
21 a.
Fastsat eller aftalt samvær bortfalder kun, når forældrene har aftalt det eller
statsforvaltningen har truffet afgørelse om bortfald af samvær efter § 21.”
2.
I
§ 29, stk. 2,
indsættes efter ”stk. 1”: ”under en sag om samvær”.
3.
I
§ 29
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl bliver
endelig, når der foreligger en endelig afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl, der kan
fuldbyrdes, eller en aftale om forældremyndigheden eller om barnets bopæl.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4.
Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:
Ӥ
29 a.
Har barnet ikke samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal
statsforvaltningen hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om
fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. § 29, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.”
5.
I
§ 31 a
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
Parterne har pligt til at deltage i mødet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig
gældende.”
6.
Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ӥ
32 a.
Når fogedretten efter retsplejelovens § 537, stk. 4, har udsat fuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, tilbyder statsforvaltningen forældrene
børnesagkyndig rådgivning. Eventuel rådgivning skal være gennemført, inden det tidspunkt,
fogedretten har udsat sagen til.”
7.
I
§ 42
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
”3) om erstatningssamvær,”
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
§2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 739 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 537
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk.
4.
Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, udsætter fogedretten inden fuldbyrdelse
ved anvendelse af umiddelbar magt kortvarigt sagen på gennemførelse af børnesagkyndig
rådgivning efter § 32 a i forældreansvarsloven.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 2 og 3, finder alene anvendelse på midlertidige afgørelser om samvær, der
træffes efter lovens ikrafttræden. For midlertidige afgørelser om samvær, der er truffet inden lovens
ikrafttræden, finder den hidtil gældende bestemmelse i forældreansvarslovens § 29, stk. 2
anvendelse.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 4, finder alene anvendelse på anmodninger om samvær, som
statsforvaltningen modtager efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 5, finder alene anvendelse på anmodninger om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær, som statsforvaltningen modtager efter lovens ikrafttræden.
§4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
1.2. Baggrund
2. Lovforslagets formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Generelt om forældreansvarsloven
3.2. Aflysning og bortfald af samvær – automatisk erstatningssamvær og barnets ferie m.v. med
forældrene
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Overvejelser
3.2.2.1. Ikke bortfald af samvær
3.2.2.2. Automatisk erstatningssamvær
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Midlertidige afgørelser om samvær
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Overvejelser
3.3.2.1. Midlertidigt kontaktbevarende samvær
3.3.2.2. Endelighed af midlertidige afgørelser om samvær
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Mødepligt i statsforvaltningen
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Børnesagkyndig rådgivning ved fuldbyrdelse af forældreansvar
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Konfliktløsning: børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og tværfaglige møder
3.5.1.2. Tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
3.5.2. Overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
Det fremgår af forældreansvarsloven, at et barns forbindelse til begge forældre søges bevaret ved, at
barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Det er forældrenes fælles
ansvar, at barnet har samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.
Forældreansvarsloven har et generelt fokus på forældrenes fælles ansvar for barnet, og det er
lovgivningens klare intention, at forældrene samarbejder om barnet, herunder om samvær, sådan at
barnet ikke mister kontakten til samværsforælderen.
I 2011 blev der gennemført en omfattende evaluering af loven, og ved den efterfølgende ændring af
loven i 2012 på baggrund af evalueringen, blev lovens grundprincip om forældrenes fælles ansvar
for barnet understreget.
Statsforvaltningens behandling af sager om samvær er tilrettelagt med henblik på at understøtte
dette, eksempelvis ved tilbud om konfliktløsning og ved, at statsforvaltningen under behandlingen
af en sag om samvær kan fastsætte midlertidigt samvær sådan, at kontakten mellem barn og
forælder sikres, mens sagen behandles. Når statsforvaltningen træffer afgørelse om samvær,
fastsættes der i langt overvejende grad samvær, mens det kun i begrænset omfang bestemmes, at der
ikke skal være samvær, fordi samvær i den konkrete situation ikke er til bedste for barnet.
Dette lovforslag har til formål at fremme begge forældres medvirken til, at barnet har kontakt med
begge sine forældre. Dette foreslås gennemført ved at skabe bedre muligheder for, at
statsforvaltningen bedre kan håndtere de situationer, hvor kontakten mellem barnet og en forælder
afbrydes, fordi samværssagens proces og afklaring forhales. Formålet med forslaget er således at
styrke rammerne for, at lovens intention om, at et barn har ret til begge sine forældre, virkeliggøres.
Forslaget ændrer derimod ikke på tilgangen til og sagsbehandlingen i de sager, hvor der er
begrundet tvivl, om det er bedst for barnet, at der er kontakt med en forælder.
Endelig er det formålet gennem yderligere børnesagkyndig rådgivning at undgå anvendelse af
umiddelbar magt ved fuldbyrdelse af forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær), og at sætte forældrene i bedre stand til at håndtere situationen, hvis barnet på trods af
yderligere børnesagkyndig rådgivning skal overgives fra den ene forælder til den anden forælder.
Lovforslagets overordnede tilgang er således som med loven i øvrigt at holde fokus på barnets
perspektiv.
1.2. Baggrund
Den daværende regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten indgik den 5. december 2006 en aftale om en ny lov om forældreansvar.
Aftalen byggede på Betænkning nr. 1475/2006 om barnets perspektiv, afgivet af Udvalget om
Forældremyndighed og Samvær.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår bl.a. af aftalen, at aftalepartierne ønskede en grundlæggende ændring af området,
således at det er barnets ret til begge sine forældre – og ikke forældrenes ret til barnet – der skal
være det bærende element for afgørelser om samvær. Lovforslaget byggede på, at forældrene har et
fælles ansvar for deres barn – uanset om samlivet mellem dem er ophævet – og det er i aftalen
understreget, at begge forældre har og skal påtage sig ansvar for at understøtte og medvirke til, at
barnet efter et samlivsbrud fortsat kan have en tæt og jævnlig kontakt med begge forældre.
Aftalen indebar også et fokus på at løse sager, hvor der udøves samarbejdschikane. Samtidig fik
samarbejdschikane større vægt ved bedømmelsen af, hvad der er barnets bedste, når der skal træffes
afgørelse om barnets bopæl eller forældremyndigheden over barnet.
I forhold til de meget tunge samværssager med højt konfliktniveau, eksempelvis sager hvor det
gøres gældende, at samværet er til skade for barnet på grund af vold eller anden
grænseoverskridende adfærd, er der på baggrund af evalueringen af forældreansvarsloven oprettet et
”særligt spor”, hvor disse sager får en særlig bevågenhed. I disse sager arbejdes der på tværs af
faggrænser og myndigheder. Et vigtigt element til løsning af disse sager er en særlig håndsrækning i
form af mere rådgivning og vejledning til forældrene.
Uanset at udviklingen frem mod vedtagelsen af loven i 2007 har været kendetegnet ved et fokus på
at hjælpe forældre til selv at finde løsninger på deres eventuelle problemer frem for at anmode
myndighederne om at træffe afgørelse om uenigheden, og at der i loven er fokus på forældrenes
fælles ansvar, opstår der situationer, hvor børn uden grund mister kontakten med den forælder, som
de ikke bor hos.
Med henblik på at løse disse problemer indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 3. september 2014 en
aftale om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven.
Aftalepartierne ønsker med aftalen at sætte yderligere fokus på sager, hvor børn mister kontakten til
den ene forælder, og hvor der ikke er grund til at tro, at det er bedst for barnet, at der ikke er
kontakt. Aftalepartierne ønsker på baggrund af den debat, der har været rejst om disse sager, at
styrke de redskaber, som der i dag er i lovgivningen, for at imødegå problemstillingen.
Lovforslaget udmønter denne aftale, der har følgende ordlyd:
”Politisk aftale om initiativer til imødegåelse af samarbejdschikane i sager efter
forældreansvarsloven
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti har den 3. september 2014 indgået en aftale om en række initiativer,
der bl.a. har til formål at imødegå samarbejdschikane i sager efter forældreansvarsloven, så et barn
ikke mister kontakten til den ene forælder på grund af chikane.
Aftalepartierne bemærker, at der med forældreansvarsloven og evalueringen af denne er sket en
grundlæggende ændring af området således, at det er barnets ret til begge sine forældre – og ikke
forældrenes ret til barnet – der skal være det bærende element for afgørelser på området, og at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forældrene har et fælles ansvar for deres barn, herunder for at barnet har samvær med den forælder,
som det ikke bor hos.
Det er aftalepartiernes opfattelse, at lovens intention om, at barnet har ret til begge forældre, og at
forældre derfor har et fælles ansvar for barnet er vigtige signaler, der også konkret skal understøttes
af lovgivningen. Det er helt centralt, at børn ikke uden egentlig grund mister kontakten til den
forælder, som de ikke bor sammen med. Aftalepartierne ønsker derfor med de aftalte initiativer at
signalere til forældre, der tidligt i sagsforløbet bevidst handler ud fra et ønske om at holde barnet
væk fra den anden forælder, at manglende samarbejdsvilje og medvirken til sagens oplysning har en
konsekvens, og at udgangspunktet er, at barnet fortsat skal have kontakt med begge forældre efter et
samlivsbrud.
De initiativer, som aftalepartierne er blevet enige om, styrker og bygger videre på de muligheder,
der er i den gældende lovgivning og Statsforvaltningens sagsbehandling for at sikre barnets kontakt
med begge forælder.
Initiativerne indeholder med dette afsæt flere forskellige elementer, der har fokus på at optimere
processen og tilskynde forældrene til at samarbejde til bedste for deres børn. Dette sker ved:
– At der indføres mødepligt i Statsforvaltningen i sager efter forældreansvarsloven, så forældre ikke
uden gyldig grund kan aflyse møder og dermed opnå at forhale sagen
– At der indføres en frist for, hvornår Statsforvaltningen skal have truffet en midlertidig afgørelse
om kontaktbevarende samvær i de tilfælde, hvor der ikke allerede er kontakt mellem barnet og den
forælder, som det ikke bor hos
– At midlertidige afgørelser om samvær truffet under en forældremyndigheds- eller bopælssag
automatisk bliver endelige, så sager ikke unødigt starter forfra. Forældre afskæres ikke fra
efterfølgende at rette henvendelse til Statsforvaltningen om ændring af det fastsatte samvær
– At samvær som ikke gennemføres, og hvor dette ikke skyldes samværsforælderens forhold,
automatisk udløser erstatningssamvær
– At Statsforvaltningen kan fastsætte barnets ret til ferie med begge forældre, så samvær ikke
forhindres på grund af chikanøs ferieafholdelse
– At der i sager, der allerede behandles i fogedretten, og hvor der skal ske tvangsfuldbyrdelse af et
samvær, tilbydes rådgivning hjemme hos forældrene hver for sig, inden der eventuelt sker
tvangsfuldbyrdelse.
Aftalepartierne ønsker at understrege, at initiativerne er rettet mod de sager, hvor et barn uden
påviselig grund mister kontakten med den anden forælder, og at initiativerne således ikke bryder
med det helt grundlæggende princip i forældreansvarsloven om, at afgørelser om samvær altid skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Dette fokus blev skærpet med den seneste ændring af
Forældreansvarsloven i 2012, hvor der blev skabt en særlig procedure et såkaldt ”særligt spor” for
behandlingen af de meget tunge og konfliktfyldte sager. Statsforvaltningen skal således –
uafhængigt af initiativerne i denne aftale – fortsat have et særligt fokus på de sager, hvor der er
begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet. Foreligger en sådan begrundet tvivl –
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f.eks. i tilfælde af misbrug, fysisk eller psykisk vold i familien, overgreb e.l. – skal
Statsforvaltningen som hidtil undersøge disse påstande nærmere.
Aftalepartierne er opmærksomme på tiden som en central og afgørende faktor i samværssager, og at
en forhaling af sagen i visse tilfælde kan medføre en risiko for forældrefremmedgørelse.
Initiativerne forventes i forhold til sager, hvor der – uden påviselig grund – ikke er kontakt mellem
barnet og den ene forælder, at dæmme op for denne risiko og samtidig medføre, at
sagsbehandlingstiden afkortes.
Aftalepartierne noterer sig, at der i Danmark i perioden fra 2006 og frem til 2015 har været iværksat
to projekter med parrådgivning. Begge projekter udviser positive resultater i forhold til forældrenes
forståelse af barnets behov samt evne til at kommunikere med hinanden og har givet deltagerne en
øget viden om de psykiske reaktioner, som familiebrud fremkalder hos både børn og voksne.
Aftalepartierne er således enige om vigtigheden af, at der fremover generelt sættes mere fokus på en
tidlig forebyggende indsats. Par, der står foran en skilsmisse, skal hjælpes til at håndtere deres
situation og bevare fokus på børnenes behov med henblik på at undgå, at ”almindelige” skilsmisser
bliver unødigt konfliktfyldte.
På baggrund af aftalen forventer regeringen at fremsætte lovforslag i december 2014.
Aftalepartierne er enige om at følge udviklingen og effekten af initiativerne i denne aftale med
henblik på at vurdere, om der er behov for eventuelle justeringer mv. Dette vil ske i forbindelse med
de årlige statusmøder om udviklingen på forældreansvarslovens område.”
2. Lovforslagets formål
Det overordnede formål med lovforslaget er at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken
til en samværssags behandling og at imødegå de problemer, der opstår, når sagens proces og
afklaring forhales. Det er således intentionen at sikre, at barnets kontakt med den ene forælder ikke
afbrydes uden, at der er en væsentlig grund hertil, og at afbrydelsen er til barnets bedste.
Derfor foreslås det at styrke de muligheder, som statsforvaltningen allerede i dag har for at
imødegå, at et barn mister kontakten med en forælder. Dette gennemføres bl.a. ved at indføre en
frist for, hvornår der skal være truffet en midlertidig afgørelse om samvær, når der ikke er kontakt
mellem barnet og den ene forælder. Samtidig pålægges forældre, der har en samværssag i
statsforvaltningen, et øget ansvar for at medvirke loyalt til sagens behandling. Dette gennemføres
bl.a. ved at indføre mødepligt til vejledningsmøder i statsforvaltningen. Udeblivelse fra
vejledningsmøder i statsforvaltningen eller undladelse af i øvrigt at medvirke til sagsbehandlingen
skal medføre en reaktion.
På denne måde fremmes begge forældres aktive og loyale medvirken til en samværssags
behandling, og det tydeliggøres for forældrene, at udgangspunktet er, at kontakten til barnet ikke
mistes, selvom barnet ikke bor sammen med begge forældre.
Endelig foreslås det at tilbyde en ekstra børnesagkyndig indsats i de få, men for barnet yderst
belastende tilfælde, hvor der bliver tale om en egentlig tvangsmæssig fuldbyrdelse af
forældreansvar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget skal ses i lyset af intentionen bag forældreansvarsloven – nemlig at afgørelser efter loven
altid skal træffes ud fra hensynet til barnets bedste, og at barnets perspektiv skal belyses i hver
enkelt sag. Forslaget bryder ikke med dette fokus, men er rettet mod de situationer, hvor barnets
kontakt til den ene forælder afbrydes, og hvor der ikke er begrundet tvivl om, at fortsat kontakt med
begge forældre er til barnets bedste.
I sager, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet, skal
statsforvaltningen fortsat foretage en grundig og tilbundsgående undersøgelse af sagen. Foreligger
en sådan begrundet tvivl – f.eks. i tilfælde af misbrug, fysisk eller psykisk vold i familien, overgreb
e.lign. – skal statsforvaltningen som hidtil undersøge disse forhold nærmere.
Lovforslaget udmønter de forslag, til hvis gennemførelse der kræves lovgivning i form af ændring
af forældreansvarsloven og retsplejeloven. Understøttende tiltag, der skal være med til at sikre
forslagenes praktiske anvendelse, gennemføres ved ændring af de administrative forskrifter.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Generelt om forældreansvarsloven
Reglerne om forældreansvar (samvær, forældremyndighed, barnets bopæl m.v.) findes i
forældreansvarsloven fra 2007. Loven (lov nr. 449 af juni 2007) er navnlig blevet ændret ved lov nr.
600 af 18. juni 2012. Loven findes nu i lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012 med
senere ændringer.
Efter lovens § 4 skal alle afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og efter
§ 5 skal der i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder
og modenhed.
Alle sager om forældreansvar behandles indledningsvist af statsforvaltningen, der begynder sagerne
med at søge forældrenes uenighed om barnet løst gennem børnesagkyndig rådgivning og
konfliktmægling.
Statsforvaltningens afgørelser om samvær og midlertidige afgørelser om forældremyndighed og
barnets bopæl kan efter lovens § 41 som udgangspunkt påklages til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen), jf. § 21, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 707 af 18. juni 2013 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.
3.2. Aflysning og bortfald af samvær – automatisk erstatningssamvær og barnets ferie med
forældrene
3.2.1. Gældende ret
Statsforvaltningen kan efter forældreansvarslovens §§ 19 og 21 træffe afgørelse om
samværsforælderens kontakt med barnet. En afgørelse om samvær, der fastlægger, hvornår barnet
skal være sammen med samværsforælderen, skal således overholdes af begge forældre, og hvis
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
barnet ikke udleveres til samvær, kan samværsforælderen anmode fogedretten om bistand til at
tvangsfuldbyrde (dvs. gennemtvinge) samvær med barnet.
En samværsafgørelse indeholder normalt bestemmelser om barnets løbende samvær (dvs. samvær i
weekender og på hverdage) med samværsforælderen og samvær på helligdage og i ferier. Samvær
på helligdage og i ferier arrangeres typisk sådan, at barnet skiftevis holder ferie med hver af
forældrene. I sommerferierne fastsættes der afhængigt af barnets alder, modenhed og tilknytning til
samværsforælderen normalt samvær i en længere sammenhængende periode. Det er i
udgangspunktet overladt til forældrene selv at aftale placeringen af samværet i sommerferien. Hvis
der ikke opnås enighed herom, kan statsforvaltningen træffe afgørelse om placeringen af barnets
ferie med samværsforælderen.
Det antages imidlertid, at forældreansvarsloven ikke giver statsforvaltningen mulighed for at
regulere bopælsforælderens forhold og dermed heller ikke at fastlægge barnets ferie med
bopælsforælderen.
Med hensyn til det løbende samvær uden for ferie- og helligdagsperioderne indeholder den
standardsamværsafgørelse, som statsforvaltningen anvender, følgende bestemmelse:
”Bortfald af samværet
Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvis ligger i
bopælsforælderens ferier med barnet […]”
Selvom det i dag ikke er muligt at regulere bopælsforælderens forhold, så er realiteten, at
bopælsforælderens forhold bliver reguleret af afgørelsen om samvær. Når der fastsættes samvær
hver anden weekend, har barnet ikke kontakt med bopælsforælderen i denne periode, når der
fastsættes feriesamvær i efterårsferien hvert andet år, kan bopælsforælderen ikke holde ferie med
barnet i denne uge osv. Dette betyder således, at bopælsforælderen ikke frit kan placere sin ferie
med barnet i ferie- og helligdagsperioderne, idet ferien skal placeres under hensyn til, hvornår
barnet er på ferie med samværsforælderen.
Hvis samvær bortfalder på grund af bopælsforælderens ferie med barnet, kan samværsforælderen
søge statsforvaltningen om fastsættelse af erstatningssamvær, ligesom samværsforælderen kan søge
om erstatningssamvær, hvis samvær af andre grunde aflyses. Muligheden for erstatningssamvær
skal dog ses i lyset af, at bopælsforælderen har ret til at holde ferie med barnet i rimeligt omfang.
Afgørelser om fastsættelse af erstatningssamvær træffes efter § 21 i forældreansvarsloven. Loven
indeholder ikke nærmere regler om erstatningssamvær, men efter praksis er det klare udgangspunkt,
at der i sager, hvor det er konstateret, at bopælsforælderen uden påviselig grund hindrer barnets
kontakt med samværsforælderen, fastsættes erstatningssamvær, også selvom der er tale om
enkeltstående aflysninger af samværet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor bopælsforælderen
holder barnet hjemme uden begrundelse, eller hvor bopælsforælderen uden held har forsøgt at bytte
samværsweekend, og herefter – trods manglende accept fra samværsforælderen – holder barnet
hjemme i samværsweekenden.
Hvis fraværet af samvær har betydning for barnets kontakt med samværsforælderen, fastsættes der
som udgangspunkt også erstatningssamvær. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der kun er samvær
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i meget begrænset omfang, hvis samværet aflyses gentagne gange over en kortere periode, eller hvis
samværet aflyses i større omfang end ellers, fordi bopælsforælderen holder mere ferie med barnet
end normalt, eller fordi ferien placeres på tidspunkter, hvor der ellers skulle være samvær, sådan at
flest mulige samvær bortfalder.
Der fastsættes i praksis normalt ikke erstatningssamvær, når aflysningen af samværet skyldes
samværsforælderens forhold. Ligeledes fastsættes der normalt ikke erstatningssamvær, hvis
samværet aflyses på grund af barnets forhold, f.eks. på grund af barnets sygdom, eller fordi barnet
skal på lejrskole, spejdertur el.lign. Hvis aflysningerne af samvær har et sådant omfang, at det
svækker kontakten mellem barnet og samværsforælderen, vil der dog kunne fastsættes
erstatningssamvær. Afgørelser om erstatningssamvær træffes ligesom øvrige afgørelser efter loven
efter en konkret vurdering.
En ansøgning om fastsættelse af erstatningssamvær indgives til statsforvaltningen. Ansøgningen
skal indeholde oplysning om, hvornår erstatningssamværet ønskes afholdt. Statsforvaltningen
partshører bopælsforælderen over ansøgningen og anmoder om bemærkninger til den, og yderligere
korrespondance med forældrene kan være nødvendig. Herefter træffer statsforvaltningen afgørelse
om, hvorvidt der er grundlag for at fastsætte erstatningssamvær, og hvis der skal fastsættes
erstatningssamvær, træffer statsforvaltningen afgørelse om placeringen af samværet. Denne proces,
der er nødvendig af hensyn til overholdelse af forvaltningsloven og sikring af forældrenes
retsstilling, kan tage nogen tid. Det er således i dag vanskeligt at fastsætte erstatningssamvær
umiddelbart efter et aflyst samvær og dermed sikre den løbende kontinuitet i samværet, der må
anses at være hovedsigtet med erstatningssamvær.
Efter lovens § 21 kan begge forældre søge om ændring af samvær, herunder at et bestemt samvær
placeres på et andet tidspunkt, udvides, begrænses eller bortfalder. Efter § 39, stk. 1, kan en
anmodning om ændring af samvær dog afvises af statsforvaltningen, hvis forholdene ikke har
ændret sig væsentligt.
Formålet med bestemmelsen i § 39, stk. 1, er at skabe ro om samværet samt at gøre det klart for
forældrene, at de har et fælles ansvar for, at samværet bliver gennemført på en måde, der er
hensigtsmæssigt for barnet. Det er op til forældrene selv at indgå aftaler om at bytte
samværsweekender m.v. Da bestemmelsen gælder, uanset om det er bopælsforælderen eller
samværsforælderen, der søger om at få samværet ændret, vil begge forældre have en gensidig
interesse i at samarbejde om samværet.
Hvis forældrene ikke umiddelbart er i stand til at samarbejde, kan statsforvaltningen hjælpe dem til
selv at finde løsninger på samværsspørgsmålene, navnlig ved at tilbyde dem børnesagkyndig
rådgivning eller konfliktmægling, jf. lovens § 32. Dette tilbud er et væsentligt led i bestræbelserne
på i højere grad at ansvarliggøre forældrene for en løsning af samværsspørgsmål.
En anmodning om ændring af samvær, herunder af enkeltstående samvær, kan afvises, medmindre
den, der anmoder om ændringen, påviser, at der foreligger væsentlig forandrede forhold, eller at det
eksisterende samvær ikke er til barnets bedste. Statsforvaltningen skal således normalt kun tage
stilling til spørgsmål, der har betydning for de overordnede rammer omkring samværet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål af mere detailpræget karakter må forældrene henvises til at løse indbyrdes. Dette
omfatter bl.a. spørgsmål om ændring af enkelte bestemte samvær.
Endelig bemærkes, at § 39, stk. 1, som udgangspunkt ikke er til hinder for at behandle anmodninger
om fastsættelse af erstatningssamvær.
3.2.2. Overvejelser
Som udgangspunkt skal barnet være sammen med samværsforælderen på de aftalte eller fastsatte
tidspunkter, og af hensyn til barnet og dets kontinuerlige kontakt til samværsforælderen bør samvær
ikke aflyses. En afgørelse om samvær, der fastlægger, hvornår barnet skal være sammen med
samværsforælderen, skal således overholdes af begge forældre, og hvis barnet ikke udleveres til
samvær, kan samværsforælderen anmode fogedretten om bistand til at tvangsfuldbyrde (dvs.
gennemtvinge) samvær med barnet.
Som beskrevet i afsnit 3.2.1. bortfalder det løbende samvær helt, hvis samværet helt eller bare
delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet. Dette udgangspunkt betyder således, at
bopælsforælderen i dag har mulighed for ensidigt at aflyse samvær eller splitte sin sommerferie med
barnet op og fordele den med flere enkelte uger på alle samværsforælderens samværsperioder hen
over sommeren, i stedet for at lægge ferien i en sammenhængende periode.
Hvis bopælsforælderen af andre grunde aflyser samvær, har samværsforælderen som udgangspunkt
ret til erstatningssamvær med barnet, men det er vanskeligt at placere dette erstatningssamvær
umiddelbart efter det aflyste samvær.
For at sikre barnets kontinuerlige kontakt med begge forældre foreslås følgende:
- Fastsat eller aftalt samvær bortfalder kun, når forældrene har aftalt det, eller
statsforvaltningen har truffet afgørelse om bortfald af samværet, jf. nedenfor afsnit 3.2.2.1.
- Samvær, der ikke gennemføres, udløser automatisk erstatningssamvær, medmindre det
skyldes samværsforælderens forhold, at samværet ikke blev gennemført, jf. nedenfor afsnit
3.2.2.2. Dette forslag erstatter den praksis for fastsættelse af erstatningssamvær, der er
beskrevet i afsnit 3.2.1.
3.2.2.1. Ikke bortfald af samvær
Er der truffet afgørelse om samvær eller indgået aftale herom er udgangspunktet, at denne afgørelse
eller aftale skal overholdes, og hvis barnet ikke udleveres til samvær, kan samværsforælderen
anmode fogedretten om bistand til at tvangsfuldbyrde (dvs. gennemtvinge) samvær med barnet.
Langt de fleste forældre formår dog at samarbejde om samværet og være fleksible med hensyn til at
indgå aftaler om at flytte eller aflyse samvær, sådan at der tages hensyn til ferier med barnet og
barnets deltagelse i familiebegivenheder og andre arrangementer. Disse forældre har ikke behov for
regulering af bortfald og ændring af samvær, heller ikke selvom rammerne for samværet er fastlagt i
en aftale eller afgørelse.
Når forældrene ikke kan samarbejde om samværet, er det generelt bedst for barnet, at samværet
følger den fastlagte ordning, og at det undgås, at der er usikkerhed om samværet. Med forslaget i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den foreslåede nye bestemmelse i § 21 a (lovforslagets § 1, nr. 1) om, at aftalt eller fastsat samvær
som udgangspunkt ikke bortfalder, tydeliggøres det for forældrene, at de rammer der er sat for
samværet, skal overholdes, da formålet er, at barnet sikres en kontinuerlig kontakt med
samværsforælderen, og det tydeliggøres for bopælsforælderen, at ferier skal placeres med respekt
for samværet.
Forslaget gør ikke op med, at barnet har ret til ferie med begge forældre, og at bopælsforælderen
som hidtil har ret til at planlægge sin ferie med barnet i de ferieperioder, hvor barnet ikke har
feriesamvær med den anden forælder eller udenfor almindelige ferieperioder, når der ikke er
løbende samvær.
Hvis bopælsforælderen derimod vil placere sin ferie med barnet uden for almindelige ferie- og
helligdagsperioder på en sådan måde, at det går ud over barnets samvær med samværsforælderen,
og der ikke kan opnås enighed mellem forældrene om dette, skal bopælsforælderen med forslaget
søge om bortfald af det samvær, der falder sammen med den ønskede ferie. En sådan ansøgning fra
bopælsforælderen afgøres efter lovens § 21, men som beskrevet i afsnit 3.2.1. kan statsforvaltningen
efter lovens § 39, stk. 1, afvise at behandle sådanne ansøgninger.
3.2.2.2. Automatisk erstatningssamvær
Svækkelse af kontakten mellem barnet og samværsforælderen på grund af bopælsforælderens
aflysninger af samvær søges endvidere imødegået ved, at aflysning af et samvær automatisk udløser
erstatningssamvær. Dette forslag erstatter den praksis for fastsættelse af erstatningssamvær, der er
beskrevet i afsnit 3.2.1.
Formålet med automatisk fastsættelse af erstatningssamvær er dels at undgå den svækkelse af
barnets kontakt med samværsforælderen, som aflysning af et samvær medfører, dels at søge at
forebygge, at bopælsforælderen igen aflyser samvær.
Ligesom med forslaget om, at aftalt eller fastsat samvær som udgangspunkt ikke bortfalder,
tydeliggøres det med dette forslag, at de rammer, der er sat for samværet skal overholdes, da
formålet er, at barnet sikres en kontinuerlig kontakt med samværsforælderen. Hvis forældrene
derfor ikke samarbejder og selv kan aftale ændringer i samværet, medfører forslaget, at samværet
skal gennemføres som aftalt eller fastsat, og at bopælsforælderen derfor ikke bør aflyse samværet,
uanset grunden hertil.
Forslaget indebærer, at erstatningssamvær ikke kræver en ansøgning fra samværsforælderen med
efterfølgende sagsbehandling i statsforvaltningen, idet et ikke gennemført samvær automatisk
udløser et erstatningssamvær.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 21 a omfatter alle aftalte og fastsatte samvær, men den har kun
praktisk betydning i de situationer, hvor forældrene ikke kan samarbejde om samværet og derfor
ikke kan indgå aftaler om ændring af samværet. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at
forældre som hidtil aftaler ændringer af samvær, når der er behov for det, hvilket også generelt må
antages at være det bedste for barnet i dets daglige liv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Erstatningssamvær udløses automatisk uanset aflysningsgrunden. Dette skyldes, at barnets kontakt
med samværsforælderen ikke bør svækkes ved, at aftalte eller fastsatte samvær aflyses. Hensynet
til, at barnet løbende har kontakt med begge forældre, vægtes således tungere end barnets deltagelse
i andre aktiviteter. Som nævnt oven for sætter en aftale eller afgørelse om samvær barnets kontakt
med begge forældre i faste og forudsigelige rammer for begge forældre og barnet.
I modsætning til den gældende erstatningssamværsordning vil et aflyst samvær også udløse
erstatningssamvær, hvis aflysningen skyldes barnets forhold, f.eks. barnets sygdom. Dette skyldes,
at samværsforælderen som udgangspunkt på samme måde som bopælsforælderen kan tage sig af
barnet.
Hvis erstatningssamværet efter de foreslåede regler herom placeres helt eller delvist i ferie- eller
helligdagsperioder, hvor barnet efter samværsordningen skal være sammen med bopælsforælderen,
udløses der ikke erstatningssamvær.
Endelig vil manglende gennemførelse af samvær, som skyldes samværsforælderens forhold, heller
ikke udløse erstatningssamvær. I sådanne situationer ændrer forslaget således ikke ved den
gældende ordning.
Automatisk fastsættelse af erstatningssamvær forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar
tilknytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at samværsforælderen ønsker at have
erstatningssamvær.
Det automatisk fastsatte erstatningssamvær foreslås placeret i den efterfølgende uge i samme
omfang, på samme tidspunkt (ugedag) og på samme vilkår som det aflyste samvær.
Hvis samværsforælderen er forhindret i at have erstatningssamvær med barnet i ugen efter det
aflyste samvær, bortfalder erstatningssamværet.
Aflyser bopælsforælderen erstatningssamværet, fastsættes der automatisk et nyt erstatningssamvær
ugen efter, medmindre erstatningssamværet falder på et tidspunkt, hvor samværsforælderen efter
samværsordningen alligevel skulle have samvær med barnet.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre, at barnet er sammen med samværsforælderen i de aftalte eller fastsatte
samværsperioder, og at barnet kontinuerligt har kontakt med samværsforælderen, foreslås det, at
forældreansvarslovens bestemmelser om samvær suppleres med en ny bestemmelse (§ 21 a),
hvorefter fastsat eller aftalt samvær kun bortfalder, når forældrene har aftalt det, eller
statsforvaltningen har truffet afgørelse om bortfald af samværet.
Når der er indgået en aftale om samvær eller truffet en afgørelse om samvær, er barnets kontakt
med begge forældre sat i forudsigelige rammer. Med forslaget tydeliggøres det for forældrene, at de
rammer, der er sat for samværet, skal overholdes, da formålet er, at barnet sikres en kontinuerlig
kontakt med samværsforælderen, og det tydeliggøres for bopælsforælderen, at ferier skal placeres
med respekt for samværet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget gør ikke op med, at barnet har ret til ferie med begge forældre, og at bopælsforælderen
som hidtil har ret til at planlægge sin ferie med barnet i de ferieperioder, hvor barnet ikke har
feriesamvær med den anden forælder eller udenfor almindelige ferieperioder, når der ikke er
løbende samvær.
Forældreansvarslovens § 21 giver ganske vist begge forældre mulighed for at søge om ændring af
samværet, herunder af enkeltstående samvær, men efter § 39, stk. 1, kan en anmodning om ændring
af samvær afvises af statsforvaltningen, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Denne
afvisningsadgang finder bl.a. anvendelse på anmodninger om ændring af enkeltstående samvær. I
stedet kan statsforvaltningen hjælpe forældrene til selv at finde løsninger på samværsspørgsmålene,
navnlig ved at tilbyde dem børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.
Barnets kontinuerlige kontakt med samværsforælderen foreslås endvidere sikret gennem etablering
af en ordning, hvorefter der automatisk fastsættes erstatningssamvær, når et samvær aflyses,
medmindre aflysningen skyldes samværsforælderens forhold. Erstatningssamværet placeres i den
efterfølgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt (ugedag) og på samme vilkår, som det
aflyste samvær. Denne ordning erstatter den praksis for fastsættelse af erstatningssamvær, der er
beskrevet i afsnit 3.2.1.
Den foreslåede fastsættelse af automatisk erstatningssamvær forudsætter, at samværsforælderen i
umiddelbar tilknytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at samværsforælderen ønsker at
have erstatningssamvær.
Forældreansvarslovens § 42 giver ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om behandling af samværssager. Det foreslås, at den
foreslåede ordning med automatisk fastsættelse af erstatningssamvær gennemføres ved, at der i § 42
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om erstatningssamvær.
Denne bemyndigelse skal benyttes til at fastsætte regler om de nærmere betingelser for fastsættelse
af erstatningssamvær, om placeringen af erstatningssamvær og om vilkårene for erstatningssamvær
m.v. Disse regler, der fastsættes i en bekendtgørelse, vil blive udformet i overensstemmelse med det
oven for anførte. Bemyndigelsen giver ministeren mulighed for at udforme reglerne, sådan at det
automatisk fastsatte erstatningssamvær kan fungere bedst muligt i praksis, herunder mulighed for at
justere reglerne i lyset af erfaringerne med anvendelsen af ordningen.
3.3. Midlertidige afgørelser om samvær
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af forældreansvarslovens § 29, stk. 1, at statsforvaltningen under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt efter anmodning kan træffe
afgørelse om midlertidigt samvær.
Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v., at
statsforvaltningen skal træffe en midlertidig afgørelse om samvær efter lovens § 29 hurtigst muligt
og så vidt muligt inden 4 uger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som eksempler på, hvornår der bør fastsættes midlertidigt samvær, kan nævnes følgende
situationer:
– Der er lang ventetid på at komme til rådgivning.
– Undersøgelser i sagen, f.eks. børnesagkyndige undersøgelser, trækker ud.
– Den, der søger samvær har indtil for nylig boet sammen med barnet eller på anden måde haft
kontakt med barnet, og der ikke er grund til pause i samværet.
– Der har tidligere været aftaler om samvær.
– Under en bopæls- eller forældremyndighedssag.
Reglerne om midlertidigt samvær giver mulighed for at imødegå de problemer, som kan opstå, hvis
sagsbehandlingen trækker ud, hvilket f.eks. kan skyldes forvaltningslovens partshøringsregler,
gennemførelse af rådgivning eller konfliktmægling eller nærmere undersøgelser i sagen. Reglerne
skal dermed imødekomme et behov for en hurtig afgørelse Ved at fastsætte midlertidigt samvær i
sådanne situationer sikres det, at barnets forbindelse med den forælder, som barnet ikke bor hos,
etableres eller bevares, mens sagen behandles. Midlertidige afgørelser om samvær skal altid træffes
ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Derfor skal statsforvaltningen i forbindelse med behandlingen af en sag om fastsættelse af samvær
vejlede forældrene om muligheden for at fastsætte midlertidigt samvær. Dette gælder især i
situationer, hvor der ikke er samvær mellem barnet og den forælder, som det ikke har bopæl hos,
eller når der kun er kontakt i meget begrænset omfang.
På grund af parthøringsreglerne i forvaltningsloven kan der som udgangspunkt ikke fastsættes
midlertidigt samvær, før den af forældrene, der har barnet boende, er blevet orienteret om
anmodningen om fastsættelse af samvær og har fået mulighed for at kommentere den.
Bopælsforælderens og samværsforælderens medvirken til sagens oplysning indgår som et element i
statsforvaltningens vurdering af samværets omfang. Hvis en af forældrene ikke ønsker at medvirke
til sagens oplysning, kan dette efter en konkret vurdering f.eks. få den konsekvens, at
statsforvaltningen træffer afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
I sager, hvor der er behov for en midlertidig afgørelse om samvær, f.eks. når der ikke er kontakt
mellem barnet og samværsforælderen, og der ikke er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for
barnet, er der således et hensyn til på den ene side at træffe en hurtig afgørelse om
kontaktbevarende samvær og på den anden side hensynet til en hensigtsmæssig sagsbehandling og
nødvendig inddragelse af parterne.
Det fremgår af § 29, stk. 2, at en midlertidig afgørelse om samvær gælder, indtil der foreligger en
endelig afgørelse om samvær, der kan fuldbyrdes, en aftale om samværet eller en afgørelse eller
aftale om anden kontakt. En midlertidig afgørelse om samvær bortfalder således ikke, når der er
truffet afgørelse i en sag om forældremyndighed eller bopæl, men først når der er taget endelig
stilling til samværet ved en afgørelse eller aftale herom.
3.3.2. Overvejelser
3.3.2.1. Midlertidigt kontaktbevarende samvær
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er lovens klare udgangspunkt, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at
barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og at forældrene har et fælles
ansvar for, at barnet har samvær.
Når forældre opløser deres samliv, er udgangspunktet således, at barnet ikke bør miste kontakten til
den ene forælder. Af hensyn til barnet bør forældrene derfor samarbejde om en løsning, der sikrer,
at dette ikke sker.
Hvis kontakten afbrydes uden grund, bør det derfor sikres, at den hurtigst muligt genoprettes, så
barnet igen får kontakt med samværsforælderen.
Selvom det efter den gældende lovgivning er muligt for den forælder, der ikke har kontakt med
barnet at få fastsat midlertidigt samvær, mens en sag om forældreansvar behandles, forekommer der
i praksis sager, hvor sagsbehandlingen trækker ud på grund af et højt konfliktniveau mellem
forældrene. Det bør imidlertid ikke være muligt at forhale en sag, f.eks. ved ikke at møde op til
planlagte møder eller ved ikke at svare på statsforvaltningens henvendelser med den virkning, at
kontakten afbrydes yderligere.
Det foreslås derfor, at imødegå sådanne situationer ved at styrke den mulighed, som
statsforvaltningen allerede har for at fastsætte midlertidigt samvær. Dette foreslås gennemført ved
forskellige tiltag.
For det første foreslås det med den nye bestemmelse i § 29 a, at statsforvaltningen skal træffe en
midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær hurtigst muligt og inden 3 uger efter
modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær, medmindre der er begrundet tvivl om, om
samvær er bedst for barnet, jf. lovens § 4. Dette skal overordnet sikre kontakt mellem barn og
samværsforælder, hvor der ikke er kontakt, og hvor der ikke er grund til at tro, at det ikke er bedst
for barnet, at der er kontakt.
Dette forslag vil typisk finde anvendelse på de situationer, hvor der ikke er kontakt på
ansøgningstidspunktet og hvor samlivet enten lige er ophævet, eller hvor der indtil for nylig har
været samvær mellem barnet og samværsforælderen efter en aftale, som ikke kan tvangsfuldbyrdes.
I situationer, hvor der ikke har været kontakt mellem barnet og den ene forælder i gennem længere
tid, eller hvor der aldrig har været kontakt, vil det derimod i udgangspunktet være nødvendigt at
foretage en nærmere undersøgelse af de faktiske forhold.
Ansøgninger om fastsættelse af samvær, hvoraf det fremgår, at der er kontakt i et eller andet
omfang, og hvor der derfor ikke er behov for en midlertidig afgørelse, er heller ikke omfattet af
forslaget.
Når statsforvaltningen modtager en ansøgning om fastsættelse af samvær, og det oplyses, at der
ikke er kontakt mellem barnet og den forælder, der søger om samvær, kræver fastsættelse af
midlertidig kontaktbevarende samvær ikke en særskilt anmodning fra forælderen herom. Som følge
af dette forslag og forslaget om mødepligt i statsforvaltningen, jf. afsnit 3.4., skal
statsforvaltningens sagsbehandling tilrettelægges sådan, at forældrene med det samme vejledes om
processen, herunder at der hurtigt kan fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær, hvis der
ikke er begrundet tvivl om, at dette er bedst for barnet. Der fastsættes ikke midlertidig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kontaktbevarende samvær, hvis den forælder, der søger om samvær meddeler statsforvaltningen, at
han eller hun ikke ønsker sådant samvær fastsat.
Indførelsen af en lovbestemt frist for, hvornår statsforvaltningen skal have truffet en midlertidig
afgørelse om kontaktbevarende samvær foreslås understøttet af, at statsforvaltningen kan fastsætte
et standardiseret minimumssamvær. Formålet hermed er at undgå, at sagsbehandlingen trækker ud
på grund af detaljerede drøftelser af omfanget og placeringen af et midlertidigt samvær, og at
formålet med en midlertidig afgørelse dermed forspildes.
Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 42, nr. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om
behandling af sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. udnyttes til at fastsætte
nærmere regler om dette minimumssamvær, herunder om samværets omfang og placering.
Minimumssamværets omfang tilpasses barnets alder.
Et sådant standardiseret minimumssamvær bryder ikke med lovens udgangspunkt om, at samvær
fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold og ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Muligheden for at fastsætte et sådant standardiseret samvær vil alene finde anvendelse i de
situationer, hvor der ikke er kontakt mellem barnet og samværsforælderen, og hvor der ikke er
begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet. Indtil der træffes en endelig afgørelse
om samvær, sikres barnet på denne måde et minimum af kontakt med den forælder, som det ikke
bor hos.
Når der er truffet afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær, fortsætter statsforvaltningen
behandlingen af sagen med henblik på en endelig afgørelse. En midlertidig afgørelse om
kontaktbevarende standardiseret minimumssamvær afskærer ikke statsforvaltningen fra senere at
træffe en anden midlertidig afgørelse efter lovens § 29.
Finder statsforvaltningen, at betingelserne for at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær
ikke er opfyldt, skal statsforvaltningen træffe afgørelse om afslag herpå.
I situationer, hvor statsforvaltningen træffer afgørelse om, at det ikke er til barnets bedste, at der
fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær, skal statsforvaltningen vurdere, om der i stedet
kan træffes en midlertidig samværsafgørelse efter lovens § 29, jf. afsnit 3.3.1.
3.3.2.2. Endelighed af midlertidige afgørelser om samvær
Det foreslås, at midlertidige afgørelser om samvær, som er truffet under en forældremyndigheds-
eller bopælssag, automatisk bliver endelige, når der er truffet en endelig afgørelse om
forældremyndighed eller barnets bopæl, der kan fuldbyrdes, eller en aftale om
forældremyndigheden eller om barnets bopæl.
Selvom midlertidige afgørelser om samvær med den gældende lovgivning ikke bortfalder, når der er
truffet afgørelse eller indgået aftale om forældremyndigheden eller bopælen, er signalværdien i
afgørelsens midlertidige karakter ikke hensigtsmæssig i forhold til forældre i konflikt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget betyder, at medmindre samværsforælderen ønsker samværet ændret, så er det ikke
nødvendigt for denne at rette fornyet henvendelse til statsforvaltningen om samværet, idet den
midlertidige samværsafgørelse efter afslutning af forældremyndighedssagen m.v. bliver endelig.
At midlertidige afgørelser om samvær foreslås gjort endelige, afskærer ikke forældrene fra at søge
om ændring af samværets omfang m.v.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende frist i § 11 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær m.v., hvorefter en midlertidig afgørelse om samvær skal træffes hurtigst muligt og så vidt
muligt inden for 4 uger, suppleres med, at der i forældreansvarsloven indsættes en ny bestemmelse
(§ 29 a), hvorefter statsforvaltningen skal træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende
samvær hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af
samvær, når der ikke er kontakt mellem barnet og den forælder, som det ikke bor hos.
I overensstemmelse med lovens § 4 skal afgørelser om midlertidigt kontaktbevarende samvær
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Samværet fastsættes således ikke, hvis der er begrundet
tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet.
For at optimere sagsbehandlingen foreslås det, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 42 fastsættes bestemmelser om omfanget og placeringen af midlertidigt kontaktbevarende samvær
samt om vilkårene for sådanne samvær. Disse samvær differentieres afhængigt af barnets alder.
For at understøtte formålet med hurtigere afgørelser om kontaktbevarende samvær tilrettelægges
statsforvaltningens sagsbehandling sådan, at det over for forældrene straks ved modtagelse af sagen
understreges, at deltagelse i det indledende vejledningsmøde er obligatorisk, jf. afsnit 3.4., og at
udeblivelse fra mødet og i øvrigt undladelse af at svare på statsforvaltningens henvendelser vil
medføre, at statsforvaltningen som udgangspunkt ikke indkalder til et nyt møde. Herudover
fastsættes overfor forældrene en frist for afgivelse af bemærkninger, ligesom forældrene orienteres
om, at manglende medvirken til sagsbehandlingen kan betyde, at der kan træffes afgørelse om et
midlertidigt kontaktbevarende samvær.
Statsforvaltningen skal foretage den sagsoplysning, der vurderes at være nødvendig for at træffe
afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær inden for fristen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt
samværet vil være til barnets bedste, afslår statsforvaltningen at fastsætte kontaktbevarende
samvær, jf. lovens § 4.
For at minimere konflikterne mellem forældrene foreslås lovens § 29 ændret sådan, at midlertidige
afgørelser om samvær, som er truffet under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl,
automatisk bliver endelige, når der er truffet en endelig afgørelse om forældremyndigheden eller
barnets bopæl, der kan fuldbyrdes, eller indgået aftale om forældremyndigheden eller barnets
bopæl.
3.4. Mødepligt i statsforvaltningen
3.4.1. Gældende ret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår af forældreansvarslovens § 31 a, at statsforvaltningen ved modtagelse af anmodning
om en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær indkalder parterne til et møde,
et såkaldt vejledningsmøde. Statsforvaltningen kan undlade at indkalde parterne til et
vejledningsmøde, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt at afholde et møde. Deltagelse i
mødet er frivilligt.
Pligten til at indkalde til et møde gælder også i de samværssager, der umiddelbart anses for at være
uløselige. Det betyder navnlig, at forældrene skal indkaldes til et vejledningsmøde, når der første
gang rettes henvendelse til statsforvaltningen om samvær.
Formålet med vejledningsmødet er at finde frem til løsninger om barnets fremtid, der er til barnets
bedste. Statsforvaltningen skal på mødet informere forældrene om reglerne og om aftalemuligheder
og virkningerne af eventuelle aftaler. Samtidig skal statsforvaltningen også gøre det klart for
forældrene, at det er begge forældres ansvar, at samvær mellem barnet og samværsforælderen
virkeliggøres, og at aftaler og afgørelser om samvær skal indgås og træffes under hensyn til barnets
bedste. Under vejledningsmødet skal det afklares, hvad der er sagens egentlige konflikt.
Det vil i visse samværssager – navnlig i sager, der umiddelbart vurderes som ”tunge”, og i sager,
hvor der anmodes om samvær med mindre børn – være hensigtsmæssigt ud over en juridisk
sagsbehandler at lade en børnesagkyndig deltage i vejledningsmødet. Herved får forældrene
mulighed for at få deres spørgsmål besvaret af sagsbehandlere med de nødvendige tværfaglige
kompetencer.
Hvis forældrene ikke er blevet enige i forbindelse med vejledningsmødet, skal de tilbydes
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Hvis forældrene ikke kan blive enige om
samværet, og forældrene ikke ønsker at deltage i (yderligere) forligsbestræbelser, skal
statsforvaltningen træffe en afgørelse om samværet.
Statsforvaltningen skal ikke inden vejledningsmødet iværksætte en egentlig sagsbehandling med
høring af den anden forælder m.v. Anmodningen om fastsættelse eller ændring af samvær kan dog
sendes til den anden forælder sammen med indkaldelsen.
Der vil i helt særlige tilfælde kunne holdes separate møder med forældrene. Dette gælder f.eks.,
hvis en forælder har været voldelig over for den anden. Det kan også i nogle tilfælde være
hensigtsmæssigt med separate møder som led i forligsbestræbelser.
Hvis forældrene – eller en af dem – ikke deltager i vejledningsmødet, må sagsbehandlingen foregå
på skriftligt grundlag. Statsforvaltningen har ikke mulighed for at afvise at behandle sagen, selvom
ansøgeren udebliver fra et vejledningsmøde. Dette gælder dog ikke, hvis udeblivelsen er et udtryk
for, at anmodningen om samvær trækkes tilbage. I sådanne tilfælde kan statsforvaltningen oplyse
ansøgeren om, at sagen henlægges, og at statsforvaltningen ikke foretager sig yderligere,
medmindre ansøgeren henvender sig på ny.
Bopælsforælderens og samværsforælderens medvirken til sagens oplysning indgår som et element i
statsforvaltningens vurdering af samværets omfang, herunder at forældrene møder til det indkaldte
vejledningsmøde og besvarer partshøringer m.v. fra statsforvaltningen. Aflysning af deltagelse i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vejledningsmødet, anmodning om omberammelse af mødet og undladelse af at besvare
statsforvaltningens henvendelser medfører, at sagen trækker ud og i tilfælde, hvor der ikke er
kontakt mellem barn og samværsforælder, medfører det, at kontakten afbrydes yderligere.
Statsforvaltningen foretager i disse tilfælde en konkret vurdering af, hvordan aflysning og
undladelse af ikke at svare på henvendelse påvirker sagsbehandlingen, herunder om der kan træffes
afgørelse i sagen uden, at der indkaldes til et nyt møde eller uden yderligere høring af forældrene.
Udover vejledningsmødet kan der konkret være behov for at afholde yderligere møder med
forældrene.
Alle sager om forældremyndighed og barnets bopæl, hvor statsforvaltningen ikke har
afgørelseskompetence, afsluttes, hvis det ikke lykkes forældrene at blive enige.
Det er herefter op til forældrene at anmode statsforvaltningen om at indbringe sagen for retten –
forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Så snart det konstateres, at der ikke er udsigt til, at der
kan opnås enighed, skal statsforvaltningen afslutte sagen, så forældrene har mulighed for at få sagen
afgjort af retten.
En forælder, der er mødt til et vejledningsmøde, kan kræve sagen afsluttet, når den anden forælder
er udeblevet to gange trods indkaldelse. Dette gælder også uanset udeblivelsesgrunden. Derimod
har den forælder, der er udeblevet fra et vejledningsmøde, ikke mulighed for at kræve sagen
afsluttet og indbragt for retten.
Udover vejledningsmødet tilbyder statsforvaltningen forskellige muligheder for forældrene for
sammen at finde en forligsmæssig løsning af sagen. Disse konfliktløsningstilbud omfatter
børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og tværfaglige møder. Der er tale om tilbud, som det
er frivilligt for forældrene at tage imod.
3.4.2. Overvejelser
Størstedelen af forældrene møder op til de indkaldte vejledningsmøder i statsforvaltningen. En
væsentlig del af vejledningsmøderne aflyses dog på grund af udeblivelse. Aflysning af møder uden
grund og anmodninger om omberammelse af møder medfører at sagens behandling trækker ud i
statsforvaltningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kontakt mellem barnet og den forælder, som det
ikke bor hos, betyder dette, at kontakten afbrydes yderligere.
For at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken til sagens behandling og for at undgå, at
sagens proces og afklaring trækker ud, foreslås det, at der indføres mødepligt til vejledningsmødet.
Dette skyldes, at udeblivelse fra dette møde, som har til formål at finde frem til løsninger om
barnets fremtid og afklare, hvad der er sagens egentlige konflikt, i særlig grad medfører forhaling af
sagen og dermed kan føre til, at kontakten mellem barnet og forælderen svækkes, når de ikke har
kontakt under behandlingen af sagen.
Det vil fortsat være frivilligt for forældrene at tage i mod statsforvaltningens konfliktløsningstilbud;
børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og tværfaglige møder, ligesom deltagelse i andre
møder også fortsat er frivillig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mødepligten gælder i forhold til alle forældre, der indkaldes til vejledningsmøde. I forhold til
forældre, der loyalt samarbejder og medvirker til sagens behandling, medfører forslaget dog i
praksis ingen forskel i forhold til statsforvaltningens mødevirksomhed i dag, hvorimod det er
intentionen, at den forælder, der bevidst vil chikanere sagsbehandlingen, i højere grad vil overveje
sine handlinger og medvirke til sagens løsning. Dette vil medvirke til at sikre barnets kontakt med
den forælder, som det ikke har bopæl hos.
For at tydeliggøre mødepligten tilrettelægges statsforvaltningens sagsbehandling sådan, at det over
for forældrene straks ved modtagelse af en anmodning om forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær generelt understreges, at deltagelse i det indledende vejledningsmøde er obligatorisk. I
samværssager understreges det, at udeblivelse fra vejledningsmødet medfører, at statsforvaltningen
som udgangspunkt ikke indkalder til et nyt møde. Samtidig understreges det i alle sager, at
undladelse af at svare på statsforvaltningens henvendelser inden for den angivne svarfrist kan
medføre, at statsforvaltningen træffer afgørelse på det foreliggende grundlag (processuel
skadevirkning).
I forhold til den konkrete sag fastsætter statsforvaltningen tidspunktet for vejledningsmødet og en
frist for afgivelse af bemærkninger til anmodningen. I samværssager orienteres forældrene om, at
manglende medvirken til sagsbehandlingen kan betyde, at der træffes afgørelse om samvær i
overensstemmelse med ansøgningen. I sager om fastsættelse af samvær, hvor barnet ikke har
kontakt med samværsforælderen, orienteres forældrene endvidere om reglerne om midlertidig
kontaktbevarende samvær (se afsnit 3.3.) og om fastsættelse af midlertidigt samvær efter den
gældende ordning, jf. lovens § 29. Det bemærkes, som anført i afsnit 3.3., at en afgørelse om at
følge ansøgerens påstand om samvær forudsætter, at der ikke i sagen er noget, der rejser tvivl om, at
det er i overensstemmelse med barnets bedste at træffe den konkrete afgørelse.
Til forældre, der tidligt i sagsforløbet bevidst handler ud fra et ønske om at holde barnet væk fra den
anden forælder, signaleres det på denne måde, at manglende samarbejdsvilje og medvirken til
sagens oplysning vil have en konsekvens, og at udgangspunktet er, at kontakten til barnet ikke
mistes uanset, at barnet ikke længere bor sammen med begge forældre.
Den forælder, som barnet bor hos, skal have haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger,
og der må ikke være oplyst om forhold, der gør det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser
i sagen, før et samvær – eventuelt midlertidigt, jf. ovenfor – fastsættes. Denne mulighed for at
fremsætte bemærkninger skabes ved den indledende parthøring og vejledning om pligten til at
deltage i vejledningsmøder, herunder om konsekvensen af ikke at medvirke til sagsbehandlingen.
I forhold til de situationer, hvor der uden grund ikke er kontakt mellem barnet og den forælder, som
det ikke har bopæl hos, skal forslaget om mødepligt i statsforvaltningen ses i sammenhæng med
forslaget om styrkelse af statsforvaltningens mulighed for i disse situationer at fastsætte et
midlertidigt kontaktbevarende samvær, jf. afsnit 3.3.
Der vil være situationer, hvor forældrene har en gyldig grund til ikke at give møde. Det vil i
sådanne tilfælde være muligt for forældrene at anmode om omberammelse af mødet, herunder en
kortvarig udsættelse af mødet, uden at dette vil kunne tillægges betydning for sagens behandling.
Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis en forælder på grund af sygdom ikke kan møde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Statsforvaltningen skal dog være opmærksom på, at aflysningen ikke sker af chikanøse grunde og
skal derfor i tilfælde af aflysning på grund af sygdom bede forælderen fremlægge en lægeerklæring
som dokumentation for, at forælderen ikke har kunnet deltage i mødet på grund af sygdommen.
Dette kan dog undtagelsesvist undlades, hvis der efter en konkret vurdering skønnes ikke at være
behov herfor. Omberammelse skal også være en mulighed, hvis det vurderes, at dette er nødvendigt
for at sikre forælderen muligheden for at lade sig repræsentere af en advokat eller have en bisidder
med til mødet.
Forslaget er ikke til hinder for, at der afholdes møder med forældrene hver for sig, f.eks. fordi den
ene forælder ikke ønsker at møde den anden på grund af voldelig adfærd o.lign.
Forslaget medfører i øvrigt ikke en ændret proces i forhold til mødevirksomhed i sager om
forældremyndighed og/eller bopæl, jf. afsnit 3.4.1.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i loven (§ 31 a, stk. 2), hvorefter forældrene har
pligt til at deltage i vejledningsmødet i statsforvaltningen i sager efter om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær.
Ved indkaldelse til vejledningsmøder skal statsforvaltningen orientere forældrene om mødepligten,
konsekvenserne ved udeblivelse, mulighederne for omberammelser, konsekvenserne ved ikke at
besvare statsforvaltningens henvendelser samt mulighed for fastsættelse af midlertidigt samvær
m.v., jf. afsnit 3.4.2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om midlertidigt kontaktbevarende samvær, jf. afsnit
3.3.2.1.
3.5. Børnesagkyndig rådgivning ved fuldbyrdelse af forældreansvar
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Konfliktløsning: børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og tværfaglige møder
Efter forældreansvarslovens § 32, stk. 1, skal statsforvaltningen tilbyde forældre og børn
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets
bopæl eller samvær. Efter bestemmelsens stk. 3 kan statsforvaltningen undlade at tilbyde rådgivning
eller konfliktmægling efter stk. 1, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.
Statsforvaltningen kan efter bestemmelsens stk. 2 i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig
rådgivning eller konfliktmægling, hvis der er et særligt behov herfor. Denne rådgivning kaldes
”åben rådgivning”.
Som et led i børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling kan der afholdes flere møder.
Der er tale om et tilbud, og forældrene har derfor ikke pligt til at deltage i rådgivning eller
konfliktmægling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Statsforvaltningens behandling af sagen sættes i bero, indtil rådgivningen eller mæglingen er
afsluttet.
Der er vandtætte skotter mellem statsforvaltningens sagsbehandling og børnesagkyndige rådgivning
og konfliktmægling. Rådgiverne og mæglerne må derfor ikke videregive oplysninger fra
rådgivningen eller mæglingen til statsforvaltningen, medmindre der foreligger samtykke fra
forældrene hertil. Når rådgivningen eller mæglingen er afsluttet, skal rådgiveren og mægleren dog
orientere statsforvaltningen om, hvorvidt forældrene er blevet enige, eller om statsforvaltningen
skal fortsætte sagsbehandlingen.
I sager, hvor statsforvaltningen vurderer, at forældrene på grund af et højt konfliktniveau ikke vil
kunne profitere af børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, kan statsforvaltningen i stedet
indkalde dem til et tværfagligt møde. Formålet med tværfaglige møder er at sikre, at barnets
perspektiv får en mere central plads ved afgørelsen af sagen, at gøre forældrene opmærksomme på
barnets behov og dermed hjælpe forældrene med at finde frem til den løsning, der er bedst for
barnet, og at styrke statsforvaltningens afgørelsesgrundlag i de tilfælde, hvor forældrene ikke selv
når frem til en aftale. Målet er således at skabe faste rammer for barnet og at reducere konflikten
mellem forældrene, hvilket har betydning for barnets trivsel.
Et særligt tværfagligt møde kan være særlig relevant for forældre, som har et vedvarende højt
konfliktniveau, og hvor konfliktniveauet overskygger fokus på barnet. Det kan også være relevant
at afholde et tværfagligt møde, hvis forældrene udover at have et højt konfliktniveau også har en
række andre problemer, f.eks. psykiske problemer, misbrugsproblemer, sociale problemer, eller hvis
der samtidig er særlige behov hos barnet.
3.5.1.2. Tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
Udleveres et barn ikke til samvær, eller tilbagegives et barn ikke til
forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen, kan den pågældende forælder anmode
fogedretten om bistand til at tvangsfuldbyrde (dvs. gennemtvinge) samvær med barnet eller få
barnet tilbage. Muligheden for at tvangsfuldbyrde forældreansvar (forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær) er nødvendig for at sikre, at et barn har mulighed for at have kontakt med begge
sine forældre, også selvom bopælsforælderen modsætter sig, at barnet har kontakt med
samværsforælderen. Tvangsfuldbyrdelse er endvidere nødvendig for at sikre, at
forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen kan få barnet tilbage fra den anden
forælder, hvis denne f.eks. efter et samvær nægter at tilbagegive barnet.
I disse sager har barnet ikke kontakt med den ene af sine forældre, og det er derfor vigtigt, at
sagerne behandles hurtigt.
Reglerne om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær findes i kapitel
48 a og 55 i retsplejeloven (se lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013 med senere
ændringer), der bl.a. skal læses i sammenhæng med reglerne i lovens kapitel 45 (grundlaget for
tvangsfuldbyrdelse) og 46 (fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre krav end
pengekrav).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1 og 2, kan fuldbyrdelse ske på grundlag af bl.a. domme,
kendelser og retsforlig. Dette omfatter også domme, kendelser og retsforlig, herunder om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3, kan
tvangsfuldbyrdelse endvidere ske på grundlag af aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til
eller godkendt af statsforvaltningen eller retten, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær, der er truffet af statsforvaltningen, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er
indgået over for statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt
i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Efter retsplejelovens § 536, stk. 1, tvangsfuldbyrdes domme og kendelser om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær samt retsforlig, afgørelser og aftaler, der kan fuldbyrdes efter § 478, stk.
1, nr. 1-3, efter reglerne i § 537. Det samme gælder anmodninger om udlevering af et barn til
forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen efter § 596, stk. 2.
Udenlandske afgørelser, aftaler m.v. om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan
fuldbyrdes efter lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
(internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, og lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lov nr. 434 af 8. maj 2006, som ændret ved lov nr. 325 af
11. april 2012, såfremt afgørelserne, aftalerne m.v. er omfattet af Haagerkonventionen af 25.
oktober 1980 om de civilretlige aspekter af internationale børnebortførelser, Den europæiske
konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og fuldbyrdelse af afgørelser om
forældremyndighed eller Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til
beskyttelse af børn. Fuldbyrdelse efter disse love sker efter bl.a. retsplejelovens §§ 536 og 537.
Efter retsplejelovens § 536, stk. 2, kan de i § 536, stk. 1, nævnte domme, kendelser, retsforlig,
afgørelser, aftaler og anmodninger fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller umiddelbar
magt. Fuldbyrdelse ved umiddelbar magt foregår typisk ved en udkørende fogedforretning, jf.
nedenfor. Fogedretten er ikke bundet af rekvirentens anmodning ved valg af fuldbyrdelsesmåde.
Samvær med andre end barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder.
Retsplejelovens § 536, stk. 3, giver fogedretten mulighed for i tvivlstilfælde at udsætte
fuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring.
Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for
alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Retsplejelovens § 537 indeholder en række bestemmelser om fogedrettens behandling af
anmodninger om fuldbyrdelse af ovennævnte afgørelser, aftaler m.v. Efter stk. 1 kan fogedretten
tilkalde en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser under sagen. Fogedretten
kan efter omstændighederne give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller
samværets udøvelse.
Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal efter retsplejeloven § 537, stk. 2, under en
samtale have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for
barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant
fra kommunen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter retsplejelovens § 537, stk. 3, fastsættes tvangsbøder som udgangspunkt som daglige eller
ugentlige bøder, der løber, indtil barnet udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse
af samvær kan der dog fastsættes en enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af
samvær på et nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes.
Skal der anvendes umiddelbar magt, skal der efter stk. 4 deltage en børnesagkyndig og en
repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger ganske
særlige omstændigheder. Den kommunale repræsentant deltager således som barnets
interessevaretager, og den sagkyndige kan bistå fogedretten ved vurderingen af, om fuldbyrdelsen
vil udsætte barnets sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk.
6.
Ved fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær)
vil fogeden i praksis først forsøge at mægle forlig mellem forældrene. Bestræbelserne på at forlige
sagerne skal ses i lyset af, at fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt, hvor barnet hentes til
samvær eller bringes tilbage til forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen, kan være
en voldsom oplevelse for et barn. Lykkes dette ikke, vil fogeden forsøge med tvangsbøder, enten i
form af løbende bøder eller i form af en enkelt bøde for hvert samvær, hvor udlevering nægtes.
Først når det viser sig, at tvangsbøder ikke virker, vil der blive tale om anvendelse af umiddelbar
magt. Dette kan ske, når barnet gentagne gange ikke er blevet udleveret, når barnet holdes skjult,
eller når det er tydeligt, at tvangsbøder ikke vil medføre, at barnet udleveres.
Ved en udkørende fogedforretning afholder fogedretten et retsmøde på barnets bopæl eller
opholdssted og tager om nødvendigt dér stilling til, om barnet skal udleveres til rekvirenten (den,
der har anmodet om fuldbyrdelse). At der gennemføres en udkørende fogedforretning betyder
imidlertid ikke nødvendigvis, at barnet udleveres. Dette kan skyldes, at barnet ikke befinder sig på
det sted, hvor fogedforretningen foretages, at fogedretten vurderer, at barnets sjælelige og legemlige
sundhed udsættes for alvorlig fare, hvis fuldbyrdelsen gennemføres, eller at fogedretten udsætter
sagen på eksempelvis indhentelse af en børnesagkyndig erklæring, jf. § 536, stk. 3, eller på
afholdelse af en samtale med barnet, jf. § 537, stk. 2. Begrebet udkørende fogedforretning dækker
således i udgangspunktet alene over, at retten sættes uden for fogedrettens kontor.
Umiddelbar magtanvendelse sker normalt under en udkørende fogedforretning til barnets bopæl
eller opholdssted med deltagelse af en børnesagkyndig person og en repræsentant fra kommunen,
som kan varetage barnets interesser. Hvis fogedretten under den udkørende fogedforretning
bestemmer, at barnet skal udleveres til rekvirenten, kan fogedretten efter retsplejelovens § 498, stk.
1, undersøge skyldnerens husrum og gemmer samt hans person, hvis sådan undersøgelse er
nødvendig for gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen. Efter stk. 2 kan fogedretten anvende den for
fuldbyrdelsen nødvendige magt. Politiet yder efter anmodning fogedretten bistand hertil.
Umiddelbar magtanvendelse ved tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær betyder således, at fogedretten i praksis kan anmode politiet om ved magt at borttage barnet
fra den ene forælder og give det til den anden forælder.
Når fogedretten foretager en udkørende fogedforretning med henblik på at fuldbyrde forældreansvar
ved anvendelse af umiddelbar magt, er der typisk tale om situationer, hvor der er et meget højt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konfliktniveau mellem forældrene, og hvor fogedretten ikke har kunnet forlige sagen. Forældrene
kan i disse tilfælde have deres fokus rettet mod konflikten og ikke mod, hvad der er bedst for deres
barn, og de involverede børn har oftest gennem længere tid befundet sig midt i forældrenes konflikt.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at fogedretterne i 2013 modtog 2.484 sager om tvangsfuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, og at der i 33 af disse sager blev gennemført en
udkørende fogedforretning med henblik på anvendelse af umiddelbar magt. Hertil kommer, at
fogedretterne i 2013 modtog 35 anmodninger om tvangsfuldbyrdelse af forældreansvar efter lov om
international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)
og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Der foreligger ikke oplysninger om, i hvor
mange af disse sager der blev gennemført en udkørende fogedforretning.
Tallene viser, at langt størstedelen af sagerne behandles, uden at det er nødvendigt at anvende
udkørende fogedforretning med henblik på anvendelse af umiddelbar magt. Dette skyldes bl.a., at
forældrene selv finder en løsning, at den forælder, der har anmodet om tvangsfuldbyrdelsen, trække
sagen tilbage af hensyn til barnet, at barnet udleveres efter fastsættelse af tvangsbøder, eller at
fogedretten forliger sagen.
3.5.2. Overvejelser
Som nævnt ovenfor er det hvert år i et mindre antal sager nødvendigt at tvangsfuldbyrde
forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær) ved anvendelse af umiddelbar magt
under en udkørende fogedforretning. Anvendelse af umiddelbar magt kan imidlertid være en
voldsom oplevelse for de involverede børn.
Selvom fogedretterne udfolder bestræbelser på at finde mindelige løsninger i disse vanskelige og
meget konfliktfyldte sager, ønsker regeringen og aftalepartierne alligevel, at der gøres en ekstra
indsats for at hjælpe de børn, der er kommet i klemme mellem deres forældre. Der er således et
betydeligt hensyn at tage til de involverede børn, der ofte gennem længere tid har befundet sig midt
i forældrenes konflikt.
Den foreslåede indsats har fokus på situationer, hvor den sidste mulighed for at få barnet udleveret
er anvendelsen af umiddelbar magt, dvs. situationer hvor fogedretten har vurderet, at barnets
sjælelige eller legemlige sundhed ikke udsættes for alvorlig fare ved fuldbyrdelsen, og hvor den
forælder, der har barnet hos sig, ikke frivilligt vil efterleve fogedrettens afgørelse om udlevering af
barnet.
Formålet med forslaget er først og fremmest at undgå anvendelse af umiddelbar magt ved
fuldbyrdelse af forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær) og den voldsomme
oplevelse, som dette kan være for barnet. Det foreslås derfor at tilbyde forældrene børnesagkyndig
rådgivning umiddelbart inden fuldbyrdelse ved umiddelbar magt, således at sagen om muligt kan
forliges. I de situationer, hvor en udkørende fogedforretning med henblik på anvendelse af
umiddelbar magt alligevel efterfølgende gennemføres, vil rådgivningen kunne medvirke til at sætte
forældrene i bedre stand til at håndtere situationen, hvor barnet overgives fra den ene forælder til
den anden forælder. Rådgivningen foretages som udgangspunkt med forældrene hver for sig og i
forældrenes hjem.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Under rådgivningen vil den børnesagkyndige ud fra sit kendskab til familien og dens konflikter m.v.
bl.a. kunne tage skridt til opblødning af konflikten. Den børnesagkyndige vil endvidere kunne
drøfte barnets behov og mulige reaktioner på tvangsfuldbyrdelse ved umiddelbar magt med
forældrene og give dem redskaber til at håndtere situationen, både i forhold til barnet og dem selv.
Derigennem får forældrene anledning til at genoverveje sagen og prøve at finde andre muligheder.
Som nævnt i afsnit 3.5.1.2. er der tale om hastende sager, fordi barnet ikke har kontakt med den
anden forælder, så længe fogedretten har sagen under behandling. Uanset dette bør sagerne af
hensyn til barnet som udgangspunkt udsættes på gennemførelse af børnesagkyndige rådgivning.
Samtidig skal det sikres, at rådgivningen ikke forsinker tvangsfuldbyrdelsen unødigt. Det foreslås
derfor, at fogedretten inden fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt kortvarigt udsætter
sagen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Som udgangspunkt bør sagen kun
udsættes i op til 2 uger. Fogedretten skal dog have mulighed for at bestemme, at fuldbyrdelsen skal
udsættes i længere tid, ligesom fogedretten helt skal kunne undlade at udsætte fuldbyrdelsen.
Det foreslås, at det er statsforvaltningen, der tilbyder rådgivningen, da statsforvaltningen er i
besiddelse af et korps af børnesagkyndige, der hurtigt vil kunne tilbyde og gennemføre
rådgivningen. Endvidere må det antages, at statsforvaltningen ofte har behandlet en
forældreansvarssag vedrørende barnet og derigennem har fået kendskab til barnet samt forældrene
og deres konflikt. Denne forhåndsviden vurderes at være både nødvendig og nyttig for den
børnesagkyndige og skaber således det bedste afsæt for at bibringe forældrene en forståelse af
barnets perspektiv i forhold til en mulig magtanvendelse.
Når fogedretten har udsat fogedsagen, underretter den straks statsforvaltningen, der med det samme
fremsætter tilbuddet om rådgivning over for forældrene.
Da fogedsagen kun udsættes kortvarigt, skal statsforvaltningen være fleksibel med hensyn til, hvor
og hvornår rådgivningen gennemføres. Rådgivningsmøderne afholdes som udgangspunkt i
forældrenes hjem, men hvis forældrene ønsker det, kan de afholdes i statsforvaltningens lokaler.
Det bemærkes, at den politiske aftale nævnt i afsnit 1.2. alene vedrører børnesagkyndig rådgivning i
sager, hvor der skal ske tvangsfuldbyrdelse af samvær. Regeringen finder imidlertid, at de hensyn,
som aftalen bygger på, også gør sig gældende i sager om tvangsfuldbyrdelse af andre typer sager
om forældreansvar – forældremyndighed og barnets bopæl. Forslaget omfatter således også disse
sagstyper, når der skal ske tvangsmæssig fuldbyrdelse.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Efter retsplejelovens § 536, stk. 2, kan de domme, kendelser, retsforlig, afgørelser, aftaler og
anmodninger, der er nævnt i retsplejelovens § 536, stk. 1, fuldbyrdes ved anvendelse af bl.a.
umiddelbar magt.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 537 indsættes en ny bestemmelse (§ 537, stk. 4.), hvorefter
fogedretten inden fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt kortvarigt udsætter sagen,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Statsforvaltningen skal derefter tilbyde
forældrene børnesagkyndig rådgivning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den nye bestemmelse skal gælde for alle sager om tvangsfuldbyrdelse af forældreansvar
(forældremyndighed, barnets bopæl og samvær), der er omfattet af retsplejelovens kapitel 48 a, jf.
beskrivelsen af anvendelsesområdet for bestemmelserne i dette kapitel i afsnit 3.5.1.2.
Den foreslåede rådgivning skal først og fremmest søge at undgå, at det er nødvendigt at fuldbyrde
rekvirentens krav ved anvendelse af umiddelbar magt. Såfremt dette ikke lykkes, skal rådgivningen
søge at sætte forældrene i bedre stand til at håndtere situationen, hvor barnet overgives fra den ene
forælder til den anden forælder.
Henset til at sager om tvangsfuldbyrdelse af forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær) som udgangspunkt er hastende, at de på grund af højt konfliktniveauet mellem forældrene
typisk har været under behandling i et stykke tid, og at rådgivningstilbuddet ikke må forsinke
tvangsfuldbyrdelsen unødigt, forudsættes det, at fogedretten som udgangspunkt kun kan udsætte
fuldbyrdelsen i op til 2 uger. Udsættelse i mere end 2 uger forudsætter, at den, der har anmodet om
tvangsfuldbyrdelsen erklærer sig indforstået hermed, eller at fogedretten finder yderligere
udsættelse påkrævet af hensyn til barnet.
Udgangspunktet er således, at fogedretten kortvarigt skal udsætte sagen inden fuldbyrdelse ved
anvendelse af umiddelbar magt. Fogedretten bør imidlertid have mulighed for at undlade at udsætte
fuldbyrdelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan være, at en
udsættelse af sagen vil vanskeliggøre fuldbyrdelsen, at barnet risikerer at lide (yderligere) overlast
ved udsættelse af sagen, eller at fogedretten mener, at ingen af forældrene vil kunne få noget ud af
rådgivningen. Derimod bør sagen som udgangspunkt udsættes, selv om begge forældre erklærer, at
de ikke er interesseret i rådgivning. Dette skyldes, at de børnesagkyndige bør have mulighed for at
søge at overbevise forældrene om, at de af hensyn til barnet bør deltage i rådgivningen.
Straks efter udsættelsen af fogedsagen skal statsforvaltningen tilbyde forældrene rådgivning,
eventuelt telefonisk. Fogedretten underretter statsforvaltningen om, at sagen er blevet udsat.
Statsforvaltningen skal være fleksibel med hensyn til, hvor og hvornår rådgivningen gennemføres.
Rådgivningsmøderne afholdes som udgangspunkt i forældrenes hjem, men de kan også afholdes i
statsforvaltningens lokaler.
Rådgivningen afholdes som udgangspunkt med forældrene hver for sig, og der gennemføres
rådgivning med den ene forælder, selv om den anden forælder ikke ønsker rådgivning.
Rådgivning skal være gennemført inden det tidspunkt, som fogedretten har udsat sagen til.
Rådgiverne orienterer statsforvaltningen og fogedretten om, i hvilket omfang der er gennemført
rådgivning, og om eventuelle aftaler, der er indgået under rådgivningen. Såfremt rådgivningen ikke
har ført til enighed mellem forældrene, således at fogedsagen kan anses for forligt, og rekvirenten
har oplyst, at denne ønsker fogedsagen fortsat, orienterer rådgiverne også fogedretten om dette.
Herefter fortsætter fogedretten behandlingen af sagen.
Reglerne om rådgivningen foreslås indsat i forældreansvarsloven som en ny bestemmelse, § 32 a.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forældreansvarslovens udgangspunkt er, at barnet har kontakt med begge forældre, også selvom
forældrene ikke bor sammen.
I dag opstår der situationer, hvor barnet ikke har kontakt med samværsforælderen – i de fleste
tilfælde barnets far – mens statsforvaltningen behandler en sag om eksempelvis fastsættelse af
samvær, også selvom barnet ind til for kort tid siden boede sammen med samværsforælderen eller
havde jævnlig kontakt med samværsforælderen. Der opstår også situationer, hvor samvær bortfalder
i en længere periode, fordi bopælsforælderen holder ferie med barnet ud over det sædvanlige.
Lovforslaget indeholder en række forslag, der skal sikre, at kontakten mellem barnet og
samværsforælderen ikke unødigt afbrydes.
Forslaget øger således ligestillingen mellem samværsforælderen og bopælsforælderen i relation til
barnets kontakt til begge forældre, og forslaget har derfor positive ligestillingsmæssige
konsekvenser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører samlet set en merudgift for statsforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2015 og 0,2
mio. kr. årligt fra 2016 og frem.
Lovforslaget medfører herudover ikke merudgifter for det offentlige af betydning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde en administrativ lettelse for en række forældre, idet de med forslaget ikke
skal søge om erstatningssamvær, når et samvær ikke gennemføres. Samtidig behøver en
samværsforælder ikke længere at søge om fastsættelse af endeligt samvær efter afslutningen af en
forældremyndigheds- og/eller bopælssag, hvor der under sagen har været fastsat midlertidigt
samvær.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402949_0030.png
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 29. september 2014 til den 27. oktober 2014 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældrene – imod forældreansvarsloven,
Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Familieadvokater, Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og
Omsorgssvigt, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Familiens Forening, Foreningen af
Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, HK/Danmark, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Landsforening, Kvinderådet, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen Børn og
Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandekrisecentret, Mødrehjælpen,
Red Barnet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Statsforvaltningen,
Vestre Landsret, Østre Landsret.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Ingen
Negative konsekvenser/mer-
udgifter
Forslaget medfører samlet set
en merudgift for
statsforvaltningen på 0,1 mio.
kr. i 2015 og 0,2 mio. kr. årligt
fra 2016 og frem.
Lovforslaget medfører øget
ressourceforbrug til
behandlingen af sager om
midlertidigt kontaktbevarende
samvær, afgørelser om bortfald
af samvær og børnesagkyndig
rådgivning ved fuldbyrdelse af
forældreansvar.
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Administrative konsekvenser
for det offentlige
Lovforslaget medfører mindre
ressourceforbrug i forhold til
midlertidige
samværsafgørelsers endelighed,
mødepligt og automatiseret
erstatningssamvær.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Lovforslaget vil betyde en
administrativ lettelse for en
række forældre, idet de med
forslaget ikke skal søge om
erstatningssamvær, når et
samvær ikke gennemføres.
Samtidig behøver en
samværsforælder ikke længere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402949_0031.png
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
at søge om fastsættelse af
endeligt samvær efter
afslutningen af en
forældremyndigheds- og/eller
bopælssag, hvor der under
sagen har været fastsat
midlertidigt samvær.
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der i forældreansvarsloven indsættes en ny bestemmelse (§ 21 a) hvorefter fastsat
eller aftalt samvær kun bortfalder, når forældrene har aftalt det, eller statsforvaltningen har truffet
afgørelse om bortfald af samvær efter lovens § 21. Hermed tydeliggøres det for forældrene, at aftalt
eller fastsat samvær som udgangspunkt ikke bortfalder, og at de rammer, der er sat for samværet,
skal overholdes, da formålet er, at barnet skal sikres en kontinuerlig kontakt med
samværsforælderen.
I modsætning til den gældende ordning medfører forslaget, at hvis bopælsforælderen vil placere sin
ferie med barnet uden for almindelige ferie- og helligdagsperioder på en sådan måde, at det går ud
over barnets samvær med samværsforælderen, og der ikke kan opnås enighed mellem forældrene
om dette, skal bopælsforælderen med forslaget søge om bortfald af det samvær, der falder sammen
med den ønskede ferie.
En sådan ansøgning fra bopælsforælderen afgøres efter lovens § 21, men som beskrevet i afsnit
3.2.1. kan statsforvaltningen efter lovens § 39, stk. 1, afvise at behandle sådanne ansøgninger.
Med forslaget ændres ikke ved, at barnet har ret til ferie med begge forældre, og at
bopælsforælderen som hidtil har ret til at planlægge sin ferie med barnet i de ferieperioder, hvor
barnet ikke har feriesamvær med den anden forælder eller uden for almindelige ferieperioder, når
der ikke er løbende samvær.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 29, stk. 1, i forældreansvarsloven, at statsforvaltningen under en sag om
forældremyndighed, om barnets bopæl, om samvær eller om anden kontakt efter anmodning kan
træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller om anden kontakt. Det fremgår af § 29, stk. 2, at en
midlertidig afgørelse om samvær gælder, indtil der foreligger en endelig afgørelse om samvær, der
kan fuldbyrdes, en aftale om samværet eller en afgørelse eller aftale om anden kontakt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som en konsekvens af, at der i § 29 indsættes et nyt stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter en
midlertidig afgørelse om samvær truffet under en sag om forældremyndighed eller om barnets
bopæl bliver endelig, når der foreligger en endelig afgørelse om forældremyndighed eller barnets
bopæl, der kan fuldbyrdes, eller en aftale om forældremyndighed eller bopæl, ændres
§ 29, stk. 2,
sådan, at en midlertidig afgørelse om samvær, som er truffet under en samværssag, som hidtil
gælder indtil der foreligger en endelig afgørelse om samvær, der kan fuldbyrdes, en aftale om
samværet eller en afgørelse eller aftale om anden kontakt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 29, stk. 1, at statsforvaltningen under en sag om forældremyndighed, om barnets
bopæl, om samvær eller om anden kontakt efter anmodning kan træffe afgørelse om midlertidigt
samvær eller om anden kontakt. Det fremgår af § 29, stk. 2, at en midlertidig afgørelse om samvær
gælder, indtil der foreligger en endelig afgørelse om samvær, der kan fuldbyrdes, en aftale om
samværet eller en afgørelse eller aftale om anden kontakt.
En midlertidig afgørelse om samvær bortfalder således ikke, når der er truffet afgørelse i en sag om
forældremyndighed eller bopæl, men alene når der er taget endelig stilling til samværet ved en
afgørelse eller aftale herom.
Selvom midlertidige afgørelser om samvær efter den gældende lovgivning ikke bortfalder, når der
er truffet afgørelse eller indgået aftale om forældremyndigheden eller bopælen, er signalværdien i
afgørelsens midlertidige karakter ikke er hensigtsmæssig i forhold til forældre i konflikt.
Derfor foreslås det i lovens § 29 at indsætte et nyt
stk. 3,
hvorefter en afgørelse om samvær truffet
under en sag om forældremyndighed eller bopæl bliver endelig, når der foreligger en endelig
afgørelse om forældemyndighed eller barnets bopæl, der kan fuldbyrdes, eller en aftale om
forældremyndighed eller barnets bopæl.
Forslaget vil medføre, at det ikke vil være nødvendigt for samværsforælderen igen at rette
henvendelse til statsforvaltningen med henblik på en endelig afgørelse om samvær, hvis det
midlertidige samvær ønskes opretholdt.
Afgørelsens endelighed medfører ikke, forældrene afskæres fra at søge om ændring af samværets
omfang m.v.
Som en konsekvens af den nye bestemmelse i § 29, stk. 3, konsekvensrettes § 29, stk. 2, jf.
forslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af lovens § 29, stk. 1, at statsforvaltningen under en sag om forældremyndighed, om
barnets bopæl, om samvær eller om anden kontakt efter anmodning bl.a. kan træffe afgørelse om
midlertidigt samvær.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter § 11 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. skal
statsforvaltningen træffe en midlertidig afgørelse om samvær efter lovens § 29 hurtigst muligt og så
vidt muligt inden 4 uger.
For at styrke den mulighed, som statsforvaltningen allerede har for at fastsætte midlertidigt samvær
foreslås det, at indsætte en ny bestemmelse,
§ 29 a,
i loven, hvorefter statsforvaltningen skal træffe
en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær hurtigst muligt og inden 3 uger. Dette skal
sikre kontakt mellem barn og forælder, hvor der ikke er kontakt, og hvor der ikke er grund til at tro,
at det ikke er bedst for barnet, at der er kontakt.
Dette forslag vil finde anvendelse på de situationer, hvor samlivet lige er ophævet, eller hvor der
indtil for nylig var jævnligt samvær mellem barnet og samværsforælderen, men hvor kontakten på
ansøgningstidspunktet er afbrudt. Forslaget finder således ikke anvendelse, hvis der gennem
længere tid ikke har været samvær, eller hvis der aldrig har været samvær.
Ansøgninger om fastsættelse af samvær, hvoraf det fremgår, at der er kontakt i et eller andet
omfang, og hvor der derfor ikke er behov for en midlertidig afgørelse, er heller ikke omfattet af
forslaget.
Når statsforvaltningen modtager en ansøgning om fastsættelse af samvær og det oplyses, at der ikke
er kontakt mellem barnet og den forælder, barnet ikke bor hos, kræver fastsættelse af midlertidig
kontaktbevarende samvær ikke en særskilt anmodning fra samværsforælderen herom. I forlængelse
af dette forslag og forslaget om mødepligt i statsforvaltningen, jf. forslaget til den nye bestemmelse
i § 31 a, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 5 samt afsnit 3.4., skal statsforvaltningens sagsbehandling
tilrettelægges sådan, at forældrene med det samme vejledes om processen, herunder at der hurtigt
kan fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær, hvis der ikke er begrundet tvivl om, at
dette er til bedste for barnet. Der fastsættes ikke midlertidig kontaktbevarende samvær, hvis
samværsforælderen meddeler statsforvaltningen, at han eller hun ikke ønsker et sådant samvær
fastsat.
Indførelsen af en lovbestemt frist for, hvornår statsforvaltningen skal have truffet en midlertidig
afgørelse om kontaktbevarende samvær foreslås understøttet af, at statsforvaltningen kan fastsætte
et standardiseret minimumssamvær. Formålet hermed er at undgå, at sagsbehandlingen trækker ud,
og at formålet med en midlertidig afgørelse dermed forspildes, idet forælderenes mulighed for at
gøre konkrete og mere detaljerede indsigelser gældende over for samværets omfang m.v. begrænses
under behandlingen af sagen om midlertidigt kontaktbevarende samvær.
Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 42, nr. 1, hvorefter ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte regler om behandling af sager om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær m.v. udnyttes til at fastsætte nærmere regler om dette minimumssamvær,
herunder om samværets omfang og placering. Minimumssamværets omfang tilpasses barnets alder.
Muligheden for at fastsætte et sådant standardiseret samvær vil alene finde anvendelse i de
situationer, hvor der ikke er kontakt mellem barnet og den forælder, som det ikke bor sammen med,
og hvor der ikke er omstændigheder, der kan begrunde, at afbrydelsen af kontakten mellem barn og
samværsforælderen opretholdes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når der er truffet afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær, fortsætter statsforvaltningen
behandlingen af sagen med henblik på en endelig afgørelse. En midlertidig afgørelse om
kontaktbevarende standardiseret minimumssamvær afskærer ikke statsforvaltningen fra senere at
træffe en anden midlertidig afgørelse efter lovens § 29.
Finder statsforvaltningen, at betingelserne for at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær
ikke er opfyldt, skal statsforvaltningen træffe afgørelse om afslag herpå.
I situationer, hvor statsforvaltningen træffer afgørelse om, at det ikke er til barnets bedste, at der
fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær, skal statsforvaltningen vurdere, om der i stedet
kan træffes en midlertidig samværsafgørelse efter lovens § 29, jf. afsnit 3.3.1.
Endelig foreslås der i § 29 a indsat en bestemmelse (2.
pkt.),
hvorefter § 29, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse på en afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær, der træffes under
en sag om samvær (§ 29, stk. 2, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2,) eller under en sag
om forældremyndighed og barnets bopæl (§ 29, stk. 3, som foreslået indsat i § 29 ved lovforslagets
§ 1, nr. 3,).
Dette forslag indebærer, at en afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær gælder, indtil der
foreligger en endelig afgørelse om samvær, der kan fuldbyrdes, eller en aftale om samværet, og at
afgørelsen bliver endelig, når der foreligger en endelig afgørelse om forældremyndighed eller
barnets bopæl, der kan fuldbyrdes, eller en aftale om forældremyndigheden eller om barnets bopæl.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.
Til nr. 5
Det fremgår af lovens § 31 a, at statsforvaltningen ved anmodning om en afgørelse om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær indkalder parterne til et møde (vejledningsmøde),
medmindre anmodningen alene vedrører en afgørelse om anden kontakt som nævnt i § 22.
Statsforvaltningen kan undlade at indkalde parterne til et møde, hvis det er unødvendigt eller
uhensigtsmæssigt at afholde et møde. Deltagelse i mødet er frivilligt.
For at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken til sagens behandling og for at undgå at
sagens proces og afklaring forhales, indsættes et
stk. 2
i § 31 a, hvorefter parterne har pligt til at
deltage i vejledningsmødet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.
Det vil fortsat være frivilligt for forældrene at tage i mod statsforvaltningens konfliktløsningstilbud;
børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og tværfaglige møder.
I forhold til de situationer, hvor der uden grund ikke er kontakt mellem barnet og den forælder, som
det ikke bor hos, skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget om styrkelse af statsforvaltningens
mulighed for i disse situationer at fastsætte et midlertidigt kontaktbevarende samvær, jf. afsnit
3.3.2.1. og den foreslåede nye bestemmelse i § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Der vil være situationer, hvor forældrene har en gyldig grund til ikke at give møde. Det vil i
sådanne tilfælde være muligt for forældrene at anmode om omberammelse af mødet, herunder en
kortvarig udsættelse af mødet, uden at dette vil kunne tillægges betydning for sagens behandling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis en forælder på grund af sygdom ikke kan møde.
Statsforvaltningen skal dog være opmærksom på, at aflysningen ikke sker af chikanøse grunde og
skal derfor i tilfælde af aflysning på grund af sygdom bede forælderen fremlægge en lægeerklæring
som dokumentation for, at forælderen ikke har kunnet deltage i mødet på grund af sygdommen.
Dette kan dog undtagelsesvist undlades, hvis der efter en konkret vurdering skønnes ikke at være
behov herfor. Omberammelse skal også være en mulighed, hvis det vurderes, at dette er nødvendigt
for at sikre forælderen muligheden for at lade sig repræsentere af en advokat eller have en bisidder
med til mødet.
Forslaget er ikke til hinder for, at der afholdes møder med forældrene hver for sig, f.eks. fordi den
ene forælder ikke ønsker at møde den anden på grund af voldelig adfærd o.lign.
Forslaget medfører i øvrigt ikke en ændret proces i forhold til mødevirksomhed i sager om
forældremyndighed og/eller bopæl, jf. afsnit 3.3.1. Det vil ligeledes fortsat være frivilligt for
forældrene at tage i mod statsforvaltningens konfliktløsningstilbud (børnesagkyndig rådgivning,
konfliktmægling og tværfaglige møder).
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.
Til nr. 6
Efter retsplejelovens § 536, stk. 2, kan de domme, kendelser, retsforlig, afgørelser, aftaler og
anmodninger, der er nævnt i retsplejelovens § 536, stk. 1, fuldbyrdes ved anvendelse af bl.a.
umiddelbar magt.
Ved lovforslagets § 2 foreslås der i retsplejelovens § 537 indsat en ny bestemmelse (stk. 4),
hvorefter fogedretten inden fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt kortvarigt udsætter
sagen på gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter § 32 a i forældreansvarsloven,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder
Det foreslås, at der i forældreansvarsloven indsættes en ny bestemmelse (§
32 a)
om denne
børnesagkyndige rådgivning. Rådgivningen supplerer statsforvaltningens generelle
rådgivningstilbud efter lovens § 32, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.1. 1.
Rådgivning efter den nye bestemmelse i § 32 a er alene rettet mod sager om tvangsfuldbyrdelse af
forældreansvar, hvor næste skridt ellers vil være en udkørende fogedforretning med henblik på
anvendelse af umiddelbar magt med politiets bistand.
Den foreslåede rådgivning skal først og fremmest søge at undgå, at det er nødvendigt at anvende
umiddelbar magt for at fuldbyrde forældreansvar(forældremyndighed, barnets bopæl og samvær). I
de situationer, hvor en udkørende fogedforretning med henblik på anvendelse af umiddelbar magt
alligevel gennemføres, skal rådgivningen søge at sætte forældrene bedre i stand til at håndtere
situationen, hvor barnet overgives fra den ene forælder til den anden forælder.
Under rådgivningen vil den børnesagkyndige ud fra sit kendskab til familien og dens konflikter mv.
bl.a. kunne tage skridt til opblødning af konflikten. Den børnesagkyndige vil endvidere kunne
drøfte barnets behov og mulige reaktioner på tvangsfuldbyrdelse med forældrene og give dem
redskaber til at håndtere situationen, både i forhold til barnet og til dem selv. Derigennem får
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forældrene anledning til at genoverveje sagen og prøve at finde andre muligheder end en udkørende
fogedforretning med henblik på anvendelse af umiddelbar magt.
Når statsforvaltningen modtager meddelelse fra fogedretten om, at fogedsagen er blevet udsat efter
den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 537, stk. 4, skal statsforvaltningen straks tilbyde
forældrene rådgivning, eventuelt telefonisk. Det skal i tilbuddet understreges, at det er frivilligt at
deltage i rådgivningen.
Statsforvaltningen skal være fleksibel med hensyn til, hvor og hvornår rådgivningen gennemføres.
Rådgivningsmøderne afholdes som udgangspunkt i forældrenes hjem, men de kan også afholdes i
statsforvaltningens lokaler.
Rådgivningen afholdes som udgangspunkt med forældrene hver for sig. Der gennemføres
rådgivning med den ene forælder, selv om den anden forælder ikke ønsker rådgivning. Hvis
forældrene er enige herom, kan rådgivningen afholdes med dem begge. Som led i rådgivningen kan
der afholdes flere rådgivningsmøder.
Hvis der skal være rådgivning, skal den være gennemført inden det tidspunkt, som fogedretten har
udsat sagen til.
Rådgiverne må ikke videregive oplysninger fra rådgivningen til hverken statsforvaltningen eller
fogedretten. De skal alene orientere statsforvaltningen og fogedretten om, i hvilket omfang der er
gennemført rådgivning, og om eventuelle aftaler, der er indgået under rådgivningen. Såfremt
rådgivningen ikke har ført til enighed mellem forældrene, således at fogedsagen kan anses for
forligt, og rekvirenten har oplyst, at denne ønsker fogedsagen fortsat, orienterer rådgiverne dog også
fogedretten om dette. Herefter fortsætter fogedretten behandlingen af sagen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.
Til nr. 7
Det foreslås, at der i forældreansvarslovens
§ 42,
der giver ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om behandling af
samværssager, indsættes en ny bestemmelse
(nr. 3),
der giver ministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om erstatningssamvær.
Denne bemyndigelse skal benyttes til at fastsætte regler om automatisk fastsættelse af
erstatningssamvær, herunder betingelser for fastsættelse af erstatningssamvær, placeringen af
erstatningssamvær, vilkårene for erstatningssamvær m.v.
Disse regler, der fastsættes i en bekendtgørelse, vil blive udformet i overensstemmelse med
bemærkningerne i afsnit 3.3.2.1. Bemyndigelsen giver ministeren mulighed for at udforme reglerne,
sådan at det automatisk fastsatte erstatningssamvær kan fungere bedst muligt i praksis, herunder
mulighed for at justere reglerne i lyset af erfaringerne med anvendelsen af ordningen.
Formålet med automatisk fastsættelse af erstatningssamvær er dels at undgå den svækkelse af
barnets kontakt med samværsforælderen, som aflysning af et samvær har medført, dels at søge at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
undgå, at bopælsforælderen igen aflyser af samvær, når bopælsforælderen ved, at aflysning af
samvær straks medfører fastsættelse af et nyt samvær.
Efter forslaget fastsættes der automatisk samvær i den følgende uge, når et samvær er blevet aflyst.
Fastsættelse af erstatningssamvær kræver således ikke en ansøgning fra samværsforælderen, men
samværsforælderen skal i umiddelbar tilknytning til aflysningen meddele bopælsforælderen, at
samværsforælderen ønsker at have erstatningssamvær.
Det automatisk fastsatte erstatningssamvær placeres i den efterfølgende uge i samme omfang, på
samme tidspunkt (ugedag) og på samme vilkår som det aflyste samvær.
Den foreslåede ordning omfatter alle aftalte og fastsatte samvær, men den har kun praktisk
betydning i de situationer, hvor forældrene ikke kan indgå aftaler om ændring af samværet.
Forældre kan således fortsat aftale ændringer af samvær, når der er behov for det.
Erstatningssamvær udløses automatisk uanset aflysningsgrunden, herunder også barnets sygdom.
Dette skyldes, at barnets kontakt med samværsforælderen ikke bør svækkes ved, at samvær aflyses.
En aftale eller afgørelse om samvær vil sætte barnets kontakt med begge forældre i faste og
forudsigelige rammer, som begge forældre vil planlægge ud fra. Hensynet til, at barnet løbende har
kontakt med begge forældre, må vægtes tungere end barnets deltagelse i andre aktiviteter, herunder
familiearrangementer.
Aflysning af samvær, der skyldes samværsforælderens forhold, udløser dog ikke
erstatningssamvær.
Erstatningssamvær bortfalder endvidere, hvis det helt eller delvist placeres i en ferie- eller
helligdagsperiode, hvor barnet efter samværsordningen skal være sammen med bopælsforælderen.
Hvis samværsforælderen er forhindret i at have erstatningssamvær med barnet i ugen efter det
aflyste samvær, bortfalder erstatningssamværet.
Aflyser bopælsforælderen erstatningssamværet, fastsættes der automatisk et nyt erstatningssamvær
ugen efter, medmindre erstatningssamværet falder på et tidspunkt, hvor samværsforælderen efter
samværsordningen alligevel skulle have samvær med barnet.
Forslaget om automatisk fastsættelse af erstatningssamvær hænger sammen med forslaget i § 1, nr.
1, om indsættelse af en ny bestemmelse i forældreansvarsloven (§ 21 a), hvorefter samvær kun
bortfalder, hvis forældrene aftaler det, eller statsforvaltningen bestemmer det.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Til § 2
Efter retsplejelovens § 536, stk. 2, kan de domme, kendelser, retsforlig, afgørelser, aftaler og
anmodninger, der er nævnt i retsplejelovens § 536, stk. 1, fuldbyrdes ved anvendelse af bl.a.
umiddelbar magt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at der i retsplejelovens
§ 537
indsættes en ny bestemmelse (stk.
4),
hvorefter
fogedretten inden fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt kortvarigt udsætter sagen på
gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter den foreslåede bestemmelse i § 32 a i
forældreansvarsloven (lovforslagets § 1, nr. 6), medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Bestemmelsen finder således kun anvendelse i de sager, hvor fogedretten ellers ville beslutte, at
sagen skulle fortsætte som en udkørende fogedforretning med henblik på udlevering af barnet ved
anvendelse af umiddelbar magt.
Bestemmelsen berører således ikke de forligsbestræbelser, som fogedretterne foretager i dag.
Bestemmelsen gælder for alle sager om tvangsfuldbyrdelse af forældreansvar (forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær), der er omfattet af retsplejelovens kapitel 48 a, jf. beskrivelsen af
anvendelsesområdet for bestemmelserne i dette kapitel i afsnit 3.5.1.2.
Det beror på fogedrettens skøn, hvor længe sagen bør udsættes, men sagen bør kun udsættes i mere
end 2 uger, hvis rekvirenten erklærer sig indforstået hermed, eller hvis fogedretten finder udsættelse
af sagen i mere end 2 uger påkrævet af hensyn til barnet, f.eks. fordi det ikke har været muligt at
gennemføre eller afslutte den børnesagkyndige rådgivning efter forældreansvarslovens § 32 a.
Der er herved taget højde for, at sager om tvangsfuldbyrdelse af forældreansvar
(forældremyndighed, barnets bopæl og samvær) som udgangspunkt er af hastende karakter, men at
disse sager af hensyn til barnet kortvarigt bør udsættes på børnesagkyndig rådgivning, hvis den
eneste løsning på sagen må antages at være fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt.
Udgangspunktet er, at fogedretten kortvarigt skal udsætte sagen inden fuldbyrdelse ved anvendelse
af umiddelbar magt. Fogedretten bør imidlertid have mulighed for helt at undlade at udsætte sagen
på gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter forældreansvarslovens § 32 a, hvis der
foreligger særlige omstændigheder, f.eks. hvis udsættelse vil vanskeliggøre fuldbyrdelsen, hvis
barnet risikerer at lide (yderligere) overlast ved udsættelse af sagen, eller hvis fogedretten mener, at
ingen af forældrene vil kunne have udbytte af rådgivningen. Derimod udgør det ikke særlige
omstændigheder, at begge forældre erklærer, at de ikke er interesseret i børnesagkyndig rådgivning.
Dette skyldes, at den børnesagkyndige rådgiver bør have mulighed for at søge at overbevise
forældrene om, at de af hensyn til barnet bør deltage i rådgivningen.
Da den børnesagkyndige rådgivning gennemføres af hensyn til barnet, skal fogedretten tage stilling
til udsættelse af sagen på gennemførelse af rådgivning, selv om ingen af forældrene har anmodet
om udsættelse.
Fogedrettens afgørelse om udsættelse af sagen træffes om fornødent ved kendelse, der kan kæres
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
Fogedretten skal straks efter udsættelsen af sagen orientere statsforvaltningen herom, således at
statsforvaltningen kan tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning.
Rådgivningen skal være gennemført inden det tidspunkt, som fogedretten har udsat sagen til.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådgiverne orienterer statsforvaltningen og fogedretten om, i hvilket omfang der er gennemført
rådgivning, og om eventuelle aftaler, der er indgået under rådgivningen. Såfremt rådgivningen ikke
har ført til enighed mellem forældrene, således at fogedsagen kan anses for forligt, og rekvirenten
har oplyst, at denne ønsker sagen fortsat ved fogedretten, orienterer rådgiverne også fogedretten om
dette. Rådgiverne må ikke videregive øvrige oplysninger fra rådgivningen. Herefter fortsætter
fogedretten behandlingen af sagen.
Til § 3
Ved fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet skal der tages hensyn til, at der skal udarbejdes en
række nye administrative forskrifter. Lovens ikrafttrædelse foreslås i
§ 3, stk. 1,
fastsat til den 1.
oktober 2015.
Dette indebærer, at de nye regler om forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær) træder i kraft den 1. oktober 2015, og at reglerne finder anvendelse på verserende sager om
forældreansvar og på allerede trufne afgørelser om forældreansvar.
Dette er ønskeligt i relation til enkelte af de nye bestemmelser, mens der i relation til de øvrige
bestemmelser er behov for andre ordninger, jf. lovforslagets § 3, stk. 2-4.
Det foreslås, at den nye bestemmelse i forældreansvarslovens § 21 a (lovforslagets § 1, nr. 1,) om,
at samvær kun bortfalder, når forældrene har aftalt det, eller statsforvaltningen har truffet afgørelse
herom, finder anvendelse på aftaler om samvær, der er indgået før og efter lovens ikrafttræden, og
at bestemmelsen ligeledes finder anvendelse på afgørelser om samvær, der er truffet før og efter
lovens ikrafttræden. Bestemmelsen har virkning for samvær, der begynder efter lovens ikrafttræden.
Dette forslag følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen, og der er derfor ikke behov for en særskilt
overgangsbestemmelse.
Af hensyn til barnet bør de foreslåede bestemmelser om børnesagkyndig rådgivning i
forældreansvarslovens § 32 a og retsplejelovens § 537, stk. 4, (lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2) også
finde anvendelse på verserende fogedsager om forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl
og samvær). Dette følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen, og der er derfor ikke behov for en
særskilt overgangsbestemmelse.
De bestemmelser om automatisk udløsning af erstatningssamvær, som fastsættes efter den nye
bestemmelse i forældreansvarslovens § 42, nr. 3, (lovforslagets § 1, nr. 7,) vil alene finde
anvendelse på samvær, der begynder efter lovens ikrafttræden. Der er ikke behov for en særskilt
overgangsbestemmelse i loven herom.
Det foreslås, at bestemmelsen i forældreansvarslovens § 29, stk. 3, (lovforslagets § 1, nr. 3,) om, at
midlertidige samværsafgørelser, der er truffet under en sag om forældremyndighed eller barnets
bopæl, bliver endelige, når der foreligger en afgørelse eller aftale om forældremyndighed eller
bopæl, finder anvendelse på midlertidige afgørelser om samvær, der træffes efter lovens
ikrafttræden. Det samme gælder konsekvensændringen af forældreansvarslovens § 29, stk. 2,
(lovforslagets § 1, nr. 2,). Dette indebærer, at § 29, stk. 2, i sin hidtidige affattelse fortsat finder
anvendelse på afgørelser om samvær, der er truffet inden lovens ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets
§ 3, stk. 2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De nye bestemmelser om midlertidigt kontaktbevarende samvær i forældreansvarslovens § 29 a
(lovforslagets § 1, nr. 4,) og om pligt til at deltage i vejledningsmøder i lovens § 31 a, stk. 2,
(lovforslagets § 1, nr. 5,) bør ikke finde anvendelse i sager om forældreansvar, som
statsforvaltningen har modtaget inden lovens ikrafttræden, da statsforvaltningen i de fleste af disse
sager allerede – hvor det er relevant – har taget stilling til spørgsmål om fastsættelse af midlertidigt
samvær efter lovens § 29 og enten har afholdt eller indkaldt til vejledningsmøder. Det foreslås
derfor, at disse to bestemmelser alene finder anvendelse på anmodninger som forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær, som statsforvaltningen modtager efter lovens ikrafttræden. Der henvises
til lovforslagets
§ 3, stk. 3 og 4.
Til § 4
Bestemmelsen i § 5 vedrører lovens territoriale område. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.
I stk. 2 foreslås det, at § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012 med senere ændringer,
er ikke sat i kraft for Færøerne. Reglerne om forældremyndighed og samvær m.v. findes i anordning
nr. 228 af 15. marts 2007 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær.
Forældreansvarsloven er heller ikke sat i kraft for Grønland. Reglerne om forældremyndighed og
samvær m.v. findes i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af
myndighedsloven. Forældreansvarsloven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Retsplejeloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer af retsplejeloven,
skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1073 af 20. november 2012, som ændret
ved § 3 i lov nr. 652 af 12. juni 2013 og § 5 i
lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 21 indsættes før overskriften før § 22:
Ӥ
21 a.
Fastsat eller aftalt samvær bortfalder
kun, når forældrene har aftalt det eller
statsforvaltningen har truffet afgørelse om
bortfald af samvær efter § 21.”
§ 29.
Under en sag om forældremyndighed,
om barnets bopæl, om samvær eller om anden
kontakt kan statsforvaltningen efter
anmodning træffe afgørelse om midlertidigt
samvær eller om anden kontakt.
Stk. 2.
En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil
der foreligger en endelig afgørelse om
samvær, der kan fuldbyrdes, en aftale om
samværet eller en afgørelse eller aftale om
anden kontakt.
Stk. 3.
Adgangen til at træffe midlertidig
afgørelse efter stk. 1 kan i helt særlige tilfælde
ligeledes udøves af social- og
integrationsministeren.
2.
I
§ 29, stk. 2,
indsættes efter ”stk.1”: under
en sag om samvær,”.
3.
I
§ 29
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 under en sag
om forældremyndighed eller barnets bopæl
bliver endelig, når der foreligger en endelig
afgørelse om forældremyndighed eller barnets
bopæl, der kan fuldbyrdes, eller en aftale om
forældremyndigheden eller om barnets bopæl.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4.
Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:
Ӥ
29 a.
Har barnet ikke samvær med den
forælder, der anmoder om samvær, skal
statsforvaltningen hurtigst muligt og inden 3
uger træffe en midlertidig afgørelse om
kontaktbevarende samvær. § 29, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 31 a.
Ved anmodning om en afgørelse som
nævnt i § 31, stk. 1, indkalder
statsforvaltningen parterne til et møde,
medmindre anmodningen alene vedrører en
afgørelse om anden kontakt som nævnt i § 22.
Statsforvaltningen kan undlade at indkalde
parterne til et møde, hvis det er unødvendigt
eller uhensigtsmæssigt at afholde et møde.
5.
I
§ 31 a
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
Parterne har pligt til at deltage i
mødet, medmindre helt særlige
omstændigheder gør sig gældende.”
6.
Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:
Ӥ
32 a.
Når fogedretten efter retsplejelovens §
537, stk. 4, har udsat fuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær, tilbyder statsforvaltningen forældrene
børnesagkyndig rådgivning. Eventuel
rådgivning skal være gennemført inden det
tidspunkt, fogedretten har udsat sagen til.”
§ 42.
Social- og integrationsministeren kan
fastsætte regler
1) om behandling af sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
m.v.,
2) om forældrenes fælles ansvar for transport
af barnet i forbindelse med samvær, herunder
forældrenes afholdelse af udgifter herved,
3) om overvåget samvær,
4) om anmeldelse af aftaler om
forældremyndighed,
5) om børnesagkyndig rådgivning,
børnesagkyndige undersøgelser, sagkyndige
erklæringer om forældre og konfliktmægling
og
6) om klagers behandling.
7.
I
§ 42
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
”3) om erstatningssamvær,”
Nr. 3-6 bliver herefter til nr. 4-7.
§2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139
af 24. september 2013, som ændret senest ved §
3 i lov nr. 739 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændring:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 537.
Fogedretten kan tilkalde en
repræsentant fra kommunen til at varetage
barnets interesser under sagen. Fogedretten
kan efter omstændighederne give en kortere
udsættelse af tidspunktet for barnets
udlevering eller samværets udøvelse.
Stk. 2.
Et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, skal under en samtale have
mulighed for at give udtryk for sine egne
synspunkter, medmindre det er til skade for
barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal
der deltage en børnesagkyndig eller en
repræsentant fra kommunen. § 450 c, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Tvangsbøder fastsættes som daglige
eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet
udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser
om udøvelse af samvær kan der dog fastsættes
en enkelt bøde, der forfalder, når en
bestemmelse om udøvelse af samvær på et
nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes.
Stk. 4.
Skal der anvendes umiddelbar magt,
skal der deltage en børnesagkyndig og en
repræsentant fra kommunen til at varetage
barnets interesser, medmindre der foreligger
ganske særlige omstændigheder.
1.
I
§ 537
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk.
4.
Medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, udsætter fogedretten inden
fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar
magt kortvarigt sagen på gennemførelse af
børnesagkyndig rådgivning efter § 32 a i
forældreansvarsloven.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober
2015.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 2 og 3, finder alene
anvendelse på midlertidige afgørelser om
samvær, der træffes efter lovens ikrafttræden.
For midlertidige afgørelser om samvær, der er
truffet inden lovens ikrafttræden, finder den
hidtil gældende bestemmelse i
forældreansvarslovens § 29, stk. 2 anvendelse.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 4, finder alene
anvendelse på anmodninger om samvær, som
statsforvaltningen modtager efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 5, finder alene
anvendelse på anmodninger om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær,
som statsforvaltningen modtager efter lovens
ikrafttræden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1 kan ved kongelig anordning
helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.