Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 360
Offentligt
1402753_0001.png
26. september 2014
Adoption og gebyrer gennem 10 år
På 10 år er det gennemsnitlige gebyr for at formidle et adoptivbarn gennem AC
Børnehjælp steget med ca. 125.000 kroner. Fra 75.000 kroner i 2004 til 200.000 kroner
i 2014. Stort set samme udvikling har der været hos DanAdopt. Gebyrerne skal dække
de faktiske omkostninger ved adoptionen, og da omkostningerne er steget markant, har
det været nødvendigt for organisationerne at lade gebyrerne stige tilsvarende.
Baggrunden for, at omkostningerne er steget, findes hovedsagelig i fire forhold:
o
Myndighedernes krav til kontrol, registrering og tilsyn er vokset markant i
perioden både herhjemme og i udlandet.
o
Antallet af formidlinger af adoptivbørn til Danmark er faldet fra 356 til 120 i
perioden. Det betyder større administrative udgifter pr. sag, da den kritiske masse
er blevet så lille, at der ikke kan skæres proportionalt i personaleudgifterne m.v.
o
Antallet af formidlingslande har været nogenlunde konstant, men med færre børn
fra hvert land. Det betyder større udgifter pr. sag til at opretholde kontakten til
landene
o
Længere ventetid på adoption betyder væsentlig øget administration i perioden
Eksempler på voksende krav fra myndigheder
o
AC Børnehjælp afsender 1-2 gange om året opfølgningsrapporter til
afgiverlandene med status på barnets opvækst i Danmark. I forhold til for 10 år
siden er der flere lande, som ønsker opfølgningsrapporter flere gange årligt
samt helt op til barnet er 18 år. Herudover stilles der større krav fra landene til
indholdet af opfølgningsrapporterne i forhold til for 10 år siden. Dette betyder
væsentlig flere personaleressourcer til opfølgningsrapporterne.
o
I forhold til for 10 år siden er der skærpede krav fra de hjemlige myndigheder
til tilsynet med afgiverlandene. For 10 år siden havde vi eksempelvis et årligt
besøg til Etiopien. I dag er vi pålagt fire årlige tilsynsbesøg. Ved omkostninger
på ca. 25.000 kroner pr. besøg betyder det alene en ekstra udgift på 75.000
kroner årligt.
o
Adoptanterne opholder sig i dag meget længere i afgiverlandene end for ti år
siden. I eksempelvis Kenya skal man i dag opholde sig som adoptant i minimum
ni måneder. Sydafrika, som er vores største hjemtagelsesland, har varslet, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402753_0002.png
o
o
o
o
man i 2015 skal opholde sig i hvert fald i 4 måneder i landet i forbindelse med
adoption mod i dag tre-fire uger. Disse krav fra landene betyder væsentligt
forøgede udgifter. Adoptanternes rejseforsikring er en del af gebyret, og en
forsikring for et par, som rejser til Kenya i ni måneder koster op til 17.000 kr.
For Sydafrika vil det varslede længere ophold i landet betyde en otte-dobling af
forsikringspræmien i forhold til i dag. Også den almindelige forsikringspræmie
er steget betydeligt indenfor de sidste 3-5 år.
Ud over forsikringspræmien betyder det længere ophold, at vore udgifter til
personale i landene er stigende, da det kræver mere at ”håndtere” et
adoptantpar i 9 måneder i forhold til 2 uger.
Myndighederne har gennem årene stillet øgede krav til oplysninger om de børn,
der matches til de danske par. Disse ønsker om øgede oplysninger i de konkrete
sager har medført voksende udgifter til lægeomkostninger,
psykologudredninger, tests, oversættelser med videre.
De øgede krav til oplysninger om børnene betyder også længere
sagsbehandlingstid, hvilket igen betyder længere ophold for børnene på
børnehjemmene. Dette medfører forøgede udgifter til pleje og forpligtelser
overfor børnehjemmene.
Myndighederne herhjemme stiller i det daglige samarbejde generelt øgede krav
til dokumentation og tilsyn. Både når det gælder den generelle udvikling, og
når det gælder de enkelte sager. I forhold til for ti år siden bruger AC
Børnehjælp flere personaleressourcer alene på samarbejdet med
myndighederne, hvilket selvfølgelig fordyrer den enkelte sag. Dette skal ikke
ses som et problem, da vi til fulde anerkender myndighedernes vigtige indsats
for at kontrollere området, men blot en konstatering af de faktiske udgifter.
Eksempler på at udviklingen har betydet større administrative udgifter pr. sag
o
En almindelig adoption tager i dag – i hvert fald – to år længere end for ti år
siden. Som adoptant har man behov for løbende information og rådgivning
omkring sin situation, og der er dialog med adoptanterne i hvert fald en gang
månedligt enten på mail eller telefon. Med to års længere ventetid betyder det
24 yderligere dialoger med adoptanterne pr. sag.
o
Der er ca. 20 attester pr. sag. I mange tilfælde betyder den længere ventetid, at
hele dokumentsæt skal opdateres, oversættes og legaliseres. Alene opdatering
af attesterne koster i gennemsnit 5000 kroner pr. sag.
o
I forhold til for 10 år siden udgør børn med vanskeligheder – såkaldte special
needs børn - en væsentlig større andel af de adopterede. Disse sager kræver
flere ressourcer end almindelige sager, eksempelvis bruger en adoptionsrådgiver
cirka en tredjedel mere tid på at råde og vejlede et adoptantpar i disse sager i
forhold til sager med børn inden for en almen godkendelse.
o
Færre adoptioner pr. land betyder en væsentlig fordyrelse pr. sag. Det gælder
rejseomkostninger til landet, som skal gennemføres, uanset hvor mange
adoptioner, der er tale om. Det gælder øgede administrationsomkostninger i
landet, idet vores personaleomkostninger ikke kan skæres i samme takt, som
antallet af formidlinger falder. Og det gælder sidst men ikke mindst vore
forpligtelser over for vore partnere til hjælpearbejde på eksempelvis de
børnehjem, børnene kommer fra.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402753_0003.png
o
Fald i antal formidlinger har betydet, at vi har skåret ned på antallet af
personale. Men dette kan ikke ske proportionalt. Hvis man siger, at 300
adoptioner pr. år kræver 10 adoptionsrådgivere, kræver 100 adoptioner pr. år
måske syv adoptionsrådgivere. Kombineret med øgede krav medfører det på
visse områder – eksempelvis økonomiområdet - reelt større personalebehov.
Generelt kan man sige, at vore administrationsomkostninger i afgiverlandene
nominelt er stigende, og med færre adoptioner stiger omkostningerne pr.
adoption endnu mere.
AC Børnehjælps gebyrmodel
AC Børnehjælp har et såkaldt solidarisk gebyr, der gælder for de fleste af vores
formidlingslande. Undtaget er gebyret for Colombia - såvel ICBF som de private
institutioner -Taiwan, Filippinerne og Nigeria. For disse lande er der et særskilt
hjemtagelsesgebyr (rate 5). Baggrunden for ønsket om at fastholde en solidarisk model
har været, at adoptivforældre ikke skulle ”shoppe” børn efter ”pris”.
Det aktuelle gebyr i september 2014 består af i alt fem rater.
1) Tilmelding:
5.600,- kr.
Betales ved tilmelding.
Betales ved valg af
land.
Betales når sagen
udsendes.
Betales når sagen er
registreret i
afgiverlandet.
Fastlægges når du får
barn anvist, betales
senest 10 dage før
udrejse efter anvist
barn. (Bemærk
særskilt
hjemtagelsesgebyr for
ventelister der ikke er
omfattet af
solidaritetsmodellens
rate 5)
2) Ventelistevalg:
29.700,-
kr.
3) Udsendelse af
sag:
4) Registrering i
afgiverlandet:
35.900,-
kr.
25.500,-
kr.
5) Hjemtagelse
102.400,-
(det solidariske
kr.
gebyr - se
særskilte gebyrer
for Kenya,
Colombia,
Filippinerne,
Nigeria og
Taiwan)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402753_0004.png
Modellen reguleres løbende af to faktorer: Årlig pristalsregulering og regulering i forhold til
dollarkursen hvert kvartal. Dertil kommer stigninger, der varsles, når udviklingen gør, at
gebyrerne ikke dækker de faktiske udgifter.
Adoptionsformidling i tal
AC Børnehjælp har siden 1969 formidlet ca. 13.000 børn til danske adoptivforældre. Børnene
kommer fra 52 oprindelseslande.
Sammenlignede adoptionsstatistik over fem år:
Hjemtaget
fra:
Bolivia
Burkina Faso
Colombia
Etiopien
Indien
Kenya
Kina
Madagaskar
Mali
Nepal
Nicaragua
Nigeria
Peru
Sri Lanka
Sydafrika
Taiwan
Thailand
Tjekkiet
Vietnam
Total
2009
2
3
32
58
1
1
67
2
3
0
0
15
3
1
55
3
13
7
8
275
2010
9
9
32
61
1
1
50
2
2
7
0
8
6
1
32
6
7
4
2
242
2011
5
11
23
42
2
2
33
3
1
2
0
17
2
1
37
3
9
7
0
201
2012
1
10
18
39
0
6
16
3
4
0
0
6
2
0
24
4
6
7
1
149
2013
0
10
3
29
1
7
9
5
0
0
1
5
1
0
28
2
8
5
5
120
Fremtiden for international adoption i Danmark
AC Børnehjælp håber, denne korte gennemgang giver Folketingets Socialudvalg et
overblik over gebyrernes udvikling og baggrunden for den stigning, der har været. Når
AC Børnehjælp er endt i den kritiske økonomiske situation, hvor vi står nu, skyldes det
bl.a., at gebyrerne ikke har kunnet dække de faktiske – og øgede - udgifter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402753_0005.png
AC Børnehjælp er indstillet på konstruktivt at medvirke til en løsning, som sikrer
international adoption i Danmark. Og vi ser gerne et forpligtende samarbejde med
DanAdopt, hvilket vil være en nærliggende løsning på flere af de aktuelle udfordringer.
International adoption i Danmark hviler på de kontakter, der er opbygget i AC
Børnehjælp (og DanAdopt) gennem mange år, og kontakterne er for manges
vedkommende båret af tætte og langvarige relationer. Disse kontakter kan ikke bare
uden videre overtages af en helt ny organisation. Og sådan som situationen er i verden
i dag, vil det blive mere end svært for en helt ny organisation at få etableret
kontakter, som kan formidle adoption i Danmark. Så hvis ikke AC Børnehjælp (og
DanAdopt) får mulighed for at bære disse kontakter med ind i en ny konstruktion, vil
det være svært – for ikke at sige umuligt – at se en fremtid for international adoption i
Danmark.
Som organisation vil vi gøre, hvad vi kan, for at vore kontakter kan bibeholdes i en ny
konstruktion.
Når det er så vigtigt, at Danmark fortsat er med som aktør inden for international
adoption, skyldes det Danmarks årelange erfaring på området, vores store kendskab til
adoptivbørns udvikling og vores høje etiske standarder. Det ville være et stort
tilbageskridt for både nuværende og kommende adoptivbørn i verden, hvis vi i Danmark
ikke længere tager ansvar og løfter den store opgave, det er at påvirke udviklingen af
international adoption - både i afgiver- og modtagerlande.
Vi vedlægger den nye akkrediteringsaftale, der danner grundlaget for AC Børnehjælps
virke og opridser de aktuelle og formelle myndighedskrav.
Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger – for udvalget eller for den
enkelte politiker, der ønsker flere oplysninger.