PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 358
Offentligt

Ankestyrelsens

Analyse af det danske

adoptionssystem

Hovedresultater fra delundersøgelser om

adoptanters og voksne adopteredes

opfattelse og erfaringer

September 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Analyse af det danske adoptionssystem – adoptanters og adopteredes

opfattelse og erfaringer

1.1

1.2

1.3

1.4

Baggrund

Fokusområder

Begrebsafklaring

Hovedkonklusioner

1.4.1

1.4.2

Delundersøgelse 1: Adoptanters opfattelse af og erfaringer med adoptionsprocessen

Delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov

for støtte

1.5

Datagrundlag

1.5.1

1.5.2

Delundersøgelsernes respondentgrupper og svarprocenter

Resultaterne bør læses med forbehold

Titel

Ankestyrelsens analyse af det danske adoptionssystem

Kontakt

Ankestyrelsen

- Hovedresultater fra delundersøgelser om adoptanters Teglholmsgade 3, 2450 København SV

og voksne adopteredes opfattelse og erfaringer på

Telefon 33 41 12 00

adoptionsområdet

Hjemmeside

www.ast.dk

Udgiver

Ankestyrelsen, September 2014

E-mail

[email protected]

ISBN nr

978-87-7811-261-3

Layout

Identitet & Design AS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

1 Analyse af det danske

adoptionssystem – adoptanters og

adopteredes opfattelse og erfaringer

Denne opsamling sammenfatter baggrund, fokusområder, hovedkonklusioner, begreber

og datagrundlag fra to delundersøgelser i forbindelse med Ankestyrelsens analyse af det

danske adoptionssystem. Hovedkonklusionerne udgør undersøgelsens overordnede og

mere generelle resultater. Der henvises til resuméerne i de to delundersøgelser i forhold

til undersøgelsernes øvrige resultater. De øvrige resultater har til hensigt at understøtte

og nuancere hovedkonklusionerne. De to rapporter indeholder også bilag om

metodeovervejelser i forbindelse med at gennemføre undersøgelsen og demografisk

beskrivelse af delundersøgelsernes respondentgrupper.

1.1

Baggrund

I juni 2013 nedsatte den daværende Social-, Børne- og Integrationsminister en

arbejdsgruppe, der fik til opgave at foretage en helhedsorienteret gennemgang af det

danske adoptionssystem med henblik på at vurdere, om systemet er organiseret på en

tidssvarende og relevant måde. Det vil sige en vurdering af om systemet er organiseret

på en måde, som understøtter etisk forsvarlige adoptioner til børnenes bedste.

Arbejdsgruppen har på den baggrund fundet det relevant, at der udarbejdes en analyse

omhandlende de oplevelser og erfaringer, som adoptanter og adopterede har gjort sig

med henholdsvis det at adoptere og det at være adopteret.

Ankestyrelsen har herefter gennemført en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2014, der

omfatter bidrag fra adoptivforældre eller kommende adoptivforældre (adoptanter) og

voksne adopterede. I alt 2.303 respondenter har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsens afgrænsning i forhold til respondentgrupper og metodiske tilgang har

løbende været drøftet med arbejdsgruppen.

Undersøgelsen belyser tre temaer. For det første oplevelsen af adoptionsprocessen og

tiden efter adoptionen set fra adoptanternes perspektiv. For det andet de adopteredes

trivsel og syn på adoption. For det tredje adoptanters og adopteredes erfaringer med

åbenhed i relation til de biologiske forældre. Undersøgelsen behandler de tre temaer i to

delundersøgelser:

Delundersøgelse 1:

Adoptanternes oplevelser og erfaringer med

adoptionsprocessen. Herunder oplevelsen af

godkendelsesprocessen, ventetiden og tiden efter hjemtagelsen

samt støttebehov før og efter adoptionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

Delundersøgelse 2:

De adopteredes trivsel og syn på adoption samt adoptanternes

og de adopteredes syn på åbenhed.

Undersøgelsen belyser det danske adoptionssystem fra adoptivforældrenes og voksne

adoptivbørns perspektiv og de to delundersøgelser kan med fordel læses samlet for at få

et helhedsbillede af adoptionssystemet set fra ”brugerperspektivet”. Denne undersøgelse

indgår i den samlede helhedsanalyse af det danske adoptionssystem sammen med

undersøgelserne ”Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – de strukturelle

rammer og tilsynet” (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

2014) og ”Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at

adoptere deres plejebarn” (Ankestyrelsen, 2014).

1.2

Fokusområder

Som udgangspunkt belyser de to delundersøgelser forskellige fokusområder. De to

delundersøgelser kan dog læses i sammenhæng og hermed give et helhedsbillede af

henholdsvis adoptanters og voksne adopteredes forskellige perspektiver i relation til

adoptionssystemet. Nedenfor redegøres der nærmere for fokusområderne i de to

delundersøgelser.

Fokusområder i delundersøgelse 2 om adoptanters opfattelse af og erfaringer

med adoptionsprocessen:

Oplevelse af rammer og proces:



Oplevelsen af godkendelsesprocessen

Godkendelsesrammen

Oplevelse af ventetiden:



Oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og matchning

Oplevelsen af ventetiden mellem matchning og hjemtagelse

Oplevelsen af rådgivning og støtte i ventetiden

Oplevelse af tiden efter hjemtagelsen:



Oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen

Brugen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen

Oplevelsen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen

Fokusområder i delundersøgelse 2 om voksne adopteredes oplevelse af at

være adopteret og behov for støtte:

De adopteredes trivsel og holdninger til adoption:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER



Generel trivsel blandt de adopterede

De adopteredes holdning til adoption og erfaringer med selv at være adopteret

Oplevelse af åbenhed til den biologiske familie:



Viden blandt adopterede om biologisk familie

Kontakt blandt adopterede til biologisk familie

Samvær blandt adopterede med biologisk familie

Dialog blandt både adoptanter og adopterede om åbenhed i forhold til biologisk

familie

I delundersøgelse 1 indgår adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979, 1980,

1994, 1995, 2011 eller 2012, samt ansøgere, der blev tilmeldt en venteliste til at

adoptere i 2011 eller 2012 og som på besvarelsestidspunktet i 2014 fortsat stod på

venteliste. Der er både tale om internationale og nationale fremmedadoptioner.

Adoptanterne og ansøgerne er blevet bedt om at besvare et spørgeskema.

I delundersøgelse 2 indgår adoptanter og voksne adopterede fra årgangene 1979-80 og

1994-95. Der er tale om både internationale og nationale fremmedadoptioner. Samtlige

deltagere i undersøgelsen er blevet bedt om at besvare et spørgeskema.

1.3

Begrebsafklaring

I begge delundersøgelser anvendes flere centrale begreber. Begreberne beskrives i

følgende afsnit.

De centrale begreber i delundersøgelse 1 omfatter de tre faser i undersøgelses- og

godkendelsesforløbet, henholdsvis almen og udvidet adoption samt matchning.

Når der er tale om fremmed adoption, hvor barnet typisk ikke har en relation til

adoptanten før adoptionen, skal adoptanten igennem et bestemt undersøgelses- og

godkendelsesforløb bestående af tre faser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

Godkendelsesforløbets tre faser:



Fase 1: Adoptionssamrådet i Statsforvaltningen undersøger, om ansøgerne opfylder

en række generelle betingelser for at adoptere. Dette omfatter ansøgerens alder,

eventuelle samliv, helbred, straffeforhold, boligforhold og økonomi. Hvis ansøgeren

opfylder de generelle betingelser, giver Statsforvaltningen tilladelse til, at

undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte.

Fase 2: Ansøgerne deltager i et adoptionsforberedende kursus, som har til formål

at medvirke til en kvalificering af ansøgernes beslutning om adoption, så ansøgeren

efter afsluttet kursus bedre kan se sig i stand til selv at vurdere egne ressourcer i

relation til at blive adoptivforælder. Kurset omhandler blandt andet egnetheden

som adoptivforældre og forståelse for barnets baggrund.

Fase 3: En individuel vurdering af ansøgeren på grundlag af en eller flere personlige

samtaler mellem ansøgeren og en sagsbehandler fra Statsforvaltningen samt et

hjemmebesøg. I denne fase udformer Statsforvaltningens sagsbehandler en

beskrivelse af ansøgeren, hvorudfra samrådet i Statsforvaltningen vurderer, om

ansøgeren kan anses for egnet til at adoptere.



Ansøgeren kan blive godkendt til at adoptere inden for en almen godkendelsesramme

eller en udvidet godkendelsesramme:

Godkendelsesrammen og matchning:



Med almen godkendelse er der tale om godkendelse til adoption af et barn i

alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske eller psykiske problemer.

Med udvidet godkendelse er der tale om godkendelse til adoption af et barn, der

ligger uden for den almene godkendelse og den kan omfatte adoption af et barn,

der er ældre end 36 måneder; et barn, der på grund af fysiske eller psykiske

forhold er særligt ressourcekrævende; eller adoption af flere børn samtidig

(søskende).

Når ansøgeren har modtaget sin godkendelse, skal ansøgeren vente på, at enten

Adoptionsnævnet ved national adoption eller afgiverlandet ved international

adoption matcher et konkret barn til denne og dennes eventuelle partner. Herefter

afventes hjemtagelsen.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

De centrale begreber i delundersøgelse 2 omfatter trivsel og åbenhed. Begge begreber

beskrives nedenfor.

De adopteredes trivsel belyses ved hjælp af spørgsmål om følgende temaer:



Fysisk og psykisk helbred

Selvopfattelse

Erfaringer med social støtte fra både familie, venner og professionelle

Forekomsten af mobning og racisme samt særlige livsbegivenheder

Begrebet åbenhed anvendes som viden om, kontakt til og samvær med den biologiske

familie:



Med viden menes informationer som gennem tiden formidles om den biologiske

familie samt årsagen til at adoptionen fandt sted.

Med kontakt forstås, at der over tid sker en udveksling af eksempelvis

fotografier, baggrundsinformationer eller opdateringer i forhold til den biologiske

familie. Kontakten indebærer ikke personlige møder.

Med samvær forstås, at der over tid forekommer personlige møder med den

biologiske familie.



1.4

Hovedkonklusioner

Der indledes med hovedkonklusionerne fra delundersøgelse 1 om adoptanternes

oplevelser og erfaringer med adoptionsprocessen. Herunder oplevelsen af

godkendelsesprocessen, ventetiden og tiden efter hjemtagelsen samt støttebehov før og

efter adoptionen. Dernæst præsenteres hovedkonklusionerne fra delundersøgelse 2 om

de adopteredes trivsel og syn på adoption samt adoptanternes og de adopteredes syn på

åbenhed.

1.4.1

Delundersøgelse 1: Adoptanters opfattelse af og erfaringer

med adoptionsprocessen

Resultaterne i forhold til godkendelsesrammen, godkendelsesprocessen og oplevelsen af

ventetiden mellem godkendelse og hjemtagelse er baseret på besvarelser fra de

adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, samt de ansøgere, som har stået

på venteliste siden minimum 2012. Hvor resultaterne i forhold til oplevelsen af tiden efter

hjemtagelsen er baseret på besvarelser fra adoptanter, som hjemtog i 2011-12, 1994-95

eller 1979-80.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

De fleste adoptanter og ansøgere har en positiv oplevelse af

godkendelsesprocessen

Flertallet af adoptanterne og ansøgerne, som har opnået godkendelse til at adoptere, har

en positiv oplevelse af godkendelsesprocessen, idet alle tre faser opleves af langt de

fleste adoptanter og ansøgere som værende henholdsvis i orden og relevante:



83 procent oplever i nogen eller høj grad, at den indledende vurdering af ansøgeren i

fase 1 var helt i orden.

84 procent oplever i nogen eller høj grad, at emnerne i det adoptionsforberedende

kursus i fase 2 samlet set er relevante.

87 procent oplever i nogen eller høj grad, at de individuelle samtaler mellem en

sagsbehandler fra Statsforvaltningen og ansøgeren i fase 3 var helt i orden.



De fleste adoptanter oplever, at de er informeret og har tilstrækkelige

ressourcer

Flertallet oplever, at de har været informeret inden adoptionen, og flertallet blandt dem,

som har adopteret inden for en udvidet godkendelse, oplever, at de har haft ressourcer

til adoptionen:



94 procent oplever samlet set, at de var blevet grundigt informeret, inden de tog

stilling til at blive adoptivforældre, men 27 procent oplevede alligevel at blive

overraskede.

93 procent af de adoptanter, som har adopteret indenfor en udvidet

godkendelsesramme, oplever, at de har haft ressourcer hertil. Hertil kommer, at 85

procent af adoptanterne med udvidet godkendelse i dag ingen betænkeligheder har

ved at have adopteret indenfor en udvidet godkendelsesramme.



Mange ansøgere og adoptanter oplever ventetiden mellem godkendelse og

hjemtagelse som svær, men få søger rådgivning

Undersøgelsen viser, at oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og hjemtagelse

varierer lidt mellem adoptanter og ansøgerne med og uden matchningsforslag, men

overordnet giver de udtryk for samme oplevelse. Overordnet viser undersøgelsen

følgende:



Over 70 procent oplever tiden før matchning som svær eller meget svær og lidt over

50 procent oplever ventetiden efter matchning som svær eller meget svær.

Under 20 procent

af adoptanterne og ansøgerne har søgt fagprofessionel rådgivning i

tiden mellem godkendelse og hjemtagelse.



Dog søger 22 procent af ansøgerne hjælp i tiden efter matchning, men dette tal er baseret på 5 besvarelser og derfor meget

usikkert.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER



Det er forskelligt, hvor der søges hjælp før og efter matchning. Den hjælp, som

ansøgerne har søgt i tiden mellem godkendelse og matchning, har for de flestes

vedkommende været psykologfaglig rådgivning og hjælp hos den formidlende

organisation. I tiden mellem matchning og hjemtagelse var det primært den

formidlende organisation og PAS-rådgiverne.

Blandt de adoptanter og ansøgere, som har opsøgt fagprofessionel hjælp i

ventetiden, oplever omtrent lige mange, at de henholdsvis har fået hjælp og ikke har

fået hjælp til at håndtere ventetiden.

Flere blandt både adoptanter og ansøgere oplever, at der mangler relevant

rådgivning i ventetiden. Dette gælder for omkring en tredjedel i tiden før matchning

og lidt over en femtedel i tiden efter matchning.



Det er forskelligt, hvad der er særligt svært i ventetiden før og efter matchning,

men længslen efter barnet fylder meget i hele ventetiden

Nogle giver i deres uddybende bemærkninger udtryk for, at manglende tilbagemeldinger

fra den formidlende organisation gør ventetiden svær. Andre er usikre på om egen

sygdom eller det at opsøge rådgivning kan medføre, at de mister deres godkendelse:



Blandt de ting, som kan være svært i ventetiden mellem godkendelse og matchning,

fremhæver adoptanterne og ansøgere egne tanker og frustrationer, længslen efter

barnet, at ventetiden var længere end forventet og angsten for, at adoptionen ikke vil

blive til noget. I ventetiden mellem matchning og hjemtagelse er det særligt længslen

efter barnet og ængstelse for barnets situation, der er svær.

Flere adoptanter oplever tiden efter hjemtagelsen som svær og flere søger

rådgivning

Beskrivelsen af oplevelsen af tiden efter hjemtagelse varierer meget mellem de tre

grupper af adoptanter, som hjemtog i henholdsvis 2011-12, 1994-95 og 1979-80. Flere

blandt adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, oplever tiden som svær,

søger rådgivning og oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud:



Mange adoptanter oplever, at tiden efter hjemtagelsen er svær. Dette gælder for 19

procent af adoptanter, som hjemtog i 1979-80; 23 procent af adoptanterne, som

hjemtog i 1994-95, og 47 procent af adoptanterne, som hjemtog i 2011-12.

Flere adoptanter har gjort brug af professionel rådgivning i tiden efter hjemtagelsen.

Dette gælder for 11 procent af adoptanter, som hjemtog i 1979-80; 22 procent af

adoptanterne, som hjemtog i 1994-95, og 57 procent af adoptanterne, som hjemtog i

2011-12.

Der forskel på, hvor de tre grupper af adoptanter søger rådgivning. Blandt dem, som

søger hjælp i tiden efter hjemtagelse, søger de fleste af adoptanterne fra 2011-12

rådgivning hos PAS (76 procent). PAS-ordningen blev introduceret i 2007. Heroverfor



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

var det blandt adoptanterne fra 1979-80 og 1994-95 især sundhedsplejersken (59 og

68 procent), som de fleste søgte rådgivning hos. Herudover angiver flere adoptanter

(44 procent), som hjemtog i 1994-95, at de har søgt hjælp hos psykologfaglig

rådgivning.



Mange af de adoptanter, som har søgt fagprofessionel hjælp i tiden efter

hjemtagelsen, oplever, at de samlet set har fået hjælp til at håndtere denne tid.

Dette gælder for 41 procent af adoptanter, som hjemtog i 1979-80; 31 procent af

adoptanterne, som hjemtog i 1994-95, og 67 procent af adoptanterne, som hjemtog i

2011-12.

Flere adoptanter angiver dog også, at de oplever, at der mangler relevante

rådgivningstilbud. Dette gælder for 20 procent af adoptanter, som hjemtog i 1979-

80; 34 procent af adoptanterne, som hjemtog i 1994-95, og 39 procent af

adoptanterne, som hjemtog i 2011-12.



Tilknytning og det at skabe ro omkring barnet opleves som svært i tiden efter

hjemtagelsen:



En stor del af adoptanterne har oplevet, at det svære i tiden efter hjemtagelsen har

været at skabe en tæt tilknytning til barnet og at skabe ro omkring barnet. Men også

det at falde til i den nye forældrerolle og kommunikere med barnet kan være

vanskeligt.

Der opleves et behov for rådgivning i hele barnets opvækst, men særligt i de

første år af barnets liv

Nogle fremhæver, at de savner oplysninger om, hvor de kan søge hjælp ud over den

almene sundhedspleje, skoler og institutioner:



Samlet angiver adoptanterne, at der kan være behov for støtte i hele barnets

opvækst

. De fleste angiver imidlertid, at behovet er størst, når barnet er mellem nul

og fire år.

1.4.2

Delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at

være adopteret og behov for støtte

Udbredt positiv holdning blandt de adopterede til adoption og til at være blevet

adopteret

Stort set alle de adopterede er tilfredse med, at de er blevet adopteret. Lige så stor en

andel mener, at det at være adopteret er positivt:

I forhold til de adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, skal man være opmærksom på, at de fleste har børn,

som på besvarelsestidspunktet er mellem 2 og 6 år, hvorfor de ikke kan udtale sig om, hvilket støttebehov, de vil opleve, når

barnet bliver ældre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER



98 procent af de adopterede er i nogen eller i høj grad samlet set tilfredse med, at de

er blevet adopteret.

83 procent af de adopterede mener, at der i nogen eller i høj grad er mange positive

sider ved at være adopteret.



Positivt billede af trivsel blandt de adopterede

Overordnet set tegner undersøgelsen et positivt billede af de adopteredes trivsel i forhold

til helbred, social støtte og selvopfattelse:



84 procent af de adopterede vurderer deres helbred som godt eller meget godt.

89 procent af de adopterede har som barn enten altid, næsten altid eller ofte oplevet,

at der var nogen, der hjalp og støttede dem, når de havde brug for det.

Generelt har de adopterede en positiv selvopfattelse. 91 procent af de adopterede

oplyser, at de enten er enige eller meget enige i udsagnet:

”Du synes, at du er et

menneske af værdi, i det mindste lige så værdifuldt som andre mennesker”.



Mindre positivt billede knyttet til mobning og forskelsbehandling blandt de

adopterede

Undersøgelsen tegner et mindre positivt billede af trivsel blandt de adopterede, når det

drejer sig om forekomsten af mobning og forskelsbehandling:



52 procent af de adopterede er aldrig blevet mobbet i skolen. 31 procent er sjældent

blevet mobbet, mens 14 procent af de adopterede ofte har oplevet at blive mobbet.

18 procent af de adopterede oplyser, at de har været udsat for gentagen ydmygelse

og mobning.

Ni procent har enten mange gange eller nogle gange inden for de sidste seks

måneder oplevet at blive forskelsbehandlet. Otte procent har oplevet at blive

forskelsbehandlet en enkelt gang inden for de sidste seks måneder. Ifølge de

adopterede kan dette relateres til de adopteredes etniske baggrund (75 procent) og

de adopteredes udseende (70 procent).



En mindre andel af de adopterede har opsøgt professionel støtte og rådgivning

Det er en mindre andel af de adopterede på tværs af årgangene 1979-80-94-95 som

gennem tiden har opsøgt professionel støtte og rådgivning:



30 procent blandt de adopterede fra 1979-80 og 28 procent blandt de adopterede fra

1994-95 har opsøgt professionel støtte og rådgivning.

78 procent af de adopterede, som har søgt rådgivning, har opsøgt psykologfaglig

støtte, mens 39 procent har opsøgt egen læge.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

Åbenhed til biologisk familie i form af viden, kontakt og samvær er ikke særligt

udbredt blandt de adopterede

En stor del af de adopterede har en vis viden om deres biologiske familie. En mindre del

har kontakt til eller samvær med deres biologiske familie:



43 procent af de adopterede har viden. Blot otte procent og fire procent af de

adopterede har henholdsvis kontakt og samvær.

Dette resultat skal ses i lyset af, at der forekommer mange hittebørn blandt de

adopterede. Statistikken skal også ses i lyset af, at adoption som udgangspunkt medfører

anonymitet mellem biologisk familie og barnet.

Manglende kontakt skyldes enten at lysten ikke er der, eller at den biologiske

familie ikke kan spores

Ifølge de adopterede er der forskellige årsager til, at de ikke har kontakt til deres

biologiske familie:



38 procent har ikke lyst til at have kontakt.

28 procent ikke spore deres biologiske familie.

27 procent har endnu ikke taget initiativ til at opsøge deres biologiske familie, men

de overvejer det i fremtiden.

Åbenhed bidrager generelt til større forståelse af adoptionen

Til trods for at få af de adopterede har viden om deres biologiske familie, og endnu færre

af de adopterede oplever kontakt og samvær, tillægger de adopterede åbenhed til den

biologiske familie en stor betydning:



Hovedparten af de adopterede, som enten har viden, kontakt eller samvær, kan i

nogen eller høj grad nemmere forstå deres situation som adopteret. Det oplyser

henholdsvis 70 procent i relation til viden, 74 procent i relation til kontakt og 78

procent i relation til samvær blandt de adopterede.

Generel åbenhed i forhold til opfattelse af og dialog om den biologiske familie

blandt både adopterede og adoptanter

De fleste adopterede kan tale åbent med deres adoptivforældre om kendskabet til den

biologiske familie. Det gør sig især gældende blandt de yngre adopterede:



Flere blandt de adopterede i 20 års alderen fra 1994-95 oplyser, at de kan tale åbent

med deres adoptivforældre (73 procent), sammenlignet med de adopterede i 30 års

alderen fra 1979-80 (53 procent).

Oplevelsen af, at der er dialog omkring barnets biologiske familie, gør sig ligeledes

gældende blandt adoptanterne:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER



62 procent af adoptanterne talte enten af og til, ofte eller altid med deres barn, hvis

der var noget, der bekymrede barnet i forhold til kendskabet til de biologiske

forældre. 28 procent af adoptanterne har svaret aldrig eller sjældent.

1.5

Datagrundlag

Der er ingen CPR-baseret registrering i Danmark af adopterede og adoptivforældre

. I

begge delundersøgelser blev adoptanterne og de adopterede derfor kontaktet ved hjælp

af oplysninger, som henholdsvis Ankestyrelsens Familieretsafdeling og de

adoptionsformidlende organisationer formidlede på forespørgsel og alene til brug i

undersøgelsen.

1.5.1

Delundersøgelsernes respondentgrupper og svarprocenter

Resultaterne i delundersøgelse 1 er baseret på 1561 spørgeskemabesvarelser fordelt på

fire respondentgrupper. Resultaterne i delundersøgelse 2 er baseret på 1781

spørgeskemabesvarelser fordelt på fire respondentgrupper.

I forbindelse med begge delundersøgelser er der gennemført kvalitative interviews. Tre

interview med adoptanter indgår i delundersøgelse 1. Interviews med fire voksne

adopterede indgår i delundersøgelse 2. Resultaterne fra interviewsene er ikke medtaget i

denne opsamling på delundersøgelserne. Der henvises således til de respektive

delundersøgelser.

Fordelingen af samtlige respondentgrupper i begge delundersøgelser og deres respektive

svarprocenter er angivet nedenfor.

Respondentgrupper og svarprocenter i spørgeskemaundersøgelsen:

I alt 1342 adoptanter fordelt på følgende årgange:



523 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979 eller 1980 (svarprocent på

54 procent)

516 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1994 eller 1995 (svarprocent på

60 procent)

303 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011 eller 2012 (svarprocent på

55 procent)

I alt 219 ansøgere:



219 ansøgere, som har været på venteliste til at adoptere i 2011 og/eller 2012 og

Med undtagelse af perioden fra 1976 til 1984. I denne periode fik alle udenlandske adopterede et CPR nummer med 10 eller

11 som 7. eller 8. ciffer. I 1984 gav indenrigsministeren tilladelse til, at disse børn kunne få et nyt CPR nummer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFATTELSE OG ERFARINGER

som på besvarelsestidspunktet i 2014 fortsat stod på venteliste (svarprocent på 53

procent)

I alt 742 adopterede fordelt på følgende årgange:



361 adopterede fra 1979 eller 1980 (svarprocent på 48 procent)

381 adopterede fra 1994 eller 1995 (svarprocent på 46 procent)

1.5.2



Resultaterne bør læses med forbehold

Resultaterne i delundersøgelse 2 skal vurderes med nogle forbehold:

For det første at de adopteredes trivsel i denne undersøgelse ikke sammenholdes

med den resterende befolkning i form af en kontrolgruppe.

For det andet kan indsamlingsmetoden, hvor de adopterede er blevet kontaktet via

deres adoptivforældre om deltagelse i undersøgelsen, have bidraget til en

underrepræsentation af de adopterede, som ingen kontakt har til deres

adoptivforældre på besvarelsestidspunktet. Denne indsamlingsmetode er valgt, da

det ikke kan udelukkes, at enkelte adopterede ikke selv er vidende om, at de er

adopteret.

