PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 358
Offentligt

Ankestyrelsens

Analyse af det danske

adoptionssystem

Delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at

være adopteret og behov for støtte

September 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Resumé

1.1

Fokus for undersøgelsen og begrebsafklaring

1.1.1

1.1.2

Centrale begreber forbundet med rapportens tilgang til trivsel og åbenhed

Rapportens struktur

Hovedkonklusioner

Øvrige resultater

1.2

Hovedkonklusioner og øvrige resultater

1.2.1

1.2.2

1.3

1.4

2.1

Undersøgelsen bør læses med forbehold

Datagrundlag

Generel trivsel

2.1.1

2.1.2

2.1.3

Fysisk og psykisk helbred samt selvopfattelse

Brug af social støtte fra familie, venner og professionelle

Livsbegivenheder, herunder oplevelsen af at blive mobbet og at være udsat for

forskelsbehandling

Oplevelse af generel trivsel og støttebehov blandt voksne adopterede

2.2

Erfaringer med at være adopteret og samt holdning til adoption

2.2.1

2.2.2

Erfaringer med at være adopteret

Holdning til dit oprindelsesland og andre personer, der er adopteret

Oplevelse af åbenhed til den biologiske familie blandt adoptanter og

adopterede

3.1

Viden, kontakt og samvær i forhold til den biologiske familie

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

Viden om den biologiske familie

Kontakten med den biologiske familie

Samværet med den biologiske familie

Dialog om åbenhed i forhold til den biologiske familie

Adoptanternes oplevelse af åbenhed over for barnets biologiske familie

Bilag 1 Metode

Bilag 2 Fakta om undersøgelsens adopterede

Titel

Analyse af det danske adoptionssystem –

Kontakt

Ankestyrelsen

delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at Teglholmsgade 3, 2450

være adopteret og behov for støtte

Telefon 33 41 12 00

Udgiver

Ankestyrelsen, September 2014

Hjemmeside

www.ast.dk

ISBN nr

978-87-7811-260-6

E-mail

[email protected]

Layout

Identitet & Design AS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Forord

I juni 2013 nedsatte den daværende Social-, Børne- og Integrationsminister en

arbejdsgruppe, der fik til opgave at foretage en helhedsorienteret gennemgang af det

danske adoptionssystem med henblik på at vurdere, om systemet er organiseret på en

tidssvarende og relevant måde. Det vil sige en vurdering af om systemet er organiseret

på en måde, som understøtter etisk forsvarlige adoptioner til børnenes bedste.

Arbejdsgruppen har på den baggrund fundet det relevant, at der udarbejdes en analyse

omhandlende de oplevelser og erfaringer, som adoptanterne og de adopterede har gjort

sig med henholdsvis det at adoptere og det at være adopteret.

Ankestyrelsen har herefter gennemført en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2014, der

omfatter bidrag fra adoptivforældre eller kommende adoptivforældre (adoptanter) og

voksne adopterede forbundet med internationale og nationale anonyme

fremmedadoptioner, hvor adoptanterne ikke har en forudgående relation til den

adopterede. I alt 2.303 respondenter har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsens afgrænsning i forhold til respondentgrupper og metodiske tilgang har

løbende været drøftet med arbejdsgruppen.

Undersøgelsen belyser tre temaer. For det første oplevelsen af adoptionsprocessen og

tiden efter adoptionen set fra adoptanternes perspektiv. For det andet de adopteredes

trivsel og syn på adoption. For det tredje adoptanters og de adopteredes erfaringer med

åbenhed i relation til de biologiske forældre. Undersøgelsen behandler disse tre temaer i

to delundersøgelser:

Delundersøgelse 1:

Adoptanternes oplevelser og erfaringer med

adoptionsprocessen. Herunder oplevelsen af

godkendelsesprocessen, ventetiden og tiden efter hjemtagelsen

samt støttebehov før og efter adoptionen.

De adopteredes trivsel og syn på adoption samt adoptanternes

og de adopteredes syn på åbenhed

Delundersøgelse 2:

Undersøgelsen belyser det danske adoptionssystem fra adoptivforældrenes og voksne

adoptivbørns perspektiv og kan med fordel læses samlet for at få et helhedsbillede af

adoptionssystemet set fra ”brugerperspektivet”. Undersøgelsen indgår i den samlede

helhedsanalyse af det danske adoptionssystem sammen med undersøgelserne

”Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – de strukturelle rammer og tilsynet”

(Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2014) og ”Åbenhed i

adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres

plejebarn” (Ankestyrelsen, 2014).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Denne rapport omhandler delundersøgelse 2, hvor der redegøres for de adopteredes

trivsel og syn på adoption samt adoptanternes og de adopteredes syn på åbenhed.

Ankestyrelsen vil gerne takke alle de adoptanter og ansøgere, som har givet sig tid til at

besvare skemaet, og de adoptanter og adopterede, der i opstartsfasen gav sig tid at lade

sig interviewe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

1.1

Resumé

Fokus for undersøgelsen og begrebsafklaring

Formålet med denne delundersøgelse er dels at belyse voksne adopteredes trivsel og

behov for professionel støtte og rådgivning og dels at belyse åbenhed i forhold til den

biologiske familie blandt både adoptanter og adopterede.

I undersøgelsen indgår adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979-80 eller 1994-

95, og voksne adopterede fra årgangene 1979-80 og 1994-95. Der er tale om både

internationale og nationale fremmedadoptioner. Samtlige deltagere i undersøgelsen er

blevet bedt om at besvare et spørgeskema. Derudover er der gennemført interviews med

i alt fire voksne adopterede.

1.1.1

Centrale begreber forbundet med rapportens tilgang til

trivsel og åbenhed

De adopteredes trivsel belyses ved hjælp af tematiserede spørgsmål om følgende:



Fysisk og psykisk helbred

Selvopfattelse

Erfaringer med social støtte fra både familie, venner og professionelle

Forekomsten af mobning og forskelsbehandling samt særlige livsbegivenheder

Belysningen af professionel støtte og rådgivning tager udgangspunkt i omfanget af de

adopteredes behov for støtte og rådgivning og de typer af støtte, som de adopterede

opsøger. De adopteredes holdning til og erfaringer med adoption og syn på

adoptionsprocessen belyses også.

Begrebet åbenhed anvendes som viden om, kontakt til og samvær med den biologiske

familie. Åbenhed til den biologiske familie er tidligere undersøgt i Ankestyrelsens

undersøgelse af åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for

at adoptere deres plejebørn (2014). I undersøgelsen blev adoptanter fra henholdsvis

2006 og 2011 bedt om at oplyse omfanget af viden om, kontakt til og samvær med

deres barns biologiske familie. I denne undersøgelse er belysningen af åbenhed til den

biologiske familie derfor primært afgrænset til adoptanternes dialog med deres børn om

den biologiske familie samt børnenes opfattelse af at være adopteret.

En præcisering af begrebet åbenhed omfatter følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



Med viden menes informationer som gennem tiden formidles om den biologiske

familie samt årsagen til at adoptionen fandt sted.

Med kontakt forstås, at der over tid sker en udveksling af eksempelvis

fotografier, baggrundsinformationer eller opdateringer i forhold til den biologiske

familie. Kontakten indebærer ikke personlige møder.

Med samvær forstås, at der over tid forekommer personlige møder med den

biologiske familie.



1.1.2

Rapportens struktur

Kapitlet 2 omhandler:



Generel trivsel blandt de adopterede.

De adopteredes holdning til adoption og erfaringer med selv at være adopteret.

Kapitlet 3 omhandler:



Viden blandt adopterede om biologisk familie.

Kontakt blandt adopterede til biologisk familie.

Samvær blandt adopterede med biologisk familie.

Dialog blandt både adoptanter og adopterede om åbenhed i forhold til

biologisk familie.

1.2

Hovedkonklusioner og øvrige resultater

Hovedkonklusionerne omfatter undersøgelsens overordnede og mere generelle resultater

i forhold til at beskrive de adopteredes holdning til adoption; trivsel blandt de

adopterede; de adopteredes behov for professionel støtte og rådgivning samt de

adopteredes oplevelse af åbenhed til den biologiske familie. De øvrige resultater, som ses

i næste afsnit, har til hensigt at understøtte og nuancere hovedkonklusionerne.

Hovedkonklusionerne og de øvrige resultater udgør stort set undersøgelsens samlede

resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

1.2.1

Hovedkonklusioner

Udbredt positiv holdning blandt de adopterede til adoption og til at være blevet

adopteret

Stort set alle de adopterede er tilfredse med, at de er adopteret. Lige så stor en andel

mener, at det at være adopteret er positivt:



98 procent af de adopterede er i nogen eller i høj grad samlet set tilfredse med, at de

er blevet adopteret.

83 procent af de adopterede mener, at der i nogen eller i høj grad er mange positive

sider ved at være adopteret.



Positivt billede af trivsel blandt de adopterede

Overordnet set tegner undersøgelsen et positivt billede af de adopteredes trivsel i forhold

til helbred, social støtte og selvopfattelse:



84 procent af de adopterede vurderer deres helbred som godt eller meget godt.

89 procent af de adopterede har som barn enten altid, næsten altid eller ofte oplevet,

at der var nogen, der hjalp og støttede dem, når de havde brug for det.

Generelt har de adopterede en positiv selvopfattelse. 91 procent af de adopterede

oplyser, at de enten er enige eller meget enige i udsagnet:

”Du synes, at du er et

menneske af værdi, i det mindste lige så værdifuldt som andre mennesker”.



Mindre positivt billede knyttet til mobning og forskelsbehandling blandt de

adopterede

Undersøgelsen tegner et mindre positivt billede af trivsel blandt de adopterede, når det

drejer sig om forekomsten af mobning og forskelsbehandling:



52 procent af de adopterede er aldrig blevet mobbet i skolen. 31 procent er sjældent

blevet mobbet, mens 14 procent af de adopterede ofte har oplevet at blive mobbet.

18 procent af de adopterede oplyser, at de har været udsat for gentagen ydmygelse

og mobning.

Ni procent har enten mange gange eller nogle gange inden for de sidste seks

måneder oplevet at blive forskelsbehandlet. Otte procent har oplevet at blive

forskelsbehandlet en enkelt gang inden for de sidste seks måneder. Ifølge de

adopterede kan dette relateres til de adopteredes etniske baggrund (75 procent) og

de adopteredes udseende (70 procent).



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

En mindre andel af de adopterede har opsøgt professionel støtte og rådgivning

Det er en mindre andel af de adopterede på tværs af årgangene 1979-80-94-95 som

gennem tiden har opsøgt professionel støtte og rådgivning:



30 procent blandt de adopterede fra 1979-80 og 28 procent blandt de adopterede fra

1994-95 har opsøgt professionel støtte og rådgivning.

78 procent af de adopterede, som har søgt rådgivning, har opsøgt psykologfaglig

støtte, mens 39 procent har opsøgt egen læge.



Åbenhed til biologisk familie i form af viden, kontakt og samvær er ikke særligt

udbredt blandt de adopterede

En stor del af de adopterede har en vis viden om deres biologiske familie. En mindre del

har kontakt til eller samvær med deres biologiske familie:



43 procent af de adopterede har viden. Blot otte procent og fire procent af de

adopterede har henholdsvis kontakt og samvær.

Dette resultat skal ses i lyset af, at der forekommer mange hittebørn blandt de

adopterede. Statistikken skal også ses i lyset af, at adoption som udgangspunkt medfører

anonymitet mellem biologisk familie og barnet.

Manglende kontakt skyldes enten at lysten ikke er der, eller at den biologiske

familie ikke kan spores

Ifølge de adopterede er der forskellige årsager til, at de ikke har kontakt til deres

biologiske familie:



38 procent har ikke lyst til at have kontakt.

28 procent kan ikke spore deres biologiske familie.

27 procent har endnu ikke taget initiativ til at opsøge deres biologiske familie, men

de overvejer det i fremtiden.

Åbenhed bidrager generelt til større forståelse af adoptionen

Til trods for at få af de adopterede har viden om deres biologiske familie, og endnu færre

af de adopterede oplever kontakt og samvær, tillægger de adopterede åbenhed til den

biologiske familie en stor betydning:



Hovedparten af de adopterede, som enten har viden, kontakt eller samvær, kan i

nogen eller høj grad nemmere forstå deres situation som adopteret. Det oplyser

henholdsvis 70 procent i relation til viden, 74 procent i relation til kontakt og 78

procent i relation til samvær blandt de adopterede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Generel åbenhed i forhold til opfattelse af og dialog om den biologiske familie

blandt både adopterede og adoptanter

De fleste adopterede kan tale åbent med deres adoptivforældre om kendskabet til den

biologiske familie. Det gør sig især gældende blandt de yngre adopterede:



Flere blandt de adopterede i 20 års alderen fra 1994-95 oplyser, at de kan tale åbent

med deres adoptivforældre (73 procent), sammenlignet med de adopterede i 30 års

alderen fra 1979-80 (53 procent).

Oplevelsen af, at der er dialog omkring barnets biologiske familie, gør sig ligeledes

gældende blandt adoptanterne:



62 procent af adoptanterne talte enten af og til, ofte eller altid med deres barn, hvis

der var noget, der bekymrede barnet i forhold til kendskabet til de biologiske

forældre. 28 procent af adoptanterne har svaret aldrig eller sjældent.

1.2.2

Øvrige resultater

I det følgende belyses undersøgelsens øvrige resultater knyttet til henholdsvis trivsel

blandt de adopterede; de adopteredes holdning til adoption samt de adopteredes

oplevelse af åbenhed til den biologiske familie. Resultaterne kan nuancere og supplere

ovenstående hovedkonklusioner.

Undersøgelsen viser i øvrigt i forhold til de adopteredes trivsel:

Få af de adopterede har en nedsat arbejdsevne eller en psykisk lidelse. Endnu færre har

misbrugsproblemer:



85 procent af de adopterede oplever, at de slet ikke eller ikke i særlig grad har en

nedsat arbejdsevne.



En fjerdedel af de adopterede har vedvarende eller kroniske lidelser.



10 procent af de adopterede har en psykiske lidelse. Heraf har 9 procent fået stilet

diagnosen af en læge eller psykiater.



92 procent af de adopterede har ikke misbrugsproblemer med alkohol. Mens 93

procent ikke har problemer med stoffer.

De adopterede har en tæt tilknytning til deres adoptivforældre:



Flertallet af de adopterede (86 procent) karakteriserer forholdet til deres

adoptivforældre som kærligt.



For de fleste adopteredes vedkommende udgør begge adoptivforældre de primære

støttepersoner. 95 procent af de adopterede oplyser, at det er deres adoptivmor, som

hjælper og støtter dem. 90 procent af de adopterede oplyser dette i forhold til deres

adoptivfar.



22 procent af de adopterede har haft et alvorligt ønske om at komme væk hjemmefra

inden de blev 16 år. 7 procent er stukket af hjemmefra i et døgn eller mere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Undersøgelsen viser i øvrigt i forhold til de adopteredes holdning til adoption og

det at være adopteret:

Der er flere blandt de adopterede i 20 års alderen, der er i netværk med andre

adopterede, end der er blandt de adopterede i 30 års alderen:



40 procent blandt de adopterede fra 1994-95 sammenlignet med 20 procent blandt

de adopterede fra 1979-80 er i netværk.



Hovedparten af begge årgange kan i nogen eller i høj grad drage nytte af de andre

adopteredes tanker og erfaringer med at være adopteret.

At blive mindet om eller selv tænke på, at man er adopteret samt at opfatte sig som

anderledes, opleves overvejende som positivt:



62 procent af de adopterede bliver sjældent eller slet ikke mindet om af andre, at de

er adopteret. 55 procent tænker sjældent eller slet ikke over, at de er adopteret.



De fleste, som enten dagligt, ugentligt eller månedligt bliver mindet om af andre eller

selv tænker på, at de er adopteret, oplever det som overvejende positivt. Dog øges

andelen af dem, som har en negativ oplevelse med det at blive påmindet om eller

tænke på, at de er adopteret, i takt med hyppigheden af denne oplevelse.



Flertallet af de adopterede (63 procent) har ikke en opfattelse af, at være anderledes,

fordi de er adopteret.



De adopterede, som i nogen eller høj grad opfatter sig som anderledes, oplever det

overvejende som positivt.

Det opleves overvejende negativt at skulle tilpasse sig:



16 procent af de adopterede oplever ofte eller altid, at de skal tilpasse sig, fordi de er

adopteret. Denne oplevelse er for de fleste negativ. I overensstemmelse hermed, er

det for flertallet af dem, der sjældent eller aldrig har denne oplevelse, positivt ikke at

have denne oplevelse.

Næsten alle de adopterede (98 procent) er af den opfattelse, at adoption er en god

løsning i de situationer, hvor barnet af den ene eller den anden grund står uden sine

biologiske forældre. Samtidig har godt halvdelen af de adopterede den holdning, at

modtagerlandet skal hjælpe det land, som barnet kommer fra i stedet for. Der er næsten

lige mange af de adopterede, som ønsker at adoptere (45 procent), som der måske eller

ikke ønsker at adoptere (43 procent).

35 procent af de adopterede har været på ferie i det land, som han/hun er adopteret fra.

9 procent har overvejet at flytte tilbage

Næsten alle de adopterede (99 procent) vægter i nogen eller høj grad personlige

ressourcer til at tage sig af barnet, når adoptanter skal godkendes til adoption.

Adoptanternes helbred, samliv, økonomi og alder vægtes i nogen eller høj grad lige så

højt:



96 procent af de adopterede vægter adoptanternes helbred.



92 procent af de adopterede vægter adoptanternes samliv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



82 procent af de adopterede vægter adoptanternes økonomi.

78 procent af de adopterede vægter adoptanternes alder.

Undersøgelsen viser i øvrigt i forhold til åbenhed i relation til de biologiske

forældre:

De fleste adopterede ved, hvorfor de blev bortadopteret. Det er især viden om, hvorfor

de biologiske forældre valgte at bortadoptere deres barn, som de adopterede har

oplysninger om. Færre af de adopterede har viden om deres biologiske søskende og de

biologiske forældres sociale situation:



74 procent af de adopterede har oplysninger om, hvorfor de blev bortadopteret.



50 procent af de adopterede har oplysninger om deres biologiske søskende.



47 procent har oplysninger om de biologiske forældres sociale situation.

Generel tilfredshed med oplysninger blandt de adopterede, som har oplysninger:



72 procent er tilfredse med oplysningerne om deres biologiske familie.

I de fleste tilfælde har adoptivforældrene formidlet oplysningerne:



64 procent af de adopterede har primært fået viden om deres biologiske familie via

deres adoptivforældre. 53 procent af de adopterede har fået oplysningerne ved at

læse deres adoptionssag.

Forholdsvis mange af de adopterede, der ingen oplysninger har om deres biologiske

familie, savner oplysninger:



39 procent savner oplysninger om deres biologiske familie.

Kontakten til den biologiske familie opleves som positiv og de fleste adopterede ønsker at

fortsætte samværet. De adopterede forholder sig positive til kontakten til den biologiske

familie – også når der er tale om samvær:



67 procent af de oplever kontakten som positiv eller meget positiv.



85 procent af de adopterede, der har indledt et samvær med deres biologiske

forældre, er fortsat lige så nysgerrige efter at have samvær med deres biologiske

familie, som de var i starten.

Det er især de adopterede selv, der har taget initiativ til at kontakte deres biologiske

familie (52 procent). 31 procent af de adopterede har opnået kontakt til deres biologiske

familie via deres adoptivforældre. For 19 procent af de adopterede, er det den biologiske

familie, som har taget kontakt. Det er især biologiske søskende (76 procent) eller den

biologiske mor (59 procent), der er kontakt til.

Oftest sker kontakten til den biologiske familie en gang om måneden eller flere gange om

måneden, hvilket i begge tilfælde oplyses af 19 procent af de adopterede. Hyppigst

foregår kontakten via sociale medier (69 procent) eller per mail (45 procent).

Blandt de få adopterede (4 procent svarende til i alt 33 adopterede), som oplever

samvær med deres biologiske familie, foregår samværet særligt med biologiske søskende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

(88 procent) og den biologiske mor (52 procent). Hyppigst sker samværet sjældnere end

en gang om året (61 procent). Det er normalt de adopterede selv, der tager initiativ til

samværet (97 procent).

Der er flere blandt de adopterede fra 1994-95 (52 procent) end blandt de adopterede fra

1979-80 (39 procent) for hvem kendskabet til den biologiske familie har betydning for

tilknytningen til deres adoptivforældre.

Så godt som ingen af de adopterede har samvittighedsmæssige problemer med, at de

ikke er hos deres biologiske familie. En tilsvarende andel af de adopterede oplyser dette:



91 procent af de adopterede har ikke samvittighedsmæssige problemer, mens 94

procent af adoptanterne har samme oplevelse.

Blandt adoptanterne fra 1979-80 og 1994-95 er der blot 35 (3 procent), der oplyser, at

deres barn havde kontakt til sine biologiske forældre. Flertallet oplevede kontakten som

positiv eller meget positiv (54 procent). Mens 37 procent oplevede kontakten både som

positiv og negativ.

Der er generelt åbenhed blandt adoptanterne i forhold til omtale barnets biologiske

familie, eller det at barnet ser anderledes ud:



62 procent af adoptanterne har enten af og til, ofte eller altid oplevet, at de talte med

deres barn, hvis der var noget, der bekymrede barnet i forhold til kendskabet til de

biologiske forældre.



76 procent har enten af og til, ofte eller altid været opmærksomme på at tale med

deres barn om, hvordan det er at vokse op og se anderledes ud.



Godt halvdelen af adoptanterne (54 procent) har talt med andre om deres barns

biologiske forældre.

71 procent af de i alt 1039 adoptanter fra 1979-80 og 1994-95 oplevede, at deres barn

enten aldrig eller sjældent havde behov for at tale med dem om de biologiske forældre.

1.3



Undersøgelsen bør læses med forbehold

Undersøgelsens resultater skal vurderes med nogle forbehold:

For det første at de adopteredes trivsel i denne undersøgelse ikke sammenholdes

med den resterende befolkning i form af en kontrolgruppe.

For det andet kan indsamlingsmetoden, hvor de adopterede er blevet kontaktet via

deres adoptivforældre om deltagelse i undersøgelsen, have bidraget til en

underrepræsentation af de adopterede, som ingen kontakt har til deres

adoptivforældre på besvarelsestidspunktet. Denne indsamlingsmetode er valgt, da

det ikke kan udelukkes, at enkelte adopterede ikke selv er vidende om, at de er

adopteret.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

1.4

Datagrundlag

Undersøgelsens resultater er baseret på 1781 spørgeskemabesvarelser fordelt på fire

respondentgrupper. Fordelingen af de fire respondentgrupper og deres respektive

svarprocenter er angivet nedenfor.

Respondentgrupper og svarprocenter i spørgeskemaundersøgelsen

I alt 742 adopterede fordelt på følgende årgange:



361 adopterede fra 1979 eller 1980 (svarprocent på 48 procent)

381 adopterede fra 1994 eller 1995 (svarprocent på 46 procent)

I alt 1039 adoptanter fordelt på følgende årgange:



523 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979 eller 1980 (svarprocent

på 54 procent)

516 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1994 eller 1995 (svarprocent

på 60 procent)



Der er ingen CPR-baseret registrering i Danmark af adopterede og adoptivforældre

. De

adopterede og deres adoptivforældre blev derfor kontaktet ved hjælp af de oplysninger,

som henholdsvis Ankestyrelsens Familieretsafdeling og de adoptionsformidlende

organisationer formidlede på forespørgsel og alene til brug i undersøgelsen.

Med undtagelse af perioden fra 1976 til 1984. I denne periode fik alle udenlandske adopterede et CPR nummer med 10 eller

11 som 7. eller 8. ciffer. I 1984 gav indenrigsministeren tilladelse til, at disse børn kunne få et nyt CPR nummer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

2 Oplevelse af generel trivsel og

støttebehov blandt voksne

adopterede

Et delformål med undersøgelsen er at belyse voksne adopteredes generelle trivsel og

behov for professionel støtte og rådgivning. De adopteredes trivsel belyses ved hjælp af

tematiserede spørgsmål om fysisk og psykisk helbred, selvopfattelse, erfaringer med

social støtte både fra familie, venner og professionelle. Derudover belyses forekomsten af

mobning og forskelsbehandling samt særlige livsbegivenheder blandt de adopterede.

Belysningen af professionel støtte og rådgivning tager udgangspunkt i omfanget af de

adopteredes behov for støtte og rådgivning og de typer af støtte, som de adopterede

opsøger. De adopteredes holdning til og erfaringer med adoption og syn på

adoptionsprocessen belyses også.

Kapitlet handler om følgende:



Generel trivsel blandt adopterede i forhold til:

Fysisk og psykisk helbred samt selvopfattelse

Social støtte, herunder både støtte fra familie og professionel støtte

Forekomsten af mobning og forskelsbehandling samt særlige livsbegivenheder



Adopteredes holdning til adoption og erfaringer med selv at være adopteret

Sammenfatning på kapitlets resultater

Overordnet set tegner der sig et positivt billede af de adopteredes trivsel i forhold til

fysisk og psykisk helbred, social støtte og selvopfattelse.

Med hensyn til at blive mobbet i skolen oplyser i alt 14 procent af de adopterede, at de

ofte har været udsat for mobning, mens 31 procent oplyser, at de sjældent er blevet

mobbet. Ni procent har enten mange gange eller nogle gange inden for de sidste seks

måneder oplevet at blive forskelsbehandlet. Otte procent har oplevet at blive

forskelsbehandlet en enkelt gang inden for de sidste seks måneder. Hovedparten af de

adopterede vurderer, at det skyldes deres etniske baggrund og udseende.

Mindre end en tredjedel af de adopterede oplyser, at de har behov for professionel støtte

og rådgivning. Det er især psykologfaglig rådgivning, som de adopterede opsøger.

Generelt har de adopterede en positiv holdning til adoption og til at være adopteret,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

hvilket flertallet af de adopterede oplyser. Som nævnt i rapportens resumé (kapitel 1)

skal undersøgelsens resultater vurderes med nogle forbehold.

2.1

Generel trivsel

Følgende afsnit handler om de adopteredes fysiske og psykiske helbred samt de

adopteredes selvopfattelse. Belysningen af de adopteredes helbred omfatter ligeledes de

adopteredes vurdering af deres arbejdsevne samt de adopterede vurdering af brug af

alkohol og stoffer.

2.1.1

Fysisk og psykisk helbred samt selvopfattelse

Fysisk helbred

De adopterede er blevet bedt om at besvare spørgsmål om deres helbred, sundhed og

livsstil. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de adopteredes egen vurdering af deres

fysiske og psykiske helbred.

Hovedparten af de adopterede (84 procent) oplyser, at de alt i alt vurderer deres helbred

som godt eller meget godt,

se tabel 2.1.

Tabel 2.1

Den adopteredes vurdering af eget helbred

Antal

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Meget dårligt

I alt

352

274

742

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Et tilsvarende antal adopterede svarende til 85 procent oplyser, at de slet ikke eller ikke i

særlig grad oplever, at deres arbejdsevne er nedsat, for eksempel på grund af sygdom,

ulykke, handicap eller slid,

se tabel 2.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.2

Om den adopteredes arbejdsevne er nedsat, f.eks. på grund af sygdom,

ulykke, handicap eller slid

Antal

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej, ikke særligt

Nej, slet ikke

Ved ikke

I alt

562

742

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Note: Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.

Blandt de 101 adopterede som oplyser, at deres arbejdsevne i nogen grad eller i høj grad

er nedsat, har 78 adopterede svarende til 77 procent fået stillet en diagnose af en læge,

se tabel 2.3.

Tabel 2.3

Om en læge har sagt, hvad den adopterede fejler

Antal

Nej

I alt

101

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Cirka en fjerdedel af de adopterede oplyser, at de har vedvarende eller kroniske lidelser

såsom migræne, astma, sukkersyge/diabetes m.v. Det svarer i alt til 176 adopterede,

tabel 2.4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.4

Om den adopterede har nogle vedvarende eller kroniske sygdomme eller

lidelser (f.eks. migræne, astma, sukkersyge/diabetes m.v.)

Antal

Nej

I alt

176

566

742

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Psykisk helbred

Godt 10 procent svarende til 77 af de adopterede oplyser, at de har en psykisk lidelse for

tiden. Ud af de 77 adopterede oplyser 66 af de adopterede (9 procent), at en læge eller

en psykiater har sagt, at de har en psykisk lidelse,

se tabel 2.5.

Tabel 2.5

Adopterede som oplyser, at de har en psykisk lidelse, hvor det er bekræftet af

enten en læge eller en psykiater

Antal

Har du en psykisk lidelse for tiden?

Har en læge eller en psykiater sagt, at du har en psykisk lidelse?

I alt

742

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Note: De 66 adopterede er fremkommet ved at krydse tabel 2.21 og tabel 2.22 i bilag 3, samlede tabeller.

Misbrug i form af alkohol og stoffer

Seks procent af de adopterede oplyser, at de enten har haft eller stadig har et misbrug i

form af alkohol eller stoffer,

se tabel 2.6 og tabel 2.7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.6

Om den adopterede nogensinde selv har haft alkoholproblemer (misbrug eller

hvor den adopterede selv eller andre syntes, at alkoholforbruget var for stort)?

Antal

Ja, men ikke mere

Ja, og jeg har det stadig

Nej

Ved ikke

I alt

682

742

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Note: Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.

Tabel 2.7

Om den adopterede nogensinde selv har haft problemer med stoffer (misbrug

eller hvor den adopterede selv eller andre syntes, at stofforbruget var for stort)?

Antal

Ja, men ikke mere

Ja, og jeg har det stadig

Nej

Ved ikke

I alt

687

742

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Selvopfattelse

De adopterede er blevet bedt om at tage stilling til en række udsagn, der handler om de

adopteredes opfattelse af sig selv, og således

ikke

om hvad, de adopterede tror, andre

mener om dem.

Størstedelen af de adopterede har generelt svaret positivt i forhold til, hvordan de

opfatter sig selv. Det er et gennemgående træk på tværs af de enkelte udsagn om

selvopfattelse. For eksempel har 91 procent af de adopterede besvaret enten enige eller

meget enig i forhold til udsagnet om

”Du synes, at du er et menneske af værdi, i det

mindste lige så værdifuldt som andre mennesker”, se figur 2.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.1

Den adopteredes selvopfattelse (Opgjort i procent)

Du synes, at du er et menneske af værdi, i det

mindste lige så værdifuldt som andre mennesker

Du er i stand til at gøre noget lige så godt som de

fleste andre

Du synes, at du har meget at være stolt af

Du synes, at du har en del gode egenskaber

100

Du er alt i alt tilfreds med dig selv

Du har en positiv holdning overfor dig selv

Du ville ønske, du kunne have mere respekt for dig

selv

Du mangler ofte selvtillid

Fra tid til anden synes du, at du overhovedet ikke

dur til noget

Du har ofte en følelse af tomhed

Du føler dig helt nyttesløs fra tid til anden

Du savner en virkelig ven

Der er ingen, du kan betro dine inderste tanker til

Alt i alt er du tilbøjelig til at tro, at du er mislykket

Du føler dig ofte afvist af andre

Meget enig

Enig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Note: Hver kategori bygger på svar fra 740-742 adopterede.

2.1.2

Brug af social støtte fra familie, venner og professionelle

For at belyse forekomsten af social støtte er de adopterede blevet bedt om at forholde

sig til en række forskellige scenarier, som alle relaterer sig til social støtte i barndommen.

De adopterede er ligeledes blevet bedt om at oplyse, hvilke personer som hjalp og

støttede dem i barndommen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Samlet set viser de adopteredes besvarelser, at de i udbredt grad har oplevet social

støtte i barndommen. Stort set alle de adopterede oplyser, at de enten altid, næsten altid

eller ofte oplevede, at der var nogen, der hjalp og støttede dem, når de havde brug for

det. En tilsvarende stor andel af de adopterede oplyser, at de enten altid, næsten altid

eller ofte fik hjælp til praktiske ting. 86 procent af de adopterede oplyser ligeledes, at de

enten altid, næsten altid eller ofte alt i alt var tilfredse med den støtte, de modtog som

barn. Godt to tredjedel af de adopterede oplyser, at de enten altid, næsten altid eller ofte

kunne tale om deres tanker og følelser, da de var børn.

En tredjedel af de adopterede oplyser, at de i barndommen havde kontakt med andre,

der var i samme situation, som dem selv. I denne sammenhæng refereres der til de

adopteredes situation som adopteret. De færreste adopterede har følt sig svigtet som

barn af personer, som de regnede med, ville støtte dem,

se figur 2.2.

Figur 2.2

Social støtte i barndommen (Opgjort i procent)

Hvor ofte var der nogen, der hjalp og støttede dig,

når du havde brug for det, da du var barn?

Hvor ofte var der nogen, der hjalp dig med

praktiske ting, da du var barn?

Hvor ofte var du alt i alt tilfreds med den støtte, du

modtog, da du var barn?

Hvor ofte kunne du tale om dine tanker og følelser,

da du var barn?

Hvor ofte havde du kontakt med andre, der var i

samme situation som dig selv, da du var barn?

Hvor ofte følte du dig svigtet af personer, som du

regnede med ville støtte dig, da du var barn?

100

Altid

Næsten altid

Ofte

Nogle gange

Af og til

Sjældent

Aldrig

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Note: Hver kategori bygger på svar fra 742 adopterede.

I forlængelse af spørgsmålet om social støtte ovenfor, er de adopterede blevet bedt om

at oplyse, hvem der hjalp og støttede dem i barndommen. Hertil oplyser stort set alle de

adopterede, at det især var deres adoptivforældre, som hjalp og støttede dem. For

flertallet af de adopterede har venner ligeledes udgjort en væsentlig social støtte i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

barndommen. Et mindre antal adopterede, svarende til godt halvdelen af de adopterede

oplyser, at de har fået støtte og hjælp fra søskende,

se tabel 2.8.

Tabel 2.8

Hvem den adopterede fik hjælp og støttede fra

Antal

Mor

Far

Bedsteforældre

Søskende

Anden familie

Venner

Venners familie

Lærere

Pædagoger

Andre (uddyb venligst)

I alt

703

668

431

388

253

510

208

314

191

742

Procent

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Note: Den adopterede har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder, hvorfor der ikke summes til 100 procent.

De adopteredes forhold til deres adoptivforældre

86 procent af de adopterede oplyser, at de vil betegne forholdet til deres adoptivforældre

som kærligt. I alt 13 procent af de adopterede betegner forholdet til deres

adoptivforældre som enten neutralt eller konfliktfyldt,

se tabel 2.9.

Godt halvdelen af de adopterede oplyser, at de taler med begge deres adoptivforældre

dagligt eller en eller flere gange ugentligt. Meget få af de adopterede oplyser, at de aldrig

taler med deres adoptivforældre,

se tabel 2.30 og 2.31 i bilag 3 samlede tabeller.

Tabel 2.9

Hvordan den adopterede betegner forholdet mellem sig selv og sine

adoptivforældre, når der tænkes tilbage på barndommen

Antal

Kærligt og venskabeligt

Neutralt (nærmest upersonligt)

636

Procent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Konfliktfyldt (anspændt atmosfære, der ofte førte til konflikter)

Ved ikke

I alt

742

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Note: Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.

Ønske om at komme væk hjemmefra

De adopterede er ligeledes blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de havde et alvorligt ønske

om at komme væk hjemmefra, inden de blev 16 år. Hertil svarer godt en femtedel af de

adopterede, at de havde dette ønske. Væsentligt færre – nemlig 7 procent – har gjort

alvor af ønsket om at komme væk hjemmefra, og de oplyser således, at de har stukket

af hjemmefra i et døgn eller mere,

se tabel 2.10 og 2.11.

Tabel 2.10

Om den adopterede alvorligt har ønsket at komme væk hjemmefra, inden

han/hun blev 16 år

Antal

Nej

Ønsker ikke at svare

Ved ikke/husker ikke

I alt

164

540

742

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Tabel 2.11

Om den adopterede nogensinde er stukket af hjemmefra i et døgn eller mere

Antal

Nej, aldrig

I alt

692

742

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Professionel støtte og rådgivning

De adopterede er blevet bedt om at oplyse omfanget af støtte og rådgivning fra

professionelle. Undersøgelsens viser, at der er næsten lige mange blandt de adopterede

fra 1979-80 (30 procent) og de adopterede fra 1994-95 (28 procent), der har opsøgt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

professionel støtte og rådgivning. Der er dog ikke signifikant forskel på de to besvarelser,

se figur 2.3.

Figur 2.3

Om den adopterede har opsøgt professionel støtte og rådgivning (Opgjort i

procent)

Adopterede fra 79/80

Nej

Adopterede fra 94/95

Note: Figuren bygger på svar fra 697 adopterede. Ingen signifikant forskel på de adopterede på tværs af årgangene 1979-80

og 1994-95 i forhold til at opsøge professional støtte og rådgivning (p<0,05). I alt 697 adopterede har besvaret spørgsmålet. I

to andre sammenhænge har de adopterede besvaret spørgsmål om, hvorvidt de har opsøgt professionel støtte og rådgivning.

266 adopterede har svaret ja til spørgsmålet; ”Har du nogensinde opsøgt hjælp for psykiske problemer hos egen læge, en

psykiater, psykolog, terapigruppe eller på hospital?” 264 har svaret ja til spørgsmålet; ”Har du eller nogen i din nærmeste

familie eller nogen af dine nærmeste venner fået psykologhjælp?”. Der henvises til tabellerne 2.16 og 2.23 i bilag 3, samlede

tabeller. De 204 adopterede, der har svaret ja til professionel støtte og rådgivning, formodes således at være højere og på

samme antal besvarelser som de to øvrige spørgsmål.

De adopterede opsøger især psykologer eller egen læge, hvilket svarer til henholdsvis 78

procent og 39 procent. Otte procent af de adopterede oplyser, at de har opsøgt støtte-

og rådgivningstilbud fra en forening for adopterede. Godt en femtedel af de adopterede

oplyser, at de har opsøgt andre former for støtte og rådgivning,

se tabel 2.12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.12

Hvem den adopterede har opsøgt professionel støtte og rådgivning hos

Antal

Egen læge

Psykolog

Psykiater

Terapigruppe

Hospital

Støtte og rådgivning fra en forening for adopterede

Selvhjælpsgruppe

Andre former for støtte og rådgivning

I alt

193

249

Procent

Note: Tabellen er baseret på samtlige besvarelser fra de adopterede fra årgangene 1979-80 og 1994-95. Den adopterede har

kunnet afkrydse en eller flere emner, hvorfor der ikke summes til 100 %.

I kategorien ”Andre former for støtte og rådgivning” uddyber flere af de adopterede,

hvorfor de har opsøgt professionel hjælp, og hvad de har fået ud af det. I denne

sammenhæng bemærker mange af de adopterede blandt andet, at der typisk er flere

årsager til, at de eksempelvis har opsøgt psykologfaglig rådgivning:

”Jeg gik ind i mit voksenliv uden selvværd, selvtillid og tro på egne evner.

Jeg følte mig også grim. Det har betydet, at jeg i flere år har været

depressiv. Det stod på indtil jeg gik i terapi som 25 årig. Jeg ved ikke, om

det skyldes, at jeg er adopteret, eller om det skyldes andre uheldige

livsomstændigheder. Men det har været en stor hjælp at gå i terapi, og jeg

har alligevel formået at komme videre i mit liv”

(Adopteret).

To af de interviewede adopterede nævner, at de har haft gavn af at opsøge psykologisk

rådgivning. De adopterede relaterer det, at de har opsøgt en psykolog til, at de er

adopteret og i den sammenhæng enten har haft en følelse af forladthed eller rodløshed.

Begge adopterede går fortsat til psykolog i dag:

”I starten troede jeg, at det bare var sådan almindelige teenageproblemer,

men jeg kunne godt se, at når jeg sammenlignede mig med mine veninder,

så var det nogle lidt dybere og mere følsomme ting, som var problematiske

hos mig. Jeg var jo kun 12 år, og jeg var måske ikke helt klar til at begynde

at arbejde med adoption. Jeg har så gjort det på et senere tidspunkt, og jeg

kan se, at jeg måske har været ked af at blive forladt, hvilket har affødt et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

stort behov for samvær og nærhed med andre end mine adoptivforældre”

(Kvindelig adopteret, 26 år).

”Pludselig fik jeg panikangst. Det kunne jeg simpelthen ikke leve med, så

det gjorde jeg noget ved, hvilket har været meget givende for mig. Det har

betydet, at jeg er sluppet af med mine angstanfald. Men alligevel kan jeg

mærke, at jeg har noget, som vil følge mig resten af livet. Det jeg er

kommet frem til er, at det bunder en i en eller anden form for rodløshed,

som også kan ledes tilbage til det at være adopteret. Jeg blev decideret

efterladt på et busstoppested og fundet i meget dårlig stand. Det er en hård

tanke at rende rundt med. Det kan godt være, man ikke tænker over det,

mens man er ung, fordi jeg har haft mine forældre, som jeg egentlig har

haft et udmærket forhold til her i Danmark, men der er en rodløshed, der

har påvirket mig hele livet. Jeg har prøvet at passe ind alle steder, og jeg

har ligesom været en kamæleon i alle sociale sammenhænge, og det har

måske ikke været det mest gavnlige for mig. Det er sådan nogle ting, der

har sat sig og kom til udtryk i panikangst. Det har også betydet, at jeg har

haft et anstrengt forhold til alkohol og stoffer. Så det har været svært. Også

det der med, at jeg i mange år har taget en maske på, for at være som alle

de andre”

(Mandlig adopteret, 28 år).

En anden af de adopterede bemærker, at det har været befriende at mødes med andre

adopterede i et netværk:

”Jeg kom i kontakt med en anden adopteret i et netværk for voksne

adopterede. Vi fandt ud af, at vi faktisk stammede fra samme børnehjem,

og vi blev hentet samme dag af vores adoptivforældre. Så vores

adoptivforældre kendte også hinanden fra den gang. Det er første gang, at

jeg som voksen – altså som 32 årig – taler med andre adopterede om det at

være adopteret. Det er dejligt befriende!”

(Adopteret).

2.1.3

Livsbegivenheder, herunder oplevelsen af at blive mobbet

og at være udsat for forskelsbehandling

De adopterede er blevet spurgt om forekomsten af en række begivenheder, der kan

være hændt i deres liv fra barndom til nu. Det kan også være begivenheder, som nogen i

den nærmeste familie eller nogen af de nærmeste venner har været udsat for.

Hovedparten af de adopterede oplyser, at de angivne begivenheder i mindre omfang har

fundet sted både når det drejer sig om dem selv, en i den nærmeste familie og en af de

nærmeste venner. Dette gør sig gældende for 19 ud af de i alt 22 angivne begivenheder.

131 af de adopterede, det vil sige 18 procent, oplyser, at de selv har været udsat

gentagen ydmygelse og mobning. 14 procent af de adopterede har oplevet at en af de

nærmeste venner blev udsat for gentagen ydmygelse og mobning. Godt to tredjedel af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

de adopterede har oplevet enten selv eller at en i den nærmeste familie eller en af de

nærmeste venner har fået psykologhjælp. 58 procent af de adopterede har oplevet

dødsfald i den nærmeste familie,

se tabel 2.13.

Tabel 2.13

Hvilke begivenheder, den adopterede eller den adopteres nærmeste familie

eller venner har været udsat for

Dig selv

En i din

nærmeste

familie

Antal

En alvorlig trafikulykke

Alvorlig brand

Anden alvorlig ulykke

Et voldeligt overfald

Trusler om at blive tævet

Tæt på at drukne

Et røveri

Mishandling

Gentagen ydmygelse og mobning

Voldtægt

Truet med selvmord

Forsøgt at begå selvmord

Begået selvmord

Døde

116

131

Procent

Antal

431

Procent

Antal

103

En af dine

nærmeste

venner

Procent

Antal

546

691

599

587

523

657

603

673

491

670

581

612

681

258

Nej ingen har

været udsat for

det

Procent

En alvorlig fysisk sygdom (også

handicap eller kronisk sygdom)

Psykisk lidelse (depression, angst,

eller lignende)

206

470

115

202

165

360

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Spiseforstyrrelser

Gentagen fysisk afstraffelse fra et

familiemedlem

Seksuelle

overgreb

fra

114

551

704

705

familiemedlem

Fået psykologhjælp

Deltaget i en selvhjælpsgruppe

Fået lægeordineret medicin for et

følelsesmæssigt/psykisk problem

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Note: Adoptanten har kunnet afkrydse én eller flere emner, hvorfor der ikke summes til 100 procent.

264

240

161

223

144

235

622

432

Forskelsbehandling og mobning

De adopterede er blevet spurgt om, hvorvidt de inden for de sidste seks måneder har

oplevet at blive forskelsbehandlet, det vil sige behandlet dårligere, fordi de er

anderledes. Hertil har ni procent, svarende til 63 adopterede, besvaret, at det er tilfældet

enten mange gange eller nogle gange inden for de sidste seks måneder. Otte procent har

oplevet at blive forskelsbehandlet en enkelt gang inden for de sidste seks måneder,

se tabel 2.14.

Tabel 2.14

Om den adopterede inden for de sidste seks måneder har oplevet at blive

behandlet dårligt, fordi han/hun er anderledes

Antal

Ja, mange gange

Ja, nogle gange

Ja, en enkelt gang

Nej

Ved ikke/husker ikke

Ikke relevant

I alt

527

682

Procent

100

Kilde: Spørgsmål udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i forbindelse med spørgeskemaet ”Børn og

Unge i Danmark (2013).

Note: Tabellen summer til 682 besvarelser, da de 60 nationalt adopterede ikke er medtaget. Tabellen summer ikke til 100

procent på grund af afrunding.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

De i alt 119 adopterede, der har oplevet at blive forskelsbehandlet enten mange gange,

nogle gange eller en enkelt gang inden for de sidste seks måneder oplyser, at det især

skyldes deres etniske baggrund og deres udseende, hvilket svarer til henholdsvis 75

procent og 70 procent,

se tabel 2.15.

Tabel 2.15

Hvorfor den adopterede tror, at han/hun er blevet forskelsbehandlet

Antal

Mit køn (pige eller dreng)

Min etniske baggrund

Mit handicap

Mit udseende (fx hudfarve, kropstørrelse)

Det tøj jeg går i

Min religion

Min politiske orientering

Min seksuelle orientering

Andet

I alt

119

Procent

Kilde: Spørgsmål udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i forbindelse med spørgeskemaet ”Børn og

Unge i Danmark (2013).

Note: Tabellen bygger på de 119 internationalt adopterede, som oplyser, at de enten enkelte gange, nogle gange eller mange

gange inden for de sidste seks måneder har oplevet at blive behandlet dårligt, fordi de ser anderledes ud.

Note: Adoptanten har kunnet afkrydse en eller flere emner, hvorfor der ikke summes til 100 procent.

Med hensyn til at blive mobbet i skolen oplyser i alt 14 procent af de adopterede, at de

ofte har været udsat for mobning, mens 31 procent oplyser, at de sjældent er blevet

mobbet,

se tabel 2.16.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.16

Om den adopterede blev mobbet i skolen

Antal

Ja, ofte

Ja, sjældent

Nej, aldrig

Ved ikke/husker ikke

I alt

106

228

386

742

Procent

100

Kilde: Spørgsmålsformuleringen stammer fra Christoffersen, M.N. (2010): Børnemishandling i hjemmet. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I forhold til at opleve forskelsbehandling og mobning nævner en af de adopterede i

interviewet, at det i perioder har været hårdt, især da hun var yngre. I dag hvor hun er

ældre, kan hun bedre tage afstand fra eventuelle racistiske bemærkninger fra

omgivelserne:

”Efterhånden som jeg er blevet voksen, har jeg det sådan, at jeg bliver sur

et kort øjeblik, men så ryster jeg det også af mig. Det skal ikke påvirke mit

liv, fordi jeg ikke kan slippe uden om det. Jeg vil altid være mørk, og der vil

nok altid være en eller anden idiot, der siger noget. Så med tiden har jeg

lært mig selv at være ligeglad. Faktisk kan jeg godt joke med det”

(Kvindelig adopteret, 26 år).

To af de andre adopterede, der deltog i et interview, fortæller at de har savnet, at deres

adoptivforældre i højere grad spurgte ind til, hvorvidt de var blevet udsat for

forskelsbehandling, eller om de havde oplevet at blive mobbet:

”Det har nok noget at gøre med, at man får lidt berøringsangst. Det er det

samme, hvis du har et barn, der har kræft, så undgår du at tale om

kræften, og at ungen rent faktisk kan dø, tab af hår og alt det der. Sådan

tror jeg, at det har været for mine forældre. De har ønsket os så meget, så

de ser os ikke som anderledes. Jeg ser mig nok mere som anderledes, end

de ser mig som anderledes. Det gør måske også, at de ikke får taget fat om

problemerne. Så det har jeg stået meget alene med. Det samme har min

søster, som også er adopteret. Der havde det måske været rarere at få

mine forældre med ind over, og at de fortalte os, at det var ok, at være

anderledes, og de folk som overfaldt os gjorde det, fordi de var dumme og

afstumpede, men det havde ikke noget med os at gøre”

(Kvindelig

adopteret, 36 år).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Det er måske ti år siden, men jeg var stadig ret gammel. Vi ser noget TV

om personer, der er blevet mobbet, og så spørger mine forældre: ”Er du

nogensinde blevet mobbet?” Det er da et besynderligt spørgsmål,

selvfølgelig er jeg det, og så spurgte de: ”Nå, med hvad?”? Ja, med at jeg

kommer fra Korea, mor! Det kunne hun ikke forstå. Jeg tænkte, det var da

godt nok underligt, at hun ikke kunne sætte sig ind i, at det kunne give

anledning til mobning, hvis man har et eller andet, der stikker ud, så er det

da det, der bliver kigget på. Det kom lidt bag på mig, at hun ikke kunne

forstå det. Sådan en blanding af, at det var da meget sødt, at hun tænkte,

at hendes lille søn overhovedet ikke kunne have nogen ting, der kunne give

anledning til mobning, men også lidt snæversynet. Lidt, hvorfor har du ikke

sat dig ind i det? Fint nok!”

(Mandlig adopteret, 38 år).

2.2 Erfaringer med at være adopteret og samt holdning

til adoption

Følgende afsnit belyser de adopteredes erfaringer med at være adopteret. Det drejer sig

om følgende:



hvor ofte de bliver mindet om af andre, at de er adopteret,

hvor ofte de selv tænker på at de er adopteret,

om de opfatter sig selv som anderledes, fordi de er adopteret og

hvorvidt de har følt eller oplevet, at de skulle være på en bestemt måde for at

tilpasse sig andre personer eller situationer.

Derudover er de adopterede blevet bedt om at besvare en række spørgsmål, der handler

om deres holdning til adoption, og hvordan de adopterede opfatter deres

oprindelsesland. Endelig er de adopterede blevet bedt om at forholde sig til nogle af de

kriterier, der i dag ligger til grund for, at adoptanter bliver godkendt til adoption.

2.2.1

Erfaringer med at være adopteret

På tværs af årgangene 1979-89 og 1994-95 oplyser 62 procent af de adopterede at de

sjældent eller slet ikke bliver mindet om, at de er adopteret. 14 procent af de adopterede

bliver mindet om, at de er adopteret enten dagligt eller ca. hver uge, mens 23 procent

oplever dette hver måned,

se tabel 2.1 i bilag 3 samlede tabeller.

De adopterede blev spurgt om, hvordan de oplever det at blive mindet om, at de er

adopteret. For de flestes vedkommende er det at blive mindet om af andre, at de er

adopteret, en positiv oplevelse. Dog er der et signifikant stigende antal adopterede, der

enten dagligt, cirka hver uge eller cirka hver måned bliver mindet om, at de er adopteret,

der har en negativ oplevelse af dette. Eksempelvis er der 30 procent af de adopterede,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

der oplever det som negativt, hvor påmindelsen er daglig sammenlignet med seks

procent, hvor påmindelsen sker cirka hver måned,

se figur 2.4.

Figur 2.4

Hvor ofte den adopterede bliver mindet om af andre, at han/hun er adopteret,

og hvorvidt dette er positivt eller negativt (Opgjort i procent)

100

Dagligt

Ca.

hver uge

Positivt

Ca.

hver måned

Negativt

Sjældnere

eller slet ikke

Note: Figuren bygger på svar fra 742 adopterede. Signifikant forskel på de adopterede på tværs af årgangene 1979-80 og

1994-95 i forhold til at blive mindet om af andre, at de er adopteret og om dette opleves som positivt eller negativt

Blandt de adopterede oplyser 55 procent, at de sjældnere eller slet ikke tænker på, at de

er adopteret. De resterende 45 procent oplyser, at de enten dagligt, cirka hver uge eller

cirka hver måned tænker på, at de er adopteret,

se tabel 2.3 i bilag 3 samlede tabeller.

De adopterede er blevet spurgt om, hvordan de oplever det, at de selv tænker på, at de

er adopteret. Det er overvejende en positiv oplevelse blandt de adopterede. Dog er der

et signifikant stigende antal adopterede, der enten dagligt, cirka hver uge eller cirka hver

måned tænker på, at de er adopteret, for hvem det er en negativ oplevelse. Eksempelvis

27 procent af de adopterede, der dagligt tænker på, at de er adopteret sammenlignet

med 10 procent, der tænker på det cirka hver måned,

se figur 2.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.5

Hvor ofte den adopterede tænker på, at han/hun er adopteret, og hvorvidt

dette er positivt eller negativt (Opgjort i procent)

100

Dagligt

Ca.

hver uge

Positivt

Ca.

hver måned

Negativt

Sjældnere

eller slet ikke

Note: Figuren bygger på svar fra 742 adopterede. Signifikant forskel på de adopterede på tværs af årgangene 1979-80 og

1994-95 i forhold til selv at tænke på, at de er adopteret, og om dette opleves som positivt eller negativt (p<0,05).

63 procent af de adopterede oplyser, at de i mindre grad eller slet ikke opfatter sig selv

som anderledes, fordi de er adopteret. 37 procent af de adopterede oplever dette i nogen

eller i høj grad,

se tabel 2.5 i bilag 3 samlede tabeller.

Det opleves som overvejende

positivt at opfatte sig som anderledes,

se figur 2.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.6

Om den adopterede opfatter sig selv som anderledes, fordi han/hun er

adopteret, og hvorvidt dette er positivt eller negativt (Opgjort i procent)

100

I høj eller nogen grad

I mindre grad eller slet ikke

Positivt

Negativt

Note: Figuren bygger på svar fra 742 adopterede. Signifikant forskel på de adopterede på tværs af årgangene 1979-80 og

1994-95 i forhold til at opfatte sig som anderledes, fordi de er adopteret, og om dette opleves som positivt eller negativt

(p<0,05).

84 procent af de adopterede oplyser, at de enten sjældent eller aldrig har følt eller

oplevet, at de skulle være på en bestemt måde for at tilpasse sig andre personer eller

situationer, fordi de er adopteret,

se tabel 2.7 i bilag 3 samlede tabeller.

De adopterede blev spurgt om, hvordan de oplever det at skulle tilpasse sig andre

personer eller situationer, fordi de er adopteret. Her viser der sig en signifikant

sammenhæng mellem hyppigheden af oplevelsen af at skulle tilpasse sig, og hvorvidt

dette har en negativ eller en positiv karakter. Blandt dem, som sjældent eller aldrig

oplever, at de skal tilpasse sig, har denne oplevelse for flertallet en positiv karakter.

Hvorimod det for flertallet af dem, som altid eller ofte oplever at skulle tilpasse, har en

negativ karakter,

se figur 2.7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.7

Om der er tidspunkter i den adopteres liv, hvor han/hun har følt eller oplevet,

at skulle være på en bestemt måde for at tilpasse sig andre personer eller situationer,

fordi han/hun er adopteret? Og hvorvidt dette er positivt eller negativt (Opgjort i

procent)

100

Altid

Positivt

Ofte

Sjældent

Negativt

Aldrig

Note: Figuren bygger på svar fra 742 adopterede. Der er signifikant sammenhæng mellem besvarelser på de to spørgsmål

(p<0,05).

En af de interviewede adopterede fortæller, hvordan hun som barn var særlig

opmærksom på, at hun så anderledes ud, og at hun den gang havde et ønske om at

have en anden hudfarve, som personerne omkring hende. I dag er det ikke noget, som

hun tænker på:

”Jeg kan godt glemme, at jeg ser anderledes ud. Men når jeg skal møde en

kærestes forældre, og jeg har et dansk navn, forventer de også, at jeg er

dansk, og så ser jeg lige pludselig meget anderledes ud i forhold til, hvad de

ellers havde troet. Men nej ellers tænker jeg ikke specielt meget over det.

Det gjorde jeg meget, da jeg var lille. Jeg husker, at jeg ønskede at være

hvid hver jul, bare for ligesom at falde ind. Jeg ønskede, at jeg kunne løbe

ind i en menneskemængde og blive væk”

(Kvindelig adopteret, 36).

Flere af de adopterede har noteret bemærkninger til ovenstående spørgsmål, der

fokuserer på de adopteredes bevidsthed om at være adopteret. Enkelte af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

bemærkningerne nævnes i følgende afsnit for at supplere og nuancere de kvantitative

resultater. Bemærkningerne handler typisk om, at det kan være både positivt og

negativt, hvordan de adopterede oplever det at være adopteret og at se anderledes ud:

”Oftest er det ren nysgerrighed. Andre gange virker det forkert, upassende

eller direkte nedsættende – også set i lyset af, at det er fremmede personer,

som udtaler sig”

(Adopteret).

”Jeg er blevet mindet om det i forskellige faser i mit liv. I folkeskolen blev

der ikke sagt så meget, og det der blev sagt var mest positivt. I gymnasiet

var der nogle af mine klassekammerater, der var nogle fjolser, og som

kaldte mig Gook eller Maos lille røde. I mit voksne liv har jeg næsten kun

haft positive oplevelser. Nogle gange skal jeg næsten minde folk om, at jeg

er adopteret, når samtalen handler om Korea”

(Adopteret).

”Som barn og teenager blev jeg nærmest konstant mindet om, at jeg var

adopteret og altså lidt anderledes. Heldigvis var det mest positivt ment. Men

alligevel har jeg ikke været begejstret for al den opmærksomhed. I dag er

det anderledes, hvor jeg er voksen, og jeg har fundet mere ro omkring min

identitet. Jeg har større forståelse for, hvorfor folk spørger til min hudfarve”

(Adopteret).

Flere af de adopterede beretter ligeledes om, hvordan de gennem barndommen og

teenageårene frem til at de blev voksne har været opmærksomme på, at de enten følte

eller oplevede at de skulle være på en bestemt måde, for eksempel på grund af

usikkerhed, eller fordi de følte sig rodløse:

”Jeg har længe haft det på den måde, at jeg har forsøgt at tilpasse mig

personerne omkring mig. Jeg har ikke tænkt på mine egne behov, men altid

forsøgt at imødekomme andres. Jeg tror, at det hænger sammen med, at

jeg har været bange for at blive forladt, som jeg jo blev af mine biologiske

forældre. For at mindske den risiko, at det skulle ske igen, har jeg altid lært

at tilpasse mig. Det er først fornylig, at jeg har erkendt, at jeg selv har

behov, og at det er okay at stille krav til andre i mine omgivelser”

(Adopteret).

”Da jeg var yngre var jeg meget genert og tilbageholdende, fordi jeg vidste,

at jeg ikke var helt som alle de andre. Jeg ændrede tit adfærd, så jeg kunne

passe ind. I dag hvor jeg er ældre, er det ikke længere et problem, fordi jeg

har indfundet mig med, hvem jeg er”

(Adopteret).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

2.2.2

Holdning til dit oprindelsesland og andre personer, der er

adopteret

De adopterede er blevet spurgt om deres holdning til deres oprindelsesland, andre

adopterede samt adoption. Derudover er de adopterede blevet spurgt om, hvad de

synes, der generelt bør lægges vægt på, når adoptanter ønsker at adoptere.

Holdning til oprindelsesland

Godt en tredjedel af de adopterede, i alt 35 procent, oplyser, at de har været på ferie i

det land, som de er adopteret fra. Væsentlig færre af de adopterede oplyser, at de har

overvejet at flytte tilbage til det land, som de er adopteret fra, hvilket svarer til 9 procent

af de adspurgte,

se tabel 2.17 og 2.18.

Tabel 2.17

Om den adopterede har været på ferie i det land, som han/hun er adopteret

fra

Antal

Nej

Ikke relevant (national adoption)

I alt

256

439

742

Procent

100

Tabel 2.18

Om den adopterede har overvejet at flytte tilbage til det land, som han/hun

er adopteret fra

Antal

Nej

Ikke relevant (national adoption)

I alt

620

742

Procent

100

Relation til andre adopterede

De adopterede er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de er med i et netværk med andre

adopterede, og i hvilken grad de kan drage nytte af de andre adopteredes tanker om og

erfaringer med at være adopteret. Besvarelserne er delt op mellem de adopterede fra

henholdsvis 1979-80 og 1994-95, for at se om der er forskel i udbredelsen af, at være

med i et netværk for adopterede.

Undersøgelsen viser, at signifikant flere blandt de adopterede fra 1994-95 oplyser, at de

er i et netværk med andre adopterede sammenlignet med adopterede fra 1979-80. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

svarer til 40 procent af de adopterede fra 1994-95, mens 20 procent blandt de

adopterede fra 1979-80 oplyser dette,

se figur 2.8.

Figur 2.8

Om den adopterede er med i et netværk med andre adopterede (Opgjort i

procent)

Adopterede 79/80

Nej

Adopterede 94/95

Note: Figuren bygger på svar fra 742 adopterede. Signifikant flere blandt de adopterede fra 1994-95 oplyser, at de er i et

netværk med andre adopterede (p<0,05).

Blandt de adopterede, der er med i et netværk, oplyser henholdsvis 75 procent af de

adopterede fra 1979-80 og 69 procent af de adopterede fra 1994-95, at de kan drage

nytte af de andres tanker om og erfaringer med at være adopteret. Forskellen mellem de

to årgange er dog ikke signifikant,

se figur 2.9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.9

Om den adopterede kan drage nytte af andre adopteredes tanker om og

erfaringer med at være adopteret (Opgjort i procent)

I høj grad

I nogen grad

Adopterede 79/80

I mindre grad

Adopterede 94/95

Slet ikke

Note: Kun de, som har angivet, at de er med i et netværk med andre adopterede, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra

224 adopterede. Ingen signifikant forskel mellem de adopterede fra henholdsvis 1979-80 og 1994-95 i forhold til at drage nytte

af andres adopteredes tanker og erfaringer med at være adopteret.

To af de adopterede nævner, at de har positive erfaringer med at være i et netværk med

andre adopterede. Ifølge de adopterede er det især fællesskabet og den gensidige

forståelse for hinandens situation, som de oplever som en væsentlig støtte, og som

betyder, at de fortsat opsøger netværket. En af de adopterede nævner, at fællesskabet

med de andre adopterede er med til at give mere overskud i hverdagen:

”Det giver så meget, at snakke med andre, når det handler om det, som

man selv er i og har oplevet. Jeg har haft rigtig mange samtaler også med

dem, der virkelig er modsætninger til mig. Det er jo det, der er spændende.

Den rodløshed, som jeg har oplevet, har du også oplevet den? Har du også

været hittebarn? Og hvordan har det ellers været for dig at være adopteret?

Man ved bare, at når der træder en person ind af døren, så er det måske

også en, som har kæmpet med rodløshed – så kom og få et ordentligt knus.

Det er en helt unik stemning, som jeg ikke finder andre steder”

(Mandlig

adopteret, 28 år).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

To af de lidt ældre adopterede fortæller, at de ikke er med i et netværk for personer, der

er adopteret. Den ene har som barn været medlem af en forening, men er det ikke

længere. Hun påpeger, at hun som barn ikke var særlig opmærksom på, at hun var med

i en forening, og at hun måske ville have mere gavn af det som teenager eller som

voksen. På den anden side har hendes behov for at være sammen med andre adopterede

måske ikke været så stort. Den anden af de adopterede fortæller, at han aldrig rigtig har

kunnet se formålet med at være i en forening, ”bare” fordi man er adopteret og har en

bestemt nationalitet:

”Jeg synes aldrig, at jeg har tænkt – ”nu løber jeg rundt med en masse

andre, der ligner mig”. Altså vi legede, som børn nu leger. Måske ville man i

virkeligheden have mere effekt af det, hvis man var ældre. Når du bliver

teenager, begynder du ligesom at kunne snakke om tingene. Omvendt kan

man sige, at man måske på det tidspunkt er blevet så gammel, så man

alligevel måske selv kan håndtere det”

(Kvindelig adopteret, 36 år).

”Der er såkaldte Korea-klubber, og dem har jeg bevidst valgt fra, fordi at

jeg ikke nødvendigvis ser det som en kvalitet, at folk er fra Korea. Jeg vil

hellere omgås folk, der godt kan lide at svømme, ligesom jeg selv kan, eller

spille fodbold. Jeg synes ikke det der med, at fordi man er fra Korea, så er

det interessant at samle sig”

(Mandlig adopteret, 38 år).

De adopteredes holdning til adoption

Generelt forholder flertallet af de adopterede sig positivt i forhold til muligheden for at

adoptere. Således oplyser så godt som alle de adopterede, 98 procent, at de i nogen eller

høj grad synes, at adoption er en god løsning i de situationer, hvor barnet af den ene

eller anden grund står uden sine biologiske forældre. Samtidig oplyser 54 procent af de

adopterede, at modtagerlandet skal hjælpe det land, som barnet kommer fra i stedet for,

se tabel 2.19 og 2.20.

Tabel 2.19

Om den adopterede synes, at adoption er en god løsning i de situationer,

hvor barnet af den ene eller anden grund står uden sine biologiske forældre

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

606

118

742

Procent

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.20

Skal modtagerlandet hjælpe det land, som barnet kommer fra i stedet for?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

Note: Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.

Procent

100

307

203

135

742

45 procent af de adopterede oplyser, at de selv kunne finde på at adoptere. 27 procent

oplyser, at de måske kunne finde på at adoptere, mens 16 procent oplyser, at de ikke vil

adoptere,

se tabel 2.21.

Tabel 2.21

Om den adopterede kunne finde på at adoptere et barn

Antal

Nej

Måske

Ved ikke

I alt

Note: Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.

Procent

100

337

120

200

742

Hovedparten af de adopterede oplyser, at de synes, der er mange positive sider ved at

adoptere, og at de samlet set er tilfredse med, at de i sin tid blevet adopteret. Det svarer

til henholdsvis 83 procent og 98 procent af de adopterede,

se tabel 2.22 og 2.23.

Tabel 2.22

Om den adopterede synes, at der er mange positive sider ved at være

adopteret?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

Note: Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.

Procent

100

321

300

742

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.23

Om den adopterede samlet set er tilfreds med, at være blevet adopteret

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

Note: Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.

Procent

100

627

742

Godkendelsesprocessen

Som led i at belyse holdningen til adoption, er de adopterede blevet bedt om at tage

stilling til nogle af de kriterier, som i dag ligger til grund for at blive godkendt som

adoptant. De adopterede er således blevet bedt om at oplyse, hvad de generelt synes, at

der bør lægges vægt på, når adoptanter ønsker at adoptere.

Undersøgelsen viser, at så godt som alle de adopterede i nogen eller høj grad vægter

betydningen af adoptivforældrenes personlige ressourcer i forhold til at tage sig af

barnet, når det er hjemtaget. Adoptivforældrenes helbred, samliv og økonomi vægtes

ligeledes højt blandt de adopterede. Hertil oplyser henholdsvis 96 procent, 92 procent og

82 procenten af de adopterede i nogen eller høj grad, at disse kriterier har betydning. 78

procent af de adopterede oplyser, at adoptivforældrenes alder i nogen eller i høj grad har

en betydning. En femtedel af de adopterede oplyser, at adoptivforældrenes alder i

mindre grad eller slet ikke har en betydning i forhold til adoptanter, der ønsker at

adoptere,

se figur 2.10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.10

Hvilke faktorer den adopterede synes, der generelt bør lægges vægt på, når

adoptanter ønsker at adoptere, og som ikke handler om den præcise godkendelse af den

adopteredes egne adoptivforældre (Opgjort i procent)

Adoptivforældrenes personlige ressourcer i forhold

til at tage sig af barnet, når det er hjemtaget

100

Adoptivforældrenes samliv

Adoptivforældrenes helbred

Adoptivforældrenes alder

Adoptivforældrenes økonomi

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: Hver kategori bygger på svar fra 742 adopterede.

I bemærkningsfeltet til spørgsmålet noterer flere af de adopterede, at kravene til

adoptivforældre ikke nødvendigvis er meget anderledes end de krav, der stilles til

biologiske forældre i forhold til at varetage forældrerollen. Flere af de adopterede nævner

betydningen af åbenhed i forhold til de biologiske forældre. Men også at

adoptivforældrene ikke må være blinde overfor, at der på visse områder ikke er tale om

helt den samme familiesituation, når det drejer sig om adoption:

”For mig er det vigtigt med åbenhed omkring min adoption, og det faktum

at jeg er adopteret”

(Adopteret).

”Adoptanterne skal være klar over, at der er andre problemstillinger i spil ud

over de såkaldte almindelige ting med at få børn”

(Adopteret).

”Der skal etableres et tillidsforhold mellem adoptivforældrene og barnet

allerede i en tidlig alder. Det er måske lidt mere en selvfølge i forhold til

biologiske børn. Åbenhed omkring adoptionen, og de tanker og følelser der

kan være forbundet hertil, eksempelvis at man ser anderledes ud, er også

vigtigt at huske på”

(Adopteret).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

3 Oplevelse af åbenhed til den

biologiske familie blandt adoptanter

og adopterede

Følgende kapitel belyser åbenhed til den biologiske familie blandt både adoptanter og

adopterede. De adopterede er blevet bedt om at besvare spørgsmål om viden, kontakt

og samvær samt betydningen heraf i forhold til dialogen med adoptivforældrene.

Adoptanterne er primært blevet bedt om at besvare spørgsmål om dialogen med deres

børn om åbenhed til den biologiske familie. Begrebet åbenhed anvendes som viden om,

kontakt til og samvær med den biologiske familie:



Med viden menes informationer som gennem tiden formidles om den biologiske

familie samt årsagen til at adoptionen fandt sted.

Med kontakt forstås, at der over tid sker en udveksling af eksempelvis fotografier,

baggrundsinformationer eller opdateringer i forhold til den biologiske familie.

Kontakten indebærer ikke personlige møder.

Med samvær forstås, at der over tid forekommer personlige møder med den

biologiske familie.



Kapitlet handler om følgende:



Viden blandt adopterede om biologisk familie

Kontakt blandt adopterede til biologisk familie

Samvær blandt adopterede med biologisk familie

Dialog blandt både adoptanter og adopterede om åbenhed i forhold til

biologisk familie

Sammenfatning af kapitlets resultater

I forhold til åbenhed over for den biologiske familie viser undersøgelsen overordnet set,

at knap halvdelen af de adopterede har viden om deres biologiske familie. De færreste af

de adopterede har kontakt til eller samvær med deres biologiske familie. Viden, kontakt

eller samvær opfattes overvejende som positiv blandt de adopterede. Hovedparten af de

adopterede, der enten har viden om eller oplever kontakt eller samvær, oplyser, at

åbenheden omkring den biologiske familie gør det nemmere for dem, at forstå deres

situation som adopteret. Generelt oplever de adopterede, at de kan tale åbent med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

deres adoptivforældre om de forhold, der rør sig i det daglige omkring kendskabet til den

biologiske familie. En tilsvarende stor andel af adoptanterne har samme oplevelse i

forhold til at tale med deres børn om den biologiske familie. Resultaterne om viden,

kontakt og samvær skal ses i sammenhæng med, at en del af de adopterede kan have

været hittebørn, hvilket er nærmere beskrevet i rapportens resumé (kapitel 1). Samtidig

skal statistikken ses i lyst af, at adoption som udgangspunkt medfører anonymitet

mellem biologisk familie og barnet.

3.1 Viden, kontakt og samvær i forhold til den

biologiske familie

De følgende afsnit handler om de adopteredes viden om, kontakt til og samvær med

deres biologiske familie. Derudover belyses betydningen af de adopteredes dialog om

den biologiske familie med deres adoptivforældre. Forekomsten af viden, kontakt og

samvær beskrives samlet for de adopterede fra henholdsvis 1979-80 og 1994-95.

I afsnit 3.1.5 belyses adoptanternes perspektiv på åbenhed især ud fra deres dialog med

deres adoptivbørn om den biologiske familie og betydningen heraf

3.1.1

Viden om den biologiske familie

Med viden menes de informationer, som de adopterede gennem tiden har fået om de

biologiske forældre samt årsagen til at adoptionen fandt sted.

43 procent af de adopterede oplyser, at de har oplysninger om deres biologiske familie

(321 af de adopterede). Det drejer sig især om oplysninger om, hvorfor de biologiske

forældre valgte at bortadoptere deres barn (74 procent), oplysninger om biologiske

søskende (50 procent) og oplysninger om de biologiske forældres sociale situation (47

procent),

se tabel 3.1 og figur 3.1.

Tabel 3.1

Om den adopterede har oplysninger om sin biologiske familie

Antal

Nej

I alt

321

421

742

Procent

100

Viden om, kontakt til og samvær med den biologiske familie blandt adoptanter er belyst til i rapporten ”Ankestyrelsens

undersøgelse af åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn” (2014). I

rapporten er begrebet åbenhed anvendt på samme måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.1

Hvilke oplysninger den adopterede har om sin biologiske familie (Opgjort i

procent)

Oplysninger om hvorfor dine biologiske

forældre valgte at bortadoptere dig

Oplysninger om biologiske søskende

Din biologiske forældres sociale

situation

Oplysninger om hvor dine biologiske

forældre befinder sig i dag

Oplysninger om hvordan du kan kontakte dine

biologiske forældre

Oplysninger om øvrige medlemmer

i din biologiske familie

Din biologiske forældres fysiske tilstand

Oplysninger om hvordan du kan kontakte

dine biologiske søskende

Din biologiske forældres psykiske tilstand

Oplysninger om hvordan du kan kontakte

øvrige medlemmer i din biologiske familie

Note: Kun de, som har oplysninger om deres biologiske familie, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra 321 adopterede.

Hvorvidt de adopterede savner oplysninger om deres biologiske familie

Blandt de 421 adopterede (57 procent), som ikke har oplysninger om deres biologiske

familie, oplyser 139 adopterede svarende til 39 procent, at de faktisk savner oplysninger

om deres biologiske familie,

se tabel 3.2.

Tabel 3.2

Om den adopterede savner oplysninger om sin biologiske familie

Antal

Nej

I alt

164

257

421

Procent

100

Formidling af oplysningerne om den biologiske familie

De adopterede har fået oplysningerne om deres biologiske familie ved at tale med deres

adoptivforældre, hvilket 64 procent af de adopterede oplyser. Godt halvdelen af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

adopterede har indhentet oplysninger om deres biologiske familie ved at læse deres

adoptionssag,

se figur 3.2.

Figur 3.2

Hvordan den adopterede har fået oplysninger om sin biologiske familie

(Opgjort i procent)

Jeg har talt med mine

adoptivforældre

Jeg har læst min

adoptionssag

Andet

Jeg har talt med mine

biologiske forældre

Jeg har talt med mine

biologiske søskende

Jeg har talt med øvrige

medlemmer af min

biologiske familie

Note: Kun de, som har oplysninger om deres biologiske familie, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra 321 adopterede.

I svarkategorien ”Andet” har de adopterede især uddybet deres besvarelse i forhold til

betydningen af, at de har talt med deres adoptivforældre, og at de har læst deres

adoptionssag.

Betydningen af oplysningerne

70 procent af de adopterede oplyser, at oplysningerne om deres biologiske familie i

nogen grad eller i høj grad gør det nemmere for dem at forstå deres situation som

adopteret,

se tabel 3.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.3

Oplever du, at oplysningerne om din biologiske familie gør det nemmere for

dig at forstå din situation som adopteret?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

147

321

Procent

100

72 procent af de adopterede er samlet set tilfredse med de oplysninger, de har fået om

deres biologiske familie. 28 procent af de adopterede er således ikke tilfredse,

se tabel

3.4.

Tabel 3.4

Om den adopterede samlet set er tilfreds med de oplysninger, som han/hun

har fået om sin biologiske familie

Antal

Nej

I alt

231

321

Procent

100

3.1.2

Kontakten med den biologiske familie

I følgende afsnit anvendes begrebet kontakt som, at der over tid sker en udveksling af

eksempelvis fotografier, baggrundsinformationer eller opdateringer mellem den

biologiske familie og de adopterede.

Sammenlignet med de adopteredes viden om deres biologiske familie, er der en del færre

som har kontakt til deres biologiske familie. I alt 58 adopterede svarende til otte procent

oplyser, at de har kontakt til deres biologiske familie,

se tabel 3.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.5

Om den adopterede på nuværende tidspunkt har kontakt til sin biologiske

familie

Antal

Nej

I alt

684

742

Procent

100

Årsager til hvorfor der ikke er kontakt til den biologiske familie

De adopterede som ikke har kontakt begrunder det især med, at de ikke har lyst til at

tage kontakt til deres biologiske familie, hvilket 38 procent af de adopterede oplyser.

Henholdsvis 27 procent og 28 procent af de adopterede begrunder, at de ikke har

kontakt til deres biologiske familie med, at de enten overvejer det i fremtiden, eller at

den biologiske familie ikke kan spores. Seks procent af de adopterede oplyser, at de ikke

har kontakt til deres biologiske familie, fordi de ikke ønsker at såre deres

adoptivforældre,

se figur 3.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.3

Begrundelse for, hvorfor den adopterede ikke har kontakt til sin biologiske

familie (Opgjort i procent)

Jeg har på nuværende

tidspunkt ikke lyst til at

have kontakt til min

biologiske familie.

Jeg har ikke kontakt til

min biologiske familie, da

de ikke kan spores.

Jeg har endnu ikke

opsøgt min biologiske

familie, men jeg

overvejer det i fremtiden.

Andet

Jeg har ikke opsøgt min

biologiske familie, da jeg

ikke vil såre mine

adoptivforældre.

Jeg er blevet kontaktet af

min biologiske familie,

men jeg har afvist

kontakten.

Note: Kun de, som har svaret at de

ikke

har kontakt med deres biologiske familie, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra

684 adopterede.

Hvem der har taget initiativ til at tage kontakt

De adopterede har især selv taget initiativ til at kontakte deres biologiske familie, hvilket

52 procent af de adopterede oplyser, at de har gjort. En tredjedel af de adopterede har

opnået kontakt til deres biologiske familie gennem deres adoptivforældre. Ca. en

femtedel af de adopterede oplyser, at de enten er blevet kontaktet af deres biologiske

forældre (19 procent) eller øvrige medlemmer af deres biologiske familie (21 procent),

figur 3.4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.4

Hvordan den adopterede har opnået kontakt til sin biologiske familie (Opgjort i

procent)

Jeg har selv taget initiativ

til at kontakte min biologiske

familie.

Mine adoptivforældre har fortalt

mig, hvordan jeg kan kontakte

min biologiske familie.

Andet

Medlemmer af min biologiske

familie har kontaktet mig.

Mine biologiske forældre har

kontaktet mig.

Note: Kun de, som har svaret, at de

har

kontakt med deres biologiske familie, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra 58

adopterede.

Hvem der er kontakt til

Det er især den biologiske mor og biologiske søskende, som de adopterede oplyser, at de

har opnået kontakt til, hvilket svarer til henholdsvis 59 procent og 76 procent,

se figur

3.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.5

Hvem den adopterede har kontakt til i sin biologiske familie (Opgjort i procent)

Biologiske søskende

Din biologiske mor

Andre

Din biologiske far

Biologiske

bedsteforældre

Note: Kun de, som har svaret, at de

har

kontakt med deres biologiske familie, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra 58

adopterede.

Hyppigheden af kontakten og hvordan den foregår

19 procent af de adopterede oplyser, at kontakten til den biologiske familie sker en gang

om måneden. Lige så stor en andel oplyser, at kontakten til den biologiske familie sker

flere gange om måneden. 16 procent har kontakt til deres biologiske familie sjældnere

end en gang om året. En mindre del oplyser, at de har kontakt til deres biologiske familie

enten flere gange om ugen (14 procent) eller endnu sjældnere, det vil sige flere gange

hvert halve år (14 procent),

se figur 3.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.6

Hvor hyppigt den adopterede har kontakt til sin biologiske familie (Opgjort i

procent)

Sjældnere end en

gang om året

En gang om året

En gang hvert halve år

Flere gange hvert

halve år

En gang om måneden

Flere gange om

måneden

En gang om ugen

Flere gange om ugen

Note: Kun de, som har svaret, at de

har

kontakt med deres biologiske familie, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra 58

adopterede.

Kontakten til den biologiske familie foregår primært via sociale medier såsom facebook,

twitter mfl. (69 procent) og via mailkorrespondance (45 procent). Godt en tredjedel af de

adopterede benytter sig af brevveksling, telefonsamtaler og sms/mms,

se figur 3.7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.7

Hvilken type kontakt den adopterede har til sin biologiske familie (Opgjort i

procent)

Sociale medier

(facebook, twitter m.fl.)

Mailkorrespondance

Sms/mms

Telefonsamtaler

Brevveksling

Skype eller anden

videokontakt

Andet

Note: Kun de, som har svaret, at de

har

kontakt med deres biologiske familie, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra 58

adopterede.

Betydningen af kontakten til den biologiske familie

I de fleste tilfælde, 67 procent, oplyser de adopterede, at kontakten opleves som positiv

eller meget positiv. Ca. en tredjedel oplyser, at kontakten opleves som både positiv og

negativ, mens de færreste af de adopterede karakteriserer kontakten som negativ eller

meget negativ, hvilket i begge tilfælde udgør to procent af de adopterede,

se figur 3.8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.8

Hvordan den adopterede samlet set vil karakterisere kontakten til sin

biologiske familie (Opgjort i procent)

Kontakten opleves som

meget positiv

Kontakten opleves som

positiv

Kontakten opleves som

både positiv og negativ

Kontakten opleves som

meget negativ

Kontakten opleves som

negativ

Note: Kun de, som har svaret, at de

har

kontakt med deres biologiske familie, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra 58

adopterede.

Flere af de adopterede, der har opnået kontakt til deres biologiske familie beretter, at de

først og fremmest oplever, at kontakten er positiv. Men – ifølge en af de adopterede –

kan kontakten også være forbundet med blandede følelser, og her er det vigtigt at tænke

på sig selv:

”Min oplevelse af kontakten er meget blandet. Selvom jeg er utrolig glad for,

at der er kontakt, så er der mange forskellige følelser i spil. Det jeg vil sige

til andre adopterede, der opsøger deres biologiske familie er, at de skal

være forberedt på hvad som helst, og derfor er det i orden at tænke på sig

selv”

(Adopteret).

En tilsvarende stor andel, svarende til godt trefjerdedele af de adopterede, oplyser, at

kontakten til den biologiske familie i nogen grad eller høj grad gør det nemmere for dem

at forstå deres situation som adopteret,

se tabel 3.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.6

Om den adopterede oplever, at kontakten til sin biologiske familie gør det

nemmere at forstå sin situation som adopteret

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

Procent

100

En af de adopterede fortæller, at der er flere årsager til, at han ikke ønsker at opsøge sin

biologiske familie. Det skyldes dels, at det rent praktisk virker umuligt at opsøge

familien, dels er lysten der heller ikke, fordi – som den adopterede fortæller – så er han

en smule nervøs for, hvad han måtte finde frem til, eksempelvis hvis familien er meget

fattig:

”Jeg har ikke kontakt, og jeg tror heller ikke, at jeg vil kunne, og jeg har

måske heller ikke lyst. Det er en lang historie. Der er nogen, der taler om,

kan jeg se i dokumentarprogrammerne ”Sporløs”, at når de selv får børn, så

begynder de at synes, at det er interessant med deres egen opvækst. Jeg

har ikke børn, og jeg er heller ikke lige på trapperne til at skulle have det.

Så det der med, hvor min familie er fra og så videre, har ikke været

relevant endnu. Det kan være, at det kommer, det skal jeg ikke kunne

afvise. Min søster og jeg blev adopteret samtidig. Den gang var min søster

tre år, og hun var i stand til at fortælle, at vores far var død. Det er meget

atypisk, at kvinder i Korea opfostrer børn selv, så vi blev anbragt på et

børnehjem indtil vi kom til Danmark. I Korea er det mændene, der er

registreret som familieoverhoved eller står i telefonbogen, eller hvad der nu

måtte være. Derfor kan det blive svært at finde en enlig kvinde. Så der er

nogle praktiske forhold som betyder, at jeg ikke har prøvet. Jeg ved heller

ikke om, jeg er interesseret. Jeg tror det vil være meget mærkeligt. Jeg

kender en anden adopteret, der har opsøgt sin familie. For ham var det

sørgeligt at se, hvor fattige familien og landsbyen var”

(Mandlig adopteret,

38 år).

3.1.3

Samværet med den biologiske familie

I følgende afsnit anvendes begrebet samvær som, at der over tid forekommer personlige

møder mellem den adopterede og den biologiske familie.

Sammenlignet med viden og kontakt er der endnu færre af de adopterede, som har

samvær med deres biologiske familie. Det oplyser 33 af de adopterede, hvilket svarer til

fire procent,

se tabel 3.7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.7

Om den adopterede har samvær med sin biologiske familie i form af

personlige møder

Antal

Nej

I alt

709

742

Procent

100

Hvem der er samvær med

Samværet med den biologiske familie omfatter især søskende (88 procent), moderen (52

procent) og andre familiemedlemmer (48 procent),

se figur 3.9.

Figur 3.9

Hvem den adopterede har samvær med i sin biologiske familie (Opgjort i

procent)

Biologiske søskende

Din biologiske mor

Andre familiemedlemmer

Din biologiske far

Biologiske bedsteforældre

100

Note: Kun de, som har svaret, at de har samvær med deres biologiske familie i form af personlige møder, har svaret. Figuren

bygger derfor på svar fra 33 adopterede.

Hyppigheden af samværet

For de fleste, som har samvær med deres biologiske familie, er der samvær mindre end

en gang om året (61 procent) eller en gang om året (18 procent),

se figur 3.10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.10

Hvor hyppigt den adopterede har samvær med sin biologiske familie (Opgjort

i procent)

Flere gange om ugen

En gang om ugen

Flere gange om måneden

En gang om måneden

Flere gange hvert halve år

En gang hvert halve år

En gang om året

Sjældnere end en gang om året

Note: Kun de, som har svaret, at de har samvær med deres biologiske familie i form af personlige møder, har svaret. Figuren

bygger derfor på svar fra 33 adopterede.

Hvem der tager initiativ til samværet

Det er især de adopterede selv, der har taget initiativ til samværet med deres biologiske

familie, hvilket 97 procent af de adopterede oplyser. I godt halvdelen af tilfældene er det

den biologiske familie, der har taget initiativ til samværet,

se tabel 3.8.

Tabel 3.8

Hvem der normalt tager initiativ til, at samværet med den biologiske familie

bliver til noget

Antal

Dig selv

Din biologiske familie

Dine adoptivforældre

Andre

I alt

Note: Adoptanten har kunnet afkrydse en eller flere emner, hvorfor der ikke summes til 100 %

Procent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Betydningen af samværet

28 af de adopterede er i nogen grad eller i høj grad fortsat lige så nysgerrige efter at

have samvær med deres biologiske familie, som de var i starten, da de indledte

samværet. 5 af de adopterede er i mindre grad eller slet ikke nysgerrig efter at

opretholde samværet,

se tabel 3.9.

Tabel 3.9

Om den adopterede oplever, at være lige så nysgerrig efter at have samvær

med sin biologiske familie som i starten, da samværet blev indledt

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

Procent

100

26 af de adopterede oplyser, at de i nogen grad eller i høj grad oplever, at samværet

med deres biologske familie gør det nemmere for dem at forstå deres situation som

adopteret,

se tabel 3.10.

Tabel 3.10

Om den adopterede oplever, at samværet med den biologiske familie gør det

nemmere at forstå sin situation som adopteret?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

Note: Tabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.

Procent

100

En af de interviewede adopterede, der har været i stand til at opsøge sin biologiske mor

nævner at det først og fremmest har betydet, at hun i højere grad oplever en ro i sin

tilværelse:

”De timer, jeg har haft med min mor, er guld værd. Jeg kan slet ikke

beskrive, hvor stort det er. Hvad det har gjort ved mig. Det har givet mig en

helt anden ro. Jeg har min onkels telefonnummer og sender engang imellem

en sms: Jeg savner jer. Det er vigtigt for mig, at jeg kan komme ned igen

og forhåbentlig møde flere medlemmer af familien. Jeg har fået noget ro ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

at vise, at jeg har det godt. Og jeg fik fortalt min biologiske mor, at det var

det rigtige hun gjorde. Hun skrev et brev, at selvom hun levede i et fattigt

land, så var hun enormt glad for, at hun vidste, at hun havde en uddannet

datter i Danmark. Man kan sige, at jeg fik fuldført missionen. Det ville jeg

ikke undvære for noget som helst”

(Kvindelig adopteret, 26 år).

En adopteret, som er hittebarn, nævner, at lysten til at opsøge den biologiske familie helt

sikkert er der. Samtidig er han klar over, at det er en tanke, som i praksis kan være

svær at udleve:

”Det er klart, at det lægger en dæmper på det, når man ved, at man er

hittebarn. Så går noget af lysten fra det, fordi der ikke er det store at gøre

godt med. Der er en bunke rodede håndskrevne papirer, der bare ligger

hulter til bulter. Der er ikke så meget at gøre godt med dér. Tanken om, at

opleve at stå overfor en der ligner mig, kommer og går. Det har den gjort i

mange år. Det er ikke lang tid af gangen, jeg tænker over det. Det er især,

hvis jeg lige har snakket med en anden, der er adopteret. Jeg giver mig ikke

helt lov til at gå videre med tanken, fordi det bare virker helt uoverskueligt

og umuligt. Men hvis jeg havde muligheden for det, så ville jeg gøre det”

(Mandlig adopteret, 28 år).

3.1.4

Dialog om åbenhed i forhold til den biologiske familie

Som afslutning på spørgsmålene om åbenhed er de adopterede blevet bedt om at

besvare en række spørgsmål, som vedrører betydningen af kendskabet til den biologiske

familie. I den sammenhæng omfatter kendskab enten viden, kontakt eller samvær eller

alle tre former for tilknytning til den biologiske familie. De adopterede er opdelt i

årgangene 1979-80 og 1994-95 med det formål at se, om der er en forskel mellem de to

grupper i forhold til betydningen af kendskabet til den biologiske familie.

Adoptanterne er ligeledes blevet bedt om at besvare en række spørgsmål om

betydningen af åbenhed til den biologiske familie. Gruppen af adoptanter fra henholdsvis

1979-80 og 1994-95 beskrives samlet.

Dialogen med adoptivforældrene om den biologiske familie

Der er signifikant flere blandt de adopterede fra 1994-95 end blandt de adopterede fra

1979-80, der oplyser, at de ofte eller altid kan tale åbent med deres adoptivforældre om

de forhold, der rør sig i det daglige omkring kendskabet til den biologiske familie. Det

svarer til 73 procent blandt de adopterede fra 1994-95 og 53 procent blandt de

adopterede fra 1979-80, se figur 3.11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.11

Om den adopterede oplever, at kunne tale åbent med sine adoptivforældre

om de forhold, der rør sig i det daglige omkring kendskabet til den biologiske familie

(Opgjort i procent)

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Ingen kendskab

Adopterede 79/80

Adopterede 94/95

Note: Figuren bygger på svar fra 742 adopterede. Signifikant flere blandt de adopterede fra 1994-95 kan tale åbent med deres

adoptivforældre om de forhold, der rør sig i det daglige omkring kendskabet til den biologiske familie (p<0,05). Forskellen er

signifikant, når den beregnes med og uden svarkategorien ’intet kendskab’.

Betydning af åbenhed for tilknytningen til adoptivforældrene

Tilsvarende er der signifikant flere blandt de adopterede fra 1994-95, der oplyser, at

kendskabet til deres biologiske familie

ikke

har betydning for tilknytningen til deres

adoptivforældre end blandt de adopterede fra 1979-80. Det oplyser 52 procent af de

adopterede fra 1994-95 sammenlignet med 39 procent af de adopterede fra 1979-80,

figur 3.12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.12

Om den adopterede oplever, at kendskabet til den biologiske familie har

betydning for tilknytningen til adoptivforældrene (Opgjort i procent)

Adopterede 79/80

Nej

Ingen kendskab

Adopterede 94/95

Note: Figuren bygger på svar fra 742 adopterede. Signifikant flere adopterede fra 1994-95 oplever ikke, at kendskabet til den

biologiske familie har betydning for deres tilknytning til deres biologiske familie (p<0,05). Forskellen er signifikant, når den

beregnes med og uden svarkategorien ’intet kendskab’.

Samvittighedsmæssige problemer i forhold til ikke at være hos den biologiske

familie

Der er ikke signifikant forskel på de adopterede fra henholdsvis 1979-80 og 1994-95, når

de bliver bedt om at oplyse, hvorvidt de har samvittighedsmæssige problemer med, at

de ikke er hos deres biologiske familie. Hertil svarer så godt som alle de adopterede fra

begge årgange, at de enten aldrig eller sjældent oplever samvittighedsmæssige

problemer,

se figur 3.13.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.13

Om den adopterede oplever, at have samvittighedsmæssige problemer med,

ikke at være hos den biologiske familie (Opgjort i procent)

100

Altid/ofte

Adopterede 79/80

Sjældent/aldrig

Adopterede 94/95

Note: Figuren bygger på svar fra 742 adopterede. Ingen signifikant forskel på de adopterede på tværs af årgangene 1979-80

og 1994-95.

3.1.5

Adoptanternes oplevelse af åbenhed over for barnets

biologiske familie

I afsnittene nedenfor beskrives adoptanternes perspektiv på betydningen af deres

adoptivbørns kendskab til deres biologiske familie. Resultaterne fra adoptanternes

besvarelser beskrives samlet på tværs af årgangene 1979-80 og 1994-95.

Det er de færreste blandt adoptanterne, der oplyser, at deres adoptivbørn havde kontakt

til den biologiske familie, i dette tilfælde de biologiske forældre. Således oplyser blot tre

procent af adoptanterne (35 adoptanter), at deres adoptivbarn havde kontakt til sine

biologiske forældre,

se tabel 3.11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.11

Om adoptivbarnet havde kontakt til sine biologiske forældre

Antal

Nej

I alt

1004

1039

Procent

100

Adoptanternes oplevelse af barnets kontakt til de biologiske forældre

54 procent af de 35 adoptanter (19 adoptanter) vil karakterisere deres adoptivbarns

kontakt til sine biologiske forældre som positiv eller meget positiv, mens 37 procent af

adoptanterne karakteriserer kontakten som både positiv og negativ (13 adoptanter),

figur 3.14.

Figur 3.14

Hvordan adoptanten karakteriserede barnets kontakt med sine biologiske

forældre (Opgjort i procent)

Kontakten oplevedes som meget positiv

Kontakten oplevedes som positivt

Kontakten oplevedes som både positivt

og negativt

Kontakten oplevedes som negativt

Kontakten oplevedes som meget

negativt

Note: Kun de, som har angivet, at deres adoptivbarn havde kontakt til sine biologiske forældre, har svaret. Figuren bygger

derfor på svar fra 35 adoptanter.

Adoptanternes oplevelse af barnets behov for at tale om de biologiske forældre

Samtlige adoptanter i undersøgelsen (1039 adoptanter) er blevet bedt om at oplyse, i

hvilket omfang de oplevede, at deres barn havde behov for at tale om sine biologiske

forældre i det daglige. Hertil oplyser størstedelen af adoptanterne, 71 procent, at deres

adoptivbarn enten aldrig eller sjældent havde behov for at tale med dem om sine

biologiske forældre i det daglige,

se figur 3.15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.15

Om adoptanten oplevede, at barnet havde behov for at tale med ham/hende

om sine biologiske forældre i det daglige (Opgjort i procent)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ingen kendskab

Note: Figuren bygger på svar fra 1039 adoptanter.

Adoptanternes dialog med deres børn om kendskabet til de biologiske forældre

Selvom barnet, ifølge adoptivforældrene, i mindre grad havde behov for at tale om sine

biologiske forældre, har adoptivforældrene været åbne for dialog. Sammenlignet med de

71 procent af adoptanterne, der oplyser, at de enten sjældent eller aldrig oplevede, at

deres barn havde behov for at tale om sine biologiske forældre, er der en forholdsvis stor

andel af adoptanterne, der oplyser, at de talte med deres børn om bekymringer i forhold

til kendskabet til de biologiske forældre. Det oplyser 62 procent, at de har gjort enten af

og til, ofte eller altid,

se figur 3.16.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.16

Om adoptanten talte med sit barn, hvis der var noget, der bekymrede barnet

i forhold til kendskabet til sine biologiske forældre (Opgjort i procent)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ingen kendskab

Note: Figuren bygger på svar fra 1039 adoptanter.

Tilsvarende har en lige så stor andel af adoptanterne – nemlig 76 procent af

adoptanterne – enten af og til, ofte eller altid været opmærksomme på at tale med deres

barn om, hvordan det var at vokse op og se anderledes ud end adoptivforældrene,

figur 3.17.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.17

Om adoptanten talte med sit barn om, hvordan det var at vokse op og se

anderledes ud end adoptivforældrene (Opgjort i procent)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ikke relevant, national adoption

Ikke relevant, andet

Note: Figuren bygger på svar fra 1039 adoptanter.

Godt halvdelen af adoptanterne oplyser, at de talte med andre om deres barns biologiske

forældre,

se tabel 3.12.

Tabel 3.12

Om adoptanten talte med andre om barnets biologiske forældre

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen bygger på svar fra 1039 adoptanter.

Procent

100

560

479

1039

Samvittighedsmæssige problemer i forhold til kendskabet til de biologiske

forældre

Som med de adopterede, hvor så godt som ingen oplyser, at de har

samvittighedsmæssige problemer med, at de ikke er hos deres biologiske familie, er det

de færreste adoptanter, der oplyser, at de har haft samvittighedsmæssige problemer

med, at deres adoptivbarn ikke er hos de biologiske forældre,

se figur 3.18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.18

Om adoptanten har haft samvittighedsmæssige problemer med, at barnet

ikke er hos sine biologiske forældre (Opgjort i procent)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Note: Figuren bygger på svar fra 1039 adoptanter.

Indsæt næste kapitel her

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ankestyrelsens

Analyse af det danske adoptionssystem

September 2014

BILAG

Bilag 1 Metode

Ankestyrelsen gennemførte i april og maj 2014 en spørgeskemaundersøgelse og

datagrundlaget for denne delundersøgelse er baseret på besvarelser fra dels adoptanter,

som hjemtog et eller flere børn i 1994-95 eller 1979-80, samt deres voksne adoptivbørn.

Adoptanterne blev kontaktet per brev ved hjælp af oplysninger, som henholdsvis

Ankestyrelsens Familieretsafdeling og de adoptionsformidlende organisationer formidlede

på forespørgsel og alene til brug i undersøgelsen

. Disse kontaktoplysninger er givet på

baggrund af følgende kriterie:



Dataudtræk på samtlige adoptanter til børn, som blev adopteret i henholdsvis 1979,

1980, 1994 eller 1995.

De adopterede blev kontaktet via deres adoptivforældre. Adoptanterne fik et brev, som

de skulle videregive til deres nu voksne adoptivbarn. Denne procedure var valgt, da ikke

alle adoptanter har valgt at fortælle deres adoptivbørn, at de er adopteret, og det derfor

ville være uetisk at kontakte dem direkte. Denne tilgang er dog heller ikke problemfri, da

den kan forårsage et frafald blandt de adopterede, som ikke længere har kontakt til

deres adoptivforældre.

I Danmark er hverken adoptanter eller adopterede registreret i CPR. Dog med undtagelse af perioden fra 1976 til 1984. I

denne periode fik alle udenlandske adopterede et CPR nummer med 10 eller 11 som 7. eller 8. ciffer. I 1984 gav

indenrigsministeren tilladelse til, at disse børn kunne få et nyt CPR nummer. Oplysninger om henholdsvis adoptanter og

adopterede findes således kun i Ankestyrelsens fysiske registre og hos de adoptionsformidlende organisationer, herunder AC-

Børnehjælp og DanAdopt.

Titel

Analyse af det danske adoptionssystem –

Kontakt

Ankestyrelsen

delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at Amaliegade 25, 1256 København K

være adopteret og behov for støtte_Bilag

Telefon 33 41 12 00

Udgiver

Ankestyrelsen, September 2014

Hjemmeside

www.ast.dk

ISBN nr

978-87-7811-260-6

E-mail

[email protected]

Layout

Identitet & Design AS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

I forbindelse med validering af undersøgelsens datagrundlag har der været et frafald af

adoptanter på de oprindelige lister fra henholdsvis de formidlende organisationer og

Ankestyrelsens Familieretsafdeling i forhold til det antal, som der blev distribueret til.

Frafaldet skyldes enten forkerte oplysninger om adoptionstidspunkt eller, at adoptanten

var flyttet til en uvis adresse eller død. Desuden viste det sig på et sent tidspunkt, at

listen over adoptanter fra 1980 fra den ene adoptionsformidlende organisation desværre

var mangelfuld. Forbundet med frafald blandt adoptanterne er der som følge af

indsamlingsmetoden også et frafald blandt adopterede. I de tilfælde hvor adoptanterne

er blevet skilt er der udsendt spørgeskemaer til begge adoptivforældre. Dette medfører,

at populationstallet, som er opgjort i antal adoptivpar og enlige adoptanter, kan være

mindre end distributionsantallet, som både omfatter adoptivpar, enlige adoptanter og

fraskilte adoptivforældre, der har fået en besvarelse hver.

Spørgeskemaet blev således så vidt det var muligt distribueret til hele populationen og

nedenfor fremgår populationsantallet (antallet på de oprindelige lister),

distributionsantal, antal besvarelser, svarprocent og konfidensinterval

se tabel 1.

Tabel 1

Opgørelse over distributionsantal, besvarelsesantal og svarprocent

Respondentgruppe

Distributionsantal, besvarelsesantal og

besvarelsesprocenter

Adoptanter, der hjemtog et eller flere børn i

1979/1980

Population: 1134 (opgjort i adoptivpar og enlige

adoptanter)

Distributionsantal: 852 (heraf 194 er fraskilte)

Antal besvarelser: 516

Svarprocent: 60 procent

Konfidensinterval: 3,2

Adoptanter, der hjemtog et eller flere børn i

1994/1995

Population: 858 (opgjort i adoptivpar og enlige

adoptanter)

Distributionsantal: 975 (heraf 276 er fraskilte)

Antal besvarelser: 523

Svarprocent: 54 procent

Konfidensinterval: 2,9

Adopterede, der blev adopterede i 1994 eller 1995

Population: 858

Distribueret: 835

Besvaret: 381

Svarprocent: 46 procent

Udregnet ud fra antallet på de oprindelige lister.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Konfidensinterval: 3,8

Adopterede, der blev adopterede i 1979 eller 1980

Population: 1134

Distribueret: 748

Besvaret: 361

Svarprocent: 48 procent

Konfidensinterval: 4,3

Da der er begrænset oplysninger om populationerne til rådighed er det ikke muligt at

lave en bortfaldsanalyse og derved vide, hvorvidt og i hvilken grad stikprøven er skæv.

Men vi kan have en formodning om, at indsamlingsmetoden (de adopterede er blevet

kontaktet via deres adoptivforældre om deltagelse i undersøgelsen) kan have bidraget til

en underrepræsentation af de adopterede, som ingen kontakt har til deres

adoptivforældre på besvarelsestidspunktet. Men som det ses i ovenstående tabel er der

tale om store stikprøvestørrelser og relativt små konfidensintervaller, hvorfor det

vurderes, at undersøgelsen med førnævnte forbehold for øje er sigende for populationen

med en fejlmargin mellem 2,9 og 4,3 afhængig af respondentgruppen.

1.1 Konstruktion af spørgeskema

Denne delundersøgelse omfattede to spørgeskemaer. Disse var følgende:



Spørgeskema til adoptanter fra 1979, 1980, 1994 eller 1995

Spørgeskema til adopterede, der blev adopteret i 1979, 1980, 1994 eller 1995

I spørgeskemaet til adoptanterne indgik der spørgsmål omhandlende deres opfattelse og

erfaring med tiden efter hjemtagelsen samt deres behov for professionel støtte og

rådgivning efter hjemtagelsen. Hertil kom spørgsmål omhandlende åbenhed i forhold til

de adopteredes og adoptanternes indbyrdes dialog herom.

Konstruktionen af spørgsmålene om åbenhed er inspireret af Ankestyrelsens

undersøgelse ”Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at

adoptere deres plejebarn” (februar 2014). Desuden indgik der spørgsmål omhandlende

adoptanternes oplevelser og erfaringer med tiden efter hjemtagelsen samt støttebehov

forbundet hermed (disse bliver behandlet i den anden delundersøgelse).

I spørgeskemaet til de adopterede indgik der for det første demografiske spørgsmål

omhandlende køn, uddannelse, beskæftigelse og civilstatus (disse afrapporteres i bilag

2). Derudover indgik der spørgsmål omhandlende deres oplevelse af egen trivsel. Disse

spørgsmål blev konstrueret på baggrund af faglig sparring med SFI samt på grundlag af

2 pilotbaserede gruppeinterview hver med to voksne adopterede.

Spørgsmålene om de adopteredes trivsel er tidligere blevet brugt af SFI i forbindelse med

publikationen: Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen (2013): Unges selvskade og

spiseforstyrrelse: Kan social støtte gøre en forskel? København: SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd. Det drejer sig om følgende temaer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



Fysisk og psykisk helbred

Selvværd

Social støtte

Støtte fra hvem

Ønske om at komme væk hjemmefra

Begivenheder

Mobning

Familieforhold

Spørgsmålene vedrørende forskelsbehandling er ligeledes udarbejdet af Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd (SFI) i forbindelse med spørgeskemaet ”Børn og Unge i

Danmark (2013). Desuden indgik der i spørgeskemaet til de adopterede i lighed med

spørgeskemaet til deres adoptivforældre spørgsmål omhandlende åbenhed til den

biologiske familie. Herunder de adopteredes viden, kontakt og samvær med deres

biologiske familie samt de adopterede og adoptanternes indbyrdes dialog herom.

Konstruktionen af disse spørgsmål er inspireret af Ankestyrelsens undersøgelse ”Åbenhed

i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres

plejebarn” (februar 2014).

Besvarelserne på samtlige spørgsmål, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen (både

delundersøgelse 1 og 2), er beskrevet deskriptivt i bilag 3 samlede tabeller.

1.2 Analyser

I forhold til en række af spørgsmålene foretages der i analyserne sammenligninger af de

forskellige respondentgruppers besvarelser for at teste, hvorvidt der er en signifikant

forskel mellem to gruppers besvarelser. Dette gøres ved hjælp af test af uafhængighed

og et signifikansniveau på 5 procent. Det drejer sig om følgende:



Besvarelser fra adopterede, som blev hjemtaget i henholdsvis 1994-95 og 1979-80, i

forhold til spørgsmål omhandlende dialogen med adoptivforældrene om åbenhed til

den biologiske familie:

Om de adopterede fra henholdsvis 1994-95 og 1979-80 oplever, at kunne tale

åbent med sine adoptivforældre om de forhold, der rør sig i det daglige

omkring kendskabet til den biologiske familie

Om de adopterede fra henholdsvis 1994-95 og 1979-80 oplever, at

kendskabet til den biologiske familie har betydning for tilknytningen til

adoptivforældrene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Om de adopterede fra henholdsvis 1994-95 og 1979-80 oplever at have

samvittighedsmæssige problemer med ikke at være hos den biologiske familie



Holdning til oprindelsesland og andre adopterede:

Om de adopterede fra henholdsvis 1994-95 og 1979-80 er med i et netværk

med andre adopterede

Om de adopterede fra henholdsvis 1994-95 og 1979-80 kan drage nytte af

andre adopteredes tanker og erfaringer med at være adopteret

Yderligere sammenlignes besvarelserne på en række spørgsmål for respondentgrupperne

samlet set for at teste, hvorvidt der er en signifikant sammenhæng mellem

besvarelserne på de to spørgsmål på tværs af respondentgrupper. Dette gøres ved hjælp

af test af uafhængighed og et signifikansniveau på 5 procent. Dette gælder spørgsmål

omhandlende:



Hvor ofte den adopterede bliver mindet om af andre, at han/hun er adopteret, og

hvorvidt dette er positivt eller negativt.

Hvor ofte den adopterede tænker på, at han/hun er adopteret, og hvorvidt dette er

positivt.

Om den adopterede opfatter sig selv som anderledes, fordi han/hun er adopteret, og

hvorvidt dette er positivt eller negativt.

Om der er tidspunkter i den adopteredes liv, hvor han/hun har følt eller oplevet, at

skulle være på en bestemt møde for at tilpasse sig andre personer eller situationer,

fordi han/hun er adopteret, og hvorvidt dette er positivt eller negativt.



I spørgeskemaerne indgår en række bemærkningsfelter, hvor respondenterne kan

uddybe deres besvarelser. Blandt disse uddybende bemærkninger er der blevet udvalgt

nogle, som er blevet citeret i rapporten som eksemplificeringer af, hvad besvarelserne

kan bygge på. Bemærkninger fra de adopterede i spørgeskemaet er angivet med

eksempelvis ”Adopteret”.

Yderligere er der i den indledende fase foretaget interview med 4 adopterede – to i

starten af 30’erne og to i starten af 20’erne. Interview, som både er blevet brugt i

forhold til overvejelser omkring udformningen af spørgeskemaerne og i som

eksemplificerende uddybninger i lighed med bemærkningsfelterne i spørgeskemaerne.

Citaterne er angivet med eksempelvis ”Mandlig adopteret, 28 år”.

I analysen tages der en række forbehold, som både udspringer af indsamlingsmetoden

og førnævnte bias knyttet til indsamlingsmetoden:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



De adopteredes trivsel i denne undersøgelse sammenholdes ikke med den resterende

befolkning i form af en kontrolgruppe.

Indsamlingsmetoden (de adopterede er blevet kontaktet via deres adoptivforældre

om deltagelse i undersøgelsen) kan have bidraget til en underrepræsentation af de

adopterede, som ingen kontakt har til deres adoptivforældre på

besvarelsestidspunktet.



I analysen af spørgsmålene omhandlende åbenhed i forhold til de voksne adoptivbørns

biologiske forældre trækkes der på begrebsdefinitioner og analyseresultater fra

Ankestyrelsens undersøgelse ”Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres

motivation for at adoptere deres plejebarn” (februar 2014).

I analysen af de adopteredes oplevelse af egen trivsel skal det påpeges, at vi ikke

anvender en kontrolgruppe og derfor ikke har mulighed for at anskueliggøre, om der er

forskel på de adopterede og den øvrige normalpopulation. At det indenfor denne

undersøgelses rammer ikke har været muligt at sammenholde besvarelserne til andre

grupper i samfundet betyder, at besvarelserne skal tages med forbehold.

Der foreligger mulighed for at gøre brug af en kontrolgruppe på et senere tidspunkt ved

inddragelse af SFI’s populationsdatabase (Danmarks Statistik), hvor der er en

stratificeret kontrolgruppe på 3000 personer født i 1984. Disse blev interviewet som 25-

årige i 2008, hvor der blev anvendt de samme spørgsmålsbatterier, som denne

undersøgelse gør brug af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Bilag 2 Fakta om undersøgelsens

adopterede

I forbindelse med at udfylde et af spørgeskemaerne til undersøgelsen er adoptanterne fra

2011/12, de voksne adoptivbørn og personer på venteliste til adoption i 2011 eller 2012

blevet bedt om at besvare en række demografiske spørgsmål. De demografiske

spørgsmål omhandlende køn, uddannelse, beskæftigelse og civilstatus samt alder for de

adopteredes vedkommende. Alle er bedt besvaret ud fra, hvad der var gældende på

undersøgelsestidspunktet.

Denne rapport bygger på svar fra 742 voksne adoptivbørn.

2.1.1 Kort karakteristik af undersøgelsens deltagere

Køn og alder

Størstedelen af besvarelserne kommer fra kvindelige adopterede. 66 procent af

besvarelserne er fra kvinder og 34 procent besvarelser er fra mænd,

se tabel 1.

Tabel 1

Den adopteredes køn

Antal

Mand

Kvinde

I alt

252

490

742

Procent

100

De adopteredes fødselsår varierer, men centrerer sig om to forskellige perioder. 43

procent blev født i perioden 1978-80 og 42 procent blev født i perioden 1993-95,

se tabel

Tabel 2

Den adopteredes fødselsår

Antal

1975

1976

1977

1978

1979

161

Procent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

Før 1975

I alt

165

742

100

Størstedelen af de adopterede blev adopteret indenfor deres første leveår, dette er

gældende for 62 procent. 18 procent blev adopteret, da de var fyldt ét år. Den der var

ældst ved adoptionstidspunktet, var fyldt 9 år,

se tabel 3.

Tabel 3

Den adopteredes alder ved adoptionstidspunktet

Antal

462

135

Procent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

I alt

742

100

60 besvarelser kommer fra nationalt adopterede,

se tabel 4.

Tabel 4

National adoption

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Familiære forhold

Mange af de voksne adoptivbørn, svarende til 69 procent, er vokset op med søskende,

der også er adopteret. 17 procent er vokset op som enebarn og 15 procent er vokset op

med søskende, som ikke er adopteret. 5 procent er vokset op med biologiske søskende,

se tabel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 5

Om den adopterede er vokset op som enebarn eller med søskende (Flere

afkrydsningsmuligheder)

Antal

Som enebarn

Med søskende, der er adopteret

Med søskende, der ikke er adopteret

Med biologiske søskende

Andet

I alt

Kilde: Da der er flere afkrydsningsmuligheder, er det ikke muligt at summe til 100 procent

Procent

129

514

110

742

Blandt de adopterede er 20 procent gift eller i registreret partnerskab og 20 procent er

samlevende,

se tabel 6.

Tabel 6

Om den adopterede er enlig, gift/i registreret partnerskab eller samlevende

Antal

Gift / i registreret partnerskab

Samlevende

Nej

I alt

150

149

443

742

Procent

100

Halvdelen, 54 procent, af de adopterede kommer fast sammen med en kæreste eller ven,

41 procent gør ikke dette,

se tabel 7.

Tabel 7

Om den adopterede har en kæreste eller ven som han/hun kommer fast

sammen med

Antal

Nej

Ved ikke

I alt

404

305

742

Procent

100

En tredjedel, svarende til 31 procent, af de adopterede har selv fået børn,

se tabel 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 8

Om den adopterede og/eller dennes partner har børn

Antal

Nej

I alt

228

514

742

Procent

100

Heraf har langt størstedelen, 95 procent, fået biologiske børn, men 11 procent har også

fået pap/bonus-børn,

se tabel 9.

Tabel 9

Om den adopteredes børn er biologiske, adopterede eller andet (Flere

afkrydsningsmuligheder)

Antal

Biologiske børn

Adopterede børn

Papbørn/bonus-børn

Andet

Besvarelser i alt

216

228

Procent

Kilde: Da der er flere afkrydsningsmuligheder, er det ikke muligt at summe til 100 procent

Uddannelsesniveau og beskæftigelse

De adopteredes uddannelsesniveau varierer. 17 procent har en lang videregående

uddannelse, 21 procent har en mellemlang videregående uddannelse og 10 procent har

en kort videregående uddannelse. 30 procent har en studentereksamen og 11 procent

har en lærlinge-elev uddannelse.

Tabel 10

Den adopteredes uddannelsesniveau ud over skoleuddannelsen, afsluttet eller

igangværende

Antal

Studentereksamen

Specialarbejderuddannelse

Lærlinge – elev – uddannelse

225

Procent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Anden faglig uddannelse af mindst 12 måneders varighed

Kort videregående uddannelse (under 3 år)

Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)

Lang videregående uddannelse (over 4 år)

Anden erhvervsuddannelse

Ingen erhvervsuddannelse

I alt

156

124

742

100

29 procent af de adopterede er studerende, 3 procent er skoleelever og 8 procent er

lærlinge eller elever, hvilket hænger sammen med, at halvdelen af de adopterede er født

i perioden 1990-95. Derudover er 38 procent lønmodtagere på fuld tid. 12 procent er

udenfor arbejdsstyrken, enten midlertidigt/permanent eller frivilligt/ufrivilligt.

Tabel 11

Den adopteredes hovedbeskæftigelse

Antal

Skoleelev (uden løn)

Studerende (uden løn)

Som lærling eller elev (med løn)

Værnepligtig

Lønmodtager på deltid inkl. flexjob(10-29 timer pr. uge)

Lønmodtager på fuld tid inkl. flexjob (30 timer eller mere pr. uge)

Lønmodtager på mindre end deltid (mindre end 10 timer pr. uge)

Lønmodtager men midlertidig fraværende pga. sygdom og lignende

Lønmodtager men midlertidigt fraværende pga. barsels, forældre eller

uddannelsesorlov fra arbejdet

Selvstændig (30 timer eller mere pr. uge)

Selvstændig på deltid (10-29 timer pr. uge)

Medhjælpende ægtefælle

Arbejdsløs på dagpenge (herunder orlov, sygemeldt, aktivering, forrevalidering og

støttet beskæftigelse fra arbejdsløshed)

Arbejdsløs på kontanthjælp (herunder orlov, sygemeldt, forrevalidering, aktivering

og støttet beskæftigelse fra arbejdsløshed)

213

282

Procent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Førtidspension

Husmoder/hjemmegående

Andet udenfor arbejdsstyrken (fx revalidering, hjemvendt fra udlandet)

I alt

742

100

Indsæt næste bilag her