PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 358
Offentligt

Ankestyrelsens

Analyse af det danske

adoptionssystem

Delundersøgelse 1: Adoptanternes opfattelse af og

erfaringer med adoptionsprocessen

September 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Resumé

1.1

Fokus for undersøgelsen og begrebsafklaring

1.1.1

1.1.2

Centrale begreber forbundet med adoptionsprocessen

Rapportens struktur

Hovedkonklusioner

Øvrige resultater

1.2

Hovedkonklusioner og øvrige resultater

1.2.1

1.2.2

1.3

2.1

Datagrundlag

Oplevelse af godkendelsesprocessen

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.1.4

Oplevelsen af fase 1

Oplevelsen af fase 2

Oplevelsen af fase 3

Samlet oplevelse af godkendelsesforløbet

Valg af almen eller udvidet godkendelse

Adoptanternes oplevelse af adoption med en udvidet godkendelse

Årsager til ønske om adoption inden for almen godkendelse

Adoptanternes godkendelsesramme og oplevelse af godkendelsesprocessen

2.2

Godkendelsesrammen

2.2.1

2.2.2

2.2.3

Oplevelse af og støttebehov i ventetiden

3.1

Ventetiden før matchning

3.1.1

3.1.2

3.1.3

Oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og matchning

Brugen af rådgivning og støtte i ventetiden mellem godkendelse og matchning

Oplevelse af rådgivning og støtte i ventetiden mellem godkendelse og matchning

Oplevelsen af ventetiden efter matchning

Brugen af rådgivning og støtte i ventetiden efter matchning

Oplevelsen af rådgivning og støtte i ventetiden efter matchning

3.2

Ventetiden efter matchning

3.2.1

3.2.2

3.2.3

Oplevelse af tiden efter hjemtagelsen

4.1

4.2

4.3

Oplevelse af tiden efter hjemtagelsen

Brugen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen

Oplevelsen af støtte og rådgivning efter hjemtagelsen

Bilag 1 Metode

Bilag 2 Fakta om undersøgelsens adoptanter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Titel

Ankestyrelsens analyse af det danske adoptionssystem

Kontakt

Ankestyrelsen

– delundersøgelse 1: Adoptanternes opfattelse af og

erfaringer med adoptionsprocessen

Udgiver

Ankestyrelsen, September 2014

ISBN nr

978-87-7811-254-5

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Forord

I juni 2013 nedsatte den daværende Social-, Børne- og Integrationsminister en

arbejdsgruppe, der fik til opgave at foretage en helhedsorienteret gennemgang af det

danske adoptionssystem med henblik på at vurdere, om systemet er organiseret på en

tidssvarende og relevant måde. Det vil sige en vurdering af om systemet er organiseret

på en måde, som understøtter etisk forsvarlige adoptioner til børnenes bedste.

Arbejdsgruppen har på den baggrund fundet det relevant, at der udarbejdes en analyse

omhandlende de oplevelser og erfaringer, som adoptanter og adopterede har gjort sig

med henholdsvis det at adoptere og det at være adopteret.

Ankestyrelsen har herefter gennemført en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2014, der

omfatter bidrag fra adoptivforældre eller kommende adoptivforældre (adoptanter) og

voksne adopterede forbundet med internationale og nationale anonyme

fremmedadoptioner, hvor adoptanterne ikke har en forudgående relation til den

adopterede. I alt 2.303 respondenter har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsens afgrænsning i forhold til respondentgrupper og metodiske tilgang har

løbende været drøftet med arbejdsgruppen.

Undersøgelsen belyser tre temaer. For det første oplevelsen af adoptionsprocessen og

tiden efter adoptionen set fra adoptanternes perspektiv. For det andet de adopteredes

trivsel og syn på adoption. For det tredje adoptanters og adopteredes erfaringer med

åbenhed i relation til de biologiske forældre. Undersøgelsen behandler de tre temaer i to

delundersøgelser:

Delundersøgelse 1:

Adoptanternes oplevelser og erfaringer med

adoptionsprocessen. Herunder oplevelsen af

godkendelsesprocessen, ventetiden og tiden efter hjemtagelsen

samt støttebehov før og efter adoptionen.

De adopteredes trivsel og syn på adoption samt adoptanternes

og de adopteredes syn på åbenhed

Delundersøgelse 2:

Undersøgelsen belyser det danske adoptionssystem fra adoptivforældrenes og voksne

adoptivbørns perspektiv og kan med fordel læses samlet for at få et helhedsbillede af

adoptionssystemet set fra ”brugerperspektivet”. Denne undersøgelse indgår i den

samlede helhedsanalyse af det danske adoptionssystem sammen med undersøgelserne

”Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – de strukturelle rammer og tilsynet”

(Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2014) og ”Åbenhed i

adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres

plejebarn” (Ankestyrelsen, 2014).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Denne rapport omhandler delundersøgelse 1, hvor der redegøres for adoptanternes

oplevelser og erfaringer med adoptionsprocessen.

Ankestyrelsen vil gerne takke alle de adoptanter og ansøgere, som har givet sig tid til at

besvare skemaet, og de adoptanter, der har givet sig tid at lade sig interviewe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

1.1

Resumé

Fokus for undersøgelsen og begrebsafklaring

Formålet med denne delundersøgelse er at belyse adoptanternes opfattelse og erfaringer

med adoptionsprocessen. Herunder oplevelsen af godkendelsesprocessen, ventetiden og

tiden efter hjemtagelsen samt støttebehov før og efter adoptionen. I forhold til

støttebehov er fokus på omfanget af adoptanternes brug af og behov for professionel

støtte og rådgivning. Herunder hos hvem, der søges støtte, og hvordan den modtagne

støtte samlet set opleves.

I undersøgelsen indgår adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979, 1980, 1994,

1995, 2011 eller 2012, samt ansøgere, der blev tilmeldt en venteliste til at adoptere i

2011 eller 2012 og som på besvarelsestidspunktet i 2014 fortsat stod på venteliste. Der

er både tale om internationale og nationale fremmedadoptioner. Adoptanterne og

ansøgerne er blevet bedt om at besvare et spørgeskema. Der er herudover gennemført

interviews med tre adoptanter.

1.1.1

Centrale begreber forbundet med adoptionsprocessen

Når der er tale om fremmedadoption, hvor barnet typisk ikke har en relation til

adoptanten før adoptionen, skal adoptanten igennem et bestemt undersøgelses- og

godkendelsesforløb bestående af tre faser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Godkendelsesforløbets tre faser:



Fase 1: Adoptionssamrådet i Statsforvaltningen undersøger, om ansøgerne

opfylder en række generelle betingelser for at adoptere. Dette omfatter

ansøgerens alder, eventuelle samliv, helbred, straffeforhold, boligforhold og

økonomi. Hvis ansøgeren opfylder de generelle betingelser, giver

Statsforvaltningen tilladelse til, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan

fortsætte.

Fase 2: Ansøgerne deltager i et adoptionsforberedende kursus, som har til formål

at medvirke til en kvalificering af ansøgernes beslutning om adoption, så

ansøgeren efter afsluttet kursus bedre kan se sig i stand til selv at vurdere egne

ressourcer i relation til at blive adoptivforælder. Kurset omhandler blandt andet

egnetheden som adoptivforældre og forståelse for barnets baggrund.

Fase 3: En individuel vurdering af ansøgeren på grundlag af en eller flere

personlige samtaler mellem ansøgeren og en sagsbehandler fra

Statsforvaltningen samt et hjemmebesøg. I denne fase udformer

Statsforvaltningens sagsbehandler en beskrivelse af ansøgeren, hvorudfra

samrådet i Statsforvaltningen vurderer, om ansøgeren kan anses for egnet til at

adoptere.



Ansøger kan blive godkendt til at adoptere inden for en almen godkendelsesramme eller

en udvidet godkendelsesramme.

Godkendelsesrammen:



Med almen godkendelse er der tale om godkendelse til adoption af et barn i

alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske eller psykiske problemer.

Med udvidet godkendelse er der tale om en godkendelse til adoption af et barn,

der ligger uden for den almene godkendelse og den kan omfatte adoption af et

barn, der er ældre end 36 måneder; et barn, der på grund af fysiske eller

psykiske forhold er særligt ressourcekrævende; eller adoption af flere børn

samtidig (søskende).



Når ansøgeren har modtaget sin godkendelse, skal ansøgeren vente på, at enten

Adoptionsnævnet ved national adoption eller afgiverlandet ved international adoption

matcher et konkret barn til denne og eventuelt dennes partner. Herefter afventes

hjemtagelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

1.1.2

Rapportens struktur

Kapitlet 2 omhandler:



Oplevelsen af godkendelsesprocessen

Godkendelsesrammen

Kapitlet 3 omhandler:



Oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og matchning

Oplevelsen af ventetiden mellem matchning og hjemtagelse

Oplevelsen af rådgivning og støtte i ventetiden

Kapitlet 4 omhandler:



Oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen

Brugen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen

Oplevelsen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen

1.2

Hovedkonklusioner og øvrige resultater

Hovedkonklusionerne omfatter undersøgelsens overordnede og mere generelle resultater

i forhold til at beskrive adoptanterne og de kommende adoptanters opfattelse af og

erfaringer med adoptionsprocessen. De øvrige resultater, som ses i næste afsnit, har til

hensigt at understøtte og nuancere hovedkonklusionerne. Hovedkonklusionerne og de

øvrige resultater udgør således undersøgelsens samlede resultater.

Resultaterne i forhold til godkendelsesrammen, godkendelsesprocessen og oplevelsen af

ventetiden mellem godkendelse og hjemtagelse er baseret på besvarelser fra de

adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, samt de ansøgere, som har stået

på venteliste siden minimum 2012. Resultaterne i forhold til oplevelsen af tiden efter

hjemtagelsen er baseret på besvarelser fra adoptanter, som hjemtog i 2011-12, 1994-95

eller 1979-80.

1.2.1

Hovedkonklusioner

De fleste adoptanter og ansøgere har en positiv oplevelse af

godkendelsesprocessen

Flertallet af adoptanterne og ansøgerne, som har opnået godkendelse til at adoptere, har

en positiv oplevelse af godkendelsesprocessen, idet alle tre faser opleves af langt de

fleste adoptanter og ansøgere som værende henholdsvis i orden og relevante:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



83 procent oplever i nogen eller høj grad, at den indledende vurdering af ansøgeren i

fase 1 var helt i orden.

84 procent oplever i nogen eller høj grad, at emnerne i det adoptionsforberedende

kursus i fase 2 samlet set var relevante.

87 procent oplever i nogen eller høj grad, at de individuelle samtaler mellem en

sagsbehandler fra Statsforvaltningen og ansøgeren i fase 3 var helt i orden.



De fleste adoptanter oplever, at de er informeret og har tilstrækkelige

ressourcer

Flertallet oplever, at de har været informeret inden adoptionen, og flertallet blandt dem,

som har adopteret indenfor en udvidet godkendelse, oplever, at de har haft ressourcer til

adoptionen:



94 procent oplever samlet set, at de var blevet grundigt informeret, inden de tog

stilling til at blive adoptivforældre, men 27 procent oplevede alligevel at blive

overraskede.

93 procent af de adoptanter, som har adopteret indenfor en udvidet

godkendelsesramme, oplever, at de har haft ressourcer hertil. Hertil kommer, at 85

procent af adoptanterne med en udvidet godkendelse i dag ingen betænkeligheder

har ved at have adopteret indenfor en udvidet godkendelsesramme.



Mange ansøgere og adoptanter oplever ventetiden mellem godkendelse og

hjemtagelse som svær, men få søger rådgivning

Undersøgelsen viser, at oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og hjemtagelse

varierer lidt mellem adoptanter og ansøgerne med og uden matchningsforslag, men

overordnet giver de udtryk for samme oplevelse. Overordnet viser undersøgelsen

følgende:



Over 70 procent oplever tiden før matchning som svær eller meget svær og lidt over

50 procent oplever ventetiden efter matchning som svær eller meget svær.

Under 20 procent

af adoptanterne og ansøgerne har søgt fagprofessionel rådgivning

i tiden mellem godkendelse og hjemtagelse.

Det er forskelligt, hvor der søges hjælp før og efter matchning. Den hjælp, som

ansøgerne har søgt i tiden mellem godkendelse og matchning, har for de flestes

vedkommende været psykologfaglig rådgivning og hjælp hos den formidlende

organisation. I tiden mellem matchning og hjemtagelse var det primært den

formidlende organisation og PAS-rådgiverne.



Dog søger 22 procent af ansøgerne hjælp i tiden efter matchning, men dette tal er baseret på 5 besvarelser og derfor meget

usikkert.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



Blandt de adoptanter og ansøgere, som har opsøgt fagprofessionel hjælp i

ventetiden, oplever omtrent lige mange, at de henholdsvis har fået hjælp og ikke har

fået hjælp til at håndtere ventetiden.

Flere blandt både adoptanter og ansøgere oplever, at der mangler relevant

rådgivning i ventetiden. Dette gælder for over 30 procent i tiden før matchning og lidt

over 20 procent efter matchning.



Det er forskelligt, hvad der er særligt svært i ventetiden før og efter matchning,

men længslen efter barnet fylder meget i hele ventetiden:

Nogle giver i deres uddybende bemærkninger udtryk for, at manglende tilbagemeldinger

fra den formidlende organisation gør ventetiden svær. Andre er usikre på om egen

sygdom eller det at opsøge rådgivning kan medføre, at de mister deres godkendelse.



Blandt de ting, som kan være svært i ventetiden mellem godkendelse og matchning,

fremhæver adoptanterne og ansøgere egne tanker og frustrationer, længslen efter

barnet, at ventetiden var længere end forventet og angsten for, at adoptionen ikke vil

blive til noget. I ventetiden mellem matchning og hjemtagelse er det særligt længslen

efter barnet og ængstelse for barnets situation, der er svær.

Flere adoptanter oplever tiden efter hjemtagelsen som svær og flere søger

rådgivning

Beskrivelsen af oplevelsen af tiden efter hjemtagelse varierer meget mellem de tre

grupper af adoptanter, som hjemtog i henholdsvis 2011-12, 1994-95 og 1979-80. Flere

blandt adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, oplever tiden som svær,

søger rådgivning og oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud:



Mange adoptanter oplever, at tiden efter hjemtagelsen er svær. Dette gælder for 19

procent af adoptanter, som hjemtog i 1979-80; 23 procent af adoptanterne, som

hjemtog i 1994-95, og 47 procent af adoptanterne, som hjemtog i 2011-12.

Flere adoptanter har gjort brug af professionel rådgivning i tiden efter hjemtagelsen.

Dette gælder for 11 procent af adoptanter, som hjemtog i 1979-80; 22 procent af

adoptanterne, som hjemtog i 1994-95, og 57 procent af adoptanterne, som hjemtog i

2011-12.

Der forskel på, hvor de tre grupper af adoptanter søger rådgivning. Blandt dem, som

søger hjælp i tiden efter hjemtagelse, søger de fleste af adoptanterne fra 2011-12

rådgivning hos PAS (76 procent). PAS-ordningen blev introduceret i 2007. Heroverfor

var det blandt adoptanterne fra 1979-80 og 1994-95 især sundhedsplejersken (59 og

68 procent), som de fleste søgte rådgivning hos. Herudover angiver flere adoptanter



Dette med undtagelse af ansøgere med matchningsforslag i ventetiden mellem godkendelse og matchning, hvor angivelsen

dog bygger på meget få besvarelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

(44 procent), som hjemtog i 1994-95, at de har søgt hjælp hos psykologfaglig

rådgivning.



Mange af de adoptanter, som har søgt fagprofessionel hjælp i tiden efter

hjemtagelsen, oplever, at de samlet set har fået hjælp til at håndtere denne tid.

Dette gælder for 41 procent af adoptanter, som hjemtog i 1979-80; 31 procent af

adoptanterne, som hjemtog i 1994-95, og 67 procent af adoptanterne, som hjemtog i

2011-12.

Flere adoptanter angiver dog også, at de oplever, at der mangler relevante

rådgivningstilbud. Dette gælder for 20 procent af adoptanter, som hjemtog i 1979-

80; 34 procent af adoptanterne, som hjemtog i 1994-95, og 39 procent af

adoptanterne, som hjemtog i 2011-12.



Tilknytning og det at skabe ro omkring barnet opleves som svært i tiden efter

hjemtagelsen:



En stor del af adoptanterne har oplevet, at det svære i tiden efter hjemtagelsen har

været at skabe en tæt tilknytning til barnet og at skabe ro omkring barnet. Men også

det at falde til i den nye forældrerolle og kommunikere med barnet kan være

vanskeligt.

Der opleves et behov for rådgivning i hele barnets opvækst, men særligt i de

første år af barnets liv

Nogle fremhæver, at de savner oplysninger om, hvor de kan søge hjælp ud over den

almene sundhedspleje, skoler og institutioner:



Samlet angiver adoptanterne, at der kan være behov for støtte i hele barnets

opvækst

. De fleste angiver imidlertid, at behovet er størst, når barnet er mellem nul

og fire år.

I forhold til de adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, skal man være opmærksom på, at de fleste har børn,

som på besvarelsestidspunktet er mellem 2 og 6 år, hvorfor de ikke kan udtale sig om, hvilket støttebehov, de vil opleve, når

barnet bliver ældre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

1.2.2

Øvrige resultater

I det følgende belyses undersøgelsens øvrige resultater knyttet til henholdsvis

godkendelsesprocessen, godkendelsesrammen, ventetiden og tiden efter hjemtagelsen.

Disse kan nuancere og supplere ovenstående hovedkonklusioner.

Undersøgelsen viser i øvrigt i forhold til godkendelsesprocessen:

De fleste oplever, at indholdet af undersøgelsesprocessen i 1. og 3. fase er relevant og

ikke ubehageligt eller overfladisk:



89 procent oplever indholdet af samtalen i fase 1 samlet set var relevant. Men 65

procent oplever dog, at kriterier forbundet med ansøgerens kontakt til foreninger og

netværk i den indledende vurdering i fase 1 ikke var relevant.



Mellem 94 og 59 procent oplever i høj eller nogen grad, at de enkelte emner i de

individuelle samtaler i fase 3 var relevante.



87 procent oplever, at adoptionssamrådets indledende vurdering af ansøgeren i fase

1 slet ikke eller i mindre grad var ubehagelig. Hertil kommer, at 84 procent oplever,

at denne vurdering af ansøgeren slet ikke eller i mindre grad var overfladisk.



90 procent oplever, at de individuelle samtaler i fase 3 slet ikke eller i mindre grad

var overfladiske. Hertil kommer, at 78 procent oplever, at disse samtaler i mindre

grad eller slet ikke var ubehagelige.

Nogle oplever, at undersøgelsesprocessen i 1. og 3. fase slet ikke har værdi i forhold til

at bedømme deres evner som adoptivforældre:



Henholdsvis 35 procent af ansøgerne og adoptanterne oplever i høj eller nogen grad,

at undersøgelsesforløbet i fase 1 ingen værdi har som grundlag for en bedømmelse af

deres evner som adoptivforældre.



18 procent oplever i høj eller nogen grad, at undersøgelsesforløbet i fase 3 ingen

værdi har som grundlag for en bedømmelse af deres evner som adoptivforældre.

Undersøgelsen viser i øvrigt i forhold til godkendelsesrammen:

De fleste har en almen godkendelse og blandt dem med udvidet godkendelse, har de

fleste fået denne udvidet i forbindelse med matchning

De fleste har en almen godkendelse:



Flertallet af både ansøgerne (84 procent) og adoptanterne (68 procent) har en almen

godkendelse. Dette særligt blandt ansøgerne, hvor en større andel har en almen

godkendelse sammenlignet med adoptanterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Flere blandt dem med udvidet godkendelse har fået denne udvidet i forbindelse med

matchningen:



Blandt adoptanter og ansøgere med udvidet godkendelse har mange (77 procent)

fået godkendelsen udvidet i forbindelse med matchningen således, at godkendelsen

omfatter det barn eller de børn, som de er blevet matchet med.

For mange omfatter den udvidede godkendelse børn, der er ældre end 36 måneder:



For mange omfatter den udvidede godkendelse en udvidet aldersramme. Det gælder

særligt for de, der står på venteliste, hvor 57 procent af de udvidede godkendelser

omfatter en udvidet aldersramme, mens dette gør sig gældende for 33 procent af

adoptanterne.



For flere omfatter den udvidede godkendelse søskende og fysiske handicaps. For 37

procent af ansøgerne og ni procent af adoptanterne omfatter den udvidede

godkendelse søskende og for 17 procent af ansøgere og 30 procent af adoptanter

omfatter den fysiske handicaps.



Få har en udvidet godkendelsesramme, som omfatter psykiske lidelser (henholdsvis 4

og 9 procent).

Undersøgelsen viser i øvrigt i forhold til ventetiden:

Ventetiden opleves som svær særligt af dem, der stadig ikke er blevet matchet med et

barn:



En større andel blandt ansøgerne oplever tiden mellem godkendelse og matchning

som svær eller meget svær sammenlignet med adoptanter, hvorimod der ingen

forskel er mellem de to gruppers oplevelse af tiden mellem matchning og

hjemtagelse.

Flere blandt dem, der venter længe, oplever ventetiden som svær:



Flere blandt dem, der venter flere år før matchning eller mere end fem måneder efter

matchning, oplever ventetiden som svær sammenlignet med dem, der venter i

kortere tid.

Flere blandt dem, der oplever ventetiden efter matchning som svær, har søgt

professionel rådgivning i den sidste del af ventetiden sammenlignet med dem, der ikke

har denne oplevelse:



Flere blandt dem, der oplever ventetiden efter matchning som svær, har gjort brug af

fagprofessionel rådgivning i denne del af ventetiden sammenlignet med dem, der ikke

har denne oplevelse.

Flere blandt dem, der oplever ventetiden som svær, synes, at der mangler relevante

rådgivningstilbud i ventetiden:



Flere blandt dem, der oplever ventetiden før og efter matchning som svær, har en

oplevelse af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i ventetiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Flere blandt dem, der venter flere måneder efter matchning, synes, at der mangler

relevante rådgivningstilbud i ventetiden:



Flere blandt dem, der venter mere end tre måneder efter matchning, har en

oplevelse af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i ventetiden.

Undersøgelsen viser i øvrigt i forhold til tiden efter hjemtagelsen:

Særligt adoptanter, som oplever tiden efter hjemtagelsen som svær, gør brug af

professionel rådgivning og oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud i tiden

efter hjemtagelsen:



Der er flere blandt dem, som oplever tiden som svær eller meget svær, der har gjort

brug af professionel rådgivning og støtte sammenlignet med dem, der ikke har denne

oplevelse.



Der er flere blandt dem, som oplever tiden som svær eller meget svær, der oplever,

at der mangler relevante rådgivningstilbud efter hjemtagelsen sammenlignet med

dem, som ikke har denne oplevelse.

Der er flere blandt dem, som har gjort brug af professionel rådgivning efter

hjemtagelsen, der oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud efter

hjemtagelsen sammenlignet med dem, som ikke har gjort brug professionel

rådgivning.



1.3

Datagrundlag

Undersøgelsens resultater er baseret på 1561 spørgeskemabesvarelser fordelt på fire

respondentgrupper. Fordelingen af de fire respondentgrupper og deres respektive

svarprocenter er angivet nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Respondentgrupper og svarprocenter i spørgeskemaundersøgelsen

I alt 1342 adoptanter fordelt på følgende årgange:



523 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979 eller 1980 (svarprocent

på 54 procent)

516 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1994 eller 1995 (svarprocent

på 60 procent)

303 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011 eller 2012 (svarprocent

på 55 procent)



I alt 219 ansøgere:



219 ansøgere, som har været på venteliste til at adoptere i 2011 og/eller 2012

og som på besvarelsestidspunktet i 2014 fortsat stod på venteliste (svarprocent

på 53 procent)

Der er ingen central CPR-baseret registrering i Danmark af adopterede og adoptanter

Adoptanterne og ansøgerne blev derfor kontaktet ved hjælp af oplysninger, som

henholdsvis Ankestyrelsens Familieretsafdeling og de adoptionsformidlende

organisationer formidlede på forespørgsel og alene til brug i undersøgelsen.

Med undtagelse af perioden fra 1976 til 1984. I denne periode fik alle udenlandske adopterede et CPR nummer med 10 eller

11 som 7. eller 8. ciffer. I 1984 gav indenrigsministeren tilladelse til, at disse børn kunne få et nyt CPR nummer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

2 Adoptanternes

godkendelsesramme og oplevelse af

godkendelsesprocessen

Det følgende kapitel handler om, hvordan adoptanter og ansøgere oplever

godkendelsesprocessen og hvilken godkendelsesramme, de har søgt om godkendelse til.

Kapitlet bygger på besvarelser fra adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12,

og ansøgere, der står på venteliste til at adoptere i 2011 og 2012 og som på

besvarelsestidspunkt i 2014 stadig står på ventelisten

. I forhold til godkendelsesrammen

skelnes der mellem adoptanter og ansøgere, idet ansøgerne i modsætning til

adoptanterne stadig har mulighed for at få udvidet deres godkendelse til at omfatte børn

med særlige behov.

Kapitlet handler om følgende:

Oplevelsen af godkendelsesprocessen:

Oplevelsen af fase 1

Oplevelsen af fase 2

Oplevelsen af fase 3

Samlet oplevelse af godkendelsesforløbet

Godkendelsesrammen:

Valget af almen eller udvidet godkendelse

Oplevelsen af adoption med udvidet godkendelse

Grunde til at ønske almen godkendelse

I undersøgelsen indgår desuden adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i henholdsvis 1979, 1980, 1994 eller 1995. De

har dog ikke fået spørgsmål til valg af ramme for adoptionen, da der på det tidspunkt, hvor de adopterede, hverken var den

samme skelnen mellem almen og udvidet adoption eller den samme godkendelsesproces, som der er i dag, idet det faseopdelte

godkendelsessystemet blev indført i 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Sammenfatning på kapitlets resultater

I forhold til godkendelsesprocessen viser undersøgelsen, at:



Flertallet af adoptanterne og ansøgerne har en positiv oplevelse af

godkendelsesprocessen, idet alle tre faser opleves af langt de fleste adoptanter og

ansøgere som relevante, i orden og ikke ubehagelige eller overfladiske.

Flere oplever dog vurderingen af kontakt til foreninger og netværk i fase 1 som

mindre relevant og nogle oplever, at fase 1 og 3 ingen værdi har som grundlag for en

bedømmelse af deres evner som adoptivforældre.

Samlet set oplever adoptanterne, at godkendelsesforløbet har bidraget til, at de er

blevet grundigt informeret, inden de tog stilling til at blive adoptivforældre, men 27

procent oplever alligevel at blive overraskede.



I forhold til godkendelsesrammen viser undersøgelsen, at:



Flertallet af både ansøgerne og adoptanterne har en almen godkendelse. Dette

særligt blandt ansøgerne, hvor en større andel har almen godkendelse sammenlignet

med adoptanterne.

Blandt adoptanter og ansøgere med udvidet godkendelse har mange fået

godkendelsen udvidet i forbindelse med matchningen således, at godkendelsen

omfatter det barn eller de børn, som de er blevet matchet med.

For mange ansøgere og adoptanter omfatter den udvidede godkendelse ældre børn,

søskende og fysiske handicaps, mens få har en udvidet godkendelsesramme, som

omfatter psykiske lidelser.

De fleste adoptanter, som har adopteret inden for en udvidet godkendelsesramme,

oplever i dag, at de har haft ressourcer til dette og ingen betænkeligheder herved.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

2.1

Oplevelse af godkendelsesprocessen

Når der er tale om fremmedadoption, hvor barnet typisk ikke har en relation til

adoptanten før adoptionen, skal adoptanterne igennem et undersøgelses- og

godkendelsesforløb opdelt i tre adskilte faser. De tre faser består af en godkendelse af

ansøgeren ud fra generelle betingelser, ansøgerens deltagelse i et adoptionsforberedende

kursus og en individuel godkendelse af ansøgeren på grundlag af en eller flere personlige

samtaler mellem ansøgeren og en sagsbehandler fra Statsforvaltningen.

2.1.1

Oplevelsen af fase 1

I 1. fase undersøger Statsforvaltningen, om ansøgerne opfylder en række generelle

betingelser for at adoptere. Dette både i forhold til ansøgerens alder, eventuelle samliv,

helbred, straffeforhold, boligforhold og økonomi. Hvis ansøgeren opfylder de generelle

betingelser, giver Statsforvaltningen tilladelse til, at undersøgelses- og

godkendelsesforløbet kan fortsætte.

I forhold til 1. fase blev adoptanterne, som har adopteret i 2011-12, og ansøgere, som

har stået på venteliste fra siden mindst 2012, bedt om at vurdere relevansen af de

enkelte betingelser, set ud fra en generel vurdering af adoptivforældres egnethed til at

adoptere.

Undersøgelsen viser, at flertallet svarende til 89 procent af adoptanterne og ansøgerne

oplever, at indholdet af fase 1 er relevant i høj eller nogen grad. Særligt temaerne

samliv, helbred, straffeforhold og økonomi vurderes relevant. Over halvdelen af

adoptanterne og ansøgerne vurderer samtidig, at vurderingen, som vedrører ansøgerens

kontakt til foreninger og netværk, kun i mindre grad eller slet ikke er relevant,

se figur

2.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.1

Adoptanter og ansøgeres vurdering af relevansen af indholdet af den

personlige samtale, som er en del af fase 1, ud fra generelle betragtninger (opgjort i

procent).

Adoptivforældres samliv

Adoptivforældres helbred

Adoptivforældres straffeforhold

Fandt indholdet af den personlige

samtale relevant

Adoptivforældrenes økonomi

Adoptivforældres familie og venner

Adoptivforældres alder

Adoptivforældres bopæl

Adoptivforældres kontakt til

foreninger og netværk

I høj grad relevant

100

I nogen grad relevant

I mindre grad relevant

Slet ikke relevant

Note: 303 adoptanter og 219 ansøgere har svaret på de spørgsmål, som indgår i ovenstående figur.

Adoptanter og ansøgere blev desuden bedt om at vurdere det samlede forløb i 1. fase.

Dette ud fra en generel vurdering af adoptivforældres egnethed til at adoptere. Flertallet

oplever, at undersøgelsesforløbet i høj eller nogen grad er helt i orden (83 procent).

Hertil kommer, at de fleste i mindre grad eller slet ikke oplever samtalen som overfladisk

eller ubehagelig (henholdsvis 87 og 84 procent). Men 35 procent af adoptanterne og

ansøgerne mener i nogen eller høj grad, at undersøgelsesforløbet ingen værdi har som

grundlag for en bedømmelse af deres evner som adoptivforældre,

se figur 2.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.2

Adoptanter og ansøgeres mening om det samlede undersøgelsesforløb i fase 1,

herunder de generelle godkendelsesbetingelser og indholdet af den personlige samtale

(opgjort i procent).

Undersøgelsesforløbet var helt i orden

Undersøgelsesforløbet var omstændeligt

Undersøgelsesforløbet var nærgående

Undersøgelsesforløbet havde ingen

værdi som grundlag for en bedømmelse

af vores evner som adoptivforældre

Undersøgelsesforløbet var ubehageligt

Undersøgelsesforløbet var overfladisk

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: 303 adoptanter og mellem 209-219 ansøgere har svaret på de spørgsmål, som indgår i ovenstående figur. Variationen

forbundet med ansøgerne skyldes, at der ikke var tvungen besvarelse i spørgeskemaet, hvilket der var for adoptanternes

vedkommende. I forhold til dette spørgsmål, har svarmuligheder været formuleret som i høj grad relevant, i nogen grad

relevant osv. Denne brug af ”relevant” kan have forårsaget uklarhed, men ifølge respondenternes uddybende kommentarer til

besvarelserne har flere valgt at se bort fra ”relevant”, hvorfor det også er rettet i denne figur.

Flere ansøgere og adoptanter oplyser i deres uddybende kommentarer, at første fase er

meget omstændeligt og tidskrævende grundet arbejdet med at finde dokumentation til

brug for vurderingen i forhold til de forskellige godkendelseskriterier. En ansøger skriver

følgende:

”Vi skal jo kortlægges, men det er mange papirer, der skal udfyldes, og det

tager meget tid at få fat på, men et eller andet sted er det vel ok”

(Ansøger

uden matchningsforslag)

Nogle ansøgere og adoptanter påpeger, at forhold knyttet til netværk, økonomi, bolig

eller helbred godt kan virke meget omfattende. For eksempel oplyser to ansøgere og en

adoptant følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Vi mener bopæl er ligegyldig i fase 1, hvis økonomien er til at ændre det,

når et barn kommer. Vi mener også, at den nuværende aldersgrænse er for

lav, hvis helbredet er i orden.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

”Vi har forståelse for, at ansøgerne skal have et helbred, der som

udgangspunkt gør det muligt for dem at være der for adoptivbarnet

igennem hele barnets opvækst. Dog er vi af den opfattelse, at kravene til

ansøgernes helbred i nogle tilfælde er for strenge.”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

”Hvis

jeg skal være helt ærlig, så oplevede jeg alt for meget fokus på de

fysiske rammer ift. mine følelsesmæssige ressourcer herunder min egen

tilknytningsevne, min erfaring med små børn og i det hele taget mine

muligheder for at skabe et godt liv for et barn.”

(Adoptant, 2011-12)

Flere flergangsadoptanter bemærker, at den første fase er lettere i anden omgang. En

adoptant skriver følgende:

”Da

godkendelsen var til barn nummer to, var det væsentligt anderledes

end første gang, og det virkede mere som en formssag, da der jo ikke var

mange nye oplysninger.”

(Adoptant, 2011-12)

En flergangsadoptant pointerer dog, hvordan det er meget omstændelig at skulle

igennem hele processen igen, selvom det reelt er i orden:

”Det

kan virke omstændeligt, at man også anden gang skal igennem hele

papirmøllen, for det er tidskrævende at fremskaffe dokumenter og forklare,

hvor papirer skal udleveres. Men i helikopterperspektiv er alle detaljer

relevant for at give det mest komplette helhedsbillede og i det, kan ingen af

forholdene negligeres.”

(Adoptant, 2011-12)

2.1.2

Oplevelsen af fase 2

Fase 2 består af det adoptionsforberedende kursus, som er obligatorisk for alle, der søger

om adoption for første gang. Hvis adoptionssamrådet i Statsforvaltningen vurderer, at

ansøgeren har behov for det, kan ansøgeren blive pålagt at deltage i kurset, selvom

denne tidligere har adopteret et barn. Flergangsansøgere kan desuden vælge frivilligt at

deltage i kurset, hvis der er ledige pladser.

Vi har valgt at spørge alle ansøgere såvel som adoptanter om deres oplevelse af anden fase. Nogle har i deres besvarelser

kommenteret på, at disse spørgsmål ikke er relevante for dem, da de er flergangsadoptanter, som ikke har taget kurset igen,

eller fra Færøerne, hvor man ikke har dette kursus. Flere redegør i bemærkningsfelterne for, at de har svaret ud fra tidliger e

adoptionsforløb eller har valgt at svare ”slet ikke”. Der kan således være en usikkerhed forbundet med de følgende figurer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Det adoptionsforberedende kursus har til formål at bidrage til en kvalificering af

ansøgernes beslutning om adoption, så ansøgeren efter afsluttet kursus bedre kan se sig

i stand til selv at vurdere egne ressourcer i forhold til at blive adoptivforælder. Kurset

omhandler eksempelvis egnetheden som adoptivforældre og forståelse for barnets

baggrund.

I forhold til den 2. fase blev adoptanterne, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12,

samt ansøgere, der står på venteliste til at adoptere, bedt om at vurdere i hvilken grad

gennemgangen af de særlige forhold på det adoptionsforberedende kursus har været

udbytterigt. Dette i forhold til at forberede ansøgere til at adoptere et barn og ud fra en

generel betragtning. Flertallet oplever, at kurset i høj eller nogen grad er relevant både

samlet set (84 procent) og i forhold til kursets enkelte emner (mellem 62 og 89 procent

svarede i høj eller nogen grad),

se figur 2.3.

Figur 2.3

Adoptanter og ansøgeres vurdering af udbyttet af gennemgangen af en række

emner på det adoptionsforberedende kursus i fase 2 (opgjort i procent).

Gennemgangen af den følelsesmæssige

tilknytning mellem adoptivforældre og

barnet

Gennemgangen af barnets baggrund

Det adoptionsforberedende kursus

samlet set

Gennemgangen af egnethed som

adoptivforældre

Gennemgangen af samspil med

ægtefællen

Gennemgangen af motivet for at

adoptere

I høj grad

Slet ikke

100

I nogen grad

I mindre grad

Note: 303 adoptanter og 219 ansøgere har svaret på de spørgsmål, som indgår i ovenstående figur.

Flere ansøgere og adoptanter uddyber i bemærkningsfelterne, at de finder kurset meget

givende både i forhold til viden om det at adoptere og i forhold til at skabe netværk med

andre ansøgere, som de efterfølgende kan mødes med og støtte sig til. To adoptanter

skriver følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Det har været et godt kursus, hvor man får en bedre forståelse af barnets

situation og vigtigheden i at inddrage baggrund og biologisk ophav i barnets

historie. Det giver et mere realistisk billede af adoptionsprocessen, som vi

har haft gavn af.”

(Adoptant, 2011-12)

”Vi fik livslange venskaber med 9 af andre par på kurset, som vi her 6 år

efter stadig ses jævnligt med. De venskaber er det mest udbytterige, vi har

fået fra det forberedende kursus.”

(Adoptant, 2011-12)

En adoptant gør dog opmærksom på, at geografisk spredning blandt kursister kan skabe

udfordringer i forhold til at få dannet netværk:

”Vi ville nødig have undværet kurset! Eneste ulempe var, at de andre

deltagere kom fra den anden ende af landet, så det var mindre oplagt at

etablere kontakt (som ellers kunne have været frugtbart).”

(Adoptant,

2011-12)

En af de interviewede adoptanter bemærker, at hun gerne ville have haft hjælp til

netværksdannelse:

”Jeg synes, der skulle være lidt mere systematisk netværksdannelse. At

man kom i nogle grupper, som nogen hjalp med at sammensætte. Dem, jeg

har været i, er nogen, jeg selv har fundet på internettet. Jeg var i to

forskellige grupper med eneadoptanter. Jeg synes, man skulle anbefale og

hjælpe folk til at danne nogle netværk, når de nu skal vente i så mange år

[…] Jeg tror, at det skulle være i forbindelse med kurset. At man på kurset

blev delt op i et antal grupper efter geografi måske.”

(Fra interview med

eneadoptant)

Flere ansøgere såvel som adoptanter nævner, at der kan gå meget lang tid mellem

kurset og den faktiske hjemtagelse. De kunne derfor godt tænke sig et opfriskende

kursus omkring hjemtagelsestidspunktet. En adoptant skriver følgende:

”Det

helt store problem med dette kursus forløb er, at der minimum går et

år og oftest flere år, fra man er på kursus til man står med et barn i

armene. Dette ved vi fra flere andre par, at de også finder problematisk.”

(Adoptant, 2011-12)

Flere adoptanter og ansøgere er kommet med forslag til, hvordan indholdet af kurset kan

forbedres. Nogle ønsker, at der skal være mindre fokus på samliv, ansøgernes tidligere

historik eller adoptivbørn med særlige behov (special needs). Der bør i stedet sættes

mere fokus på, hvordan forældrene rummer barnet, håndterer hjemtagelsen eller emner

knyttet til at adoptere et ældre barn:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Der mangler langt mere fokus på at rumme sit barn - hvad betyder det?

Langt mindre fokus på hvorfor man ikke kan få børn. Det kommer ikke

andre ved. Større fokus på kommunikation med barnet og det første møde.

Større fokus på adoption af større børn (2 år og op). Bare en lille smule

information om Special Needs.”

(Adoptant, 2011-12)

”Vores fase 2 kursus var velforberedt og sagligt samt fagligt velgennemført,

men drejede sig (for barnets historie og baggrund) meget om helt små børn

- babyer. Pga. Haagerkonventionens ratificering i flere og flere afgiverlande,

afgives der færre og færre helt små børn og dermed flere og flere 12-36

måneder gamle børn. Adoptionsforberedende kursus bør fremover også

indeholde en del omkring modtagelsen af et barn i denne aldersgruppe, da

det er en meget stor udfordring at blive forældre til et større barn.”

(Adoptant, 2011-12)

”Vi finder, at kurset havde et overdrevet fokus på de kommende

adoptivforældres sorg over ikke at kunne få børn og ikke i tilstrækkeligt

omfang fokuserede på de vanskeligheder, der er knyttet til at adoptere et

barn, der i nogen grad har været omsorgssvigtet i 1-3 år eller hvor gammelt

barnet nu var på adoptionstidspunktet.”

(Adoptant, 2011-12)

Flere vurderer også, at det ville være en fordel, hvis der på kurset bliver givet gode råd

til, hvordan man kan håndtere den lange ventetid og hvordan man bør forholde sig til

matchningsforslag. En ansøger skriver følgende:

”Vi

mangler forståelse for, at det kan være et pres at være på venteliste og

man tør ikke give udtryk for det eller søge hjælp ved læge/psykolog, fordi

man så er bange for at ryge af ventelisten. Vi havde brug for, at der i

godkendelsesforløbet blev sagt mere om ventetiden og der blev givet en

kontakt, dvs. en frivillig mulighed for os at kontakte senere i ventetiden.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

Flere af eneadoptanter gør opmærksom på, at de ville have foretrukket et kursus for

eneadoptanter. To adoptanter skriver følgende:

”Opgaverne

på kurset var ikke rettet mod eneadoptanter, hvilket virkede

totalt kikset, da vi var en hel gruppe!”

(Adoptant, 2011-12)

”Som

eneadoptant havde det været fint, hvis vi havde været på et kursus

med fokus på de særlige udfordringer, det er ved at være eneadoptant.”

(Adoptant, 2011-12)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

2.1.3

Oplevelsen af fase 3

I 3. fase vurderer samrådet i Statsforvaltningen, om ansøgeren efter en individuel

vurdering kan anses for egnet til at adoptere. I denne fase udformer Statsforvaltningens

sagsbehandler en beskrivelse af ansøgeren på baggrund af en eller flere personlige

samtaler med ansøgeren kombineret med et hjemmebesøg hos denne.

I forhold til den 3. fase blev adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, samt

ansøgere, der står på venteliste til at adoptere, bedt om at vurdere de emner, som blev

drøftet med Statsforvaltningens sagsbehandler undervejs i den/de personlige samtaler i

fase 3. Dette i relation til, hvorvidt emnerne er relevante i forhold til at vurdere

ansøgerens egnethed til at adoptere ud fra en generel betragtning. Flertallet af

adoptanterne og ansøgerne oplever, at emnerne i høj eller nogen grad er relevante,

figur 2.4.

Figur 2.4

Adoptanter og ansøgeres vurdering af de emner, der blev drøftet undervejs i

den/de personlige samtaler i fase 3

Barnets biologiske baggrund

Forventninger til barnet

Adoptionsmotiver

Ægteskab og relationer til slægt og omgivelser

Kendskab til og erfaringer med børn

Fremtidsplaner

Forestillinger om barnet

Personlighed og interesser

I høj grad

I nogen grad

100

I mindre grad

Slet ikke

Note: 303 adoptanter og 219 ansøgere har svaret på de spørgsmål, som indgår i ovenstående figur.

Desuden blev ansøgerne og adoptanterne bedt om at vurdere, hvordan de oplever det

samlede forløb. Flertallet oplever i høj eller nogen grad, at undersøgelsesforløbet er helt i

orden (87 procent). Samtidig oplever flertallet, at undersøgelsesforløbet i mindre grad

eller slet ikke var overfladisk eller ubehageligt (henholdsvis 90 og 78 procent). 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

procent vurderer i nogen eller høj grad, at undersøgelsesforløbet ingen værdi har som

grundlag for en bedømmelse af deres evner som adoptivforældre,

se figur 2.5.

Figur 2.5

Adoptanter og ansøgeres oplevelse af det samlede undersøgelsesforløb i fase 3

(opgjort i procent).

Undersøgelsesforløbet var helt i orden

Undersøgelsesforløbet var nærgående

Undersøgelsesforløbet var omstændeligt

Undersøgelsesforløbet var ubehageligt

Undersøgelsesforløbet havde ingen værdi som

grundlag for en bedømmelse af vores evner som

adoptivforældre

Undersøgelsesforløbet var overfladisk

I høj grad enig

I nogen grad enig

Uenig

100

I mindre grad enig

Note: 303 adoptanter og 207-217 ansøgere har svaret på de spørgsmål, som indgår i ovenstående figur. Variationen forbundet

med ansøgerne skyldes, at der ikke var tvungen besvarelse i spørgeskemaet, hvilket der var for adoptanternes vedkommende.

Der er ingen signifikant sammenhæng mellem adoptanters og ansøgeres samlede

oplevelse af fase 3 i henhold til, hvorvidt denne fase var overfladisk, i orden eller af ingen

værdi for en bedømmelse af deres evner som adoptivforældre, og så hvorvidt de har

adopteret tidligere.

Der er signifikant sammenhæng mellem adoptanters og ansøgeres samlede oplevelse af

fase 3 i henhold til, hvorvidt denne fase var nærgående, omstændelig og ubehagelig, og

så hvorvidt de har adopteret tidligere. Således oplever flere blandt adoptanter og

ansøger, som ikke har adopteret tidligere, samlet set fase 3 som nærgående,

omstændelig og ubehagelig,

se figur 2.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.6

Sammenhæng mellem hvorvidt man har adopteret tidligere eller ej og

oplevelsen af fase 3

Ubehageligt

Ja, har tidligere adopteret et barn

Nej, har ikke tidligere adopteret et barn

Nærgående

Ja, har tidligere adopteret et barn

Nej, har ikke tidligere adopteret et barn

Omstændigt

Ja, har tidligere adopteret et barn

Nej, har ikke tidligere adopteret et barn

I høj grad eller nogen grad enig

100

I mindre grad enig eller uenig

Note: Der er signifikant forskel på besvarelsen af de tre spørgsmål på tværs af de to grupper (p<0,05). For at lave denne test

har det været nødvendigt at sammenlægge svarmuligheder i høj grad enig og i nogen grad enig samt i mindre grad enig og

uenig.

Det er meget varieret, hvad ansøgerne og adoptanterne kommer med af uddybende

bemærkninger i spørgeskemaet i forhold til deres oplevelse af 3. fase af

godkendelsesprocessen. Nogle ansøgere pointerer, at de har haft en god oplevelse af

samtalerne, og mange fremhæver i den sammenhæng deres oplevelse af

sagsbehandleren som kompetent og forstående. En adoptant skriver:

”Det var en meget personlig og dybdegående samtale som med en dygtig

sagsbehandler dannede rigtig fint grundlag for forståelsen af vores egnethed

som adoptanter. En betragtning her, som vi (min ægtefælle og jeg) talte om

er, at det er utroligt afgørende, hvilken sagsbehandler man får. Hvorvidt

man har kemi med personen samt hvor fagligt og menneskeligt godt

udrustet vedkommende er.

”

(Adoptant, 2011-12)

Andre oplyser derimod, at de har haft dårlige oplevelser med sagsbehandleren. En

ansøger skriver:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Vi oplevede, at vores kemi med sagsbehandleren i høj grad påvirkede

forløbet og konklusionen. Vi følte os ikke forstået, og oplevede, at vi talte

forbi hinanden. 3. fase var en utrolig negativ oplevelse for os!”

(Ansøger

uden matchningsforslag)

Flere oplevede, at det gik tæt på, men at det var nødvendigt og forventeligt. En ansøger

beskriver det således:

”Det føles som at være til eksamen. Det er utroligt stressende mens det står

på samt i perioden, hvor vi ventede på svar. Vi synes dog også, at

samtalerne var relevante og gav mening.”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

2.1.4

Samlet oplevelse af godkendelsesforløbet

Adoptanterne, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, er blevet spurgt om deres

samlede oplevelse af godkendelsesforløbet. Her oplever størstedelen (94 procent), at de

er blevet grundigt informeret, inden de tog stilling til at blive adoptivforældre. 27 procent

oplever alligevel, at de blev overrasket efter hjemtagelsen,

se tabel 2.1.

Tabel 2.1

Hvorvidt adoptanterne på baggrund af fase 1, 2 og 3 oplever at være blevet

tilstrækkeligt informeret, inden de tog stilling til at blive adoptivforældre?

Antal

Nej, var for dårligt informeret

Ja, vi blev grundigt informeret, men vi blev alligevel overrasket

Ja, vi blev grundigt informeret uden de store overraskelser

Andet

I alt

202

303

Procent

100

Note: Dette spørgsmål er alene blevet stillet til dem, som har hjemtaget et eller flere børn i 2011-12 (jf. tabel 2.1).

Flere adoptanter, som har følt sig grundigt informeret, men alligevel overrasket ved

hjemtagelsen, begrunder det med, at man ikke kan forberedes på alle tænkelige

situationer. En adoptant skriver følgende:

”Man kan kun forberedes til en vis grænse. Resten kommer, når man bliver

forældre, barnet og følelser kommer under huden og hverdagen melder sig.”

(Adoptant, 2011-12)

Andre adoptanter oplever, at de var dårligt informeret, og en enkelt uddyber det således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Jeg

synes slet ikke, jeg var forberedt nok på, hvor hårdt mentalt det ville

blive for mig som mor - og måske er det ikke muligt at forberede nok. Hvis

jeg havde vist, hvor hårdt det ville blive - er jeg ikke sikker på, at vi havde

gennemført.”

(Adoptant, 2011-12)

2.2

Godkendelsesrammen

Fremmedadoption forudsætter, at adoptanten godkendes inden adoptionen.

Godkendelsen kan omfatte en almen eller en udvidet godkendelse.

En almen godkendelse omfatter godkendelse til adoption af et barn i alderen 0-36

måneder uden væsentlige kendte fysiske eller psykiske problemer.

En udvidet godkendelse omfatter godkendelse til adoption af et barn, der ikke er

omfattet en almen godkendelse, og omfatter børn, der er ældre end 36 måneder, på

grund af fysiske eller psykiske forhold er særligt ressourcekrævende eller når der søges

om adoption af søskende/tvillinger.

2.2.1

Valg af almen eller udvidet godkendelse

Blandt adoptanterne og ansøgerne har flertallet en almen godkendelse. 68 procent af

adoptanterne og 84 procent af dem på venteliste til at adoptere oplyser, at de

henholdsvis har hjemtaget et barn eller står på venteliste til at adoptere et barn indenfor

rammerne af en almen godkendelse. De resterende har en udvidet godkendelse,

se tabel

2.2.

Tabel 2.2

Valg af godkendelsesramme for adoptionen

Adoptanter 2011-12

Antal

Almen adoption

Udvidet adoption

I alt

205

303

Procent

100

Ansøgere på venteliste

Antal

184

219

Procent

100

Note: Signifikant flere blandt adoptanterne er godkendt til udvidet adoption (p<0,001).

Der er en signifikant større andel af dem, der hjemtog et eller flere børn i 2011-12, som

har en udvidet godkendelse end blandt dem, som står på venteliste. Ansøgerne kan dog

stadig nå at søge om at udvide deres godkendelse. Flere ansøgere har oplyst, at de

starter ud med en almen godkendelse, men samtidig er meget opmærksomme på

muligheden for at udvide denne på et senere tidspunkt. En adoptant oplyser følgende:

”Vi overvejede at få udvidet godkendelsen til barn med fysiske handicaps,

men valgte i stedet at stå på den formidlende organisations liste over "børn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

med særlige behov", og så ansøge om en evt. udvidet godkendelse, hvis der

blev behov for det. Det føltes for os svært og på en eller anden måde forkert

at skulle sidde og sige ja og nej på forhånd til hvilke evt. fysiske handicaps

og psykiske lidelser vi ville kunne "acceptere".”

(Adoptant, 2011-12)

Det fremgår af besvarelserne fra adoptanter med udvidet godkendelse, at mange har

fået deres godkendelse udvidet i forbindelse med matchningen. Undersøgelsen viser, at

77 procent får udvidet deres oprindelige godkendelse ved matchningen således, at den

omfatter det eller de børn, som de blev matchet med,

se tabel 2.3.

Tabel 2.3

Hvorvidt ansøgerne og adoptanterne har fået udvidet godkendelsesrammen

ved matchningen

Adoptanter 2011-12

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Ansøgere på venteliste

Antal

Procent

100

Note: Dette spørgsmål er alene blevet stillet til dem, som er godkendt til udvidet adoption og som har modtaget et

matchningsforslag. Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at det er en lille gruppe ansøgere (13), hvorfor

tallene er usikre og det ikke er muligt at teste, hvorvidt der er en signifikant forskel på de to gruppers besvarelser.

Som det ses i tabel 2.3 er der umiddelbart ikke er nogen forskel på de to grupper, men

der er for få respondenter til, at dette kan siges med sikkerhed.

Den udvidede godkendelsesramme omfatter for mange aldersrammen. Undersøgelsen

viser, at 33 procent af adoptanter og 57 procent af ansøgerne har en udvidet

godkendelse, som omfatter børn over 36 måneder. Der er herudover en forholdsvis stor

andel af ansøgerne (37 procent), som har fået en udvidet godkendelse, som omfatter

søskende. Ganske få blandt både adoptanter og ansøgere har en udvidet

godkendelsesramme, som omfatter psykiske lidelser,

se figur 2.7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.7

Indholdet af den udvidede adoptionsgodkendelse (opgjort i procent)

Søskende

Aldersramme over

36 måneder

Fysiske handicap

hos barnet

Psykiske lidelser

hos barnet

Andet

Adoptanter 2011-12

Ansøgere på venteliste fra minimum 2012

Note: Respondenterne har kunnet afkrydse en eller flere af ovenstående emner dog har ansøgere på ventelisten ikke haft

mulighed for at besvare ”andet”. Dette spørgsmål er alene blevet stillet til dem, som er godkendt til udvidet adoption, det vil

sige henholdsvis 98 adoptanter og 35 ansøgere. Der er en signifikant større andel af ansøgerne, som har en udvidet

godkendelsesramme, der omfatter søskende og ældre børn, hvorimod der ikke er nogen signifikant forskel på andelen af

ansøgere og adoptanter, som har en godkendelsesramme, der omfatter fysiske handikaps. Hertil kommer, at der ikke er

tilstrækkeligt mange besvarelser til at teste, hvorvidt der er en signifikant forskel imellem de to grupper i forhold til andelen,

som har en godkendelsesramme, der omfatter psykiske lidelser.

Som det ses i figur 2.6 er der en signifikant større andel af ansøgerne, som har en

udvidet godkendelsesramme, der omfatter henholdsvis søskende og ældre børn,

hvorimod der ikke er nogen signifikant forskel på andelen af ansøgere og adoptanter,

som har en godkendelsesramme, der omfatter fysiske handicaps.

En ansøger begrunder ønsket om søskende med, at deres alder ikke tillader dem at

adoptere igen på et senere tidspunkt:

”Vi er 40 og 50 år - derfor kan vi ikke ansøge igen og derfor er vi både

godkendt til et barn eller søskende.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

2.2.2

Adoptanternes oplevelse af adoption med en udvidet

godkendelse

Blandt dem, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12 inden for rammerne af en udvidet

godkendelse, giver størstedelen (93 procent) udtryk for, at de i høj eller nogen grad har

haft tilstrækkelige ressourcer til at håndtere en udvidet adoption,

se tabel 2.4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.4

I hvilken grad adoptanter i dag oplever at have haft tilstrækkelige ressourcer

til at adoptere et barn uden for en almen godkendelse

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

Procent

100

Note: Spørgsmål er stillet til dem, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12 indenfor en udvidet godkendelse(jf. tabel 2.2). En

enkel respondent har fravalgt at svare på spørgsmålet.

Flere adoptanter oplyser, at de ikke oplever, at der reelt var tale om en udvidet adoption.

De har herefter i deres besvarelser oplyst, at de i høj grad har haft tilstrækkelige

ressourcer. En adoptant beskriver det således:

”Vi mener, at den udvidede adoption var helt ubegrundet, og begrundet

med fejlbehæftet oversættelse af de spanske originaldokumenter. Vores

opfattelse blev bekræftet ved samtale med den colombianske psykolog i

forbindelse med selve adoptionen/mødet i Colombia.”

(Adoptant, 2011-12)

En adoptant uddyber sin besvarelse af i mindre grad at have haft tilstrækkelige

ressourcer med, at det særligt er de psykiske mén forbundet med at blive adopteret, når

man er fyldt tre, der kan være svære at håndtere som adoptivforældre:

”Det fysiske handicap er ikke det store problem, men hans alder ved

hjemtagelse og alle de mange omsorgssvigt, som han har oplevet i sine

første 3 år, har påvirket hans sociale færdigheder i høj grad”

(Adoptant,

2011-12)

En anden adoptant vurderer, at PAS rådgivningen har bidraget til, at de i høj grad har

haft tilstrækkeligt med ressourcer:

”Vi føler, at vi er kommet igennem det værste. Det første 1-1�½ år var

meget drøjt, og vi følte os ikke særlig godt "klædt på" til at modtage et sent

adopteret barn. De adoptionsforberedende kurser, vi deltog i, kom kun

meget sporadisk ind på at adoptere et ældre barn. Vi kunne fx godt have

brugt mere information om tilknytning af større børn. Heldigvis blev PAS-

ordningen indført på ny. Det blev vores redning! Vi har fået meget god

rådgivning herigennem.”

(Adoptant, 2011-12)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Blandt adoptanterne, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, har flertallet (85

procent) i dag ikke betænkeligheder ved, at de har gennemført en udvidet adoption,

tabel 2.5.

Tabel 2.5

I hvilken grad adoptanter i dag har betænkeligheder ved at have gennemført

en adoption, der krævede udvidet godkendelse

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

Procent

100

Note: Dette spørgsmål er alene blevet stillet til dem, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12 indenfor en udvidet godkendelse

(jf. tabel 2.2).

Et par adoptanter uddyber deres oplevelse af i mindre grad at have betænkeligheder ved

at gennemføre en udvidet adoption med, at det har krævet ekstra ressourcer hos dem,

at deres adoptivbarn har psykiske mén. En adoptant beskriver det således:

”Det var langt hårdere end vi havde regnet med. Man bliver virkelig

udfordret af barnet, og barnets reaktioner kan være meget voldsomme (slå,

bide, sparke, nikke skaller mv.). Vi var nok meget naive og havde måske

den indstilling i starten, at barnet burde være taknemligt over at være

blevet adopteret og sikret en tryg opvækst.”

(Adoptant, 2011-12)

2.2.3

Årsager til ønske om adoption inden for almen

godkendelse

Over en fjerdedel af både adoptanter og ansøgere, der henholdsvis hjemtog eller venter

på at hjemtage et barn indenfor en almen godkendelse, har overvejet at søge om en

udvidet godkendelse,

se tabel 2.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2.6

Hvorvidt adoptanter og ansøgere har overvejet at blive godkendt til et barn,

der krævede en udvidet adoption

Adoptanter 2011-12

Antal

Nej

I alt

146

205

Procent

100

Ansøgere på venteliste

Antal

128

184

Procent

100

Note: Spørgsmålet er stillet til dem, som har en almen godkendelse (jf. tabel 2.2). Der er ikke signifikant forskel på de to

gruppers besvarelser (p>0,05).

Årsagen til, at flere adoptanter eller ansøgere fastholder valget af adoption indenfor

rammerne af en almen godkendelse, er en bekymring forbundet med enten egne

ressourcer til at håndtere en udvidet adoption, barnets psykiske problemer eller, at

barnet er ældre end 36 måneder,

se figur 2.8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 2.8

Grunde til at fastholde en almen godkendelse (opgjort i procent)

Ønskede ikke et søskendepar

Bekymrede for fysiske handicaps hos

barnet

Ønskede kun et barn

Bekymrede for et barn på over 36

måneder

Bekymrede for psykiske lidelser hos barnet

Bekymrede for ikke at have ressourcer til

at håndtere en udvidet adoption

Andet

Ansøgere på venteliste siden minimum 2012

Adoptanter 2011-12

Note: Spørgsmål er blevet stillet til dem, som har en almen godkendelse, det vil sige 205 adoptanter og 184 ansøgere.

Ansøgerne har haft muligt for at sætte ét kryds, hvor det for adoptanterne har været muligt at sætte flere kryds.

Flere adoptanter og ansøgere uddyber deres valg af almen godkendelse med, at de

afventer matchningen i forhold til hvorvidt og hvilken form for udvidet godkendelse, de

vil søge om (se afsnit 2.2.1). Andre adoptanter og ansøgere begrunder deres valg af

almen godkendelse med deres arbejdssituation, børn eller manglende forældreerfaring:

”Der var mange diskussioner frem og tilbage. Men med almen godkendelse

var vi mere sikre på, at vi kunne blive i de jobs, vi havde.”

(Adoptant, 2011-

12)

”De børn, der var på "specialneeds" listen, mens vi var på venteliste, var

mere syge end vi følte, vi kunne håndtere som familie uden, at det ville gå

ud over vores to ældre, biologiske børn.”

(Adoptant, 2011-12)

”Vi har et adoptivbarn i forvejen, som har et stort behov for omsorg m.m.,

og vi var bekymrede for, at en udvidet adoption kunne medføre en situation,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

som gik for meget ud over vores datter og også det nye barn”

(Ansøger

uden matchningsforslag)

”Hovedårsagen

var, at vi ikke havde erfaring med at være forældre og

derfor syntes, det var svært at vurdere, hvad vi realistisk set kunne magte.

Derfor blev vi enige om, at det var bedre at blive ved den almene adoption

frem for at risikere at "tage munden for fuld".”

(Adoptant, 2011-12)

En af de interviewede adoptanter beskriver, at hun blev frarådet at adoptere indenfor en

udvidet godkendelsesramme. Hun kan i dag godt se, at det er mere omfattende end hun

tænkte den gang:

”Jeg havde overvejet noget ”special needs”. Det var de meget afvisende

overfor i godkendelsen. Det blev ligesom bare fejet af bordet. Jeg har

senere fundet ud af, at det er meget mere vanskeligt og omfattende, end

jeg havde troet. Så der var jeg måske også lidt naiv.”

(Fra interview med

eneadoptant)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

3 Oplevelse af og støttebehov i

ventetiden

I dette kapitel belyses ansøgeres og adoptanters oplevelse af ventetiden og deres brug af

og behov for professionel rådgivning og støtte.

Kapitlet er baseret på besvarelser fra henholdsvis adoptanter, der hjemtog et eller flere

børn i 2011-12, samt ansøgere, som har stået på venteliste til at adoptere minimum

siden 2012

. Ansøgerne er desuden blevet opdelt i to grupper i forhold til, om de er

blevet matchet med et barn. I det følgende sammenlignes de tre gruppers oplevelse af

processen ud fra en formodning om, at oplevelsen kan afhænge af, om man stadig

venter på at adoptere, om man er blevet matchet med et barn eller om man har

hjemtaget et barn og derved helt eller delvist har overstået ventetiden. Det er en relativt

lille gruppe af ansøgere, som har modtaget et matchningsforslag, der har besvaret

spørgeskemaet. Der skal derfor tages forbehold herfor ved tolkningen af deres

besvarelser.

Kapitlet handler om følgende:



Oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og matchning:

Sværhedsgraden og hvad der gjorde den svær

Brugen af rådgivning og støtte i ventetiden

Oplevelsen af rådgivning og støtte i ventetiden



Oplevelsen af ventetiden mellem matchning og hjemtagelse:

Sværhedsgraden og hvad der gjorde den svær

Brugen af rådgivning og støtte i ventetiden

Oplevelsen af rådgivning og støtte i ventetiden

I denne undersøgelse indgår desuden adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i henholdsvis 1979-80 eller 1994-95, men

de har ikke fået spørgsmål til ventetiden og indgår ikke i dette afsnit, da det ligger langt tilbage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Sammenfatning på kapitlets resultater

I forhold til oplevelsen af ventetiden viser undersøgelsen, at:



Mange adoptanter og ansøgere oplever ventetiden som svær eller meget svær. Der

er en større andel af ansøgerne, der oplever ventetiden mellem godkendelse og

matchning som svær eller meget svær, end blandt adoptanter. Der er derimod ingen

forskel på ansøgernes og adoptanternes oplevelse af ventetiden efter matchning.

Det, som mange adoptanter og ansøgere oplever som særligt svært ved ventetiden

mellem godkendelse og matchning, er egne tanker og frustrationer, længslen efter

barnet, at ventetiden var længere end forventet og angsten for, at adoption ikke

bliver til noget. Hvor det mellem matchning og hjemtagelse særligt er længslen efter

barnet og ængstelse for barnets situation, der kan gøre ventetiden svær.

Flere blandt dem, der venter flere år før matchning eller mere end fem måneder efter

matchning, oplever ventetiden som svær sammenlignet med dem, der venter i

kortere tid.



I forhold til brugen af professionel rådgivning i ventetiden viser undersøgelsen, at:



Få har søgt professionel rådgivning i ventetiden. Dette gælder for henholdsvis 8

procent af adoptanterne og 16 procent af ansøgerne med eller uden

matchningsforslag i tiden mellem godkendelse og matchning. Hvor det i tiden mellem

matchning og hjemtagelse gælder for 15 procent af adoptanterne og 22 procent

ansøgerne med matchningsforslag.

Flere blandt dem, der oplever ventetiden efter matchning som svær, har gjort brug af

fagprofessionel rådgivning i ventetiden mellem matchning og hjemtagelsen

sammenlignet med dem, der ikke har denne oplevelse. Der er ikke denne

sammenhæng i forhold til ventetiden mellem godkendelse og matchning.

Blandt dem, som søgte fagprofessionel hjælp i tiden mellem godkendelse og

matchning, søgte de fleste psykologfaglig rådgivning og hjælp hos den formidlende

organisation. I tiden mellem matchning og hjemtagelse søgte mange hjælp hos den

formidlende organisation og PAS-rådgiverne.

Blandt de adoptanter og ansøgere, som har opsøgt fagprofessionel hjælp i

ventetiden, oplever omtrent lige mange, at de henholdsvis har fået hjælp og ikke har

fået hjælp til at håndtere ventetiden. I ventetiden inden matchning oplever

henholdsvis 46 procent af adoptanterne og 48 procent af ansøgerne uden

matchningsforslag, at de i mindre grad eller slet ikke har fået tilstrækkelig hjælp i



Denne procent er dog alene baseret på 5 besvarelser fra ansøgere med matchningsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

ventetiden. I ventetiden efter matchning gælder dette for 40 procent af

adoptanterne.



Flere oplever, at der mangler relevant rådgivning i ventetiden. Dette gælder for 36

procent af adoptanterne og 44 procent af ansøgerne uden matchningsforslag i tiden

før matchning og 21 procent af adoptanterne efter matchning.

Flere blandt dem, der oplever ventetiden før og efter matchning som svær, har en

oplevelse af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i ventetiden.

Flere blandt dem, der venter mere end tre måneder efter matchning, har en

oplevelse af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i ventetiden.



3.1

Ventetiden før matchning

Når ansøgeren har modtaget sin godkendelse, skal ansøgeren vente på, at blive matchet

med et konkret barn.

Blandt dem, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12 har 28 procent ventet i maksimum

et år, 23 procent ventet mellem et til to år, 32 procent i mellem to og fire år og 16

procent har ventet i mere end fire år. Blandt dem, som har stået på venteliste siden

minimum 2012, har størstedelen i april 2014 ventet mellem et og tre år,

se figur 3.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.1

Ventetiden fra godkendelse til matchning (opgjort i procent)

1-12 måneder

(op til 1 år)

13-24 måneder

(1-2 år)

25-36 måneder

(2-3 år)

37-48 måneder

(3-4 år)

49-60 måneder

(4-5 år)

over 60 måneder

(Over 5 år)

Adoptanter 2011-12

Ansøgere på venteliste med matchningsforslag

Ansøgere på venteliste uden matchningsforslag

Note: Figuren bygger på svar fra 167 ansøgere på venteliste

uden

matchningsforslag, 25 ansøgere på venteliste

med

matchningsforslag, og 303 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12. Det skal bemærkes, at det er en lille gruppe

ansøgere, der har modtaget matchningsforslag, som vi har besvarelser fra. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

3.1.1

Oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og

matchning

Flertallet blandt både adoptanter og ansøgere henholdsvis med og uden et

matchningsforslag oplever, at ventetiden er svær eller meget svær (henholdsvis 73, 80

og 87 procent). Der er en signifikant større andel af ansøgerne, der oplever ventetiden

som svær eller meget svær, end blandt adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i

2011-12,

se tabel 3.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.1

Oplevelse af ventetiden fra godkendelse og inden matchningen

Adoptanter 2011-12

Ansøgere, som har

modtaget et

matchningsforslag

Antal

Meget svær

Svær

Let

Meget let

I alt

152

303

Procent

100

Antal

Procent

100

Ansøgere, som ikke har

modtaget et

matchningsforslag

Antal

167

Procent

100

Note: Det skal bemærkes, at det er en lille gruppe ansøgere, der har modtaget matchningsforslag, som vi har besvarelser fra.

Tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Grundet for få respondenter er det ikke muligt uden forsimpling af data at

teste, hvorvidt der er signifikant forskel på de tre grupper. Lægges svarkategorierne meget svær og svær sammen og let og

meget let sammen, er der signifikant forskel på de tre gruppers besvarelser (P<0,05).

En adoptant beskriver den svære ventetid således:

”Det er utroligt krævende og følelsesmæssigt belastende at stå på

ventelisten. Man har mange følelser, tanker og frustrationer over at være i

en situation, hvor man ikke kan præge processen. Man kan bare vente. Men

der er også opture, når man pludselig rykker tre pladser op på ventelisten.

Så der er op- og nedture.”

(Adoptant, 2011-12)

Mange adoptanter og ansøgere oplever, at ventetiden er svær på grund af egne tanker

og frustrationer; længslen efter barnet; at ventetiden er længere end forventet og

angsten for, at adoption ikke bliver til noget. Særligt ansøgerne, som ikke har modtaget

et matchningsforslag, oplever, at angsten for, at adoptionen ikke bliver til noget, gør

ventetiden svær. Men også henvendelser fra familie og venner; ængstelse for barnets

situation og uvisheden omkring resultatet af matchningen opleves af mange som svær.

Det er derimod ganske få, der angiver konflikter med partner, som noget, der gør

ventetiden svær,

se figur 3.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.2

Det særligt svære i ventetiden fra godkendelse og inden matchningen (opgjort

i procent)

Længslen efter vores barn

Egne tanker og frustrationer

Angsten for at adoption ikke

blev til noget alligevel

At ventetiden var længere

end vi havde forventet

Uvisheden i forhold til

resultatet af matchningen

Ængstelse for barnets

situation

Henvendelser fra venner

Henvendelser fra familie

Angsten for at miste

vores barn

Andet

Konflikter med ægtefælle

(eller partner)

Ansøgere på venteliste uden matchningsforslag

Ansøgere på venteliste med matchningsforslag

Adoptanter 2011-12

Note: Respondenterne har kunnet afkrydse en eller flere af ovenstående emner. Spørgsmålet er blevet stillet til dem, der har

angivet ventetiden som svær eller meget svær (223 adoptanter, 15 ansøgere med matchningsforslag og 145 ansøgere uden

matchningsforlag). Det bemærkes, at det er en lille gruppe ansøgere, der har modtaget matchningsforslag, som vi har

besvarelser fra. Tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Der er en signifikant større andel af ansøgerne uden

matchningsforslag, der oplever, at angsten for, at adoptionen ikke bliver til noget, gør ventetiden svær, sammenlignet med

adoptanter og ansøgere, som har modtaget et matchningsforslag (p<0,05). Ligeledes er der signifikant forskel på de tre

gruppers oplevelse af, at det at ventetiden er længere end forventet, gør ventetiden svær. Ved de resterende svarmuligheder

er der ikke signifikant forskel på de tre grupper.

Adoptanterne og ansøgerne har i deres besvarelser uddybet hvilke forhold, der særligt

har medført, at ventetiden er svær. Det drejer sig om manglende opdateringer fra - og

usikkerhed forbundet med de formidlende organisationer og de formidlende lande; at

livet sættes på standby i ventetiden, og at det er hårdt at vedblive med at leve op til

godkendelseskravene. I det følgende er dele af disse uddybende bemærkninger gengivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Mange adoptanter og ansøgere til international adoption oplyser, at udebleven opdatering

forbundet med de landespecifikke ventelister gør ventetiden svær. Den manglende

opdatering øger usikkerheden forbundet med hvornår og om adoptionen bliver til noget.

En adoptant beskriver det således:

”Den

formidlende organisation var ikke særlig informativ og det tror vi

faktisk var det værste. Vi kunne have haft stor gavn af den formidlende

organisations viden om adoption og det ville have været af stor glæde, hvis

de udfyldte ventetiden med deling af erfaringer og viden på

adoptionsområdet. Vi mener, det er yderst beklageligt, at den formidlende

organisation ikke er mere informativ og ikke behandler de ventende par

bedre. Mange adoptanter er i krise, når de venter. Der burde passes bedre

på adoptanterne, så de brugte de ventende år godt og var bedre forberedte,

når de blev forældre”

(Adoptant, 2011-12)

Undersøgelsen viser imidlertid også eksempler på det modsatte. En adoptant oplyser

følgende:

”Vi ringede mindst én gang om måneden til vores sagsbehandler - om

hvordan det gik med vores sag. Hun var sød til at informere om det hun

kunne og måtte. Det var en stor hjælp.”

(Adoptant, 2011-12)

En ansøger til national adoption oplyser, at det er svært, at der i forbindelse med

nationale adoptioner ikke findes ventelister, som man kan følge med i:

”Vi føler os generelt meget underinformeret som potentielle adoptanter i det

danske i system. Vi har ingen kontaktperson, modtager ingen generel

information. Vi aner i det store hele intet om, hvad der foregår. Ingen kan

desuden sige særlig meget om hvilke kriterier, der gør sig gældende for

anvisning af børn. Vi har intet krav på at vide, om vi nogensinde har været i

spil til en adoption, eller om vi for den sags skyld nogensinde kommer det.

Det hårde er ikke kun ventetiden, men at finde et fornuftigt forventningsleje

et sted mellem 'aldrig' og 'indenfor 24 timer'.”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

Andre ansøgere og adoptanter har oplyst, at det er svært at stå standby i ventetiden. En

ansøger beskriver følgende:

”Vores ferieplanlægning er virkelig besværliggjort. Vi spørger os selv hele

tiden, om vi kan holde sommerferie i år. Er det i dette ferieår vi får barn

eller bliver det i næste - eller næste igen? Det er praktisk talt umuligt at

planlægge og den manglende kontrol over, hvornår matchingen vil

forekomme er svær at håndtere. Her spiller økonomi ind, da vi skal gemme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

ferie til rejsen efter vores barn - ellers skal vi have råd til at købe os fri fra

job.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

Nogle ansøgere har oplyst, at medieomtale og usikkerhed forbundet med henholdsvis de

formidlende lande og de formidlende organisationer bidrager til at gøre ventetiden svær.

To ansøgere oplyser i den forbindelse:

”En stor faktor mht. det svære forbundet med ventetiden er den usikkerhed,

som kommer af problemer hos de formidlende organisationer, sager i

pressen mv. Det er i mindre grad 'sværhed' som følge af en lang ventetid.”

(Ansøger med matchningsforslag)

”Når ventelisten for det valgte land lukker, og man kommer bagerst i køen

ved et nyt land, så er man nervøs hver dag og frygter, at det nyvalgte land

pludselig lukker, og man så skal bagi igen.”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

Flere adoptanter og ansøgere påpeger, at det er anstrengende at opretholde de forhold,

som godkendelsen i 1. fase er baseret på. Det gør sig særligt gældende, når ventetiden

mellem godkendelse og hjemtagelse er lang. To ansøgere skriver følgende:

”Angsten for at blive syg og dermed risikere at miste sin godkendelse på

grund af de i nogle tilfælde strenge krav til ansøgernes helbred og

sygdomsfrie år efter for eksempel alvorlig sygdom, har været/er en enorm

stressfaktor i vores ventetid. Ligeledes kunne det være rart med klarere

definerede rammer for for eksempel længere tids sygemelding fra job på

grund af for eksempel psykisk dårligt arbejdsmiljø. Altså, en faktor, som

ikke har betydning for ens forældreevne, idet problematikken kun eksisterer

i arbejdssammenhænge.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

”Indberetningspligten gør, at vi er meget opmærksomme på vore

økonomiske foretagender og prioriteringer samt bekymret for, hvad der mon

vil ske med vores adoptionssag i tilfælde af, at en af os bliver syg. Det er

med os hele tiden. Og det bliver hårdt i længden, når det strækker sig over

så mange år.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

En af de interviewede adoptanter kommer også ind på, hvorledes det er anstrengende at

opretholde de forhold, som godkendelsen hviler på:

”Man burde tage stilling til, om det virkelig skal være sådan, at fordi du får

stress under ventetiden, så falder godkendelsen bare væk. Det system, der

er nu, gør, at nogen ikke får hjælp, og det synes jeg er lidt betænkeligt også

overfor børnene. Fordi så kommer der en mor, der rejser ud og henter et

barn, og som i virkeligheden er syg af stress. Men det er aldrig blevet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

opdaget, fordi hun ikke har turdet sige det til nogen. Og det gør ikke

modtagelsen af barnet bedre.”

(Fra interview med enlig adoptant)

Nogle ansøgere oplyser, at den økonomiske uvished forbundet med stigende og/eller

ekstra gebyrer er vanskelig at håndtere. En ansøger skriver:

”Det er også følelsesmæssigt belastende at skulle spare op og op og at der

kan komme ekstra gebyrer, jeg betaler og betaler. Jeg kan kun håbe, at min

drøm om et barn bliver indfriet. Hvis man nægter at betale, bliver man

slettet fra listen. I en hvilken som helst anden sammenhæng ville det være

urimeligt og jeg ville nægte at betale. Men jeg er en lus mellem to negle, et

følelsesmæssigt gidsel, der bare må betale og bide vreden og skuffelsen

over den dårlige behandling i mig. For det er jo vigtigt at opretholde et

konstruktivt samarbejde, for den formidlende organisation skal jo hjælpe

mig på vejen til at få mit ønskebarn.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

Flere adoptanter oplyser, at ventetiden er nemmere, når det drejer sig om barn nummer

to:

”Vi har allerede været heldige at få lov til at adoptere en (her var ventetiden

svær). Vi har det således, at hvis det lykkes igen, så er det skønt, men

lykkedes det ikke, så har vi allerede en vidunderlig dreng.”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

”Ventetiden var lang, men vores tid var anderledes fyldt ud, da vi havde et

barn i forvejen at bruge vores tid på/med.”

(Adoptant, 2011-12)

Undersøgelsen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem, hvor længe

adoptanterne og ansøgerne venter og deres oplevelse af ventetiden,

se figur 3.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.3

Sammenhæng mellem længden af ventetiden mellem godkendelse og

matchning og oplevelsen af denne del af ventetiden (opgjort i procent).

100

Op til 12 måneder

13-24 måneder

25-36 måneder

Ventetiden var let

Mere end 36 måneder

Ventetiden var svær

Note: I denne figur indgår besvarelser fra alle tre grupper også de ansøgere, som endnu ikke har modtaget et

matchningsforslag og som derfor stadig venter. Der er signifikant sammenhæng mellem de to spørgsmål (P<0,05).

3.1.2

Brugen af rådgivning og støtte i ventetiden mellem

godkendelse og matchning

Det er som nævnt ikke ualmindeligt, at ansøgere oplever ventetiden efter godkendelse

og inden matchning som svær. De kan i den forbindelse vælge at søge rådgivning.

Undersøgelsen viser, at otte procent af adoptanterne, som hjemtog et barn i 2011-12, og

16 procent af ansøgerne har søgt fagprofessionel hjælp i perioden efter godkendelsen og

inden matchningen,

se tabel 3.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.2

Hvorvidt ansøgere og adoptanter har søgt fagprofessionel rådgivning i

ventetiden fra godkendelse og inden matchning (opgjort i procent).

Adoptanter 2011-12

Ansøgere, som har

modtaget et

matchningsforslag

Antal

Nej

Ved ikke

I alt

278

303

Procent

100

Antal

167

Procent

100

Ansøgere, som ikke har

modtaget et

matchningsforslag

Antal

139

Procent

100

Note: Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at det er en lille gruppe ansøgere, der har modtaget

matchningsforslag, som vi har besvarelser fra, hvorfor tallene er behæftet med usikkerhed. Yderligere er det grundet for få

respondenter ikke muligt at teste, hvorvidt der er signifikant forskel på de tre grupper.

Undersøgelsen viser, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem adoptanterne og

ansøgernes oplevelse af ventetiden, og hvorvidt de har søgt fagprofessionel rådgivning i

denne del af ventetiden,

se figur 3.4.

Figur 3.4

Sammenhæng mellem oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og

matchning og brugen af fagprofessionel rådgivning i denne del af ventetiden (opgjort i

procent).

100

Har søgt rådgivning

Tiden var svær

Har ikke søgt rådgivning

Tiden var let

Note: Der er ikke nogen signifikant sammenhæng mellem adoptanter og ansøgeres oplevelse af ventetiden mellem

godkendelse og matchning og hvorvidt de har søgt fagprofessionel rådgivning (p>0,05).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Ansøgerne kan søge rådgivning forskellige steder - fra almen psykologisk rådgivning til

forskellige former for vejledning, støtte og rådgivning henvendt særligt til personer, som

ansøger om at adoptere. Blandt dem, som søger fagprofessionel hjælp, søger de fleste

psykologfaglig rådgivning og hjælp hos den formidlende organisation. Det er få, der

søger rådgivning hos Adoptionsnævnets sekretariat,

se tabel 3.3.

Tabel 3.3

Hvor har ansøgere og adoptanter søgt rådgivning

Adoptanter 2011-12

De matchede på

venteliste minimum fra

2012

Antal

Den formidlende

organisation

Adoptionsnævnets

sekretariat

PAS-rådgivere

Psykologfaglig

rådgivning

Andre

I alt

100

Procent

Antal

Procent

Antal

De umatchede på

venteliste minimum fra

2012

Procent

Note: Respondenterne har kunnet afkrydse en eller flere af ovenstående rådgivningsmuligheder. Spørgsmålet er blevet stillet til

dem, der har angivet, at de har søgt hjælp. Det bemærkes, at det er få respondenter, som har besvaret dette spørgsmål.

Tallene kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed. Desuden er det grundet for få respondenter ikke muligt uden

væsentlig forsimpling af data at teste, hvorvidt der er signifikant forskel på de tre grupper.

Flere uddyber deres brug af den formidlende organisation med, at de har kontaktet

organisationen i forhold til praktiske forespørgsler. I forhold til PAS-rådgivningen, som er

et tilbud rettet mod dem, som har adopteret, er det muligt at kontakte rådgivningen på

eget initiativ og mod egenbetaling gøre brug af de rådgivere, som står på listerne over

godkendte PAS-rådgivere. Nogle beskriver, at de ville ønske, at de havde gjort brug af en

PAS-rådgiver:

”Jeg tror ikke, vi vidste, man kunne søge PAS, for så havde jeg helt sikkert

gjort det. Det var MEGET hårdt at vente. Da de mange forskellige faser og

ventetider i alt blev 6 år.”

(Adoptant, 2011-12)

Adoptanter og ansøgere oplyser herudover, at de har søgt hjælp hos Adoption &

Samfund, grupper af eneadoptanter, Ankestyrelsens Familieretsafdeling og endelig

nævner én også samtale med Statsforvaltningen omkring muligheden for at blive flyttet

til ventelisten til national adoption.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

3.1.3

Oplevelse af rådgivning og støtte i ventetiden mellem

godkendelse og matchning

Blandt adoptanter og ansøgere, som søger professionel rådgivning og støtte i ventetiden

før matchning, er der ikke signifikant forskel på ansøgernes og adoptanternes oplevelse

af den modtagne rådgivning og støtte. Under halvdelen oplever, at de slet ikke eller i

mindre grad får hjælp til at håndtere ventetiden fra godkendelse og inden matchning,

tabel 3.4.

Tabel 3.4

Oplevelse af samlet set at have fået hjælp til at håndtere ventetiden fra

godkendelse og inden matchning

Adoptanter 2011-12

Adoptanter med

matchningsforslag

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ikke relevant da vi ikke havde behov for

hjælp

I alt

100

Procent

Antal

Procent

Adoptanter uden

matchningsforslag

Antal

Procent

Note: Det bemærkes, at det er en lille gruppe ansøgere, der har modtaget matchningsforslag, som vi har besvarelser fra.

Tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Grundet for få respondenter er det ikke muligt uden forsimpling af data at

teste, hvorvidt der er signifikant forskel på de tre grupper. Lægges henholdsvis svarkategorierne ”I høj grad” og ”I nogen grad”

samt ”I mindre grad” og ”slet ikke” sammen og sammenholdes adoptanternes besvarelse med ansøgerne med og uden

matchning, er der ingen signifikant forskel på ansøgerne og adoptanternes besvarelser (p>0,05).

Adoptanterne og ansøgerne er desuden blevet spurgt til, hvorvidt de oplever, at der

mangler relevante rådgivningstilbud i forhold til at håndtere ventetiden mellem

godkendelse og matchning. 36 procent af adoptanterne og henholdsvis 32 og 44 procent

af ansøgerne oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud i forhold til at håndtere

ventetiden fra godkendelse og inden matchning,

se tabel 3.5.

Der er i forhold til dette

spørgsmål ikke signifikant forskel på adoptanternes og ansøgernes besvarelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.5

Oplevelse af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i forhold til at

håndtere ventetiden fra godkendelse og inden matchning

Adoptanter 2011-12

Ansøgere, som har

modtaget et

matchningsforslag

Antal

Ja, der mangler relevant

rådgivning

Nej, der mangler ikke

relevant rådgivning

Ved ikke

Ikke relevant da vi ikke har

haft behov for rådgivning

I alt

303

100

167

100

108

Procent

Antal

Procent

Ansøgere, som ikke

har modtaget et

matchningsforslag

Antal

Procent

Note: Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at det er en lille gruppe ansøgere, der har modtaget

matchningsforslag, som vi har besvarelser fra, hvorfor tallene er behæftet med usikkerhed. Sammenligner man de tre gruppers

besvarelser på alene ”Ja” og ”Nej”, er der ikke nogen signifikant forskel (p>0,05).

Ansøgerne og adoptanter har angivet forskellige begrundelser for, hvorfor de henholdsvis

ikke oplever at have fået hjælp til at håndtere ventetiden og/eller oplever, at der mangler

relevante rådgivningstilbud i forhold til at håndtere ventetiden fra godkendelse og inden

matchning. En ansøger skriver følgende:

”Vi opsøgte ikke selv nogen form for rådgivning, men hvis der havde været

nogle relevante tilbud, så havde vi måske gjort det - i hvert fald første gang.

Man kan sagtens forestille sig, at ventetiden kan slide hårdt på et forhold,

fordi de involverede parter tackler ventetiden meget forskelligt - og derfor

kan det være relevant med professionel hjælp.”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

Som tidligere nævnt har flere adoptanter og ansøgere oplevet, at de mangler oplysninger

om status på ventelisterne. I forlængelse heraf bemærker flere, at de mangler

information og rådgivning fra de formidlende organisationer om ventetiden og

muligheden for at skifte landeliste. En adoptant skriver:

”Det er en meget svær følelsesmæssig situation at stå i, og det vil være

ønskeligt, om de formidlende organisationer kunne tilbyde noget mere viden

undervejs.”

(Adoptant, 2011-12)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Flere efterspørger hjælp til at håndtere ventetiden. En ansøger beskriver det på følgende

måde:

”I hele godkendelsesprocessen føler man, at man bevæger sig mod et mål,

og at man selv har indflydelse på processen. Så snart man modtager brevet

med godkendelsen, opstår der et tomrum, og det bliver større, jo længere

tid, der går. Til tider kan man blive helt i tvivl, om det nu også er rigtigt, at

man skal adoptere. Vi har på intet tidspunkt hørt om eller fået værktøjer til

at håndtere følelser og tanker i forbindelse med ventetiden”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

Nogle efterspørger en hotline eller andre muligheder for at søge sparring hos tidligere

adoptanter. En adoptant oplyser:

”Det

kunne være rart med en telefonlinje, hvor man kunne ringe og tale

med en, som har prøvet det, vi står i. Man kan godt føle sig alene i dette, da

vi ikke kender nogen, som skal adoptere eller har adopteret.”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

Andre vil gerne have fagprofessionel rådgivning. To adoptanter og en ansøger skriver:

”Har

forsøgt at tale med egen læge, men det er svært, når han ikke har

erfaring inden for adoptionsområdet. En fagperson, fx psykolog, med

adoptionskendskab ville være god at tale med og vende nogle af de tanker,

vi går med i ventetiden.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

”Der kan være brug for et opfølgende kursus eller en samtale (og gerne

med en adoptionspsykolog), hvis man har stået længe på ventelisten. Også

for at bearbejde de mange tanker og følelser, man har, mens man står på

ventelisten. Når man, som jeg, stod på listen i 4-5 år, så har man ind i

mellem brug for at vende tingene med en professional. Især kort før

hjemtagelsen.”

(Adoptant, 2011-12)

”Fordi der er op og nedture forbundet med at stå på ventelisten og det

kræver nogle særdeles gode kommunikative evner og stor forståelse og

empati i parforholdet at kunne støtte og forstå hinanden og således hjælpe

hinanden igennem den ofte lange proces, det er at stå på venteliste. Det

kræver stor styrke at fokusere på de gode ting, når nu man føler, at man er

så klar til at modtage barnet, og man har så mange drømme og

forventninger til barnet, og hvordan det vil blive at være forældre. Og nogle

gange er det svært at fokusere på andet, end hvor meget federe alting ville

være, hvis man var forældre. Et rådgivningstilbud kunne sikkert give noget

støtte og hjælp til at lette disse frustrationer, og ved hjælp af nogle enkelte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

teknikker kunne man lære nogle mentale øvelser til at stå denne proces

igennem.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

Flere påpeger, at de savner kurser i ventetiden i lighed med dem, som udbydes i 2. fase

af godkendelsesprocessen. Det vil give mulighed for at få genopfrisket råd til, hvordan

man håndterer modtagelsen og tilknytningen. En adoptant og en ansøger skriver

følgende:

”En opfølgning på fase 2 i selskab med andre ventende ville være på sin

plads med fokus på tilknytning, overdragelse, den første tid, m.m. Vi har

nydt godt af et ”Mens Vi Venter Kursus”. Alle adoptanter burde få personlig

invitation til dette! Det var kun, fordi vi selv forespurgte på det, at kurset

blev oprettet.”

(Adoptant, 2011-12)

”Med

de lange ventetider fra godkendelse til hjemtagelsen er det

nødvendigt med et offentligt rådgivningstilbud til adoptanterne. Ligeledes er

der behov for et genopfriskningskursus af de relevante teorier fra

adoptionskurset.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

Nogle ansøgere og adoptanter påpeger, at det er svært at søge om hjælp af frygt for, at

det kan påvirke godkendelsen. En ansøger skriver:

”Dertil mangler vi info om, hvad vi må i ventetiden, og hvor vi kan få

rådgivning, hvis behovet er der. F.eks. hvordan man er stillet i forhold til at

gå til psykolog/terapeut i forhold til indberetningspligten. Info om hvad der

har konsekvenser/ingen konsekvenser i forhold til godkendelsen. Dertil vil et

krisepsykolog-korps være en god ide, f.eks. når lande lukker ned. Gratis

krisehjælp uden konsekvenser for godkendelsen.”

(Ansøger uden

matchningsforslag)

Andre påpeger, at de savner hjælp til at danne netværk med andre i lignende situationer.

En beskriver det på følgende måde:

”Vi mener, at det vil være en god ting, hvis de formidlende organisationer

etablerede tilbud om lande-netværksgrupper for os, der venter på

barn/børn. Så kan kommende adoptivforældre mødes med andre i præcis

samme situation og netværke.”

(Ansøger uden matchningsforslag)

Undersøgelsen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af ventetiden

mellem godkendelse og matchning og så oplevelsen af, at der mangler relevante

rådgivningstilbud i denne del af ventetiden på tværs af de tre respondentgrupper,

figur 3.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.5

Sammenhæng mellem oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og

matchning og oplevelsen af, at der mangler relevant rådgivning i denne del af ventetiden

(opgjort i procent).

Oplever, at der mangler relevant rådgivningstilbud

Oplever ikke, at der mangler relevant

rådgivningstilbud

Ventetiden var let

Ventetiden var svær

Note: I denne figur indgår besvarelser fra alle tre grupper også de ansøgere, som endnu ikke har modtaget et

matchningsforslag og som derfor stadig venter. Der er signifikant sammenhæng mellem de to spørgsmål (P<0,05).

Undersøgelsen viser også, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem længden af

ventetiden mellem godkendelse og matchning og oplevelsen af, at der mangler relevante

rådgivningstilbud i denne del af ventetiden på tværs af de tre respondentgrupper,

figur 3.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.6

Sammenhæng mellem længden af ventetiden mellem godkendelse og

matchning og oplevelsen af, at der mangler relevant rådgivning i denne del af ventetiden

(opgjort i procent).

100

Op til 12 måneder

13-36 måneder

nej

Over 36 måneder

Note: I denne figur indgår besvarelser fra alle tre grupper også de ansøgere, som endnu ikke har modtaget et

matchningsforslag og som derfor stadig venter. Der ingen signifikant sammenhæng mellem de to spørgsmål på tværs af de tre

grupper (P>0,05).

Undersøgelsen viser desuden, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem det at

have gjort brug af professionel rådgivning i ventetiden mellem godkendelse og

matchning og oplevelsen af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i denne del af

ventetiden på tværs af de tre respondentgrupper,

se figur 3.7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.7

Sammenhæng mellem at have gjort brug af professionel rådgivning i tiden

mellem godkendelse og matchning og oplevelsen af, at der mangler relevant rådgivning i

denne del af ventetiden (opgjort i procent).

Ja, har søgt støtte

Ja, der mangler relevante rådgivningstilbud

Nej, har ikke søgt støtte

Nej, der mangler ikke relevante rådgivningstilbud

Note: I denne figur indgår besvarelser fra alle tre grupper også de ansøgere, som endnu ikke har modtaget et

matchningsforslag og som derfor stadig venter. Der ingen signifikant sammenhæng mellem de to spørgsmål på tværs af de tre

grupper (P>0,05).

3.2

Ventetiden efter matchning

Dette afsnit omhandler ventetiden mellem matchning og inden hjemtagelse. Afsnittet

omfatter besvarelser fra henholdsvis adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-

12, og ansøgere, som har modtaget et matchningsforslag. Den sidste gruppe er meget

lille (23 ansøgere). Der skal derfor tages forbehold herfor ved tolkningen af

undersøgelsens resultater.

Langt de fleste adoptanter og ansøgere har ventet mellem 1 og 3 måneder fra

matchningen og indtil hjemtagelsen eller svartidspunktet,

se figur 3.8.

Sidstnævnte

vedrører de ansøgere, der ikke har hjemtaget et eller flere børn på svartidspunktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.8

Længden af ventetiden mellem matchning og inden hjemtagelse (opgjort i

procent)

1 måned

2 måneder

3 måneder

4 måneder

5 måneder

6 måneder

7 måneder

8 måneder

9 måneder

10 måneder

11 måneder

12 måneder

Over 12 måneder

Ansøgere, som har modtaget matchningsforslag

Adoptanter 2011-12

Note: Figuren bygger på svar fra 303 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, og 23 ansøgere, som har

modtaget et matchningsforslag. Besvarelserne fra ansøgerne, som har modtaget et matchningsforslag, skal tages med

forbehold, da der alene er modtaget svar fra 23. Desuden er det grundet for få respondenter ikke muligt uden forsimpling af

data at teste, hvorvidt der er signifikant forskel mellem de to grupper.

3.2.1

Oplevelsen af ventetiden efter matchning

Der er ikke signifikant forskel på ansøgernes og adoptanternes oplevelse af ventetiden

mellem matchning og hjemtagelsen. Over halvdelen af adoptanterne og ansøgerne

(svarende til 162 adoptanter og 15 ansøgere) oplever ventetiden fra matchning og inden

hjemtagning som svær eller meget svær,

se tabel 3.6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.6

Oplevelsen af ventetiden mellem matchning og hjemtagelse

Adoptanter 2011-12

Ansøgere, som har modtaget

matchningsforslag

Antal

Meget svær

Svær

Let

Meget let

I alt

108

303

Procent

100

Antal

Procent

100

Note: Besvarelserne fra ansøgerne, som har modtaget et matchningsforslag, skal tages med det forbehold, at der alene indgår

svar fra 23. Desuden er det grundet for få respondenter ikke muligt uden forsimpling af data at teste, hvorvidt der er signifikant

forskel mellem de to grupper. Lægges svar kategorierne ”Meget svær” og ”Svær” sammen og ”Let” og ”Meget let” sammen,

viser der sig ingen signifikant forskel på de to gruppers besvarelser (p > 0,05).

Nogle adoptanter uddyber deres oplevelse af ventetiden mellem matchning og

hjemtagelse som værende let eller meget let med, at det gik stærkt, og at de har noget

konkret at vente på. For eksempel skriver to adoptanter:

”Vi havde valgt Sydafrika blandt andet, fordi tiden fra matchning til

hjemtagelse traditionelt er meget kort. Det var den ved begge vores børn.

Det var så dejligt, at vi ikke skulle vente længere. Når barnet er blevet

konkret via billeder og dets historie, så kan det kun gå for langsomt med at

tage det til sig som sit eget. Give det den tryghed og kærlighed, som det

har behov for.”

(Adoptant, 2011-12)

”Vi havde været forberedt på, at denne proces ville tage lang tid, og da vi

opdagede, at det kun tog en måned, oplevede vi, at tiden fløj afsted, og vi

havde travlt med at forberede rejse og indkøb til vores barn.”

(Adoptant,

2011-12)

Flere nationale adoptanter påpeger, at ventetiden er meget kort for national adoption,

hvilket gør den let.

Adoptanterne og ansøgerne er desuden blevet spurgt til, hvad der gør ventetiden svær.

Mange adoptanter og ansøgere oplever, at det er længslen efter barnet og ængstelse for

barnets situation. Det er ganske få, der angiver, at ventetiden er svær på grund af

konflikter med partneren,

se figur 3.9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.9

Oplevelsen af, hvad der gør ventetiden svær (opgjort i procent)

Længslen efter vores barn

Ængstelse for barnets situation

Egne tanker og frustrationer

Angsten for at miste vores barn

Angsten for at adoption ikke

blev til noget alligevel

At ventetiden var længere

end vi havde forventet

Uvisheden i forhold til

resultatet af matchningen

Henvendelser fra venner

Henvendelser fra familie

Andet

Konflikter med ægtefælle

eller partner

Ansøgere, som har modtaget matchningsforslag

Adoptanter 2011-12

Note: Spørgsmålet er stillet til dem, der har angivet ventetiden som svær eller meget svær (15 ansøgere og 162 adoptanter).

Svarene fra ansøgerne, som har modtaget et matchningsforslag, skal tages med forbehold, da der alene er modtaget svar fra

15. Desuden er det grundet få respondenter ikke muligt at teste, hvorvidt der er signifikant forskel mellem de to grupper.

Blandt dem, som har svaret andet, uddyber flere deres svar med, at det er hårdt, når

sagsgangen og udrejsen lader vente på sig. To adoptanter skriver følgende:

”Kendskab til dette lille barn, der snart skal blive vores, gør det svært at

forstå, at der yderligere skal gå flere måneder. Selv om vi er

opmærksomme på, at sagsbehandling i afgiverlandet skal gå sin gang.”

(Adoptant, 2011-12)

”Det

er svært at håndtere ventetiden, som ikke giver nogen mening. Som

kommende forældre går man og venter i en uvished og dit barn bliver ældre

og ældre, og man ved der er risiko for en endnu mere traumatisk oplevelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

for barnet, jo ældre barnet er og "bare skulle følges med nogle fremmede.”

(Adoptant, 2011-12)

Andre påpeger, at manglende information om ventetiden gør denne svær. En adoptant

skriver følgende:

”Det

er svært, når man ikke kan få noget konkret at vide om, hvor lang tid

der går inden, man kan få sit barn hjem. At være fuldstændig uden

indflydelse og ude af stand til at gøre hverken fra eller til. At få at vide, at

det først bliver efter jul og så ender det med at blive maj, før det kan lade

sig gøre. Det var det værste, vi nogensinde har oplevet i denne

sammenhæng.”

(Adoptant, 2011-12)

Undersøgelsen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem længden af ventetiden

mellem matchning og hjemtagelsen og så oplevelsen af denne del af ventetiden på tværs

af de to respondentgrupper,

se figur 3.10.

Figur 3.10

Sammenhæng mellem længden af ventetiden mellem matchning og

hjemtagelse og oplevelsen af denne del af ventetiden (opgjort i procent).

100

1-2 måneder

3-4 måneder

5-6 måneder

7 -8 måneder

Over 8 måneder

Ventetiden var svær

Ventetiden var let

Kilde: I denne figur indgår besvarelser fra både adoptanter og ansøgere, hvor sidstnævnte endnu ikke har hjemtaget og derfor

stadig venter. Der er signifikant sammenhæng mellem længden af ventetiden og så adoptanter og ansøgeres oplevelse af

ventetiden efter matchning (p<0,05).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

3.2.2

Brugen af rådgivning og støtte i ventetiden efter

matchning

Som foregående afsnit belyste, er det ikke ualmindeligt, at ventetiden mellem matchning

og hjemtagning opleves som svær. Ansøgere kan i den forbindelse vælge at søge

rådgivning.

Undersøgelsen viser, at henholdsvis 15 procent af adoptanterne og 22 procent af

ansøgerne har søgt fagprofessionel hjælp i perioden efter matchningen og inden

hjemtagelsen. Dette svarer til henholdsvis 45 adoptanter og fem ansøgere,

se tabel 3.7.

Hertil kan bemærkes, at der ikke signifikant forskel på ansøgerne og adoptanternes brug

af fagprofessionel rådgivning i ventetiden mellem matchning og hjemtagelse.

Tabel 3.7

Antallet, der har søgt fagprofessionel hjælp i ventetiden mellem matchning og

hjemtagelse

Adoptanter 2011-12

Ansøgere, som har modtaget

matchningsforslag

Antal

Nej

Ved ikke

I alt

258

303

Procent

100

Antal

Procent

100

Note: Svarene fra ansøgerne, som har modtaget et matchningsforslag, skal tages med det forbehold, at vi alene har svar fra

23. Sammenholdes de to gruppers besvarelsers fordeling på ”Ja” og ”Nej”, er der ingen signifikant forskel mellem de to grupper

(p>0,05).

Der er en signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af ventetiden mellem matchning

og hjemtagelse og brugen af fagprofessionel hjælp i denne del af ventetiden. Flere blandt

dem, som oplever tiden mellem matchning og hjemtagelsen som svær eller meget svær,

har søgt fagprofessionel rådgivning,

se figur 3.11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.11

Sammenhæng mellem oplevelsen af ventetiden mellem matchning og

hjemtagelse og brugen af fagprofessionel rådgivning (opgjort i procent).

100

Har søgt rådgivning

Tiden var svær

Har ikke søgt rådgivning

Tiden var let

Note: Kun de, som har søgt hjælp i ventetiden mellem matchning og hjemtagelse, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra

326 adoptanter. Der er en signifikant sammenhæng mellem besvarelsen på de to spørgsmål for adoptanter og ansøgere samlet

set (P < 0,05).

Der er ingen signifikant sammenhæng mellem længden af ventetiden, og hvorvidt der

søges fagprofessionel rådgivning i denne del af ventetiden,

se figur 3.12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.12

Sammenhæng mellem længden af ventetiden mellem godkendelse og

matchning og brugen af fagprofessionel rådgivning (opgjort i procent).

100

Har søgt rådgivning

1-2 mdr.

Har ikke søgt rådgivning

Over 2 mdr.

Note: Kun de, som har søgt hjælp i ventetiden mellem matchning og hjemtagelse, har svaret. Figuren bygger derfor på svar fra

326 adoptanter. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem besvarelserne på de to spørgsmål for adoptanter og ansøgere

samlet set (P> 0,05).

Blandt dem, som har søgt fagprofessionel hjælp, søger de fleste hjælp hos henholdsvis

den formidlende organisation og PAS-rådgiverne. Henholdsvis 44 procent af

adoptanterne, svarende til 20 adoptanter, og 20 procent af ansøgerne, som dog kun

svarer til 1 ansøger, har søgt hjælp hos den formidlende organisation. 24 procent af

adoptanterne, svarende til 11 adoptanter, og 40 procent af ansøgerne, svarende til 2

ansøgere, har søgt hjælp hos PAS-rådgiverne,

se tabel 3.8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.8

Hvem adoptanter og ansøgere har søgt fagprofessionel hjælp hos i ventetiden

mellem matchning og hjemtagelse

Adoptanter 2011-12

Ansøgere, som har modtaget

matchningsforslag

Antal

Den formidlende organisation

Adoptionsnævnets sekretariat

PAS-rådgivere

Psykologfaglig rådgivning

Andre

I alt besvarelser fra

Procent

Antal

Procent

Note: Spørgsmålet er stillet til dem, der har angivet, at de har søgt hjælp. Besvarelserne fra ansøgerne, som har modtaget et

matchningsforslag, skal tages med det forbehold, at der alene er indgået svar fra 23. Desuden er det grundet for få

respondenter ikke muligt uden væsentlig forsimpling af data at teste, hvorvidt der er signifikant forskel mellem de to grupper.

Blandt dem, som søger hjælp hos andre end de ovenstående, nævnes det i et uddybende

bemærkningsfelt, at de har søgt hjælp hos en læge om barnets sundhedstilstand eller

egen sundhedstilstand inden udrejse samt frivillige organisationer som Adoption &

Samfunds frivillige rådgivere.

Flere kommenterer i denne sammenhæng deres brug af en PAS-rådgiver med

begejstring. To adoptanter beskriver det således:

”Det vil vi anbefale alle at gøre. Vi fik en rigtig god snak om, hvordan vi

skulle gribe tingene an, og det var meget værd for os, da vi kom ned til

vores barn.”

(Adoptant, 2011-12)

”Det var rigtigt godt at opsøge en PAS rådgiver (egen betaling) lige inden

hjemtagelse af barn for at få opridset barnets behov ved adoption og

hvilken reaktion vi kunne forvente. Desuden snakkede vi om barnets

baggrund som vi nu kendte.”

(Adoptant, 2011-12)

Et par af de interviewede adoptanter fortæller, at de har haft stor glæde af møder

arrangeret af den formidlende organisation i ventetiden inden matchning:

”Vi var til nogle landemøder, som [den formidlende organisation] inviterede

til. Det var rart, fordi man kom lige ind og mødtes med de andre, og man

kunne få nogle af de tanker, som man havde, vendt.”

(Fra interview med

adoptantpar)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

3.2.3

Oplevelsen af rådgivning og støtte i ventetiden efter

matchning

De adoptanter og ansøgere, som søger professionel rådgivning og støtte i ventetiden,

blev bedt om at vurdere, hvorvidt de samlet set får eller har fået hjælp til at håndtere

ventetiden efter matchning.

Undersøgelsen viser, at omtrent lige mange oplever, at de i høj eller nogen grad får eller

har fået hjælp, som der er adoptanter og ansøgere, der oplever slet ikke eller i mindre

grad at have fået hjælp. Desuden oplever henholdsvis 16 og 20 procent af adoptanterne

og ansøgerne, at denne hjælp ikke var relevant, da de ikke har eller har haft behov for

hjælp,

se tabel 3.9.

Tabel 3.9

Oplevelse af samlet set at have fået hjælp til at håndtere ventetiden mellem

matchning og hjemtagelse

Adoptanter 2011-12

Ansøgere med matchningsforslag

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Vi har ikke haft brug for hjælp

I alt

Procent

100

Antal

Procent

100

Note: Besvarelser fra ansøgerne, som har modtaget et matchningsforslag, skal tages med det forbehold, at der alene er svar

fra 23. Desuden er det grundet for få respondenter ikke muligt at teste, hvorvidt der er signifikant forskel mellem de to

gruppers besvarelser.

Adoptanterne og ansøgerne er blevet bedt om at vurdere, om der mangler relevante

rådgivningstilbud i ventetiden mellem matchning og hjemtagelse. Henholdsvis 21 og 22

procent af adoptanterne og ansøgerne oplever, at der mangler relevante

rådgivningstilbud i forhold til at håndtere ventetiden mellem matchning og hjemtagelse,

se tabel 3.10.

Det bemærkes, at der er få besvarelser fra ansøgerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 3.10

Oplevelse af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i forhold til at

håndtere ventetiden mellem matchning og hjemtagelse

Adoptanter 2011-12

Ansøgere, som har modtaget

matchningsforslag

Antal

Ja, der mangler relevant

rådgivning

Nej, der mangler ikke relevant

rådgivning

Ved ikke

Ikke relevant da vi ikke har

haft behov for rådgivning

I alt

303

100

114

Procent

Antal

Procent

Note: Besvarelser fra ansøgerne, som har modtaget et matchningsforslag, skal tages med det forbehold, at vi alene har svar

fra 23. Desuden er det grundet for få respondenter ikke muligt at teste, hvorvidt der er signifikant forskel mellem de to

grupper, uden forsimpling af data. Sammenlignes de to gruppers besvarelser i forhold til ”Ikke relevant, da vi ikke havde brug

for hjælp” sammenholdt med de resterende svarkategorier, er der ingen signifikant forskel på de to gruppers besvarelser (p>

0,05).

Et par adoptanter og ansøgere bemærker, at det ville være rart med et netværk af andre

adoptanter, som man kan støtte sig til i ventetiden. En ansøger skriver følgende:

”Det

er svært at få et netværk, da adoptionen er langt ud i fremtiden. Man

ved ikke helt hvor man skal "gå" hen eller hvor man skal starte. Syntes

måske det ville være rart, hvis enten statsforvaltningen eller den

formidlende organisation måtte oplyse kontaktoplysninger på andre

adoptanter på ventelisten. Syntes man stod meget alene efter godkendelsen

til matchningen.”

(Ansøger med matchningsforslag)

Flere adoptanter har bemærket, at der er et behov for at få genopfrisket de råd, som

man får på kurset i 2. fase af godkendelsesforløbet. En adoptant skriver:

”Der kunne godt have været oplysning om evt. "kurser" man kunne deltage

i, mens man ventede for eksempel også opfriskning af det, man lærer på de

adoptionsforberedende kurser, da der går meget lang tid fra det kursus, til

man står med sit barn i armene.”

(Adoptant, 2011-12)

Undersøgelsen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af ventetiden

mellem matchning og hjemtagelse og så oplevelsen af, at der mangler relevante

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

rådgivningstilbud i denne del af ventetiden på tværs af de to respondentgrupper,

se figur

3.13.

Figur 3.13

Sammenhæng mellem oplevelsen af ventetiden mellem matchning og

hjemtagelse og så oplevelsen af, at der mangler relevant rådgivning i denne del af

ventetiden (opgjort i procent).

Oplever, at der mangler relevant rådgivningstilbud

Oplever ikke, at der mangler relevant

rådgivningstilbud

Ventetiden var let

Ventetiden var svær

Note: I denne figur indgår besvarelser fra både adoptanter og ansøgere, hvor sidstnævnte, stadig venter. Der er signifikant

sammenhæng mellem de to spørgsmål (P<0,05).

Undersøgelsen viser også, at der er signifikant sammenhæng mellem længden af

ventetiden mellem matchning og hjemtagelse og så oplevelsen af, at der mangler

relevante rådgivningstilbud i denne del af ventetiden på tværs af de to

respondentgrupper,

se figur 3.14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.14

Sammenhæng mellem længden af ventetiden mellem matchning og

hjemtagelse og så oplevelsen af, at der mangler relevant rådgivning i denne del af

ventetiden (opgjort i procent).

100

1 måned

2 måneder

3 måneder

Over tre måneder

Oplever, at der mangler relevant rådgivningstilbud

Oplever ikke, at der mangler relevant rådgivningstilbud

Note: I denne figur indgår besvarelser fra både adoptanter og ansøgere, hvor sidstnævnte, stadig venter. Der er signifikant

sammenhæng mellem de to spørgsmål (P<0,05).

Undersøgelsen viser desuden, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem brugen af

professionel rådgivning i ventetiden mellem matchning og hjemtagelse og så oplevelsen

af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i denne del af ventetiden på tværs af de to

respondentgrupper,

se figur 3.15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 3.15

Sammenhæng mellem brugen af professionel rådgivning i ventetiden mellem

matchning og hjemtagelse og så oplevelsen af, at der mangler relevant rådgivning i

denne del af ventetiden (opgjort i procent).

Ja, har søgt støtte

Ja, der mangler relevante rådgivnngstilbud

Nej, har ikke søgt støtte

Nej, der mangler ikke relevante rådgivnngstilbud

Note: I denne figur indgår besvarelser fra både adoptanter og ansøgere, hvor sidstnævnte stadig venter. Der er ikke signifikant

sammenhæng mellem de to spørgsmål på tværs af de to gruppers besvarelser (P>0,05).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

4 Oplevelse af tiden efter

hjemtagelsen

I det følgende kapitel beskrives adoptanternes oplevelse af tiden efter hjemtagelsen og

deres brug af og behov for professionel rådgivning og støtte i denne periode. Kapitlet er

baseret på besvarelser fra adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i henholdsvis

2011-12, 1994-95 og 1979-80.

Kapitlet handler om følgende:



Oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen

Brugen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen

Oplevelsen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen

Sammenfatning på kapitlets resultater



Tiden efter hjemtagelsen opleves som svær af flere adoptanter – særligt af

adoptanter, som hjemtog i 2011-12.

En stor del af adoptanterne oplever, at det svære i tiden efter hjemtagelsen har

været at skabe en tæt tilknytning til barnet og at skabe ro omkring barnet. Men også

det at falde til i den nye forældrerolle og kommunikere med barnet kan være

vanskeligt.

Flere adoptanter gør brug af professionel rådgivning – særligt adoptanter, som

hjemtog i 2011-12.

Flere blandt dem, som har oplevet tiden som svær eller meget svær, har gjort brug

af professionel rådgivning og støtte, sammenlignet med dem, som ikke oplevede

tiden som svær.

Der er forskel på, hvor de tre grupper af adoptanter søger rådgivning. Blandt dem,

som søger hjælp i tiden efter hjemtagelse, søger de fleste af adoptanterne fra 2011-

12 rådgivning hos PAS. Heroverfor var det blandt adoptanterne fra 1979-80 og 1994-

95 især sundhedsplejersken, som de fleste søgte rådgivning hos. Herudover angiver

flere adoptanter, som hjemtog i 1994-95, at de har søgt hjælp hos psykologfaglig

rådgivning.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



Mange af de adoptanter, som modtog professionel rådgivning og støtte, oplever, at

de samlet set har fået hjælp til at håndtere tiden efter hjemtagelsen – særligt

adoptanter, som hjemtog i 2011-12.

Flere adoptanterne oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud – særligt

adoptanter, som hjemtog i 2011-12.

Der er flere blandt dem, som oplever tiden som svær eller meget svær, der oplever,

at der mangler relevante rådgivningstilbud i tiden efter hjemtagelsen, sammenlignet

med dem, som ikke har denne oplevelse. Ligeledes er der flere blandt dem, der har

gjort brug af professionel rådgivning efter hjemtagelsen, der oplever, at der mangler

relevante rådgivningstilbud i tiden efter hjemtagelsen, sammenlignet med dem, som

ikke har gjort brug af professionel rådgivning.

Samlet angiver adoptanterne, at der kan være behov for støtte i hele barnets

opvækst – særligt i de yngste år.



4.1

Oplevelse af tiden efter hjemtagelsen

Mellem 19 og 47 procent af adoptanterne oplever, at tiden efter hjemtagelsen er svær

eller meget svær,

se tabel 4.1.

Tabel 4.1

Oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen

Adoptanter 2011-12

Antal

Meget svær

Svær

Let

Meget let

I alt

113

121

303

Procent

100

Adoptanter 1994-95

Antal

275

128

523

Procent

100

Adoptanter 1979-80

Antal

287

131

516

Procent

100

Note: Grundet for få respondenter er det ikke muligt at teste, hvorvidt der er signifikant forskel mellem de tre grupper, uden

forsimpling af data. Sammenlignes de tre gruppers besvarelser, hvor svarkategorierne ”Meget svær” og ”Svær” samt ”Meget

let” og ”Let” sammenlægges, er der signifikant forskel på de tre grupper (P<0,05).

Der er en signifikant større andel af adoptanterne, som hjemtog et eller flere børn i

2011-12, der oplever tiden som svær eller meget svær end blandt de to resterende

grupper af adoptanter.

De adoptanter, som oplever tiden som svær eller meget svær, er blevet bedt om at

vurdere, hvad der er særligt svært i forhold til tiden efter hjemtagelsen. De har haft

mulighed for at angive en eller flere faktorer. Undersøgelsen viser, at en stor del af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

adoptanterne oplever, at det svære i tiden efter hjemtagelsen er at skabe en tæt

tilknytning til barnet og at skabe ro omkring barnet. Men også det at falde til i den nye

forældrerolle og kommunikere med barnet kan være vanskeligt,

se figur 4.1.

Figur 4.1

Adoptanternes oplevelse af, hvad der særligt gør tiden efter hjemtagelsen

svær

Skabe en tæt tilknytning

til barnet

Skabe ro omkring barnet

Falde til i den nye

forældrerolle

Kommunikere med

vores barn

Andet

At få vores barn til at

falde til i daginstitutionen

Samarbejdet med kommunen

i forhold til at få støtte til barnet

Henvendelser fra venner

Samarbejdet med

sundhedsvæsenet i forhold til

behandlingstilbud til vores barn

Adoptanter 1979-80

Adoptanter 1994-95

Adoptanter 2011-12

Note: Figuren bygger på besvarelser fra de adoptanter, som har angivet tiden efter hjemtagelsen som svær eller meget svær.

Det vil sige 142 adoptanter fra 2011-12, 120 adoptanter fra 1994-95 og 98 adoptanter fra 1979-80. Adoptanten har haft

mulighed for at angive flere svarmuligheder. Der er signifikant flere blandt adoptanterne, som hjemtog i 2011-12, der angiver

det at skabe tilknytning til barnet og ro omkring barnet samt falde til i den nye forældrerolle som vanskelig sammenlignet med

de adoptanter, som hjemtog på et tidligere tidspunkt (p< 0,05). Der derimod flere blandt adoptanterne, som hjemtog i 1994-

95, som angiver samarbejdet med henholdsvis kommune og sundhedsvæsen som vanskelig sammenlignet med de to andre

grupper af adoptanter (p< 0,05).

Det fremgår også af figur 4.1, at flere blandt adoptanterne, som hjemtog i 2011-12,

oplever det at skabe tilknytning til barnet og ro omkring barnet samt falde til i den nye

forældrerolle som vanskeligt sammenlignet med de adoptanter, som hjemtog på et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

tidligere tidspunkt. Der derimod flere blandt adoptanterne, som hjemtog i 1994-95, som

angiver samarbejdet med henholdsvis kommunen og sundhedsvæsen som vanskelig

sammenlignet med de to andre grupper af adoptanter.

Adoptanterne uddyber på forskellig vis deres besvarelse af, hvad der særligt er med til at

gøre tiden efter hjemtagelsen svær. To adoptanter bemærker, hvorledes det er svært

for omgivelserne at forstå deres måde at skabe ro omkring barnet på:

”Det sværeste er at få omverden til at forstå, at barnet skal have 100

procent ro i en meget lang periode. Man føler sig lidt som i et fængsel og vil

så gerne vise sit barn alle de spændende ting, men man får reaktionen

promte, når deres nervesystem bliver overbelastet.”

(Adoptant, 2011-12)

”Det var svært at få venner til at forstå, at de ikke kunne komme forbi. Det

var svært for dem at forstå, at begrænsning og afgrænsning ikke blot

foregår de første par uger - men sagtens et par år. Jeg oplevede en mistro

til min håndtering af tingene. Og jeg synes flere i min omgangskreds opførte

sig som bedrevidende, selv om de ikke havde indsigt i adoption.”

(Adoptant,

2011-12)

Flere adoptanter oplever udfordringer forbundet med barnets tilknytning til forældrene

eller kommunikationen med barnet. To adoptanter beskriver det således:

”Min datters tilknytningsstil var afvisende, så hun var ofte virkelig vred på

mig. Det var svært at stå model til al den vrede og frustration - men helt

ok.”

(Adoptant, 2011-12)

”Vores søn var svær at få til at falde til ro. Græd meget. Var ikke til

”nærkontakt” med os som forældre. Han blev senere (som 6 årig) udredt

som havende asperger.”

(Adoptant, 1994-95)

Flere adoptanter beskriver vanskeligheder forbundet med samarbejdet med barnets

institution. To adoptanter beskriver følgende:

”Der er tydeligvis ikke mange med kendskab til adoptivbørn og deres

overlevelsesstrategier i institutioner osv. Vi måtte få PAS til at holde

foredrag for at give institutionen en indsigt i hvorfor der var nogle særlige

behov hos vores børn.”

(Adoptant, 2011-12)

”Vuggestuen var meget lidt lydhør over for at skulle møde vores adoptivbarn

med særlige værktøjer. Efter at have skiftet til børnehave går det langt

bedre, da dialogen her er langt mere konstruktiv. Børnehavens personale

har bl.a. deltaget i kursus om adoptivbørns behov.”

(Adoptant, 2011-12)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Andre beskriver udfordringer forbundet med andre dele af det offentlige system:

”Bare det at få et personnummer var en kæmpe udfordring. Jeg stod i

borgerservice med min søns provisoriske, danske pas og blev bedt om at gå

hjem og søge opholdstilladelse. Der var ikke en gang nogen der sagde

tillykke eller velkommen.”

(Adoptant, 2011-12)

”Sundhedsvæsenet, daginstitution og skole har haft meget begrænset viden

om adoptivbørn. Vi har oplevet, at vores viden har været mere omfattende,

hvilket har betydet, at reel hjælp ikke har været til stede.”

(Adoptant, 1994-

95)

Adoptanterne nævner også andre problematikker end de oplistede. Flere

flergangsadoptanter gør opmærksom på, at det kan være svært at tilgodese flere børns

behov. For eksempel skriver en adoptant:

”Det var særligt svært at håndtere 2 børns behov - både det nyligt

adopterede, men samtidig også vores ældste datter (også adopteret) som

havde nogle voldsomme reaktioner.”

(Adoptant, 2011-12)

Andre beskriver, hvordan barnets fysiske helbred er vanskeligt at håndtere:

”Vores søn havde en del parasitter mv., som han skulle i behandling for. Det

nåede at sprede sig til storesøster og mor, og det var et hårdt forløb med

medicin og ugentlige blodprøvetagninger.”

(Adoptant, 2011-12)

”Barnet viste sig at være hjerneskadet, og langt uden for almen

godkendelse, selvom vi fik flere læger til at kigge tilsendte papirer på barnet

igennem. Barnet er i dag 4 år og kan ikke gå/tale mm.”

(Adoptant, 2011-

12)

4.2

Brugen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen

Som foregående afsnit belyste, er det ikke ualmindeligt, at adoptivfamilier i større eller

mindre omfang oplever udfordringer i tiden efter hjemtagelsen. De kan i den forbindelse

vælge at søge rådgivning.

Blandt adoptanterne, som hjemtog et barn i 2011-12, søger 57 procent rådgivning i tiden

efter hjemtagelsen. Det samme gælder for henholdsvis 22 og 11 procent af dem, der

hjemtog et barn i enten 1979-80 eller 1994-95,

se tabel 4.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 4.2

Antallet, der har søgt fagprofessionel hjælp i tiden efter hjemtagelsen

Adoptanter 2011-12

Antal

Nej

Ved ikke

I alt

173

128

303

Procent

100

Adoptanter 1994-95

Antal

114

404

523

Procent

100

Adoptanter 1979-80

Antal

455

516

Procent

100

Note: Der er signifikant forskel mellem de tre gruppers besvarelser i forhold til svarkategorierne ”Ja” og ”Nej”.

Undersøgelsen viser, at der er en signifikant større andel af adoptanterne, som hjemtog

et eller flere børn i 2011-12, der søger professionel rådgivning efter hjemtagelsen end

blandt de to resterende grupper af adoptanter.

Der er desuden en signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af tiden efter

hjemtagelsen og brugen af fagprofessionel hjælp på tværs af de tre grupper af

adoptanter. Flere blandt dem, som oplever tiden som svær eller meget svær, gør brug af

professionel rådgivning og støtte (83 og 55 procent), sammenlignet med dem, som ikke

oplever tiden som svær (16 og 8 procent),

se figur 4.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 4.2

Sammenhæng mellem oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen og brugen af

fagprofessionel rådgivning (opgjort i procent).

100

Vente var meget svær

Ventetiden var vær

Ventetiden var let

Ventetiden var meget let

Har søgt rådgivning

Har ikke søgt rådgivning

Note: Der er en signifikant sammenhæng mellem besvarelsen på de to spørgsmål for adoptanternes besvarelser samlet set (P

< 0,05).

Adoptanter kan søge rådgivning forskellige steder - fra den almene sundhedsplejerske til

forskellige former for vejledning, støtte og rådgivning henvendt særligt til

adoptivfamilier, herunder Ankestyrelsens PAS-rådgivning, som dog først er etableret i

2007, og dermed ikke har været til rådighed for de adoptanter, som hjemtog et barn i

1979-80 eller 1994-95.

Ankestyrelsen gennemførte i årene 2007 til 2010 og igen i årene 2012 og 2013 et

forsøgsprojekt, hvor adoptivfamilier kunne få rådgivning efter hjemtagelse af et eller

flere børn. Rådgivningen går under den internationale betegnelse PAS, Post Adoption

Services, og har i 2014 fået en udvidet og mere permanent form. PAS giver som

hovedregel adoptivfamilier, der har hjemtaget et barn inden for de første 5 år efter

hjemtagelsen, mulighed for op til 2 rådgivningsforløb svarende til 2 gange 10 timers

rådgivning hos en PAS-konsulent. Barnets alder og fødeland har ingen betydning, og

ordningen gælder både ved national og international adoption.

Ser man på, hvem adoptanterne søgte rådgivning hos, viser der sig en klar forskel på de

adoptanter, som hjemtog i 2011-12, hvor PAS eksisterede, og så de adoptanter, som

hjemtog inden PAS blev etableret. Af dem, som søger hjælp i tiden efter hjemtagelse,

søger de fleste af adoptanterne fra 2011-12 rådgivning hos PAS (76 procent). Heroverfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

er det blandt adoptanterne fra 1979-80 og 1994-95 især sundhedsplejersken (68 og 59

procent), som de fleste søger rådgivning hos. Herudover angiver flere af adoptanterne

fra 1994-95 at de har søgt hjælp hos en form for psykologisk rådgivning (44 procent),

tabel 4.3.

Tabel 4.3

Hvem adoptanterne har søgt fagprofessionel hjælp hos

Adoptanter 2011-12

Antal

Den formidlende organisation

Adoptionsnævnets sekretariat

PAS-rådgivere

Psykologfaglig rådgivning

Sundhedsplejersken

Andre

I alt besvarelser fra

131

173

Procent

114

Adoptanter 1994-95

Antal

Procent

Adoptanter 1979-80

Antal

Procent

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til dem, der har angivet, at de har søgt hjælp. Grundet fejl i spørgeskemaet har det for

adoptanterne, som hjemtog i henholdsvis 1979-80 og 1994-95, været muligt at sætte flere krydser, hvor det for adoptanter,

som hjemtog i 2011-12, alene har været muligt at sætte ét kryds. Denne tekniske fejl bevirker usikkerhed omkring

besvarelserne fra denne sidste gruppe af adoptanter og gør, at vi ikke kan undersøge i hvilken grad de tre gruppers svar

adskiller sig fra hinanden.

Adoptanterne uddyber på forskellig vis deres oplevelse og valg af rådgivning. De

beskriver blandt andet, hvordan hjælp, rådgivning og netværk har en stor betydning for

dem. Disse uddybende kommentarer belyses i det følgende.

Flere adoptanter, som hjemtog i 2011-12, har gjort brug af PAS-rådgiveren og fire

adoptanter skriver følgende om deres brug af rådgivningen:

”Gudskelov, vi gjorde det. Vi troede, at vores søn "bare" havde et voldsomt

temperament, men det viste sig, at han var i dyb sorg og krise, hvilket

vores PAS-rådgiver heldigvis spottede med det samme.”

(Adoptant, 2011-

12)

”Vi havde ikke graverende problematikker men har været utroligt glade for

PAS rådgivningen, da det har givet mulighed for at kunne skille

adoptionsrelaterede problematikker fra almindelige udfordringer, så vi som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

familie ikke, fejlagtigt, fik gjort et stort nummer ud af helt almindelige

udfordringer.”

(Adoptant, 2011-12)

”Fantastisk hjælp - 2 besøg hos PAS hjalp os med konkrete værktøjer i

forhold til at takle vores 15 måneders drengs stress. Samtidig var det utrolig

sundt som ægtepar at være sammen til PAS. Vi vidste dermed, hvad vi

skulle gøre og ikke gøre. Vi slap for mange diskussioner mand og kone

imellem og det har hjulpet os utrolig meget. Vi anvender her to år efter

stadig værktøjerne fra PAS, når vores dreng reagerer overfor forandringer i

hverdagen.”

(Adoptant, 2011-12)

”Søgte PAS-rådgivning i forbindelse med vuggestuestart og betalte for, at

PAS-rådgiveren holdt et oplæg i min søns vuggestue og havde møde med

lederen og primærpædagog. Det var meget positivt, og lagde grunden til et

super samarbejde med vuggestuen.”

(Adoptant, 2011-12)

Flere adoptanter har eller har haft kontakt med den kommunale sundhedsplejerske.

Oplevelsen af sundhedsplejerskens rådgivning er forskellig blandt adoptanterne. Fire

adoptanter beskriver følgende om deres oplevelse af sundhedsplejersken:

”Jeg synes det er mærkeligt, at man selv skal kontakte sundhedsplejerske,

når man kommer hjem med et ny adopteret barn. Man er træt og

overvældet, og der er rigeligt med praktiske ting at gøre. Så undrede det os

også, at de sender en sundhedsplejerske, som ikke har forstand på

adoption. Vi kunne ikke bruge hende overhovedet. Jeg ville rigtig gerne

have været i mødregruppe med andre adoptanter. Det kunne hun heller ikke

hjælpe med.”

(Adoptant, 2011-12)

”Desværre har vi ikke haft glæde af sundhedsplejen, da de ikke kunne

tilbyde noget relevant, da vores barn var 1 1/2 år. Deres tilbud var

målrettet spædbørn og mødre, som lige havde født.”

(Adoptant, 2011-12)

”Sundhedsplejersken havde selv adopteret og var god til at hjælpe.”

(Adoptant, 2011-12)

”Sundhedsplejersken var super dygtigt og havde speciale i adopterede

børn.”

(Adoptant, 2011-12)

Andre adoptanter oplyser, at de får eller har fået hjælp fra andre steder end de, som

nævnes i spørgeskemaet. Dette er blandt andet frivillige eller netværk fra Adoption &

Samfund, lægefagligt personale i forhold til fysiske problematikker, faglitteratur som

Adoptionshåndbogen, en kommunal familierådgivning, den kommunale PPR, netværk

eller mødregrupper med andre adoptanter. Tre adoptanter bemærker følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Selv om sundhedsplejersken ikke havde erfaring med adoptivbørn, havde

hun en god fornemmelse af situationen og behovene. Vi fik kontakt til anden

adoptivfamilie i området. Rådgivere fra Adoption & Samfund var en god

støtte til at hjælpe os med at informere og forberede personalet på

daginstitutionen.”

(Adoptant, 2011-12)

”Har været heldig at have en rigtig god mødregruppe kun for adoptanter og

vi var 2 anden-gangs adoptanter og 2 første-gangs. Vi mødtes en gang

ugentligt og havde så gode snakke og var for mig en kæmpe støtte.”

(Adoptant, 2011-12)

”Kom i ”Adoption og Samfund” og fandt nogen, som vi og vores børn kunne

spejle sig i, hvilket har gjort opvæksten så meget nemmere.”

(Adoptant,

1979-80)

En adoptant oplyser, at hun har savnet hjælp til at komme med i en mødregruppe med

andre adoptanter:

”Det kunne også være godt at nogen påtog sig at formidle mødregrupper -

det er hårdt, at det skal gøres via tilfælde og på egen motor!”

(Adoptant,

2011-12)

4.3 Oplevelsen af støtte og rådgivning efter

hjemtagelsen

Blandt de adoptanter, som modtager eller har modtaget professionel rådgivning og

støtte, er oplevelsen af at få eller have fået hjælp til at håndtere tiden efter

hjemtagelsen, meget forskellig de tre grupper af adoptanter.

Undersøgelsen viser, at blandt dem, der har fået eller får professionel støtte, er der en

signifikant større andel af de adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, der

oplever at have fået hjælp end blandt de to andre grupper af adoptanter. Således oplever

67 procent af adoptanterne, som hjemtog et barn i 2011-12, og henholdsvis 31 og 41

procent af dem, der hjemtog et barn i 1979-80 eller 1994-95, at de samlet set fik hjælp

til at håndtere tiden efter hjemtagelsen i henholdsvis høj eller nogen grad. Hertil

kommer, at en større andel af adoptanterne, som hjemtog et eller flere børn i 1979-80,

oplever ikke at have haft brug for hjælp, end blandt de adoptanter, som hjemtog i 2011-

12 eller 1994-95,

se tabel 4.4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 4.4

Adoptanternes oplevelse af samlet set at have fået hjælp til at håndtere tiden

efter hjemtagelsen

Adoptanter 2011-

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ikke relevant da vi ikke havde brug for

hjælp

I alt

173

100

114

100

Procent

Antal

adoptanter 1994-

Procent

Antal

Adoptanter 1979-

Procent

Note: Spørgsmålet er stillet til dem, der har oplyst, at de modtog professionel rådgivning efter hjemtagelsen. Der er signifikant

forskel på de tre grupper både, når man ser på svarene fordelt på henholdsvis ” I høj grad”, ” I nogen grad”, ”I mindre grad” og

”Slet ikke” samt når man ser på ”Ikke relevant, da vi ikke havde brug for hjælp” i forhold til de resterende svarkategorier (P<

0,05).

I det følgende er medtaget uddrag af udvalgte adoptanters vurdering af den modtagne

hjælp.

Blandt de adoptanter, som angiver, at de i høj grad har fået hjælp til at håndtere tiden

efter hjemtagelsen, påpeger flere deres tilfredshed hermed. Seks adoptanter, som

hjemtog et eller flere børn i 2011-12, skriver følgende:

”Opfølgningssamtalerne med statsforvaltningen var med til at hjælpe os

godt igennem den første tid, og det var den første af disse samtaler, der fik

os til at kontakte PAS rådgivningen. PAS rådgivningen har været afgørende

for, hvordan vores tilgang og håndtering af rigtig mange situationer har

været, og har dermed hjulpet os og vores søn rigtig meget i forhold til at

skabe en god tilknytning.”

(Adoptant, 2011-12)

”Man skal selv opsøge hjælp, men den er der, hvis man vil have det. Der er

meget viden og kompetence derude. Havde PAS ikke haft tilskud, havde vi

selv betalt. Det er vores pligt som forældre at give vores barn den bedste

start og omsorg.”

(Adoptant, 2011-12)

”Idet alle de fagpersoner, vi kontaktede, var yderst kvalificerede og i

særdeleshed, da PAS-rådgivningen atter blev en mulighed 4 måneder efter

hjemtagelsen af vores datter. Men vi var heldige, at både vores læge,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

sundhedsplejerske og personen fra Statsforvaltningen var så kompetente.”

(Adoptant, 2011-12)

”Vi havde nogle samtaler med adoptionskonsulenten og sundhedsplejersken,

hvilket vi var glade for. Desuden var det en stor hjælp at snakke med

vuggestuens personale, da barnet startede der på deltid cirka 4 måneder

efter hjemtagelsen.”

(Adoptant, 2011-12)

”Sundhedsplejerske samt familie og venner stod også bi. Mødregruppe med

andre adoptivmødre var et stort plus.”

(Adoptant, 2011-12)

Blandt adoptanter, som angiver i nogen eller i mindre grad at have fået hjælp, oplyser

nogle, at de fik hjælp for sent, herunder for sen hjælp fra PAS-rådgivningen. Tre

adoptanter, som hjemtog i 2011-12, skriver følgende:

”Ventetiden hos PAS-rådgiverne var for lang i forhold til den akutte hjælp,

man ofte har brug for.”

(Adoptant, 2011-12)

”Jeg fortryder, at jeg ikke kontaktede PAS tidligere, da jeg i bakspejlet

havde brug for professionel sparring til at tackle egne reaktioner og være

bedre til at favne de udfordringer, der var med at forstå mit barns

reaktionsmønstre (såsom voldsomme følelsesudbrud, manglende lyst til

nærhed, rastløshed).”

(Adoptant, 2011-12)

”Der var ikke nogen, der tilbød hjælp, og derfor gik der i mit tilfælde for

lang tid før jeg fik hjælp. Det ville have hjulpet, hvis der havde været noget

opsøgende hjælp.”

(Adoptant, 2011-12)

Nogle af de adoptanter, som ikke har haft brug for hjælp, har henvist til, at de i stedet

har fået støtte fra personligt netværk, har erfaringer fra tidligere adoption eller, at de

ikke har haft de store udfordringer.

Adoptanterne blev også bedt om at vurdere, hvorvidt der mangler relevante

rådgivningstilbud i forhold til at håndtere tiden efter hjemtagelsen. 39 procent af

adoptanterne, som hjemtog et barn i 2011-12, og henholdsvis 34 og 19 procent af dem,

der hjemtog et barn i 1994-95 eller 1979-80, oplever, at der mangler relevante

rådgivningstilbud i forhold til tiden efter hjemtagelsen,

se tabel 4.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 4.5

Oplevelse af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i forhold til at

håndtere tiden efter hjemtagelse

Adoptanter 2011-12

Antal

Nej

Ved ikke

Ikke relevant da vi ikke

har haft behov for

rådgivning

I alt

303

100

523

100

516

100

117

Procent

Adoptanter 1994-95

Antal

179

164

180

Procent

Adoptanter 1979-80

Antal

184

233

Procent

Note: Der er signifikant forskel mellem de tre gruppers besvarelser i forhold til svarkategorierne ”Ja” og ”Nej”.

Der er en signifikant større andel af adoptanterne, som har hjemtaget et eller flere børn i

2011-12, der oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud i forhold til at håndtere

tiden efter hjemtagelsen end blandt de to resterende grupper af adoptanter.

Der er en signifikant sammenhæng mellem henholdsvis oplevelsen af tiden efter

hjemtagelsen og brugen af støtte i denne tid og så oplevelsen af, at der mangler

relevante rådgivningstilbud i forhold til at håndtere tiden efter hjemtagelse på tværs af

de tre grupper af adoptanter. Flere blandt dem, som har oplevet tiden som svær eller

meget svær, oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud i tiden efter

hjemtagelsen, sammenlignet med dem, der ikke oplever tiden som svær eller meget

svær,

se figur 4.3.

Ligeledes oplever flere blandt dem, som har gjort brug af professionel

rådgivning og støtte, at der mangler relevant rådgivningstilbud i tiden efter

hjemtagelsen, sammenlignet med dem, som ikke har gjort brug af rådgivning,

se figur

4.4.

Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at spørgsmålet både kan tolkes i forhold til de oplevelser, som man

havde på hjemtagelsestidspunktet og tiden tæt herved, og i forhold til oplevelsen af tilbud, som tilbydes på nuværende

tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Figur 4.3

Sammenhæng mellem

oplevelsen af ventetiden og oplevelsen af,

at der mangler relevante

rådgivningstilbud i forhold til at håndtere

tiden efter hjemtagelsen (opgjort i

procent).

Figur 4.4

Sammenhæng mellem brugen

af professionel støtte og rådgivning i

tiden efter hjemtagelsen og oplevelsen

af, at der mangler relevante

rådgivningstilbud i forhold til at håndtere

tiden efter hjemtagelsen (opgjort i

procent).

Ventetiden var svær

Ventetiden var let

Ja, har søgt støtte

Nej, har ikke søgt støtte

Ja, der mangler relevant rådgivningstilbud

Nej, der mangler ikke relevant rådgivningstilbud

Ja, der mangler relevante rådgivnngstilbud

Nej, der mangler ikke relevante rådgivnngstilbud

Note: Der er en signifikant sammenhæng mellem de to

spørgsmål for adoptanternes besvarelser samlet set

(P<0,05).

Note: Der er en signifikant sammenhæng mellem de to

spørgsmål for adoptanternes besvarelser samlet set

(P<0,05).

Adoptanterne angiver forskellige begrundelser for, hvorfor de oplever, at der mangler

relevante rådgivningstilbud. Flere adoptanter oplyser, hvorledes de har følt sig helt alene

i forhold til professionel støtte efter hjemtagelsen. To adoptanter skriver således:

”Al opmærksomhed er rettet mod adoptivforældrene før adoptionen og når

man efter adoptionen er landet med barnet, er man på egen hånd. Det var

måske i virkeligheden her, man burde følge mere op på trivslen som helhed

i familien.”

(Adoptant, 2011-12)

”Der er ingen sundhedsplejerske, der møder op eller ringer eller kigger forbi.

Man er helt sig selv i sin egen parallel verden.”

(Adoptant, 2011-12)

Flere adoptanter giver udtryk for et behov for et tilsyn og en fast støtte og rådgivning i

tiden efter hjemtagelsen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Synes det skulle være obligatorisk, at man får hjemmebesøg hver 3 måned

det første år efter hjemtagelse. Det kunne være en psykolog eller anden

fagperson med viden om adoption. Man bliver tjekket så meget før adoption

og efter hjemtagelsen er der ingenting.”

(Adoptant, 2011-12)

”Det tager tid inden barnet bliver helt ens eget og man vil jo så nødigt gøre

noget forkert, for man er i tvivl om, hvad der er adoptionsrelateret. Prøv så

at tænke på dem, som ikke har barn i forvejen og som skal prøve sig frem

med alt. Der mangler helt sikkert opfølgning, når man kommer hjem, fra

vidende personer for eksempel hjemmebesøg af PAS.”

(Adoptant, 2011-12)

Et par blandt de interviewede adoptanter beskriver, hvorledes de savnede en opfølgning

lige efter hjemtagelsen:

”Jeg synes, at efter hjemtagelsen, så er det sådan, at nu har du fået det her

barn og så er du ligesom sluppet alle steder fra. Så er der ikke meget mere.

Samtidig synes vi, at det var rigtig svært med alle de breve, der skulle

skrives til afgiverlandet. Opfølgningsrapporter, opfølgningsbreve med mere.”

(Fra interview med adoptantpar)

I forlængelse heraf efterspørger en adoptant information og hjælp til at få overblik over

hjælpemuligheder:

”Det ville være godt, hvis man umiddelbart efter hjemtagelsen fik Info om,

hvilke muligheder for hjælp der er, hvis man skulle få brug for det. Man skal

selv undersøge det og det er ikke sikkert, at man har overskud til det i en

situation, hvor man har brug for hjælp.”

(Adoptant, 2011-12)

Flere adoptanter efterspørger et kursus efter hjemtagelsen. To skriver:

”Det ville være dejligt med en mulighed for at deltage i et opfølgende kursus

med andre adoptanter, hvor ens bekymringer kan blive vendt og man kan

lære af andres oplevelser og erfaringer, samt få et par PAS-konsulenters syn

på de emner, der kommer op. Der er selvfølgelig PAS-ordningen, men den

opfatter vi mere som noget, man anvender, hvis der er et konkret problem.

Et kursus ville være mere bredt og åbne op for erfaringsudveksling indenfor

flere områder.”

(Adoptant, 2011-12)

”Der er lang tid fra det adoptionsforberedende kursus til hjemtagelsen af

barn. Der dukker mange og nu mere konkrete spørgsmål op, hvor vi havde

brug for sparring og konkrete handlemuligheder.”

(Adoptant, 2011-12)

Flere adoptanter efterspørger, at PAS også kan bruges efter de 5 år efter hjemtagelsen.

To adoptanter skriver:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

”Hvorfor er det kun efter hjemtagelsen, at familierne har brug for

rådgivning. Disse forældre og børn har brug for relevante rådgivningstilbud i

forbindelse med de forskellige stadier i deres udvikling, dvs. også i

forbindelse med teenageårene, hvor identitetsdannelsen igen kan give

adoptionsspecifikke udfordringer for både børnene og deres forældre. Både

adoptanter og adopterede har behov for, at der findes mulighed for relevant

og faglig funderet rådgivning gennem mange år.”

(Adoptant, 2011-12)

”Det er ikke lige efter hjemtagelsen, at behovet har været der for os. Men

efter vores søn er startet i børnehave, har vi selv søgt om hjælp til vores

søn.”

(Adoptant, 2011-12)

Her kan kort citeres en af de interviewede adoptanter, som oplevede problemer ved

skolestart, hvilket var senere end fem år efter hjemtagelsen:

”Mit adoptivbarn falder lidt uden for det system, der er med PAS-rådgivning,

fordi hun var helt velfungerende og superduper i vuggestuen og

børnehaven. Så har hun haft en del problemer i skolen, der begyndte

præcist 5 år efter, at vi var kommet hjem, hvor man ikke er med i den

ordning mere

[…]

Fra børnehaven fik jeg at vide, at hun var den mest

skoleklare af alle børnene. I skolen har hun så ikke klaret sig særlig godt, da

hun ikke kan sidde stille og koncentrere sig.”

(Fra interview med

eneadoptant)

Adoptanterne er blevet bedt om at vurdere, hvornår de har eller har haft mest brug for

støtte. Undersøgelsen viser, at der for alle aldersspænd er nogle adoptanter, som oplever

et behov for støtte. Flertallet angiver imidlertid, at støttebehov er størst, når barnet er

mellem 0 og fire år. 60 procent af adoptanterne, som hjemtog et barn i 2011-12, og

henholdsvis 19 og 22 procent af dem, der hjemtog et barn i 1994-95 eller 1979-80,

oplever, at støttebehovet er størst, når barnet er 0-4 år. Igen oplever 28 procent af

adoptanterne, som hjemtog et barn i 2011-12, og henholdsvis 42 og 59 procent af dem,

der hjemtog et barn i 1979, 1980, 1994 eller 1995, at de ikke havde brug for hjælp,

tabel 4.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 4.6

Den periode, hvor adoptanterne oplever særligt behov for støtte

Adoptanter 2011-12

Antal

0-2 år

2-4 år

4-6 år

6-8 år

8-10 år / over 8 år (for

adoptanter fra 2011-12)

10-12 år

12-14 år

14-16 år

16-18 år

Vi havde ikke brug for

støtte

I alt

303

100

523

100

516

100

219

305

Procent

Adoptanter 1994-95

Antal

Procent

Adoptanter 1979-80

Antal

Procent

Note: Grundet forskellige svarkategorier er det ikke muligt at teste, hvorvidt der er signifikant forskel mellem de to grupper.

De adoptanter, som hjemtog i henholdsvis 1994-95 og 1979-80, uddyber deres oplevelse

af, hvornår de har særlig brug for støtte. Flere påpeger et behov for hjælp, når barnet er

mellem to og fire år:

”Vores adoptivbarn var tre år, da vi hentede hende. Det var det første halve

år derefter, at der var nogle reaktioner, hvor det var vigtigt at få lidt

rådgivning i at takle det på den rigtige måde.”

(Adoptant, 1994-95)

Behovet for hjælp, når barnet er i pubertetsalderen, beskrives af tre adoptanter således:

”I Puberteten var der voldsomme konflikter, som var meget svære at takle.

På et tidspunkt henvendte vi os til Psykolog-rådgivningen i amtet. Vores

datter gik cirka et år i rådgivningen (alene) og vi var til fire til fem samtaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Det var positivt og sikkert også godt for vores datter, som i denne periode

udtrykte selvmordstanker.”

(Adoptant, 1994-95)

”I børnenes pubertet og ungdomsår har der været mange spørgsmål og

dilemmaer for dem, som vi har haft svært ved altid at kunne svare på og

håndtere. Vores tvillingedrenge er i dag 23 år, og især en af vores drenge

har haft identitetsproblemer. Desuden har han oplevet mange racistiske

episoder i forhold til sin mørke hudfarve og han bliver ofte mødt som

indvandrer eller flygtning.”

(Adoptant, 1994-95)

”Vores datter kom tidligt i puberteten og det var en svær periode både for

os og for vores datter. Hun var meget i tvivl om, hvor hun hørte til. Vi var jo

ikke hendes rigtige forældre, og hun var ked af, at hendes biologiske mor

var i et andet land. Hun havde et kaos inde i sig selv.”

(Adoptant, 1994-95)

Endelig er der også flere, som vurderer, at der er behov for støtte i løbet af hele barnets

opvækst. To adoptanter skriver:

”Vi kunne have brugt støtte i stort set hele opvækstperioden. Vores

adoptivbarn er nu 20 år og har fortsat brug for psykolog.”

(Adoptant, 1994-

95)

”Det er vigtigst med støtte det første år efter adoptionen. Senere bare en,

som man kan ringe til, hvis man har brug for støtte.”

(Adoptant, 1979-80)

”Vi havde brug for støtte fra seks år til de 18 år! Vi kan ikke sige, at noget

tidspunkt var mere vigtigt end andet. Det er helt forskellige

problemstillinger alt efter alder. Det er klart, at det er vigtigt, at der står

hjælp klar fra modtagelsen af barnet.”

(Adoptant, 1994-95)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ankestyrelsens

Analyse af det danske adoptionssystem

September 2014

BILAG

Bilag 1 Metode

Ankestyrelsen gennemførte i april og maj 2014 en spørgeskemaundersøgelse og

datagrundlaget for denne delundersøgelse er baseret på besvarelser fra dels adoptanter,

som hjemtog et eller flere børn i 2011-12, 1994-95 eller 1979-80, samt fra ansøgere, der

blev tilmeldt en venteliste til at adoptere i 2011 eller 2012 og som på

besvarelsestidspunktet fortsat stod på venteliste.

Adoptanterne og ansøgerne blev kontaktet pr. brev eller mail ved hjælp af de

oplysninger, som henholdsvis Ankestyrelsens Familieretsafdeling og de

adoptionsformidlende organisationer formidlede på forespørgsel og alene til brug i

undersøgelsen

. Disse kontaktoplysninger er givet på baggrund af følgende to kriterier:



Dataudtræk på samtlige adoptanter til børn, som blev adopteret i henholdsvis

1979, 1980, 1994, 1995, 2011 og 2012.

Dataudtræk på samtlige personer, som blev tilmeldt ventelisten til fremtidig

adoption i 2011 og 2012.

I forbindelse med validering af undersøgelsens datagrundlag har der været et frafald af

respondenter på de oprindelige lister fra henholdsvis de formidlende organisationer og

Ankestyrelsens Familieretsafdeling i forhold til det antal, som der blev distribueret til.

I Danmark er hverken adoptanter eller adopterede registreret i CPR. Dog med undtagelse af perioden fra 1976 til 1984. I

denne periode fik alle udenlandske adopterede et CPR nummer med 10 eller 11 som 7. eller 8. ciffer. I 1984 gav

indenrigsministeren tilladelse til, at disse børn kunne få et nyt CPR nummer. Oplysninger om henholdsvis adoptanter og

adopterede findes således kun i Ankestyrelsens fysiske registre og hos de adoptionsformidlende organisationer, herunder AC-

Børnehjælp og DanAdopt.

Titel

Ankestyrelsens analyse af det danske adoptionssystem

Kontakt

Ankestyrelsen

– delundersøgelse 1: Adoptanternes opfattelse af og

erfaringer med adoptionsprocessen_Bilag

Udgiver

Ankestyrelsen, September 2014

ISBN nr

978-87-7811-254-5

Layout

Identitet & Design AS

Amaliegade 25, 1256 København K

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Frafaldet skyldes enten forkerte oplysninger om adoptionstidspunkt eller tidspunktet for

tilmelding til ventelisten eller, at adoptanten var flyttet til en uvis adresse eller død.

Desuden viste det sig på et sent tidspunkt, at listen over adoptanter fra 1980 fra den ene

adoptionsformidlende organisation desværre var mangelfuld. I de tilfælde hvor

adoptanterne er blevet skilt er der udsendt spørgeskemaer til begge adoptivforældre.

Dette medfører, at populationstallet, som er opgjort i antal adoptivpar og enlige

adoptanter, kan være mindre end distributionsantallet, som både omfatter adoptivpar,

enlige adoptanter og fraskilte adoptivforældre, der har fået en besvarelse hver.

Spørgeskemaet blev således så vidt det var muligt distribueret til hele populationen og

nedenfor fremgår populationsantallet (antallet på de oprindelige lister),

distributionsantal, antal besvarelser, svarprocent og konfidensinterval

se tabel 1.

Udregnet ud fra antallet på de oprindelige lister.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 1

Opgørelse over distributionsantal, besvarelsesantal og svarprocent

Respondentgruppe

Distributionsantal, besvarelsesantal og

besvarelsesprocenter

Adoptanter, der hjemtog et eller flere børn i

1979/1980

Population:1134 (opgjort i adoptivpar og enlige

adoptanter)

Distributionsantal: 852 (heraf 194 fraskilte)

Antal besvarelser: 516

Svarprocent: 60 procent

Konfidensinterval:3,2

Adoptanter, der hjemtog et eller flere børn i

1994/1995

Population:858 (opgjort i adoptivpar og enlige

adoptanter)

Distributionsantal: 975 (heraf 276 fraskilte)

Antal besvarelser: 523

Svarprocent: 54 procent

Konfidensinterval: 2,7

Adoptanter, der har adopteret i 2011 og 2012

Population: 588

Distributionsantal: 549

Besvaret: 303

Svarprocent: 55 procent

Konfidensinterval:4,0

Adoptanter på venteliste siden 2011 og 2012 og som

ikke har hjemtaget på besvarelsestidspunktet

Population: 480

Distributionsantal: 410

Antal besvarelser: 219

Svarprocent: 53 procent

Konfidensinterval: 4,9

Da der er begrænset oplysninger om populationerne til rådighed er det ikke muligt at

lave en bortfaldsanalyse og derved vide, hvorvidt og i hvilken grad stikprøven er skæv.

Men som det ses i ovenstående tabel er der tale om store stikprøvestørrelser og relativt

små konfidensintervaller, hvorfor vi mener, at undersøgelsen er sigende for populationen

med en fejlmargin mellem 2,7 og 4,9 afhængig af respondentgruppen.

1.1 Konstruktion af spørgeskema

Denne delundersøgelse omfattede tre spørgeskemaer, hvori der var gentagelse af en

række temaer og spørgsmål. Disse var følgende:



Spørgeskema til adoptanter fra 1979, 1980, 1994 eller 1995

Spørgeskema til adoptanter, som hjemtog et barn i 2011 eller 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



Spørgeskema til personer, som står på venteliste i 2011 eller 2012

I alle spørgeskemaer med undtagelse af spørgeskemaet til de adoptivforældre, som

adopterede i 1979, 1980, 1994 eller 1995, indgik der demografiske spørgsmål

omhandlende køn, uddannelse, beskæftigelse og civilstatus (disse afrapporteres i bilag

2).

I spørgeskemaet til ansøgerne og til adoptanter, som hjemtog et barn i 2011 eller 2012,

indgik der spørgsmål om deres godkendelsesramme og deres opfattelse af og erfaringer

med godkendelsesforløbet. Desuden indgik der spørgsmål om ventetiden frem til

henholdsvis matchning og hjemtagelse samt behov for professionel støtte og rådgivning

undervejs i adoptionsprocessen.

Til adoptanter, som hjemtog et barn i enten 2011-12, 1994-95 eller 1979-80, indgik der

spørgsmål om deres opfattelse og erfaring med tiden efter hjemtagelsen og om deres

behov for professionel støtte og rådgivning efter hjemtagelsen.

Desuden indgik i spørgeskemaet til adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i

henholdsvis 1979-80 eller 1994-95, spørgsmål omhandlende åbenhed til den biologiske

familie. Disse bliver behandlet i den anden delundersøgelse.

Besvarelserne på samtlige spørgsmål, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen (både

delundersøgelse 1 og 2), er beskrevet deskriptivt i bilag 3 samlede tabeller.

1.2 Analyser

I forhold til en række af spørgsmålene foretages der i analyserne sammenligninger af de

forskellige respondentgruppers besvarelser for at teste, hvorvidt der er en signifikant

forskel mellem de to eller tre gruppers besvarelser. Dette gøres ved hjælp af test af

uafhængighed og et signifikansniveau på 5 procent. Dette sker i forhold til følgende

spørgsmål:



Spørgsmål omhandlende godkendelsesramme, hvor ansøgerne og adoptanterne, som

hjemtog i 2011-12, afrapporteres særligt, da ansøgerne kan nå at søge om at ændre

deres godkendelsesramme.

Spørgsmål omhandlende ventetiden mellem godkendelse og matchning besvarelserne

fra henholdsvis adoptanter, som hjemtog i 2011-12; ansøgerne, som har modtaget et

matchningsforslag, og ansøgerne, som ikke har modtaget et matchningsforslag,

sammenlignes.

Spørgsmål omhandlende ventetiden mellem matchning og hjemtagelse, hvor

besvarelserne fra henholdsvis adoptanter, som hjemtog i 2011-12; ansøgerne, som

har modtaget et matchningsforslag, og ansøgerne, som ikke har modtaget et

matchningsforslag, sammenlignes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM



Spørgsmål omhandlende tiden efter hjemtagelsen, hvor besvarelser fra adoptanter,

som hjemtog i 2011-12; adoptanter, som hjemtog i 1994-95, og adoptanter, som

hjemtog i 1979-80, sammenlignes.

Yderligere sammenlignes besvarelserne på en række spørgsmål for respondentgrupperne

samlet set for at teste, hvorvidt der er en signifikant sammenhæng mellem

besvarelserne på de to spørgsmål på tværs af respondentgrupper. Dette gøres ved hjælp

af test af uafhængighed og et signifikansniveau på 5 procent. Dette gælder spørgsmål

omhandlende:



Længden af ventetiden sammenholdt med oplevelsen af.

Oplevelsen af ventetiden sammenholdt med brugen af fagprofessionel rådgivning i

ventetiden.

Længden af ventetiden sammenholdt med brugen af fagprofessionel rådgivning i

ventetiden. Denne blev dog ikke foretaget i forhold til ventetiden mellem godkendelse

og matchning, da der var for få besvarelser til at det kunne lade sig gøre.

Oplevelsen af ventetiden sammenholdt med oplevelsen af, at der mangler relevant

støtte i ventetiden.

Længden af ventetiden sammenholdt med oplevelsen af, at der mangler relevant

støtte i ventetiden.

Brugen af fagprofessionel rådgivning i ventetiden sammenholdt med oplevelsen af, at

der mangler relevant støtte i ventetiden.

Oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen sammenholdt med brugen af fagprofessionel

rådgivning i tiden efter hjemtagelsen.

Oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen sammenholdt med oplevelsen af, at der

mangler relevant støtte i tiden efter hjemtagelsen.

Brugen af fagprofessionel rådgivning i tiden efter hjemtagelsen sammenholdt med

oplevelsen af, at der mangler relevant støtte i tiden efter hjemtagelsen.

I spørgeskemaerne indgår en række bemærkningsfelter, hvor respondenterne kan

uddybe deres besvarelser. Blandt disse uddybende bemærkninger er der blevet udvalgt

nogle, som er blevet citeret i rapporten som eksemplificeringer af, hvad besvarelserne

kan bygge på. Bemærkninger fra adoptanter og ansøgere i spørgeskemaet er angivet

med eksempelvis ”Adoptant, 2011-12”.

Yderligere er der i den indledende fase foretaget interview med 3 adoptanter. Interview,

som både er blevet brugt i forhold til overvejelser omkring udformningen af

spørgeskemaerne og som eksemplificerende uddybninger i lighed med

bemærkningsfelterne i spørgeskemaerne. Citaterne er angivet med eksempelvis ”Ene-

adoptant til et adoptivbarn og et biologisk barn”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Bilag 2 Fakta om undersøgelsens

adoptanter

I forbindelse med at udfylde et af spørgeskemaerne til undersøgelsen er adoptanterne fra

2011-12, de voksne adoptivbørn og personer på venteliste til adoption i 2011-12 blevet

bedt om at besvare en række demografiske spørgsmål. De demografiske spørgsmål

omhandler køn, uddannelse, beskæftigelse og civilstatus samt alder for de adopteredes

vedkommende. Alle er bedt besvare ud fra, hvad der var gældende på

undersøgelsestidspunktet.

Denne rapport bygger på svar fra 303 adoptanter, der hjemtog et eller flere børn i 2011-

12, 219 adoptanter på venteliste og 1039 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i

1979-80 eller 1994-95. Følgende karakteristik omhandler baggrundsoplysninger om de to

førstenævnte adoptantgrupper, idet adoptanterne fra 1979-80 og 1994-95 ikke er blevet

spurgt til demografiske oplysninger.

2.1.1 Kort karakteristik af undersøgelsens deltagere

Køn og civilstatus

Størstedelen af deltagerne er kvindelige adoptanter, dette gælder for 79 procent af

adoptanterne fra 2011-12 og 67 procent af adoptanterne på venteliste,

se tabel 1.

Tabel 1

Adoptantens køn

Adoptanter fra 2011-12

Antal

Mand

Kvinde

I alt

239

303

Procent

100

Adoptanter på venteliste

Antal

147

219

Procent

100

Kun et mindre antal adoptanter var enlige ved godkendelsestidspunktet. 92 procent af

adoptanterne fra 2011-12 var således sammen med en ægtefælle eller registreret

partner, da de blev godkendt som adoptanter, modsat 8 procent enlige. For adoptanter

på venteliste var 86 procent sammen med en ægtefælle eller registreret partner ved

godkendelsestidspunktet og 14 procent var enlige,

se tabel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 2

Om adoptanten var enlig eller sammen med en ægtefælle/registreret partner,

ved godkendelse

Adoptanter fra 2011-12

Adoptanter på venteliste

Antal

Enlig

Sammen med ægtefælle/registreret partner

I alt

278

303

Procent

100

Antal

189

219

Procent

100

For ægtefællerne/partnerne til adoptanterne fra 2011-12 gælder, at 77 procent er mænd

og 23 procent er kvinder. 60 procent af ægtefællerne/partnerne til adoptanter på

venteliste er mænd og 40 procent er kvinder,

se tabel 3.

Tabel 3

Ægtefællens køn

Adoptanter fra 2011-12

Antal

Mand

Kvinde

I alt

214

278

Procent

100

Adoptanter på venteliste

Antal

114

189

Procent

100

Uddannelsesniveau og beskæftigelse

Adoptanterne har hovedsageligt en videregående uddannelse. For adoptanterne fra

2011-12 gælder, at 35 procent har en lang videregående uddannelse, samme tal er

gældende for adoptanter med en mellemlang videregående uddannelse og 15 procent

har en kort videregående uddannelse. 9 procent har en lærling/elev uddannelse eller

anden faglig uddannelse. 3 procent har en anden erhvervsuddannelse, 2 procent har en

studentereksamen og kun 1 procent har ingen erhvervsuddannelse. Stort set samme

fordeling gør sig gældende for adoptanter på venteliste,

se tabel 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 4

Adoptantens uddannelsesniveau ud over skoleuddannelsen, afsluttet eller

igangværende

Adoptanter fra 2011-12

Antal

Studentereksamen

Specialarbejderuddannelse

Lærlinge – elev – uddannelse

Anden faglig uddannelse af mindst 12

måneders varighed

Kort videregående uddannelse (under 3 år)

Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)

Lang videregående uddannelse (over 4 år)

Anden erhvervsuddannelse

Ingen erhvervsuddannelse

I alt

105

303

100

219

100

Procent

Adoptanter på venteliste

Antal

Procent

Også adoptantens ægtefælle eller partner har overvejende en videregående uddannelse.

For ægtefæller/partnere til adoptanter fra 2011-12 har 31 procent en lang videregående

uddannelse, 33 procent en mellemlang videregående uddannelse og 12 procent en kort

videregående uddannelse. 15 procent har en lærling/elev uddannelse eller anden faglig

uddannelse. For ægtefæller/partnere til adoptanter på venteliste er disse tal henholdsvis

35 procent, 28 procent, 18 procent og 12 procent. Også for adoptanternes ægtefæller er

det kun ganske få, der ingen erhvervsuddannelse har,

se tabel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 5

Ægtefællens uddannelsesniveau ud over skoleuddannelsen, afsluttet eller

igangværende

Adoptanter fra 2011-12

Antal

Studentereksamen

Specialarbejderuddannelse

Lærlinge – elev – uddannelse

Anden faglig uddannelse af mindst 12

måneders varighed

Kort videregående uddannelse (under 3 år)

Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)

Lang videregående uddannelse (over 4 år)

Anden erhvervsuddannelse

Ingen erhvervsuddannelse

I alt

278

100

189

100

Procent

Adoptanter på venteliste

Antal

Procent

Langt de fleste adoptanter er lønmodtagere på fuldtid inkl. flexjob (30 timer eller mere

pr. uge). Dette er gældende for 78 procent af adoptanterne fra 2011-12 og for 86

procent af adoptanterne på venteliste. 6 procent af adoptanterne fra 2011-12 og 9

procent af adoptanterne på venteliste er selvstændige. Et mindretal er udenfor

arbejdsstyrken eller midlertidigt fraværende, enten frivilligt eller ej,

se tabel 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 6

Adoptantens nuværende hovedbeskæftigelse

Adoptanter fra

2011-12

Antal

Studerende (uden løn)

Som lærling eller elev (med løn)

Værnepligtig

Lønmodtager på deltid inkl. flexjob(10-29 timer pr. uge)

Lønmodtager på fuld tid inkl. flexjob (30 timer eller mere pr. uge)

Lønmodtager på mindre end deltid (mindre end 10 timer pr. uge)

Lønmodtager men midlertidig fraværende pga. sygdom og lignende

Lønmodtager men midlertidigt fraværende pga. barsels, forældre eller

uddannelsesorlov fra arbejdet

Selvstændig (30 timer eller mere pr. uge)

Selvstændig på deltid (10-29 timer pr. uge)

Medhjælpende ægtefælle

Arbejdsløs på dagpenge (herunder orlov, sygemeldt, aktivering,

forrevalidering og støttet beskæftigelse fra arbejdsløshed)

Arbejdsløs på kontanthjælp (herunder orlov, sygemeldt,

forrevalidering, aktivering og støttet beskæftigelse fra arbejdsløshed)

Førtidspension

Husmoder/hjemmegående

Andet udenfor arbejdsstyrken (fx revalidering, hjemvendt fra

udlandet)

I alt

303

100

219

100

236

Procent

Antal

188

Adoptanter på

venteliste

Procent

Både 81 procent af ægtefællerne til adoptanter fra 2011-12 og adoptanter på venteliste

er lønmodtagere på fuld tid. 10 procent af ægtefællerne til adoptanterne fra 2011-12 og

12 procent af ægtefællerne til adoptanter på venteliste er selvstændige. Kun ganske få er

ikke på arbejdsmarkedet,

se tabel 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 7

Hvad er din ægtefælles nuværende hovedbeskæftigelse?

Adoptanter fra

2011-12

Antal

Studerende (uden løn)

Som lærling eller elev (med løn)

Værnepligtig

Lønmodtager på deltid inkl. flexjob(10-29 timer pr. uge)

Lønmodtager på fuld tid inkl. flexjob (30 timer eller mere pr. uge)

Lønmodtager på mindre end deltid (mindre end 10 timer pr. uge)

Lønmodtager men midlertidig fraværende pga. sygdom og lignende

Lønmodtager men midlertidigt fraværende pga. barsels, forældre eller

uddannelsesorlov fra arbejdet

Selvstændig (30 timer eller mere pr. uge)

Selvstændig på deltid (10-29 timer pr. uge)

Medhjælpende ægtefælle

Arbejdsløs på dagpenge (herunder orlov, sygemeldt, aktivering,

forrevalidering og støttet beskæftigelse fra arbejdsløshed)

Arbejdsløs på kontanthjælp (herunder orlov, sygemeldt,

forrevalidering, aktivering og støttet beskæftigelse fra arbejdsløshed)

Førtidspension

Husmoder/hjemmegående

Andet udenfor arbejdsstyrken (fx revalidering, hjemvendt fra

udlandet)

I alt

278

100

189

100

226

Procent

Antal

153

Adoptanter på

venteliste

Procent

Børn og adoption

Størstedelen af adoptanterne har ingen biologiske børn. Kun 11 procent har i forvejen

biologiske børn, hvorimod 89 procent ingen biologiske børn har. Fordelingen er den

samme for begge adoptantgrupper,

se tabel 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 8

Antal adoptanter, som har biologiske børn

Adoptanter fra 2011-12

Antal

Ja – har biologiske børn

Nej – har ikke biologiske børn

I alt

270

303

Procent

100

Adoptanter på venteliste

Antal

196

219

Procent

100

Ud af de 303 adoptanter, der hjemtog et barn i 2011-12, har 34 procent tidligere

adopteret et barn, hvorimod 66 procent adopterede for første gang. 79 procent af de 219

adoptanter på venteliste står til at skulle adoptere for første gang, mens 21 procent

tidligere har adopteret et barn,

se tabel 9.

Tabel 9

Antal adoptanter, som tidligere har adopteret et barn

Adoptanter fra 2011-12

Antal

Ja – har tidligere adopteret et barn

Nej – har ikke tidligere adopteret et barn

I alt

102

201

303

Procent

100

Adoptanter på venteliste

Antal

172

219

Procent

100

Den organisation, som undersøgelsens adoptanter hyppigst hjemtager sit barn igennem,

er AC Børnehjælp. 58 procent af adoptanterne fra 2011-12 hjemtog sit barn igennem

denne organisation og 56 procent af adoptanterne på ventelisten foretager adoption

igennem denne. DanAdopt er den næst hyppigste adoptionsorganisation, hvor 35 procent

af adoptanterne fra 2011-12 hjemtog sit barn igennem og som 37 procent af

adoptanterne på venteliste benytter. 7 procent af begge adoptantgrupper benytter

adoptionsnævnet,

se tabel 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM

Tabel 10

Organisation eller myndighed, som adoptanten hjemtog sit/deres barn

igennem

Adoptanter fra 2011-12

Antal

AC Børnehjælp

DanAdopt

Adoptionsnævnet

Andet

I alt

175

105

303

Procent

100

Adoptanter på venteliste

Antal

123

219

Procent

100

Kun en lille andel af adoptanterne har foretaget en national adoption. Dette gælder for 6

procent af adoptanterne, der hjemtog et eller flere børn i 2011-12 og 7 procent af

adoptanterne på venteliste. 96 adoptanter fra 1979-80 eller 1994-95 fortog en national

adoption,

se tabel 11.

Tabel 11

National adoption

Adoptanter 1979-80 eller 1994-95

Antal

Nej

I alt

943

1039

Procent

100

Adoptanter 2011-12

Antal

284

303

Procent

100

Adoptanter på venteliste

Antal

204

219

Procent

100