Manu Sareen
Minister for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold
Søren Bork
Sundvej 1
2900 Hellerup
Mobil tlf.: 60656398
E-mail:
�½
.
Hellerup, 25. september 2014
Kære Manu Sareen,
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Det har min autistiske søn nemlig ikke. Han har måttet
blive på sit bosted hele sommeren på grund af din holdning til, at autistiske og andre ikke må betale
for de kommunalt ansatte pædagogers rejseomkostninger. I mange år har min søn kunnet tage på
sommerferie til udlandet med sine bofæller mod at betale for sin pædagogs rejseomkostninger. Men
ifølge Serviceloven kan det nu ikke længere lade sig gøre. Jeg har for nylig haft lejlighed til at se video
optagelsen af dit samråd med Socialudvalget vedrørende Sølunds Musik Festival. Her giver du udtryk
for ikke at ville ændre loven, fordi ikke alle har råd til at betale for personalets udgifter i forbindelse
med ferie, koncertdeltagelse og andet. Til dette vil jeg gerne knytte følgende kommentarer.
Autistiske unge mennesker bruger ikke mange penge på at gå på diskotek eller i biograf. Alle min
søns bofæller har kunnet betale deltagelsen i rejserne gennem deres pension. Og selv om der altid vil
være nogen, der ikke har råd, så skal det vel ikke gå ud over flertallet. Hvis man skal følge dette
lighedsmageri i sin yderste konsekvens, så er der ingen af os, der kan tage på ferie. Du nævner, at de
der har råd bare kan gøre brug af private operatører. Problemet er blot, at denne gruppe kun kan
rejse med nogen de kender og er trygge ved. Det er ikke det samme som at tilkøbe mere rengøring
hos et privat firma. Hvis du er bange for misbrug, skal jeg foreslå, at man udsteder et rejsecirkulære,
som lægger loft for de ansattes forbrug af hotel og fortæring i lighed med rejsecirkulæret for offentlig
ansatte.
Du henholder dig endvidere til, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, om man vil bevillige
tilskud til den slags formål. Og du vil ikke blande dig i det kommunale selvstyre. Min søn bor i Lyngby
Tårbæk Kommune, som ikke mener, man har råd til at øge bevillingerne til denne gruppe. I en tid
hvor det offentlige skal spare, forstår jeg ikke, at du modsætter dig, at autister og andre betaler til
ledsagelse for deres pædagoger. Under den gamle ordning var det omkostningsfrit for det offentlige,
hvorimod de nuværende regler pålægger kommunerne en større omkostning, hvis man ellers er så
heldig at bo i en kommune, som vil øge bevillingerne til disse formål. Hvorfor skal nogle principper
være skyld i, at en stor gruppe mennesker ikke kan komme på ferie? Jeg skal indtrængende anmode
dig om, at du tager sagen op igen med henblik på at ændre loven eller vejledningen til loven.
Med venlig hilsen
Søren Bork
Medlem af Dansk Handicaporganisationers Bestyrelse i Gentofte Kommune
Kopi:
Folketingets Socialudvalg
Autismeforeningen