Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 347
Offentligt
1399933_0001.png
Til: Pernille Vigsø Bagge; Karen Ellemann; Thyra Frank; Mai Mercado; Karin Nødgaard; Lotte
Rod; Pernille Rosenkrantz-Theil; Pernille Skipper; Finn Sørensen (EL); Simon Emil Ammitzbøll;
Liselott Blixt; Stine Maiken Brix; Özlem Sara Cekic; Marlene Borst Hansen; Sophie Løhde;
Flemming Møller Mortensen
Cc: [email protected]; [email protected]
Emne: Til beslutningsforslag nr. B98: Folketingsbeslutning om behandlingsgaranti for børn og unge
i familier med alkohol og stofproblemer
Kære Socialordfører og Sundhedsordfører
Lederne af landets offentlige alkoholbehandlingsinstitutioner hilser forslaget om behandlingsgaranti
til børn og unge i familier med alkoholmisbrug velkomment. Lederne opfordrer til, at
udmøntningen af midlerne sikrer sammenhæng med den behandlingsindsats, der er målrettet de
drikkende forældre. Det vil være ulykkeligt, hvis de to indsatser ikke spiller sammen: Begge
indsatser risikerer i givet fald at blive frugtesløse.
Hvem er vi og hvad ønsker vi?
Alkoholfagligt forum er et landsdækkende forum for ledere i den offentlige ambulante
alkoholbehandling. Alkoholfagligt Forum er en rent faglig og ikke en politisk organisation. Vi
ønsker med nærværende henvendelse at komme med faglige begrundelser, som kan indgå i
beslutningsgrundlaget vedr. udmøntning af midler til behandlingsgaranti for børn og unge i familier
med alkohol- og stofproblemer.
Hvad ønsker vi?
Alkoholfagligt Forum opfordrer til, at indsatsen for børn i familier med alkoholproblemer 1)
iværksættes så tidligt så muligt i barnets liv, 2) er differentieret og bla. sker ved at øge forældrenes
forældrekompetencer og behandle alkoholproblemet og 3) varetages af kommunerne som en del af
kommunens forpligtelse til at stille behandling til rådighed i henhold til §141 i Sundhedsloven.
Baggrunden for disse ønsker er:
Indsatsen bør tilrettelægges, så børnene nås så tidligt som muligt: De mindreårige børn i familier
med alkoholproblemer er mest udsatte, eftersom de er dybt afhængige af deres forældres
forældrekompetence. Ved at hjælpe barnet i den tidligere barndom er gevinsten langt større og
lidelsen langt mindre, end ved at vente til barnet bliver teenager. Støtten til børnene skal derfor i høj
grad ske indirekte gennem et arbejde med familien, alkoholproblemet og forældrenes evne til at
tage vare på børnene, så familiens funktion forbedres og konsekvenserne af alkoholproblemet
afbødes samtidig med, at man arbejder med at behandle den drikkende. Hvis støtten til børnene kun
udformes som børne- ungetilbud, uden at de fundamentale problemer i familien behandles, risikerer
man at træne barnet i at bære det ubærlige og udsætter dermed barnet for endnu et svigt.
For at nå børnene tidligt, bør tilbuddene være differentieret og bestå af både familiesamtaler,
pårørendesamtaler til den ikke-drikkende forælder og tilbud til børn/unge. Vi ved fra forskningen, at
den allerbedste hjælp til børnene er, at far eller mor stopper med at drikke og at barnet har mulighed
for at deltage i den familieorienterede alkoholbehandling (Lindgaard, 2006; SST, 2006). Hvis ikke
det er muligt at få den drikkende forælder i behandling med det samme, har det stor betydning for
barnets og familiens trivsel, at den ikke-drikkende forælder får hjælp til at tackle de problemer, der
er forbundet med at leve sammen med et alkoholafhængigt menneske (Lindgaard, 2006; SST,
2006). Det er derfor vigtigt, at alkoholbehandlingsinstitutionerne kan give begge indsatser, så vi kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399933_0002.png
hjælpe børnene i en meget tidlig alder - frem for at vente til de er gamle nok til selv at opsøge hjælp,
men samtidig har fået svære ar på sjælen. Den samlede familie er belastet af alkoholproblemet og
den samlede familie skal have støtte og behandling for i fællesskab at kunne komme ud af
alkoholproblemet. Der kan være enkelte unge, som har levet så længe med et belastende
alkoholproblem, at de foretrækker en fuldstændig adskillelse fra familien. Men for de fleste vil det
være vigtigt at få hjælp til at få relationen til forældrene repareret.
De kommunale alkoholbehandlingscentre har en organisering og kompetence, som sætter dem i
stand til at integrere den differentierede behandlingsopgave målrettet børn/unge med
behandlingstilbud til hele familien. Det eksisterende kommunale alkoholbehandlingstilbud
repræsenterer en terapeutisk ramme, hvor ikke alene den drikkende men hele familien kan få hjælp i
den samme proces og med en begrænset ekstra anvendelse af ressourcer. I
Alkoholbehandlingsinstitutioner er der allerede etableret tæt kontakt til andre kommunale
samarbejdspartnere (familieafdelinger, børnehaver, skoler mv), og den kommunale
alkoholbehandling kan dermed tilbyde en meget mere helhedsorienteret indsats for familien
sammenlignet med enkeltstående børne- ungetilbud.
Solide forskningsresultater viser, at støtte og behandling til den pårørende, øger sandsynligheden
markant for, at den drikkende kort tid senere starter behandling - og det grundlæggende problem
dermed kan løses. Det er derfor vigtigt, at der er en sammenhæng mellem tilbuddet til partner og
børn/unge og tilbuddet til den drikkende. Hvis behandlingsgarantien understøtter den
familieorienterede alkoholbehandling i kommunerne vil de kommunale alkoholbehandlinger få
forstærket deres muligheder for at få flere forældre i behandling og dermed lette livet for flere børn
og unge. Denne mulighed mistes, hvis tilbuddet etableres andetsteds.
Endelig vil forankring af behandlingsgarantien i de kommunale alkoholbehandlingscentre sikre høj
tilgængelighed, idet alkoholbehandlingen allerede nu er centralt placeret i alle kommuner.
Vi håber med disse argumenter at sikre, at en tidlig og differentieret indsats til børn og unge i
familier med alkoholproblemer forankres under § 141 i Sundhedsloven og kommunalbestyrelserne
får ansvar for at sikre den. Hvis der er behov for uddybning af ovenstående stiller vi os meget gerne
til rådighed.
På vegne af
Alkoholfagligt forum
Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd, Projektdirektør, Enheden for Klinisk Alkoholforskning,
Syddansk Universitet og tidligere områdechef, Odense Kommune. Mail:
[email protected], telefon 29135825.
Helene Bygholm Risager, Cand.psych.aut.,phd, Centerchef Center for Alkoholbehandling, Aarhus
kommune. Mail: [email protected], telefon 29208403
Referencer:
Lindgaard, H. (2006): Familieorienteret alkoholbehandling - et litteraturstudium af
familiebehandlings effekter. Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen, (2006): Alkoholbehandling - en medicinsk teknologivurdering. 8(2)